Abstracts af frie foredrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstracts af frie foredrag"

Transkript

1 Abstracts af frie foredrag ved SMFs årsmøde i Eigtveds Pakhus 15. september 1995 Miljø- og sundhedsovervågning (Miljø- SOP) - fra en centraladministrativ synsvinkel Elle Laursen, Sundhedsstyrelsen, 5. afd. I slutningen af 1980'erne begyndte nogle embedslæger at interessere sig for "lokale sundhedsprofiler", d.v.s. en bred beskrivelse af sundhedstilstanden i et geografisk område, fortrinsvis baseret på kvantitative data. Arbejdet med sundhedsprofilerne blev videreudviklet til et sundhedsovervågningsprogram, som nu er tilgængeligt i alle landets embedslægeinstitutioner (SOP-ELI). I dette program er indlagt en stor mængde data vedrørende sygelighed og død, overvejende baseret på landets centrale helbredsregistre. Data leveres i aldersgrupper på lands-, amts- og kommuneniveau. I programmet er indlagt enkelte årsagsindikatorer i form af livsstils- og levekårsindikatorer. Som en videreudvikling heraf og i forbindelse med oprettelsen i 1994 af Sundhedsstyrelsens 5. afdeling for bl.a. miljømedicin og embedslægevæsenet udvikledes idéen til et sundhedsovervågningsprogram, hvor der er indlagt miljøindikatorer som mulige årsagsfaktorer. Formålet med et miljørelateret sundhedsovervågningsprogram (Miljø-SOP) er at sandsynlig- og anskueliggøre sammenhænge mellem forhold i miljøet og befolkningens sundhed for derigennem at kunne medvirke til en forbedring af sundhedstilstanden ved at reducere eksposition for sundhedsskadelige påvirkninger. Kort- og Matrikelstyrelsen viste sig interesseret i at medvirke til et sådant udviklingsprojekt som et konkret eksempel på anvendelse af data på adresseniveau. Planen var herefter at få en embedslægeinstitution interesseret i at starte et pilotprojekt herom. Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt meldte sig og har nu påbegyndt udviklingen af et sådant miljørelateret sundhedsovervågningsprogram i samarbejde med andre offentlige instanser i Sønderjylland. Det er naturligvis planen, at programmet, når det er udviklet, skal gøres tilgængeligt i hele landet. En sidegevinst ved et Miljø-SOP er, at en sammenlignende præsentation af miljøindikatorer i kommuner og amtskommuner antagelig i sig selv, uafhængig af relationen til helbredsforhold, vil tilskynde til reduktion af sundhedsskadelige påvirkninger i miljøet. Afdelingen blev også inspireret hertil af den stigende interesse i Danmark for brug af geografiske informationssystemer (GIS). 11

2 Miljø og sundhedsovervågning: Geografisk information - eksposition og effektmål. Lars Gehlert Johansen, Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt. Med det formål, at lokalisere forekomsten af naturlige miljøforhold og forurening præcist og samtidig fastlægge forekomsten af sygdomstilfælde og dødsfald geografisk, er der etableret et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt, Kort- og Matrikelstyrelsen og Vojens og Haderslev kommuner. Embedslægeinstitutionen fungerer som sekretariat og koordinator for dette samarbejde og deltager sammen med flere af de øvrige i en national styregruppe. I pilotprojektet er inddraget to kommuner med en geografisk placering og social struktur, der sikrer repræsentation af forskellige landskabstyper, jordbundsformer, by- og landmiljøer. I forløbet af pilotprojektet indhentes en række nye erfaringer og skabes oversigt over hvilke vanskeligheder, man kan møde. Der kan skelnes tre områder: - Miljødata: Foreløbig er udpeget data vedr. drikkevand, affaldsdeponier og miljøgodkendte virksomheder samt evt. trafikdata. Det viser sig, at datakvalitet og oplagringsform er uensartede, men på visse punkter mere tilgængelige end forventet. - Statistik vedr. sundheds- og sygelighedsforhold samt dødsårsager: Bortset fra overholdelse af registerlovgivningen er der indtil videre ikke antruffet hindringer. - Adressetema: Der foregår her et intensivt samarbejde med kommunerne og flere interessenter for at erhverve adgang til dette område. Sønderjyllands Amt, og som en hurtig og naturlig følge heraf forventes erfaringer, materiale og evt. programmer at kunne stilles til rådighed for amter, kommuner, embedslægeinstitutioner og evt. andre. Som delmål i projektet har man indføjet, at det udviklede program m.m. ikke må være økonomisk utilgængeligt på dette niveau eller afhængig af bestemte kommercielle programmer/ maskiner. Det stilles som mål, at programmet: - skal være et effektivt analyseværktøj, - have hypotese- og idégenererende egenskaber, - give bidrag til forståelse og illustration for en bredere kreds. Levnedsmiddelbåren streptokokepidemi. (Pastasalat skal i køleskabet). Jens Steensberg, Embedslægeinstitutionen for Frederiksborg Amt. Ca. 2 døgn efter afslutningsfesten for 3. G og 2. HF på et nordsjællandsk gymnasium blev tre fjerdedele af de deltagende elever syge med ondt i halsen. En vågen praktiserende læge orienterede embedslægerne, der sammen med den lokale Miljø- og Levnedsmiddelkontrol gik igang med at søge sagen opklaret. Smitten må hos langt de fleste være sket gennem den pastasalat, der serveredes. Den var ikke blevet nedkølet efter iblanding af grøntsager. Forløbet viser, at salater med pasta er følsomme levnedsmidler, der efter kogning og især håndtering, f.eks. ved iblanding af andre ingredienser, skal opbevares i køleskab. Pilotfasen forventes at tage ca. 1 år, hvorefter der i to skridt skal ske en udvidelse til hele 12

3 Prænatal eksponering for kemiske stoffer og sygdomme i nervesystemet Ulla Hass, Arbejdsmiljøinstituttet. Funktionelle forstyrrelser hos børn forekommer relativt hyppigt. I USA er det blevet estimeret, at 15-20% af børn har en eller anden form for funktionel forstyrrelse, og at en del af disse kan være opstået i fostertilstanden. Minimal Brain Dysfunction er et af de hyppigst forekommende syndromer, og frekvensen angives til 5-7% hos skolebørn. Mental retardering og omfattende hjerneskader er sjældnere, men forekommer hos op mod 1%. I hvilket omfang sådanne effekter kan skyldes udsættelse for kemiske stoffer under fosterudviklingen vides ikke præcist, men det er påvist, at nogle kemiske stoffer kan forårsage medfødte nerveskader hos mennesker. Epidemiologiske studier af risikofaktorer af betydning for forekomsten af mental retardering hos børn tyder på, at der er en øget risiko, hvis moderen er erhvervsmæssig eksponeret for bl.a. opløsningsmidler, maling og pigmenter. Det er dog vanskeligt i epidemiologiske undersøgelser at udpege enkelte kemiske stoffer som årsag til medfødte nerveskader, fordi der er udsættelse for mange forskellige påvirkninger samtidigt. Derudover kan hjernens reservekapacitet skjule forandringerne, så de først viser sig, når der stilles øgede krav til hjernens funktion som f.eks. i skolealderen eller i forbindelse med yderligere udsættelser for neurotoksiske belastninger. Det er således vist i dyreforsøg, at prænatal udsættelse for alkohol, methyl-kviksølv og visse pesticider kan føre til en tidligere indtræden af aldersbetingede forandringer i nervesystemet. På Arbejdsmiljøinstituttet undersøges i dyremodeller, om en prænatal eksponering for organiske opløsningsmidler, der ikke umiddelbart ved fødslen medfører tydelige symptomer, senere i livet medfører en forringet hjernefunktion. Der er indarbejdet en række adfærdstests beregnet til undersøgelse af refleksudvikling under opvæksten, motorisk evne, aktivitetsniveau og kognitiv funktion 1. Batteriet af tests, der inkluderer automatisk dataopsamling, tillader en skelnen mellem kognitive ændringer og adfærdsændringer, som skyldes ændringer af mere basale funktioner som f.eks. motoriske systemer. Testbatteriet har været anvendt bl.a. til at påvise neurotoksiske effekter af prænatal eksponering for opløsningsmidlerne N-methylpyrrolidon og xylen 2,3. For at øge metodernes følsomhed og kunne afsløre "skjulte" skader på hjernen er fornylig startet indkøring af anvendelse af farmakologisk belastning - en såkaldt "challenge" - af de systemer, der forventes at indgå i de kompenserende processer i hjernen. 1. Hass U. Neurobehavioural teratology of industrial chemicals: Effects of prenatal exposure to organic solvents on postnatal development and behaviour - validation and use of a screening test battery in laboratory rats. Copenhagen: National Institute of Occupational Health, 1993: Hass U, Lund SP, Elsner J. Effects of prenatal exposure to N-methylpyrrolidone on postnatal development and behavior in rats. Neurotoxicol Teratol 1994;16: Hass U, Lund SP, Simonsen L, Fries AS. Effects of prenatal exposure to xylene on postnatal development and behavior in rats. Neurotoxicol Teratol 1995;17: Risikofaktorer for bronchial hyperreaktivitet blandt unge mænd fra landet Torben Sigsgaard, Øyvind Omland og Charlotte Hjort, Institut for Miljø & Arbejdsmedicin, Århus Universitet. Igennem de sidste 5-10 år har der været flere studier, som har påvist en øget forekomst af luftvejslidelser blandt landmænd, og specielt blandt svineavlere. På trods af en stigende interesse for området er det endnu ikke lykkedes at afklare, hvilke 13

4 komponenter i staldluften, der er afgørende for udviklingen af disse luftvejslidelser. De hidtidige erfaringer stammer fra tværsnitsundersøgelser, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem støv, endotoxiner og forandringer i lungefunktionen over en arbejdsdag hos raske individer. Disse undersøgelser har vist en sammenhæng mellem endotoxinkoncentrationen i luften og et fald i lungefunktionen, men har ikke kunnet fortælle noget om sammenhængen mellem denne parameter og senere udvikling af luftvejslidelser som astma eller kronisk bronchitis. Dette har ført til initieringen af dette studie, der har indrulleret landbrugsskoleelever og 407 kontroller, som boede i et landdistrikt, da de var på session, men som ikke ville være landmænd. Nærværende undersøgelse omhandler indgangsundersøgelsen af de første mandlige landbrugsskoleelever og 407 sessionskontroller. Metode: Interviewundersøgelse, der indeholdt spørgsmål om hoste, lungesygdomme og tobaksforbrug efter retningslinier af British Medical Research Council. Der var endvidere et afsnit om allergi/disposition til allergi og medicinforbrug. Den sidste del af interviewskemaet omfattede spørgsmål til optagelse af en fuldstændig arbejdsanamnese. Priktest: Alle deltagere undersøgtes med følgende ekstrakter: Gråbynke, engrottehale, birk Alternaria alternata, Cladosporium herbarum, husstøvmide, lagermider, katteepitel, hundeskæl, svineproteiner og koepitel. Lungefunktionsundersøgelse, histamin provokationsundersøgelse måltes som den nedsættelse, der opstår af FEV 1 efter provokation med stigende doser histamin chlorid efter Yan's metode. Nedsættelsen måltes ved en pneumotachographundersøgelse dels ved en normal flow volumen manøvre dels ved en partiel manøvre. Histaminprovokationen regnedes positiv, hvis der opstod et fald i FEV 1 > 20% ved en dosis < 1.44 mg hi-staminchlorid. Resultater: Gennemsnitsalderen for landbrugsskoleeleverne var 18,9 (3.8) år mod 18,6 (0,9) år blandt kontrollerne. Astma forekom blandt ikke-rygerne hos 6% af såvel landbrugsskoleelever som hos kontrollerne, hvorimod 12-14% af rygerne havde symptomer på astma. Høfeber forekom hos 10% af alle, uanset rygestatus. I undersøgelsen fandt vi en stigende hyperreaktivitet med antallet af positive priktest såvel som rygning og symptomer på astma. Effekten af rygning forsvandt imidlertid når alle faktorer var inkluderet samtidig i en multivariat analyse. Konklusion: Dette studie viser, at astmasymptomer såvel som positiv priktestreaktion overfor mideallergen er en risikofaktor for hyperreaktivitet. Biomonitering og risikovurdering af stegemutagener L. O. Dragsted, B. Heitmann 1, V. Kegel, A. Schou, K. Kristiansen. Levnedsmiddelstyrelsen, Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Medicinsk Afd. C, Glostrup Hospital, Københavns Universitet. 1 Institut for Sygdomsforebyggelse, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunehospitalet. Stegemutagener er betegnelsen for en række heterocycliske aromatiske aminer (HAA), der dannes under almindelig bruning og stegning af kød og fisk. Det kvantitativt vigtigste er 2- amino-1-methyl-6-phenylimidazo[4,5-]pyridin (PhIP). Stofferne er, såvidt de er testet, kræftfremkaldende i gnavere og i lavere primater. Det er derfor af interesse at måle udsættelsen for disse stoffer i befolkningen og at vurdere den risiko, der er forbundet med denne udsættelse. Døgnuriner indsamledes fra en kohorte på 265 (ud af 366) mænd og kvinder i alderen år, der var udtrukket tilfældigt fra Monica-1 14

5 kohorten. Samtidigt indsamledes spørgeskemaer om indtagelsen af kød samt tilberedelsesmåden i døgnet for urinopsamlingen samt i det umiddelbart foregående døgn. Urinprøverne blev syrehydrolyseret for at frigøre metabolitter fra deres eventuelle konjugater, koncentreret på en hydrofob søjle og eluatet analyseret med ELISA ved hjælp af et monoklonalt antistof mod PhIP. PhIP-udskillelsen med urinen fulgte en log-normal fordeling med en medianværdi på 2,53 µg PhIP/døgn (interval: 0-28,4 µg/døgn). Dette interval er i god overensstemmelse med det forventede ud fra estimater for PhIP-udskillelse i den danske befolkning. For den gruppe, der rapporterede udelukkende at have indtaget kød i form af stegt kød i hele perioden (n=29) var medianudskillelsen betydeligt højere, 4,09 µg/døgn (0-28,4 µg/døgn). Med en ultrafølsom fluorescens ELISA analyseredes rå, d.v.s. ikke-hydrolyserede, urinprøver fra samme delgruppe og en noget lavere medianudskillelse på 1,49 µg/døgn (0-21,3 µg/døgn) observeredes her. Dette er i overensstemmelse med det forventede, eftersom antistoffet har lavere affinitet til PhIP-konjugater end til de hydrolyserede PhIP-metabolitter. Samvariationen mellem analyserne med rå og med hydrolyseret urin var kun 28%, hvilket antyder store inter-individuelle variationer i udskillelsen af konjugerede og ikke-konjugerede PhIP-metabolitter. Overensstemmelsen mellem den forventede udskillelse på baggrund af spørgeskemaet og den faktiske udskillelse målt med ELISA var meget ringe, og yderligere undersøgelser må til for at klarlægge årsagerne til dette. På baggrund af disse eksponeringsmål er der foretaget en vurdering af den kræftrisiko, der kan forventes i kohorten ud fra stoffets potens i dyreforsøg. Middelrisikoen ligger omkring ét kræfttilfælde pr individer i deres livstid, men på baggrund af en nøjere analyse af eksponerings- og følsomhedsmarkører forventes det meste af risikoen at ligge hos en relativt lille del af befolkningen, som så har en betydeligt højere risiko. Den beregnede middelrisiko forventes at ligge meget nær den risiko, der vil gælde for den danske befolkning som helhed, men nye undersøgelser med en repræsentativ kohorte er undervejs for at underbygge dette. Astma og allergisk rhinitis hos voksne danskere. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Lis Keiding, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Baggrund: Prævalensen af overfølsomhedssygdomme som astma og allergisk rhinitis synes at være steget i de sidste årtier i flere industrialiserede lande. Miljøfaktorer i bred forstand mistænkes at være årsag til denne stigning. Undersøgelse af eventuelle forskelle i prævalenser af astma og allergisk rhinitis mellem grupper med forskellige miljøbelastninger kan udgøre et første skridt i en nærmere analyse af miljøfaktorers betydning for disse sygdomme. Materiale og metode: Nationale repræsentative data fra interview-undersøgelser af den voksne danske befolkning i 1987 og 1994 bliver anvendt. Der er tale om 2 uafhængige stikprøver på hver personer med svarprocenter på hhv. 80% og 78%. Interviewskemaet omfattede bl.a. en række spørgsmål om overfølsomhedssygdomme. Resultater: Et års periode-prævalensen for selvrapporteret astma og allergisk rhinitis hos voksne danskere er steget fra 1987 til For astma er stigningen fra 3% til 5%, for allergisk rhinitis, som generer på bestemte årstider (høfeber), fra 7% til 10%, og for allergisk rhinitis, som generer uafhængig af årstiden, fra 4% til 7%. Prævalenser for at have haft mindst én af sygdommene inden for det sidste år var i 1994 højere i København og omegn end i den øvrige del af landet, også når der blev taget højde for forskellig fordeling af socioøkonomiske grupper. 15

6 Foreløbige resultater af fordeling af astma og allergisk rhinitis efter erhvervsbranche fremlægges tillige. Konklusion: Resultaterne giver anledning til søgning efter årsager til forskellen mellem prævalensen af selvrapporteret overfølsomhed i luftvejene i Københavnsområdet og den øvrige del af landet. Her må nogle forhold, som disse tværsnitsundersøgelser ikke kan belyse, tages i betragtning. Den samlede eksponering for risikofaktorer og modificerende faktorer både i nuværende og tidligere boliger og boligområder samt i tidligere arbejde og ved transport til og fra arbejde m.v. har betydning. En vis grad af selektion af personer med astma eller allergisk rhinitis kan være sket bort fra de boligmiljøer, vaner og arbejdsmiljøer m.v., som man har opfattet som de mest sygdomsfremkaldende. Endvidere kan der være tale om, at diagnostik af eller tærskel for selv at rapportere astma og allergisk rhinitis varierer efter geografisk område. Phthalater - hvad ved vi i dag? Elsa Nielsen, Levnedsmiddelstyrelsen. Phthalater er den generelle betegnelse for mono- og diestre af de isomere phthalsyrer (benzendicarboxylsyrer). De mest anvendte phthalater og mest undersøgte toksikologisk set er estrene af o-phthalsyre. Phthalater er ikke naturligt forekommende, men findes stort set overalt i naturen. Hovedparten frigives fortrinsvis til luften som følge af bortskaffelse af phthalatholdige materialer. Den almene befolkning eksponeres for phthalater via levnedsmidler, drikkevand og luft. Hovedkilden vurderes at være indtagelse af kontaminerede levnedsmidler. Phthalater absorberes efter inhalation, indtagelse samt ved hudkontakt og fordeles i hele organismen. Data tyder ikke på, at phthalater ophobes i organismen. Metabolisering sker dels i mave-tarmkanalen og dels i leveren. Metabolitterne udskilles hovedsageligt i urinen, uomdannet eller som glucuronider, med den resterende del i fæces. Metaboliseringsgraden varierer meget mellem de enkelte phthalater, ligesom der også er stor forskel fra species til species. Dette forhold har sandsynligvis betydning for forskelle i toksicitet i de forskellige species. De få humane data tyder på, at phthalater har lav akut toksicitet og ingen hud- og øjenirriterende eller sensibiliserende virkninger. I epidemiologiske undersøgelser er der set øget forekomst af polyneuropathi hos arbejdere eksponeret for phthalater i koncentrationer op til 66 mg/m 3, men ikke ved koncentrationer fra 0,1 til 0,7 mg/m 3. Det har dog ikke kunnet éntydigt konkluderes, om polyneuropathien alene skyldtes eksponering for phthalater. De fleste phthalater er relativt atoksiske hos de undersøgte dyrearter, idet effekter først ses ved oral indgift af forholdsvis høje doser. For flere effekter udvises stor species variation i følsomhed. Den hyppigst observerede effekt, som kun er set ved de højeste dosisniveauer (1-5% i foderet), er reduceret tilvækst hos dyrene. Samtidig er observeret nedsat fødeindtagelse, og det kan således diskuteres, hvorvidt der er tale om en toksisk effekt. Phthalater med sidekædelængde fra 4 til 6 kulstofatomer har medført testesatrofi (reversibel i flere forsøg), mens de øvrige phthalater tilsyneladende ikke har effekt på testes. Mekanismen kendes ikke. Nogle phthalater har ved indgift til drægtige dyr medført fosterpåvirkninger, herunder fosterskader. Der er muligvis tale om en indirekte 16

7 påvirkning, idet de indgivne doser har medført påvirkning af moderdyrene. De fleste phthalater har vist negativ virkning i de fleste anerkendte testsystemer for mutagenicitet og genotoksicitet. Kun nogle enkelte phthalater er undersøgt for kræftfremkaldende virkning. Di(2-ethylhexyl)- phthalat (DEHP) har givet øget forekomst af levertumorer hos rotter og mus, en effekt der muligvis er en følge af de leverpåvirkninger (hepatomegali, peroxisom proliferation), der er observeret hos de pågældende dyrearter. Genetiske faktorer, livsstil og livstidsprævalens af mavesår hos midaldrende og ældre mænd Hans Ole Hein, Poul Suadicani, Finn Gyntelberg. The Copenhagen Male Study, Epidemiologisk Forskningsenhed, Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet. Mavesår, d.v.s. ulcus duodeni og ulcus ventriculi, anses for at være multifaktorielt betingede sygdomme. Som årsager anføres arvelige dispositioner og livsstil. Bakterien Helicobacter pylori vides fra de senere års forskning at være af væsentlig betydning for sygdommens infektiøse ætiologi og patogenese. I The Copenhagen Male Study ønskede vi at undersøge samspillet mellem en række genetiske markører, livsstilsfaktorer og risiko for udvikling af mavesår. Population: mænd, år, gennemsnitsalder = 63 år. Deltagerne gav oplysninger om: tobaksforbrug, alkoholforbrug, sukkerforbrug, fysisk aktivitet, og deltagerne blev socialgruppeinddelt. Der blev indhentet oplysninger om livstidprævalensen af mavesår. Der blev bestemt genetiske markører: ABO, Lewis og ABH-udskilleregenskaben. O og A havde samme prævalens af mavesår, signifikant højere end andre ABO-typer, p = 0,03. Le(a+) havde signifikant højere prævalens end andre Lewis typer, p = 0,01. Ikkeudskillere havde signifikant højere prævalens sammenlignet med udskillere, p = 0,01. Tobaksbrugere og sukkerbrugere og mænd fra lav social klasse havde signifikant højere risiko, p 0,01. Odds ratioen for disse faktorer var mellem 1,4 og 1,7. Odds ratio for mænd med en kombineret høj genetisk betinget risiko og en uhensigtsmæssig livsstil var høj, sammenlignet med mænd med en lav genetisk betinget risiko og en hensigtsmæssig livsstil: OR= 5,7 (2,9-11,0), p < 0,001. Analyserne viste yderligere, at mænd med en høj genetisk risiko, men en hensigtsmæssig livsstil ikke havde større risiko end mænd med en lav genetisk risiko og en uhensigtsmæsssig livsstil. I begge grupper lå livstidsprævalensen på omkring 15%. Det konkluderes, at det ikke tidligere er vist, at blodtyperne A og O er lige stærkt associeret med mavesår. Sammenhængen mellem sukkerindtagelse og risiko er ikke tidligere rapporteret. Helicobacter pylori må anses for en nødvendig ætiologisk faktor for mavesår. Men en række genetiske faktorer og livsstilsfaktorer fandtes at være stærkt associeret til livstidsprævalensen af mavesår. 17

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE

Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Allergi og miljø. Lis Keiding, DIKE. for passiv rygning, allergener fra pelsbærende

Allergi og miljø. Lis Keiding, DIKE. for passiv rygning, allergener fra pelsbærende Allergi og miljø Lis Keiding, DIKE Astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme må naturligt være genstand for interesse i en miljømedicinsk sammenhæng. Dels er der tale om, at allergener i omgivelserne

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk 1 Phthalater og pigers pubertetsudvikling Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet PIGER og tidlig pubertet PUBERTETSSTART Piger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mål for sammenhæng mellem to variable Estimation Stikprøve Data Population Teori relativ hyppighed parameter estimat sandsynlighed parameter

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter 26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere