Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning. Under detailprojekteringen er udvalgte elementer i råhuset dimensioneret, herunder bestemmelsen af spændbetonbjælkes, slapt armeret betonbjælkes og dækelementers dimensioner og armering. Endelig er de udførelsesmæssige aspekter, tids- og ressourceplan samt et tilbudsoverslag beskrevet. Der henvises generelt til tegning Indholdsfortegnelse 1 Skitseprojektering Stabiliserende systemer System System System System Udvælgelse af statiske system Skitseforslag til konstruktionens udformning Skitseforslag Skitseforslag Skitseforslag Valg af løsning Afgrænsning af oprindeligt projektoplæg Stabilitetsundersøgelse af tårnet Stabilitet ved lodret lastpåvirkning Stabilitet ved vandret lastpåvirkning Last på facade Last på gavl Spændingsbestemmelse Forskydningslagsmetoden Spændinger fra lodret last Samlede maksimale spændinger Spændinger i samtlige skiver Optimeret stabilitet af tårnet Centrering af forskydningscenter Optimering af trækspændinger Valg af tårnets opbygning

2 3 Detailprojektering Dækskive Dimensionering for lodret last Dimensionering for vandret last Vægskive Betonbjælke Beregningsforudsætninger Laster og lastkombinationer Dimensionering af spændbeton bjælke Dimensionering af slapt armeret bjælke Sammenligning af betonbjælker Vridningsundersøgelse Forskydningsdimensionering Branddimensionering af betonbjælke Montage af tårnet Modtagekontrol Elementernes størrelse Elementopstilling Fugesamlinger Vægelementsamling Dækelementsamling Dækskivesamling, bærende væg Dækskivesamling, KBE-bjælke Dækskivesamling, etagekryds Dornsamlinger Bjælkesamling, vægelement og søjle Hjørnesamling, bjælke og søjle Færdigarbejder Tid og pris Tids- og ressourceplan for tårnet Montagetid for vægelementer Montagetid for søjler Montagetid for bjælker Montagetid for dækelementer Montagetid for opstilling af stillads Montagetid for murerarbejde Montagetid for tagelementer Montagetid for tagbeklædning Nedtagning af afstivning og stillads samt færdigarbejder Tids- og ressourceplan Tilbudsoverslag

3 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Kapitel 1 Skitseprojektering I dette afsnit er forskellige stabiliserende systemer for projektets bygning beskrivet. Et af de statiske systemer er udvalgt og på baggrund heraf, er der foreslået tre skitseforslag til den overordnede konstruktive udformning. Ved hjælp af anlægstekniske kriterier er et af disse udvalgt til den videre detailprojektering. 1.1 Stabiliserende systemer I det følgende er fire forskellige metoder til stabilisering af bygningen over for lodrette og vandrette laster undersøgt. Formålet er, at fastlægge metoden til sikring af stabilitet ud fra kriterier som: opfyldelse af bygningens funktionskrav, økonomi og hensyn til udførelse System 1 System 1 er et bjælke-søjle system med stabiliserende kerner af skiver jf. figur 1.1. Stabiliteten overfor lodrette laster sikres ved, at dækkene fordeler lasterne ud til bjælke-søjle systemet. Stabiliteten overfor vandrette laster sikres ved skivevirkning i de stabiliserende kerner, som f.eks. er de gennemgående elevatorog trappeskakter, samt de bærende vægge. Figur 1.1: Bjælke-søjle system med stabiliserende kerne. Systemet skaber mulighed for store åbne rum, dvs. uden adskillelser i form af vægge. Denne åbenhed er en fordel ved f.eks. store butikker og parkeringshuse. Ved at sikre stabiliteten overfor de vandrette laster i mindre kerner, eksempelvis elevatorskakter, kan spændingerne blive store, hvilket medfører høje styrkekrav. Det kan vise sig problematisk at gøre de 161

4 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING stabiliserende kerner tilstrækkelige kraftige, uden at det går ud over økonomien i projektet. Løsningen på dette problem er placering af flere stabiliserende kerner System 2 System 2 er opbygget som en skivebygning, hvilket medfører en konstruktion opbygget af bærende vægge med dæk, der spænder imellem væggene. Stabiliteten overfor lodrette laster sikres ved, at dækkene fører lasterne ud til væggene, der viderefører lasten som tryk ned i fundamenterne. Stabiliteten overfor vandrette laster sikres ved pladevirkning i facaden og skivevirkning i dækkene og væggene. Figur 1.2: Skivesystem. Systemet giver kun mulighed for én lodret åbning, og rummene bliver mindre, hvilket gør det svært at etablere store butikker og parkeringshuse System 3 System 3 er meget lig system 1. I modsætning til system 1, hvor den vandrette stabilitet sikres ved stabiliserende kerner, anvender system 3 trækbånd. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt med bærende vægge. Figur 1.3: Bjælke-søjle system med stabiliserende trækbånd. Systemet skaber mulighed for store åbne rum, da der ikke er nogen adskillelser i form af bærende vægge. Løsningen med trækbånd er svær at gennemføre for en bygning af denne størrelsesorden, pga. lasternes størrelsesorden. Dette problem kan løses ved at placere flere trækbånd eller etablere et gittersystem af stålprofiler. 162

5 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING System 4 System 4 er endnu en variation af system 1. Her er søjlerne indspændt ved fundamentet, hvilket gør det muligt kun at opføre bygningen med bærende bjælker og søjler. Figur 1.4: Bjælke-søjle system med indspændte søjler. Systemet medfører ikke blot de samme fordele mht. store rum og åbne facader, men også at de stabiliserende kerner kan udelades. Dette har dog sin bekostning, når søjlerne skal indspændes. Dette stiller store krav til dimensioneringen og udførelsen af fundamenterne, hvilket kan vise sig økonomisk uacceptabelt Udvælgelse af statiske system Kravet til opfyldelse af bygningens funktion har spillet en stor rolle i udvælgelsen af det stabiliserende system. Da bygningen indeholder store åbne rum i form af et supermarked og parkeringshus, er system 2 ikke en anvendelig løsning. Bygningen er stor og indeholder flere funktioner, og fremtiden kan vise, at dele af bygningen f.eks. er urentabel og ønskes fjernet, hvorved arealet kan anvendes til nye projekter. Den tilbagestående bygning eller bygningsdel skal derved kunne modstå de vandrette laster alene. Det er derfor ønskeligt, at bygningen inddeles i sektioner, der kan stå alene i tilfælde af det resterende af bygningen nedrives. System 1, med dets stabiliserende kerne, er en fornuftig løsning, da der er flere kerner i bygningen, hvorved bygningen kan opdeles efter disse kerner. System 4 med de indspændte søjler er en løsning, der sjældent anvendes, og da bygningen i forvejen kræver vægge i forbindelse med biografsale og elevator- og trappeskakter, er en indspænding af fundamenterne næppe nødvendigt. System 3 med de stabiliserende trækbånd er en løsning, der vil gribe ind i bygningens arkitektoniske forhold. Det skyldes, at bygningens størrelse kan medføre et kraftigere system end trækbånd f.eks. et gittersystem af stålprofiler, og et sådant system vil være mere fremtrædende i bygningen. På baggrund af ovenstående kvalitative undersøgelse af fire forskellige stabiliserende systemer er system 1 valgt. 1.2 Skitseforslag til konstruktionens udformning På baggrund af det valgte stabiliserende system er skitseforslag til bygningens konstruktive udformning opstillet. Der er taget udgangspunkt i en del af parkeringsdækket i det udleverede projektmateriale, da denne er vurderet at være repræsentativ for hele bygningen. Skitseforslagene er opstillet efter følgende to kriterier: forslagene skal følge bygningens overordnede stabilitet samt bibeholde den nuværende funktion som parkeringsdæk. Heraf er mål og dimensioner for skitseforslagene angivet i figur 1.5 (mål og dimensioner er taget fra udleverede tegningsmateriale). 163

6 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Figur 1.5: Planskitse og to snit med dimensioner af skitseforslagene. Alle mål i mm Skitseforslaget til den videre detailprojektering er udvalgt ud fra følgende anlægstekniske kriterier. - Montage. - Materialepriser. - Pladskrav på byggepladsen. - Antallet af leverandører. - Vægt af materialer. - Arbejdsløn. - Tidsmæssige aspekt. Materialepriser og arbejsløn er bestemt ud fra en overslagspris fra brutto-prisbogen for husbygning 2002 fra V&S Byggedata [V&S]. Ved opslag i bøgerne er enhedspriser, der svarer til det største mængdeniveau, benyttet, da det er vurderet, at disse priser dækker materialer til hele bygningen. Der er udarbejdet ialt 3 skitseforslag. 164

7 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Skitseforslag 1 Skitseforslaget er den valgte løsning i det udleverede projektmateriale. Skitseforslaget er opbygget af et bjælke- og søjlesystem med huldæk af præfabrikerede jernbetonelementer. Alle elementer produceres af samme fabrikant. Skitseforslaget fremgår af figur 1.6. Figur 1.6: Skitseforslag 1. Søjlerne har dimensionen 450x600x200 mm og en vægt på ca. 1,9 ton. Søjlerne transporteres på ladvogne og kan oplagres på byggepladsen liggende eller stående. Under montagen løftes de på plads af en kran, hvorefter de afstives. Bjælkerne er af typen KB62/30. De har et frit spænd på 200 mm og en vægt på ca. 4, ton. Bjælkerne er forspændte, hvilket bl.a. betyder, at de produceres med en pilhøjde, der skal tages hensyn til under projekteringen og dermed ved udførelsen af byggeriet. Konsolbjælkerne transporteres på lad- eller blokvogne og kan som søjlerne oplagres på byggepladsen - oftest liggende. Ved montering af bjælkerne løftes de på plads af en kran, hvorefter de sikres mod kæntring af lodrette afstiverer. Huldækkene er af typen H32. Dækkene er forspændte som bjælkerne og produceres derfor med en pilhøjde. De vejer ca. 5,6 ton og har en længde på mm og leveres i modulmålbredde på 12M. De transporteres på ladvogne og skal, i modsætning til søjler og bjælker, helst monteres i forbindelse med aflæsningen med kran på byggepladsen. Dette sker af hensyn til risikoen for brækage ved oplagring, da elementerne ikke er armeret i oversiden og derfor ikke kan optage negative momenter. Ved en evt. nødvendig oplagring skal det sikres, at huldækkene kun understøttes under enderne. Dækelementerne monteres et ad gangen og samles med en fugemasse og randarmering. I tabel 1.1 er opstillet bruttopriser for elementerne. Tabel 1.1: Bruttopriser for bjælker, søjler og huldæk i skitseforslag 1. Navn Type Prisnr. Antal [ Pris ] [ ] Længde Areal Samlet pris [stk.] [kr] kr kr m m 2 [m] [m 2 ] [kr.] Søjler Rektangulær , Bjælker KB62/ , , Huldæk H , Ialt Opslagsprisen er vurderet i forhold til større tværsnit og kortere længde. Opslagsprisen er vurderet ud fra et rektangulært tværsnit, da konsolbjælken ikke findes i bogen. Udførelse af skitseforslaget er ikke speciel følsom over for vejret i danmark, og kan derfor gennemføres hele året rundt. 165

8 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Skitseforslag 2 Konstruktionen er opbygget som et bjælke- og søjlesystem af stålprofiler med et kompositdæk. Dimensionerne af de indgående elementer er vurderet på baggrund af dimensionerne i skitseforslag 1. Skitseforslaget fremgår af figur 1.. Figur 1.: Skitseforslag 2. Til skitseforslaget skal bruges tre leverandører, en til stålprofiler, en til beton og en til forskalling. Til søjlerne anvendes profiler af typen kvadratiske rør 400. Profilerne er lagervare, hvilket betyder minimal forarbejdning på byggepladsen. Profilerne leveres i længder af 12 m, og transporteres til byggepladsen vha. lastvogn. Her oplagres profilerne liggende i flere lag, til de monteres vha. kran i bygningen. Vægten pr. søjle er ca. 2,8 ton. Der benyttes bjælker af typen HE.B 550. Hver bjælke spænder mellem søjler, så der bevares en frihøjde på 2, m. Højden af bjælken gør, at dækket placeres 230 mm højere end ved skitseforslag 1. Bjælkerne er som søjlerne også lagervare, og leveres af samme leverandør. Bjælkerne leveres med lastvogn og kan oplagres stående eller liggende i flere lag. Montagen sker ved kran og bjælkerne placeres på konsoller, der er fastboltet til søjlerne. Bjælkerne boltes i begge ender fast til konsoller. Længden og vægten pr. bjælke er henholdsvis,4 m og 1,5 ton. Konsollerne forproduceres på fabrik så montagen på byggepladsen udelukkende indbefatter fastboltning til søjlerne. Kompositdækket opbygges af stålprofiler og trykbuer af in-situ støbt beton jf. figur 1.8. Figur 1.8: Opbygning af kompositdæk. Profilerne i dækket er af typen HE.B 320 og placeres med en indbyrdes afstand af 12M. Støbningen af trykbuen imellem profilerne sker på byggepladsen. Forskallingen bliver forproduceret på fabrik af enten plastik eller stål. Støbearbejdet tænkes udført i etaper, således der støbes et område, mens der forberedes et andet. Når betonen har opnået tilstrækkelig styrke nedtages forskallingen og genbruges. Profilerne er lagervare og leveres i længder af 12 m fra samme leverandør som søjlerne og bjælkerne. Profilerne monteres med kran og boltes til bjælkerne. Bruttopriser for de indgående elementer i skitseforslaget fremgår af tabel

9 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Tabel 1.2: Bruttopriser for elementer i skitseforslag 2. Navn Type Prisnr. Antal Areal Vol. Vægt [ ] [ Pris ] [ ] Samlet pris [stk.] [m 2 ] [m 3 ] [ton] kr kr kr ton m 2 m 3 [kr.] Søjle Kvad. rør , , Bjælke HE.B , , Profiler HE.B , , Beton In-situ , , Forskalling System , Ialt Opslagsprisen er vurderet ud fra en vægt på 12 kg m Den in-situ støbte beton i skitseforslaget er følsom over for vejret i danmark, hvilket kan betyde forsinkelser i projektet og dermed forøgede omkostninger. Stålskelettet kan opføres hele året rundt Skitseforslag 3 Det tredje skitseforslag er en in-situ støbt betonkonstruktion med en traditionel ikke forspændt armering. Udformningen svarer til skitseforslag 1, men adskiller sig på to punkter. - Der er ikke konsoller i de in-situ støbte bjælker som i KB-bjælker, da de ikke er nødvendige ved en sammenstøbt konstruktion. - Konstruktionen er ikke adskilt med fuger mellem bjælkerne, søjlerne og dækkene som i skitseforslag 1, men er sammenstøbt. Udførelsen af konstruktionen med in-situ støbt beton er mere omfangsrig end ved elementopbygning. På selve byggepladsen skal der f.eks. være mulighed for opbevarelse af forskalling og armering. Der er dog mulighed for at flytte noget af arbejdet fra byggepladsen og ud i industrien. Eksempelvis kan armeringen leveres tildannet og betonen kan leveres sammenblandet. Dette sikrer ofte en højere kvalitet af udformningen af armeringen og betonblandingen. For at sikre en ordentlig kvalitet af den in-situ støbte betonkonstruktion kræves vibrering. Dette er en faktor, der har stor indflydelse på konstruktionens endelig kvalitet, og er en fysisk krævende proces, der forværrer arbejdsmiljøet. Ved anvendelse af selvkompakterende beton er der ikke behov for vibrering, og betonen er næsten selvnivellerende. Prisforskellen på traditionel beton og selvkompakterende beton er begrænset under betragtning af vibreringsarbejdet store omfang. En beton på 35 MPa til aggresiv miljøklasse hos Unicon koster 1.10 kr. pr. m 3 for traditionel beton og kr. pr. m 3 for Vibreton, der er en selvkompakterende beton [Unicon]. Ulemperne ved selvkompakterende beton er, at det medfører større krav til forskallingens tæthed, hvorfor betonen primært anvendes ved udstøbning af gulve. Udstøbning af beton er meget afhængig af vejret. Det må hverken være for varmt eller for koldt. Dette er forhold, som kan øge omkostningerne eller give tidsforsinkelser. Den interne transport af beton på byggepladsen foregår oftest med kraner. Ved udstøbning skal det påregnes, at kranerne ikke kan deltage i andet arbejde end selve udstøbning [Anlægsteknik, s. 393]. Derimod er kravet til kranernes løftekapacitet mere fleksible, da en betonspand vejer mellem 130 og 580 kg, og kan indeholde mellem 250 og 2000 liter. Antallet af leverandører er ofte min. tre. Der skal én til armeringen, én til forskallingen og ofte én til betonen. Ved hjælp af V&S prisbøger er der i tabel 1.3 opstillet bruttopriser for arbejdet. 16

10 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Tabel 1.3: Bruttopriser for skitseforslag 3. Navn Type Prisnr. Vægt Areal Vol. [ ] [ Pris ] [ ] Samlet pris [kg] [m 2 ] [m 3 ] kr kr kr kg m 2 m 3 [kr] Søjler Forskalling ,06-22, Søjler Armering , , Søjler Udstøbning , , Bjælker Forskalling ,06-23, Bjælker Armering , , Bjælker Udstøbning , , Dæk Forskalling ,02-104, Dæk Armering , , Dæk Udstøbning , , Ialt Valg af løsning På baggrund af de opstillede anlægstekniske udvælgelseskriterier, er skitseforslag 1 valgt til den videre detailprojektering. I det følgende er de væsentlige fordele og ulemper ved det valgte skitseforslag beskrevet. Brugen af de præfabrikerede betonelementer er især billige i forhold til de øvrige forslag. Af tabel 1.4 fremgår kvadratmeterprisen for de tre skitseforslag. Tabel 1.4: Bruttoprisen for de tre forslag [ kr m 2 ]. Skitseforslag Pris De beregnede overslagspriser indeholder materialeforbrug, arbejdsløn og materielleje. Ikke indeholdt i prisen er udgifter til byggepladsens indretning og drift. Der er på byggegrunden ikke meget plads til byggepladsens indretning. De enkelte skitseforslag stiller forskellige pladskrav. De præfabrikerede elementer kræver plads til oplagring, men ikke plads til armeringsarbejde, forskalling og betonsilo. Elementerne kan leveres af samme leverandør, hvor de øvrige skitseforslag hver kræver tre. Dette betyder, at der opnås en mere gnidningsfri process med hensyn til kommunikation, koordinering af leverancer og papirarbejde. Endvidere skabes mulighed for en eventuel mængderabat. I forbindelse med det tidsmæssige aspekt har betonelementerne også en fordel, idet de i modsætning til in-situ støbt beton kan udføres hele året. Dette sikrer større mulighed for overholdelse af tidsplanen og dermed i sidste ende projektets økonomi. Monteringen af elementerne stiller større krav til løftekapaciteten af de benyttede kraner end de øvrige skitseforslag. Brugen af kran ved in-situ støbning kræver, at kranen udelukkende bruges til denne opgave. Dette skyldes, at støbningen mellem de enkelte støbeskel skal færdiggøres hurtigt, således betonen opnår den forudsatte styrke. Kranen er mere fleksibel ved løfteopgaver af betonelementer. 1.4 Afgrænsning af oprindeligt projektoplæg Til den videre projektering af busterminalen er bygningen inddelt i mindre sektioner. Disse er inddelt således, at de kan fungere som selvstændige bygninger. Dvs. de hver især skal være stabile over for vandrette og lodrette påvirkninger. Inddelingen er vist på figur

11 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING Figur 1.9: Inddelingen af Busterminalen i mindre selvstændige bygningsdele. Inddelingen er vist for 3-sal. Bygningen er overordnet inddelt efter funktionskrav således, der fås en parkeringsdel, en biografdel og et tårn med kontorer. Af de tre bygningsdele er tårnet valgt til nærmere behandling. For de resterende to bygningsdele kræves en nærmere analyse for at fastsætte stabiliteten præcist. Dette er ikke behandlet, men det er oplagt at trappe, elevatorskakte samt væggen omkring biografsal 1 optager de vandrette kræfter. Endvidere er der for bygningsdel 1 mulighed for ekstra afstivning med gennemgående skiver omkring ramperne. 169

12 KAPITEL 1. SKITSEPROJEKTERING 10

13 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Kapitel 2 Stabilitetsundersøgelse af tårnet Projekteringen tager udgangspunkt i tårnet og stabiliteten af dette. Som beskrevet i det forrige afsnit skal tårnet kunne stå selvstændigt uden stabilisering fra det øvrige byggeri. Dette medfører en undersøgelse af tårnets stabilitet. Heraf er behovet for optimering af opbygningen vurderet. Stabilitetsanalysen tager udgangspunkt i opbygning af tårnet som beskrevet i det oprindelige projektmateriale. Ved analysen er forudsat, at tårnet på alle fire sider kan udsættes for fuld vandret lastpåvirkning, dvs. at den øvrige del af bygningen ikke regnes opført. I det følgende er tårnets stabilitet over for lodret og vandret lastpåvirkning beskrevet. 2.1 Stabilitet ved lodret lastpåvirkning Ved lodret belastning af tårnet fordeles kræfterne i de bærende skiver og søjler. Af figur 2.1 ses princippet for last fordelingen på tårnets øverste to etager. Figur 2.1: Fordeling af kræfter ved lodret lastpåvirkning. 11

14 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Af figur 2.1 fremgår, at etagedækkene spænder mellem skiverne i facaderne samt mellem facade og kælderskakt. Lasten fra dækkene fordeles derfor ligeligt herimellem. Lastfordelingen i de seks underliggende etager sker på samme måde som beskrevet for de to øverste etager. På første etage fordeles lasterne i fundamenterne, og herfra videre til jorden. 2.2 Stabilitet ved vandret lastpåvirkning I det følgende er stabiliteten af tårnet ved vandret lastpåvirkning beskrevet. Lasterne er opdelt i to retninger således, at stabiliteten er beskrevet for vandrette laster på tårnets facade (f.eks. vindlast) og vandrette laster på tårnets gavl Last på facade Lasten overføres ved pladevirkning via facaden til etagedækkene. Fra dækkene føres lasten ved skivevirkning til de stabiliserende skiver (mørke) i trappeskakten, jf. figur 2.2. De stabiliserende skiver fører lasten ned til fundamenterne, hvor den optages i jorden. Figur 2.2: Stabiliserende skiver i tårnet ved last på facade Last på gavl Lasten på gavlen overføres ved pladevirkning til de enkelte etagedæk. I dækkene føres lasten ved skivevirkning videre til de stabiliserende skiver (mørke) i trappeskakten og i tårnets facade (se figur 2.3). De stabiliserende skiver overfører ved skivevirkning lasten til fundamenterne, hvor de optages af jorden. 12

15 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Figur 2.3: Stabiliserende skiver i tårnet ved last på gavl. 2.3 Spændingsbestemmelse I følgende afsnit er tårnets stabilitet analyseret, hvilket medfører, at spændingerne i tårnets bærende skiver er bestemt. Formålet med analysen er at få klarlagt nødvendigheden af yderligere stabiliserende skiver i tårnet. Spændingsbestemmelsen er foretaget for skiverne i tårnet, der er stabiliserende mod vandret lastpåvirkning. Grunden er, at der kan optræde trækspændinger i disse skiver, hvilket vil medføre, at skiverne skal forankres ved fundamentet. I beregningerne er en model af tårnet opstillet, hvori de pågældende skiver indgår, jf. figur E B 2880 F C 3820 A 2140 Dørhuller i bærende skive 580 D Bærende skive for både lodret- og vandret last Bærende skive og søjle for lodret last Ikke-bærende skive Figur 2.4: Opbygning af tårn. Alle mål i mm. 13

16 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Skiverne er betegnet med bogstaver fra A til F, og er alle gennemgående i hele tårnets højde. I skive A og C er der dørhuller, mens resten af skiverne er solide. Ved bestemmelse af spændingerne nederst i tårnets skiver er det forudsat, at: - Skiverne er fastindspændte ved fundamentet. - Elasticitetsmodulet er konstant over hele skiven. Spændingerne i skiverne er bestemt for lastkombination 2.1, jf. Lastanalyse. Ud fra denne lastkombination er lasterne for skiverne opstillet i tabel 2.1. Værdierne for den vandrette last er bestemt, jf. Lastanalyse. Tabel 2.1: Last på skiverne (Den vandrette lasts angrebspunkt er 14,5 m.) Væg A B C D E F Lodret last [kn] Vandret last [kn] 203,6 8,5 93,6 219,1 969,1 80, Ud fra lasterne er spændingerne i skiverne bestemt. For skiverne A og C er spændingerne ved brug af forskydningslagsmetoden bestemt, og for de resterende er spændingerne fundet på normal vis. I det følgende er spændingerne i skive A bestemt ved et beregningseksempel. Spændingsberegningen er opdelt i to beregninger. En for den vandrette last(forskydningslagsmetoden) og en anden for den lodrette. Ved brug af superposionprincippet er de samlede maksimale spændingerne i skiven bestemt Forskydningslagsmetoden Skiven er opdelt i to delskiver a og b og et mellemlag, jf. figur 2.5 [Montagebyggeri 3]. Figur 2.5: Beregningsskitse for skive A. Den vandrette last skaber et moment nederst i delskive a og b. Momentet er beregnet ved: I a M a = (M q + T x (c a + c b )) I a + I b (2.1) I b M b = (M q + T x (c a + c b )) I a + I b (2.2) 14

17 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Her er M a : moment nederst i skivedel a [knm]. M q : moment fra last på væggen [knm]. T x : resulterende kraft fra forskydningenkraften i dørbjælkerne [kn]. c a : afstand fra midten af mellemlaget til midten af skivedel a [m]. c b : afstand fra midten af mellemlaget til midten af skivedel b [m]. I a : inertimoment af skivedel a [m 4 ]. I b : inertimoment af skivedel b [m 4 ]. Først er bestemt den resulterende kraft fra forskydningskraften i dørbjælkerne. Her er T x = q β α 4 [ (α sinh(α H) α H H)2 + sinh(α H) cosh(α H)] (2.3) cosh(α H) q : vandret last på skive A [ ] kn m. α : konstant [ ]. β : konstant [ ]. H : højden af tårnet, sættes lig 29,0 m. Konstanterne α og β er beregnet ved: g m α = E (I a + I b ) [(c a + c b ) 2 + (A a + A b ) (I a + I b ) ] (2.4) A a A b Her er β = g m E (I a + I b ) (c a + c b ) (2.5) g m : mellemlagets forskydningskonstant [MPa]. E : elasticitetsmodul, sættes lig MPa. I a : inertimoment af delskive a, lig 1,65 m 4. I b : inertimoment af delskive b, lig 1,65 m 4. A a : areal af delskive a, lig 0,86 m 2. A b : areal af delskive b, lig 0,86 m 2. c a : længde fra midten af mellemlaget til midten af delskive a, lig 2,88 m. c b : længde fra midten af mellemlaget til midten af delskive b, lig 2,88 m. Mellemlagets forskydningskonstant er beregnet ved: Her er g m = e l 3 12 E d I [ d Ed G d ( ) h 2 ] (2.6) l E d : dørbjælkernes elasticitetsmodul, lig MPa. I d : dørbjælkernes inertimoment, lig 0,0322 m 4. e : etagehøjden, lig 3,40 m. l : mellemlagets længde, lig 0,9 m. G d : dørbjælkernes forskydningsmodul, lig 1 2 E d [MPa]. h : dørbjælkernes højde, lig 1,29 m. 15

18 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Forskydningskonstanten er beregnet af (2.6) til: MPa 0, 0322 m 4 g m = 3, 40 m (0, 9 m) 3 [ MPa MPa ( 1,29 m 0,9 m )2 ] = 414, MPa Konstanterne α og β er beregnet af (2.4) og (2.5) til: ( 414, MPa α = MPa (1, 65 m 4 + 1, 65 m 4 ) [(2, 88 m + 2, 88 m)2 + (0, 86 m 2 + 0, 86 m 2 ) (1, 65 m 4 + 1, 65 m 4 ) 0, 86 m 2 0, 86 m 2 ] = 0, ) 0,5 β = 414, MPa MPa (1, 65 m 4 + 1, 65 m 4 (2, 88 m + 2, 88 m) ) = 0, Den resulterende kraft fra forskydningenkraften i dørbjælkerne er beregnet af (2.3) til: T x =, 0 kn m 0, ,49449 [ (0, m)2 + sinh(0, m) 0, m sinh(0, m) cosh(0, m)] cosh(0, m) = 362, 5 kn Momenterne nederst i delskiverne a og b er beregnet af (2.1) til: ( ) 1 M a = 2, 02 kn m (29 1, 65 m 4 m)2 362, 5 kn (2, 88 m + 2, 88 m) 1, 65 m 4 + 1, 65 m 4 = 432, 2 knm Momentet nederst i delskive b er lig momentet i a, da skiverne har ens tværsnit. Den vandrette last på skive A giver anledning til normalkræfter i delskiverne. Normalkræfterne skabes af den jævnt fordelte forskydningsspænding t x i dørbjælkerne. Derfor er normalkraften for henholdsvis delskive a og b lig: N a = T x = 362, 5 kn N b = T x = 362, 5 kn De maksimale spændingerne i delskiverne er bestemt ved brug af Navier s formel. Spændingerne er beregnet til: 362, 5 kn 432, 2 knm σ a = 0, 86 m 2 ± 1, 65 m 4 1 4, 9 m 2 = 0, 21 MPa = 1, 05 MPa 362, 5 kn 432, 2 knm σ b = ± 0, 86 m2 1, 65 m 4 1 4, 9 m 2 = 1, 05 MPa = 0, 29 MPa 16

19 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Spændinger fra lodret last Det er forudat, at den lodrette last er fordelt ligeligt i hver delskive. Herved er spændingerne bestemt ved: p σ a = σ b = A a + A b 5022 kn = 0, 86 m 2 + 0, 86 m 2 = 2, 92 MPa Samlede maksimale spændinger Ved brug af superpositionsprincippet er de maksimale spændinger yderst i delskiverne bestemt. Spændinger er opstillet i tabel 2.2. Tabel 2.2: Maksimale spændinger i delskiverne a og b. Delskive a Delskive b σ maks. [MPa] 3,12 3,96 1,86 3, Spændinger i samtlige skiver På samme måde som beskrevet for skive A er spændingerne i de resterende skiver bestemt. Ved skiver uden dørhuller er spændingerne bestemt ved almindelig spændingsberegning. Spændingerne for de resterende skiver er beregnet i regneark, og resultaterne er opstillet i tabel 2.3 [Projektweb]. Tabel 2.3: Maksimale spændinger i skive A til F. Skive A B C D E F Delskive a b a b σ maks. [MPa] 3,12 3,69 1,38 1,33 3,83 4,45 11,90 3,85 1,86 3,21 0,39-0,29 2,2 3,45-8,19-1,50 Vurdering af spændinger I tabel 2.3 fremgår det, at der er trækspændinger i skive D, E og F. Trækspændingerne i skive D er forholdsvis små og vil med få midler kunne forankres i fundamentet. Situationen er anderledes ved skive E og F, hvor trækspændingerne er større, hvilket vil medføre flere eller længere trækpæle ved fundamentet. Grunden til de store spændinger er det få antal stabiliserende skiver i tårnets tværretning. Derudover er tårnets forskydningscenter meget excentrisk placeret, hvilket giver tårnet et stort vridende moment. Ved optimering af tårnets stabilitet skal der indsættes skiver, således at trækspændingerne bliver mindre og forskydningscentret får en mere central placering. Dette er undersøgt i det følgende. 2.4 Optimeret stabilitet af tårnet Optimering af tårnet sker ud fra to kriterier: - Centrering af forskydningscenter. - Mindre trækspændinger. Et valg af endelig udformning af tårnet er foretaget på baggrund af denne optimering. 1

20 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Centrering af forskydningscenter For at centrere forskydningscentret er indsat en skive på m i tårnets gavl, mens skive D er forlænget til 10,5 m, jf. figur 2.6. E B F C A 1050 D Dørhuller i bærende skive Bærende skive for både lodret- og vandret last Bærende skive og søjle for lodret last G Ikke-bærende skive 000 Figur 2.6: Optimeret opbygning af tårnet mht. forskydningscentret. Alle mål i mm. Ved optimeringen er forskydningscentret flyttet til midt i tårnet, hvor det vridende moment er væsentlig mindre. Ved vandret last i tårnets tværretning er der ved den optimerede opbygning tre skiver til at optage lasten, hvor der før kun var to. Dette medfører, at lasten bliver mere jævnt fordelt, og at de kritiske trækspændingerne bliver fordelt over flere skiver. Lasterne på skiverne og de maksimale spændinger for den optimerede løsning er beregnet i regneark. Resultatet er opstillet i tabel 2.4 og 2.5. Tabel 2.4: Last på skiverne (Den vandrette lasts angrebspunkt er 14,5 m). Væg A B C D E F G Lodret last [kn] Vandret last [kn] 234,8 4,8 3,2 248,1 40, 82,3 505,4 Tabel 2.5: Maksimale spændinger i skive A til G. Skive A B C D E F G Delskive a b a b σ maks. [MPa] 3,15 4,12 1,1 1,86 2,85 5,08 6,3 3,90 6,8 1,0 3,25 0,61 1,21 2,23 3,00-3,02-1,55-3,19 Det fremgår af tabel 2.5, at forskydningscentrets placering midt i tårnet har fordelt spændingerne, således både skive E, F og G har væsentlige trækspændinger Optimering af trækspændinger Ved optimeringen af trækspændingerne er indsat en skive i hele gavlens længde og skive G er forlænget til 11,5 m, jf. figur

21 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET E B F C A 1150 D Dørhuller i bærende skive Bærende skive for både lodret- og vandret last Bærende skive og søjle for lodret last G Ikke-bærende skive 1450 Figur 2.: Optimeret opbygning af tårnet mht. trækspændinger. Alle mål i mm Ved at indsætte skiver i gavlen og facaden, er forskydningscentret flyttet fra midten af tårnet i retning af de nye skiver. Derudover bevirker størrelsen af gavlskiven, at størstedelen af den vandrette last i tårnets tværretning optages af denne. Laster og maksimale spændinger for optimeringen er beregnet i regneark, og resultaterne er opstillet i tabel 2.6 og 2. [Projektweb]. Tabel 2.6: Last på skiverne (Den vandrette lasts angrebspunkt er 14,5 m). Væg A B C D E F G Lodret last [kn] Vandret last [kn] 220,8 4,4 33,4 265,4-5,0-4,5 938, Tabel 2.: Maksimale spændinger i skive A til G. Skive A B C D E F G Delskive a b a b a b σ maks. [MPa] 3,14 4,05 1,13 1,89 2,8 5,1 1,08 1,03 2,58 4,50 1,8 3,23 0,63 1,31 2,23 2,4 2,63 1,33-0,66 2,65 Det fremgår af tabellerne, at der kun optræder trækspændinger i skive G. Det er vurderet, at størrelsen af disse spændinger ikke giver anledning til større funderingsarbejde, men at de pågældende skiver skal forankres i fundamentpladerne Valg af tårnets opbygning Ud fra de to optimeringsanalyser er det valgt at arbejde videre med løsningen med de mindste trækspændinger. Selvom tårnet ved denne løsning er udsat for et vridende moment, er det vurderet vigtigere for den samlede projektering, at samlingerne mellem skive og fundament og selve fundamenterne ikke er udsættes for væsentlige trækspændinger. Den endelig opbygning fremgår af figur

22 KAPITEL 2. STABILITETSUNDERSØGELSE AF TÅRNET Figur 2.8: Optimeret opbygning af tårnet. 180

23 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Kapitel 3 Detailprojektering 3.1 Dækskive Dækket består af dækelementer, der spænder mellem facaderne og/eller en skillevæg jf. figur 3.1. I det følgende er bæreevnen for dækket i etageadskillelsen mellem stuen og 1. sal eftervist for henholdsvis lodret og vandret lastpåvirkning. Figur 3.1: Dæk i etageadskillelsen mellem stue og 1. sal Dimensionering for lodret last I Lastanalyse er nyttelasten for etagedækket fundet til 3 kn m 2. Dækket er dimensioneret for det maksimale spænd på 14,6 m. Til dækkene, der spænder 9,3 m og 5,3 m, er der benyttet samme dæktype. Ved opslag i produktkataloget fra Boligbeton, er der fundet et huldæk af typen SP32, jf. figur

24 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Figur 3.2: Huldæk type SP32 [Boligbeton]. Alle dimensioner i mm Dimensionering for vandret last Etagedækket skal virke som et samlet element ved vandret kraftpåvirkning. Dermed skal dækelementerne samles således, at kræfterne kan overføres til de stabiliserende vægskiver. I det følgende er den nødvendige rand- og fugearmering til sikring af dækskivens stabilitet dimensioneret. Forudsætninger Elementerne er placeret, som vist på figur 3.1. Grundet tårnets længde er der indlagt ét 6M element, mens de resterende er 12M. Det vil være uhensigtsmæssig at placere dette element ved den ene af gavlene, da det er her, der skal overføres de største forskydningskræfter. Derfor er det placeret som det femte element fra syd. Langs kanten af hele etagedækket indlægges en randstringer, så dækskiven kan modstå det moment den vandrette last giver, samt for at sikre et minimum af sammenhængsstyrke i dækskiven. I længde- og tværfuger mellem dækelementerne indlægges armering i det nødvendige omfang til optagelse af forskydningskræfterne. Denne armering forankres i randstringeren. Fugerne udstøbes med en fugebeton med en karakteristisk trykstyrke på 20 MPa. Den armering, der er benyttet som fuge- og randarmering, har følgende flydespænding: Her er f yk = 550 MPa f yd = f yk γ s = 550 MPa 1, 43 = 385 MPa f yk : karakteristisk flydespænding [MPa]. f yd : regningesmæssig flydespænding [MPa]. γ s : partialkoefficient for armeringsstål i høj sikkerhedsklasse, dvs. 1,43 [ ]. Fugearmering Dimensioneringen af fugearmeringen er foretaget i lastkombination 2.1. Der er kun undersøgt for vindlast, da denne er mange gange større end den vandrette masselast. Som simplificering er kun vindlasten på facaden medtaget. Vindlasten, der påvirker dækket over stueetagen, er bestemt ved: w = γ f f W h (3.1) Her er γ f : partialkoefficient for lastkombination 2.1, dvs. 1,5 [DS 409, tabel 5.2.8]. w : jævn fordelt linielast på dækskiven, jf. figur 3.3 [ ] kn m. f W : karakteristisk vindlast, der i Lastanalyse er fundet til 0,92 kn m. 2 h : højden, hvorover vindlasten virker [m]. 182

25 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Højden, hvorover vindlasten virker, svarer til den halve højde af stueetagen plus den halve højde af 1. etage, dvs. 4,2 m. Den jævnt fordelte vindlast er bestemt til: w = 1, 5 0, 92 kn m 4, 2 m = 5, 80 kn 2 m Til dimensionering af fugearmeringen i dækskiven er anvendt den i figur 3.3 viste beregningsmodel. Dækket er i beregningerne betragtet som bestående af 2 bjælkedele, områderne 1 og 2, samt områderne 3, 4, 5, 6 og, der består af stringer og skivefelter. Figur 3.3: Beregningsmodel, forskydningskraft- og momentkurve. På figuren er L 1 = 21, 0 m, L 2 = 6, 0 m, h 1 = 9, 3 m, h 2 = 14, 6 m og b = 1, 2 m Reaktionerne R er bestemt ved: R = 0, 5 w L 1 (3.2) Her w : jævnt fordelt linielast på dækskiven [ ] kn m. L 1 : længden af bygningen [m]. 183

26 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Reaktionerne er bestemt til: R = 0, 5 5, 80 kn m 21 m = 60, 90 kn I intervallet [0; L 2 ] og [L 2 + 3b; L 1 ] er forskydningskraftkurven bestemt ved: V = R w x = w (0, 5 L 1 x) [0; L 2 ] [L 2 + 3b; L 1 ] (3.3) I intervallerne [L 2 ; L 2 + b], [L 2 + b; L 2 + 2b] og [L 2 + 2b; L 2 + 3b] er forskydningskraften beregnet som værende konstant med følgende værdier: Her V = V 3 + V 8 = w (0, 5 L 1 L 2 0, 5 b) [L 2 ; L 2 + b] (3.4) V = V 4 + V = w (0, 5 L 1 L 2 1, 5 b) [L 2 + b; L 2 + 2b] (3.5) V = V 5 + V 6 = w (0, 5 L 1 L 2 2, 5 b) [L 2 + 2b; L 2 + 3b] (3.6) V 3 V 8 : den konstante forskydningskraft i zonerne 3 8 [kn]. Ved indsættelse af de kendte værdier i (3.3) til (3.6) er den viste forskydningskraftkurve på figur 3.3 fremkommet. Momentkurven er i intervallet [0; L 2 ] og [L 2 + 3b; L 1 ] bestemt ved: M = V dx = 0, 5 w x (L 1 x) [0; L 2 ] [L 2 + 3b; L 1 ] (3.) I det mellemliggende interval består momentkurven af stykvis rette linier, hvor hældningen på linierne svarer til værdien af forskydningskraften. Fordelingen af forskydningskræfterne i områderne 3-8 samt stringerkræfterne er i det følgende bestemt med udgangspunkt i figur 3.4. Figur 3.4: Beregningsmodel til bestemmelse af stringerkræfterne i dækskiven. Momenterne M 1 og M 2 er ækvivaleret med træk- og trykkræfter i randstringeren: T 1 = C 1 = M 1 h 1 T 2 = C 2 = M 2 h 2 261, 00 knm = = 28, 06 kn 9, 3 m 31, 38 knm = = 21, 4 kn 14, 6 m 184

27 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING I skæringen mellem A og E skal T 2 være aftaget til nul, hvorfor følgende ligevægt skal være opfyldt: 0 = T 6 + T + T 8 T 2 Der er valgt at sætte T 6 = T = T 8, hvilket giver: T 6 = T = T 8 = T 2 3 = 21, 4 kn 3 =, 25 kn Forskydningskræfterne i områderne 6, og 8 er bestemt ud fra, at forskydningsspændingerne langs randene skal være lige store: V 6 = V = V 8 = T 6 (h 2 h 1 ) = T (h 2 h 1 ) = T 8 (h 2 h 1 ) b b b, 25 kn (14, 6 m 9, 3 m) = = 32, 00 kn 1, 2 m Hermed er forskydningskræfterne i områderne 3, 4 og 5 bestemt ved: V 3 = V 8 22, 62 kn = 32, 00 kn 22, 62 kn = 9, 38 kn V 4 = V 15, 66 kn = 32, 00 kn 15, 66 kn = 16, 34 kn V 5 = V 6 8, 0 kn = 32, 00 kn 8, 0 kn = 23, 30 kn Dermed er T 3, T 4 og T 5 fundet til: T 3 = V 3 b h 2 T 4 = V 4 b h 2 T 5 = V 5 b h 2 9, 38 kn 1, 2 m = = 1, 21 kn 9, 3 m 16, 34 kn 1, 2 m = = 2, 11 kn 9, 3 m 23, 30 kn 1, 2 m = = 3, 01 kn 9, 3 m Resultaterne af ovenstående beregninger er illustreret på figur 3.5. På figuren er desuden stringerkræfterne i stringerne S A, S B, S C, S D, S E, S F og S G bestemt. 185

28 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Figur 3.5: Resultatet af beregningerne. På baggrund af ovenstående er dimensionen af fugearmeringen imellem områderne 1 og 3, 3 og 4, 8 og, 4 og 5, og 6, 5 og 2, 6 og 2 bestemt. Det er valgt at indlægge samme mængde fugearmering imellem alle de nævnte fuger. Den nødvendige dimension er fundet ud fra en stringerkraft, S, på 32,00 kn. Det er valgt at indlægge 1 ø12 armeringsstang i de nævnte fuger, der har en bæreevne på: R d = f yd A s = 385 MPa π 4 (12 mm)2 = 43, 54 kn S d = 32, 00 kn I de resterende fuger er det nødvendige armeringsareal bestemt efter diagonaltrykmetoden, hvor der er anvendt cot θ = 1. Armeringsarealet er bestemt ud fra den størst forekomne forskydningskraft i dækket, dvs. 60,9 kn. Det nødvendige armeringsareal er fundet ved [Betonportal, kap..3.1]: Her er A t = V b h int f yd V : den størst forekomne forskydningskraft i dækket, dvs. 60,90 kn. b : bredden af dækelement, dvs. 1,2 m. h int : den indre momentarm, der er sat til 0, 9 h 2, dvs. 8,3 m. Det nødvendige armeringsareal i de resterende fuger er bestemt til: A t = 60, N 1, 2 m 8, 3 m 385 MPa (3.8) = 22, 68 mm 2 (3.9) På baggrund af dette begrænsede armeringsbehov, er det antaget at forskydningskraften kan overføres via fugebetonen til dækelementernes hovedarmering, hvorfor der ikke indlægges fugearmering i de resterende fuger. Til at overføre forskydningskraften er der i enden af alle dækfuger indlagt ø8-bøjler. Armeringsarealet for en ø8-bøjle er: A ø8 bøjle = 101mm 2 A t 186

29 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Etableringen af forbindelsen mellem randarmeringen og dækfugerne er illustreret på figur 3.6. Figur 3.6: Samling mellem U-bøjler i fugen og randarmeringen. Randarmering Dimensioneringen af randarmeringen er foretaget i lastkombination 2.1 og lastkombination 3.1. I henhold til [DS 411/ret. 1, 5.1(4)] skal der både i tvær- og længdesnit i den enkelte dækskive kunne overføres en gennemsnitlig trækkraft på 30 kn pr. løbende meter af tværsnittet. Der indlægges 2 ø20 som randstringer i facaden, hvilket giver en trækstyrke på: R d = A s f yd = 2 π 4 (20 mm)2 385 MPa = 241, kn I et snit på langs af dækskiven er den gennemsnitlige trækstyrke: n ud = 2 R d h 1 Hermed er bæreevnen af randstringeren i facaden eftervist: n ud = 2 241, kn 14, 6 m = 33, 1 kn m 30 kn m Randstringeren i gavlen er dimensioneret for vindlasttilfældet vist på figur 3. med vind mod facaden og sug på den ene gavl. Figur 3.: Vindlasttilfælde til bestemmelse af randstringerens dimension i gavlen. På figuren er w G = 5, 22 kn m og w = 5, 80 kn m. 18

30 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Som bestemt i ovenstående er forskydningskraften i gavlen forårsaget af vinden på facaden lig 60,90 kn. Suget på gavlen forårsager en trækkraft på: F sug = 1 8 w G h 2 2 L 1 = 1 8 5, 22 kn m (14, 6 m)2 21 m = 6, 62 kn I gavlen indlægges der ligeledes 2 ø20, hermed er bæreevnen eftervist idet: A nød = 60, 90 kn + 6, 62 kn 385 MPa = 15 mm mm 2 Alle randstringererne skal kunne optage en last på 80 kn [DS 411/ret. 1, 5.1(4)], hvilket er eftervist ved følgende: R d = A s f yd = π 4 (20 mm)2 385 MPa = 121 kn 80 kn Stød i randarmeringen etableres med en længde på 1300 mm og en tværarmering bestående af 13 ø5- bøjler, jf. figur 3.8. Længderne er bestemt som basisforankringslængden plus 50% [Betonportal, kap.3.1], og antallet af tværarmeringsbøjler er bestemt efter DS 411 s "55-regel". Figur 3.8: Stød af randarmeringen. For at skabe en forbindelse mellem randstringeren i gavlen og facaden indlægges der i hvert hjørne 2 ø20 vinkelbøjler. Den endelige armeringsplan for dækskiven fremgår af figur 3.9. Figur 3.9: Armeringsplan for dækskiven. 188

31 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING 3.2 Vægskive I det følgende er der afgrænset til at undersøge tårnets bærende vægskiver i brudtilstand for lastkombination 2.1. Ud fra denne lastkombination fremkommer fem mulige variationer, hvilket er: Her er Brud1 : 1, 0 G + 1, 3 N + 0, 5 V + 0, 5 S Brud2 : 1, 0 G + 0, 5 N + 1, 5 V + 0, 5 S Brud3 : 1, 0 G + 0, 5 N + 0, 5 V + 1, 5 S Brud4 : 1, 0 G + 1, 3 N + 1, 0 V M + 0, 5 S Brud5 : 1, 0 G + 0, 5 N + 1, 0 V M + 1, 5 S G : karakteristisk egenlast. N : karakteristisk nyttelast. V : karakteristisk vindlast. V M : karakteristisk vandret masselast. S : karakteristisk snelast. Der refereres fremover til lastkombination brud1, såfremt lasten ved denne variation af lastkombination 2.1 er anvendt. I Lastanalyse er lasterne for lastkombination brud1 til brud5 bestemt. Udover vægskiverne, der både optager vandret og lodret last, består tårnet også af vægskiver, der udelukkende optager lodrette laster. Af figur 3.10 fremgår det, hvilket dele af vægskiverne A, B og C der kun optager lodrette laster. Skive E Søjle B Søjle C Skive H Skive B Skive I Skive C Skive F Søjle A Skive A Skive D Dørhuller i bærende skive Bærende skive for både lodret- og vandret last Bærende skive og søjle for lodret last Skive G Ikke-bærende skive Figur 3.10: Vægskiver der kun optager lodrette laster. Søjlerne A, B og C optager også kun lodrette laster. Ud fra laster ved de forskellige lastkombinationer er spændingsfordelingen ved JOF for de enkelte vægskiver bestemt. Resultatet fremgår af figur 3.11 til

32 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Figur 3.11: Spændingsfordeling ved lastkombination brud1 (talværdierne er i MPa og positive for tryk). Figur 3.12: Spændingsfordeling ved lastkombination brud2 (talværdierne er i MPa og positive for tryk). Figur 3.13: Spændingsfordeling ved lastkombination brud3 (talværdierne er i MPa og positive for tryk). 190

33 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Figur 3.14: Spændingsfordeling ved lastkombination brud4 (talværdierne er i MPa og positive for tryk). Figur 3.15: Spændingsfordeling ved lastkombination brud5 (talværdierne er i MPa og positive for tryk). Det fremgår af figur 3.12, at der er trækspændinger i den ene af delskiverne ved vægskive G. Det bliver derfor nødvendigt at forankre delskiven i fundamentets sokkel. Af figurerne fremgår ligeledes, at de største trykspændinger fås ved lastkombination brud4. Her er de maksimale trykspændinger fundet i vægskive D til 5,02 MPa. Bæreevnen af vægskiverne afhænger af betonstyrken, vægbredden, væghøjden, armeringen og excentriciteten af de lodrette lasten. Vægelementer leveres normalt uarmeret, hvis der ses bort fra armeringen ved dørbjælker og dørsøjler samt randarmeringen. Det er kun ved større belastninger, hvor vægelementerne forsynes med en decideret armering i form af netarmering. I boligbyggeri er de indvendige vægge sædvanligvis uarmerede [Betonelement A/S]. Da bestemmelse af vægskivernes netarmering kræver dybtgående beregninger, er det valgt udelukkende at dimensionere vægskiverne inde i tårnet. Vægskiverne, der er undersøgt, er skive B, C, F, H og I. Dimensionering af vægelementerne i de valgte vægskiver er foretaget ud fra metode III jf. [DS 411, pkt ]. Ved metoden gælder følgende: N crd (1 2 e h = )p h f cd ( l (3.10) h )2 191

34 KAPITEL 3. DETAILPROJEKTERING Her er N crd : det betragtede elements regningsmæssige normalkraften [ ] kn m. f cd : den regningsmæssige betontrykstyrke [MPa]. e : den samlede normalkrafts resulterende excentricitet [mm]. h : det betragtede elements tykkelse [mm]. l : højden af det betragtede element[mm]. p : eksponenten Eksponenten er bestemt ved: p = 1 + l 25 h (3.11) Elementtykkelse er fastsat til 180 mm. Normalkraftens resulterende excentricitet er bestemt ud fra tre forekommende excentriciteter. Disse er: e 1 : excentricitet af normalkraften fra frit oplagte etagedæk [mm]. e 2 : excentricitet af normalkraften som følge af forsætning af ovenpåstående vægges midterplan [mm]. e 3 : excentricitet stammende fra den betragtede vægs afvigelse fra den plane form [mm]. Excentriciteten e 1 er bestemt ved anvendelse af trekantformet spændingsfordeling, jf. figur e 1 er beregnet ved: e 1 = t a Her er t : den betragtede vægs tykkelse [mm]. a : etagedækkets vederlagslængde [mm]. Excentriciteten e 1 er beregnet: 180 mm e 1 = 1 5 mm 2 3 = 65 mm Figur 3.16: Excentriciteten af normalkraften fra frit oplagte etagedæk (e 1). Alle mål i mm. 192

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15

5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK 1 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15 5.2 Vægskiver 21 5.2.1 Vægopstalter 22 5.2.2 Enkeltelementers

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29] A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01.

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01. Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland Vejledning T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk i vægge Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 6. semester, 2. februar 2006 26. maj 2006 Projektgruppe: C123 Deltagere: Casper Holmgaard

Læs mere

Kollaps af Rødovre Skøjtehal

Kollaps af Rødovre Skøjtehal Notat Kollaps af Rødovre Skøjtehal Indledning Den 14. januar 2009 kollapser gitterspær, betondæk og vægge under montagen på ny skøjtehal i Rødovre, Rødovre Parkvej 425. Nedenstående betragtninger er et

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling: Rapport 02 Kunde Favrskov Kommune Projektnr. 1023294-001 Projekt Rønbækhallen Dato 2016-11-29 Emne Tagkollaps Initialer PRH Fordeling: 1 Baggrund Natten mellem den 5. og 6. november 2016 er to stålrammer

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek 2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til: Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette

Læs mere

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A. Indholdsfortegnelse A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A. A. Normgrundlag... A. A. Styrkeparametre... A. A.. Beton... A. A.. Stål... A. B. SKITSEPROJEKTERING AF BÆRENDE SYSTEM...B. B. Udformning

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Drejebog Elementmontage. Logistik & Produktionsvejledning. 23.04.2015 Mikael D. Lauridsen

Drejebog Elementmontage. Logistik & Produktionsvejledning. 23.04.2015 Mikael D. Lauridsen Drejebog Elementmontage Logistik & Produktionsvejledning 23.04.2015 Mikael D. Lauridsen Indholdsfortegnelse Drejebog Elementmontage 1 Logistik 3 Byggeplads 3 Procesopstartsmøde 4 Sikkerhed 4 Montage 5

Læs mere

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3]. A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold. AARHUS KOMMUNE KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Konstruktion 2 3 Undersøgelser

Læs mere

Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik

Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik Titelblad Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik Titel: Kennedy Arkaden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode:

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Limtræ brochure 0208 - der tages forbehold for trykfejl Forhandler Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Hüttemann Limtræ Lige bjælker Bjælkespær

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere