... men engagementet og den fede elektriske guitar er intakt

Transkript

1 GEERT JØRGENSEN STOPPER 1. MAJ SOM DIREKTØR I LOS:... men engagementet og den fede elektriske guitar er intakt Geert Jørgensen regnede i starten med, at han skulle være rockguitarist. Billedet her er fra omkring Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

2 AF STIG ANDERSEN, JOURNALIST Geert er Mister LOS. Hans indsats har været unik og helt central for LOS s position, siger LOS-formand John Anderskou Han kender dem godt, rødderne. De umulige, de grænseoverskridende, de kriminelle, de voldelige og de svigtede. Han voksede op med dem i Tingbjerg, bydelen ved Utterslev Mose i det nordvestlige Købehavn, der foruden sine karakteristiske almennyttige boliger er kendt for skyderier, bilafbrændinger og ballade. Han boede sammen med nogle af de værste af dem, da han forlod sin klassiske københavnske arbejderfamilies trygge rammer og flyttede hjemmefra. Siden oprettede han et botilbud for dem, så de på trods af alle odds fik chancen for en ordentlig tilværelse. Og de seneste 20 år har han slidt de bonede gulve tynde i bestræbelserne på at overbevise politikere og beslutningstagere om, hvad der skal til for at også udsatte og svigtede unge kan opleve i hvert fald en form for tryghed og ikke mindst en tro på fremtiden. Rødderne blev hans liv. De seneste 20 år har han været frontfigur i den organiserede indsats i LOS for at skabe professionelle, anstændige rammer og ikke mindst fremtidsmuligheder for ikke blot rødderne, men for alle udsatte og svagtstillede i Danmark, hvad enten det har været unge, børn eller svagtstillede voksne. Men trods denne standhaftige indsats har Geert Jørgensens liv ikke været uden svinkeærinder. FRITIDSHIPPIE OG ROCKMUSIKER Faktisk gik fritidshippien Geert Jørgensen i slutningen af 1960 erne rundt med en drøm om at slå igennem som rockmusiker. Han havde ganske vist aldrig rørt en guitar, men han købte en og lærte sig selv at spille autodidakt, men bestemt ikke uden succes. Det var et par gange lige ved at lykkes for den dengang langhårede radiomekaniker at slå igennem som rockguitarist sammen med nogle af rødderne og de tidligere skolekammerater. En af gangene var, da vi fik en sort, irsk sanger med i vores band, fortæller Geert Jørgensen. Dansktopsangeren Flemming Antony satte os i forbindelse med ham, og for satan... hvor han sang godt. Det var fuldstændig som at høre det amerikanske rockfænomen Little Richard. Det var mig, der skrev de fleste af vore melodier, og sammen gjorde vi dem færdige. Men desværre fik vores nye forsanger en depression og forsvandt ud af landet igen og ud af vores band. Det var også i hippieårene Geert Jørgensen kastede sig over yogaen og meditationen og begyndte at interessere sig for astrologi, hvor astrologilæreren og en af datidens guruer bedyrede ham, at han da skulle uddanne sig til pædagog. Men vorherre bevares, guruen havde ikke fattet en bønne. Hvad skulle jeg med en uddannelse. Og da slet ikke en pædagoguddannelse. Jeg skulle jo være rockmusiker, fastslår Geert Jørgensen. DEN SORTE SKOLE Rockkarrieren fandt sted sideløbende med, at Geert Jørgensen efter realeksamen fra Grøndalsvænge skole blev først arbejdsdreng, siden radiomekanikerlærling i Selandia Radio, og i en årrække derefter arbejdede som radiomekaniker i virksomheden. Og det var bl.a. værkføreren på Selandia, der i disse år var med til at definere den unge Jørgensens frihedsgrader og selvstændighedstrang. Datidens hårmode, dikteret af rock-verdenens stjerner, var langt hår, men minsandten om ikke værkføreren en dag kontaktede den unge lærlings forældre og bad dem om at få sønnen klippet. Det skulle han i hvert fald ikke bestemme. Så det var sidste gang jeg blev klippet, konstaterer Geert Jørgensen. I dag ved vi, at det med hårpragten med årene har løst sig selv. Trods den emsige værkfører holdt Geert Jørgensen fast ved jobbet som radiomekaniker. Tidligere drømme om at blive astrofysiker eller atomfysiker fik en flok primitive skolelærere på Grøndalsvænge pillet godt og grundigt ud af ham. Trods en intelligenskvotient på Einstein-niveau og en skolegang, hvor det var nødvendigt at rykke den unge Geert en klasse op for at tilfredsstille hans evner og intellekt, mi-» Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR

3 » GEERT JØRGENSEN Moonflower, ca stede han totalt lysten til skolegang og videreuddannelse i gymnasiet. Også dengang var revselsesretten afskaffet. Det vidste de gamle lærere på Grøndalsvænge bare ikke. Og den danske folkeskole og mig blev ikke noget godt match, konstaterer Geert Jørgensen. Jeg fulgte fint med i timerne og fik fine karakterer, men jeg gad altså ikke lave lektier, der var ting, som jeg syntes var mere spændende. Lidt småautistisk var jeg jo nok. Og gjorde man ikke lige, som lærerne havde bestemt, fik man én over nakken. Jeg havde en stjernepsykopat af en klasselærer, som bl.a. knækkede sin paraply hen over ryggen på en af mine kammerater. DET SOCIALE ENGAGEMENT I SPIL Resultatet blev et farvel efter realklassen og en radiomekanikeruddannelse med en plan om senere at uddanne sig til teknikumingeniør. Men rockmusikken og det tilfældighedernes spil, som så ofte er med til at diktere ens løbebane, blev bestemmende. Efter ti år i Selandia og som guitarist i 6-7 forskellige rockbands fik han en henvendelse fra Ungbo. Om han ville oprette og være leder af et elektronikværksted på arbejds- og levemiljøet Scorpio i Kagerup i Nordsjælland, hvor målet var at få unge kriminelle på ret køl igen. Det blev et ja tak og et farvel til rockmusikerdrømmen og begyndelsen til det, der skulle komme til at fylde de næste 33 år af Geert Jørgensens arbejdsliv. Drevet af et sjældent og usædvanligt socialt engagement. Geert har levet sit liv for de udsatte i vores samfund. Og han har været drevet af holdningen: Det kan gøres bedre, fastslår den senere formand for LOS gennem 6 år, Kim Simonsen. Tiden som værkstedsleder på Scorpio blev dog ikke en ubetinget succes. Jeg var hverken enig i pædagogikken eller personalepolitikken på stedet, siger Geert Jørgensen. Faktisk er det et af de kapitler i mit liv, jeg ikke er så glad for. Og efter to år sagde jeg op. Det var i Men han havde ikke mistet lysten til at arbejde med udsatte, sårbare og svigtede unge, som af årsager de som regel selv var uden skyld i havde fået en skæv og miserabel start på livet. Bag opsigelsen på Scorpio lå beslutningen om sammen med bl.a. sin hustru Birthe at stifte opholdsstedet Nord-Bo i Gilleleje. 13 GODE ÅR PÅ NORD-BO Geert Jørgensen blev i de efterfølgende 13 år den centrale figur i en kollektiv ledelse på Nord-Bo, og stedet udviklede sig til at blive et særdeles velrenommeret og velfungerede opholdssted, der også omfattede en produktionsskole, der siden blev gjort til intern skole. På Nord-Bo lærte jeg arbejdet med de utilpassede, udsatte unge til bunds, både den teoretiske og den praktiske del af arbejdet, siger Geert Jørgensen. Jeg har da stadig ar i hånden efter en episode, hvor en af de unge på Nord-Bo stak mig med en kniv, da jeg ville tage den fra ham. Jeg gjorde ham klart, at med den adfærd kunne han godt forlade Nord-Bo med det samme og gå til sin sagsbehandler i 10 Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

4 GEERT JØRGENSEN LOS landsmøde LOS landsmøde kommunen og få klarhed over, hvor han kunne rejse hen. Da jeg kort tid efter kørte hjem, stod den unge for enden af vejen og så slukøret ud. Jeg stoppede og spurgte ham, om han skulle med hjem. Det vil han jo så gerne, og på turen hjem gjorde jeg ham det klart, at det dér med knive ikke er noget, vi arbejder med. Fra den dag havde han kun kniv, når vi tog på fisketure. I bund og grund handler det for mig om menneskelig respekt, fastslår Geert Jørgensen. LOS OPSTÅR OG GEERT SKIFTER SPOR Dengang var opholdssteds-området omfattet af de generelle regler for familiepleje, og de var slet ikke indrettet på den professionalisme og den struktur, som gælder for et opholdssted. Hverken når det gjaldt de økonomiske, pædagogiske eller organisatoriske retningslinjer. Og omkring 1990 modnedes ideen om at samle kræfterne for at give såvel Amtsrådsforeningen som kommunerne et modspil og ikke mindst et I bund og grund handler det for mig om menneskelig respekt. realistisk billede af, hvad opholdssteds-området kræver. At overbevise dem om, at et opholdssted ikke bare er en slags forvokset plejefamilie. Bag initiativet stod fem private opholdssteder i Vejle Amt, og det førte i 1992 til oprettelsen af LOS ved en stiftende generalforsamling, hvori Geert Jørgensen deltog. Og hvor Nord-Bo meldte sig ind og blev LOS-medlem nummer 4. To år senere kom han i bestyrelsen, og året efter blev han næstformand. Da den daværende formand i 1997 trak sig, lå det derfor i kortene, at Geert skulle være formand. Men den ny forening havde allerede fået vind i sejlene og var på dette tidspunkt oppe på over 200 medlemmer. Der var enighed om, at arbejdet for de private opholdssteder skulle professionaliseres, og at der skulle etableres en egentlig sekretariatsfunktion. Holdningen dengang var præget af, at opholdsstederne ikke skulle kigges over skulderen, men ønsket om en professionalisering gik ikke mindst på, at selvfølgelig skulle man kunne det og selvfølgelig skulle der være tilsyn. Anbringelsesområdet er et offentligt anliggende, finansieret af offentlige penge, og ønsket var mere åbenhed, gennemsigtighed og dialog med myndigheder og beslutningstagere. Hidtil var det faglige arbejdet udført fra formandens opholdssted med assistance fra en deltidsansat HKer. Nu blev der etableret et egentligt sekretariat i Skindergade i centrum af København. Jeg ville hellere have jobbet som landssekretær end være formand, siger Geert Jørgensen. I forvejen» Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR

5 » GEERT JØRGENSEN LOS landsmøde Eva Kjer Hansen (i midten) fremhæver Geert Jørgensens indsats for indførelse af akkrediteringssystemet. brugte jeg 20 timer om ugen på det faglige arbejde, som jeg syntes var spændende. Så fra 1997 var jeg fuldtidsansat i LOS. Hans første formand blev Jens Hedemand. Det blev starten på professionaliseringen af LOS, fortæller Jens Hedemand. Og bostederne var enige i principperne om åbenhed, gennemsigtig og dialog. Medlemstilgangen blev markant i de efterfølgende år. tidig er et brugerperspektiv i næsten alle sager. Han har været bostedernes mand, men det er brugerne, han har haft i sigtekornet, siger John Anderskou. MINISTRENES SPARRINGSPARTNER Blandt de væsentligste opgaver i Geert Jørgensens mangeårige arbejde for LOS skal nævnes den dialog, han gennem årene har fået skabt med politikere og andre beslutningstagere, og som har givet LOS stor indflydelse. Det vidner udsagn fra nogle af de markante socialpolitikere, som han har løbet på dørene om. Geert Jørgensen og jeg havde mange møder i mine godt tre år som socialminister, siger Eva Kjer Hansen. Anbringelser fylder meget i socialpolitikken, og Geert var en rigtig god sparringspartner. Hans refleksioner over tingene gav stor inspiration og anledning til mange gode drøftelser om, hvordan området kunne udvikles. Så han var en af dem, jeg gerne havde med rundt om bordet. Jeg kan DE UDSATTES AMBASSADØR I LOS blev Geerts opgave at kæmpe for stederne. Men han har altid haft et dobbelt-fokus. Hans indsats for stedernes interesser er faldet sammen med det, som kan tilgodese de udsatte børn, unge og voksne. Han blev bostedernes mand, men for de udsattes skyld, fastslår Jens Hedemand. En vurdering som den nuværende LOS-formand, John Anderskou, er helt enig i. Geerts analytiske evner gør, at han kan navigere i det mærkelige felt, der består af, at stederne selvfølgelig kan have både økonomiske og driftsmæssige interesser, men at der samgodt lide, når der er tillid mellem mennesker, og med Geert havde jeg det sådan, at jeg turde prøve ideer af sammen med ham i en uformel og åben dialog, uden at det blev misbrugt og kom videre. Sådan et samarbejde er udviklende og giver mange nye tanker og ideer, siger Eva Kjer Hansen. Geerts indsats har haft stor betydning, både for de udsatte og for hele anbringelsesområdet. Og den har i høj grad medvirket til at gøre det private område synligt og dermed skabt forskelligheder, så det ikke bliver kommunalt alt sammen. Eva Kjer Hansen fremhæver Geert Jørgensens indsats for indførelsen af akkrediteringssystemet. Det projekt er et godt udtryk for Geerts interesse i at satse på kvalitet. Her var hans engagement markant, og det bidrog til at løfte de enkelte institutioner, fremhæver Venstre-politikeren. Jeg har gennem årene haft et rigtig godt samarbejde med samtlige partier i Folketinget, siger Geert Jørgensen. Og om netop dette samarbej- 12 Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

6 GEERT JØRGENSEN de supplerer den tidligere LOS-formand, Kim Simonsen: En af Geerts styrker er, at han kender dem alle. Og han har formået ikke at lade sig styre af en politisk holdning. Det er vigtigt, for han har skullet arbejde sammen med alle partiernes socialpolitikere og socialministre. Det har han gjort rigtig stærkt. POLITIKERNES VÆRDIFULDE INDPISKER Også Venstres mangeårige socialpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, fremhæver Geert Jørgensens indsats for at klæde politikerne på. Han har virkelig forstået at have kontakt til de relevante politikere for det område, han har ansvar for. Hvor han har forklaret, hvad tingene går ud på, også når det er gået hårdt til, og når opholdssteder er blevet hængt ud. Her har han straks taget kontakt for at forklare, hvad der ligger bag de enkelte sager. Det er en enorm værdi for en politiker, så man undgår at gå ud og sige noget, der ikke holder. Geert har i høj grad været med til at klæde os politikere på ved at gøre os opmærksomme på realiteterne i den verden og i de konkrete sager, fortsætter Vesselbo. Vi har diskuteret lovforslag på socialområdet, hvor Geert har skåret ud i pap, at hvis der gøres sådan og sådan, så vil der ske sådan eller sådan. Det har været meget værdifuldt. Han skal naturligvis ikke pådutte mig, hvad jeg skal mene som politiker, men det er rart at være klædt ordentligt på, og på et sagligt grundlag. Og Geerts saglighed har jeg aldrig været i tvivl om, understreger Eyvind Vesselbo. Om sit mangeårige samarbejde med de socialpolitiske ordførere fra alle partier og med skiftende socialministre siger Geert Jørgensen: I de dialoger, jeg har med politikerne, er det vigtigt for mig at være ærlig og troværdig. Det jeg siger til en politiker, skal han eller hun kunne regne med er rigtigt. De må ikke sidde tilbage med en fornemmelse af, at jeg bare skal have solgt nogle opholdssteder. Helt den samme indstilling har jeg, når det drejer sig om mit samarbejde med medierne. NÅR SHITSTORMENE RASER Netop kontakten til og dialogen med medierne er et andet af Geert Jørgensens arbejdsområder. Det sociale område er både politisk og mediemæssigt et kæmpeområde, dels fordi det handler om mange penge, men også fordi det handler om de svagest stillede i vores samfund. Og for LOS s vedkommende i høj grad også om svigtede børn og unge. Netop det giver meget nemt anledning til saftige historier på avisernes forsider eller i nyhedsmedierne. Når shitstormen rammer et af vore medlemmer og medierne ringer, så forestiller jeg mig altid, at det er mig selv, der er kommet på forsiden, fortæller Geert Jørgensen. Jeg har jo selv fra min Nord-Bo-tid været leder af et opholdssted. Og hvis jeg så i TV2News skal udtale mig fordømmende, så skal jeg altså være meget, meget sikker i min sag. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg aldrig har været fordømmende overfor et af LOS s medlemmer på baggrund af de ting, som kommer frem i diverse skandaleoverskrifter.» Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR

7 » GEERT JØRGENSEN Konsekvensen af en mediestorm kan jo være, at et livsværk forsvinder, at et sted går konkurs og at folk går ned med stress, og jeg har bestemt oplevet, at mediernes fremstilling af tingene ikke altid er lige rigtig eller retfærdig, ligesom jeg har set eksempler, hvor journalisterne har manipuleret deres skandalehistorier frem, og hvor de har vidst, at det, der kom frem, ikke var sandheden, siger Geert Jørgensen. På trods heraf kan det virke, som om du har en englelig tålmodighed med journalister? Måske, men jeg har også en englelig tålmodighed med helt små børn og med udsatte unge. Faktisk opfatter jeg pressen som adfærdsvanskelig, svarer Geert Jørgensen og tilføjer: Men at journalister på troværdighedsskalaen rangerer nede på niveau med brugtvognsforhandlere og politikere er ikke altid helt retfærdigt. Jeg har også mødt mange ordentlige journalister i mit arbejde for LOS, og jeg er bestemt ikke kun blevet ringet op i skandalesagerne. Jeg er blevet brugt rigtig meget som kilde til historier generelt om det sociale område, hvor jeg har fået god mulighed for at fortælle om LOS og om, hvordan tingene hænger sammen. Og selv om det langtfra altid fremgår af medierne, at jeg er en af kilderne, men kun har udtalt mig til baggrund, så har vi også fået mange af vore gode ting igennem i medierne eller for den sags skyld fået forhindret mange historier, som kunne være endt på forsiden som skandaler. GEERT OG DEN BROGEDE FLOK Politikerne og pressen har fyldt meget i Geert Jørgensens dagligdag. Men det har også moderniseringen og professionaliseringen af LOS og opbygningen af LOS-sekretariatet, der i dag har moderne og velfungerende kontorfaciliteter på Emdrupvej i det nordvestlige København og med et kontor med to medarbejdere i Aarhus. Men spørger man Geert Jørgensen, hvad han selv finder har været den største udfordring som først landssekretær og fra 2005 direktør i LOS, er svaret: At rumme og at holde sammen på det stadig stigende antal medlemmer. Forskelligheden blandt LOS-medlemmerne er enorm, fastslår Geert Jørgensen. Det er jo lige fra steder, Geert Jørgensen underholder med sin guitar Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR 2015

8 GEERT JØRGENSEN der er tæt på at være små familieplejesteder, til meget store steder som kan sammenlignes med døgninstitutioner. Og med lige så store forskelle i holdningerne til pædagogik, organisationsform, økonomi osv. Her har det været mit mål at få alle til at anerkende hinanden fremfor at sprede indsatsen. Det er jo typisk dansk, at når en forening vokser, så skal den deles. Men jeg har altså lagt mere vægt på at holde sammen, og at der skal være plads til alle. At det ikke altid har været nogen nem opgave at holde sammen på medlemsvirksomhederne i LOS antydes af en af de samarbejdspartnere, som Geert Jørgensen har haft gennem en længere årrække, den mangeårige formand for de kommunale socialchefer, Rødovre Kommunes socialdirektør Ole Pass. Geert Jørgensen har været utrolig engageret og vidende på området, og har blandet sig i debatten på en saglig måde, siger Ole Pass. Han har lagt vægt på, at stedernes kvalitet skal være i top, og når der har været kritik, har han angrebet det med kvalitetskrav og certificering af området. Og det er jo måden at gøre det på, selv om det er en broget flok, han har været direktør for. Men han har holdt den faglige fane højt. Når der har været ting, som ikke har været i orden, har han ikke blindt forsvaret opholdsstederne, men erkendt det, og det er mit indtryk, at han også har været villig til at kritisere internt, når der har været brug for det. For mig er der ikke tvivl om, at den kvalitetsindsats har betydet meget for LOS s medlemmer, fortsætter Ole Pass. Uden Geert Jørgensen tror jeg, der havde været mere blæst omkring de private opholdssteder, for der har jo, både indenfor det offentlige, men i sandhed også inden for det private område, været meget Geert Jørgensen har været utrolig engageret og vidende på området... pressedækning og opmærksomhed omkring både økonomiske og pædagogiske forhold. Her har han gjort LOS s medlemmer en stor tjeneste ved at holde stædigt fast på kvaliteten og ikke blot gå i forsvarsposition, men være åben og ærlig omkring det, som ikke har været i orden. Den saglige linje er kommet opholdsstederne til gode og har betydet, at den usikkerhed, der har været omring de svageste blandt opholdsstederne, er blevet kanaliseret hen til, at det ikke er de dårlige eksempler, der tegner området. Det har været godt for den private sektors omdømme, fastslår Ole Pass. MISTER LOS Der har været anslag til eksklusionsdiskussioner i årenes løb, fortæller Geert Jørgensen. For mig har det altid været vigtigere at arbejde på at udvikle indhold og kvalitet fremfor at afvikle. Og hvordan skulle jeg med god samvittighed kunne dømme medlemmer ude, hvis de socialtilsyn, som vurderer stederne, er tilfredse. Det vil jeg i hvert fald finde problematisk. Den, der har sagt det bedst, når disse udskilningsdiskussioner er opstået, har måske været Inge Lærke fra Æblegården, fortæller Geert Jørgensen. Hun ville simplet hen ikke være med til at ekskludere, for som hun sagde: Jeg har arbejdet på at inkludere mennesker hele mit liv, ikke på at ekskludere. Om det, Geert Jørgensen har brugt stort set hele sit liv på, siger LOS s nuværende formand, John Anderskou: For mig er Geert Mister LOS. Jeg ved, det er vildt populistisk, men det er Geert, der gennem sit arbejde har haft så stor betydning for, at LOS har får den position, foreningen har i dag. Han har i den grad sat LOS på Danmarkskortet, ikke mindst hos politikerne og i embedsværket. Det Geert har kunnet på denne front er så unikt og så helt centralt for vores forening. DEN FEDE ELEKTRISKE GUITAR Nu siger den gamle hippie stop. Der er en have, nogle fisketure og en hustru og nogle børnebørn, der skal være lidt mere tid til. Og så er der lige det med guitaren. Den har han stadigvæk. Og det sociale engagement forlader med garanti ikke Geert. Han fortsætter nemlig med selvstændig konsulentvirksomhed indenfor det sociale område, så mon ikke han gerne giver et nummer, når man også efter 1. maj støder ind i ham, fordi han ikke helt kan holde sig væk. For som en tidligere medarbejder i LOS, Jan Alder, udtrykker det: Jeg har altid fundet det fantastisk, at han også spiller en fed elektrisk guitar. n RECEPTION Reception for Geert Jørgensen afholdes den 28. april i København. Gi LOS NR. 1 :: FEBRUAR