Indvandring, civilsamfund og demokrati i Danmark med udblik til Sverige. Flemming Mikkelsen

Transkript

1 Indvandring, civilsamfund og demokrati i Danmark med udblik til Sverige af Flemming Mikkelsen

2 Transnational identitet under forandring Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark

3 Indvandrerorganisationer Kilder: Indenrigsministeriets støtte til drift af indvandrerforeninger ( ) Fremmedarbejderbladet ( ) Tidsskrifter og blade om indvandrere og flygtninge Tidligere registreringer af indvandrerorganisationer Andre kildetyper

4 Model til forklaring af indvandrernes sociale, religiøse og kulturelle mobilisering Sociokulturel homogenitet Intra- og interorganisatoriske diffusionsprocesser INDVANDRING Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering Transnationale processer Internationale relationer Staten Dominerende Nationale aktører

5 Nogle udviklingstræk

6 Et første overblik Nyoprettede indvandrerorganisationer

7 Indvandrerorganisationer - hovedtyper (nyoprettede i %) Total Antal i alt Etno-national organisation 60,0 71,2 53,2 74,8 67,8 70,4 54,9 32,4 64,7 455 Multinational/etnisk organisation 20,0 21,2 8,5 10,2 11,0 9,3 26,2 24,3 14,5 102 Centralorganisation 10,0 3,8 2,1 2,4 1,4 3,7 3,3 2,7 2,8 20 Paraplyorganisation 2,1 2,4 0,7 2,5 2,5 5,4 2,0 14 Solidaritets/venskabsforening 10,0 3,8 34,0 10,2 19,2 14,2 13,1 35,1 15,9 112 Total Antal organisationer

8 Organisationstyper (nyoprettede organisationer) Hjemstavnsforening Værested/klub Kulturforening Faglig organisation Religiøs organisation Ungdomsforening Kvindeforening Idrætsklub Seniorforening Politisk organisation Andre organisationstyper Total

9 Eksisterende organisationer

10 Indvandrerorganisationernes etno-nationale sammensætning (eksisterende organisationer i %) Etno-national gruppe Tyrkisk 11,1 16,8 16,1 16,6 Kurdisk-tyrkisk 3,2 4,8 4,0 3,6 Kurdisk 2,9 2,5 Pakistansk 15,9 13,5 9,0 7,5 Jugoslavisk 17,5 8,6 2,5 1,8 Eksjugoslavisk 3,4 5,8 Arabisk 3,2 1,4 2,7 4,5 Iransk 1,6 2,4 4,9 2,9 Vietnamesisk 1,6 4,3 2,7 2,0 Palæstinensisk 1,6 1,9 2,0 1,9 Marokkansk 3,2 1,4 1,8 2,3 Chilensk 6,3 3,4 0,7 0,5 Afrikansk 4,8 10,5 7,5 5,7 Indisk 2,9 2,5 2,0 Somalisk 0,5 4,7 7,2 Tamilsk 4,0 3,6 Irakisk 2,4 2,1 Anden etno-national oprindelse 7,8 17,5 11,2 12,5 Multinationale/etniske 22,2 10,1 15,0 15,0 Total Antal organisationer

11 Dansk deltagelse i indvandrerorganisationer (nyoprettede organisationer) Antal Organisationer med dansk deltagelse Procent af samtlige organisationer , , , , , , , ,7 Total ,6

12 Differentiering af foreningsstrukturen Flere og større indvandrerforeninger Foreningernes alders- og kønsprofil (flere børn og unge; flere kvinder) Flere rene kvindeforeninger og ungdomsforeninger Flere politiske foreninger Flere religiøse/muslimske foreninger Demokratisering af foreningsstrukturen Mere aktive politisk-religiøse foreninger/grupper

13 Kollektive protester: Nationale og internationale protestbegivenheder med deltagelse af indvandrere og flygtninge Nationale protes tbegivenheder Internationale protes tbegivenheder Kilde: Jf. figur 11-1.

14 Et indvandrerbaseret civilsamfund: fire nøglebegreber Transnational Introvert Ekspressivt Alliance

15 Politiske indvandrerorganisationer

16 Nyoprettede og eksisterende politiske organisationer An ta l o rg a n isa tion e r N yo p re tte d e E ksiste ren d e

17 Politiske organisationers etno-nationale tilhørsforhold Politiske organisationer Tyrkiske 9 Kurdisk-tyrkiske 20 Iranske 12 Pakistanske 11 Afrikanske 11 Chilenske 8 Kurdiske 8 Eksjugoslaviske 7 Palæstinensiske 5 Irakiske 5 Tamilske 4 Multietniske foreninger og solidaritetsorganisationer 43 Anden etno-national oprindelse 18 Total 161

18 De politiske indvandrerorganisationers nationale orientering Antal ny oprettede o rganisa tioner A flæg g er af e kste rn o rga nisa tio n In dire kte a flæ gg er Orien te re t mo d D an m a rk Orie ntere t m od forh old i h je m lan d et Orie ntere t m od D an m a rk o g hje m la nd e t

19 Paraplyorganisationer Gæstearbejdernes Fællesråd i Danmark (GFR) senere Indvandrernes Fællesråd i Danmark (IFD), København, 1976-ca.1995 (national) Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark (IND-sam), København, (national) Indvandrercentre i Århus, 1983-ophørt (regional) Anti-Diskriminations Forbund (IDFAD), Århus, (regional, national) Internationalt Kulturcenter (IKC), Århus, (regional) Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal (POEM), København, (national) De Etniske Minoriteters Landsorganisation (ELO), København, (national) IndvandreNet, Århus, (regional) Dansk Muslimsk Union (DMU), København, (national) Muslimernes Fællesråd (MFR), København, (national)

20 Religiøse indvandrerorganisationer Muslimske organisationer Politisk-islamiske organisationer

21 Nyoprettede og eksisterende religiøse organisationer An ta l o rg a n isa tion e r N yop re tte d e Eksistere n de

22 1. Generation muslimske organisationer ca : Statssponsorerede islamiske organisationer Det Islamiske Kulturcenter: Stiftet i 1971 som et samarbejde mellem den marokkanske, saudiske, ægyptiske og den libyske ambassade i Danmark, siden hen har også den pakistanske ambassade sluttet sig til den honorære komite. Al-Da wa al-islamiya: Stiftet 1972 i Libyen og har også siden været aktiv i Danmark. Rabitat al-alam al-islami (Den Muslimske Verdensliga): Stiftet 1962 i Saudi Arabien med hovedsæde i Mekka og aktiv i Danmark siden Islamisk Ungdomsforbund (Valby): Aktiv i Danmark fra omkring 1977 og tilknyttet det kuwaitisk finansierede International Islamic Federation of Student Organizations dannet i Den Islamiske Forening (Dansk Islamisk Forening): Aktiv i Danmark fra omkring 1980 og støttedes af Kuwaits ministerium for religiøse anliggender. Diyanet (Direktoratet for Religiøse Anliggender): Oprettet 1924 i Tyrkiet og aktiv i Danmark siden 1981 via den tyrkiske ambassade.

23 2. Generation muslimske organisationer siden 1980: Transnationale muslimske organisationer Navn Stiftet (år, land) Hovedsæde i Europa Süleymancibevægelsen 1930 erne: Tyrkiet Minhaj ul-quran (På Koranens Vej) Aktiv i Danmark fra Tilknyttede organisationer i Danmark Tyskland: Køln 1980 Den Islamisk-Tyrkiske Kulturforening 1980: Pakistan (Lahore) England 1982 Women Youth League/ Muslim Youth League (1986); Muslimer i Dialog (2003 udbrydergruppe) The Muslim Institute 1974: Pakistan England: Bradford Tabligh-I Djama at 1926: Indien/Pakistan England: (Tabligh bevægelsen) Dewsbury Milli Görus (Sammenslutningen af Muslimske Indvandrer Foreninger, DMGT) ISRA-Denmark Ahbash (Association of Islamic Charitable Projects, A.I.C.P.) Hizb ut-tahrir (Frihedspartiet) Al Aqsa 1969: Tyrkiet (Frelsespartiet) Tyskland: Køln Foreningen af Studerende Muslimer (1988); Islamisk Info & Foredrag (2002); 1985 Mange Ungdoms- og kulturforeninger ( ); Islamiske friskoler; Studerendes Internationale Fællesorganisation (1997) 1989 International islamisk hjælpeorganisation 1930 erne: Libanon 1990 Islamisk Forening for Velgørende Projekter; Islamisk Center for Europæiske Lande; muslimske friskoler 1950 erne: Mellemøsten England 1994 International hjælpe organisation: Palæstina Tyskland 1999

24 3. Generation muslimske organisationer siden 1995: Dansk-islamiske organisationer Det Islamiske Trossamfund i Danmark (1995) Det Islamiske Forbund i Danmark (1998) Islamisk Råd (2000) Muslimernes Landsorganisation (2002) Islamisk Informations Center (2002) Foreningen for Moské og Islamisk Kulturcenter i Århus (2002) Dansk Islamisk Begravelsesfond (2003) Dansk Islamisk Råd (2003) Demokratiske Muslimer (2006) Muslimernes Fællesråd (2006)

25 4. Generation muslimske organisationer siden 1993: Dansk-islamiske ungdomsorganisationer Organisationen for Pakistanske Studerende og Akademikere, OPSA (1993) Hizb ut-tahrir (1994) Islamic Student Organization, ISO (1995) Frie Forenede Muslimers Bevægelse, FFMB (1997) Muslimsk Ungdom i Danmark, MUNIDA (2000) Forum for Kritiske Muslimer (2001) Muslimernes Landsorganisation, MLO (2002) Muslimer i Dialog (2003)

26 Muslimske organisationer i Danmark: Spredningsmønstre Transnational National Centralt Vertikale bureaukratier 1: statssponsorerede religiøse organisationer 3: dansk-muslimske organisationer Decentralt Horisontale netværk 2: transnationale muslimske bevægelser 4: dansk-islamiske ungdomsbevægelser

27 Hvem der på vegne af etniske minoriteter har fremsat krav (pct) Multietniske og nationalt baserede paraplyorganisationer Religiøse organisationer Andre multietniske organisationer Venskabsforeninger Nationalt baserede etno-nationale organisationer Lokalt baserede organisationer Ingen navngivne organisationer I alt N Kilde: Togeby (2003: 141). Anmærkning: Der kan optræde flere organisationer i forbindelse med den enkelte begivenhed.

28 Udblik til Sverige

29 Forudsætninger De svenske folkrörelser (afholdsbevægelsen, de frikirkebevægelsen, arbejderbevægelsen) Det korporative svenske samfund Den store finske indvandring Den omfattende indvandring fra tredjeverdens lande til Sverige sammenlignet med Danmark

30 Den svenske indvandrerpolitik 1974: Invandrarutredningens slutbetænkning: Jämligkhet, Valfrihet och Samverkan (multikulturalisme) 1997: Sverige, framtiden och mångfalden från invadrarpolitik till integrationspolitik

31 Etno-nationale organisationer i Sverige 1983 og 2002 Antal rigsforbund som modtager bidrag fra Integrationsverket Antal lokalforeninger i de bidragsberettigede forbund Medlemstal Antal rigsforbund iflg. Immigrantinstitutet Antal lokalforeninger iflg. Immigrantinstitutet Ca. 50 Ca. 80 Ca. 900 Ca

32 Rigsforbundenes virksomhed Rigsforbundene skulle understøtte indvandrernes kulturbevarende og hjemlandsrelaterede funktion, mens den politiske og religiøse funktion skulle nedprioritere På den ene side transformeres, assimileres og standardiseres indvandrernes kultur og politiske udtryk så det passer til det svenske samfund. På den anden side defineres individuelle etniske og kulturelle grupper som kulturelt unikke og organisatorisk separate fra hinanden (Dahlstedt 2003 og indirekte Schierup 1991)

33 Det muslimske civilsamfund En opblomstring af det muslimske foreningsliv i slutningen af 1980-tallet i nært samarbejde med de traditionelle svenske folkrørelser Opbygningen af muslimske rigsforbund under 1990-tallet og 2000-tallet Samtidig satte det ind med en betydelig vækst i antallet af: Moskeer, ungdomsorganisationer, studenterorganisationer, studieforbund, kvindeorganisationer, friskoler, rettighedsorganisationer, fredsorganisationer, bistandsorganisationer, etc.

34 Medspillere og modspillere Statens styre og kontrol Terrortruslen Antimuslimske tendenser

35 Det muslimske civilsamfund ifølge Omar Mustafa Det muslimske civilsamfund er en bevægelse i hastig udvikling Det muslimske civilsamfund er en ung bevægelse

36 Slutbemærkning Indvandring, civilsamfund og demokrati