Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord"

Transkript

1 Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334

2 Rettelsesblad til tykt vesion af: Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod Hold Emil Stüup-Toft, s Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 På litteatulisten på side 9 mangle følgende to efeence: 5. Foelæsningsnote Mineale og Bjegate; J. Richad Wilson, Åhus Foelæsningsnote Miljøgeofysiske Anvendelse af Geoelektiske Metode; N. Bøie Chistensen, Åhus 999.

3 Indholdsfotegnelse. Indledning baggund. Pojektbeskivelse fomål. Omådets geologiske histoie. Metodebeskivelse og feltabejde. Beskivelse af billeddokumentation. Geofysisk metodebeskivelse den geoelektiske esistivitetsmetode.3 Feltbeskivelse fo geofysik.4 Metode fo Pøvetagning og beskivelse.5 Dokumentation i MAPinfo 3. Resultate 3. Geofysiske Resultate 3. Pøvebeskivelse 4. Diskussion og fotolkning 4. Vejpospekteing 4. Ressouce-omåde 4.3 Fovitet gundfjeld 4.4 Kydsende vandløb 4.5 Stejle skænte 4.6 Geofysik 5. Konklusion 6. Litteatuliste 7. Bilag I ovesigt ove waypoints

4 . Indledning baggund. Pojektbeskivelse fomål Det e Sisimiuts kommunes plan at bygge en tospoet gusvej imellem Sd. Stømfjod og Sisimiut. Dette kunne væe af sto anvendelighed fo blandt andet bugee af lufthavnen i Sd. Stømfjod. Da vejen endnu kun e i sin pospekteingsfase e det defo vigtigt at vide hvodan landskabet, som vejen skal løbe i, se ud. Til dette fomål blev 5 hold sat af foskellige stede på den ute, hvo vejen foventes at skulle løbe. Denne appot omhandle den vestligste del af de 5 undesøgte omåde fa ca. vejkm. 40,500 til ca 5,00 og vil beskive de obsevatione vi ha gjot, samt tolkning og analyse af pøve samlet i felten såvel som geofysiske sondeinge. Heigennem skulle det fohåbentligt væe muligt at vudee hvovidt det ville kunne lade sig gøe at føe en vej igennem omådet og hvilke vanskelighede de kunne opstå. Samtlige pøve, billede og ande obsevatione e makeet med et waypoint, de angive de pæcise UTM-koodinate til stedet, hvo billedet elle lignende e blevet taget. Waypoints e benævnt med numme, og i teksten vil de blive efeeet til nummeet på følgende måde: f. eks. angive WP0 og WP- begge waypoint n.. Bilag I indeholde en liste ove alle waypoints med tilhøende koodinate. 3

5 . Omådets geologiske histoie Omådet, de skulle beskives, hedde Utoqqaat Kinginneat og e beliggende i den vestlige del af Gønland på samme beddegad som polaciklen. Kotet foneden vise omådets placeing. Kot : Placeingen af det undesøgte omåde i den vestlige del af Gønland I det følgende vil de blive givet en kot beskivelse af dannelsen af landskabet i omådet. Omådet e en del af det ca mio. å gamle foldebælte som gå unde navnet Nagssugtoqidene. Mod syd gænse Nagssugtoqidene op til en kene af gundfjeldsskjold af Akæisk alde (ca. 800 mio. siden) og imod nod gænse de op til det Rinkiske omåde. Foldebæltet e opkaldt efte fjoden Nagssugtoq som e det gønlandske navn fo Node Stømfjod(se figu ). Nagssugtoqidene e et esultat af en pladetektonisk cyklus som inkludee kontinentspedning, oceandannelse, vulkanisme og sedimentation og endeligt konvegeende kontinente og medfølgende bjegkædedannelse og metamofose. Fo ca. 040 mio. å siden splittedes det davæende Akæiske kontinent op i to dele med medfølgende vulkanisme i fom af basaltiske gange, som findes i omådet umiddelbat syd fo omådet, hvo voes undesøgelse fandt sted. Kontinentene divegeede og skabte et begyndende ocean, hvoi de blev aflejet tykke sedimentseie i tiden fo ca mio. å siden. Oceanbundsspedningen stoppede og de to kontinente begyndte at konvegee, hvilket foåsagede at den nydannede oceanbund subduceede, mens de nydannede sedimente blev 4

6 skubbet på land i fom af et såkaldt accetionay wedge. Sedimente som i øvigt findes ca. 0 km nod fo voes omåde i mee elle minde metamofoseet gad. Subduktionen af oceanbunden medføte at stoe mængde våd bjegat blev føt ned i dybet, hvilket føte til delvis opsmeltning af skopen og dannelse af ganit. Den eftefølgende kontinentkollision som skete i tiden fo mio. å siden, foldede det gamle akæiske skjold, sammen med de nydannede sedimente og ganittene(se figu ). Dette give et voldsomt odet billede og den voldsomme metamofose som pægede hele pocessen gø det eelt meget svæt at skelne bjegatene i felten. De mange millione ås eosion af omådet gø blot dette endnu vanskeligee da bjegatene de fleste stede kan siges at væe ådne. I voes omåde findes de hovedsagligt gnejs og ganit, de basaltiske intusione og sedimentene findes, som sagt, henholdsvis syd og nod fo voes omåde. 5

7 Utoqqaat Kinginneat Sd. Stømfjod Figu : Placeingen af det undesøgte omåde. Det kan ses at det ligge på et sted hvo de hovedsagligt findes gnejs og ganit. Længst imod vest ses Sisimiut mens Sd. Stømfjod By ligge fo enden af Sønde Stømfjod i den østlige del af kotet. Det e imellem disse to bye det e meningen at vejen skal løbe. Bemæk målestokken i bunden af høje hjøne og at den øde boks ikke blive nævnt i teksten. 6

8 Figu : Skitsefigu de vise de 4 etape de e nævnt i teksten. ) De to divegeende kontinente de føte til de basaltiske intusione syd fo Utoqqaat Kinginneat. )Ocean dannelse og aflejing af sedimente. 3)De konvegeende kontinente føe til subduktion af oceanbund, hvilket medføe dannelse af ganitiske intusione.4)kollision af kontinentene og dannelse af bjegkæde unde kaftig metamofose.. Metodebeskivelse og feltabejde I det følgende e de beskevet hvilke metode de e blevet benyttet og hvodan data e opsamlet i felten.. Beskivelse af billeddokumentation Udkastet til vejens foløb e indtil denne undesøgelse alene baseet på omådets topogafi samt luftfotos. Defo va voes vigtigste opgave at videegive de ting vi kunne se i felten igennem billede, som vil kunne give en helt anden og bede viden om omådet. Til dette fomål havde vi medbagt et digitalt kamea samt en GPS. Vi ha således taget billede af hele uten og ha opgivet navnet på det waypoint billedet e taget fa elle mod. Deudove vil de væe opgivet en kus fo den etning billedet e taget i. Ved nogle e billedene vil de væe placeet pesone på billedene. Disse vil som oftest væe placeet et sted på vejen, stående enten i et waypoint elle i et punkt på vejen som vil blive benævnt med et mete antal fa statpunktet af vejen (eks m). Koodinatene til dette punkt vil kunne findes på listen som kan e vedlagt som bilag I. De e også næbillede af mateiale elle fohold, som kunne have betydning fo vejpospekteing. Alle billede kan findes i den medfølgende MAPinfo fil, ligesom de he vil væe en beskivelse af samtlige billede. 7

9 WP-7 Figu 3: Vejen e indtegnet på billedet taget mod WP-7. Geofysisk metodebeskivelse den geoelektiske esistivitetsmetode Man ønske at bestemme esistivitetsvaiatione i joden, fodi esistiviteten i nogen gad kan buges som lithologisk indikato, f.eks. til bestemmelse af vaiatione i leindholdet. Heudove e esistiviteten meget følsom ovefo ændinge i sedimentes poøsitet og poevæskens salinitet. De fleste kystalline bjegate ha meget høje esistivitete hvis de ikke indeholde elektonledende mineale som f.eks. guld, sølv, pyit og magnetit. Opmålingen af jodens esistivitet ske ved at sende støm ned gennem joden mellem to stømelektode. Den potentialefoskel stømmen skabe kan opmåles mellem to potentialeelektode. Potentialefoskellen de måles ove joden e efte ohms lov afhængig af jodens esistivitet og kan udledes fa fomlen fo det elektiske felt som følge: E = ρ j, hvo j e stømtætheden i joden, E det elektiske felt og ρ esistiviteten. Dette give os at, de e popotionalitet mellem den udsendte støm gennem stømelektodene og den målte spænding ove potentialeelektodene. 8

10 9 Hvis vi føst opfatte joden som et homogent og isotopt halvum vil stømmen løbe adiæt og ensatet ud fa elektoden. I en afstand fa elektoden e stømtætheden ) ( I J π =, hvo I e den udsendte støm og π e aealet af halvkuglen som stømmen gennemløbe. Dette give os et udtyk fo støelsen af det elektiske felt i afstanden : ) ( I E π ρ =. Vi kan nu finde et udtyk fo den potentialefoskel vi vil måle på det homogene isotope halvum, da vi kende sammenhængen mellem det elektiske felt og potentialet som: = = = = = ) ( ) ( ) ( ) ( I d I d E P V P V V V E π ρ π ρ hvo P og P e de to punkte hvo potentialeelektodene måle og og e afstandene til stømelektoden. Fo en 4-pols opstilling med stømelektodene A og B og potentialeelektode C og D vil udtykket fo den målte potentialefoskel væe givet ved: Potentialet fa stømmen fa A e: = = AD AC A A I D V C V V ) ( ) ( π ρ Potentialet fa stømmen fa B e: = = BD BC B B I D V C V V ) ( ) ( ) ( π ρ Ud fa supepositionspincippet findes den samlede potentialefoskel de vil måles ove C og D: + = = BD BC AD AC I D V C V V ) ( ) ( π ρ, Hvo + BD BC AD AC π kaldes den geometiske fakto K. Vi kan nu isolee esistiviteten til: I = K V ρ Nå man måle ove et ikke homogent og isotopt halvum opeee man med en lagdelt jod, og vædien fo esistiviteten vil væe en fom fo middelvædi af jodens esistivitete, vægtet efte dybden. Resistiviteten man måle kalde man den tilsyneladende esistivitet, givet ved:

11 V ρa = K I Den geometiske fakto e givet ved elektodekonfiguationen. I den såkaldte Wennekonfiguation e de samme afstand mellem de 4 elektode og den geometiske fakto e K wen =πa hvo a e afstanden mellem to elektode. I den såkaldte Schlumbegekonfiguation holdes afstanden mellem potentialeelektodene fast, mens afstanden mellem stømelektodene vaiees. Den geometiske fakto fo Schlumbegekonfiguationen e givet ved K schl = π AB MN Hvo AB e afstanden mellem stømelektodene og MN e afstanden mellem potentialeelektodene..3 Feltbeskivelse fo geofysik Det undesøgte omåde bestod i høj gad af gundfjeld, og de va defo ikke mange stede hvo det va aktuelt at benytte det geofysiske udsty. De blev lavet i alt 4 Schlumbegemålinge og ingen Wennemålinge, da udstækningen af de fundne sedimentlegeme ikke va af betydning. Sedimentlegemenes inge udstækning va også et poblem fo Schlumbegemålingene, da man hutigt bevægede sig uden fo sedimentdækket og heefte skulle fosøge at sætte spydene i det ene gundfjeld. En meget vigtig pointe fo esultatene af de geoelektiske målinge e, at geologien de fleste stede vi målte ikke opfylde metodens kav om en lagdelt jod. Omådet fo voes undesøgelse va i høj gad pæget at gundfjeld hvopå de va jodbundsdannelse mellem bjegatsfagmente af foskellige støelse fa blokke og nedefte. De kan defo foekomme zone med meget høj esistivitet, som gundfjeld, hvis de ligge stoe blokke ind mellem hinanden, de alle ha samme høje esistivitet som gundfjeldet længee nede. Heudove kan de væe zone hvo de ha væet mee foviting, hvilket give minde bjegatsfagmente og statende jodbundsdannelse, disse zone med lavee esistivitet kan foekomme i foskellige dybde mellem højesistive zone og ikke nødvendigvis fodi de findes et lag med lavee esistivitet, men blot hvis andelen af lavesistiv mateiale mellem blokkene e støe. Det e også en mulighed, at de kan væe 0

12 vandafstømning unde joden mellem de foskellige bjegatsfagmente elle i opspækkede zone i gundfjeldet, hvilket også ville give zone med lav esistivitet. Et andet poblem med at buge geoelektiske metode i omåde med gundfjeld e, at ens model ud ove at opeee med pefekt lagdelte lag også kun abejde i D. dvs. lateale vaiatione i esistiviteten vinkelet på udlægsetningen vil påvike ens målinge uden man kende omfanget. Omådets geologi bevike at tolkningene af de fundne modelle skal tages med fobehold, da flee foskellige komplekse situatione ville give samme enkle modelespons. Figu 4: Et Schulmbege udlæg(se den sote steg). Den lille oange boks i midten e Abem Teameteet..4 Metode fo Pøvetagning og beskivelse I det følgende vil de kot blive gjot ede fo måden hvopå pøvene blev opsamlet i felten samt hvoledes laboatoie abejdet blev udføt. I felten foegik det ved at de blev samlet en pøve af det inteessante mateiale på omking 500 gam op i en pose. Det e vigtigt at de blive samlet nok mateiale da det elles ikke e muligt at lave en god analyse af pøven efte hjemkomst. Det e også vigtigt at man vælge pøven et sted og i en dybde som give den mest epæsentative pøve. Ved pøvetagning af gundfjeldet søgede vi fo ikke at tage det fa det ydeste lag, da dette ofte vil væe meget fovitet og ikke give en god indikation af den faktiske fovitingsgad af hele fjeldet. De blev i felten taget 3 gundfjeldspøve, de e blevet beskevet som håndstykke med det blotte øje og lup. Pøvenes betegnelse angive det waypoint hvo de e blevet taget. Efte hjemkomst til Danmak blev de 3 pøve af det løse mateiale (WP-33, WP-37 og WP 96) analyseet i steeomikoskop, efte botslemning af lefaktionen. Dette gjode det muligt at vudee hvilke mineale pøven va udgjot af, og et skøn af mængden af de enkelte mineale. Heefte blev de foetaget en sigtekonsanalyse af de te pøve, fo at finde den faktiske mængde af de enkelte konstøelse, hvilket kunne give os en bede ide om dannelsesmiljøet.

13 Dette blev foetaget ved at lade pøven tøe i dage i vameskab, hvoefte pøven blev vejet og eftefølgende gjot våd således at man kunne botslemme alt finee end 0,063 mm. Heefte tøede vi pøven i endnu en dag fo deefte at lade pøven yste i en sigtekolonne i 0 minutte. Således fandtes vægten af de enkelte faktione, og dette ha føt til både fekvenskuven og den kumulative kuve. Ligeledes e medianen og soteingskoefficienten angivet fo alle te pøve. Fovitingsgaden af gundfjeldet e i felten blevet kaakteiseet efte følgende kategoie: : ikke fovitet : lidt fovitet 3: kan knækkes med fod 4: kan smuldes med hånd Kategoien fo fjeldets fovitingsgad blive bugt i beskivelsene af de enkelte waypoints i den medfølgende MAPinfofil..5 Dokumentation i MAPinfo Feltabejdet e dokumenteet elektonisk i pogammet MAPinfo, og den udabejdede MAPinfofil e udleveet til ARTEK. ARTEK ha stillet en skabelon til ådighed, som e blevet anvendt unde udabejdelsen af MAPinfoegisteingen. I det følgende vil de kot blive gjot ede MAPinfo-egisteingen, mens de henvises til ARTEK fo nøjee infomation om den anvendte skabelon elle bug af MAPinfo-filen. MAPinfoegisteingen indeholde et luftfoto ove omådet på hvilket samtlige waypoints, billede, pøve, geofysiske målinge og ydeligee kommentae e makeet. En udfølig beskivelse med samtlige indsamlede infomatione e defo tilgængelig via MAPinfo, mens denne appot begænse sig til udvalgte data og billede. MAPinfo-opsætningen (wokspace) e gemt som helikopte.wo, og tabel give en ovesigt ove de tilgængelige infomatione.

14 Laye Beskivelse Symbol waypoints Dette lag indeholde samtlige waypoints. Waypointn. kan ses ved slå label til, og vil da ses som ødt numme unde symbolet. Pictues Via dette lag e samtlige billede, de e taget unde feltabejdet, tilgængelige. Samples Via dette lag e beskivelsene af de pøve, de blev taget unde feltabejdet tilgængelige. Data Via dette lag e de udføte geofysiske målinge tilgængelige. Comments Dette lag indeholde kommentae til fohold, de e knyttet til et bestemt sted, men ikke nødvendigvis til billede elle pøve. Tabel : Ovesigt ove de anvendte layes i MAPinfo Ved bug af waypoints -layeet med aktiveet label kan de skaffes et hutigt oveblik ove de foskellige waypoints beliggenhed. Via Pictues -layeet e htm-filene med billede og billedbeskivelse tilgængelige. Unde billedbeskivelsene e de også kommentae til vejføing, mateiale elle specielle fohold i omådet. I nogen billede e de tilføjet stege elle lignende fo at undestøtte billedbeskivelsen. Billedene e blevet optaget fa det punkt, hvo de e placeet i layeet, med minde andet e angivet i billedbeskivelsen. Hvis billedet f.eks. e placeet på waypoint og de i beskivelsen stå at billedet e taget mod waypoint, så e billedet ikke blevet optaget fa waypoint, men fa et sted i næheden. Samples - og Data -layeet give adgang til htm-file med hhv. pøvebeskivelse og geofysiske målinge. Fa disse htm-file e ydeligee nøjee beskivelse i fom af woddokumente og figue tilgængelige. Fo enkelte pøve e de ingen ydeligee beskivelse tilgængelig, hvilket skyldes, at de kun blev lavet en kot pøvebeskivelse unde feltopholdet, men pøven ikke blev taget med hjem. Comments -layeet indeholde ydeligee kommentae, som ikke diekte e knyttet til et billede elle lignende. Kommentaen ses unde Desciption ved bug af infotool. 3

15 3. Resultate I det følgende findes databehandling, esultate og fotolkninge. Kot vise placeingen af de waypoints, hvo de i det følgende omtalte pøve og billede e blevet taget, på et luftfoto. Kot : Ovesigt ove omådet 3. Geofysiske Resultate De blev foetaget Schlumbegemålinge på 4 lokalitete. Data e blevet tolket med computepogammet Sitem-Semdi som en 4-elektodekonfiguation. De bedste modelle de blev fundet fo de 4 lokalitete e femvist og tolket i det følgende. Sitem-Semdi benytte følgende analysevædie fo standatafvigelsene: STD <,: godt bestemt. 4

16 , < STD <,5: nogenlunde bestemt.,5 < STD < : dåligt bestemt. STD > : ubestemt. Residualet, som kan aflæses i venste side af nedstående modelpaamete, sige noget om hvo godt kuven e tilpasset til datapunktene. Denne vædi følge samme skala som ved STD-vædiene og således e en vædi på 0 pefekt bestemt. Væ opmæksom på at esidualet og STD vædiene ikke nødvendigvis følges ad. R-000: Målingen blev foetaget ved WP- i etningen 6 o. Tilpasningen til data fo den udvalgte model ses på følgende figu 4 ove esistiviteten som funktion af fokusdybden: Figu 5: esistiviteten som funktion af fokusdybden ved R-000 Den bedste model de e fundet fo R-000 e en 4-lagsmodel og ha følgende paamete: Figu 6: modelpaametene fo R-000 5

17 Det ses fa figu 5 at totalesidualet e på 0,93, dvs. modellen tilpasse data godt. Resistiviteten af føste lag e velbestemt mens esistivitetene af. og 4. lag e nogenlunde bestemte. Tykkelsene af lag og e dåligt bestemt. Paametene fo 3. lag e helt ubestemte, hvilket skyldes en lavmodstandsækvivalens fo dette lag. Resistiviteten e meget lav i fohold til. og 4. lag og da laget ikke e sælig tykt, kan man ikke få både esistivitet og tykkelse opløst. Det e defo ikke muligt at bestemme esistivitet og tykkelse af 3. lag men konduktansen (d 3 /ρ 3 ) af laget kan deimod væe godt bestemt. Den dålige opløsning af tykkelsene af. og. lag skyldes højst sandsynligt at tykkelsen til det lavesistive 3. lag e ubestemt. En mulig tolkning af lokaliteten ved WP- kunne væe, at det øveste lag kunne vise tegn på en jodbundsdannelse på gundfjeldet de ligge som. lag ca. en mete nede. Paametene fo 3. lag e jo ubestemte, men det tyde på at de i en dybde på ca. 3 m e en zone i gundfjeldet de e mee ledende. Men som sagt e usikkeheden så sto at denne vudeing nok skal tages med et meget sto fobehold. R-000: Målingen blev taget ved WP-9 i etningen 80 o. De e et meget inge datagundlag fo tolkningen af målingen R-000, hvilket skyldes den meget spasomme udbedelse af sedimentet de e målt på. Tolkningen e gennemføt alligevel selv om dens gyldighed skal ses i lyset af det dålige datagundlag. Tilpasningen til data ses på følgende figu 6 ove esistiviteten som funktion af fokusdybden: 6

18 Figu 7: esistiviteten som funktion af fokusdybden fo R-000. Den bedste model de e fundet fo R-000 e en tolagsmodel. Modellens paamete ses på figu 7. Figu 8: modelpaametene fo R-000 Det ses at totalesidualet e på 0,65, hvilket betyde, at modellen tilpasse data godt. Det ses at samtlige paamete e velbestemte. Modellen ha fundet to lag, hvo det føste lag ha en meget høj esistivitet på.0,7 Ωm med en tykkelse på 90 cm og et andet lag med en esistivitet på 937,9 Ωm. Dog betyde det inge datagundlag, at mange modelle sikket kunne tilpasses tilfedsstillende og defo e den velbestemte model ikke ensbetydende med at de vikelig fohold på lokaliteten. En geologisk tolkning på baggund af disse geofysiske data vil ikke kunne fosvaes, og defo skal data fa denne lokalitet helle ikke tillægges nogen betydning i den oveodnede tolkning, andet end at de i toppen e et lag med højee esistivitet end den undeliggende. 7

19 R-0003: Målingen blev taget ved WP-35 i etningen 45 o. Tilpasningen til data ses på figu 9 ove esistiviteten som funktion af fokusdybden. Figu 9: esistiviteten som funktion af fokusdybden fo R-0003 Den bedste model, de e fundet fo R-0003 e en telagsmodel. Modellens paamete ses på figu 0. Figu 0: modelpaametene fo R-0003 Totalesidualet på 0,77 vise at modellen tilpasse data godt. Det ses at paametene fo. og. lag e velbestemte mens esistiviteten fo 3 lag e ubestemt. Hvis esistiviteten fo 3. lag skulle bestemmes ville det væe nødvendigt med støe L/ afstande, hvilket ikke va muligt på denne lokalitet. Modellen ha fundet 3 lag hvo det føste lag e m tykt og med en esistivitet på 8

20 omking 330 Ωm, heunde findes m med en esistivitet på omking 970 Ωm. Nedest findes så det ubestemte lag med en foholdsvis lav esistivitet. En mulig tolkning af geologien ved WP-35 kunne væe jodbundsdannelse i den øveste mete eftefulgt af gundfjeld. Efte ca. m ha vi et lag med lavee esistivitet. Hvo lav esistiviteten blive vides ikke, men den falde tods alt i fohold til det oveliggende. De kan væe tale om en opspækket zone i gundfjeldet hvo de findes sto koncentation at opløste ione elle et bånd i gundfjeldet med et højt indhold af elektonledende mineale. R-0004: Målingen blev taget ved WP-95 i etningen 00 o. Tilpasningen til data ses på følgende figu ove esistiviteten som funktion af fokusdybden: Figu : esistiviteten som funktion af fokusdybden fo R-0004 Den bedste model de e fundet fo R-0004 e en 4-lagsmodel. Modellens paamete ses på figu. 9

21 Figu : modelpaametene fo R-0004 Det ses på totalesidualet, at modellen tilpasse data nogenlunde. Det ha fo denne lokalitet ikke væet muligt at finde en model de tilpasse data bede. Det ses at paametene fo.,. og 4. lag e ubestemte. Resistiviteten fo 3 lag e velbestemt mens tykkelsen af laget e nogenlunde bestemt.. lag e ubestemt pga. en højmodstandsækvivalens. Resistiviteten af. lag e meget høj i fohold til det omkingliggende og da laget ikke e sælig tykt kan esistivitet og tykkelse ikke opløses fuldt. Resistansen(d ρ ) kan deimod godt væe velbestemt. Resistiviteten af 4. lag e ubestemt fodi man ikke ha kunnet måle med L/ afstande de va stoe nok, og esistiviteten blive da ikke opløst odentligt, man kan dog se de ligge noget nede omking de m de få en højee esistivitet. Tykkelsen af. lag e ubestemt fodi tykkelsen af. lag e ubestemt. Resistiviteten af. lag e ubestemt fodi de ikke e målt med små nok L/ afstande. Det ses på figu 0 at kuven ikke nå til vendetangenten fo. lag, og esistiviteten fo laget kan defo ikke bestemmes næmee. En mulig tolkning af lokaliteten fo R-0004 kunne væe en jodbundsdannelse på 0,5 m med en esistivitet på omking 440 Ωm heunde findes det foholdsvist tynde ubestemte lag med en høj esistivitet. Den høje esistivitet kunne indikee gundfjeld, elle et sediment af bjegatsfagmente. 3. lag e så igen et lag med lavee esistivitet på omking 460 Ωm. Denne zone kunne væe en lavesistiv zone i gundfjeldet elle en zone i sedimentet ove gundfjeldet hvo andelen af fovitet mateiale e støe. Resistiviteten fo det 4. lag e ubestemt men det tyde på at den e meget høj og de kunne væe tale om gundfjeld. 3. Pøvebeskivelse WP-6: Gundfjeldspøve Håndstykket ha en tydelig salt & pebbe stuktu og e stot set ufovitet. Indeholde ganate som pofyoblaste. Konstøelse: Kystalkonene e af mellemstøelse, med omåde med lidt govee konstøelse. 0

22 Konfom: Tekstu: Minealogi: Bjegatstype: Gundmassens salt & pebbe stuktu ha hypidioblastisk til xenoblastisk fom mens pofyoblastene e xenoblastiske. Pøven e hemiganoblastisk. ca. 50 % amphibol (honblende), 45 % plagioklas og 5 % ganat. Denne minealogiske sammensætning give os at pøven e en metabasit. Bjegaten bestemmes ud fa det ovenstående til at væe en ganat amfibolit, som dog ha et højt indhold at plagioklas, hvilket gø den foholdsvis lys. Udgangsbjegaten kan fomodes at have væet en mafisk plutonsk bjegat næmee bestemt dioit. Udgangsbjegaten e siden hen blevet udsat fo mellem til høj metamofose, hvilket kunne svae til foholdene unde en bjegkæde. Fovitingen e som sagt inge, ved bud på bjegaten ses, at pøven ha samme udseende på ovefladen som indeni. WP-7: Gundfjeldspøve Håndstykket e folieet, foholdsvis lyst og ha tydelig spalteflade. Konstøelse: Kystalkonene e fine til mellem i konstøelse. Konfom: Kystalkonene e hypidioblastiske. Tekstu: Pøven e meget skifig, sikket pga. det høje indhold af biotit. Minealogi: Det ses at pøven ha en sto mængde af lyse mineale heiblandt kvats, plagioklas og lys alkalifeltspat. Heudove ses de som sagt biotit og ande møke mineale. De møke mineale udgø ikke en sælig sto del af bjegaten. Bjegatstype: Bjegaten bestemmes ud fa det ovenstående til at væe en glimmeskife hvis udgangsbjegat kunne have en ganodioitisk sammensætning. Udgangsbjegaten ha siden hen væet udsat fo ekstem høj metamofose. Pøven e fovitet, kan nemt slås i stykke med en hamme, men smulde ikke nemt i hændene. WP-90: Gundfjeldspøve Håndstykket e gennemfovitet og ha en kaakteistisk ødlig fave som stamme fa jenudfældninge. Konstøelse: Govkonede kystalkon.

23 Konfom: Tekstu: Minealogi: Bjegatstype: De ses ingen egentlig gundmasse, hvofo man kan vælge at se pøven som pofyoblastisk med konfomen hypidioblastisk. Pøven e eu-ganoblastisk. På gund af den voldsomme foviting og den øde fave fa jenudfældning e det meget svæt at skelne minealene fa hinanden. Det vudees dog, at den støste andel af pøven e kvats, deefte følge alkalifeltspat og biotit. Det e ikke muligt at bestemme det øvige indhold. Bjegaten e på baggund af det ovenstående bestemt til at væe en let metamofoseet ganitisk gnejs hvo udgangsbjegaten på baggund af foholdet mellem de fundne mineale e bestemt til at væe ganit. Bjegaten e som sagt ekstem fovitet, og ha væet udsat fo en fom fo tektonik de gø at bjegaten e blevet helt knust, så bjegaten nu kan opfattes som en beccia. De blev i felten taget 3 sedimentpøve, de e beskevet vha. det blotte øje, steeomikoskop og sigtekonsanalyse. WP-33: Sedimentpøve Usoteet mateiale, med en sto mængde ufældet jen som give pøven sin kaakteistiske øde fave. Hædningsgad: H, uhædet. Soteingsgad / Konstøelse: På baggund af de vedlagte konsoteingskuve fo WP-33 kan det ses, at det e en meget dåligt soteet pøve med en sto faktion af goft mateiale, både i fom af gus samt goft sand, med den støste faktion i goft sand. Det ses meget tydeligt på fekvensgafen. Den kummulative kuve vise det samme billede med ove 50 % af pøven væende govee end goft sand. På samme kuve kan det også ses, at de kun e ca. 6% af pøven de e silt elle finee. På baggund af disse kuve kan pøven siges at væe meget dåligt soteet og defo også umoden. Mineale / Bikomponente: Efte opslemning e det stot set kun bjegatsfagmente de e tilbage i pøven og disse bestå hovedsagligt af følgende: Kvats Alkalifeldspat Biotit Evt. lidt muskovit

24 Kvats og Alkalifeldspat udgø den støste faktion af pøven, hvilket også e meget natuligt da det fomodes at væe este af fovitet ganit. Afunding / Sfæicitet: Konene e geneelt ikke sfæiske, men kvats og alkali e tods alt mee sfæiske end biotitten. De findes i pøven også flee bjegatsfagmente i gus støelsen som e samme bjegat som beskevet i håndstykket fa WP-90. Dannelse: Nedbydningsmateiale fa gundfjeld som e dåligt soteet og angulæt. Dette føe til den konklusion at pøven må væe nedfald og defo ikke tanspoteet sælig langt. Fovitingen e sket hovedsagligt fysisk, bl.a. ved fostspængninge, og evt. med dannelse af lille jodbund ovenpå. De e ikke nogen tegn på sto kemisk foviting (botset fa den stoe mængde jen) da glimmeminealene stadig findes i stoe mængde. WP-37: Sedimentpøve Godt soteet sand uden væsentlige mængde af øvigt mateiale. Hædning: H, uhædet. Soteingsgad / Konstøelse: På baggund af de vedlagte konsoteingskuve fo WP-37 ses det tydeligt at dette e en meget godt soteet pøve. Ud fa fekvenskuven ses det at næsten 50 % af pøven e fint sand og stot set hele pøven ligge i et inteval fa mellem sand til fint sand. Kun ca. 5 % af pøven ligge i gusintevallet. Den gode soteing af pøven blive endnu mee tydelig hvis man kigge på den kummulative kuve. He se man nemlig at det kun e ca. 5 % af pøven de e govee end mellem sand og kun ca. % de e finee end fint sand. Det vil sige at de e ca. /5 af pøven de e silt og le. Minealogi: He ses de en meget sto ovevægt af kvats i pøven efte opslemning. Enkelte fagmente af ande mineale som f.eks. alkalifeldspat, plagioklas og biotit ses i meget små mængde. Afunding og sfæicitet: Mellem til god sfæicitet og en afundingsgad som også e middel til god. Dette tyde på en moden pøve de ha væet tanspoteet foholdsvist langt. Dannelse: Da pøven e velsoteet kunne den evt. have væet tanspoteet i vand på et tidspunkt men da pøven ikke blev fundet i umiddelba næhed af vand e det svæt at komme med et kvalificeet gæt på dannelsespocessen. WP-07: Sedimentpøve Meget velsoteet sand, dog med enkelte bjegatsfagmente. Hædningsgad: H, uhædet. Soteingsgad / Konstøelse: På baggund af de vedlagte konsoteingskuve fo WP-07 kan det ses at pøven e velsoteet. Fekvenskuven vise en klassisk klokkefom, med et tydeligt 3

25 toppunkt midt i mellem sand. Andelen af denne udgø næsten 50 % og kuven falde foholdsvist bat på begge side af dette toppunkt. Således e andelene af gus og fin sand meget små. På den kummulative kuve ses den voldsomt gode soteing også meget tydeligt, da det blive klat udfa denne at ca. 90 % af pøvens mateiale ha en konstøelse de ligge indenfo mellem sand intevallet. Unde 5 % af pøven ha mateiale udenfo sand intevallet. Mineale: Pøven bestå af følgende mineale: Kvats (som udgø den helt ovevejende del af pøven) Biotit Møke mineale (Enten honblende elle pyoksen) Alkalifeldspat Evt. plagioklas Hele bjegatsfagmente (ødlig ganit) Afunding og sfæicitet: De e foholdsvis god sfæicitet og afunding af mateialene i pøven. Dannelse: Dannelses histoien fo denne pøve kunne væe meget den samme som i WP-33, blot vise pøven he langt mee modenhed og ha væet tanspoteet meget længee end pøven fa WP-33. Minealogien i denne pøve minde nemlig så meget om den fa WP-33 at dette e det natulige at slutte sig fem til. Da pøvens afunding og sfæicitet e god, e det en mulighed at den på et tidspunkt kan have væet tanspoteet i vand. 4. Diskussion og fotolkning 4. Vejpospekteing De va to aspekte i feltabejdet i fobindelse med vejpojektet. Føst og femmest skulle de laves en samlet vudeing af vejens foløb gennem omådet, heunde gundfjeldets beskaffenhed/fovitingsgad og kotlægning af kitiske zone så som passage af vandløb, stejle omåde og omåde med pemafost og fostfalige aflejinge som silt og le. Den anden del af feltabejdet gik du på at lokalisee mulige essouce-omåde hvofa mateiale til vejbygning kan findes. Det undesøgte omåde e beliggende i foholdsvist højt i teænet, og bestå hovedsagligt af gundfjeld. De findes defo ikke fonyeligt aflejede maine sedimente i nævnevædig gad. De meget få sedimente de findes skyldes hovedsagligt at de i lavninge i teænet løbe vand, som igennem mange å ha aflejet en smule sediment. Vandløbene i omådet e ikke af en støelse de vudees at kunne besvæliggøe vejbygning nævnevædigt. Deudove ses de stot set kun en tynd jodbundsdannelse på unde en mete ovenpå gundfjeldet. Unde dette vil de væe en zone af blokke med indblanding af jod, og unde dette gundfjeld. Denne konklusion stamme 4

26 bl.a. fa tolkningen af de geofysiske sondeinge de blev foetaget i omådet. Dette e natuligvis en meget geneel beskivelse af omådet og de e flee stede hvo de e afvigelse fa denne foenklede model. De henvises til mapinfo filen, hvo de ved hve enkelt waypoint e givet en vudeing af det ovenfo omtalte. Det blev hutigt klat at den del af vejtacéet som vi dækkede stot set kun bestå af gundfjeld, som e meget fovitet langt de fleste stede. Gundfjeldets beskaffenhed e, som også fø nævnt, omtalt ved langt de fleste waypoints i mapinfo filen. Gundfjeldets inge beskaffenhed kunne besvæliggøe bygning af vej i omådet. Desvæe ha det ikke væet muligt i felten at bestemme hvo langt ned i gundfjeldet denne foviting gå. Det kan ikke udelukkes at de blot e tale om en ovefladenæ foviting, og at de vil kunne spænges ind til et gundfjeld i bede stand. En umiddelba positiv konsekvens af den udbedte mangel på sedimente kunne væe at pemafostpåvikningen vil væe minde end hvis omådet alene bestod af vandfyldte sedimente. 4. Ressouce-omåde: Ved WP-6 så man et noget andeledes gundfjeld end de elles va femheskende i omådet. Som det kan ses i pøvebeskivelsen fo håndstykket taget ved WP-6 e pøven bestemt til ganat amfibolit. Det ses på figu 3, at gundfjeldet he ikke e sælig fovitet og det e voes fomodning at det ville kunne anvendes til udvinding af mateiale til bygning af vej. Figu 3: Næbillede af ganat amfibolit ved WP-6. 5

27 Figu 4: Udstækningen af ganat amfibolit, muligt essouce-omåde ved WP Fovitet gundfjeld Billede af det kaakteistisk fovitede gundfjeld (kat. 4) som det foefandtes i stoe dele af omådet og e beskevet som håndstykke WP-90. Billedet he e taget ved WP-50. He kan det tydeligt ses at det vil kunne væe et poblem at bygge en vej på gundfjeld af denne kaakte. Figu 5: Fovitet gundfjeld, kategoi Kydsende vandløb 6

28 Billede taget ved WP-3 de vise et af de typiske vandføende omåde de sås flee stede i omådet. Det e tydeligt at de ved sto vandafstømning vil væe stoe mængde vand he. Dette ville evt. kunne væe et poblem fo bygning af vej. Figu 6: Vandløb kydse vejen pt. Tølagt men bæe pæg af sto vandafstømning i peiode. 4.5 Stejle skænte He ses en af de stejle smalle skænte de va i omådet omking WP-78. Da de va vådomåde nedenfo ville det kunne gøe det svæt at bygge en vej netop langs denne stækning. Det kunne evt. væe en mulighed at bygge lidt nod fo toppen af yggen. Peson fo målestok Figu 7: Peson på stejlt gundfjeld ved WP-78. Billedet e taget med en opadgående vinkel. 7

29 4.6 Geofysik De geofysiske data skal ses i lyset af, at de ikke umiddelbat opfylde modellen med den lagdelte jod de ligge til gund fo selve metoden. Tolkningene de alligevel femkomme vise typisk jodbundsdannelse ove gundfjeldet og nogle zone med lavee esistivitet i gundfjeldet. Disse zone kan evt. væe spækkezone med vandindhold elle zone i gundfjeldet med elektonledende mineale som f.eks. pyit og magnetit. Heudove kan de ove gundfjeldet væe stoe blokke og ande bjegatsfagmente de ikke kan opfattes som lagdeling og deved gø metoden utilstækkelig. Konkludeende om de geoelektiske målinge må det desvæe ekendes at udbyttet af dem ha væet begænset, da de stot set ikke va andet en gundfjeld i omådet. Usikkeheden på målingene ha væet voldsomt stoe og tolkningen af data ligeså. 5. Konklusion På baggund af feltabejdet i voes omåde mellem Sisimiut og Sd. Stømfjod kan det konkludees at de i omådet e nogle gennemgående pobleme i fobindelse med vejbyggeiet. Det støste poblem e de stoe mængde stækt fovitet gundfjeld og de mange stejle skænte i omådet. Gundfjeldet e nogle stede så knust og fovitet at man kan fomode tektonisk aktivitet, hvilket kunne betyde at opspækningen/knusningen af gundfjeldet i omåde fotsætte dybee ned i undegunden og defo ikke kun e et ovefladefænomen. De e til gengæld i omådet stot set ingen sedimente, hvilket gø at pemafost sandsynligvis ikke vil blive et poblem, ligesom man vil undgå de fostfalige aflejinge, silt og le. De e som nævnt stede, de e udsat fo vandstømning i støe elle minde gad, men det e svæt at vudee hvovidt det vil blive et poblem i tide med flom, da vi va på stedet i en peiode med tølagte vandløb. I omådet va de ikke goft sediment nok til at kunne buge dette som en essouce i vejbygning. Den mængde, de blev fundet, vudees ikke til at væe sto nok til at kunne buges, og moæne fandtes ikke i omådet. Til gengæld ville den stoe mængde gundfjeld evt. kunne spænges til noget bugbat mateiale, men he kan poblemet med fovitingen måske igen blive komme på tale. 8

30 Litteatuliste. Vejledning i Ingeniøgeologisk pøvebeskivelse; G. Lasen, J. Fedeiksen, A. Villumsen, J. Fedeicia, P. Gavesen, N. Foged, B. Knudsen, J. Baumann; Dansk Geoteknisk Foening, 000,. oplag.. Gønlands geologiske udvikling fa utid til nutid; Niels Heniksen; Geus, Mineale og bjegate; J. Richad Wilson; Geologisk univesitet Åhus univesitet, Indføing i sedimentologi; Jens Galsgaad; Dabsk Geoteknisk Foening, 998 9

31 Bilag I Tabellen foneden vise en ovesigt ove samtlige waypoints. Koodinatene e angivet i UTMkoodinate: Zone, WGS 84. Waypointn Easting Nothing 45733, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 4766, , , , , , , , , , , , , , ,49 746, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,33 Waypointn Easting Nothing , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,978 30

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele

Læs mere

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017 Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................

Læs mere

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00

HTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00 1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

Gravitationsfeltet. r i

Gravitationsfeltet. r i Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?

TEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store? TEORETISK OPGAVE 3 Hvofo e stjene så stoe? En stjene e en kuglefomet samling vam gas De fleste stjene skinne pga fusion af hydogen til helium i dees entale omåde I denne opgave skal vi anvende klassisk

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Sabatiers princip (elevvejledning)

Sabatiers princip (elevvejledning) Sabaties pincip (elevvejledning) Væ på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatoe Fomål I skal måle hvo godt foskellige stoffe vike som katalysato fo udvikling af oxygen fa hydogenpeoxid. I skal sammenligne

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE N VOLDGADE ALGADE BAISSTRÆDE LOKALPLAN NR. C-16.1 Centeomåde mellem Algade og Voldgade, Vodingbog Vodingbog juni 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

De dynamiske stjerner

De dynamiske stjerner De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til

Læs mere

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG

LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG LOKALPLAN 14-027 CENTER- OG BOLIGOMRÅDE VED JØRGEN STEINS VEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2001 Vejledning En lokalplan fastlægge bestemmelse fo, hvodan aeale, nye bygninge, beplantning,

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde Falunparken LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ VORDINGBORG KOMMUNE N PRINS JØRGENS ALLÈ FALUNVEJ KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-25.2 Boligomåde "Falunpaken" Vodingbog mats 2005 20 k. Rettelsesblad til Lokalplan B-25.2 Lokalplan C.17.24.01 Vaehus ved

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

Ejlskov A/S har for Vejdirektoratet udført prøvetagning af sediment i 2 regnvandsbassiner på Etape 4540 tilslutningsanlæg ved Odense SØ.

Ejlskov A/S har for Vejdirektoratet udført prøvetagning af sediment i 2 regnvandsbassiner på Etape 4540 tilslutningsanlæg ved Odense SØ. Notat 25-03-2014 Ejlskov A/S Jens Olsens Vej 3 8200 Åhus N Danmak www.ejlskov.com Sag: 14038 phk@ejlskov.com Tel: 87310063 Klient: Vejdiektoatet Pojekt: Etape 4540 Tilslutningsanlæg Odense SØ Opgave: Pøvetagning

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

Elektrostatisk energi

Elektrostatisk energi Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen, ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet

Læs mere

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

Kvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )

Kvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( ) Kvantemekanik 0 Side af 9 Bintatomet I Sfæisk hamoniske Ifølge udtyk (9.7) e Lˆ Lˆ og de eksistee således et fuldstændigt sæt af = 0 samtidige egenfunktione fo ˆL og L ˆ de som antydet i udtyk (9.8) kan

Læs mere

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009

Nr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009 N. -9 Atom numme nul Fag: Fysik A Udabejdet af: Michael Bjeing Chistiansen, Åhus Statsgymnasium, august 9 Spøgsmål til atiklen 1. Hvofo vil det væe inteessant, hvis man fo eksempel finde antikulstof i

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen

Læs mere

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien

Fra udsat til ansat. Medieinfo. Socialrådgiveren. job til udsatte unge. dgmedia.dk. ds advarer mod at spare i psykiatrien Socialådgiveen Medieinfo 2015 socialådgiveen 11/14 Læs mee om voes mange ande medie på Fa udsat til ansat viksomhedspaktik skaffe job til udsatte unge dgmedia.dk ds advae mod at spae i psykiatien Kommunalt

Læs mere

( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( )

( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( ) Støelsesoden fo funktionene, og ln() Side f 5 Støelsesoden fo funktionene, og ln() (opgvefoløb v/ Bjøn Gøn og John Schächte) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Magnetisk dipolmoment

Magnetisk dipolmoment Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og

Læs mere

Arealet af en sfærisk trekant m.m.

Arealet af en sfærisk trekant m.m. ealet af en sfæisk tekant m.m. Tillæg til side 103 104 i Matematik højniveau 1 fa TRI, af Eik Vestegaad. Sfæisk tokant Givet en kugle. En plan, de passee igennem kuglens centum, skæe kuglen i en såkaldt

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE CHR RICHARDTSVEJ N KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-16.2 Boligomåde vest fo Solbakkevej, Vodingbog By Vodingbog septembe 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys Metode til beenin af vametansmissionskoefficient (U-vædi) fo oven Nævæende notat beskive en metode til beenin af vametansmissionskoefficienten fo oven. Pincippet i beeninspoceduen tae udanspunkt i beeninsmetoden

Læs mere

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder!

KICK- START STANDE FORÅRETS SALG ENTRÉ GRATIS. Endnu ledige FOR JERES MESSEGÆSTER. - mød over 20.000 købedygtige nordjyder! DET NYE KICK- START FORÅRETS SALG - mød ove 20.000 købedygtige nodjyde! Eksklusive moms Nodjysk Ivæksætte Netvæk indbyde igen til Se side 4 GRATIS ENTRÉ FOR JERES MESSEGÆSTER Endnu ledige STANDE - SE STANDPLAN

Læs mere

11: Det skjulte univers

11: Det skjulte univers : Det skjulte unives Jeg nævnte tilbage i kapitel 2, at de e en foklaing på, at univeset ha den oveodnede stuktu, som det ha. Men dengang manglede vi foudsætningene fo at fostå foklaingene. Siden ha elativitetsteoien

Læs mere

Dielektrisk forskydning

Dielektrisk forskydning Elektomagnetisme 4 ide 1 af 7 Dielektisk foskydning Betagt Gauss lov anvendt på et dielektikum: Q EndA ˆ =. (4.1) ε De af omsluttede ladninge Q bestå af: Polaisationsladninge, som e opstået ved indbydes

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cookies Website: http://mbbl.dk/ Kontoldato: 2015-11-07 Kontolleet af: Cookie Repots Limited http://www.cookieepots.com/ Dette dokument e udabejdet så "Ministeiet fo By, Bolig og

Læs mere

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Elektomagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektostatik 1 Elektisk ladning Stof e opbygget af potone (, neutone ( n og elektone ( og bestå defo p + mestendels af ladede patikle, men langt, langt støstedelen af denne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesodning fo uddannelsen til Gastonom Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Udstedt af Det faglige Udvalg fo Gastonomuddannelsen i henhold til bekendtgøelse n. 329 af 28. apil 2009 om uddannelsene i den

Læs mere

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen

SUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen UPERLEDNING af Mihael Bix Pedesen Indledning I denne note foudsættes kendskab til de eleentæe egenskabe ved hödingeligningen (se fx Refeene [] elle [3], lidt eleentæe egenskabe ved koplekse tal og Eules

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Geografi 8. klasse 2011/2012

Geografi 8. klasse 2011/2012 Geogafi 8. klasse 2011/2012 Ca. 75 lektione Åsplanen tage udgangspunkt i fælles mål fo faget geogafi. Det femgå af afkydsningslisten på de følgende side, hilke tinmål de il blie behandlet i de enkelte

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 2 Bilag 2 Evidenstabel Fofatte Å Studietype Studiets Aevalo, J.J. 2012 Valideingsstudie Palliative patiente Sammenligning af fie skalae til vudeing af sedationsniveau. Vancouve Inteaction Calmness

Læs mere

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef

Stillings- og personprofil. Trafik og vejchef Teknik- og Miljøfovaltningens seketaiat Middelfat Kommune Østegade 21 80 Nøe Aaby www.middelfat.dk Stillings- og pesonpofil Tafik- og vejchef Middelfat Kommune Mats 2008 Opdagsgive Adesse Stilling Refeee

Læs mere

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller

STATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller STATISTIKNOTER Simple multinomialfodelingsmodelle Jøgen Lasen IMFUFA Roskilde Univesitetscente Febua 1999 IMFUFA, Roskilde Univesitetscente, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jøgen Lasen: STATISTIKNOTER:

Læs mere

MATEMATIK på Søværnets officerskole

MATEMATIK på Søværnets officerskole MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014 Roskilde Kommune Teknik og Milø Rådhusbuen 000 Roskilde Jyllinge, den. uli 0 Kommenteing fa de 0 gundefoeninge nod fo v i Jyllinge Nodmak til Gontmiappoten Skitsepoekt fo lokale løsninge til siking af

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune -egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning

Elektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Elektomagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektostatik 1 Elektisk ladning Stof e opbygget af potone ( ), neutone ( n ) og elektone ( ) og bestå defo p + mestendels af ladede patikle, men den altovevejende del af

Læs mere

Boringsdato : 25/8 2003 Boringsdybde : 205 meter Terrænkote : 47,6 meter o. DNN. Kortblad : 1212IIINV UTM-zone : 32 UTM-koord.

Boringsdato : 25/8 2003 Boringsdybde : 205 meter Terrænkote : 47,6 meter o. DNN. Kortblad : 1212IIINV UTM-zone : 32 UTM-koord. Ukevet 20/11 2013 Side 1 Boested : Toftlund Vandvæk, Elmevej 39, Toftlund 6520 Toftlund Kommune : Tønde Region : Syddank Boindato : 25/8 2003 Boindybde : 205 mete Teænkote : 47,6 mete o. DNN Bøndboe :

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evalueing af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læeplane De udfyldes et evalueingsskema p. tema p. aldesguppe. Institutionens navn:_katholt Målguppe:_3-6 å 2010 Antal bøn: 25 Tema:

Læs mere

Gråsten Berberie Gourmet And

Gråsten Berberie Gourmet And Gåsten - en bid bede! Gåsten Bebeie Goumet And Kået som Danmaks bedste juleand - skal bestilles nu! yevelfæ ed e d M Filand SLAGTET PÅ GÅRDEN en t o a n s p t I ng Dyevelfæd & kvalitet, fem fo nationalitet

Læs mere

Småskolen ved Nakkebølle Fjord

Småskolen ved Nakkebølle Fjord Småskolen ved Nakkebølle Fjod nelse n a d ænse læing og udvik ud g g u t ling mso stuk o e t g alo ivite i t k d b a kt a a t k s n lles ko æ e f c ou s s e lse e l a t i o n anekende Et hav af mulighede

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70

K o. Belgien 120 Frankrig 9 000 Østrig 350. Danmark 120 Irland 5 000 Portugal 3 600. Tyskland 2 000 Italien 11 000 Finland 70 61 Få Anal få (udyk i usind) Belgien 120 Fankig 9 000 Øsig 350 Danmak 120 Iland 5 000 Pougal 3 600 Tyskland 2 000 Ialien 11 000 Finland 70 Gækenland 9 000 Luxemboug 7 Sveige 440 Spanien 24 000 Nedelandene

Læs mere

Plasticitetsteori for jord som Coulomb materiale

Plasticitetsteori for jord som Coulomb materiale Downloaded fo obit.dtu.dk on: Nov 3, 05 Plasticitetsteoi fo jod so Coulob ateiale Jantzen, Thoas; Nielsen, Mogens Pete Publication date: 007 Docuent Vesion Publishe final vesion (usually the publishe pdf)

Læs mere