Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø
|
|
- Lise Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Pr. mail: 15. april 2015 Vedr. VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Simested Å, J.nr. NST Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning, har 19. marts 2015 indkaldt ideer og forslag til VVM-redegørelsen for de to planlagte vådområdeprojekter i Simested Ådal mellem Hannerup og Simested Bro. I den anledning skal Danmarks Naturfredningsforening, DN Mariagerfjord, DN Rebild og DN Vesthimmerland, i det følgende henlede Naturstyrelsens opmærksomhed på en række væsentlige problemstillinger i forhold til realiseringen af de planlagte vådområdeprojekter i Simested Ådal, henholdsvis Vådområdeprojekt Simested Å øst fra landsbyen Hannerup til Abildvad Bro med Naturstyrelsen Himmerland som projektejer og Vådområdeprojekt Simested Å vest fra Abildvad Bro til Simested Bro med Vesthimmerlands kommune som projektejer. Venlig hilsen p.v.a. Danmarks Naturfredningsforening DN Mariagerfjord DN Rebild DN Vesthimmerland Sten Søndergaard DN Interessegruppe Simested Å midt Sten Søndergaard Tollestrupvej 23, Hvilsom 9500 Hobro Mobil: sts@simested-aadal.dk
2 Vedr. VVM-redegørelse for vådområdeprojekt i Simested Å, J.nr. NST Selv om der udarbejdes én fælles VVM-redegørelse for de to vådområdeprojekter, har Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands kommune som projektejere på idémødet onsdag den 25. marts 2015 på Simested Kro oplyst, at de to vådområdeprojekter kan gennemføres samlede eller det ene af projekterne kan realiseres, selv om det andet projekt må opgives, for eksempel på grund af manglende tilslutning fra lodsejerne eller fordi den nødvendige jordfordeling ikke kan gennemføres. I det følgende vil Danmarks Naturfredningsforening, DN Mariagerfjord, DN Rebild og DN Vesthimmerland, derfor kommentere de fælles problemstillinger for begge vådområdeprojekter under ét, mens specifikke problem stillinger og forslag vil blive behandlet for hvert vådområde for sig. Fælles problemstillinger og forslag for begge vådområdeprojekter: 1. Opfølgende landskabsvedligeholdelse 2. Sandvandring a. I anlægsfasen og frem til åen har stabiliseret sig i det nye løb b. Fremover efter åen har stabiliseret sig 3. Sikring af adgangsforholdene for offentligheden 4. Hævning af den planlagte bundkote ved Abildvad (grænsen mellem projekterne) 5. Etablering af supplerende målestationer 6. Principper for udarbejdelse af nyt vandløbsregulativ Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeprojekt Simested Å øst: 7. Fjernelse af bredvolde (diger) fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal 8. Genslyngning og omdøbning af Afløb Hvilsom 9. Fiskevenlig underføring af Torsdal Bæk under Abildvadvej 10. Fordeling af næringsrigt vand fra baglandet uden for projektområdet Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeprojekt Simested Å vest: 11. Risiko for iltsvind 1. Opfølgende landskabsvedligeholdelse Danmarks Naturfredningsforening er opmærksom på, at der i de foreliggende vådområdeprojekter, finansieret med EU-Landistriktsmidler, ikke er afsat midler til egentlig naturgenopretning, landskabspleje, sikring af adgangsforhold eller publikumsfaciliteter. Projekterne fokuserer alene på at opnå den størst mulige omkostningseffektive reduktion af tilførslen af kvælstof til Hjarbæk Fjord og dermed til Limfjorden som helhed. Alligevel må Danmarks Naturfredningsforening påpege, at det er økonomisk og naturmæssigt betænkeligt ikke at anlægge en miljø-, natur- og landskabsmæssig helhedsbetragtning for såvel selve Simested Å som de dele af den ekstramarginale smeltevandssdal, der omfattes af vådområdeprojekterne. Ved at gennemføre vådområdeprojekterne i den foreliggende form og inden for de foreliggende rammer er det overvejende sandsynligt, at ådalens landskabsmæssige karakter inden for en kortere årrække vil udviskes og dermed forringes på grund af omfattende tilgroning af de vådeste arealer, typisk i form af krat, overvejende bestående af gråpil. Se bilag 1. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor foreslå, at projektejerne tilvejebringer supplerende finansiering, så åens og ådalens landskabelige værdier som karakteristisk åben smeltevandsdal med et markant, slynget vandløbsforløb kan vedligeholdes og dermed Sten Søndergaard Tollestrupvej 23, Hvilsom 9500 Hobro Mobil: sts@simested-aadal.dk
3 bevares også fremover i en vådere ådal. En sådan vedligeholdelse bør fortrinsvis ske ved at skabe økonomisk incitament for lodsejerne til at lade engene afgræsse af kreaturer og/ eller får, sekundært i form af høslet eller afhøstning af biomasse til energiproduktion eller gødskningsformål. 2. Sandvandring, generelt Simested Å er på størstedelen af strækningen i projektområderne belastet af kraftig sandvandring med klit -dannelser og sandbanker på åbunden. Sandet sammenkitter og dækker de naturligt forekommende grusbanker, der ellers kunne fungere som gydepladser for åens unikke stamme af store havørreder. Størstedelen af det vandrende sand skyldes de udbredte forekomster af meget finkornet sand, siltsand, under tørvelaget og i skræntfødderne ned mod den flade smeltevandsdal. Siltsandet føres med såvel naturlige vandløb som grøfter og dræn ud i hovedløbet og forringer gydemulighederne for hav- og bækørreder. Siltsandet ødelægger også levesteder for den naturlige bundfauna og -flora, ikke kun i projektområdet, men også nedstrøms Simested Bro i Natura 2000-området og den fredede strækning af Simested Å fra Jernbanebroen i Aalestrup til Borup Bro og herfra videre ud mod udløbet. Her foretages jævnligt opgravning af sand i hovedløbet for at bevare vandføringsevnen og undgå oversvømmelser i de kystnære enge. 2 a. Sandvandring under anlægsfasen og frem til åen har stabiliseret sig i det nye løb På grund af de store forekomster af siltsand i projektområdet, kombineret med tørvejord, bestående af uomsatte plantedele, og humus i form af omsat tørvejord, ser Danmarks Naturfredningsforening en betydelig risiko for kraftig belastning af åen med siltsand og sediment i øvrigt under anlægsfasen og indtil åen har stabiliseret sig i det nye, genslyngede løb. Det vil derfor være af overordentlig betydning, at der træffes foranstaltninger til at reducere belastningen af åen, såvel gennem etablering af sandfang med relativt lille fysisk afstand samt gennem overholdelse af entreprenørmæssig best practice under selve gravearbejdet. I modsat fald vil der efter Danmarks Naturfredningsforenings bedste skøn være betydelig risiko for, at åens unikke bestand af havørred, der netop i disse år er ved at kunne reprodu cere sig selv, vil lide betydelig skade. Det samme gælder tilsvarende bundfaunaen, også på den fredede nedstrøms strækning af åen. Efter genslyngningen vil åen i en periode fortsat være belastet af siltsandvandring og sedimenttransport, fordi åen som ethvert andet omlagt vandløb vil erodere brinker og åbund i svingene, indtil åen finder en naturlig profil, der passer til det nye, genslyngede forløb. I denne tilpasningsperiode vil der derfor fortsat være behov for sand- og sedimentfang, der tømmes i takt med aflejringerne. Det er forventningen, at sandfangene kan fjernes, når sedimenttransporten efter en årrække har nået et naturligt, lavt niveau. 2b. Sandvandring efter åen har stabiliseret sig Det er projektejernes forventning, at sandvandringen i Simested Å vil reduceres til et naturligt minimum, hidrørende fra hovedløbets naturlige erosion af brinker og bundlag. Danmarks Naturfredningsforening deler generelt denne opfattelse, men finder behov for at påpege, at der fortsat vil kunne ske en ikke ubetydelig sandtilførsel via de naturlige vandløb samt de grøfter og dræn, der fortsat holdes åbne for at imødegå påvirkning af arealer uden for projektområdet. En besigtigelse af åen i projektområde øst viser således tydelig tilførsel af siltsand fra Hannerup Bæk og Afløb Hvilsom samt i mindre grad fra Snæbum Bæk, mens der er tydelig tilførsel af siltsand fra Torsdal Bæk i projektområde vest. Se bilag 2. 3
4 Danmarks Naturfredningsforening skal derfor anbefale, at der træffes aktive foranstaltninger til at fjerne eller i det mindste reducere sandvandringen i de førnævnte bække og tilløb, ikke kun af hensyn til bundfaunaen og havørredernes gydemuligheder i hovedløbet, men i mindst lige så høj grad for at fremtidssikre de vigtige gydepladser i bækkene. Det samme gælder de eventuelt yderligere tilløb, der fortsat holdes åbne af hensyn til afvandingen af arealer uden for projektområderne. 3. Offentlighedens adgangsforhold Allerede i dag er der begrænsede offentlige adgangsmuligheder til Simested Å i projektområderne, og man kan frygte, at adgangsmulighederne bliver yderligere reducerede i takt med, at engene mister deres landbrugsmæssige værdi som følge af den ringere drændybde og dermed vådere eng. Når landmænd generelt ikke længere har brug for eksisterende markveje, ses det ofte, at vejene overpløjes og forsvinder. Der er er ingen grund til at antage, at udviklingen i og omkring projektområderne vil være anderledes, hvis markvejene mister deres landbrugsmæssige værdi. Derfor ser Danmarks Naturfredningsforening et behov for, at der i forbindelse med kompensationen af lodsejerne indføres klausuler eller andre foranstaltninger, der sikrer offentligheden fortsat adgang til ådalen og åen ad de allerede eksisterende markveje. Det samme gælder de eksisterende landmandsbroer i projektområderne, nemlig Egons Bro og Hestholm Bro i projektområde øst, Abildvad Bro i projektgrænsen mellem øst og vest samt John Jensens Bro i projektområde vest. I det omfang åen omlægges og de eksisterende landmandsbroer derfor overflødiggøres, bør broerne efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse genetableres så tæt på den oprindelige placering som mulig af hensyn til lystfiskernes og offentlighedens færdsel til fods langs og over åen. Se bilag 3. Danmarks Naturfredningsforening ser desuden et særligt behov for, at Boldrup Museums undervisningssti langs Simested Å nedenfor museet og langs åen genetableres langs det nye åløb, så museet kan fortsætte sit betydningsfulde natur-pædagogiske arbejde for besøgende skoleklasser og lejrskoler. 4. Hævning af den planlagt bundkote ved Abildvad (grænsen mellem projekterne) Fra det vestlige udløb af Boldrup Kanal i Projektområde Øst, under Abildvad Bro og videre til vest for udløbet af Torsdal Bæk i Projektområde Vest er Simested Å stærkt uddybet, så åen i dag løber nede mellem stejle brinker. Se bilag 4. Konsekvensen af denne sænkning af bundkoten, der er sket i forbindelse med udretningen af åen i midten af forrige århundrede er, at åens fald er forrykket, så faldet efter udretningen af åen blev størst i Projektområde Øst med gennemsnitligt ca. 0,8 promille, mens faldet i Projektområde Vest er gennemsnitligt 0,4 promille. Omregnet til koter svarer et fald på 0,8 promille i Projektområde Øst til et fald på omkring fire meter, mens et fald på 0,4 promille i Projektområde Vest svarer til omkring det halve, altså to meter. Ved at hæve bundkoten ved Abildvad med op til en meter i stedet for de forventede ca. 20 centimeter vil åens fremtidige forløb i højere grad svare til det oprindelige. Den væsentligste effekt af at hæve bundkoten op til en meter vil imidlertid være en udjævning af det gennemsnitlige fald på åen fra Hannerup til Simested Bro, der fremover vil blive ca. 0,5 promille. Det vil ikke blot give et lidt livligere vandløb i Projektområde Vest, men også i væsentlig grad reducere risikoen for iltsvind i åen på strækningen mellem Abildvad og Simested Bro, se pkt. 11. nedenfor. 4
5 Af den Teknisk-Biologiske forundersøgelse (december 2012) side 45 fremgår, at (citat):... Simested Å (ligger generelt) forholdsvis dybt nedskåret i den østlige del af projektområdet (opstrøms Abildvad Bro, og især på strækingen opstrøms ca. st. 1200), og selv en 10-års maksimumsvandstand giver kun anledning til lokale oversvømmelser.... Opstrøms ca. st ligger middelvandstanden således typisk 1-1,5 m under terræn,... Netop ved Abildvad er der klare spor efter åens tidligere forløb ved foden af skrænten umiddelbart sydvest for den nuværende bro. Her løb åen frem til udretningen, og her lå den gamle Abildvad Bro, der forløb stik øst-vest. Se bilag 4. Det er Danmarks Naturfredningsforenings forventning, at en nærmere geoteknisk undersøgelse af det gamle åløb ved Abildvad kan klarlægge den oprindelige bundkote ganske præcist, idet lokaliteten aldrig har været underlagt landbrugsdrift. En sådan undersøgelse kan sikre autenciteten, når åens bundkote hæves. 5. Etablering af supplerende målestationer Erfaringen viser, at hastigt stigende sommervandstand i Simested Å først og fremmest kan henføres til kraftig opvækst af grøde og kun i mindre omfang skyldes kraftig nedbør. Det var således tilfældet i sommeren 2014, hvor vandstanden nåede ekstreme højder i en meget nedbørsfattig sommerperiode. Data fra målestationen ved Bjerre Næs (se bilag 5) viser desuden, at vandstandsstigningen i åen sker meget hurtigt i sommerperioden, også selv om nedbøren er begrænset. Samtidig viser erfaringen, at der kan være betydelige samtidige store vandstandsvariationer i åen inden for projektområderne. Det skyldes, at opstemningen fortrinsvis skyldes kraftig grødeopvækst, der varierer ned gennem løbet. For at sikre bedre overblik over vandstandsvariationerne i åen i stabiliseringsperioden efter genslyngningen og for at afværge, at områder uden for projektområdet påvirkes af generelt stigende eller periodevis stærkt stigende vandstand i åen, foreslår Danmarks Naturfreningsforening, at der etableres et antal online målestationer på passende lokaliteter langs åen i projektområderne som supplement til den eksisterende målestation ved Bjerre Næs (John Jensens Bro). Det vil yderligere indebære den fordel, at der kan udarbejdes et langt mere hensigtsmæssigt vandløbsregulativ end tilfældet er i dag, se pkt 6 nedenfor. Danmarks Naturfredningsforening foreslår yderligere, at online målestationerne ud over vandstandshøjden også løbende registrerer temperaturen i åvandet. Stigende vandtemperatur er et vigtigt advarselssignal om overhængende risiko for stillestående, iltfattigt vand og dermed risiko for fiskedød og skader på bundfaunaen, se pkt. 11 nedenfor. 6. Nyt vandløbsregulativ Det gældende vandløbsregulativ for Simested Å bygger på fastsatte mål for åens vandføringsevne og foreskriver tre grødeskæringer, henholdsvis i perioden juni, august og september. Der kan efter vandløbsmyndighedens skøn udføres yderligere to ekstra grødeskæringer på delstrækninger ved fare for skader som følge af kraftig grødevækst i åen, jfr. Regulativ for Simested Å, side 27. I praksis harmonerer de forud fastsatte grødeskæringsterminer ikke altid med virkeligheden i åen. Således havde åen sin højeste sommervandstand nogen sinde i den tid, der er registreringer fra målestationen ved Bjerre Næs, i juli måned 2014, altså i en periode, hvor der ikke normalt skæres grøde. Vandstanden steg så meget på en strækning vest for Abildvad, at elhegnene langs åen var skjult under vandspejlet. 5
6 Et nyt regulativ må sikre mod en gentagelse af den meget ekstreme situation i Det bør ske for at bevare hovedparten af engene som sikre, græsningsegnede enge. Står disse enge under vand i længere perioder som følge af opstuvning af vand i åløbet, vil lodsejernes motivation til at anvende engene til græsning forsvinde, hvilket i betydelig grad øger risikoen for tilgroning med pilekrat m.v. Et sådant nyt regulativ kunne efter Dansk Naturfredningsforenings opfattelse med fordel støtte sig på et antal nyetablerede online målestationer langs åen, se ovenfor pkt. 5. Det vil give vandløbemyndigheden et real-time overblik over vandstandsudviklingen i åen og muliggøre forebyggende og rettidig indgriben for at sikre vandføringsevnen i strømrenden. Herved reduceres risikoen for iltsvind i åen i det vestlige projektområde også i betydelig grad, se nedenfor pkt. 11. Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeområdeprojekt Simested Å øst: 7. Fjernelse af bredvolde (diger) fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal Simested Å er på begge bredsider på strækningen fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal øst for Abildvad lukket inde mellem kunstige diger, hidrørende fra opgravet bundmateriale. Se bilag 7. Disse diger bør efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse fjernes helt i forbindelse med genslyngningen af åen - også på strækninger, der eventuelt ikke lægges om. For det første har digerne ingen særlig biologisk eller landskabsmæssig værdi, for det andet vil digerne kunne hindre en naturlig gennemsivning af engene af dræn- og trykvand fra de højere liggende arealer ned mod projektområdet. 8. Genslyngning og omdøbning af Afløb Hvilsom Det såkaldte Afløb Hvilsom eller Kanal 2 i Projektområde Øst har fået sine navne, fordi vandløbet i en periode har fungeret som overløbskanal fra rensningsanlægget i Hvilsom. Vandløbet har desuden i en lang årrække være udrettet og vedligeholdt som hovedafvandingsgrøft for den ådals-arm der nedenfor Hvilsom strækker sig mod sydøst op mod højdedraget Dyngen. Se bilag 8. Her neden for den lille bakkeø ligger et betydeligt rigkær, som Afløb Hvilsom afvander. Vandløbet har derfor i sin oprindelse haft en naturlig vandløbsfunktion og et naturligt forløb, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at Afløb Hvilsom bevares som naturligt afløb for rigkæret, men genslynges undervejs i sit forløb ned mod Simested Å. Vandstandshøjderne i et sådant genslynget vandløb kan reguleres gennem udlægning af grusbanker, der samtidig vil kunne fungere som gydebanker for havørrederne. Renseanlægget i Hvilsom er i dag erstattet af en pumpestation, men trods anlæg af rørbassiner og anvendelse af overdimensionerede rørledninger som buffertank, sker det alligevel jævnligt i situationer med kraftigt nedbør, at der ledes urenset, opblandet spildevand ud i vandløbet og dermed ud i Simested Å. Denne situation er efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse ikke holdbar i 2015, og foreningen anbefaler derfor, at projektejerne og vandløbsmyndigheden tager initiativ til, at der sker en separering af spildevand og overfladevand i landsbyen Hvilsom, så det kun er overfladevand, der fremover finder vej til åen. I forbindelse med restaureringen af vandløbet foreslår Danmarks Naturfredningsforening yderligere, at dræn og grøfter med tilløb til hovedkanalen lukkes, både af hensyn til kvælstoftilbageholdelsen og for at bremse sandvandringen. 6
7 Endelig foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at vandløbet, der i dag af forskellige myndigheder kendes under forskellige navne, i forbindelse med restaureringen omdøbes til det entydige Dyngen Bæk som beskrivende for vandløbets hovedfunktion. 9. Fiskevenlig underføring af Torsdal Bæk under Abildvadvej Torsdal Bæk er allerede i dag en vigtig gydelokalitet for havørredstammen i Simested Å. Med den planlagte genslyngning og restaurering af bækkens nederste løb skulle bækkens betydning som gydelokalitet gerne vokse. I den forbindelse foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at underføringen af Torsdal Bæk under Abildvadvej (se bilag 9) gøre bredere, lysere og dermed mere fiskevenlig. Underføringen består i dag af en relativt snævert betonrør, som de gydemodne havørreder kun passerer med betænkelighed. 10. Fordeling af næringsrigt vand fra baglandet uden for projektområdet Projektejerne har tidligere nævnt muligheden af at fordele større mængder næringsrigt drænvand fra det højereliggende bagland ved hjælp af tværgående fordelingsgrøfter, som kan sikre en langsom gennemsivning af engene, så kvælsstofreduktionen bliver optimal. Adskillige af tilløbene fra baglandet er kraftigt vandførende, og Danmarks Naturfredningsforening finder det derfor hensigtsmæssigt også her i idéfasen at fastholde projektejernes opmærksomhed på fordelene ved at fordele større mængder næringsrigt vand, inden det når engene i projektområderne. Specifikke problemstillinger og forslag for Vådområdeområdeprojekt Simested Å vest: 11. Risiko for iltsvind, herunder forebyggende grødeskæring og friskvandstilførsel Gennemføres det nuværende forslag til Vådområdeprojekt Vest uændret, giver det relativt svage fald anledning til en vis bekymring for, at der under sammenfald af uheldige omstændigheder kan forekomme iltsvind i Simested Å på strækningen mellem Abildvad og Simested Bro. Naturstyrelsen erkender, at iltsvind kan forekomme, men oplyser, at de konkrete forhold og omstændigheder, der i givet tilfælde kan udløse iltsvindsproblemer i åen, ikke er fuldt klarlagt, selv om der er forekommet situationer med iltsvind både i den vandløbsrestaurerede Gravlev Ådal og i det relativt nyligt gennemførte vådområdeprojekt Alling Å. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor helt overordnet foreslå Naturstyrelsen at nedsætte en ekspertgruppe, som har til opgave at klarlægge, hvilke omstændigheder der indgår som udløsende faktorer i en iltsvindssituation. Foreningen medvirker gerne. I en analyse af iltproblemerne i Lindenborg Å ved Gravlev konkluderer Frier, Iversen og Rasmussen (se bilag 11) blandt andet, at iltproblemerne har sammenhæng med opstuvning af vand i åen på grund af kraftig grødevækst og - at vandet i åløbet derfor står stille - at planternes respiration - altså iltforbrug - i sommerperioden er højt - at det stillestående vand på engene mister hele sit iltindhold Når vandet så vender tilbage til åløbet, dannes der propper eller strækninger med iltfattigt vand, hvor iltkrævende fiskearter som havørred ikke kan overleve. De tre forfattere til rapporten foreslår derfor, at man sørger for tilløb af iltrigt vand og for, at åvandet faktisk forbliver i åløbet, altså at strømrenden holdes åben ved målrettet grødeskæring. 7
8 I Projektområde Vest har Simested Å kun tilløb af to vandløb, nemlig Torsdal Bæk, der løber til åen nogle få hundrede meter nedstrøms Abildvad samt Hverrestrup Bæk, der løber til åen nogle få hunderede meter opstrøms Simested Bro. Hverrestrup Bæk spiller således ikke nogen praktisk rolle for iltsvindsproblematikken i projektområdet. På strækningen fra Torsdal Bæk ved Abildvad til Hverrestrup Bæks udløb ved Simested tilføres åen således udelukkende trykvand fra bakkerne og overfladevand, hidrørende fra den naturlige nedbør. Hvis åen på denne strækning skal have tilført frisk, iltrigt vand, må det ske fra naturlige kildevæld i baglandet. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor foreslå, at projektejerne i samarbejde med lodsejerne lokaliserer og analyserer de eksisterende kildevæld for indhold af kvælstof. Er kvælstofniveauet passende lavt, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det iltrige vand ledes direkte ud i åløbet for at medvirke til en forbedring af iltforholdene. Jo mere bevægelse, hvirvler og småfald, der er på vandet, jo større er iltoptagelsen. Derfor foreslår Danmarks Naturfredningsforening supplerende, at der med passende mellemrum udlægges store kampesten, evt. som brinksikring i kraftige sving. Placeringen af stenene skal være sådan, at åvandet ved høj vandstand løber ind over stenene og dermed optager mere ilt. Se bilag 11. Samme virkning kan opnås på steder med stor strømrendebredde ved at udlægge banker med grus og mindre sten, som åvandet kan risle henover. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at jo hurtigere og mere uroligt, vandet løber, jo mere ilt optager det. Man kan også i følge Frier gå ud fra, at jo bredere og mere lavvandet åen er, jo mere ilt optages pr. løbende meter. Der er næppe heller tvivl om, at jo større fald, der er på åen, jo mindre er risikoen for iltproblemer. Danmarks Naturfredningsforening skal derfor afslutningsvis atter henlede opmærksomheden på foreningens forslag om en højere bundkote ved Abildvad, se pkt. 4. 8
9 Bilag 1 - Opfølgende landskabsveligeholdelse Bortset fra en kortere strækning umiddelbart vest for Hannerup er det den brede, åbne smeltevandsdal, der er den karakteristiske landskabstype i projektområderne. Uden afgræsning eller anden form for vedligeholdelse springer engene i krat i løbet af relativt få år. Ved Simested er store områder tilgroet med pilekrat, der udvisker landskabets karakter. 9
10 Bilag 2 - Sandvandring Ud fra besigtigelsen er det relativt beskedne mængder siltsand og sediment Snæbum Bæk fører ud i Simested Å Kraftig sandvandring i Afløb Hvilsom Afløb Hvilsom s udløb i Simested Å Torsdal Bæk leder også siltsand ud i åen 10
11 Bilag 3 - Offentlighedens adgangsforhold Egons Bro er den østligste af broerne i projektområdet Hestholm Bro bruges både af ejeren og af lystfiskerne Det gamle vadested ved Abildvad er i dag afløst af en bro, der bruges af mange lokalkendte John Jensens Bro ved Bjerre Næs med målestationen, der er online på internettet 11
12 Bilag 4. Hævning af den planlagt bundkote ved Abildvad Ved Abildvad er åen stærkt uddybet. Øverste billede er taget lige øst for Abildvad Bro, mens billedet til højre er taget i buen vest for broen. Åens oprindelig løb før uddybningen er stadigt tydeligt lige neden for gravhøjene ved Abildvad. Lokaliteten har koordinaterne 56 o N, 9 o Ø 12
13 Bilag 5. Etablering af supplerende målestationer Vandstanden i Simested Å svinger meget. Her er det situationen i vinteren 2011 Målestationen ved John Jensens Bro med Bjerre Næs i baggrunden 13
14 Bilag 7. Fjernelse af bredvolde fra Egons Bro til udløbet af Boldrup Kanal Mellem Egons Bro og Boldrup Kanal er der lavet diger eller volde langs åen. Billederne viser de markante diger vest for Hestholm Bro. 14
15 Bilag 8. Genslyngning og omdøbning af Afløb Hvilsom Det såkaldte Afløb Hvilsom afvander rigkæret neden for bakkeøen Dyngen. Allerede 100 meter neden for rigkæret er sandvandringen kraftig og vandløbet oprenses jævnligt Vandløbet fremstår i dag som en kanal i snorlige linjer frem til Simested Å Hele ådals-armen nedenfor Hvilsom afvandes af Afløb Hvilsom som hovedløb 15
16 Bilag 9. Fiskevenlig underføring af Torsdal bæk under Abildvadvej Hvor Torsdal Bæk krydser Abildvadvej ved Abildvad Dambrug, føres vandløbet under vejen i et relativt snævert betonrør, der næppe kan betegnes som fiskevenligt 16
17 Bilag 11. Risiko for iltsvind Udlægning af bundgrus og brinksikring med store sten kan medvirke til bedre iltning af vandet i åen og dermed forebygge iltsvind Reference, side 7: Analyse af iltproblemer i Lindenborg Å ved Gravlev Jens-Ole Frier (emeritus associate professor) Niels Iversen (lektor) Michael R. Rasmussen (lektor) AUC Institut for Kemi og Biovidenskab AUC Institut for Vand, Jord og Miljøteknik Sektion for Biologi og Miljøteknologi, Hydraulik og Havnebygning Rapporten vedrører en undersøgelse af årsagerne til de lave iltværdier Nordjyllands Amt har målt i Lindenborg Å på strækningen fra Rebild Bakker og nedstrøms. Rapporten fokuserer på indflydelsen fra engområder, der oversvømmes i sommerperioden. Originalsprog Dansk Udgivelsesdato 2006 Udgivelsessted Aalborg Udgiver The Environmental Engineering Laboratory, Aalborg University Antal sider 39 ISBN (trykt)
Indkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM-redegørelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Den 19. marts 2015 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet)
Læs mereVVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016
VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Februar 2016 1 Titel: VVM-tilladelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Udgiver: Naturstyrelsen
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereInteressegruppens møde 26. maj 2014
18. juni 2014 Referat Interessegruppens møde 26. maj 2014 DAGSORDEN: Opsummering for de medlemmer, der ikke deltog i temadagen. Indledende behandling af svaret fra Naturstyrelsen og Vesthimmerlands Kommune
Læs mereNotat om iltsvind i Alling Å
Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereProjektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden
Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland
Læs mereSimested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereSkovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.
DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereHøringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord
Læs mereRESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å
JULI 2019 NATURSTYRELSEN RESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å DETAILPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2019 NATURSTYRELSEN
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereSLUTRAPPORT. Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune. Vandområdeplan-projekt: NaturErhvervstyrelsen j. nr.
SLUTRAPPORT Vandområdeplan-projekt: Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune NaturErhvervstyrelsen j. nr.: 16-0150295 Naturstyrelsens j. nr.: NST-4265-00343 Projektet består af: Ref.
Læs mereTILLÆGSREGULATIV FOR TISTED-TERNDRUP BÆK MED TILLØB
Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-3-16 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623
Læs mereSagsnr. 06.02.03-P19-1-15
Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund
Læs mereAnsøgning om vandløbsrestaurering i Simested Å. Vandløb: Det offentlige vandløb Simested Å
Teknik & Miljø Natur og Vand - Team Vandprojekter Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand - Team Natur- og Vandløbsbeskyttelse Prinsens Alle 5 8800 Viborg aa5@viborg.dk
Læs mereRestaurering i Simested Å ved Ålestrup
Restaurering i Simested Å ved Ålestrup 1 Indhold Restaurering i Simested Å ved Ålestrup... 1 Indledning... 3 Udførelsen... 4 Bilag 1... 11 Detailprojekt for restaurering af Simested Å ved Ålestrup... 11
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9 4690 Haslev Direkte 56203039 aplan@faxekommune.dk Dato 26. juli 2018
Læs mereLerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version
Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til
Indkaldelse af ideer og forslag til VVM for vådområdeprojekt Hjeds Sø 1. juni 2015 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereAnsøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune
NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,
Læs mereHvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.
Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereDETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15
Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereBilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse. For VVM for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro
Bilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse For VVM for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Januar 2016 Titel: Bilag 1 Høringssvar til den sammenfattende redegørelse
Læs mereVandkvalitet i vandløb i Nørager Kommune
Nørager Kommune Jernbanegade 13 9610 Nørager Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den x. September
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereKøbenhavns Kommune Att.: Bostedet Stubberupgård Nyropsgade 1, København V
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Københavns Kommune Att.: Bostedet Stubberupgård Nyropsgade 1,4 1602 København V Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Fremme af reguleringsprojekt
Læs mereForslag: Restaurering af Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering
Læs mereVejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.
Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:
Læs mereIndsigelser i høringsperiode Forslag til tillægsregulativ for Kastbjerg Å
Notat Naturafdelingen Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.00-P24-8-09 Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf. 97113623
Læs mereProjektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Læs mereGl Hastrupvej Køge
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Køge Golf Klub Gl Hastrupvej 12 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Restaurering af Tangmosebækken opstrøms Egøjevej
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F
NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,
Læs mereNatur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017
Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande
Læs mereProjektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE
Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4
Læs mereOpmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8
Læs mereProjektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave)
Projektforslag Anlæggelse af gydeområder i Agerbæk (høringsudgave) NOVEMBER 2018 Etablering af 6 gydeområder for laks og havørred ved Agerbæk stadion Baggrund og formål har i foråret 2018, sammen med Varde
Læs mereTillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereRestaureringsprojekt af Holev Bæk 2013
Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereBemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms
Assens Kommune Miljø og Natur natur@assens.dk Vissenbjerg, den 31.08.2015. Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018
Læs mereFjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug
Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg
Læs mereLindenborg å udspring
Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereVejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.
Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg
Læs mereDetailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.
Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført
Læs mereVandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser
Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt
Læs mereProjektbeskrivelse for reguleringsprojekt ved Lilleåen
Dato: 22. januar 2019 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 06.02.03-G01-14-19 Dokumentnr.: 820-2018-81221 Sagsbehandler: Henrik Gorm Hansen Telefon: 9966 7105 Mobil: 3016
Læs mereProjektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å
Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å Baggrund Skarum Å er et ca. 9.300m vandløb beliggende omtrentligt midt på mors. Skarum Å løber fra udspringet syd for Bjergby mod øst indtil udløbet i
Læs mereGennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.
Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats
Læs mereDetailprojekt Vådområde Kvong Mose September 2017
Vådområde i Kvong Mose Side 1 Detailprojekt Vådområde Kvong Mose September 2017 Vådområde i Kvong Mose Side 2 Indhold Formål med projektet... 3 Eksisterende forhold... 3 Tekniske anlæg... 4 Naturbeskyttelsesloven...
Læs mereSimested Å (del af ref. 425) Revideret udgave juni 2016
Den Europæiske Union Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Vi investerer i hav og fisk Simested Å (del af ref. 425) Revideret udgave juni 2016 Redegørelse for, hvilke indsatser i vandplanen har til formål
Læs mereMere om vedligeholdelse
Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereNaturstyrelsen Thy Søholtvej 6 Vester Vandet 7700 Thisted nst@thy.dk. Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00304 Ref. fleka Den 12.
Naturstyrelsen Thy Søholtvej 6 Vester Vandet 7700 Thisted nst@thy.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00304 Ref. fleka Den 12. juni 2014 Afgørelse om at Statsligt vådområdeprojekt Flade Sø i Thisted
Læs mereVandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse
Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3
Læs mereVorgod og Fjederholt Å
Vorgod og Fjederholt Å Dagsorden: 1. Velkomst og foreløbig tidsplan v/sns 2. Præsentation af Styre- og følgegruppemedlemmerne 3. Præsentation af den biologisk/tekniske forundersøgelse for Vorgod Å v/per
Læs mereUdkast til tilladelse til regulering og restaurering af vandløb på Grønnestrand
Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 22-11-2018
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
UDKAST Januar 2019 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 5, i lov om vandløb, jf. lovebekendtgørelse nr. 127 af 26. januar
Læs mereSkive Kommune Teknisk Forvaltning. Rådhuspladsen Skive. 16. oktober Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk
Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 16. oktober 2017 Høring af forslag til regulering i Dølbyvad Bæk Skive Kommune ønsker at lovliggøre en regulering på en delstrækning af det private vandløb
Læs mereForslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å
Forslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å Formål Projektet omhandler to strækninger i øvre Regstrup Å ved henholdsvis Præstevænget (Ådals Bæk til grøft fra boldbaner) samt fra Nr. Jernløse
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning
Læs mereOffentlig høring af forslag til regulering af privat vandløb ved Bergs Plads ved Haderslev Dam
til lodsejere, berørte parter og øvrige høringsberettigede Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Fax. 74 34 21 44 www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 21 47 kimh@haderslev.dk
Læs merePlacering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:
Bilag 1: Projektering af nyt forløb af Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug Dette notat beskriver de overvejelser, der ligger bag projektet ved Rindsholm Dambrug. Selve detailprojektet er indarbejdet i det
Læs mereHøring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden
Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato
Læs mereÅrhus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E
A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereUdkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt
Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at ansøger
Læs mereOffentliggørelse af regulering af Smak Mølle Å i forbindelse med revision af vandløbsregulativet.
Natur, Miljø og Byg Vesthimmerlands Kommune Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Att.: Per Frank Madsen Dato: 23. august2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2018-20984
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereForslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:
Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereHøring vedr. reguleringssag om oprensning af Hørup Å omkring st meter, samt etablering af sandfang.
Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +45 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring vedr. reguleringssag om oprensning af Hørup Å omkring
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereProjektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale
Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen
Læs mereVandløbsrestaurering af Ginderskov Bæk ved udlægning af gydegrus og fjernelse af rester af gammelt stemmeværk projektforslag
TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8057 miksn@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer. 06.02.03-P20-6-13 Vandløbsrestaurering af Ginderskov
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-
Læs mereOpmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport
Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...
Læs mere