Abstracts af frie foredrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstracts af frie foredrag"

Transkript

1 Abstracts af frie foredrag ved SMFs årsmøde i Eigtveds Pakhus 15. september 1995 Miljø- og sundhedsovervågning (Miljø- SOP) - fra en centraladministrativ synsvinkel Elle Laursen, Sundhedsstyrelsen, 5. afd. I slutningen af 1980'erne begyndte nogle embedslæger at interessere sig for "lokale sundhedsprofiler", d.v.s. en bred beskrivelse af sundhedstilstanden i et geografisk område, fortrinsvis baseret på kvantitative data. Arbejdet med sundhedsprofilerne blev videreudviklet til et sundhedsovervågningsprogram, som nu er tilgængeligt i alle landets embedslægeinstitutioner (SOP-ELI). I dette program er indlagt en stor mængde data vedrørende sygelighed og død, overvejende baseret på landets centrale helbredsregistre. Data leveres i aldersgrupper på lands-, amts- og kommuneniveau. I programmet er indlagt enkelte årsagsindikatorer i form af livsstils- og levekårsindikatorer. Som en videreudvikling heraf og i forbindelse med oprettelsen i 1994 af Sundhedsstyrelsens 5. afdeling for bl.a. miljømedicin og embedslægevæsenet udvikledes idéen til et sundhedsovervågningsprogram, hvor der er indlagt miljøindikatorer som mulige årsagsfaktorer. Formålet med et miljørelateret sundhedsovervågningsprogram (Miljø-SOP) er at sandsynlig- og anskueliggøre sammenhænge mellem forhold i miljøet og befolkningens sundhed for derigennem at kunne medvirke til en forbedring af sundhedstilstanden ved at reducere eksposition for sundhedsskadelige påvirkninger. Kort- og Matrikelstyrelsen viste sig interesseret i at medvirke til et sådant udviklingsprojekt som et konkret eksempel på anvendelse af data på adresseniveau. Planen var herefter at få en embedslægeinstitution interesseret i at starte et pilotprojekt herom. Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt meldte sig og har nu påbegyndt udviklingen af et sådant miljørelateret sundhedsovervågningsprogram i samarbejde med andre offentlige instanser i Sønderjylland. Det er naturligvis planen, at programmet, når det er udviklet, skal gøres tilgængeligt i hele landet. En sidegevinst ved et Miljø-SOP er, at en sammenlignende præsentation af miljøindikatorer i kommuner og amtskommuner antagelig i sig selv, uafhængig af relationen til helbredsforhold, vil tilskynde til reduktion af sundhedsskadelige påvirkninger i miljøet. Afdelingen blev også inspireret hertil af den stigende interesse i Danmark for brug af geografiske informationssystemer (GIS). 11

2 Miljø og sundhedsovervågning: Geografisk information - eksposition og effektmål. Lars Gehlert Johansen, Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt. Med det formål, at lokalisere forekomsten af naturlige miljøforhold og forurening præcist og samtidig fastlægge forekomsten af sygdomstilfælde og dødsfald geografisk, er der etableret et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt, Kort- og Matrikelstyrelsen og Vojens og Haderslev kommuner. Embedslægeinstitutionen fungerer som sekretariat og koordinator for dette samarbejde og deltager sammen med flere af de øvrige i en national styregruppe. I pilotprojektet er inddraget to kommuner med en geografisk placering og social struktur, der sikrer repræsentation af forskellige landskabstyper, jordbundsformer, by- og landmiljøer. I forløbet af pilotprojektet indhentes en række nye erfaringer og skabes oversigt over hvilke vanskeligheder, man kan møde. Der kan skelnes tre områder: - Miljødata: Foreløbig er udpeget data vedr. drikkevand, affaldsdeponier og miljøgodkendte virksomheder samt evt. trafikdata. Det viser sig, at datakvalitet og oplagringsform er uensartede, men på visse punkter mere tilgængelige end forventet. - Statistik vedr. sundheds- og sygelighedsforhold samt dødsårsager: Bortset fra overholdelse af registerlovgivningen er der indtil videre ikke antruffet hindringer. - Adressetema: Der foregår her et intensivt samarbejde med kommunerne og flere interessenter for at erhverve adgang til dette område. Sønderjyllands Amt, og som en hurtig og naturlig følge heraf forventes erfaringer, materiale og evt. programmer at kunne stilles til rådighed for amter, kommuner, embedslægeinstitutioner og evt. andre. Som delmål i projektet har man indføjet, at det udviklede program m.m. ikke må være økonomisk utilgængeligt på dette niveau eller afhængig af bestemte kommercielle programmer/ maskiner. Det stilles som mål, at programmet: - skal være et effektivt analyseværktøj, - have hypotese- og idégenererende egenskaber, - give bidrag til forståelse og illustration for en bredere kreds. Levnedsmiddelbåren streptokokepidemi. (Pastasalat skal i køleskabet). Jens Steensberg, Embedslægeinstitutionen for Frederiksborg Amt. Ca. 2 døgn efter afslutningsfesten for 3. G og 2. HF på et nordsjællandsk gymnasium blev tre fjerdedele af de deltagende elever syge med ondt i halsen. En vågen praktiserende læge orienterede embedslægerne, der sammen med den lokale Miljø- og Levnedsmiddelkontrol gik igang med at søge sagen opklaret. Smitten må hos langt de fleste være sket gennem den pastasalat, der serveredes. Den var ikke blevet nedkølet efter iblanding af grøntsager. Forløbet viser, at salater med pasta er følsomme levnedsmidler, der efter kogning og især håndtering, f.eks. ved iblanding af andre ingredienser, skal opbevares i køleskab. Pilotfasen forventes at tage ca. 1 år, hvorefter der i to skridt skal ske en udvidelse til hele 12

3 Prænatal eksponering for kemiske stoffer og sygdomme i nervesystemet Ulla Hass, Arbejdsmiljøinstituttet. Funktionelle forstyrrelser hos børn forekommer relativt hyppigt. I USA er det blevet estimeret, at 15-20% af børn har en eller anden form for funktionel forstyrrelse, og at en del af disse kan være opstået i fostertilstanden. Minimal Brain Dysfunction er et af de hyppigst forekommende syndromer, og frekvensen angives til 5-7% hos skolebørn. Mental retardering og omfattende hjerneskader er sjældnere, men forekommer hos op mod 1%. I hvilket omfang sådanne effekter kan skyldes udsættelse for kemiske stoffer under fosterudviklingen vides ikke præcist, men det er påvist, at nogle kemiske stoffer kan forårsage medfødte nerveskader hos mennesker. Epidemiologiske studier af risikofaktorer af betydning for forekomsten af mental retardering hos børn tyder på, at der er en øget risiko, hvis moderen er erhvervsmæssig eksponeret for bl.a. opløsningsmidler, maling og pigmenter. Det er dog vanskeligt i epidemiologiske undersøgelser at udpege enkelte kemiske stoffer som årsag til medfødte nerveskader, fordi der er udsættelse for mange forskellige påvirkninger samtidigt. Derudover kan hjernens reservekapacitet skjule forandringerne, så de først viser sig, når der stilles øgede krav til hjernens funktion som f.eks. i skolealderen eller i forbindelse med yderligere udsættelser for neurotoksiske belastninger. Det er således vist i dyreforsøg, at prænatal udsættelse for alkohol, methyl-kviksølv og visse pesticider kan føre til en tidligere indtræden af aldersbetingede forandringer i nervesystemet. På Arbejdsmiljøinstituttet undersøges i dyremodeller, om en prænatal eksponering for organiske opløsningsmidler, der ikke umiddelbart ved fødslen medfører tydelige symptomer, senere i livet medfører en forringet hjernefunktion. Der er indarbejdet en række adfærdstests beregnet til undersøgelse af refleksudvikling under opvæksten, motorisk evne, aktivitetsniveau og kognitiv funktion 1. Batteriet af tests, der inkluderer automatisk dataopsamling, tillader en skelnen mellem kognitive ændringer og adfærdsændringer, som skyldes ændringer af mere basale funktioner som f.eks. motoriske systemer. Testbatteriet har været anvendt bl.a. til at påvise neurotoksiske effekter af prænatal eksponering for opløsningsmidlerne N-methylpyrrolidon og xylen 2,3. For at øge metodernes følsomhed og kunne afsløre "skjulte" skader på hjernen er fornylig startet indkøring af anvendelse af farmakologisk belastning - en såkaldt "challenge" - af de systemer, der forventes at indgå i de kompenserende processer i hjernen. 1. Hass U. Neurobehavioural teratology of industrial chemicals: Effects of prenatal exposure to organic solvents on postnatal development and behaviour - validation and use of a screening test battery in laboratory rats. Copenhagen: National Institute of Occupational Health, 1993: Hass U, Lund SP, Elsner J. Effects of prenatal exposure to N-methylpyrrolidone on postnatal development and behavior in rats. Neurotoxicol Teratol 1994;16: Hass U, Lund SP, Simonsen L, Fries AS. Effects of prenatal exposure to xylene on postnatal development and behavior in rats. Neurotoxicol Teratol 1995;17: Risikofaktorer for bronchial hyperreaktivitet blandt unge mænd fra landet Torben Sigsgaard, Øyvind Omland og Charlotte Hjort, Institut for Miljø & Arbejdsmedicin, Århus Universitet. Igennem de sidste 5-10 år har der været flere studier, som har påvist en øget forekomst af luftvejslidelser blandt landmænd, og specielt blandt svineavlere. På trods af en stigende interesse for området er det endnu ikke lykkedes at afklare, hvilke 13

4 komponenter i staldluften, der er afgørende for udviklingen af disse luftvejslidelser. De hidtidige erfaringer stammer fra tværsnitsundersøgelser, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem støv, endotoxiner og forandringer i lungefunktionen over en arbejdsdag hos raske individer. Disse undersøgelser har vist en sammenhæng mellem endotoxinkoncentrationen i luften og et fald i lungefunktionen, men har ikke kunnet fortælle noget om sammenhængen mellem denne parameter og senere udvikling af luftvejslidelser som astma eller kronisk bronchitis. Dette har ført til initieringen af dette studie, der har indrulleret landbrugsskoleelever og 407 kontroller, som boede i et landdistrikt, da de var på session, men som ikke ville være landmænd. Nærværende undersøgelse omhandler indgangsundersøgelsen af de første mandlige landbrugsskoleelever og 407 sessionskontroller. Metode: Interviewundersøgelse, der indeholdt spørgsmål om hoste, lungesygdomme og tobaksforbrug efter retningslinier af British Medical Research Council. Der var endvidere et afsnit om allergi/disposition til allergi og medicinforbrug. Den sidste del af interviewskemaet omfattede spørgsmål til optagelse af en fuldstændig arbejdsanamnese. Priktest: Alle deltagere undersøgtes med følgende ekstrakter: Gråbynke, engrottehale, birk Alternaria alternata, Cladosporium herbarum, husstøvmide, lagermider, katteepitel, hundeskæl, svineproteiner og koepitel. Lungefunktionsundersøgelse, histamin provokationsundersøgelse måltes som den nedsættelse, der opstår af FEV 1 efter provokation med stigende doser histamin chlorid efter Yan's metode. Nedsættelsen måltes ved en pneumotachographundersøgelse dels ved en normal flow volumen manøvre dels ved en partiel manøvre. Histaminprovokationen regnedes positiv, hvis der opstod et fald i FEV 1 > 20% ved en dosis < 1.44 mg hi-staminchlorid. Resultater: Gennemsnitsalderen for landbrugsskoleeleverne var 18,9 (3.8) år mod 18,6 (0,9) år blandt kontrollerne. Astma forekom blandt ikke-rygerne hos 6% af såvel landbrugsskoleelever som hos kontrollerne, hvorimod 12-14% af rygerne havde symptomer på astma. Høfeber forekom hos 10% af alle, uanset rygestatus. I undersøgelsen fandt vi en stigende hyperreaktivitet med antallet af positive priktest såvel som rygning og symptomer på astma. Effekten af rygning forsvandt imidlertid når alle faktorer var inkluderet samtidig i en multivariat analyse. Konklusion: Dette studie viser, at astmasymptomer såvel som positiv priktestreaktion overfor mideallergen er en risikofaktor for hyperreaktivitet. Biomonitering og risikovurdering af stegemutagener L. O. Dragsted, B. Heitmann 1, V. Kegel, A. Schou, K. Kristiansen. Levnedsmiddelstyrelsen, Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, Medicinsk Afd. C, Glostrup Hospital, Københavns Universitet. 1 Institut for Sygdomsforebyggelse, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunehospitalet. Stegemutagener er betegnelsen for en række heterocycliske aromatiske aminer (HAA), der dannes under almindelig bruning og stegning af kød og fisk. Det kvantitativt vigtigste er 2- amino-1-methyl-6-phenylimidazo[4,5-]pyridin (PhIP). Stofferne er, såvidt de er testet, kræftfremkaldende i gnavere og i lavere primater. Det er derfor af interesse at måle udsættelsen for disse stoffer i befolkningen og at vurdere den risiko, der er forbundet med denne udsættelse. Døgnuriner indsamledes fra en kohorte på 265 (ud af 366) mænd og kvinder i alderen år, der var udtrukket tilfældigt fra Monica-1 14

5 kohorten. Samtidigt indsamledes spørgeskemaer om indtagelsen af kød samt tilberedelsesmåden i døgnet for urinopsamlingen samt i det umiddelbart foregående døgn. Urinprøverne blev syrehydrolyseret for at frigøre metabolitter fra deres eventuelle konjugater, koncentreret på en hydrofob søjle og eluatet analyseret med ELISA ved hjælp af et monoklonalt antistof mod PhIP. PhIP-udskillelsen med urinen fulgte en log-normal fordeling med en medianværdi på 2,53 µg PhIP/døgn (interval: 0-28,4 µg/døgn). Dette interval er i god overensstemmelse med det forventede ud fra estimater for PhIP-udskillelse i den danske befolkning. For den gruppe, der rapporterede udelukkende at have indtaget kød i form af stegt kød i hele perioden (n=29) var medianudskillelsen betydeligt højere, 4,09 µg/døgn (0-28,4 µg/døgn). Med en ultrafølsom fluorescens ELISA analyseredes rå, d.v.s. ikke-hydrolyserede, urinprøver fra samme delgruppe og en noget lavere medianudskillelse på 1,49 µg/døgn (0-21,3 µg/døgn) observeredes her. Dette er i overensstemmelse med det forventede, eftersom antistoffet har lavere affinitet til PhIP-konjugater end til de hydrolyserede PhIP-metabolitter. Samvariationen mellem analyserne med rå og med hydrolyseret urin var kun 28%, hvilket antyder store inter-individuelle variationer i udskillelsen af konjugerede og ikke-konjugerede PhIP-metabolitter. Overensstemmelsen mellem den forventede udskillelse på baggrund af spørgeskemaet og den faktiske udskillelse målt med ELISA var meget ringe, og yderligere undersøgelser må til for at klarlægge årsagerne til dette. På baggrund af disse eksponeringsmål er der foretaget en vurdering af den kræftrisiko, der kan forventes i kohorten ud fra stoffets potens i dyreforsøg. Middelrisikoen ligger omkring ét kræfttilfælde pr individer i deres livstid, men på baggrund af en nøjere analyse af eksponerings- og følsomhedsmarkører forventes det meste af risikoen at ligge hos en relativt lille del af befolkningen, som så har en betydeligt højere risiko. Den beregnede middelrisiko forventes at ligge meget nær den risiko, der vil gælde for den danske befolkning som helhed, men nye undersøgelser med en repræsentativ kohorte er undervejs for at underbygge dette. Astma og allergisk rhinitis hos voksne danskere. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Lis Keiding, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Baggrund: Prævalensen af overfølsomhedssygdomme som astma og allergisk rhinitis synes at være steget i de sidste årtier i flere industrialiserede lande. Miljøfaktorer i bred forstand mistænkes at være årsag til denne stigning. Undersøgelse af eventuelle forskelle i prævalenser af astma og allergisk rhinitis mellem grupper med forskellige miljøbelastninger kan udgøre et første skridt i en nærmere analyse af miljøfaktorers betydning for disse sygdomme. Materiale og metode: Nationale repræsentative data fra interview-undersøgelser af den voksne danske befolkning i 1987 og 1994 bliver anvendt. Der er tale om 2 uafhængige stikprøver på hver personer med svarprocenter på hhv. 80% og 78%. Interviewskemaet omfattede bl.a. en række spørgsmål om overfølsomhedssygdomme. Resultater: Et års periode-prævalensen for selvrapporteret astma og allergisk rhinitis hos voksne danskere er steget fra 1987 til For astma er stigningen fra 3% til 5%, for allergisk rhinitis, som generer på bestemte årstider (høfeber), fra 7% til 10%, og for allergisk rhinitis, som generer uafhængig af årstiden, fra 4% til 7%. Prævalenser for at have haft mindst én af sygdommene inden for det sidste år var i 1994 højere i København og omegn end i den øvrige del af landet, også når der blev taget højde for forskellig fordeling af socioøkonomiske grupper. 15

6 Foreløbige resultater af fordeling af astma og allergisk rhinitis efter erhvervsbranche fremlægges tillige. Konklusion: Resultaterne giver anledning til søgning efter årsager til forskellen mellem prævalensen af selvrapporteret overfølsomhed i luftvejene i Københavnsområdet og den øvrige del af landet. Her må nogle forhold, som disse tværsnitsundersøgelser ikke kan belyse, tages i betragtning. Den samlede eksponering for risikofaktorer og modificerende faktorer både i nuværende og tidligere boliger og boligområder samt i tidligere arbejde og ved transport til og fra arbejde m.v. har betydning. En vis grad af selektion af personer med astma eller allergisk rhinitis kan være sket bort fra de boligmiljøer, vaner og arbejdsmiljøer m.v., som man har opfattet som de mest sygdomsfremkaldende. Endvidere kan der være tale om, at diagnostik af eller tærskel for selv at rapportere astma og allergisk rhinitis varierer efter geografisk område. Phthalater - hvad ved vi i dag? Elsa Nielsen, Levnedsmiddelstyrelsen. Phthalater er den generelle betegnelse for mono- og diestre af de isomere phthalsyrer (benzendicarboxylsyrer). De mest anvendte phthalater og mest undersøgte toksikologisk set er estrene af o-phthalsyre. Phthalater er ikke naturligt forekommende, men findes stort set overalt i naturen. Hovedparten frigives fortrinsvis til luften som følge af bortskaffelse af phthalatholdige materialer. Den almene befolkning eksponeres for phthalater via levnedsmidler, drikkevand og luft. Hovedkilden vurderes at være indtagelse af kontaminerede levnedsmidler. Phthalater absorberes efter inhalation, indtagelse samt ved hudkontakt og fordeles i hele organismen. Data tyder ikke på, at phthalater ophobes i organismen. Metabolisering sker dels i mave-tarmkanalen og dels i leveren. Metabolitterne udskilles hovedsageligt i urinen, uomdannet eller som glucuronider, med den resterende del i fæces. Metaboliseringsgraden varierer meget mellem de enkelte phthalater, ligesom der også er stor forskel fra species til species. Dette forhold har sandsynligvis betydning for forskelle i toksicitet i de forskellige species. De få humane data tyder på, at phthalater har lav akut toksicitet og ingen hud- og øjenirriterende eller sensibiliserende virkninger. I epidemiologiske undersøgelser er der set øget forekomst af polyneuropathi hos arbejdere eksponeret for phthalater i koncentrationer op til 66 mg/m 3, men ikke ved koncentrationer fra 0,1 til 0,7 mg/m 3. Det har dog ikke kunnet éntydigt konkluderes, om polyneuropathien alene skyldtes eksponering for phthalater. De fleste phthalater er relativt atoksiske hos de undersøgte dyrearter, idet effekter først ses ved oral indgift af forholdsvis høje doser. For flere effekter udvises stor species variation i følsomhed. Den hyppigst observerede effekt, som kun er set ved de højeste dosisniveauer (1-5% i foderet), er reduceret tilvækst hos dyrene. Samtidig er observeret nedsat fødeindtagelse, og det kan således diskuteres, hvorvidt der er tale om en toksisk effekt. Phthalater med sidekædelængde fra 4 til 6 kulstofatomer har medført testesatrofi (reversibel i flere forsøg), mens de øvrige phthalater tilsyneladende ikke har effekt på testes. Mekanismen kendes ikke. Nogle phthalater har ved indgift til drægtige dyr medført fosterpåvirkninger, herunder fosterskader. Der er muligvis tale om en indirekte 16

7 påvirkning, idet de indgivne doser har medført påvirkning af moderdyrene. De fleste phthalater har vist negativ virkning i de fleste anerkendte testsystemer for mutagenicitet og genotoksicitet. Kun nogle enkelte phthalater er undersøgt for kræftfremkaldende virkning. Di(2-ethylhexyl)- phthalat (DEHP) har givet øget forekomst af levertumorer hos rotter og mus, en effekt der muligvis er en følge af de leverpåvirkninger (hepatomegali, peroxisom proliferation), der er observeret hos de pågældende dyrearter. Genetiske faktorer, livsstil og livstidsprævalens af mavesår hos midaldrende og ældre mænd Hans Ole Hein, Poul Suadicani, Finn Gyntelberg. The Copenhagen Male Study, Epidemiologisk Forskningsenhed, Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet. Mavesår, d.v.s. ulcus duodeni og ulcus ventriculi, anses for at være multifaktorielt betingede sygdomme. Som årsager anføres arvelige dispositioner og livsstil. Bakterien Helicobacter pylori vides fra de senere års forskning at være af væsentlig betydning for sygdommens infektiøse ætiologi og patogenese. I The Copenhagen Male Study ønskede vi at undersøge samspillet mellem en række genetiske markører, livsstilsfaktorer og risiko for udvikling af mavesår. Population: mænd, år, gennemsnitsalder = 63 år. Deltagerne gav oplysninger om: tobaksforbrug, alkoholforbrug, sukkerforbrug, fysisk aktivitet, og deltagerne blev socialgruppeinddelt. Der blev indhentet oplysninger om livstidprævalensen af mavesår. Der blev bestemt genetiske markører: ABO, Lewis og ABH-udskilleregenskaben. O og A havde samme prævalens af mavesår, signifikant højere end andre ABO-typer, p = 0,03. Le(a+) havde signifikant højere prævalens end andre Lewis typer, p = 0,01. Ikkeudskillere havde signifikant højere prævalens sammenlignet med udskillere, p = 0,01. Tobaksbrugere og sukkerbrugere og mænd fra lav social klasse havde signifikant højere risiko, p 0,01. Odds ratioen for disse faktorer var mellem 1,4 og 1,7. Odds ratio for mænd med en kombineret høj genetisk betinget risiko og en uhensigtsmæssig livsstil var høj, sammenlignet med mænd med en lav genetisk betinget risiko og en hensigtsmæssig livsstil: OR= 5,7 (2,9-11,0), p < 0,001. Analyserne viste yderligere, at mænd med en høj genetisk risiko, men en hensigtsmæssig livsstil ikke havde større risiko end mænd med en lav genetisk risiko og en uhensigtsmæsssig livsstil. I begge grupper lå livstidsprævalensen på omkring 15%. Det konkluderes, at det ikke tidligere er vist, at blodtyperne A og O er lige stærkt associeret med mavesår. Sammenhængen mellem sukkerindtagelse og risiko er ikke tidligere rapporteret. Helicobacter pylori må anses for en nødvendig ætiologisk faktor for mavesår. Men en række genetiske faktorer og livsstilsfaktorer fandtes at være stærkt associeret til livstidsprævalensen af mavesår. 17

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils med Honning & Citron, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils med Honning & Citron, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils med Honning & Citron, sugetabletter 0. D.SP.NR. 1854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils med Honning & Citron 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere