Demenskoordinatoren i en hverdag mellem teknologi, faglighed og forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demenskoordinatoren i en hverdag mellem teknologi, faglighed og forandring"

Transkript

1 Konferencerapport: Demenskoordinatoren i en hverdag mellem teknologi, faglighed og forandring Demenskoordinatorernes 14. årskursus september 2007 Hotel Nyborg Strand Udarbejdet af: Journalist Steen Kabel Socialinform Layout: Lise Sørensen DKDKs sekretariat

2 Teknologi, faglighed og forandring Velkomst ved formand Inge Carlskov, DKDK Kommunalreformen er nu en realitet. Kommunerne er lagt sammen. Opgaver er flyttet fra amterne til kommunerne. Og borgernes forventninger til kommunernes service og tilbud er meget store. Men det er manglen på kvalificeret arbejdskraft også. Og det er en stor udfordring for alle os, der arbejder med demensramte og deres pårørende. Med disse ord indledte formand Inge Carlskov DKDKs årskursus for demenskoordinatorer i Danmark. I år havde bestyrelsen valgt at sætte fokus på demenskoordinatorernes egen rolle i de nye kommuner, fordi de har fået nye rammer at udføre arbejdet under. Mange af demenskoordinatorerne har fået nye kollegaer og nye arbejdsvilkår. Andre arbejder i de samme organisationer som tidligere, men med mange flere og nye opgaver. Fælles for os alle er, at grundlaget for vores daglige arbejde er forandret efter gennem-førelsen af kommunalreformen. Spørgsmålet er, hvordan vi fastholder og udvikler kvaliteten af indsatsen for de demente borgere og deres pårørende, når så mange opgaver hele tiden presser sig på i hverdagen, og de økonomiske muligheder er så begrænset, som de er i øjeblikket i kommunerne. Det er de problemstillinger, vi vil beskæftige os med i de kommende tre dage, fastslog formanden afslutningsvis i sin velkomst og åbnede dermed det 14. årskursus i træk. 2

3 Hovedoplæg Der skal være mening med arbejdet Foredrag af professor og dr. Phil. Ole Fogh Kirkeby, Copenhagen Business School Ledere skal lede dem, der skal lede sig selv. Men demenskoordinatorerne har den særlige opgave at lede dem, der skal lede dem, der ikke kan lede sig selv. Og det er stor udfordring, sagde professor Ole Fogh Kirkeby indledningsvis i sit foredrag om vidensledelse i en ny offentlig dagsorden. Operationelle fællesskaber Det karakteristiske for demenskoordinatorernes opgave er, at de skal sikre, at mange eksperter skal arbejder sammen i den konkrete sag. Det stiller krav om, at demenskoordinatorerne får skabt nogle team, som kan udnytte hinandens faglige viden og erfaringer i et konstruktivt samspil. Det er dét, professoren kalder at lede operationelle fællesskaber. - Her drejer det sig om at kunne styre en række eksperter, som har hver deres faglighed og faglige dagsorden og få dem til at spille sammen til glæde for borgeren. Kunden skal i centrum, og det kræver, at aktørerne udviser en respekt for hinanden i samarbejdet og har fokus på det fælles mål. Det er også det, vi kalder intimledelse. Det vil sige, at den enkelte aktører i team også kan lede sig selv, sagde han. med til at sikre, at medarbejderne har det på den måde. - Medarbejderne skal ikke bare gå på arbejde for pengenes skyld. De skal kunne se en mening med det, de laver. Ellers bliver de maskiner, som servicerer en organisation. De kommer til at gemme sig bag en maske, og derved bliver de aldrig committet til den opgave, de skal udføre, pointerede Ole Fogh Kirkeby og tilføjede: - Derfor er det også vigtigt, at lederen har en anerkendende tilgang til sine medarbejdere. De har brug for at få at vide, at de er på rette vej. Og hvis de skal tro på det, kræver det, at de har fuld tillid til deres leder. Frihed En vigtig ledelsesmæssig opgave er at give medarbejderne frihed til, at de selv kan forme deres arbejde. Det gør nemlig, at de i højere grad identificerer sig med jobbet. - Langt de fleste medarbejdere kan selv og Skal brænde for idéen At skabe ledelse gennem værdier handler om at få andre mennesker til at tro på det, man selv tror på. - Lederens fornemste opgave er at få medarbejderne til at brænde for en idé. Brænde for den ide, som ens arbejde er funderet i. De skal ikke bare brænde for noget tilfældigt. De skal brænde for det arbejde, som de udfører til dagligt. Og det er lederens opgave at være 3

4 vil selv. Og lederen skal give dem tid og rum til, at de kan være med til at definere indholdet i deres eget arbejde. Hvis de får den mulighed, er der meget stor sandsynlighed for, at de også udfører det i praksis, fordi de så bedre kan se en mening med det, de skal lave. - Lederen skal betragte sine medarbejdere som frie mennesker, der selv har nogle idéer og idealer, som de ønsker at leve op til. Frihed er at sige til, men også at sige fra. Så det handler både om, at medarbejderne bliver frie til at få indflydelse på deres eget liv, men også at de indordner sig organisationens krav og forpligtigelser. Og det er lederens opgave at finde denne balance, fastslog professoren. De tre livsperspektiver Ifølge Ole Fogh Kirkeby er vores liv som mennesker styret af det åndelige, det eksistentielle og det humanistiske perspektiv. Det åndelige handler om, at der skal være en mening med det, vi gør, ellers giver det ikke mening for os at udføre det. Søren Kirkegaard sagde, at det dejligste i verden er at leve og dø for en idé. Det eksistentielle handler om nogle basale behov, som skal opfyldes, for at vi kan leve som civilisation. Vi skal spise, sove, formere os, tage os af vores børn og dø. Det humanistiske perspektiv handler om, at vi skal tage os af hinanden. Handler om at finde solidariteten og medfølelsen overfor de mennesker, der har det svært. - I arbejdet med mennesker, der har behov for særlig hjælp og støtte, er det helt afgørende, at medarbejderne kan se en mening med at udføre arbejdet. Og det er også afgørende, at det sker ud fra et humanistisk perspektiv. Ellers bliver det et meget hårdt og belastende arbejde at arbejde med mennesker med demens, understregede professoren og fastslog: - Det er derfor lederens fornemmeste opgave at være med til at sikre, at medarbejderne kan se føle og mærke de perspektiver i deres daglige arbejde. Det etiske blik Foredrag ved forhenværende formand Erling Tiedemann, Etisk Råd om, hvordan vi fastholder et etisk blik i en tid, hvor der er mere fokus på økonomi, teknologi og fremskridt. Universelt dilemma Erling Tiedemann mener, at spørgsmålet om pengene eller livet er et tidløst og universelt dilemma, som altid har eksisteret, og som vil blive ved med at eksistere i al fremtid lige meget, hvor dygtige vi bliver. Ingen virkelighed kan forstå sig selv i nutiden uden at se tilbage. Derfor ser og oplever vi ofte virkeligheden i bakspejlet, for at vi kan forstå, hvad der sker i nutiden og skal ske i fremtiden. Det gælder også for de etiske dilemmaer, som vi oplever i hverdagen. Således indledte Erling Tiedemann sit foredrag - Der vil altid eksistere et misforhold mellem fagligheden og de ressourcer, vi har til rådighed til at udmønte fagligheden med. Derfor er spørgsmålet om hvilken service, samfundet skal yde borgerne heller ikke et spørgsmål om økonomi. Det er et spørgsmål om prioritering, fordi der altid vil være flere krav og forventninger, end der er ressourcer, fastslog han. På den måde bliver det mere et spørgsmål om etik og kultur end om økonomiske ressourcer. 4

5 Det gode liv Den tidligere formand for Etisk Råd stillede spørgsmål om, hvad etik er. Og han svarede selv: - Den faglige profession handler om, hvad man kan gøre. Politik handler om, hvad man vil gøre med udgangspunkt i, hvad man kan gøre. Og etik handler om, hvad man bør gøre ud fra, hvad man kan og vil. Men det er svært at forholde sig til, hvad man bør gøre, fordi det bliver hele tiden et spørgsmål om, hvad det gode liv er. - Forestillingen om det gode liv stammer helt tilbage til det gamle Grækenland og Aristoteles, som også diskuterede, hvad det gode liv er. Og de diskussioner er mindst lige så aktuelle i dag, fordi vi hele tiden bliver stillet overfor etiske dilemmaer mellem, hvad vi kan gøre, og hvad vi bør gøre for, at vi kan leve det gode liv nu og i fremtiden, sagde Erling Tiedemann. Han understregede, at etik således handler om at tage stilling til dilemmaerne og vælge noget frem for noget andet. Men mest af alt handler det om at vedkende sig, at der findes et valg. Gavner nogle, men skader andre Hver gang vi som mennesker foretager nogle valg, er vi i et dilemma, fordi vi ofte oplever, at vore valg gavner nogle, men skader andre. Derfor bør vi foretage vores valg ud fra nogle betragtninger af konsekvenserne af valgene. - Vi kan foretage vores valg ud fra nogle betragtninger om, at de skal gavne nogle mennesker. De bør ikke skade andre mennesker. Vi bør foretage valgene med forståelse og samtykke fra de mennesker, der bliver berørt. Og vi bør fordele ressourcerne med størst mulig retfærdighed. - Men selv om vi foretager valgene ud fra disse præmisser, vil vi hele tiden bliver stillet over for dilemmaer. Hvad gør vi, hvis valgene gavner nogle mennesker, men skader andre? Hvad hvis valgene gavner på kort sigt, men skader på lang sigt? - Det er derfor vigtigt, at beslutningerne bliver taget ud fra analyser af konsekvenserne af dilemmaerne. På den måde kan vi afveje legitime interesser i forhold til hinanden således, at vi kan begrunde vores valg i forhold til, hvad vi bør gøre. Og det gælder både politikere og fagpersoner, fastslog Erling Tiedemann. Autonomi og fællesskabet Et evigt etisk dilemma er forholdet mellem autonomi og fællesskab. De fleste mennesker vil gerne selv bestemme, men samtidig vil vi også gerne indgå i fællesskaber med andre. Og de to størrelser er ikke altid forenelige, hvis fællesskabet skal fungere. - Autonomi er én side af det gode liv, men det er ikke hele sandheden. Det frie valg er ikke altid den bedste eller den eneste løsning. Det ved vi fra børn, som ikke vil have hue og vanter på, når de skal ud at lege om vinteren. Men de ikke kan overskue konsekvenserne af deres valg, og derfor er forældrene nødt til at træffe et valg for dem, sagde han. På tilsvarende vis fastholder mange ældre deres ret til bestemte ydelser, som skal gælde for alle. Men hvis vi fastholder det princip, så bliver det svært at tilgodese de ældre, som har mere behov end andre. Det kommer til at gå ud over fællesskabet. Derfor bør vi have nogle overordnede principper for, hvordan vi fordeler ydelserne. Uden disse principper som fyrtårn kommer vi til at sejle rundt i blinde. - Vi får et ulige samfund, hvis vi ikke tænker vores beslutninger ind i forhold til fællesskab og solidaritet. Og det samme gør sig gældende, hvis vi udelukkende handler ud fra en solidaritetstanke og ikke tager hensyn til det enkelte individs ret til autonomi og selvbestemmelse, påpeger Erling Tiedemann og tilføjer afslutningsvis: - Vi er nødt til hele tiden at tage konkret stilling til de etiske dilemmaer, fordi hver gang vi siger ja til noget, siger vi nej til noget andet. Og det er et spørgsmål om, hvad det er for et samfund, vi vil skabe. Er det et rettighedssamfund, hvor ældre mennesker oplever, at de skal sidde ned i bussen, fordi det har de ret til? Eller er det et en pligtkultur, hvor andre bør rejse sig op, så det ældre menneske kan komme til at sidde ned? Erling Tiedemann er ikke i tvivl. Hvis vi vælger bør i stedet for skal, bliver det et godt liv. 5

6 Midt i en reformtid Foredrag ved sygeplejerske og Master i gerontologi Birgitte Vølund Vi lever i en foranderlig tid. Og det er ikke kun kommunalreformen, der skaber store og hurtige forandringer. Det gør den teknologiske og faglige udvikling også. Men midt i disse forandringer glemmer vi at slå rødder og få skabt et solidt fundament, så fagligheden kan blive udført på en ordentlig og kvalificeret måde. Det sagde Birgitte Vølund indledningsvis i hendes foredrag. Demente kommuner Hun ser den nye kommunale struktur som et sammenrend af forskellige kommuner, der har forskellige historier, kulturer, rutiner, metoder og arbejdsredskaber. Disse kommuner har meget mere, der adskiller medarbejderne, end der samler dem. Og det har fået hende til at sammenligne de nye sammenrendte kommuner med mennesker med demens. - Jeg synes, det giver god mening at tale om kommunerne som demente. De har ingen fælles hukommelse eller fælles forståelse, som de kan handle ud fra i forhold til Fru Hansen. Kommunerne har apraksi, fordi de ikke har nogle fælles rutiner og redskaber at arbejde med. - Kommunerne lider også af afasi, fordi der er heller ikke nogle rutiner for, hvordan medarbejderne skal kommunikere i den nye organisation. Hvordan får de skabt den rette viden til de rette personer på det rette tidspunkt, så vi får løst de rette opgaver på den rette måde. Det kræver meget kommunikation, og det er der ingen planer for i de nye kommuner. - Og når man lider af apraksi og afasi, så kommer man også til at lide af akprosi, for hvordan skal man kunne sanse, forstå og handle på de sanseindtryk, man får udefra, når man ikke har en fælles forståelse og en velfungerende kommunikation, sagde hun og tilføjede: - Når det sagt, så ved jeg godt, at I både kan tænke og handle, men jeg synes, at det giver god mening at se på de nye kommuner som demente, fordi det giver os mulighed for at sætte fokus på, hvad vi skal forbedre for, at kommunerne fremover kan komme til at fungere bedre. Faglige vitaminer Herefter kom Birgitte Vølund med en række faglige kompetencer, som er vigtige for demenskoordinatorerne at have, når de skal agere i de nye organisationsformer. Men disse kompetencer kommer ikke af sig selv. De skal have et vitamintilskud, som alle andre. - Vi skal fremme gode gamle værdier, som indflydelse på eget arbejde. Arbejdsglæde. At opgaver og ressourcer passer sammen. Der skal være balance mellem de menneskelige ressourcer, vi hver især har og så de krav, der bliver stillet til os. Ellers kan vi ikke udføre vores arbejde på en kvalificeret måde, og det går i sidste ende ud over de demente borgere og deres pårørende, pointerede hun. Hun fremhævede endvidere elementer som uddannelse, netværk med kollegaer, ledelsesmæssig anerkendelse, dialog, holistisk menneskesyn, flerfaglighed, beslutningskompetence og råderum som væsentlige i forhold til at fremme demenskoordinatorernes faglige og personlige udvikling. 6

7 Klare roller Hun pegede på rolleklarhed, som en anden væsentlig faktor for at have arbejdsglæde. Mange fagpersoner på demensområder oplever, at stress og udbrændthed er en del af hverdagen. Og én af måderne, man kan være med til at reducere stress på, er at få afklaret sin rolle, så man ved, hvad man skal præstere. - For at blive klar på ens egen rolle er det vigtigt, at man ved, hvad der bliver forventet af én. For det er kun derved, at man kan sige, når det er nok. Når der er ubalance mellem opgaverne og ressourcerne. Og det er afgørende for, at man trives på sit arbejde. - Det er også vigtigt at vide, hvor ansvaret er placeret. Hvem har det faglige ansvar for, hvordan forløbene fungerer? Alle har et fælles ansvar for at lytte og handle, når det er nødvendigt, eller når man har fået en god idé. Men der skal ikke være tvivl om, hvem der har ansvaret, understregede Birgitte Vølund og fortsatte: - Derfor er det også vigtig med en ledelsesmæssig klarhed. Er det den rigtige ledelse? Er der ledelse nok? Lytter ledelsen? Er ledelsen nærværende og tæt på dagligdagen? Anerkender ledelsen, at samarbejde tager tid? Det er nogle af de ledelsesmæssige spørgsmål, som er helt afgørende for, at det daglige arbejde kan fungere i praksis. Endelig pegede hun på det tværgående samarbejde og kommunikationen som vigtige bindeled i organisationen. Det er vigtigt, at kommunikationen ikke udelukkende bliver domineret af krav om evidens, men at medarbejderne udvikler et samvær, hvor det personlige møde er i fokus. - Vi skal ikke rende rundt som encellede specialistamøber, der ikke ved, hvad de andre laver. Vi skal sikre en overordnede koordinering af indsatsen. Og her spiller kommunikationen en vigtig rolle. - Jeg er enig i, at det er nødvendigt at dokumentere resultater, men det er også vigtigt at mærke efter sin mavefornemmelse, fordi den også fortæller meget om kvaliteten af indsatsen. Og så er de vigtigt at dele det med hinanden i en dialog, fordi erfaring også har værdi, fastslog hun. Højt fagligt niveau Birgitte Vølund sluttede sit foredrag med at konstatere, at BUM-modellen er uhensigtsmæssig. Det er vigtigt, at der bliver skabt et godt og konstruktivt samarbejde mellem visitatorerne og demenskoordinatorerne, fordi koordinatorerne har den faglige indsigt og et indgående kendskab til problemstillinger og serviceniveau i kommunen. Endelig pegede hun på, at demensbegrebet muligvis er for snævert defineret. Eksempelvis har mennesker med apopleksi de samme behov for en koordineret indsats, men hun sagde, at det er vigtigt, at demenskoordinatorerne fastholder deres høje faglige niveau og den koordinerende rolle. For det er de rigtig gode til. Koordination, sammenhæng og entydighed Foredrag ved formand Ole Pass, Foreningen af socialchefer i Danmark Socialchefforeningen har ikke en formuleret vision på demensområdet. Men det er ikke af mangel på interesse for området. Det er et bevidst valg, fordi demensindsatsen skal skabes og udvikles lokalt med udgangspunkt i de individuelle forhold i de enkelte kommuner. Det sagde foreningens formand Ole Pass indledningsvis i sit foredrag. - Men der er ingen tvivl om, at demensområdet er et særdeles stort og vigtigt område i kommunernes social- og sundhedsmæssiges indsats, og det bliver ikke mindre i de kommende år, så der er ingen tvivl om, at der vil fortsat være stor opmærksomhed på området, sagde han. Sammenhængende tilværelse Han sagde, at kommunernes væsentligste opgave er at skabe så sammenhængende en tilværelse som muligt for de demensramte og deres pårørende. Derfor er det kommunerne 7

8 ansvar at sikre en ordentlig koordination, sammenhæng og entydighed i indsatsen. Og han ser demenskoordinatorerne, som nogle afgørende fagpersoner i den sammenhæng. - En væsentlig del af tankerne bag kommunalreformen er at skabe bedre sammenhæng i de kommunale tilbud. Der skal kun være én indgang til det kommunale system. Det betyder, at borgerne skal være sikre på, at de bliver henvist til de rette fagperson, lige meget hvem de henvender sig til i kommunen. - Og det er et overordnet ledelsesmæssigt ansvar at sikre den sammenhængende indsats, men det er i høj grad demenskoordinatorerne, der står med opgaven og det daglige ansvar for indsatsen. Her er det meget betydningsfuldt, at langt de fleste kommuner har nogle dygtige og kompetente fagpersoner, som kan varetage denne opgave, understregede Ole Pass. En undersøgelse, som KL har fået foretaget for nylig, viser, at store kommuner over indbyggere har demenskoordinatorer. 92 % af kommunerne mellem og indbyggere har det. Og 90 % af de mindre kommuner har det. Svarandelen er på 70 %. - Disse tal viser, at vi er godt på vej, og jeg er helt overbevist om, at alle kommuner har en demenskoordinator i løbet af ganske kort tid, sagde Ole Pass. Undgå dobbeltarbejde Formanden mener, at den største landvinding ved kommunalreformen er den kommunale medfinansiering i forhold til sundhedsområdet. Det betyder, at kommunalpolitikerne også vil have en indflydelse på udviklingen af sundhedsområdet, når de nu er med til at betale. - De kommunale politikere har selv været vilde for at være med til at finansiere sundhedsområdet. Det er også godt, men de skal være opmærksomme på, at det virkelig er øretævernes holdeplads, for der er ikke balance mellem forventninger og ressourcer på det område. - Borgernes forventninger til de offentlige ydelser er enormt høje ikke mindst på sundhedsområdet, hvor den forskningsmæssige udvikling går utrolig stærkt. Men vi har ikke ressourcerne til at indfri alle forventningerne, og derfor bliver kommunerne nødt til at prioritere indsatserne, pointerer Ole Pass og tilføjer: - Men det er vores opgave at sikre, at systemerne hænger sammen, og derfor tror vi også på, at vores samarbejdspartnere i sundhedssystemet er parate til at lytte mere til os nu, hvor vi også selv er med til at betale 20 % af indsatsen. Her pegede han på, at det er meget væsentligt at undgå dobbeltarbejde i samarbejdet mellem sygehusene og kommunerne. Det er der en risiko for, hvis samarbejdet ikke fungerer ordentligt. Samtidig er der en risiko for, at eksempelvis borgere med demens kommer til at falde mellem to stole, hvis systemerne ikke får snakket sammen. Så det er én af kommunernes fornemste opgave i den nye struktur at sikre, at samarbejdet mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne fungerer så optimalt som muligt. Vigtige sundhedsaftaler Som en del af kommunalreformen indgår kommunerne sundhedsaftaler med deres region. Det betyder, at kommuner og region gensidig forpligter hinanden på flere obligatoriske punkter. Det er indlæggelsesforløbet, udskrivning, genoptræning, hjælpemidler og psykiatri. - Der er ikke et krav om særskilte aftaler på demensområdet, men jeg er sikker på, at sundhedsaftalerne alligevel er med til at styrke demensområdet, fordi det indgår på forskellig vis i de enkelte punkter. Eksempelvis kan jeg fortælle, at demensområdet er skrevet ind i aftalen i Hovedstadsregionen og de 8

9 29 kommuner med udgangspunkt i Samarbejdsmodellen, sagde Ole Pass. Han mener, at det ikke mindst kan få stor betydning i forhold til at sikre et bedre samarbejde på demensområdet med de praktiserende læger, men det samarbejde bliver besværliggjort af, at lægerne har deres eget aftalesystem i forhold til økonomien. Endelig ser han en mulighed for, at tænke demens ind i forhold til indsatsen overfor kronikere. Det kan også være med til at øge fokus på sygdommen. Mere synlige demenskoordinatorer Afslutningsvis opfordrede formanden demenskoordinatorerne til at være meget synlige i kommunerne. - I har vilje, interessen og den faglige ekspertise til at sætte demensproblematikkerne på den kommunale dagsorden. Og I kan være med til at skabe nye relationer på tværs af organisationerne til gavn for de demensramte og deres pårørende. - Her tænker jeg eksempelvis på, at I kan inddrage socialpædagogiske metoder, som bliver brugt på handicapområdet. I kan formidle viden til faggrupper, som arbejder med den boligsociale indsats. I kan inddrage hele frivillighedsområdet i omsorgsarbejdet, sagde Ole Pass og fastslog afslutningsvis: - Og vi ved jo, at der ikke står en hel masse mennesker i kø for at komme til at arbejde på jeres felt, så derfor er I en meget betydningsfuld ressource i forhold til indsatsen på demensområdet. Vi har brug for jeres viden og erfaring mange år frem i tiden. De tre tenorer på demensområdet I indledningen til den traditionelle dyst på meninger mellem overlæge Steen Hasselbalch fra Hukommelsesklinikken og speciallæge Rolf Bang Olsen fra Gerontopsykiatrien i Middelfart introducerede Ane Eckermann en ny kombattant. Det var overlæge og geriater Ole Nørgaard Jensen fra Odense Universitetshospital. De blev præsenteret som de tre tenorer på demensområdet. Bedre behandling af akutte patienter Ole Nørgaard Jensen fortalte, at de har omkring indlæggelser på deres Akut medicinske afdeling. Deraf er 30 % geriatriske patienter over 65 år. Men de ved ikke, hvor mange af dem, der er demente. Og det er et problem. - Vi ved, at vores patienter ud over deres akutte sygdom også for manges vedkommende har kroniske lidelser og er multimedicinerede. Vi ved ikke, hvor mange af dem, der oven i det er demente, men vi har en begrundet formodning om, at % af dem udviser tegn på demens, sagde overlægen. Han viste efterfølgende en befolkningsfremskrivning frem til 2050 fra Danmarks Statistik. Den viser, at antallet af borgere over 65 år stiger med 69 % - hvilket svarer til over en halv million flere ældre. Og de ældre udgør 50 % af indlæggelserne på de medicinske afdelinger og forbruger 60 % af de samlede ressourcer. - Så det er en stor udfordring, vi står over for. Og vi kan ikke stille en demensdiagnose på indlagte patienter og vi må ikke. Men vi gør det alligevel. Alle gør det. Lægerne, sygeplejerskerne, portørerne og Falck-manden gør det. Og som oftest i løbet af 2 minutter. Det er helt galt, fastslog Ole Nørgaard Jensen. Han understregede, at de ikke screener akutte patienter. Men han kunne godt ønske sig, at de havde en modificeret måde at identificere patienter med desorientering og kognitive problemer, fordi det vil give dem bedre mulig- 9

10 heder for at sætte ind med den rette behandling. - Det ville være godt for at vide, om en patient er dement. Vi kan ikke træffe de rigtige beslutninger, når vi ikke ved, hvad folk fejler. Symptomerne bliver ikke taget alvorligt, og der er en stor risiko for, at patienterne får for dårlig en behandling. Og det har store menneskelige omkostninger for dem, det går ud over. Men det har også store økonomiske omkostninger for samfundet, påpegede overlægen og tilføjede: - Men det kræver også, at personalet får mere uddannelse i at se problemerne ift. demens. Vi er rollemodeller, og det er ganske enkelt ikke godt nok, det der foregår i dag. Overlægen oplever medarbejdere fortælle om patienter, som er helt forvirrede. Så kan han gå ned på stuen og give hr. Petersen sit høreapparat og sine briller på, og så er han straks mindre forvirret. Og der kan komme en meget syg 80-årig dame ind på afdelingen, som ikke lige kan svare på alle de spørgsmål, der hagler ned over hende. Lægen konkluderer efterfølgende, at hun ikke vil behandles, fordi hun er besværlig. - Vi skal flytte fokus fra kroppen og i hovedet. Vi skal blive meget bedre til at tænke ind, hvilken situation vores patienter er i, når de bliver indlagt. Og så skal vi blive meget bedre til at undersøge, hvordan vi træffer de rigtige valg i forhold til den enkelte patient. Det er vores store udfordring i de kommende år, sagde Ole Nørgaard Jensen afslutningsvis. Et nyt demensbegreb Steen Hasselbalch tog fat et helt andet sted i forhold til demensbegrebet. - Vores fornemste opgave som neurologer er at diagnosticere hjernesygdomme. Og til det formål er demensbegrebet fuldstændig ubrugeligt. Vi kan godt bruge demensbegrebet i dagligdagen eksempelvis på akutte afdelinger som Ole Nørgaards til at finde ud af, om folk har en sygdom i hjernen, som giver dem nogle kognitive forstyrrelser. Men set ud fra et neurologisk perspektiv er demensbegrebet forældet og ubrugeligt, fordi det dækker over vidt forskellige sygdomme og tilstande, som ikke siger noget præcist om, hvilken sygdom patienten har. Det giver ganske enkelt ingen mening at stille diagnosen demens, understregede overlægen og tilføjede: - I stedet for skal vi koncentrere os om at finde ud af, hvad folk fejler. Hvad det er for en sygdom, de lider af. For den viden giver os meget bedre forudsætninger for efterfølgende at sætte ind med den rette behandling. Herefter viste han, hvor upræcise formuleringerne er i det internationale ICD klassifikationssystem, som alle læger over hele verden bruger. Det er alt for diffust og kan ikke bruges til noget. I Steen Hasselbalchs verden er der nogle krav til, hvordan man fungerer for, at man kan tale om, at et menneske er dement. Man skal have påvirkninger af de intellektuelle funktioner. Man skal have påvirkninger af sin adfærd. Man kan godt bo hjemme, men har brug for hjælp. Og man skal ikke længere kunne gennemføre mere komplicerede dagligdags- og fritidsaktiviteter. - Det er her, at grænsen går mellem at være normal og være dement. Man kan ikke være dement og stå heroppe og holde et foredrag. Så opfylder man ikke demenskriteriet. Spørgsmålet er, om man gør det, hvis man kan finde ud af tage til badminton hver onsdag aften. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål, hvornår en aktivitet er kompliceret. Men demensdiagnosen er en rodebunke af alle mulige slags sygdomme, der både er progredierende som Alzheimers sygdom, vaskulær demens mv. Men det indeholder også kroniske tilstande som alkoholskader og hovedtraumer, som ikke er progredierende. Så det dur ikke længere med denne samlede betegnelse. Derefter præsenterede han forslag til nye kriterier for at diagnosticere Alzheimers sygdom, som blandt andet bygger på, at man kan identificere nye biomarkører hos patienten. Kriterierne indebærer, at patienterne skal have tidlig og betydeligt hukommelsesbesvær, der er 10

11 jævnt progredierende dokumenteret ved testning og optræder isoleret uden anden dysfunktion. De skal have positive biomarkører. Og eksklusionskriterier skal være opfyldt, så der ikke er andre forklaringer på den kognitive dysfunktion. Ifølge Steen Hasselbalch er fordelene ved de nye kriterier for Alzheimers sygdom, at diagnosen ikke afhænger af patientens funktionsniveau, men af sikre beviser for hukommelsesbesvær og positive markører for Alzheimers sygdom. Og de tillader en sikrere diagnose på et tidligt tidspunkt, så patienten kan modtage den rette hjælp og behandling tidligt i forløbet. - Ulemperne er, at denne form for diagnosticering stiller større krav til den faglige ekspertise og teknologiks udstyr. Det betyder, at det bliver svært at diagnosticere uden for ekspertcentrene. Det giver et øget pres på den tidligere diagnosticering. Og diagnosen kan stilles på et så tidligt tidspunkt, at det er før symptomerne på sygdommen viser sig, sagde han og tilføjede: - I dag kan vi ikke stille diagnosen, før patienten opfylder demenskriterierne. Med de nye kriterier kan vi stille diagnosen mange år før, at folk har symptomerne. Så spørgsmålet er, om det er en fordel for disse mennesker at få diagnosen på så tidligt et tidspunkt, hvis de ellers fungerer godt i hverdagen? Demensdiagnosens tyranni Rolf Bang Olsen fortsatte der, hvor Steen Hasselbalch slap. Nemlig med at sætte fokus på det, han kalder diagnosticeringens tyranni. Han anerkender helt klart, at det er vigtigt, at der bliver stillet en diagnose, selv om det er svært. Men det afgørende er, hvordan vi forholder os til de mennesker, når de har fået diagnosen. - Den ene vinkel er, at diagnosen pr. automatik udløser en hel masse ydelser, når der bliver trykket på demensknappen inde ved kommunen. Det er jo i sig selv godt, at disse mennesker får noget hjælp. - Men tyranniet betyder også, at de bliver meldt ud af andre dele af samfundet. Eksempelvis får de ikke tilbudt genoptræning, for det nytter jo ikke noget, når de har demens. Og det er jo ærgerligt, at de ikke får de muligheder bare fordi, de har fået en demensdiagnose, påpegede speciallægen og tilføjede: - Det får mig til at nedtone betydningen af diagnosen. Jeg ser den som en faktor, der er ligestillet med mange andre faktorer i det enkelte menneskes liv, som har betydning for, hvordan det liv bliver levet. Det skal ikke være pr. automatik være diagnosen, der bliver styrende for eksempelvis, hvor og hvordan mennesker skal bo. Selv om vi har moderniseret begrebet gennem tiderne, synes jeg, at der stadig er en klar tendens til, at vi forbinder demens med en hel masse vanskeligheder og begrænsninger, som virker begrænsende for det enkelte individs udfoldelsesmuligheder og livskvalitet. Rolf Bang Olsen er enig med Steen Hasselbalch i, at den gamle definition af demensbegrebet ikke dur længere. - Demensdiagnosen har historisk set været en udelukkelsesdiagnose. Hvis patienten havde symptomerne og ikke fejlede andet, så var han eller hun dement. Men den tilgang dur ikke længere. I modsætning til funktionelle lidelser, så er demens en organisk lidelse, hvor hjerneceller går til grunde. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at vi nu kan identificere nogle af de sporstoffer, som indikerer, at patienten har en demenssygdom. Men i videnskaben er der altid nogle undersøgelser, som viser noget andet, eller som stiller spørgsmålstegn ved det, som vi troede, at vi vidste. Det er det forbistrede ved videnskaben. - Vi må erkende, at vi ikke med 100 % sikkerhed kan stille diagnosen, fordi det er en organisk sygdom. Men vi kan sige til patienten, at der er meget stor sandsynlighed for, at de lider af en demenssygdom. Og det er det, vi må forholde os til i forhold til den dagligdag, som disse mennesker skal leve, sagde han. 11

12 Overlægen mener, det er vigtigt at se på patientens samlede dagligdag i stedet for udelukkende at fokusere på diagnosen og den medicinske behandling. - Vi skal ind at vurdere, hvordan vi kan være med til at skabe så hensigtsmæssige nogle rammer for de menneskers liv, så de kan leve så godt et liv som muligt. I psykiatrien har vi nogle muligheder for at behandle psykiatriske symptomer med medicin. Men når der er tale om adfærdsforstyrrelser som rastløshed, uro om natten, bortgang fra hjemmet, apati, råben, vrede, aggressivitet og seksuelle forstyrrelser, så er det vigtigt at se på, hvorfor disse symptomer viser sig hos den enkelte patient. - Det handler om at se på det liv, som patienten lever og har levet for at finde nogle mulige årsager til adfærdsforstyrrelserne. Og det er langt fra sikkert, at forekomsten af demens kan forklare det hele, fastslog Rolf Bang Olsen og tilføjede afslutningsvis: - Derfor kan vi ikke bare stille en diagnose og pr. automatik udløse en vifte af tilbud til disse mennesker. Demens er en tilstand, som skal indgå i et ligeværdigt samspil med en masse andre faktorer, når vi som professionelle fagpersoner skal vurdere, hvordan vi kan tilbyde disse mennesker de bedst mulige rammer for det levede liv, der er og skal være i fremtiden. Læring og anerkendelse i professionelle relationer Foredrag af sygeplejerske, cand. scient. soc. og selvstændige konsulent Susanne Sondrup Susanne Sondrup havde en hel formiddag, hvor hun snakkede om læring, anerkendelse og coaching. Det ligger uden for dette nyhedsbrevs rammer at referere de tre indlæg fyldestgørende, så derfor bliver det en kort opsummering af de væsentligste pointer i hendes foredrag. Det gode læringsmiljø For Susanne Sondrup er det gode læringsmiljø et miljø, der er undersøgende og ikke dømmende. Det handler om at undgå, at fordomme bliver styrende for kommunikationen. - Det er vigtigt at være ressourcesøgende og tænke i kompleksitet frem for at tænke i en lineær årsag skyld sammenhæng, sagde Susanne Sondrup. Hun påpegede, at der i læringsmiljøet skal være forståelse for, at 12

13 nogle kollegaer er mere sårbare end andre. Og selv fagligt velfunderede kollegaer kan føle sig udstillet, hvis læringsmiljøet er fokuseret på fejl og mangler i stedet for ressourcer. Og frygten for udstilling kan skabe et identitetsforsvar frem for en åbenhed. - Den tyske filosof Thomas Ziehe siger, at vi skal tage livet på os og aktivt skabe vores egen identitet for, at andre mennesker gider være sammen med os. Det er der meget livskraft i, men der ligger også kimen til en sårbarhed. Derfor er det en forudsætning for læring, at læringsmiljøet er understøttende og identitetsbekræftende, pointerede hun. Det er vigtigt, fordi der altid ligger en modstand på lur i en hvilken som helst organisation, og den modstand skal frem i lyset for, at vi kan ændre den til samspil. Transformativ læring Derefter præsenterede hun den amerikanske professor Jack Mezirows tanker om transformativ læring. Hans udgangspunkt er, at mennesket gennem den primære og sekundære socialisering gradvist etablerer de grundlæggende antagelser og meninger, vi hver især bærer på. Og en oplevelse fortolkes og tilskrives mening gennem filtre, som han kalder for meningsstrukturer. - Vi konstruerer alle sammen vores egen virkelighed. Og vi kigger på verden med et bestemt sæt briller, som bliver skabt i barndommen og senere i livet gennem uddannelse og praksiserfaring. Vores oplevelser bliver fortolket og tilskrevet mening gennem de måder, vi hver især ser verden på. Og det danner vores tanke- og følemønstre, som er styrende i forhold til vores handlinger, sagde hun. Her brugte hun racisme som et eksempel på, hvordan det kan slå ind i ens adfærd senere i livet, hvis man er opvokset i et stærkt racistisk miljø. - Jeg oplever det også i ældreplejen. Mange fagpersoner ved godt, hvad der er rigtigt at gøre, men de gør alligevel noget andet. Her er det nødvendigt at få fat i de enkelte medarbejderes menneskesyn og give dem erkendelser af, hvad deres handlinger betyder for andre mennesker. At de måske selv overtager en kultur fra andre uden at være opmærksom på det. Og så er det galt, understregede hun og fortsatte: - Spørgsmålet er, om de handler som de gør, fordi det ikke er muligt at gøre noget andet. Eller om det er fordi, de ikke ser andre muligheder. Dette spørgsmål er inspireret af en phdundersøgelse, som er udarbejdet af cand. cur. Tove Lindhart. Refleksion Susanne Sondrup understreger, at det i denne sammenhæng er helt afgørende at arbejde med refleksion som et værktøj. Mezirow pointe er, at de grundlæggende antagelser og meninger forbliver ubevidste i voksenlivet, medmindre at man tager indholdet i meningsstrukturen op til overvejelse til refleksion. - Spørgsmålet er, hvad det er, der sker, når vi gør noget, som vi godt ved, ikke er det rigtige at gøre, men vi gør det alligevel. Vi overtager en eksisterende kultur, som allerede er indgroet i de mennesker, der bærer kulturen. Det er som om, at kulturen sidder i væggene, og vi kan ikke slippe af med den, sagde hun og fortsatte: - Her det vigtigt at arbejde med refleksion. Tove Lindhardt konkluderer, at refleksion ser ud til at gøre sygeplejersker i stand til at få kontakt med deres professionsrelaterede værdier og se muligheder for at handle på dem i praksis. Og refleksion over ens praksis kan være vejen ud af afmagt og dermed bane vejen for en forbedret praksis. 13

14 Læring og anerkendelse I oplægget om læring og anerkendelse slog Susanne Sondrup fast, at begrebet anerkendelse er kommet for at blive. Det har stor betydning i forhold til kommunikation og samvær med patienter, borgere, pårørende og klienter. Men det har også stor betydning for ens egen selvværd, selvtillid og lyst til at lære. Det er udgangspunktet for at komme videre både fagligt og personligt. I sit oplæg tog hun udgangspunkt i teoretikere som Alex Honneth, John Dewey og Gitte Haslebo. - Anerkendelse er en holdning. Hvis man ikke føler sig anerkendt, så er man ikke anerkendt. Det kender de fleste af os, når man er ved at fortælle noget, og den anden pludselig overtager samtaler og bringer noget helt nyt på banen. Så føler man sig ikke anerkendt, og så er man det ikke, sagde hun og gav et andet eksempel: - Hvis en dement herre sidder og kaster med havregrød ved morgenbordet, er det måske et udtryk for, at han ikke føler sig anerkendt. Derfor er det vigtigt at reflektere over, hvad der gik forud for handlingen, og hvad man gjorde efterfølgende, således at det ikke gentager sig. Anerkendelse er at give den anden følelsen af at være autoritet i forhold til egne følelser. Vi behøver ikke at være enige for at være anerkendende. Anerkendelse handler om at anerkende, at den anden tænker og handler, som vedkommende gør. Kun på den måde kan man få et indblik i, hvordan den anden forstår verden. - Det oplever eksempelvis terapeuter, som arbejder med pædofile. De er nødt til at anerkende, at pædofiles tanker og følelser, for at kunne forstå deres handlinger. Men det betyder ikke, at man accepterer deres handlinger. Slet ikke, fastslog hun. Anerkendelse skal komme indefra. At virke anerkendende er noget andet end at være det. At være anerkendende kræver en ægte accept af den andens tanker, følelser og holdninger. En accept af at den anden ser verden med andre briller end én selv. - For at være ægte anerkendende er det afgørende, at man kan lytte både aktivt og passivt. At man accepterer den andens udgangspunkt. Man kan ikke diskutere andres følelser, men man kan reflektere over dem, og man kan gå i dialog om dem ud fra en ægte interesse i at forstå det andet menneskes tanker, følelser og handlinger, understregede hun. Underkendelse Den norske sociolog Berit Ås opererer med begrebet underkendelse, som hun også kalder en herskerteknik. Man kan underkende andre mennesker ved at gøre dem usynlige, latterliggøre dem, tilbageholde informationer og påføre dem skyld og skam. - Det kan have store menneskelige omkostninger for den enkelte at være i et miljø med underkendelser. Alex Honneth siger, at manglende anerkendelse medfører, at den enkelte mister det positive syn på sig selv, som er grundlagte for udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi er anerkendende i forhold til de mennesker, vi omgås både fagligt og privat, sagde Susanne Sondrup. Hun rundede sit foredrag af med et kort oplæg om coaching, inden deltagerne blev sendt ud på en gåtur med en opgave i hånden. Afslutningsvis opfordrede hun folk til at læse Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebos nye bog Etik i organisationer, som er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. 14

15 Seminarer Seminar 1: Den demente patient hos lægen Ved praktiserende læge Kim Kristiansen, Grindsted; skuespiller Henrik Ipsen, Odsherred Teater og speciallæge i psykiatri Ole Skausig, Kalundborg hjalp os på kyndig vis igennem de overvejelser, der kunne være i de forskellige situationer. Vi havde desuden en drøftelse af, hvordan man som læge eller demenskoordinator skal stille de enkelte spørgsmål i MMSE-testen. Her var vi ikke helt enige. Seminaret blev indledt af praktiserende læge Kim Kristiansen fra Grindsted, der introducerede til en aften, hvor vi skulle sætte mødet mellem praktiserende læge og patienten med demens på dagsordenen. Kim Kristiansen lovede os en anderledes måde at blive undervist på. Sammen med skuespiller Henrik Ipsen fra Odsherred Teater ville de opføre rollespil, hvor han selv ville agere den praktiserende læge og Henrik ville være patient. MMSE-test Første rollespil handlede om Johannes, der er uddannet civilingeniør, og som nu er pensioneret. Hans hustru oplever, at Johannes er blevet tiltagende glemsom, og Johannes havde accepteret at besøge lægen med henblik på opstarten af en udredning. Inden rollespillet blev vi opfordret til at følge lægens testning af Johannes, da han skulle MMSE-testes. Rollespillet var utroligt godt! Vi fik efterfølgende en god diskussion ud fra vores ikke altid helt ens scoring af patientens svar på lægens spørgsmål. Her var speciallæge i psykiatri Ole Bjørn Skausig fra Kalundborg på podiet og Der er overordnede retningslinier for testens udførelse, men Kim Kristensen pointerede, at det ikke altid var den helt stringente metode, han fastholdt i den enkelte testsituation. Han argumenterede med, at hans opgave som praktiserende læge i første omgang er at finde ud af, om der er noget galt, hvilket han oplever sagtens at kunne screene ud fra en modificeret MMSE-test. Dette i en erkendelse af, at han som praktiserende læge befinder sig i dilemmaet mellem på den ene side at være meget stringent og kontant og på den anden side ønsket om at opretholde en god kontakt til patienten. Er der noget galt, er det ifølge den praktiserende læges opfattelse alligevel hans opgave at viderehenvise til specialisterne på hukommelsesklinikken. Lewy Body demens Andet rollespil var en forpint, psykotisk patient med Lewy Body demens, der har florerende visuelle hallucinationer. Patienten bliver konsulteret af den praktiserende læge på plejehjemmet. Vi blev her introduceret til Lundbecks afkrydsningsskema til brug ved patienten med urolig adfærd. Skemaet er absolut brugbart og flere af deltagerne i seminaret, der havde haft skemaet i brug, kunne fortælle, at det i sig selv har en pædagogisk virkning. Dette fordi man oplever, at når man sidder i personalegruppen og sætter krydser i skemaerne, giver det ofte en klar indsigt i, hvad der kan være galt i den konkrete situation. Alt i alt var det et meget godt seminar. Det giver et godt udbytte, at man som deltager selv er med til ratingen af patienter og den efterfølgende diskussion. Refereret af Susanne Kristiansen, regionsrepræsentant - Sjælland 15

16 Seminar 2: Teknik i hverdagen med demenssygdomme Ved fysioterapeut og projektleder Lone Gaedt, Pilehuset, Københavns Kommune Københavns kommune startede i august 2006 projektet Vær tryg. Det skal belyse, hvad der findes på markedet af teknologiske hjælpemidler, samt undersøge og afprøve om og hvordan de virker. Formålet er altså, at se om og hvordan teknologiske hjælpemidler kan være med til at skabe tryghed og sikkerhed. At understøtte den enkeltes frihed og selvstændighed. Samt at bevare den enkeltes funktionsniveau og livskvalitet. Projektet, der bliver afsluttet i december 2007, omfatter hjemmeboende demente og deres pårørende, der i projektperioden er blevet udrustet med diverse hjælpemidler alt efter deres individuelle behov. Fem delprojekter Projektet er delt op i fem delprojekter: Giv tid hvor udvalgte borgere i et halvt år modtager dobbelt så meget hjemmehjælp som ellers, de tager på busture sammen, der er efteruddannet personale, der er pårørendegrupper mv. Mobil med GPS hvor udvalgte borgere er udstyret med et GPS system, så borgeren og pårørende får større grad af frihed. Det skal understøtte borgerens ret til frihed. Fald-aktiv alarm hvor udvalgte borgere er udstyret med en alarm, der efter hensigten skal sende besked til pårørende eller personale ved fald eller ikke forventet aktivitet. Men det kan allerede nu berettes, at det er ikke særlig valide hjælpemidler, der pt. er på markedet til det formål. Mennesker med demens kan ikke finde ud af at alarmere, når der sker noget utilsigtet. De erkender ikke nødvendigheden af det. Brandslukning hvor udvalgte borgere har fået sat røg- og varmesensorer op og eksempelvis tre dyser hen over sofaen eller sengen, hvor borgeren oftest ryger. Dyserne udløser vandtåger, når sensorerne aktiveres, og sender alarm til hjemmeplejen og brandvæsenet. Sælen Paro hvor udvalgte svært demente borgere har fået et eksemplar af en robotsæl, der er meget livagtig med lyde, bevægelser mv. Hjælpemidlet er med til at stimulere deres sprog, smil, de får glimt i øjet, og de giver den omsorg. Andre hjælpemidler Desuden afprøver projektet andre hjælpemidler i form af eksempelvis alarm, hvis køleskabet eller komfuret ikke bliver lukket. Tingfinder, der sættes på ex. nøgler, der ofte forlægges. Automatisk tænding af lys, når man eksempelvis står op af sengen eller træder ind i et rum. Forglemmigej-kalender der viser ugedag, dato og eventuelt morgen, dag, aften og nat. Medicinkarrusel, der er en doseringsæske, som giver signal, når det er tid til at tage medicin. El-vagt til eksempelvis slukning af kaffemaskine. Sengealarm varsler, hvis borger går i seng eller står op udenfor sædvanlig. Projektet viser, at der er et væld af hjælpemidler, men mange sender negative signaler i forhold til mennesker med demens, fordi de primært er udviklet til børn med handicap. Og så viser projektet også, at der generelt mangler lovgivning i forhold til kognitive hjælpemidler. Refereret af Gitte Dahlgaard, tidligere regionsrepræsentant, Region Nordjylland 16

17 Seminar 3: Udvikling og forandring gennem projekter Ved kontorchef Dorthe Kusk, Ældreenheden, Servicestyrelsen Kontorchef Dorthe Kusk fra Servicestyrelsen indledte seminaret med en kort præsentation af Servicestyrelsen, der blev etableret 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Hun kom med en række eksempler på de aktiviteter på demensområdet, som styrelsen er ansvarlig for. Hun kom også med en oversigt over de aktuelle puljer og udbud, som er interessante for demensområdet i efteråret Det drejer sig om puljen til bedre ældrepleje (100 mio. kr.), Ny pulje til kreative aktiviteter for demente (7 mio. kr.), Medicinske patienter med demens (9 mio. kr.), og udviklingshæmmede med demens (Udbud på 2 mio. kr.). Desuden kommer der en pulje til forbedring af pleje på demensområdet (9,9 mio. kr.). i et afgrænset tidsrum. Medarbejdere får mulighed for at afprøve idéer i et lukket forum samtidig med, at den daglige drift fungerer. Det giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig fagligt. De får en større grad af frihed i projekterne end i den daglige drift. Og i langt de fleste tilfælde er projekter med til at styrke samarbejdet på tværs af fag og organisation. Hun sagde, at der er meget fokus på innovation og udvikling i den offentlige sektor. Og her er projektarbejdet et godt værktøj, fordi det giver de enkelte medarbejdere mulighed for at udfolde sig i andre rammer, end de gør til dagligt. På den måde bliver deres kreativitet og innovation sat i spil. Projektarbejdets faser Herefter gennemgik Dorthe Kusk projektarbejdets faser fra udviklingsfasen over beskrivelses- og ansøgningsfasen til gennemførelsesfasen samt opfølgnings- og implementeringsfasen. Hun fremhævede, at det er vigtigt at få udarbejdet en god ansøgning, fordi den sætter rammen om de aktiviteter, der skal gennemføres i projektet. Det er ligeledes vigtig med en god projektledelse, som kan definere klare mål med indsatsen og styre processen samt skabe den nødvendige begejstring og opbakning til projektet både blandt medarbejdere og ledere. Endelig fokuserede hun på evalueringen og formidlingen af projektets resultater både internt i organisationen og eksternt i forhold til medier, kollegaer og andre interessenter. Det er en vigtig del af opfølgningen og implementeringen af projektet. Projektarbejdets muligheder Efter denne introduktion gik Dorthe Kusk over til sit oplæg om udvikling og forandring gennem projekter. Hun stillede spørgsmålet, hvorfor det er godt at arbejde med projekter. Og hun kom selv med nogle svar. Projektarbejdet giver muligheder for at sætte fokus på udvikling og eksperimentere Hvordan kommer vi i gang? Dorthe Kusk opfordrede deltagerne til at komme i gang med at søge projekter. Der er i øjeblikket mange projektmidler til faglig udvikling og der kommer flere i fremtiden. Hun understregede, at det er vigtigt, at fagpersonerne bruger deres ressourcer på det faglige indhold i projekterne i forhold til mødet med borgerne. Og så opfordrede hun dem til at finde kvalificerede samarbejdspartnere, som har erfaring med at skrive ansøgninger, gennemføre processerne samt foretage de afsluttende evalueringer og afrapporteringer. Det giver de bedste resultater for alle parter. Refereret af Steen Kabel 17

18 Seminar 4: Hvor er musikaliteten i dagligdagen - og i kontakten til den demensramte? Ved musikterapeut Hanne Mette Ridder, Aalborg Universitet Vi var mange, der var mødt op til dette seminar ved musikterapeut Hanne Mette Ridder. Hun fortalte om og viste eksempler på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation til mennesker med demens. Dejlige videoklip Vi så nogle dejlige videoklip. De stammer fra projektet Singing dialogue, som Hanne Mette havde arbejdet med for 6-7 år siden samt fra et nyere studie om musikaktiviteter. Det er nære situationer, hvor terapeuten kommer i kontakt med svært demensramte ved hjælp af sang. Det var nærmest rørende at se, hvordan de medvirkende demensramte, der ellers ikke var til at komme i kontakt med, reagerede på sangen efter et stykke tid. Nogle sang med. Andre trallede. Og én reagerede ved at røre ved musikterapeuten og stå og stirre hende direkte ind i ansigtet. Hanne Mette spillede noget to forskellige musikstykker for os, hvor vi efterfølgende talte med de omkringsiddende om, hvordan det havde virket på os. Jeg tror, det gav mange af os deltagere i seminaret en reminder om, at musik gør noget ved os. Vi blev også opmærksomme på, at noget musik, som vi nyder i en sammenhæng, kan virke stærkt forstyrrende - ja næsten skræmmende i en anden sammenhæng. Det så vi nogle stærke eksempler på. Musik bringer folk sammen Måske fik vi som deltagere i seminaret ikke så meget nyt med os fra seminaret, men vi blev endnu engang bekræftet i, at musik gør noget ved os og bringer som oftest folk tættere på hinanden. Og det gælder tydeligvis også folk, der lider af svær demens. Det kunne vi ved selvsyn konstatere. Refereret af Susanne Franck Hauch, regionsrepræsentant, Region Hovedstaden, demenskonsulent, Allerød Kommune 18

19 Seminar 5: Hvordan bygger man et støttecenter op for yngre mennesker med demens og deres netværk, så målgruppens behov og ønsker tilgodeses? Ved Hanna Frühstuck og Jana Due Nielsen Hanna Frühstuck og Jana Due Nielsen fortalte om Demens Caféen for yngre demente i Århus Kommune, som åbnede i april Cafeen er offentlig, og der sker ingen visitering eller registrering. I løbet af en uge kan der være mellem besøgende. Hanna og Jana fortalte om deres rolle som katalysatorer, hvor de lærer at sidde på hænderne - det vil sige, at de lader brugere af stedet arbejde med det, de har lyst til. Livshistorier Således er en gruppe i færd med at lave livshistorie på caféen, hvor en borger med demens har lyst og energi til at være primus motor på dette projekt. At lave en livshistorie kan betyde: at man har gode stunder at man bekræftes i det liv, du har og har haft at man vedligeholder sin hukommelse og sprogfunktion længst muligt at man deler minder med et andet menneske Et fristed i samfundet De gør meget ud af at møde borgeren på lige fod, og opstår der problemer undervejs, tages der nye initiativer. Mange udtrykker glæde ved at komme i caféen og at være sammen med andre, der er i samme båd her bliver gode venskaber opbygget. For mange er det lige dét fristed og dén udfordring, der er med til at bevare gejsten for at kunne klare hverdagen. Foruden de to demenskoordinatorer er der ansat en jurist og en psykolog dog på deltid. Deres opgave er at rådgive og vejlede. Hanna og Jana fortæller også, at er de meget glade for, at de har en aktiv gruppe af frivillige og personer i jobtræning, som er med til at gøre huset levende. Det giver mulighed for at bruge alles kompetencer, hvilket igen giver mulighed for at have flere aktiviteter og fokus på nye ting. Det, at caféen ligger ude i samfundet, er med til at vise, at selv om man bliver ramt af demenssygdomme, kan man stadigvæk mange ting. Det var helt åbenlyst, at Hanna og Jana har spillet en stor rolle for Demens Cafeens start og dens fortsatte virke. Fra deres oplæg fik man helt klart indtryk af, at det kan nytte og at alt kan lade sig gøre. Derfor var det også rigtig dejlig at se, at det var de to, der blev kåret som årets demenskoordinatorer. Refereret af Anne Knudsen, Regionsrepræsentant, Region Hovedstaden, demensvejleder 19

20 Seminar 6: Omsorgsgivende pårørende Ved sygeplejerske og Master i gerontologi Birgitte Vølund I seminaret fortalte sygeplejerske og selvstændig konsulent Birgitte Vølund om omsorgsgivende pårørende ud fra resultaterne af Omsorgsorganisationernes Samråds tre-årige projekt At synliggøre det usynlige, hvor hun har undersøgt livsvilkårene for ældre hjemmeboende pårørende, der passer kronisk og langvarig syge i eget hjem. Desuden har hun udarbejdet en Masterafhandling i gerontologi med titlen Ægtefæller til skrøbelige og svækkede ældre hvordan tales der om dem?, hvor hun har analyseret lov om social service i forhold til de pårørendes situation og efterfølgende analyseret standarden i en bestemt kommune. Endelig har hun set på, hvad lovgivningen og standarden i kommunen har betydet for visitationen af ydelser til de pårørende. Hvad siger serviceloven? Birgitte Vølund gennemgik, hvad serviceloven siger om indsatsen i forhold til pårørende, og hun understregede, at ingen kommune kan sætte sig ud over lovgivningen. Det er kommunens forpligtigelse at forebygge, at problemerne bliver forværret i hjemmet. Men hendes undersøgelse viser, at det er svært at få øje på i praksis. Kommunerne er forpligtet til at foretage en individuel vurdering af de pårørendes belastning, og de skal tage sig af de pårørende, ellers magter de ikke opgaven. Men i mange tilfælde består hjælpen i, at de bliver visiteret til 1½ times rengøring hver 14. dag. Derfor er det vigtigt at have et godt og konstruktivt samarbejde med visitatorerne, så tilbudene bliver andet og mere end blot rengøring. Udenlandske undersøgelser viser, at ældre pårørende er særligt udsatte på grund af den øgede aldersbetinget belastning. En tredjedel af de ældre pårørende angiver, at de har et dårligt helbred. De har en forøget risiko for at udvikle symptomer på psykisk sygdom. Og der er en overdødelighed på 63%, når den ældre pårørende føler sig mentalt eller følelsesmæssigt belastet. Stressorer Med inspiration i psykolog Mads Haanings forskning, gennemgik Birgitte Vølund en række primære og sekundære stressorer, som har betydning for de pårørendes belastning. Blandt de hyppigste belastninger er, at de føler sig deprimerede. De bruger mere psykofarmaka. De er følelsesmæssigt skrøbelige. De føler, at de ikke har styr på tilværelsen. De føler sig socialt isolerede. De er trætte. Og de oplever nogle rollekonflikter og etiske dilemmaer. De pårørende oplever, at deres livsbetingelser er totalt ændrede. De har ofte dårlig samvittighed ift. deres syge ægtefælle. Deres forhold har ændret sig fra at være ligeværdige ægtefæller til at ligne et forældre barn forhold. De går fra en frihed til en bundethed. De går fra magt til afmagt, og selv om det er meningsfyldt for dem at tage sig af deres syge ægtefælle, er det også en svær livssituation. Den professionelle tilgang Birgitte Vølund sluttede af med at komme med nogle bud på en professionel tilgang til pårørende- arbejdet. Det vigtigste er, at de professionelle ser på mennesket først. At de forstår, hvilken belastning de pårørende er udsat for, og at de tilrettelægger hjælpen ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad det enkelte individ har brug for nøjagtigt som det står i serviceloven, at de skal. Refereret af Steen Kabel 20

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig Demenstilbud i Lemvig Kommune Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget 1 7620 Lemvig 1 Indholdsfortegnelse Symptomer Få en snak med demenskoordinatoren Hjælpemidler til borgere med demens Pårørendegruppe

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 23. august, 2010 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav gennemføres over 3 internatmoduler Tid: 1. Modul: 23. -27. aug., 2. Modul: 4.

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 1. september, 2014 Hold 40 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået eksamen: 10 ECTS-Point

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

PÅRØRENDEPOLITIK. for Hvidovre Kommune

PÅRØRENDEPOLITIK. for Hvidovre Kommune PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side

Læs mere

Indsats på demensområdet

Indsats på demensområdet Indsats på demensområdet Sammenhæng og tryghed i demensindsatsen Når et menneske rammes af en demenssygdom, påvirker det livsvilkårene for personen selv og de pårørende. Aalborg Kommune gør en indsats

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere