Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Transkript

1 Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

2 10 udfordringer Det socioøkonomiske udgiftsbehov lå 10,7% over landsgennemsnittet i budgettet for Det aldersbetingede udgiftsbehov lå kun 0,4% over landsgennemsnittet. Men Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at Fredericia Kommune står over for demografiske udfordringer i de kommende år: Der bliver færre til at forsørge flere. Udgifterne til overførselsindkomster er betydeligt højere i Fredericia end i nabokommunerne og i hele landet. Det gælder især overførsler til førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering/løntilskud. Fredericia Kommune har i de senere år oplevet en kraftig stigning i antallet af førtidspensionister samt en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Uddannelsesprofilen blandt Fredericias borgere adskiller sig fra den i nabokommunerne og i hele landet: Der er godt nok flere, som har en erhvervsfaglig uddannelse, men der er også flere, som kun har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Personer uden uddannelse ud over folkeskolen har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og de er i højere grad på førtidspension og kontanthjælp. De unge har et særligt lavt uddannelsesniveau sammenlignet med nabokommunerne og resten af landet. Blandt de årige har 29% ingen uddannelse ud over folkeskolen. De tilsvarende tal er 22% i nabokommunerne og 19% på landsplan. Mange af de unge er i ufaglært beskæftigelse, men en del af dem kommer ikke videre i uddannelsessystemet. De ældre generationer har også et lavere uddannelsesniveau, men i Fredericia er der ingen forbedring i uddannelsesniveauet fra én generation til den næste, sådan som man ser det i nabokommunerne og på landsplan. På trods af det lavere uddannelsesniveau er Fredericias æl Unge tilflyttere har en endnu lavere uddannelse end de fastboende unge. Blandt de årige, som flytter til kommunen, har 36% kun en folkeskoleeksamen. Flere af de unge tilflyttere er på kontanthjælp sammenlignet med fraflytterne og de fastboende unge. De årige tilflyttere til Fredericia er til gengæld bedre uddannede end både fraflytterne og de fastboende. Fredericia Kommune har mange arbejdspladser pr. indbygger, og kommunens virksomheder tiltrækker ressourcestærk arbejdskraft. Indpendlerne er mere ressourcestærke end udpendlerne og de fastboende. Fredericia adskiller sig her fra nabokommunerne, hvor udpendlerne er mere ressourcestærke end indpendlerne. Mange indpendlere stopper med at pendle efter kort tid, og kun meget få indpendlere flytter sidenhen til kommunen. Næsten 30% af dem, der modtager af kontanthjælp eller langvarige sygedagpenge, får tilkendt en førtidspension fem år senere. Modsat er færre end 5% af de langtidsledige på førtidspension fem år senere. På dette punkt adskiller Fredericia Kommune sig ikke fra nabokommunerne eller landet som helhed. Kun ganske få af dem, der var kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i 2008, var i beskæftigelse i årene inden. Modsat havde langtidsledige og modtagere af langvarige sygedagpenge i 2008 en stærk arbejdsmarkedstilknytning i årene inden. Disse forskelle kommer også til udtryk ved, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister over en længere årrække har tegn på dårligt helbred. Fredericia har flere ansatte i særligt nedslidende brancher, når man sammenligner med nabokommunerne og landet som helhed. Daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmepleje beskæftiger 37% af de personer, dre mere erhvervsaktive end deres jævnaldrende på landsplan. som er ansat i de nedslidende brancher. De ansatte her har et højt sygefravær. Det kan bl.a. skyldes, at disse brancher beskæftiger en del tidligere 2 3 revalidender.

3 Indhold Indledning 10 udfordringer... 2 Indledning Den økonomiske situation Borgernes ressourcer Flytte- og pendlingsmønstre Overførselsindkomster Nedslidning på arbejdsmarkedet Noter og referencer Hvorfor denne analyse? De seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter udgør imidlertid en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau, og de har været stigende i de senere år. Fredericia står endvidere over for en stigende forsørgerbyrde på grund af den demografiske udvikling. Samlet udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at finansiere de øvrige kommunale serviceområder. Formålet med denne analyse er at give en detaljeret beskrivelse af de socioøkonomiske forhold i Fredericia Kommune, og hvordan de har ændret sig over tid. Dermed opnås en dybere forståelse for de udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor. Sådan har vi gjort De kommunale ECO Nøgletal danner grundlag for de økonomiske analyser i det første afsnit. I de øvrige afsnit er der primært brugt individbaserede registerdata fra Danmarks Statistik. Som referencepunkt sammenlignes Fredericia med nabokommunerne Vejle, Kolding og Middelfart samt landet som helhed. I afsnit 1 anvendes de nye kommuner, som de blev defineret ved kommunalreformen i Det giver det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation. I de øvrige afsnit anvendes den gamle kommunestruktur. Når der er tale om analyser af socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, er det mest relevant at anvende de gamle nabokommuner som sammenligningsgrundlag, blandt andet fordi urbaniseringsgraden er mere sammenlignelig. Den bagvedliggende rapport, som dokumenterer analyserne og giver yderligere detaljer, har titlen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune og kan downloades på 4 5

4 1. Den økonomiske situation Fredericia Kommune er en kommune med en ret god og sund økonomi og en kommune præget af en fornuftig budget- og økonomistyringskultur. Kommunen opererede dog i budget 2010 med en mindre ubalance, som på sigt vil kunne give alvorlige finansierings- og balanceproblemer, hvis ikke der bliver rettet op. Fredericia Kommune oplyser, at dette billede bekræftes af regnskabet for

5 1.1 Udgiftsbehov og ressourcegrundlag budget 2010 Hele landet = 100 Udgiftsbehov pr. indb. (indeks) LAVT RESSOURCEGRUNDLAG HØJT UDGIFTSBEHOV Fredericia Rammebetingelser lægger pres på økonomien Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række grundlæggende faktorer og betingelser, som sætter rammerne for kommunens mulighed for at levere og finansiere service til borgerne. Rammebetingelserne kan groft opsummeres i to nøgletal: Udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget. Udgiftsbehov Dette nøgletal udtrykker, hvor store udgiftsbehovene i kommunen er ud fra kommunens demografiske og socioøkonomiske sammensætning. I analysen af kommunens overordnede rammebetingelser benyttes det udgiftsbehov, der er opgjort af Indenrigsministeriet, og som indgår i udligningsordningen. Ressourcegrundlag Er et udtryk for kommunens velstand, for hvor gode mulighederne er for at finansiere udgifterne. Ressourcegrundlaget er opgjort som beskatningsgrundlaget korrigeret for udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt nettorenter og afdrag. Vejle Kolding 95 Middelfart Kommunen har ikke på kort sigt mulighed for at påvirke eller ændre disse rammebetingelser. Finansierings- og udgiftspolitikken må derfor finde sted inden for disse rammer uanset om betingelserne er gunstige eller ugunstige HØJT RESSOURCEGRUNDLAG LAVT UDGIFTSBEHOV Ressourcegrundlagpr. indb. (indeks) Udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget i Fredericia og de tre nabokommuner, Vejle, Kolding og Middelfart, sammenlignes i figur 1.1 med landets øvrige kommuner. Rammebetingelserne sætter både Fredericia og nabokommunerne under et større økonomisk pres end en landsgennemsnitlig kommune, som vil befinde sig i punktet (100, 100). Det fremgår dog også, at Fredericia Kommune adskiller sig fra sine nabokommuner ved at have både højere udgiftsbehov og højere ressourcegrundlag end nabokommunerne. AKF s analyser af kommunernes udgiftsbehov bygger på de officielle udgiftsbehovskriterier, som ligger til grund for den kommunale udligningsordning Disse kan groft deles op i de demografiske (aldersbestemte) udgiftsbehov og de socioøkonomiske udgiftsbehov. Fredericia Kommune havde i 2010 demografiske udgiftsbehov. som lå 0,4% over landsgennemsnittet, mens de socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger lå hele 10,7% over landsgennemsnittet. Det betyder på den ene side, at Fredericia Kommune gennem udligningsordningen modtager mere i generelle tilskud og udligning end en landsgennemsnitlig kommune. På den anden side er det også udtryk for, at den socioøkonomiske befolkningssammensætning i Fredericia Kommune lægger særligt stort pres på kommunens økonomi. Denne problemstilling er omdrejningspunktet for de efterfølgende afsnit. 8 9

6 Hvor er de store udgifter? Figur 1.2 opsummerer Fredericia Kommunes udgiftspolitiske profil i forhold til en landsgennemsnitlig kommune. Bemærk, at figuren ikke afspejler udgiftsområdernes vægt i den samlede kommunale økonomi. En afvigelse på 2% på et stort udgiftsområde som folkeskolen kan fx have større betydning for de samlede udgifter end en 30% afvigelse på et budgetmæssigt lille udgiftsområde som boligsikring. Fredericia Kommunes udgifter ligger mest under landsgennemsnittet på vejområdet og på området for udsatte børn og unge. Omvendt er Fredericia Kommunes udgiftsprofil i højere grad end landsgennemsnittet præget af udgifter til administration, sundhedsvæsen og voksne med særlige behov samt ikke mindst arbejdsmarkedsrelaterede overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, revalidering/løntilskud samt kontanthjælp og arbejdsmarkeds-foranstaltninger. Demografisk udfordring: Færre børn og flere ældre Fredericia Kommune oplever nogle forskydninger i befolkningens sammensætning, der stiller kommunen over for økonomiske og prioriteringsmæssige udfordringer. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder har været faldende i Fredericia i perioden , hvor antallet af borgere på 65 år og derover er steget med 14%. Derudover fødes der færre børn pr indbyggere i Fredericia sammenlignet med hele landet. Udgiftsniveau på 15 udgiftsområder, regnskab 2009 Procentvis afvigelse fra landsgennemsnittet Vejvæsen kr. pr. indb. Børn og unge med særlige behov kr. pr årig Børnepasning kr. pr. 0-5 årig Personlige tillæg mv. pr. pensionist Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. kr. pr. indb. Folkeskolen kr. pr årig Ældre og handicappede kr. pr. 65 årig og derover Førtidspensioner kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse kr. pr. indb. Administration mv. kr. pr. indb. Voksne med særlige behov kr. pr. 18 årig og derover Sygedagpenge kr. pr årig Boligsikring kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv. pr årig Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr årig Et af de væsentligste elementer i befolkningssammensætningen er forholdet mellem den erhvervsaktive aldersgruppe på den ene side og antallet af børn og ældre på den anden. Det kan udtrykkes gennem forsørgerbyrdeindekset, som viser, hvor mange indbyggere i alderen 0-16 og 65+ år, der er pr årige, jf. figur 1.3. Forsørgerbyrdeindeks Antal 0-16-årige og 65+-årige pr årige 1.3 Forsørgerbyrdeindekset er stigende for de fleste kommuner, hvilket vil sige, at stadig færre erhvervsaktive skal forsørge stadig flere børn og ældre. Dette gør sig også gældende i Fredericia. Det landsgennemsnitlige forsørgerbyrdeindeks var i 2004 på 56,3, mens det i 2020 ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil være 64,5. Til sammenligning stiger Fredericias forsørgerbyrdeindeks med små 3 procentpoint mere. Fredericias forsørgerbyrdeindeks i 2004 er 57,4, mens det i 2020 forventes at være 68, Fredericia Kommune Nabokommuner Hele landet 60 Særligt i starten af perioden har Fredericia haft et lavere forsørgerbyrdeindeks end nabokommunerne. Forsørgerbyrdeindekset ligger fortsat lavere end i nabokommunerne, men forskellen er blevet mindre i de senere år, og har fra 2004 til været mere stigende i Fredericia end i nabokommunerne. Prognosen frem mod 2020 peger 56 dog på en ensartet udvikling mod højere forsørgerbyrdeindeks i både Fredericia og nabokommunerne

7 Udvikling i nettodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger Kroner pr. indbygger B2010 Udgiftsniveau på overførselsområdet, regnskab Procentvis afvigelse fra landsgennemsnittet Fredericia Kommune Nabokommuner Hele landet Store udgifter til overførsler Udgifter til overførsler har været stigende i de danske kommuner over en årrække. Fredericia Kommune er ingen undtagelse, jf. figur 1.4. Overførselsudgifterne pr. indbygger i Fredericia er fra 2005 til budget 2010 steget med 18,6% i faste priser. Stigningen ligger lidt under den landsgennemsnitlige stigning på 20,6%, men Fredericia Kommunes udgifter til overførsler ligger fortsat betydeligt over det gennemsnitlige i nabokommunerne og i hele landet. Fredericia Kommunes budgetterede udgiftsniveau i 2010 er kr. pr. indbygger, hvilket er 20% over det landsgennemsnitlige niveau på kr. pr. indbygger. Figur 1.5 viser Fredericia Kommunes udgiftspolitiske profil i forhold til en landsgennemsnitlig kommune for fire udvalgte overførselsområder: kontanthjælp & arbejdsmarkedsforanstaltninger, revalidering & løntilskud, sygedagpenge samt førtidspensioner. Figuren afspejler ikke udgiftsområdernes vægt i den samlede kommunale økonomi. En afvigelse på 7% på et stort udgiftsområde som førtidspension kan fx have større betydning for de samlede udgifter end en 32 procents afvigelse på et budgetmæssigt lille udgiftsområde som revalidering og løntilskud. Ud over nabokommunerne sammenlignes Fredericia også med den gruppe af kommuner, som minder mest muligt om Fredericia med hensyn til de overordnede finansielle muligheder og områdespecifikke udgiftsbehov. Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv. pr årig Sygedagpenge kr. pr årig Førtidspensioner kr. pr årig Fredericia Kommune Nabokommuner Sammenlignelige kommuner Landsgennemsnittet I sammenligning med en landsgennemsnitlig kommune har Fredericia Kommune væsentligt højere udgifter til alle fire typer af arbejdsmarkedsrelaterede overførselsudgifter. Samtidig er det iøjnefaldende, at Fredericia Kommunes udgifts profil på overførselsområdet afviger ganske meget fra nabokommunernes. I forhold til de mest sammenlignelige kommuner havde Fredericia dog i 2009 ret lave udgifter til førtidspension, men omvendt større udgifter til både sygedagpenge, revalidering/ løntilskud og kontanthjælp/arbejdsmarkedsforanstaltninger Nye tal fra Jobindsats.dk viser imidlertid, at andelen af førtidspensionister i befolkningen er steget frem til november 2010 og procentuelt mere i Fredericia end på landsplan. Også på sygedagpengeområdet er der sket en udvikling siden Fra 2009 til november 2010 er andelen af sygedagpengemodtagere begyndt at stige i Fredericia, mens den er faldet i hele landet

8 2. Borgernes ressourcer I dette afsnit gives et overblik over fredericiaborgernes ressourcer, og hvordan disse ressourcer har ændret sig over tid. Borgernes ressourcer belyses primært ved uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Fokus er især rettet mod den yngre del af den arbejdsdygtige befolkning. Et svagt ressourcegrundlag her kan nemlig have alvorlige konsekvenser for disse personers fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også for deres behov for ydelser fra kommunen. 15

9 2.1 Uddannelsesfordeling i Fredericia, nabokommunerne og Danmark i årige Uddannelse uoplyst Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasium Folkeskole Fredericia Nabokommuner Danmark Den generelle uddannelses- og beskæftigelsesprofil Uddannelsesprofilen i Fredericia Kommune adskiller sig markant fra profilen i nabokommunerne og hele landet. Figur 2.1 viser, at der i 2008 var 27,5% borgere i Fredericia mellem år, som kun havde folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Landsgennemsnittet ligger på 22,8% og nabogennemsnittet på 22,0%. Færre borgere havde en kort, mellem eller lang videregående uddannelse, mens andelen af borgere med en erhvervsfaglig uddannelse var større i Fredericia Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og nabogennemsnittet. Personer, som kun har gået i folkeskolen, har generelt en lavere og mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, som har taget en uddannelse ud over folkeskolen. Det fremgår bl.a. af Velfærdskommissionens rapport (2006). Figur 2.2 viser, at beskæftigelsesandelen er markant højere blandt personer med en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse sammenlignet med personer, som kun har gået i folkeskolen. Billedet er stort set identisk for nabokommunerne. 2.2 Andelen af årige borgere i Fredericia som er i beskæftigelse Opdelt efter uddannelse Folkeskole Erhvervsfaglig Videregående

10 Fredericias borgere uden beskæftigelse I dette afsnit ser vi nærmere på personer, som ikke er i beskæftigelse. Vi anvender en aldersgrænse på 64 år, så folkepensionister indgår ikke. Figur 2.3 viser, at blandt de ikke-beskæftigede personer i Fredericia, som kun har gået i folkeskolen, er der markant flere på førtidspension (31,1%) sammenlignet med de ikke-beskæftigede borgere, som har en erhvervsfaglig (22,3%) eller en videregående uddannelse (17,8%). Andelen af kontanthjælpsmodtagere er også væsentligt større blandt personer med en folkeskoleuddannelse (12,7%) i sammenligning med personer med en erhvervsfaglig (5,2%) eller en videregående uddannelse (7,4%). Til gengæld er der flere blandt de erhvervsfagligt uddannede, som er på sygedagpenge sammenlignet med både de højt og de lavt uddannede. De unges uddannelses- og beskæftigelsesprofil Den aldersmæssige befolkningssammensætning i Fredericia Kommune ligner meget nabokommunernes. Der er dog én forskel, der gælder de helt unge i den erhvervsaktive alder. Fredericia havde signifikant færre unge mellem 18 og 27 år i 2008 end nabokommunerne, jf. figur 2.4. Dette underskud af unge synes at være forværret over årene, idet andelen af yngre borgere er faldet fra 1998 til 2008 i både Fredericia og i nabokommunerne. Fredericia Kommune har altså forholdsvis mange ældre borgere sammenlignet med landsgennemsnittet og færre yngre borgere sammenlignet med naboerne. Årsagen til kommunens generelt lave uddannelsesniveau skal måske findes her. De ældre generationer har bedre kunnet klare sig med en lavere uddannelse, bl.a. fordi der har været ufaglærte stillinger i industrien. Men med tiden stiger kravene til uddannelse, og der bliver færre ufaglærte stillinger. Derfor er det vigtigt at få set nærmere på uddannelsesniveauet især blandt den yngre del af befolkningen. Fordelingen af årige fredericiaborgere, som ikke er i beskæftigelse i 2008, på foranstaltning og opdelt efter uddannelsesniveau ,7 31,1 14,5 5,2 7,4 22,3 30,4 Aldersfordeling af borgere på 16 år og ældre i Fredericia Kommune og nabokommunerne i 2008 Procent 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 17,8 16,8 Folkeskole Erhvervsfaglig Videregående Ledig Kontanthjælp Revalidering og ledighedsydelse Sygedagpenge Uddannelsesydelse Førtidspension Efterløn Andet Fredericia Nabo Alder 18 19

11 Andel af aldersgruppen, som har folkeskolen som højeste uddannelse i 2008 Fredericia Nabo Danmark år 29,0 21,5 18, år 25,4 20,1 20, år 32,6 27,1 30,0 Alle år 27,5 22,0 22,8 En opsplitning af beskæftigede årige i Transport, post og tele branchen i Fredericia og nabokommunerne, 2007 Fredericia: år Nabokommuner: år Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige i Fredericia Nabo Danmark Lønmodtagere og selvstændige 40,6 42,7 34,7 Kontanthjælp 0,7 0,4 0,2 Uddannelsesydelse 12,9 13,6 14,8 Ledig 38,6 36,7 43,4 Andet 7,2 6,6 6, Jernbane Anden landtransport Vand og luftfart Hjælpevirks ifm. transport. Postvæsen Kurertjeneste og telekomm. Tabel 2.5 viser, at 29,0% af de årige fredericiaborgere kun har en folkeskoleeksamen sammenlignet med 21,5% i nabokommunerne og 18,9% på landsplan. En del af forklaringen på disse forskelle er uden tvivl, at Fredericia har ret begrænsede uddannelsestilbud i forhold til andre steder i landet. Unge, der gerne vil have en lang videregående uddannelse, må tage den uden for kommunens grænser. Men andelen med en gymnasial uddannelse var i 2008 også større i nabokommunerne (12,3%) og på landsplan (14,5%) sammenlignet med i Fredericia (10,3%). Det vil sige, at der var markant færre fredericiaborgere med en reel mulighed for at påbegynde en videregående uddannelse. De ældre generationer i Fredericia har også et lavere uddannelsesniveau, men forbedringen i uddannelsesniveauet fra én generation til den næste har været relativt dårligere i Fredericia end i nabokommunerne og i hele landet. Flere af de årige fredericiaborgere er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige sammenlignet med landet som helhed, men færre end i nabokommunerne. Blandt de årige i Fredericia og nabokommunerne, som er på arbejdsmarkedet og således ikke er under uddannelse, er 34,3% beskæftigede inden for Handel, hotel og restauration. Denne sektor beskæftiger også hovedparten af de unge arbejdstagere i nabokommunerne (42,3%) og på landsplan (31,9%). Derudover skiller Fredericias unge sig ud ved, at der er væsentlig flere ansat i Transport, tele og post (12,7%) sammenlignet med nabokommunerne (6,0%) og landet som helhed (5,3%). Figur 2.6 viser, at blandt de årige beskæftiget inden for Transport, tele og post er 58% ansat inden for postvæsenet. Postvæsenet tiltrækker også de unge i nabokommunerne, men står her alligevel kun for 22% af de årige. Blandt de årige, hvis hovedbeskæftigelse i 2002 var en ansættelse i postvæsenet, havde knap halvdelen af dem højest en folkeskole eksamen. Følger vi denne gruppe af ikkeuddannede unge fem år frem i tiden, viser det sig, at ca. halvdelen fortsat ikke havde uddannet sig yderligere. De ældre borgeres beskæftigelsesprofil 20 Borgere, som nærmer sig folkepensionsalderen er mere erhvervsaktive end deres jævnaldrende på landsplan. Tabel 2.7 viser, at pænt store andele af borgerne i Fredericia (40,6%) og i nabokommunerne (42,7%) fortsat er i beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændige sammenlignet med landet som helhed (34,8%). Der er lidt færre førtidspensionister i Fredericia sammenlignet med nabokommunerne og landsgennemsnittet. På efterlønsområdet er der flest på landsplan (43,4%), mens andelen er 38,6% i Fredericia og 36,7% i nabokommunerne. 21

12 3. Flytte- og pendlingsmønstre Flytninger til og fra kommunen kan være med til at påvirke den demografiske udvikling. Det samme gælder for pendlere, som kan tænkes at flytte til Fredericia Kommune. Hvor meget bidrag til skattegrundlaget og behovet for kommunale serviceydelser påvirkes af flyttemønstrene, afhænger naturligvis af disse personers demografiske og socioøkonomiske profil. 23

13 Aldersfordelingen blandt fastboende samt til- og fraflyttere, for Fredericia i procent Top-5 over tilflytningskommuner , Alle samt årige Total år Fredericianere Tilflyttere ( ) Fraflyttere ( ) år 8,5 29,1 33, år 23,5 43,7 40, år 36,9 20,6 19,1 60 år eller derover 31,0 6,6 6,9 Fredericia Vejle Middelfart Kolding 1 Århus Århus Fredericia Århus 2 Kolding Egtved Odense København 3 Odense Børkop Nørre Aaby København 4 Middelfart Hedensted Ejby Vamdrup 5 Børkop København København Christiansfeld Fredericia Vejle Middelfart Kolding 1 Århus Århus Odense Århus 2 Odense København Fredericia København 3 København Odense København Odense 4 Kolding Egtved Århus Vamdrup 5 Vejle Hedensted Ejby Vejle Til- og fraflyttere Tabel 3.1. viser som ventet, at både til- og fraflyttere primært er at finde i de yngre aldersgrupper. De årige udgør 33% af fraflytterne, og de udgør 29% af tilflytterne. En stor del af disse personer flytter formentlig fra Fredericia for at uddanne sig. Den formodning underbygges af opgørelsen i tabel 3.2, som viser, hvilke kommuner de unge primært flytter til. De årige flytter enten til én af de tre store universitetsbyer, København, Århus eller Odense, eller også flytter de til nabokommunerne Kolding og Vejle. Tilsvarende mønstre genfindes i store træk blandt nabokommunernes unge fraflyttere. Fredericia er den væsentligste destination for Middelfarts fraflyttere, men er ikke blandt top 5 for fraflyttere fra Kolding og Vejle. Kun en mindre andel af de unge fraflyttere vender tilbage til Fredericia for at bosætte sig selv inden for en 10-årig horisont. Jo længere, de unge har været borte, desto mindre tilbøjelige er de til at returnere. De unge tilflyttere til Fredericia har et lavere uddannelsesniveau end både fraflytterne og de fastboende. Vi finder, at de årige, som flytter til Fredericia, langt oftere kun har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau (36,3%) sammenlignet med både fastboende (30,0%), men især i forhold til unge fraflyttere (26,3%). Tilflytningen af mange årige med et lavt uddannelsesniveau forstærker altså den uddannelsesmæssige udfordring, som Fredericia Kommune har. 3.3 Uddannelsesprofil for til- og fraflyttere, årige samt årige, år år Fredericianere Tilflyttere Fraflyttere Fredericianere Tilflyttere Fraflyttere Folkeskole 30,0 36,3 26,3 27,3 24,4 26,8 Gymnasium 24,3 18,7 17,4 3,8 5,0 5,9 De nyeste tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU Lillebælt) bekræfter dette billede. Blandt de 610 unge mellem 16 og 25 år, som i 2009 flyttede til Fredericia, havde 35,5% afsluttet en uddannelse pr. februar 2010, mens 32,8% var i gang med en uddannelse på samme tidspunkt. Blandt de 729 unge mellem 16 og 25 år, som i 2009 flyttede fra Fredericia, havde en markant højere andel, nemlig 50,9%, allerede afsluttet en uddannelse pr. februar 2010, mens 21,7% var i gang med en uddannelse på samme tidspunkt. Erhvervsuddannelse 34,8 30,4 24,3 42,6 32,7 36,8 Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ingen uddannelses oplysninger 2,0 3,0 4,1 5,5 6,1 6,3 6,1 6,3 9,8 14,2 16,9 13,9 1,5 3,5 16,4 4,7 11,6 7,5 1,3 1,8 1,7 1,9 3,2 2,8 Til gengæld er de årige tilflyttere til Fredericia højere uddannet end både fraflytterne og de fastboende. De har især en mellemlang eller lang videregående uddannelse og i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse. Dette afspejler sig bl.a. i en forholdsvis høj andel topledere og højere funktionærer blandt tilflytterne sammenlignet med både fraflytterne og de fastboende. Samlet set er der således ikke et entydigt billede af tilflytternes profil

14 Til- og fraflyttere på arbejdsmarkedet Når man skal finde ud af, hvordan til- og fraflytning påvirker de kommunale udgifter, er det navnlig interessant at se på, hvordan til- og fraflytterne indgår på arbejdsmarkedet, og i hvor høj grad de modtager overførselsindkomster, jf. figur 3.4 og figur 3.5. Opgørelsen viser, at de fastboende fredericianere på trods af en lidt anden uddannelsesprofil har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end til- og fraflytterne. Lægges alle beskæftigede sammen, ses det, at 78% af de årige og 84% af de årige fastboende fredericianere er i beskæftigelse. Det er 5-8 procentpoint højere end de tilsvarende andele for til- og fraflyttere. Der er generelt færre tilflyttere end fraflyttere, som er overførselsmodtagere. Eneste undtagelse er de årige, hvor der er flere tilflyttere end fraflyttere på kontanthjælp. Men samlet set medfører nettoflytningerne, dvs. antallet af tilflyttere fratrukket fraflyttere, ikke nævneværdige forskelle i antallet af personer på overførsel. Gruppen af årige tilflyttere skiller sig dog lidt ud som mindre ressourcestærke og er i højere grad på overførselsindkomster end de unge fraflyttere og de unge fastboende. Andele af fastboende samt til- og fraflyttere, der er i beskæftigelse Opgjort på aldersgrupper i procent Andele af fastboende samt til- og fraflyttere, der er på overførsel Opgjort på aldersgrupper i procent Fredericia Tilflytter Fraflytter Jobskifte kan være anledning til eller konsekvens af en flytning, herunder en eventuel partners jobskift. Andelen af til- og fraflyttere, der skifter job i samme år, som de flytter, er opgjort i tabel 3.6. Knap 50% af dem, der flytter til eller fra Fredericia, skifter også arbejde. Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt jobskift er årsag til flytningerne eller omvendt. Blandt ægtefæller er der lidt mere end 40%, der skifter arbejde. En hypotese er, at Fredericia Kommune har en forholdsvis billig boligmasse bestående af fx almennyttige samt visse private udlejningsboliger, som tiltrækker nye borgere. Ud af personer, der flyttede til Fredericia Kommune i , boede 315 personer i almene boliger, før de flyttede. Et år efter var antallet steget til Fredericia Tilflytter Fraflytter personer og yderligere steget til 413 personer to år efter. Alt andet lige understøtter disse tal ovenstående hypotese. Jobskift for personer og eventuel partner, der flytter til- og fra Fredericia procent for Fredericianere Tilflyttere Fraflyttere Skifter arbejdssted (enlig) 20,8 49,8 51,5 Skifter arbejdssted (samboende) 20,3 48,7 47,1 Bofællen skifter arbejdssted 19,9 43,6 41,

15 Antal pendlere og ikke-pendlere, udvalgt kommuner, 2008 Ikke pendlere Udpendlere Indpendlere I alt Bogense Assens Billund Hedensted Vejen Middelfart Haderslev Fredericia Vejle Horsens Kolding Odense Udvalgte karakteristika blandt udpendlere og indpendlere, 2008 (i procent) Topledere/ højere funktionærer Mellemlang/lang videregående uddannelse Årlig indkomst over kr. Ejerbolig beboet af ejer Ikke pendlere Fredericia Ikke pendlere Middelfart 11,0 17,9 22,1 11,3 23,4 16,1 3,4 8,0 10,2 3,2 10,6 8,1 17,1 26,0 33,4 12,3 32,0 20,1 63,4 65,1 73,3 74,6 76,1 72,6 Pendlerne Fredericia Kommune har forholdsvis mange arbejdspladser pr. indbygger. I 2009 var der 114 arbejdspladser pr årige mod 102 på landsplan. Virksomhederne i kommunen henter en del arbejdskraft i de omkringliggende kommuner via indpendling. Fredericia havde i indpendlere, hvilket umiddelbart forekommer som et meget højt tal set i lyset af, at det samlede antal arbejdspladser er Andelen af indpendlere er således 43%. Baseret på den gamle kommunestruktur har Fredericia i sammenligning med 11 nærliggende kommuner ikke et særskilt højt niveau af pendlere, men Fredericia har flere indpendlere end udpendlere. Forskellen kan hverken forklares ved kommunens størrelse eller urbaniseringsgrad. Baseret på den nye kommunestruktur har Fredericia i sammenligning med nabokommunerne et særlig højt antal pendlere og igen med flere indpendlere end udpendlere. Pendlerne er ressourcestærke. De har i højere grad end ikke-pendlerne en videregående uddannelse, de har en højere gennemsnitlig indkomst, og de bestrider i langt højere grad job som enten topleder eller funktionær. Indpendlerne til Fredericia er dog mere ressourcestærke end udpendlerne. Det modsatte billede gælder for ind- og udpendlerne i Vejle, Middelfart og Kolding Kommuner. Topledere/ højere funktionærer Mellemlang/lang videregående uddannelse Årlig indkomst over kr. Ejerbolig beboet af ejer Ikke pendlere Vejle Ikke pendlere Kolding Udpendlere Indpendlere Udpendlere Indpendlere Udpendlere Indpendlere Udpendlere Indpendlere 14,4 24,7 17,7 13,5 23,3 19,5 6,2 11,9 9,1 5,5 12,3 8,2 15,2 32,7 23,1 14,8 32,1 27,0 57,4 58,3 75,2 62,8 64,8 73,

16 I tabel 3.9 følger vi pendlerne over tid. Der er udtrukket de personer, der ikke arbejdede i Fredericia i 2005, men som arbejdede og pendlede i Således opnås en delpopulation på personer, som efterfølgende følges i årene 2007 og 2008 for at analysere, hvor mange der forbliver pendlere, og hvor mange der enten stopper med at arbejde i Fredericia eller flytter til kommunen. Kun fire ud af ti nye pendlere pendler fortsat to år efter start på et job i Fredericia Kommune. Tilsvarende mønster gælder for Vejle, Middelfart og Kolding. Her er der bare den forskel, at disse kommuner har en lidt større andel af pendlere, der flytter til byen. Kun ganske få af dem, der starter med at pendle til Fredericia, flytter til 2006-nyansattes pendlings- og flyttemønstre, betinget på de indpendler det første år, Fredericia, procent Kriterie Ikke ansat i Fredericia Kommune Nyansat og indpendler til kommunen Pendler (fortsat) 100,0 55,2 37,5 Flyttet til Fredericia - 2,1 2,6 Stoppet arbejde i Fredericia - 42,7 59,5 3.9 Fredericia det efterfølgende år. Næsten ingen flytter til kommunen, hvis de først har pendlet i to år. Andel som fortsat pendler i Der kan være mange forskellige årsager til, at kun meget få pendlere vælger at flytte Uddannelse Bopælskommune til Fredericia, når de først er begyndt at pendle. En væsentlig årsag er naturligvis, at vi kun ser på nyansatte, der vælger at starte med at pendle. Dette medfører i sig selv en selektion af personer, som ikke påtænker at flytte til kommunen Den geografiske afstand er en anden nærliggende forklaring. Vi har fulgt personer, som ikke arbejdede i Fredericia i 2005, men som i 2006 arbejdede og pendlede til Fredericia. Figur 3.10 viser den andel, som fortsat pendler i 2007, opdelt på uddan nelsesniveau og bopælskommune. 59% af de pendlere, som bor i en nabokommune, arbejder fortsat i Fredericia i 2007 mod 41% af indpendlerne, som bor længere væk Det er desuden i højere grad personer med højere uddannelse, som fortsætter med at pendle. 0 Mellemlang / lang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse el. lavere 0 Nabokommune Ikke nabokommune Gennemsnit 30 31

17 4. Overførselsindkomster Overførselsudgifterne i Fredericia har ligget og ligger fortsat på et højt niveau sammenlignet med andre kommuner. Det gælder navnlig for overførsler til førtidspension, revalidering/løntilskud og kontanthjælp. 33

18 Ressourceforbrug på udvalgte overførselsområder, regnskab 2009 kr. pr årig Fredericia Nabo Danmark Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger Sygedagpenge Førtidspensioner Revalidering og løntilskud mv Udvikling i andelen af sygedagpengemodtagere ift. indbyggertal år, Antal borgere på overførselsindkomst er vokset I dette afsnit undersøger vi, hvordan udviklingen er for fredericiaborgere, der modtager udvalgte overførselsydelser i perioden Vi ser på, hvordan deres arbejdsmarkedstilknytning har været i årene op til, at de modtager ydelsen, og om de overgår til andre typer af ydelser undervejs i perioden. Det fremgår af tabel 4.1, at Fredericia Kommune navnlig har højere udgifter til kontanthjælp sammenlignet med nabokommunerne og hele landet. Ressourceforbruget ligger også højere for sygedagpenge-, førtidspensions- og revalidering/løntilskudsområderne. Årsagen til det høje niveau i 2009 skal bl.a. findes i udviklingen siden ,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 Fredericia Hele landet Antallet af sygedagpengemodtagere i Fredericia Kommune faldt fra 2007 til 2009, se figur 4.2, men i modsætning til hele landet oplevede Fredericia en markant stigning i andelen af sygedagpengemodtagere fra 2009 til november Samlet er der dog også i Fredericia sket et lille fald i antallet af sygedagpengemodtagere fra 2007 til november ,5 Fredericia har tidligere haft forholdsvis få førtidspensionister sammenlignet med 2,4 2, nov-10 hele landet. Men som det fremgår af figur 4.3 har Fredericia Kommune oplevet en kraftig stigning i antallet af årige på førtidspension, mens resten af landet kun har oplevet en moderat stigning. I november 2010 var andelen af førtidspensionister i Fredericia således på niveau med landsgennemsnittet. 4.3 Udvikling i andelen af førtidspensionister ift. indbyggertal år, ,8 6,7 6,6 Fredericia Hele landet 6,5 6,4 6,3 6, nov

19 Overgang mellem ydelser Førtidspension er en permanent ydelse, som ikke umiddelbart sigter mod, at personen senere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig er førtidspension dyrt for kommunen ikke mindst fordi den ikke er aldersafgrænset nedadtil. Derfor er det interessant at se på, hvor mange modtagere af andre overførselsindkomster, der på et tidspunkt får tilkendt førtidspension. Figur 4.4 viser andelene af kontanthjælpsmodtagere, langtidssyge og langtidsledige, som i årene efter 2003 overgik til førtidspension. De langtidsledige i 2003 overgår ikke i stor stil til førtidspension (bemærk de forskellige værdier på y-aksen), og i 2008 er kun godt 3% af dem kommet på førtidspension. Til gengæld er næsten 30% af dem, der i 2003 var på kontanthjælp eller langvarige sygedagpenge, blevet førtidspensionister i Fredericia adskiller sig ikke markant fra nabokommunerne på disse punkter. De langtidsledige adskiller sig markant fra kontanthjælpsmodtagere i forhold til, hvordan det gik dem i årene efter Næsten halvdelen af de ledige i 2003 var i beskæftigelse i 2005 og frem. Denne andel er mere end dobbelt så stor som for kontanthjælpsmodtagerne. Overgang til førtidspension efter arbejdsmarkedsstatus i Kontanthjælp Langv. sygedagpenge Langtidsledige Fredericia Nabokommuner Danmark Hele befolkningen Vejen til overførselsydelser For Fredericia, der har forholdsvis mange borgere på overførselsydelser, kan det være interessant at undersøge forløbet op til, at en borger modtager en overførselsydelse. I det følgende udvælges personer, som i 2008 havde ét af følgende karakteristika: (i) var arbejdsløs mere end fire måneder af 2008 (ii) havde minimum seks måneders sygefravær i 2008 (iii) overgik til førtidspension i 2007 eller 2008 (iv) var på kontanthjælp i november Sådan læses figuren Bemærk at skaleringen af y-aksen i de tre paneler i figur 4.4 er forskellige. Den fuldt optrukne linje Hele befolkningen inkluderer alle borgere uanset arbejdsmarkedsstatus. Den viser, at ca. 5 % af befolkningen er på førtidspension over alle årene. Linjen kan bruges som et ankerpunkt til at sammenligne på tværs af de tre paneler. Linjerne for Fredericia, Nabokommuner og Danmark viser, andelen af hver af de angivne grupper - kontanthjælp, langvarig sygedagpenge og langtidsledige - som er på førtidspension. Det gråtonede område omkring linjen for Fredericia angiver 90% konfidensbånd

20 Andel i beskæftigelse blandt modtagere af overførselsindkomst i Førtidspension Køb af smertestillende medicin blandt modtagere af overførselsindkomst i Langv. sygedagpenge Fredericia Danmark Førtidspension Nabokommuner Hele befolkningen Ledighed Kontanthjælp Langtidsledige Kontanthjælp Sygedagpenge Vi ser på, hvordan disse personers tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres medicinkøb var i årene op til Formålet er at se, om der er tegn på sammenhængende forløb over en længere årrække, samt om Fredericia skiller sig ud fra nabokommunerne og det øvrige Danmark. Personer, der i 2008 havde langvarigt sygefravær som arbejdsmarkedsstatus, havde i årene inden haft en meget stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Omkring 80% er i beskæftigelse indtil ét år før, det langvarige sygefravær opstod. Det er mere end gennemsnittet for hele befolkningen. Blandt personer, der i 2008 var ledige mere end fire måneder, var andelen i beskæftigelse også ganske høj i årene før 2008 næsten på niveau med befolkningen generelt. Men personer, der i 2008 er på kontanthjælp eller førtidspension, har en lav arbejdsmarkedstilknytning allerede flere år forinden. Arbejdsmarkedstilknytningen i årene op til 2008 blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister var i Fredericia Kommune endnu lavere end for resten af landet. Hvor meget receptpligtig medicin, en borger køber i årene op til, at vedkommende modtager overførselsindkomst, kan give en god indikation af, om der er helbredsmæssige årsager til, at borgeren modtager ydelsen. Desuden giver det et billede af, hvornår eventuelle helbredsmæssige ændringer sker før en tilkendelse af førtidspension, kontanthjælp mv. Figur 4.6 viser udviklingen i køb af smertestillende medicin, men figuren er desuden repræsentativ for, hvordan udviklingen var for køb af andre receptpligtige præparater. Figuren bekræfter indtrykket fra tidligere: kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister ser ud til at have helbredsproblemer i mange år op til Modsat forholder det sig for gruppen af ledige i 2008 og personer, der kommer på langvarige sygedagpenge i For disse grupper steg medicinkøbet i årene lige op til 2008, men ellers lignede de resten af befolkningen med hensyn til medicinkøb. De ligger endda under i flere tilfælde. Fredericia adskiller sig på ovennævnte punkter ikke fra nabokommunerne eller resten af Danmark Fredericia Danmark Nabokommuner Hele befolkningen 38 39

21 5. Nedslidning på arbejdsmarkedet Fredericia Kommune har udsigt til færre borgere i den erhvervsaktive alder i fremtiden, og derfor er det en udfordring at minimere arbejdsrelateret nedslidning. Det er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at forsørge sig selv. Men det er også vigtigt i forhold til at styre kommunens udgifter på overførsels- og sundhedsområdet. 41

22 Andel ansatte som var ansat i nedslidende brancher i hhv og 2007 Fredericia Nabo Danmark ,7 34,2 25, ,7 34,3 35,7 Andelen af borgere der er ansat i de nedslidende brancher 2007 Fredericia Nabokommuner Nedslidende brancher Personer, der i det daglige beskæftiger sig med fysisk krævende arbejde, løber en risiko for arbejdsbetinget nedslidning, arbejdsskader og arbejdsulykker. Men nedslidning kan også være psykisk. I de senere år har flere og flere fået tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser. Ifølge Ankestyrelsen (2008) tilkendes størstedelen af nye førtidspensioner i dag på grund af psykiske lidelser. Andelen er steget markant fra 38% i 2003 til 47% i Derfor ser vi på de potentielt psykisk og fysisk nedslidende brancher og som defineret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA). Tabel 5.1 viser, at Fredericia Kommune har forholdsvis flere borgere ansat i dis Dagsinstitutioner Døgninst. og hjemmepleje Byggeri Transport af gods Rengøring Andet se særligt nedslidende brancher sammenlignet med nabokommunerne og landet som helhed. Andelen af ansatte i de nedslidende brancher er endda steget en smule blandt fredericiaborgerne fra 1998 til 2007, mens de tilsvarende andele har været konstante i nabokommunerne og landet som helhed. Der er derfor særlig grund til at være opmærksom på den potentielle helbredsrisiko, som de nedslidende brancher udgør for Fredericias borgere. Figur 5.2 viser, hvordan Fredericia Kommunes beskæftigede borgere fordeler sig på de nedslidende brancher i I figuren dækker Byggeri over brancherne Opførsel & nedrivning af byggeri samt Færdiggørelse af byggeri. Det viser sig, at hver fjerde (24,6%) var ansat på døgninstitutioner og i hjemmeplejen. Yderligere 11,8% var ansat på daginstitutioner. Således var 36,4% af de personer, der i 2007 var ansat i en nedslidende branche, at finde i stillinger i den offentlige sektor, hvor de ansatte er i tæt kontakt med borgerne. Det betyder også, at der er en overvægt af kvinder blandt de ansatte i de nedslidende brancher som helhed. Også blandt nabokommunens borgere, som er ansat i de nedslidende brancher, er det daginstitutioner samt døgninstitutioner og hjemmeplejen, som beskæftiger flest personer

23 SOSU er, pædagoger og sygeplejersker 37% af de personer, som er ansat i de særligt nedslidende brancher, er ansat i daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmeplejen. Det er SOSU er, pædagoger og sygeplejersker, der typisk arbejder i dag- og døgninstitutioner, samt hjemmeplejen, og som har med fysisk og/eller psykisk krævende arbejde at gøre. Til sammenligning medtager vi også gruppen af læreruddannede og kontoransatte. Figur 5.4 viser, at SOSU erne har et markant højere sygefravær end de øvrige faggrupper. I alle årene er 25-30% af SOSU erne på sygedagpengeforløb, som varer mere end 14 dage. Pædagogerne er den faggruppe, som har næstmest sygefravær, dernæst følger sygeplejerskerne og de kontoransatte. Lærerne ligger lavest med mellem 5 og 10%. Det skal bemærkes, at noget af det relativt høje sygefravær blandt pædagoger kan skyldes, at nogle af disse personer i forvejen er svage helbredsmæssigt. Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport 2005 viser fx, at ca. 25% af alle færdiguddannede pædagoger i 2003 havde været på revalidering under deres uddannelse. Med andre ord er det ikke sikkert, at det er selve arbejdet som pædagog, som gør disse personer syge. Noget tilsvarende kan tænkes at gøre sig gældende for SOSU erne. Andele af udvalgte fag-/uddannelsesgrupper med perioder af langtidssygefravær i Fredericia Kommune (% syge mere end 2 uger) Medicinkøb blandt beskæftigede fredericiaborgere efter branchestatus i 1998 Gigtmedicin Smertestillende SOSU Pædagoger Lærere Sygeplejesker Kontoransatte Medicinforbrug som tegn på nedslidningsfare Figur 5.5 viser køb af forskellige medicintyper blandt fredericiaborgere, som i 1998 var ansat i én af de nedslidende brancher defineret af NFA, jf. tidligere. Til sammenligning er medtaget medicinkøb blandt personer beskæftiget i de øvrige brancher. Figuren viser, at omfanget af køb af receptpligtig gigtmedicin, smertestillende medicin og antidepressiva var markant højere blandt ansatte i de nedslidende brancher sammenlignet med ansatte i øvrige brancher. For smertestillende og i lidt mindre udtalt grad for antidepressiva synes gabet mellem grupperne at stige lidt med tiden. Mønstrene og tendenserne genfindes i store træk i nabokommunerne. Med andre ord er der tegn på, at ansættelse i de særligt nedslidende brancher udgør en helbredsrisiko Antidepressiva Nedslidende brancher Øvrige brancher 44 45

24 Noter Referencer Figur 1.3: Figuren har følgende enheder: Vejvæsen, kr. pr. indbygger Børn og unge med særlige behov, kr. pr årig Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig Personlige tillæg mv., pr. pensionist Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv., kr. pr. indbygger Folkeskolen, kr. pr årig Ældre og handicappede (ekskl. ældreboliger), kr. pr. 65 årig og derover Førtidspensioner, kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse, kr. pr. indbygger Administration mv., kr. pr. indbygger (ekskl. lønpuljer og tjenestemandspension) Voksne med særlige behov, kr. pr. 18 årig og derover Sygedagpenge kr. pr årig Boligsikring, kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv., kr. pr årig Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, kr. pr årig (ekskl. forsikrede ledige) Figur 1.3: Graferne bygger på faktiske tal for og på Danmarks Statistiks befolkningsfremskriv-ning for (hovedforløb). Bemærk brud på x-aksen fra 2015 til Figur 4.2 og 4.3: Kilde: jobindsats.dk Tallene for 2010 bygger på jan-nov. Ankestyrelsen (2008): Førtidspensioner: Årsstatistik København: Ankestyrelsen. Velfærdskommissionen (2006): Fremtidens velfærd vores valg. Kapitel 6 Hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet og kapitel 10 Globalisering, uddannelse og forskning. Publikationen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2011 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Grafisk design og foto: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN (elektronisk version): ISBN (trykt version): Maj 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige. Figur 5.2: Andet inkluderer Frisør og anden personlig pleje, Nærings og nydelsesmidler, Restauranter og barer, Slagteri, Tekstil og papir, Transport af passagerer, Transportmidler og Træ og møbler