Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsdata og Frøavlsforsøg"

Transkript

1 xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: indd 1 29/21

2 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel 5 Afbrænding eller afgræsning i rødsvingel 5 Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel 7 Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel 9 Bekæmpelse af fremmede græsser i hundegræs 1 Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs 11 Udlæg af engrapgræs i vinterraps 13 Udlæg af engrapgræs i byg og ærter 14 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel 15 Udlæg af strandsvingel i vinterraps 16 Moddus og kvælstof til strandsvingel 16 Bekæmpelse af græsukrudt i almindelig rajgræs 17 Forsøg med almindelig rajgræs på Dansk Planteforædling 18 Kvælstof og vækstregulering i almindelig rajgræs Calibra 19 Screening af græsmidler i frøgræs på Bramstrup 2 Høstdemonstration på Siøgård Opfølgning på afpudsningsdemonstrationen på Vallø 23 Høsttid i almindelig rajgræs 25 Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg og i frømarken 27 Udvikling i udbytte og kvalitet 29 Nøgletal 3 Certificering 31 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 29/21 I 29 har vi generelt haft en god høst. I flere arter er der meget høje udbytter, og vi oplever enkeltudbytter på rekordniveau. Dette er naturligvis meget glædeligt og giver lidt optimisme midt i en krisetid. En af de arter, der ikke har slået rekorder i 29, er alm. rajgræs. En af grundene til det, tror vi, er problemer i høst med dårligt vejr. Vi har derfor prøvet at se på, hvor stort spild der er i høst, når høsttidspunktet udskydes. Efter nogle år, hvor vi har fokuseret meget på kvælstofanvendelse og vækstregulering, ser vi i årets forsøg mere på, hvorledes vi får bekæmpet forskellige ukrudtsgræsser i vores frøafgrøder. Græsukrudt er generelt et stigende problem i sædskifterne, og derfor også i frømarkerne. Vi har mange forskellige midler mod græsukrudt, og øvelsen går ud på at finde ud af, hvilke der kan bruges i de forskellige frøafgrøder, og i hvilken dosering. På Dansk Planteforædling afprøves alle nye sorter, og herfra er der interessante resultater, der underbygger den dyrkningspraksis, vi anvender i dag. Desuden er det dejligt at se, at mange af de nye sorter giver et ekstremt højt frøudbytte. Det lover godt for vores konkurrenceevne fremover. Bagerst i hæftet findes opgørelser over udbytte og kvalitet af årets høst sammenlignet med foregående år. Vi håber, du vil have fornøjelse af hæftet, og finde inspiration til det daglige arbejde med dyrkningen af frø. Med venlig hilsen DLF-TRIFOLIUM A/S Redaktion: Jørgen Hansen, Erling Christoffersen, Stig Oddershede, Birthe Kjærsgaard og Anders Mondrup

3 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 3 Vækstbetingelser 29 Gennem en årrække har vi i dette hæfte hvert år kunne berette om specielle eller måske ekstreme forhold, der har påvirket afgrøderne gennem vækstsæsonerne. Nogle år har forårstørke haft væsentlig betydning for udbytteniveauet, mens regnfulde høstperioder naturligvis også har påvirket høstudbytte og frøkvalitet meget. En klar tendens gennem de sidste snart 15 år er, at efterårsmånederne bliver mildere og mildere. Væksten i afgrøderne stopper meget sent om efteråret eller først på vinteren. De milde efterår har forårsaget behov for en ændret adfærd i forbindelse med pasning af frømarkerne. En stor del af græsfrøet lægges ud i vårbyg. Spildkorn af vårbyg har normalt ikke været anset for et problem, fordi det vil udvintre efter den første periode med nattefrost. Det har dog vist sig gennem de senere år, at vårbyggen overlever selv efter en periode med nattefrost. Dette er værst i frøafgrøder, der tildeles gødning om efteråret f.eks. strandsvingel og hundegræs, og kan være til gene for afgrøden om foråret. Afpudses afgrøder med spildkorn forholdsvis sent om efteråret fremmer det udvintring af vårbyggen, og derfor vil vi oftere og oftere foretage afpudsninger meget sent på året. Frøafgrøder, der sætter sine frøanlæg om efteråret, er normalt følsomme for sen og dyb afpudsning. Det er derfor Billeder taget den 15. januar 29. Marken til venstre er afpudset sidste gang den 3. november, mens marken til højre er afpudset sidste gang 1. oktober. I begge tilfælde er det almindelig rajgræs Mathilde på samme lokalitet. Tabel 1. Nedbør i marts til juli 29 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marts 9 Normal April 9 Normal Maj 9 Normal Juni 9 Normal Juli 9 Normal mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Bornholm Sjælland Syd og Vest samt Lolland Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord

4 4 Produktionsdata og FrøavlsForsøg TABEL 2. DAGE MED UNDER 1 MM NEDBØR I JUNI OG JULI 29 Dage u. 1 mm Dage u. 1 mm nedbør hele juni 1/7-15/7 16/7-31/7 1/8-1/8 Bornholm Sjælland Syd og Vest samt Lolland Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blevet vanskeligere at vurdere, hvornår man skal sætte ind med den sidste afpudsning, idet man jo aldrig ved, om det for en gang skyld skulle blive en tidlig og hård vinter. Omvendt er det også en kendsgerning, at udbyttet reduceres væsentligt i en for kraftig afgrøde, specielt hvis vinteren bliver hård. Efteråret 28 blev heller ingen undtagelse med temperaturer over gennemsnittet, og frøafgrøderne var i vækst lige frem til jul, hvor en kortere periode med frost omkring juletid stoppede væksten. Allerede i februar startede afgrøderne op igen. I slutningen af marts satte foråret for alvor ind, og april blev i det meste af landet meget tør og solrig. I april blev der i Danmark i gennemsnit målt 9,4ºC, hvilket er 3,7ºC over normalen og dermed temperaturrekord for april. Dette gjorde forårsarbejdet meget let, men samtidig opstod der allerede tidligt lettere tørkestress i visse egne. I maj måned var nedbøren i gennemsnit over normalen (se tabel 1), og det var guld værd i mange frømarker. Samtidig blev maj tillige meget solrig dvs. 31 over normalen, hvilket naturligvis gav en meget kraftig vækst. Nedbør i maj er normalt et vigtigt parameter for udbytteniveauet. Specielt i rajgræsserne er der et stort vandbrug i maj måned, og manglende nedbør kombineret med stor fordampning kan gå hårdt ud over disse arter. Juni måned, hvor de fleste græsfrøafgrøder bliver bestøvet, blev lidt koldere end normalt, hvilket betød at tidspunktet for bestøvning blev mere normalt end i de foregående år. Nedbøren i juni faldt noget uens, hvilket i visse egne forårsagede tørke, mens afgrøderne i andre områder var velforsynede. Nedbøren faldt fortrinsvis i dagene fra den juni, mens det i resten af måneden var forholdsvis tørt. I tabel 2 ses, at antallet af dage under 1 mm nedbør i juni var omkring 2 i juni i hele landet, og dette gjorde bestøvningsforholdene ret optimale, hvilket også kan ses i langt de fleste afgrøder, hvor der blev høstet pæne udbytter. Til trods for den lidt koldere juni, hvor bestøvningen trak ud, blev mange af frøafgrøderne forholdsvis tidligt høstklar. Dette skyldtes en rigtig god stabil periode i starten af juli. Frøarter som stivbladet svingel, rødsvingel og engrapgræs var alle høstklar i første halvdel af juli og her blev der høstet gode udbytter af en rigtig god kvalitet. Vejret ændrede sig til mere ustadigt vejr fra midten af juli, og der faldt lokalt kraftige torden- og haglbyger. Den store art almindelig rajgræs bliver normalt moden i sidste halvdel af juli eller første halvdel af august. I visse egne i Jylland, hvor der dyrkes meget almindelig rajgræs, faldt modningen sammen med disse kraftige byger samt blæst, og dette kostede tilsyneladende tab af frø i en del marker. I den sydlige del af landet blev man mere forskånet for disse byger, og her forløb frøhøsten stort set uden problemer i 29.

5 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 5 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel Som opfølgning på de sidste 2 års forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs, har vi i 29 et enkelt forsøg i rødsvingel. Resultaterne ses i tabel 1. Der er anvendt Hussar OD efterår og forår, og Boxer efterår. I lighed med tidligere forsøg er efterårsanvendelsen af Hussar OD at foretrække. Vi kan se at,5 Hussar OD giver en reduktion i dækningen af enårig rapgræs opgjort den 15. maj fra 7 til 26. Samtidig er der et merudbytte på 6 kg frø. I gennemsnit af 2 forsøg i 28, var der 122 kg/ha i merudbytte for,2 Hussar OD i efteråret. Boxer i led 4 og 5 har ikke givet nogen overbevisende effekt. Hussar OD er godkendt med,2 l/ha og skal udbringes inden 15. september. Vi har gode muligheder for bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel. Bekæmpelsen starter i dæksæden, hvor der kan anvendes DFF i doseringen,1 l/ha. I foråret i dæksæden kan anvendes Hussar OD i både hvede og byg, og endelig kan der anvendes Hussar OD efter høst af dæksæd. Er der efter denne omgang stadig problemer, er en forårsanvendelse ca. 1. april med,5 l/ha en mulighed. Jo tidligere bekæmpelsen af enårig rapgræs foretages, jo bedre. Derfor vil en effektiv bekæmpelse i dæksæden ofte gøre senere bekæmpelse unødvendig, men mulighederne er der. Behandling (kg/l pr. ha) Beh.tidspunkt Enårig rapgræs dækning 15/5 Udbytte (merudbyttte) Kg/ha i frø Brutto Netto Ubehandlet 7, ,2 Hussar OD 19/9 5,1 35 7,5 Hussar OD 19/ Boxer 26/8 65, Boxer +,5 Hussar OD 26/8 + 19/9 25, Boxer +,5 Hussar OD +,5 Hussar OD 26/8 + 19/9 + 9/ ,5 Hussar OD +,5 Hussar OD 19/9 + 9/ LSD ns Sort Tabel 1. Bek æmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel Belleaire Afbrænding eller afgræsning i rødsvingel Afbrænding klart bedst Afbrænding er en vigtig del af rødsvingeldyrkningen. Arbejdet med at brænde er imidlertid ikke altid et ønskejob for frøavleren. I nogle tilfælde er det vanskeligt på grund af nærliggende bebyggelse eller veje. I nogle tilfælde er det tørt, således at det er svært at brænde uden fare for nærliggende kornmarker. Derfor spørger mange, om det stadig er nødvendigt at brænde. En del frøavlere har haft gode erfaringer med at lade får afgræsse frømarken. På Hesselagergård på Sydfyn tog man initiativ til at få belyst forsøgsmæssigt, hvad afgræsningen betyder for udbyttet. Forsøget er anlagt af Hesselagergård

6 6 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Kg/ha Afbrænding / Afpudsning Afbrænding / Afgræsning Afpudsning / Afgræsning Figur 1. Afbrænding/afgræsning i rødsvingel. Afpudsning 3 gange med støtte fra Frøafgiftsfonden, og DLF-TRIFOLIUM finansierer høsten og opgørelsen af forsøget. Det er naturligvis vanskeligt at udføre forsøg med får, men ved hjælp af den lokale fårehyrde og en sindrig indhegning lykkedes det. I Figur 1 er vist resultaterne fra forsøget, som blev udført i sorten Herald, der er en sort med lange udløbere. Led 1 er afbrændt og senere afpudset, som man i mange tilfælde vil gøre i praksis. I led 2 er også afbrændt, men afpudsningen er overladt til fårene, hvilket har givet en udbyttenedgang på 12 kg, som dog ikke er signifikant. I led 3 er der ikke brændt, men kun afpudset 1 gang lige efter høst, og derefter afgræsset af får. Dette har givet et temmelig stort signifikant mindreudbytte på 345 kg/ha. Dårligst var led 4, hvor der kun blev afpudset 3 gange, hvilket kostede 385 kg/ha i forhold til den bedste behandling (led 1). En afbrænding har altså en værdi på 2476 kr./ha, hvis vi bruger en gennemsnitspris fra de foregående 5 år på Herald. Uden afbrænding har fårene ikke været i stand til at hæve udbyttet. Afbrændingens betydning for væselhale En åben rødsvingelmark er forudsætningen for, at væselhale kan konkurrere. Derfor kan man forestille sig, at afbrænding vil øge udbredelsen af væselhale i frømarken. I dette forsøg er der,2 væselhale i led 1, der er afbrændt og afpudset. Der er 1,1 i led 2, der er afbrændt og afgræsset af får, mens der er i de sidste 2 led, der ikke er afbrændt. Dette kan forklares ved, at afbrændingen giver bar jord mellem de gamle rødsvingelplanter. Når fårene senere går på arealet og bearbejder de øverste cm af jordoverfladen, fremmer de spiringen af væselhalefrøene. Konklusionen er altså, at afbrænding er nødvendig for at optimere udbyttet, men at det samtidig fremmer udbredelsen af væselhale. Det er derfor nødvendigt at finde andre måder at bekæmpe væselhale på. Kig ud over forsøget med afbrænding og afgræsning af får på Hesselagergård.

7 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 7 Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel I 28 udførte vi 2 forsøg med Reglone i rødsvingel. Forsøgene blev anlagt i marker, der var høstet 1 år forud for 2. års høst. I 29 har vi fulgt op med yderligere 2 forsøg, og i det ene forsøg var vi så heldige, at der var en stor bestand af væselhale. Resultaterne ses i tabel 1. Der var i de 3 forsøg med Maxima udbyttetab ved behandlingen med Reglone. I disse 3 forsøg var bestanden af væselhale lille. I forsøget i Calliope var der en stor bestand, og derfor også merudbytter for at bekæmpe væselhalen. Bedste effekt var ved 1,5 l/ha i december, hvor indholdet af væselhale blev reduceret fra 8, i ubehandlet til,9 (se tabel 2). Forsøgene viser, at Reglone er hård ved rødsvingel, men at væselhale er mere følsom end rødsvingel. Væselhale findes typisk på forpløjninger og i tynde pletter i marken, og her vil man godt kunne acceptere en nedgang i frøudbyttet, hvis væselhalen bliver bekæmpet. Her skal man huske, at ingen bekæmpelse også giver nedgang i frøudbyttet i form af stor frarensning. Vi har endnu ikke udført forsøg i nye udlægsmarker efter høst af dæksæd, men i dette efterår er der anlagt forsøg med Reglone i denne situation. Vi har med udgangspunkt i forsøgene opnået en offlabel godkendelse til anvendelse af Reglone i rødsvingel. I det ene af de to forsøg afprøvede vi midlerne Command og Mais Ter sammen med Stomp. Mais Ter ødelægger rødsvingelen, mens Command er skånsom. Command kan måske være et middel, vi skal arbejde videre med, idet det kan have effekt på nyfremspirende væselhale, og samtidig skåne den etablerede afgrøde. Roundup, Stomp og Reglone I en anden forsøgsplan har vi afprøvet Roundup, Stomp og Reglone i rødsvingel. I 28 havde vi samme forsøg, hvor vi afprøvede Roundup og Kerb. Kerb viste sig imidlertid alt for hård ved rødsvingelen, og derfor skiftede vi denne ud med Stomp i forsøgene 29. Resultaterne ses i tabel 3. Der var ikke i de 2 forsøg Det ene af forsøgene (Maxima) med bekæmpelse af væselhale med Reglone i forskellige doseringer 29. Reglone l/ha Behandlingstidspunkt Tabel 1. Bek æmpelse af væselhale Udb./merudb. (kg/ha) /29 Ubehandlet ,5 sept./okt sept./okt ,5 sept./okt ,75+,75 sept./okt.+ dec./jan ,5 dec./jan dec./jan ,5 dec./jan ,5 Stomp +,2 Command (aug.) 52,5 Stomp + 1 g Mais Ter (aug.) -746 LSD Sort Maxima Maxima Maxima Calliope

8 8 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Tabel 2. Bek æmpelse af væselhale Virkningen af 1,5 l/ha Reglone (til venstre) og 1, l/ha Reglone til højre. I midten ubehandlet. Billede er taget i marts. væselhale af betydning, og derfor kan vi kun få et indtryk af midlernes virkning på rødsvingelen. I forsøg nr. 2 er der dog registreret væselhale ved blomstring, og det ses, at midlerne har reduceret tallet for dækning af jordoverfladen. Roundup har ikke i de 4 forsøg givet signifikante mindreudbytter ved de 3 doseringer. Vi mangler stadig at konstatere, om midlet virker tilstrækkeligt godt på væselhale til, at det kan være en mulighed. Stomp har i mange år været vores bedste bud på et middel til bekæmpelse af væselhale. Midlet skal anvendes inden væselhale spirer frem, og virkningen er ikke langvarig. Derfor har vi prøvet 1, 2 og 3 behandlinger. Der er ingen skade på udbyttet, og der er en indikation af lavere dækning af væselhale i det ene forsøg. Reglone er i dette forsøg udbragt i oktober, hvilket er skånsomt overfor rødsvingel, men desværre også overfor væselhale. Konklusionen er, at vi kan anvende Stomp lige efter høst inden fremspiring af væselhale. Midlet lægger en dæmper på Reglone l/ha Behandlingstidspunkt Indhold af væselhale ( i frø) Ubehandlet,,4,1 8,,5 sept./okt.,,4,1 9,5 1 sept./okt.,,2,1 12,2 1,5 sept./okt.,,3,2 11,3,75+,75 sept./okt.+, 4,1 dec./jan.,5 dec./jan.,,,1 4,7 1 dec./jan.,,1,1 2,3 1,5 dec./jan.,,,1,9,5 Stomp +,1,2 Command (aug.),5 Stomp +,3 1 g Mais Ter (aug.) Sort Maxima Maxima Maxima Calliope fremspiring, men er meget afhængig af jordfugt, og rettidig udbringning. Reglone kan bekæmpe væselhale ved anvendelse i december, men er hård ved rødsvingel. Da væselhale optræder i pletter i marken, typisk på forpløjninger, kan en behandling her med Reglone være formålstjenligt. Der er off-label godkendelse til formålet i doseringen,5 l pr. ha. Roundup i lave doseringer er skånsomt overfor rødsvingel, men vi mangler at vise en effekt på væselhale. Kerb og Mais Ter er ikke brugbare midler. Behandling (kg/l pr. ha) Tidspunkt /29 Fs. nr. 2 (29) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Udb. (kg/ha) Væselhale Fs. nr. 1 Fs. nr. 2 Fs. nr. 1 Fs. nr. 2 dækn.af jord Ubehandlet ,1 Roundup 2/ ,2 Roundup 2/ ,4 Roundup 2/ Stomp 21/ Stomp 21/8 + 2/ Stomp 21/8 + 2/9 + 19/ Stomp + 2 Reglone 21/8 + 2/ LSD ns ns Tabel 3. Bek æmpelse af væselhale

9 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 5 Commutata Trichophylla Rubra rubra 9 Vi har gennem flere år udført forsøg med øgede kvælstofmængder kombineret med vækstregulering i rødsvingel. Resultaterne var så entydige, at vi ikke fandt det nødvendigt at gennemføre yderligere forsøg i 29. Vi har dog som i andre arter vores udbytteforsøg på Dansk Planteforædling (DP) at støtte os til, og resultaterne af disse underbygger den hidtidige praksis. Vi har her gennemført forsøg med 3 x 12 sorter, hvoraf de fleste er nye, men også enkelte gamle. Der er 3 grupper, nemlig Commutata, (uden udløbere), Trichophylla (korte udløbere) og Rubra rubra (lange udløbere). Sorterne er behandlet på 3 måder. Første behandling er 61 kg N pr. ha om efteråret (23. sept.) fulgt op af 5 kg N pr. ha om foråret (1. marts). Næste behandling har fået 2 kg N pr. ha mere om foråret, og endelig er den sidste behandling 2 kg N pr. ha mere om foråret samt behandling med 1, l/ ha CCC +,4 l/ha Moddus den 9. maj. Der har været anvendt ærter som dæksæd, hvilket der skal tages højde for ved vurderingen af kvælstofniveau. Kg råvare/ha Commutata Trichophylla Rubra rubra 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Resultaterne ses i figur 1 og 2. I 29 var det tørt i juni måned, Kg råvare/ha hvor rødsvingelen skulle bestøves, så generelt var der 35 ingen bestøvningsproblemer. I en sådan situation vil merudbyttet 3 for vækstregulering være mindre end i et år, hvor det regner i perioden. Der er dog i alle 3 grupper 25 merudbytte for ekstra kvælstof og vækstregulering, og 2 det er bemærkelsesværdigt, at merudbyttet er størst i 15 sorter uden udløbere, da disse er de mindst kraftige. Som 1 i tidligere års forsøg er der ikke merudbytte for at hæve 5 kvælstofmængden, hvis ikke dette kombineres med vækstregulering. Det Commutata er som i Trichophylla den praktiske Rubra dyrkning rubra i 29 meget høje udbytter, der er høstet, og dette viser også, at 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC forholdene har været optimale. 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel Figur 1. Høstudbytte i rødsvingel på DP (brutto). Der er tildelt gødning efterår (E) og forår (F), samt vækstreguleret. Kg råvare/ha 35 3 Kg råvare/ha Commutata Trichophylla Rubra rubra 5 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Commutata Trichophylla Rubra rubra 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Figur 2. Høstudbytte i rødsvingel på DP (netto). Der er tildelt gødning efterår (E) og forår (F), samt vækstreguleret. Kg råvare/ha 35 I figur 32 ses nettomerudbytterne, og det ses, at der er betaling 25 for ekstra kvælstof og vækstregulering i alle 3 grupper, om 2 end det i rubra rubra kun er med 4 kg frø i overskud. Kg råvare/ha Dette 15 får os dog ikke til at ændre dyrkningspraksis i rødsvingel. 1 Det 4er nødvendigt at vækstregulere i rødsvingel for at sikre 35 5 en ordentlig bestøvning, også i de år hvor det regner meget 3 i blomstringsperioden. I de gode tørre år er der ikke Commutata så 25 store merudbytter, Trichophylla Rubra men rubra det kan stadig betale behandlingen I figur 3 ses 1høstudbytter i enkeltsorter. Det ses, at der er høstet rigtig 5høje udbytter i de dyrkede sorter. Maxima ligger i toppen, men der er faktisk et par stykker af de nye sorter, der ligger højere i forsøgene, så det er ikke sikkert, at Maxima bevarer førerpositionen fremover 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Kg råvare/ha Calliope Calliope Cassanova Cassanova Herald Herald Maxima Maxima Ny sort Ny sort Ny sort 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Ny sort 61 E + 5 F Kg N/ha 61 E + 7 F kg N/ha 61 E + 7 F Kg N/ha +,4 Mod + 1, CCC Figur 3. Høstudbytte i rødsvingelsorter på DP (brutto). Der er tildelt gødning efterår (E) og forår (F), samt vækstreguleret.

10 1 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af fremmede græsser i hundegræs Hundegræs konkurrerer forholdsvis dårligt overfor græsukrudt, og der er kun begrænsede muligheder for bekæmpelse af ukrudtsgræsser i afgrøden. En ensartet og veletableret bestand er en forudsætning for en god hundegræsmark. Men trods dette kan enårig rapgræs være en stærk konkurrent i udlægsfasen og efterhånden som marken bliver ældre, ses blød og gold hejre samt alm. rapgræs. I flere egne af landet er agerrævehale et problem. Mange græsser er svære eller umulige at rense fra hundegræs og specialrensning kan hurtigt betyde stort rensesvind. Plænetyper af almindelig rajgræs kan ikke frarenses. I årets forsøg har der ikke været forekomst af græsukrudt. Der er udført 2 forsøg i 29 med forskellige resultater. I Athos forsøget er der høstet merudbytter for de fleste behandlinger. I Amba forsøget har merudbytterne været negative. I Amba forsøget har der været en fejlkilde, da forsøgsbehandlingerne om foråret er udført med for lav bomhøjde, hvilket har givet skader på afgrøden. Resultaterne efter forårssprøjtningerne i de to forsøg er meget forskellige. - Lexus er brugt i efteråret og produktet ser lovende ud, og har ikke medført afgrødeskade hverken i 28 eller 29. Lexus har god effekt mod agerrævehale og nogen effekt på småt vindaks, enårig og alm. rapgræs. Lexus har i screeningsforsøg på Bramstrup ikke forårsaget synlig skade på hundegræs ved forårsanvendelse, så vi skal arbejde videre med midlet. - Primera er afprøvet med dobbelt dosering af den godkendte off-label dosering, som er på,4 l/ha og de,8 l/ha har betydet signifikant mindre udbytte i de to enkeltforsøg. - Hussar er afprøvet i 2 doseringer om foråret. Hussar har effekt mod enårig rapgræs, vindaks og almindelig rajgræs. I Athos forsøget har Hussar virket stråforkortende, hvilket måske kan være med til at forklare det opnåede merudbytte efter behandling med Hussar. Doseringer over 5 ml/ha Hussar må normalt forventes at kunne skade hundegræs. Hussar er interessant, men skal afprøves igen, inden der kan konkluderes endeligt. - Monitor er afprøvet med en lille dosering på 5 g/ha, og som efter Hussar er udbyttet øget i et forsøg og reduceret i det andet. Produktet bør afprøves igen, før der drages en konklusion. Af de afprøvede midler er Primera Super off-label godkendt med,4 l/ha om efteråret. Behandling (kg/l pr. ha) Tabel. 1: Bek æmpelse af fremmede græsser i hundegræs efterår og forår Behandlings - tidspunkt Udbytte og merudbytte 28 Gns. 29 Gns. 8/ kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Ubehandlet ,1 Lexus 1/ ,2 Lexus 1/ ,4 Primera S 2/11 44,8 Primera S 6/1-8/ ,3 Hussar OD 7/4 1,5 Hussar OD 15/4-21/ ,1 Hussar OD 15/4-21/ ,5 Monitor 15/4-21/ LSD 94 ns 71 5 Antal forsøg Sort Sparta Athos Amba

11 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 11 Forsøgene bliver fulgt med interesse igennem sæsonen. Her ses på græsukrudtsbekæmpelse i engrapgræs Miracle. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs Engrapgræs er en af de arter, hvor vi har de største udfordringer med at få en god frøkvalitet med lavt indhold af andre rapgræsser. I frømarken kan andre ukrudtsgræsser forurene og give konkurrence til engrapgræsset. Det kan være enårigog alm. rapgræs, gold- og blød hejre, væselhale, spildkorn og kvik. Som engrapgræsavler er det vigtigt at holde græsukrudtet nede både i sædskiftet generelt, men også i frømarken. Sker der en opformering af problemukrudt, kan en mark meget let blive uegnet til frøavl af engrapgræs Ved græsukrudtsbekæmpelse i engrapgræs er det en balance at få effekt på græsukrudtet samtidigt med, at afgrøden skånes mest muligt. I efteråret 29 blev Agil off-label godkendt med,12 l/ ha til engrapgræs. Dette giver os mulighed for at starte bekæmpelsen af flere græsukrudtsarter om efteråret. I årets forsøg har græsukrudtsbekæmpelsen generelt kostet udbytte. I tabel 1 ses 2 forsøg med efterårsbekæmpelse af græsukrudt i en 1. års Miracle efter hvidkløver og i en 2. års Compact. I Miracle forsøget var der enårig rapgræs. De afprøvede behandlinger har ikke bekæmpet dette. Til trods for at Hussar OD visuelt har vist en effekt på enårig rapgræs om efteråret, har enårig rapgræs nået at komme sig i foråret. Efter- Tabel 1. Bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs Miracle og Compact 29 Miracle Compact Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Alm. rapgræs Enå. rapgræs Alm. rapgræs Enå. rapgræs Ubehandlet,3,9,2 Hussar OD og 2, Reglone 9/9 15/1,4,6,4 Hussar OD og 2, Reglone 9/9 15/1,3 1,15 Agil og,15 Agil og 2, Reglone 9/9 6/1 15/1,8,8,1,15 Agil 6/1 1,8,15 Agil 13/11,1,8,6,15 Agil og 2, Reglone 6/1 15/1,1,6,6 2, Reglone 15/1,5,6

12 12 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Tabel 2. Bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs Behandling (kg/l pr. ha) Udbytte og merudb. (kg/ha) Gns. 8/ Ubehandlet ,2 Hussar OD og 2, Reglone *) ,4 Hussar OD og 2, Reglone *) ,375 Atlantis OD og 2, Reglone * 13,15 Agil og,15 Agil og 2, Reglone *) ,15 Agil ,15 Agil ,15 Agil og 2, Reglone *) , Reglone *) LSD ns ns Antal forsøg Sort Balin Miracle Compact *) Dosering af Reglone i 28 var 1,75 l/ha årsbehandlingerne kan ikke stå alene, men skal følges op til foråret. Der er en tendens til, at de rene Agil behandlinger har været mest skånsomme, hvorimod Reglone behandlinger i de fleste tilfælde har kostet udbytte (se tabel 2). I Compact forsøget var der alm. rapgræs. Dette er ikke bekæmpet særlig godt, men Reglone har i forskellige kombinationer reduceret alm. rapgræs noget. Alle behandlinger har resulteret i et udbyttetab. Udbytteniveauet i forsøget er under normalt. I tabel 2 ses to års resultater. Tilsvarende forsøg i 28 gav ikke udbyttetab i Balin. Strategiforsøg med bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs Forsøgsarealet er en Balin mark, hvor halmen er afbrændt i starten af september. Resultaterne ses i tabel 3. Udbytteniveauet i forsøget er højt. Der var meget alm. rapgræs i forsøget og alle behandlingerne har reduceret indholdet. Laveste indhold af alm. rapgræs i de led, der er behandlet med Reglone. Der er ikke sikre udbytteforskelle mellem behandlingerne, men der er en tendens til, at Agil har virket hårdere på Balin. Det højeste udbytte, som vel at mærke ikke er signifikant, er opnået, hvor en efterårsbehandling med Hussar er kom- Alm. rapgræs er svært at bekæmpe i engrapgræs. Billedet viser en koloni i engrapgræs, selv om der er behandlet med Reglone i december.

13 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 13 bineret med en vinterbehandling med Reglone og en opfølgende forårsbehandling med Hussar. Er der græsukrudt i engrapgræsmarken, skal det bekæmpes. Oftest skal der flere behandlinger til for at få en tilfredsstillende effekt. Dette vil i mange tilfælde betyde behandlinger efterår, vinter og forår. Bekæmpelse af enårig rapgræs kan begynde med Hussar OD i september. Større forekomst af hejre og spildkorn kan hæmmes med Agil, når engrapgræsset er i god vækst i september/oktober. Denne behandling virker også mod småt alm. rapgræs. Græsukrudt og spildkorn kan bekæmpes med Reglone i december/januar. I foråret følges op med Hussar OD mod enårig rapgræs. Årets forsøg har ikke været entydige, så derfor skal der altid tages udgangspunkt i den enkelte mark, når sprøjtestrategien mod græsukrudt skal fastlægges. Tabel3. Strategiforsøg med bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs 29 Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Alm. rapgr. i renvare Enå. rapgr. i renvare Udbytte og merudb. Brutto Netto kg/ha kg/ha Ubehandlet 2,3, ,15 Agil 22/1 1,1, ,15 Agil +,4 Hussar OD 22/1 1, ,15 Agil +,4 Hussar OD og 2, Reglone 22/1 15/ ,15 Agil +,4 Hussar OD og 2, Reglone og,6 Hussar OD 22/1 15/1 7/4, ,2 Hussar OD og,6 Hussar OD 22/1 7/4 1,8 42 2,2 Hussar OD og 2, Reglone og,6 Hussar OD 22/1 15/1 7/4, ,2 Hussar OD og,15 Agil og,6 Hussar OD 22/1 25/2 7/4 1, LSD 21 Udlæg af engrapgræs i vinterraps Engrapgræs etableres godt i vinterraps, men der er kun få muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Derfor har vi lavet et forsøg, hvor Stomp og Command CS afprøves i vinterraps med udlæg af engrapgræs. Resultaterne ses i tabel 1. En lav dosering af Stomp er skånsom og har reduceret mængden af græsukrudt betydeligt. Command har hæmmet udlægget, værst ved de højeste doseringer. Command bør undgås i udlægsmarker med moderat ukrudtstryk. Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Græsukrudt pl/m 2 Spildkorn pl/m 2 November Kar: -1 Afgrødeskade Ubehandlet 7 15,25 Stomp +,2 Command CS 2/ ,5 Stomp +,2 Command CS 2/ ,25 Stomp +,4 Command CS 2/ ,5 Stomp +,4 Command CS 2/ ,2 Command CS 2/ ,25 Stomp 2/9 6 1 O = ingen skade, 1 = mest skade Tabel 1. Ukrudt i engrapgræs Miracle udlagt i vinterraps 29 April Kar: -1

14 14 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Udlæg af engrapgræs i byg og ærter Forsøget er lavet for at undersøge effekten af forskellige tiltag ved udlæg af engrapgræs i byg sammenlignet med ærter. De tre udlægsmetoder er Byg sået på 12 cm s rækkeafstand Byg sået på 24 cm s rækkeafstand Ærter Dækafgrøderne blev sået først, hvorefter engrapgræsset blev sået i 1,5 cm s dybde med en Nordsteen såmaskine. 11 kg kvælstof til byg er enten placeret ved såning eller 8 kg N er placeret og 3 kg N er bredspredt efter fremspiring af engrapgræsset. Udlæg i ærter giver klart det højeste udbytte sammenlignet med udlæg i byg. Byg sået på 24 cm s rækkeafstand giver bedre udbytte i engrapgræs end byg sået på 12 cm s rækkeafstand. Om kvælstof placeres eller bredspredes i vårbyg har ikke påvirket engrapgræsudbyttet, men 3 kg N pr. ha til ærter har givet et pænt merudbytte i engrapgræs. Hvor afgrøden er dårligst etableret er indholdet af enårig rapgræs højest. Billederne illustrerer tydeligt de opnåede resultater kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led kg/ha (renvare) Led 4 Udlæg i ærter, 12 cm rækkeafstand Udlæg i byg, 12 cm rækkeafstand Udlæg i byg, 24 cm rækkeafstand Led nr. Dækafgrøde Tabel 1. Etablering af engrapgræs Compact i vårbyg og ærter Dæksæd rækkeafstand cm Placeret 22. april Gødningstildeling kg N pr. ha Bredspredt 29. maj Enårig rapgræs pct. i frø Engrapgræs Udbytte og merudbytte kg/ha 1 Ærter Ærter Vårbyg , Vårbyg , Vårbyg 12 11, Vårbyg 24 11, LSD 97 Forholdstal

15 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 15 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel Der er flere arter af græsukrudt, som kan volde problemer i strandsvingel. Strandsvingelfrø er meget varierende i størrelse, og det giver begrænsninger rent renseteknisk, såfremt der er græsukrudt i råvaren. Her ses oftest blød hejre, alm. rajgræs samt andre kulturgræsser som et problem. I frømarken er det specielt arter som alm. rapgræs, gold hejre og spildkorn, der kan være udbyttereducerende. Agil er off-label godkendt i strandsvingel i efteråret med,12 l/ha, og Primera Super er off-label godkendt med,8 l/ha om foråret. I årets forsøg er Agil i forskellige doseringer og på forskellige tidspunkter afprøvet. I 28 lærte vi, at Agil ikke må udsprøjtes i forbindelse med nattefrost.,3 l/ha Agil virker kraftigere på strandsvinglen end den halve dosering. Specielt,3 l/ha i november koster i alle tilfælde udbytte. Hvorimod behandling i januar-februar i en periode uden frost har været skånsom. Forårsanvendelse midt i maj, når strandsvingelen er i strækningsfasen, har været forholdsvis skånsom. Denne sprøjtning kunne blive aktuel for at dæmpe problematiske ukrudtsarter som f.eks. stor forekomst af blød hejre, ligesom der er set effekt på kvik. I 29 blev Agil afprøvet i fodertypen Kora. Umiddelbart ser det ud til, at denne sort er mere følsom og skades mere end plænesorterne. I forsøget med Starlett har de fleste behandlinger givet pæne merudbytter. I dette forsøg var der stor forekomst af alm. rapgræs. Tabel. 2 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel Starlett 29 Behandling (kg/l pr. ha) Behandlings - tidspunkt Alm. rapgræs i analysen Udbytte og merudbytte Brutto Netto kg/ha kg/ha Ubehandlet, ,3 Topik 11/9, ,8 Primera Super 11/9, ,15 Agil 11/9,3 21-3,3 Agil 11/9, ,15 Agil 13/11, ,3 Agil 13/11, ,15 Agil 25/2, ,3 Agil 18/5, LSD 16 Behandling (kg/l pr. ha) Tabel. 1. Bek æmpelse af fremmede græsser i strandsvingel efterår og forår Behandlingstidspunkt Udbytte og merudbytte 28 Gns. 29 Gns. 8/ kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Ubehandlet ,3 Topik 1/ ,8 Primera Super *) 1/ ,15 Agil 1/ ,3 Agil 1/ ,15 Agil 13/ ,3 Agil 13/ ,15 Agil 15/1-25/ ,3 Agil ca. 15/ LSD 99 ns ns Antal forsøg Sort Cochise Kora Galathea Starlett *) Dosering af Primera i 28 var,6 l/ha

16 16 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Udlæg af strandsvingel i vinterraps Strandsvingel etableres godt i vinterraps, men der er kun få muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Derfor har vi lavet et forsøg, hvor Stomp og Command CS afprøves i vinterraps med udlæg af strandsvingel. Resultaterne ses i tabel 1. I dette forsøg er Command og Stomp skånsomt mod udlægget, og samtidigt er græsukrudt og spildkorn reduceret betydeligt. I de højeste doseringer har der været en tendens til, at udlægget er hæmmet lidt, men strandsvingel ser ud til at være ret hårdfør. I et sortsforsøg med strandsvingel høst 29 på Dansk Planteforædling (DP) har alle sorter givet merudbytte for Moddus. Fra ca. 1 kg til 7 kg frø pr. ha for,8 l/ha Moddus. Det gennemsnitlige merudbytte for,8 l/ha Moddus var 45 kg/ha. Figuren viser råvareudbyttet. Frøudbyttet har generelt været meget højt i forsøget, blandt dbytte Udbytte Udbytte kg pr. andet kg haudbytte pr. kg fordi pr. kg ha pr. kg strandsvingelen ha pr. ha var udlagt i ærter. (råvare) (råvare) (råvare) (råvare) (råvare) Behandling (kg/l pr. ha) Tabel 1. Ukrudt i strandsvingel Kora udlagt i vinterraps 29 Behandlingsdato Græsukrudt pl/m 2 Spildkorn pl/m 2 Afgrødeskade November Kar: -1 April Kar: -1 Ubehandlet 1 9,25 Stomp +,2 Command CS 2/9,5 Stomp +,2 Command CS 2/9 1 2,25 Stomp +,4 Command CS 2/ ,5 Stomp +,4 Command CS 2/ ,2 Command CS 2/9 2,25 Stomp 2/9 4 3 = ingen skade, 1 = størst skade Moddus og kvælstof til strandsvingel Udbytte 4 kg pr. ha (råvare) Merudbyttet for ekstra kvælstof udover 162 kg N/ha + ærternes forfrugtsværdi varierer fra sort til sort. Kora, som er en fodertype, gav det største merudbytte for Moddus, men til gengæld mindre udbytte for mere kvælstof. Modsat gav plænetypen Kontiki det største merudbytte for ekstra kvælstof, hvor afgrøden samtidig havde fået Moddus. 5 Filippa Filippa Filippa Filippa Filippa Kontiki Kontiki Kontiki Kontiki Kontiki Venazio Venazio Venazio Venazio Venazio Cochise Cochise Cochise Cochise Cochise Kora Kora Kora Kora Kora N Filippa Standard Standard Standard Standard+ Kontiki Standard+ Moddus Standard+ Moddus Standard+ Moddus Moddus Standard Moddus Venazio Standard + Moddus+ Standard + Standard Moddus+ + Ekstra + Moddus+ + Moddus+ NEkstra Cochise NEkstra NEkstra N N Kora Høstudbytte i strandsvingel på DP. Standardbehandling: 42 Standard+ kg N/ha Moddus d. 23/ Standard kg N/ha + Moddus+ d. 1/3. Ekstra Moddus: N,8 l/ha d. 18/5. Ekstra N: 2 kg N/ha ekstra d. 1/3.

17 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 17 Monitor i almindelig rajgræs. Parcellen til højre har fået 2 g Monitor 22. april 29. Billedet er taget i efteråret 29. Bekæmpelse af græsukrudt i almindelig rajgræs Græsukrudt bliver et større og større problem generelt i sædskifterne, og dermed også i rajgræsmarkerne. Kvik er naturligvis et problem, men her er der gode muligheder for bekæmpelse forud for udlæg. Enårig rapgræs optræder ofte, og her har vi gode resultater med bekæmpelse i dæksæden med DFF. I selve frøafgrøden har vi mulighed for at bekæmpe alm. rapgræs og vindaks med Primera Super, som er off-label godkendt. Ukrudtsarter, som vi ikke kan gøre noget ved kemisk, er gold og blød hejre, hvoraf især blød hejre er et rensemæssigt problem. Middel***) Dosis g/l pr. ha Udbytte/merudbytte (kg/ha) Græsukrudt fs. nr Gns. 29 Vindaks *) Alm. rapgr. **) Blød hejre *) Ubehandlet Monitor Monitor Monitor Atlantis, Atlantis, Lexus Lexus LSD ns ns ns Sort Esquire Maurice *) Planter pr. m 2 15/6 **) dækning af jord 15/6 ***) behandlet ultimo april Tabel 1. Græsmidler i almindelig rajgræs

18 18 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Vi har tidligere observeret, at Monitor ikke skader rajgræs synligt, og derfor var det oplagt at afprøve dette middel i udbytteforsøg. Resultaterne ses i tabel 1. Der er i to forsøg afprøvet 3 doseringer af Monitor, nemlig 4, 8 og 12 g. Midlerne er udsprøjtet sidst i april. Det ses, at der ikke er udbyttenedgang ved de anvendte doseringer. I det ene forsøg var der en bestand af vindaks, som er reduceret væsentligt ved anvendelse af Monitor. Også almindelig rapgræs er reduceret i mindre grad. Blød hejre er vanskeligt at vurdere virkningen på, da denne art optræder meget ujævnt over arealerne, og derfor ikke behøver at have været til stede i alle parceller. Vi må dog antage, at Monitor vil være effektiv mod blød og gold hejre. Atlantis er med og har ikke givet nogen voldsom påvirkning af rajgræsset. Atlantis indeholder Hussar, som er specielt godt mod rajgræs, så vi skal lige se nogle flere resultater, før vi konkluderer for meget på dette middel. Lexus, ved vi fra andre observationer, er meget skånsomt mod de fleste frøarter, og også i dette forsøg er der ingen skade. Midlet er meget smalspektret, og er derfor ikke så relevant. Vi kan dog se, at det har en effekt på almindelig rapgræs. Lexus er god mod agerrævehale, men almindelig rajgræs dyrkes generelt ikke i de områder, hvor agerrævehale er mest udbredt, så indtil videre er midlet ikke så relevant. Agerrævehale kan også bekæmpes med Primera Super, som er godkendt i rajgræs. Vi gentager forsøget i 21, og håber så at resultaterne kan bane vej for en off-label godkendelse til Monitor. Monitor har også en effekt på kvik, og i parceller på Bramstrup, hvor der var stor forekomst af kvik, afprøvede vi i 29 midlet. Der blev behandlet med 1 og 2 g Monitor i april, og der var en synlig effekt på kvikken vurderet Kg råvare/ha efter 25 høst i efteråret 29. Dette gør ikke midlet mindre interessant. Ingen af de afprøvede midler er godkendt i almindelig rajgræs. 15 Forsøg med almindelig rajgræs på Dansk 1 Planteforædling 5 Vi har i flere år gennemført forsøg med kvælstof og vækstregulering i almindelig rajgræs. I 29 har vi på Dansk Planteforædling (DP) resultater, der er på linie med det, vi har set i forsøgene i På DP afprøves de nye sorter for frøgivende evne, og samtidig afprøver vi, hvordan de reagerer på forskellige dyrkningsmæssige tiltag. Ud over de nye sorter har vi også enkelte velkendte sorter med til sammenligning. 2 I almindelig rajgræs kører vi en standardbehandling med Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 13 kg N /ha. En behandling med 157 kg N /ha + vækstregulering, og endelig en behandling, hvor vi også behandler mod 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. svampe. Vi har i plænesorterne haft to forsøg med hver 12 sorter, mens vi i fodersorterne har haft et forsøg med diploide sorter, og et forsøg med tetraploide, begge med 12 sorter. Med hensyn til kvælstofniveauet skal nævnes, at der er brugt Kg råvare/ha Kg råvare/ha Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Figur 1. Høstudbytte i almindelig rajgræs plænesorter på DP (brutto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kg råvare /ha Fs. Nr.1 Fs. Nr.2 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Figur 2. Høstudbytte i almindelig rajgræs plænesorter på DP (netto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kg råvare /ha Kg råvare /ha Kg råvare/ha

19 Produktionsdata og FrøavlsForsøg ærter som dæksæd, så der må regnes med, at disse også har produceret lidt kvælstof. Fs. Resultaterne Nr.1 ses i figurerne. Fs. Nr.2 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Som i de tidligere forsøg er der merudbytte for en kombination af ekstra kvælstof og Moddus. Også behandling af svampe har givet merudbytte. Nettomerudbyttet er beregnet ud fra en frøpris på 5 kr., og det ses, at der er betaling for behandlingerne. I fodersorterne er der også merudbytte for behandlingerne, Diploide Tetraploide men det er på et lidt lavere niveau, og kan kun lige netop betale for behandlingen. I et tørt år som 29, vil man ikke på 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. forhånd forvente et stort merudbytte for vækstregulering, så resultaterne er lidt overraskende. Der er ikke i nogen af sorterne observeret kraftige rust- eller meldugangreb, og merudbytterne for svampebekæmpelse er også derefter. Kg råvare/ha Diploide Tetraploide 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Kg råvare/ha Diploide Tetraploide 13 N 157 N +,8 Moddus 157 N +,8 Moddus +,25 Fol. +,25 Ami. Figur 3. Høstudbytte i almindelig rajgræs fodersorter på DP (brutto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kvælstof Kg råvare/ha og vækstregulering i almindelig 25 rajgræs Calibra 2 På Bramstrup 15 anlagde vi i efteråret 28 et forsøg med Calibra udsået i renbestand. Forsøget blev udsået relativt sent, nemlig 1 d. 15. september. De 3 kg N i efteråret blev tildelt d. 16. september. I foråret blev der gødet d. 18. marts. Vækstreguleringen 5 blev udført d. 19. maj. Der blev høstet d. 29. juli under gode høstforhold. Uden vækstregulering Diploide er der merudbytte Tetraploide ved at hæve kvælstoffet 13 N 157 til N 13 +,8 kg Moddus N pr. ha, 157 N men +,8 Moddus derudover +,25 Fol. er +,25 der Ami. ikke nævneværdigt merudbytte. Der er ikke merudbytte for at tildele 3 kg N pr. ha om efteråret. Vækstregulering med Moddus giver et stort merudbytte på 185 kg/ha ved N om efteråret, og 261 kg/ha ved 3 N om efteråret. Det er et bemærkelsesværdigt stort merudbytte i et forholdsvis tørt år. Det falder dog godt i tråd med tidligere års forsøg, hvor der var merudbytte for at give ekstra kvælstof, når der samtidig blev vækstreguleret. Figur 4. Høstudbytte i almindelig rajgræs fodersorter på DP (netto). Der er gødet d. 1/4. Moddus er tildelt d. 2/5, og der er svampebehandlet d. 1/6. Fol. = Folicur, Ami. = Amistar. Kvælstof og vækstregulering til almindelig rajgræs Calibra Kg N/ha Vækstreg. Moddus Udbytte/ merudbytte Lejesæd ved høst Efterår Forår l/ha Kg/ha , , LSD 129

20 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Screening af græsmidler i frøgræs på Bramstrup Et overblik over screeningsforsøget på Bramstrup 29. Græsukrudt er et stigende problem i sædskiftet og dermed også i frøgræsmarkerne. Der er flere gode græsmidler i markedet, og flere af disse har meget selektive virkninger overfor forskellige græsarter. Derfor er det oplagt at afprøve midlerne i vores frøgræsarter for at se, om der er nogle af midlerne, der tåles af afgrøden, og samtidig kan løse et ukrudtsproblem. I 29 har vi på Bramstrup haft parceller med de fleste af vore frøarter som 2. års arealer. Vi har behandlet på tværs af disse med forskellige græsmidler. Der er behandlet d. 22. april med de doseringer, der ses i tabellen. Formålet med screeningerne er at finde ud af, hvilke midler der evt. kunne være en ide i at arbejde videre med forsøgsmæssigt. Et middel som Grasp er godt mod flyvehavre. Det angives også, at det har en vis effekt på almindelig En parcel engsvingel der er behandlet med Topik i foråret og er kraftigt skadet rapgræs og vindaks. Vi ser ingen skader i engrapgræs, så måske kan det være nyttigt at arbejde videre i denne art mod almindelig rapgræs. Primera Super skader ikke almindelig rajgræs, men vi har allerede en off-label på denne anvendelse. Den skader heller ikke ital. rajgræs, hybridrajgræs og rajsvingel, så måske skal vi have udvidet off-label godkendelsen til disse arter. Monitor skader ikke almindelig rajgræs, og vi har derfor igangsat forsøg med Monitor i almindelig rajgræs mod vindaks, almindelig rapgræs og kvik. Hussar i en dosering på,5 l/ha har ikke skadet hundegræs. Også her er der forsøg i gang. Screening af græsmidler i frøgræs på Bramstrup Middel Ubeh. Grasp Primera Topik Lexus Monitor Hussar OD Atlantis Agil Fokus Fus. Max Dosering (g/l pr. ha),5 1,4 1 12,5, ,5 1,5 Alm. rajgræs Rødsvingel Stivbladet svingel 1 3 Strandsvingel Engsvingel Hundegræs Engrapgræs Ital. rajgræs Hybridrajgræs Rajsvingel Timote Afgrødeskade, -1 (1=helt skadet). Alle behandlinger er foretaget den 22. april

21 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 21 Topik er et middel, der skader alle arter bortset fra rødsvingel og stivbladet svingel, når det anvendes om foråret. Derfor er der ikke muligheder i dette, men afprøvninger i efteråret har været mere lovende i f.eks strandsvingel. Lexus skader ingen af arterne i foråret. Midlet er imidlertid meget smalspektret, og er vel egentlig kun aktuelt i hundegræs, hvor en bekæmpelse af agerrævehale om foråret vil være en ny mulighed. Fokus Ultra og Fusilade Max i doseringen 1,5 l/ha er sammenlignet med Agil i doseringen 1 l/ha. Det ses, at Agil i denne dosering virkningsmæssigt er på niveau med de 2 andre midler, og derfor kan gå ind og erstatte disse til bekæmpelse af grove græsser i rødsvingel, hvis de skulle forsvinde fra markedet. Agil er jo godkendt i flere arter om efteråret i en lav dosering (,12 l/ha) mod f. eks. spildkorn, men det er en helt anden sag. At midlerne kan tåles af en afgrøde om foråret er ikke ensbetydende med, at det samme middel kan bruges om efteråret og omvendt. F. eks. er Primera Super godkendt i hundegræs (off-label) om efteråret, mens den er ødelæggende for hundegræs om foråret. Høstdemonstration på Siøgård 29 I 29 blev der afholdt en høstdemonstration i rødsvingel Maxima på Siøgård på Fyn. Demonstrationen var arrangeret af DLF-TRIFOLIUM i samarbejde med Centrovice og Frøavlerforeningen Fyn. Datoen d. 9. juli var sat 3 uger før arrangementet, men kom til at holde stik. En byge kl. 1 og endnu en kl var tæt på at aflyse arrangementet, men det gik. Der var et pænt fremmøde på mindst 125 frøavlere. Der blev kørt med 3 maskiner. En Case IH Axial Flow fod og en MF Cerea 7278, 25 fod. På disse 2 maskiner blev der på 5 forskellige indstillinger målt udbytte og spild. Desuden deltog en John Deere 976, som desværre måtte udgå på grund af tekniske problemer. På selve høstdagen faldt der en smule regn om formiddagen, så afgrøden var lidt klam og ikke for moden. Der var 19 vand i det høstede frø. De forskellige indstillinger ses i tabel 1, og resultaterne i tabel 2. Rystermaskinen, en 25 fods MF Cerea 7278 har en grundindstilling tæt på det optimale. En forøgelse af hastigheden med 5 har givet 2 kg mindre udbytte, et større spild og en forøget svindprocent (A2). At det opsamlede spild ikke er 2 kg, kan skyldes, at det resterende sidder i halmen. En forøgelse af luften på soldene med 15 (A3) har ikke givet væsentlige ændringer. En sænkning af cylinderhastigheden på 2 (A4) giver øget udbytte, lavere rumvægt, mindre spild og lidt større svind. Endelig har en åbning af soldene (A5) givet det højeste udbytte, det laveste spild, men et lidt forøget rensesvind. Generelt viser resultaterne, at der ved høst af rødsvingel skal godt med luft på soldene, ikke for høj cylinderhastighed og pænt åbne solde. Resultaterne fra rotormaskinen, en 35 fods Case IH Axial- Flow 912, viser, at der høstes med en markant højere rumvægt, og et større spild. Grundindstillingen (B1) giver 353 Høstdemonstration i rødsvingel Maxima på Siø 29.

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009

Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009 xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg 28/29 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 28 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel med Hussar OD 5 Kvælstof til Rødsvingel 6 Blanding

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse Planteavlsnyt Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse 21. marts. 2016 Gefion Heldigvis er langt de fleste vintersædsmarker ukrudtsbehandlede med god effekt i efteråret. Er markene behandlet i efteråret

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Effekter på rajgræs-arter 6 fs. 2001 Ubehandlet 3 Boxer Optællinger undervurderer effekten af de moderne ukrudtsmidler,

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab

Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab Hvordan undgår vi i Danmark engelske tilstande med resistente agerrævehale? Ved Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab tt@patriotisk.dk Udfordringerne i UK er enorme! If you can t control your Blackgrass

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 Hussar Plus OD - NYHED - mere sikker og effektiv græsukrudtsmidlet der samler alle styrker i en Prosaro, Proline Xpert og Proline en stærk familie Folicur Xpert den bedste

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Hussar PLUS OD Ny og stærkere

Hussar PLUS OD Ny og stærkere Konsulenttræf 2016 Hussar Plus - nyhed Bedst fra start med Cossack Økonomisk optimering af fungicidstrategier Proline Xpert - nyhed Vækstregulering i korn med Cerone Raps FolicurXpert 1 Hussar PLUS OD

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

Oktober-November 2009 nr. 2

Oktober-November 2009 nr. 2 98. årgang 2009 Oktober-November 2009 nr. 2 En familie med frøavl Agromek vi er med Høsten 2009 Frøavlsforsøg Syrien et restriktivt land DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark Hovedkontor Ny Østergade 9,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Grøn Viden. Langstakket væselhale en ny ukrudtsart i Danmark. Kamilla J. Fertin & Solvejg K. Mathiassen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Langstakket væselhale en ny ukrudtsart i Danmark. Kamilla J. Fertin & Solvejg K. Mathiassen. Markbrug nr. Grøn Viden 1 Langstakket væselhale en ny ukrudtsart i Danmark Kamilla J. Fertin & Solvejg K. Mathiassen 2 Langstakket væselhale er i de seneste år blevet et stigende problem i frøgræsmarker. Mest udbredt

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Korn- og gødningsmarkedet

Korn- og gødningsmarkedet Plantenyt nr. 8 den 8. marts 2016 - Korn- og gødningsmarkedet - Ukrudtsbekæmpelse vinterhvede - Ukrudt i ærter og konservesærter - Rettelse- vækstregulering i vintersæd - Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs Korn-

Læs mere

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM.

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. Fredericia, den 20. august 2015 Ghita C. Nielsen, Marian D. Thorsted, Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. EMNER Græsukrudt

Læs mere

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Disposition Baggrunden for at afprøve VERSUS til Aftenkongressen Ny udbyttefremgang Noget om

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Konsulenttræf sæson 2014

Konsulenttræf sæson 2014 Konsulenttræf sæson 2014 AGENDA Cossack - nyt bredt og robust ukrudtsmiddel Proline og Prosaro er nr. 1 i korn Biscaya førstevalg i raps MaisTer grundstenen mod ukrudt i majs 1 Cossack OD Effektivt Ganske

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere