10. jan jan Ryg ForskningsCentret

Transkript

1 10. jan jan 2005 Ryg ForskningsCentret

2 Personale Tom Bendix professor, overlæge, dr.med. forskningsleder Claus Manniche professor, overlæge, dr. med. adm. leder Charlotte Leboeuf-Yde forsknings-professor kiropraktor, MPH, ph.d. Hanne Albert fysioterapeut, ph.d., forsker Per Kjær fysioterapeut, ph.d., forsker Bente Willer Ottosen sekretær Liselotte Nielsen sekretær Alice Kongsted kiropraktor, ph.d.-studerende MR-funktionen Jette Sanchez radiograf Susanne Petersen radiograf Tue Secher Jensen kiropraktor, forsker Winnie Most radiograf Lene Hofberg sekretær Christina Bagge sekretær fra august 04 Pia Havn Sørensen kiropraktor, forsker Mette Buchwald sekretær indtil august 04 Lise Hestbæk kiropraktor, ph.d., forsker Radiologiske konsulenter: Joan Solgaard Sørensen overlæge Niels Wedderkopp afdelingslæge, ph.d., forsker Niels Egund professor, overlæge, dr.med. RygForskningsCentret, Sygehus Fyn Ringe / Syddansk Universitet, 5750 Ringe Tlf.: kl og Fax: llni@shf.fyns-amt.dk Tom Bendix er ansvarlig for denne rapport

3 RFC år 5: 10 jan jan RygForskningsCentrets (RFC) 5. år har mest stået i Modics tegn. Michael Modic er en amerikansk røntgenlæge, der i MR-skanningens barndom i 1980 erne beskrev nogle hvide plamager i hvirvellegemet klos op ad disc en. Han mente, at det nærmest var en skønhedsfejl, og kunne da heller ikke vide, at det nu er en af de sikreste forklaringer på længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter. Denne viden har vi fået fra to langtidsstudier, der nu er forsvaret som ph.d.-afhandlinger. Fra Per Kjærs afhandling (se senere) ved vi, at Modic er ret udbredt, idet godt 20% af voksne har det, og mere afgørende er det, at de allerfleste har rygsmerter - i hvert fald inden for det forgangne år. Og det ser ud som om, at har man først smerter og Modic forandring, drejer det sig om heftigere smerter end ved de øvrige årsager, vi kender. Man har længe vidst, at hos 20-25% af patienter med discusprolaps bliver ryg-smerterne ved, når prolaps-symptomerne ellers er klinget af efter et par måneder. Der er stort sammenfald mellem, at der udvikles Modic-forandringer i kølvandet af en prolaps og de nævnte langvarige smerter. Dette er et andet banebrydende fund i dét studie, som Hanne B. Albert har stået i spidsen for, og som ellers sigtede imod, om der var effekt af træning i et prolaps-forløb. Det er der i øvrigt, hvilket beskrives senere. Modic-forandring i 5. lændehvirvel En væsentlig grund til, at vi nu står med en temmelig sensationel viden, er, at vi har haft mulighed for systematiske langtidsstudier, som en god finansiering er en nødvendig betingelse for. Vi rider således stadigt på den bølge, som især Industriens Arbejdsskade-forsikring satte i gang ved åbningen i januar 2000 med en donation på 20 mio. kroner. Men også flere andre fonde har været os svært nådige, således især Forsikring og Pension, IMK Almene Fond og Fonden til fremme af kiropraktik og postgraduat uddannelse. De MR-orienterede forskningsaktiviteter i afdelingen vil uden tvivl vise et gennembrud vedr. diagnosticering og prognosticering af lænderygpatienten i løbet af de kommende år, således at RygForskningsCentret vil få en flot placering på det internationale ryg-landkort og præge den daglige patienthåndtering i et betydeligt omfang. Også flere andre betydningsfulde spørgsmål vedr. ryg- og nakkesmerter har vores forskning kunnet kaste afklarende lys over. Så klart som rygverdenens vanskelige forhold nu engang kan belyses. I det kommende år ligger der nye store og spændende udfordringer og venter. Den største udfordring udgøres af det faktum, at hovedsponsoratet for skannerdriften ophører pr. 31. december En behagelig bivirkning af hele denne positive udvikling er, at vi nu er kommet på Sygehus Fyns faste budget med en basisbevilling, der er et godt grundlag at søge nødvendige forskningsmidler ud fra. Baggrund Centret startede i 2000 baseret på en 20 mio. donation af Industriens Arbejdsskade-forsikring s (herefter kaldet IA) i anledning af deres 100 års jubilæum. De valgte ryg-forskning på baggrund af, at selskabet udbetaler mange erstatninger til skader i hvirvelsøjlen og samtidig fornemmer, at der ikke er tilstrækkelig viden på området til at foretage en relevant sagsafgørelse i de fleste tilfælde. IA blev opkøbt af Topdanmark pr. 1. januar Derfor står de nu officielt som sponsor. Desuden bidrog IMK Almene Fond med ½ mio. kr. til dét byggeri, som RygForskningsCentret oprindeligt startede i. RFC er nu blevet en fast institution i Sygehus Fyn. Hidtil har driften været langt overvejende baseret på eksterne sponsorater og i mindre grad på et fast driftsbudget fra Sygehus Fyn. Fra starten af 2005 fik vi en bevilling til basisudgifter dérfra. Forskerlønninger og de fleste konkrete forskningsudgifter beror dog fortsat på ekstern finansiering. Lønninger af to professorer kommer stadigt fra Universitetet, der endvidere betaler ph.d.- stipendier i en periode til en af vore ph.d.-studerende samt forskellige forskerkurser m.m. En 3. professor 5-årigt forsknings-professorat er betalt af Fonden til fremme af kiropraktik forskning og postgraduat uddannelse, der også betaler en ph.d.-studerende og yderligere en ½ forskerstilling Blandt andre store sponsorater skal nævnes Forsikring og Pension - et udviklingsorgan for de forskellige selskaber inden for disse områder. De har bevilliget i alt ca. 9 mio. til et fællesprojekt om akutte whiplash-skader (se senere), der deles mellem Smerteforskningscentret på Århus Kommunehospital, og os. IMK Almene Fond har doneret ca. 1,7 mio. kr. til vore projekter, udover ovennævnte starttilskud til byggeri. Og Fyns Amt er gået økonomisk ind i projektet Hjælper behandling på patienter med lumbago-ischias via Fyns Amts Forskningsråd og Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum, der tilsammen har bevilget ca. 3. mio. kr.

4 4 RygForskningsCentret Organisatorisk struktur Frem til 1. september 2001 var rygfunktionen i Sygehus Fyn, Ringe, delt op i 3: Ryg-ambulatoriet, der åbnede i august 1998, RFC og en ryg-rehabiliteringsafdeling i den gamle sygehusbygning. Sidstnævnte afdeling havde eksisteret i mange år. Disse tre enheder fusionerede til Rygcenter Fyn, idet rehabiliterings-funktionen blev en del af rygambulatoriet. Rehabiliterings-afdelingen lukkede i Til gengæld er der i 2004 kommet et Reumaambulatorium i samarbejde med Sygehus Fyn, Svendborg. Administrativt hører Rygcenter Fyn under Sygehus Fyn, mens kiropraktoruddannelsen og forskningen også hører under Syddansk Universitet. Den direkte tilknytning til Syddansk Universitet er, at vi er en del af Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) - se figuren. Administrerende leder i Rygcenter Fyn er Claus Manniche, mens Tom Bendix er forskningsleder på IOB s Forskningsenhed for Klinisk Biomekanik og således også for RFC. Der er et betydeligt overlap mellem Rygambulatoriet og RFC. Den del af patientbehandlingen, der varetages som led i forskning, hører derfor forskningsmæssigt under RFC. MR-funktionen 2004 har været et meget produktivt år i vores MR-sektion. I løbet af året er i alt personer blevet MR-skannet. Der er udført i alt forskningsskanninger, bl.a. 76 fra Lumbago-Ischias-projektet, 78 fra informationsstudiet, 36 kontrolpatienter fra kontrast-studiet og 543 fra projektet Fynske Rygge hvad har de ondt af? Endvidere har Endokrinologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital købt sig til 250 forskningsskanninger. Udover forskningsskanningerne er 836 patienter i Rygcenter Fyn blevet skannet. Ud over skanning af nakke og ryg er vores MR-skanner fremragende til at fremstille bækken, knæ, fodled, skuldre og håndled. Særlig knæundersøgelserne er en positiv gevinst for de fynske patienter, som ved MR-skanning smertefrit kan få deres diagnose stillet, fremfor den traditionelle kikkertundersøgelse, der ofte er forbundet med smerter, sygemelding og mulige bivirkninger. Vi skanner patienter med klaustrofobi fra hele amtet, da vi har Fyns eneste åbne MR-skanner, som næsten alle, selv patienter med svær klaustrofobi, kan acceptere at ligge i. Også svært overvægtige, eller meget bredskuldrede mænd, der ikke kan komme ind i de traditionelle lukkede skannere, kan vi oftest skanne. Vi har udnyttet kapaciteten i vores MR-skanner næsten fuldt ud i år ved også at tilbyde såvel projektdeltagere som patienter skanningstider om aftenen og i weekenden. Da skanningstiden i vores skanner er forholdsvis lang, sammenlignet med de traditionelle højfelt-skannere, har det kun været muligt at øge vores produktion ved at udvide åbningstiden i skanneren. Røntgenfunktionen Vores digitale røntgenrum har fungeret meget tilfredsstillende i årets løb til glæde for patienter fra Rygcenter Fyn og patienter henvist fra de praktiserende læger og tandlæger i lokalområdet i Ringe. De kiropraktorstuderende tilknyttet Syddansk Universitet gennemfører en del af deres klinikophold på Rygcenter Fyn, og under dette forløb er der i deres uddannelse krav om praktisk, radiografisk oplæring, som finder sted i røntgenfunktionen i RFC. For de studerende har åbningen af røntgenrummet betydet, at de nu i løbet af deres klinikophold fungerer i røntgenrummet 5-6 dage. De studerende tager i så stor udstrækning som muligt selvstændigt dagens røntgenbilleder, men som kyndige rådgivere er RFC s radiografer altid klar med råd og hjælp. Det er en betydelig lettelse for arbejdsgangen i Rygambulatoriet, at patienterne kan blive røntgenfotograferet umiddelbart efter forundersøgelsen, hvis dette er indiceret. Der er hver dag åbne akutte tider, så ventetid for patienter og behandlere undgås.

5 RFC år 5: 10 jan jan Forskning Hvorfor forske? I betragtning af, at rygproblemet koster samfundet ca. 10 mia. kr./ år og er en af de dyreste sygdomsgrupper - finder vi det lidt underligt, at rygforskning op gennem de seneste årtier har ligget langt efter forskning i mange andre sygdomsgrupper. Gennem 90 erne kom der mere fart på, men alligevel med et misforhold til problemets størrelse. Specielt oplagt synes der at være et behov, fordi flere og flere rapporter er udkommet gennem de sidste årtier, fortællende at de gængse behandlinger egentlig ikke gør folk imponerende meget bedre end den spontane bedring, der som regel kommer ved naturens hjælp. Faktisk synes vi nu, at rygforskning i Danmark efterhånden begynder at ligne noget. Ikke bare på grund af os, men ryg-faget har efterhånden vundet større interesse fra flere sider. MÅL / VISIONER / STRATEGI FOR RYGFORSKNINGS- CENTRET (RFC) Formålet er overordnet at skabe viden om forskellige facetter af rygsmerter/-problemet, så dette kan afklares og reduceres for den enkelte patient og for samfundet. RFC lægger vægt på, at forskning er en kontinuerlig proces, der begynder med at finde et relevant emne og fortsætter med den egentlige forskningsproces, planlægning og praktisk udførelse. Videre skal det formidles, hvad vi forsker i, og hvilke resultater der måtte fremkomme, både til fagkredse nationalt/internationalt og til befolkningen. Endelig skal implementering sikres, idet den praktiske udførelse dog oftest vil ligge i andet regi end vores. Rygambulatoriet vil dog være stedet, hvor vi selv afprøver implementering af umiddelbart klinisk relevante forskningsresultater. Specifikke mål at være en førende rygforskningsog udviklingsenhed, nationalt og internationalt. at uddanne forskere og udvikle /fastholde et aktivt, innovativt og åbent forskermiljø med deltagelse af relevante professioner at formidle viden Aktuelle satsningsområder (pr. forår 2005) Her beskrives først de faglige rygområder, dernæst de metoder, der bruges. Der anføres den/de mest centrale person(er), herunder tovholderen fra ledergruppen. Fynske Rygge hvad har de ondt af? To folkeregister-baserede kohorter på hhv og 40 år ved start i 2000: MR-skanning, fysisk aktivitet og forskellige psyko-sociale faktorer testes mod rygsmerte. Både den aktuelle sammenhæng og den senere udviklingen i disse forhold studeres. Projektleder: Per Kjær Tovholder: Tom Bendix Behandlingsundersøgelser som randomiserede, kontrollerede studier : - Fysisk aktivitetsniveau ved whiplash ; projektleder Alice Kongsted - Træning ved iskias ; projektleder Hanne Albert - Tillidsskabende information versus træning ved længerevarende rygsmerte ; projektleder Pia Havn Sørensen - Konditionstræning (stavgang) som recidiv-profylakse ; projektleder Lars Morsø Tovholder: Tom Bendix Modic-forandringer Hyppigheder og karakteristika: Følgende materialer inddrages: - 40-års kohorten ovenfor. - Ischias-studiets materiale (se ovenfor) - Gruppen med længerevarende rygsmerte (se ovenfor) - Patient-sample fra ambulatoriet, tidligere MR-skannet - Prospektivt patient-sample, hvor biopsi foretages. Projektleder: Tue Secher Jensen Tovholder: Charlotte Leboeuf-Yde Børn og unge Opfølgning af ovennævnte fynske børnekohorte; Studier fra Tvilling-registret; Diverse skole-databaser; Svensk soldater-database. Gruppen: Lise Hestbæk, Per Kjær Niels Wedderkopp Tovholder: Charlotte Leboeuf-Yde Kvalitets-studier Løbende evaluering af patientbehandlingen i ambulatoriet. Tovholder: Claus Manniche Rygproblem i et psyko-socialt perspektiv Registerforskning til belysning af forskellige psyko-sociale faktorers betydning. Tovholder: Charlotte Leboeuf-Yde Subpopulationer Hvis en behandling generelt ikke virker på større patient-grupper, vil der måske være undergrupper, der har henholdsvis en god eller dårlig effekt af behandlingen. Men hvilke? Tovholder: Charlotte Leboeuf-Yde Metoder vi benytter os af er: Epidemiologi / genetisk epidemiologi. Randomiserede, kontrollerede studier (RCT) og åbne ikke-kontrollerede studier. Eksperimentel forskning, herunder MR-skanning. Ang. anatomiske regioner satser vi indtil videre mest på lænderyggen, men har også et større whiplash-projekt kørende.

6 6 RygForskningsCentret VORE PROJEKTER Fynske Rygge Hvad har de ondt af? v/ Per Kjær Siden centrets start har dette projekt kørt med inddragelse af årige og årige, representative for befolkningen altså med nogle der har, og nogle der ikke har rygsmerter/-besvær. Alle blev bl.a. MR-skannet fra start, og formålet var at finde sammenhænge mellem MR-skanningen, kliniske undersøgelsesfund og en række psykosociale faktorer på den ene side, og rygsmerter på den anden. Dels undersøgtes eventuelle sammenhænge her og nu, og dels om bestemte MR-forandringer kan forudsige senere rygproblemer. De første resultater fra studiet er nu publiceret. Dels i to artikler i Spine og dels i en ph.d.- afhandling, forsvaret Hos voksne så vi en stærk sammenhæng mellem rygbesvær og MR-fund som hævel-se inde i ryghvirvlerne og fedt i musklerne. Hos børn så vi sammen-hæng mellem rygbesvær og MR-fund som ujævne flader på ryghvirv-ler og tab af væske i bruskskiverne. I det forløbne år har vi indsamlet opfølgende data på børnegruppen, som nu er år. I alt 444 børn er blevet MR-skannet 3 år efter første skanning, ligesom de har fået lavet interview vedrørende rygproblemer, fysisk aktivitet og kostvaner. I samarbejde med forskere fra European Youth Heart Study er der samlet oplysninger om fysisk form samt blodprøver, hvorfra bl.a. gener kan bestemmes. Hermed har vi fremskaffet et helt unikt materiale til at beskrive en række risikofaktorer for udvikling af lænderygbesvær og genetiske risikofaktorer for udvikling af degenerative forandringer i ryggen. I efteråret påbegyndte vi 4-års opfølgningen med MR-skanning og spørgeskemaer hos de 40-årige. Dette arbejde forventes afsluttet omkring sommerferien Oplysninger herfra skal bl.a. indgå i et nyt ph.d.-projekt (se afsnit af Tue Secher Jensen) og danne baggrund for beskrivelse af alders- og degenerative processer i bruskskiverne, og for at bestemme risikofaktorer for lænderygbesvær. De kommende analyser af de indsamlede oplysninger vil bidrage væsentligt med ny viden om faktorer som påvirker udviklingen aldring og degeneration - af rygsøjlen og sammenhænge med rygbesvær. Whiplash-projektet en undersøgelse af behandling og forløb efter akut piskesmældstraume v/ Alice Kongsted Behandlings- og erstatnings-omkostninger efter piskesmælds-skader er steget betydeligt de senere år. Det er uvist, hvad denne stigning skyldes, da der ikke er registreret en tilsvarende stigning i antal af uheld. Et piskesmæld betegner den bevægelse hovedet foretager ved fx en påkørsel i bil, men piskesmæld er ikke en entydig diagnose eller lidelse. Nogle der udsættes for et piskesmæld har ingen gener efterfølgende, mange har kun akutte symptomer, mens én gruppe får langvarige og invaliderende følger.?? ikke-discus relaterede smerter 20 % Det er ikke muligt sikkert at identificere dem, der er i risiko for at udvikle vedvarende symptomer, ligesom der er stor usikkerhed mht., hvad personer, der har været udsat for et piskesmæld, bør tilbydes i form af rådgivning og behandling. I et projekt udført i samarbejde mellem Dansk Smerte-forskningscenter i Århus og RFC er effekten af forskellige typer af tidlig behandling blevet sammenlignet. De anvendte behandlinger er: Stiv halskrave efterfulgt af øvelser, råd om at leve-som-du-plejer og aktiv mobilisering (øvelses-behandling). Desuden sigter projektet mod at identificere risikofaktorer for varige mén efter piske-smæld. I undersøgelsen deltog ca. 750 personer, som havde været involveret i et bilsammenstød, og deltagerne er blevet fulgt frem til et år efter deres uheld. Dataindsamlingen blev afsluttet sommeren 2004, og de første resultater vil blive offentliggjort i Projektet er primært finansieret af Forsikring & Pension (erhvervs-organisation for forsikringsselskaber og pensionskasser). Desuden bidrager Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. discus-relaterede smerter Modic forandringer Hidtil har man anset, at ca. 10 % af tilfælde med længerevarende smerte kunne forklares udfra discus-relaterede årsager, og andre ca.10 % udfra andre mekanismer. Resten var usikkert. Nu ser det ud til, at ca. 20 % flere rimeligt sikre tilfælde er kommet til med vores (Per Kjærs projekt) afklaring af Modic-forandringerne. Måske endnu flere?

7 RFC år 5: 10 jan jan Hjælper behandling på patienter med lumbago-ischias? v/ Hanne B. Albert Baggrunden for projektet er, at en discusprolaps i lænden opleves af 4-5% af alle mennesker i løbet af livet, og det er en tilstand, der er svært invaliderende på grund af smerter. I de seneste 10 år er der sket væsentlige ændringer i behandlingen af lænderygsmerter. Fra at benytte passive behandlingsmetoder er der sket et skift mod mere aktive strategier. Dette skift er ikke slået igennem ved behandling af patienter med udstrålende smerter, hvor kirurgi stadigvæk har en ret stor plads, og de konservative interventioner generelt fortsat er forsigtige og passive. Formålet med undersøgelsen var at sammenligne behandlingseffekten af to aktive konservative behandlings-interventioner til patienter med en discusprolaps i lænden. I studiet blev der inkluderet i alt 181 patienter, der alle havde kraftige symptomer på discusprolaps. Der blev trukket lod om, hvilken behandling patienterne fik, og de blev fulgt i 14 mdr. Behandlingen bestod af fire delelementer. Element 1-3 var identiske i begge grupper, mens det 4. element var forskellig i de to grupper kaldet: Hands on og Hands off. De 4 elementer var: 1) Grundig information omkring ryggens anatomi. De fik en forklaring på, hvad en discusprolaps er og hvordan prolapsen kan hele op uden et kirurgisk indgreb samt information om, hvilken adfærd der er den mest hensigtsmæssige. 2) Tender, love and care. 3) Smertestillende medicin. 4) Et af to forskellige øvelsesprogrammer Hands on eller Hands off. Hands on var en kombination af individuelt tilpassede øvelser, afhængige af patientens symptomrespons, og Hands off var ingen eller generelle ikkerygpåvirkende cirkulationsfremmende øvelser. Resultatet viste, at efter 8 uger havde de individuelle øvelser ( Hands on ), tilpasset patientens symptomrespons, generelt været mere effektive end ikke-ryg-påvirkende, cirkulationsfremmende øvelser ( Hands off ) til denne patientgruppe specielt hvad angår antal fraværsdage fra arbejde. Man kan sige, at forbedringen sandsynligvis er resultatet af den naturlige ophelingsproces, som kroppen gennemgår efter en akut discuslæsion, men at de her anvendte behandlinger er et supplement, hvor man giver naturen en hånd til at komme bedre igennem forløbet. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der er tale om et værdifuldt supplement, idet behandlingen målt på alle centrale effektparametre giver en ret stor effekt ved anvendelse af et lille antal i det væsentlige risikofrie behandlings-seancer. MR-monitorering af ikkeoperativt behandlede patienter med lænderygsmerter og ischias v/ Tue Secher Jensen Lænderygsmerter er et stigende problem i Danmark, og ca. 35% af danskere har haft ondt i lænden i løbet af det sidste år. Man skønner, at det koster samfundet op mod 10 mia. kroner om året. En del af de patienter, der har lænderygsmerter, har også smerter i benet. En hyppig årsag til dette kan være discusprolaps. Ved en discusprolaps kan der forekomme en trykpåvirkning eller kemisk irritation af de nerver, som går ned i benene og derved forårsages smerterne dér. Ved hjælp af MR-skanning er det muligt at se, om der er forandringer i ryggens bruskskiver, muskler, knogler, led og nerver. Derfor bruges MRskanninger ofte, når man mistænker, at en patient har discusprolaps. Men selv med MR-skanning til rådighed er det desværre kun sjældent muligt at finde årsagen til ryg- eller bensmerterne. Tidligere undersøgelser med MRskanning har vist, at der er en del usikkerhed omkring betydningen af det, man ser på skanningen, idet både raske personer og personer med ondt i ryggen kan have de samme forandringer i ryggen. Formålet med dette studie har været, ved hjælp af MR-skanning, at følge patienter med ryg- og bensmerter over et år. Med undersøgelsen ville vi gerne belyse, hvordan discus-prolapser udvikler sig over tid, og hvorvidt der er sammenhæng mellem det, man ser på MR-skanninger af ryggen, og de symptomer som patienterne har. I studiet undersøgte vi også, om brugen af kontrast ved MR-skanning bedre kan skelne mellem normale og smertegivende forandringer i ryggen. I dette projekt indgik patienter med ryg- og bensmerter fra Rygcenter Fyn, Ringe. Patienterne blev MR-skannet i forbindelse med den første rygundersøgelse på Rygambulatoriet og igen efter et år. MR-billederne er blevet gennemgået for at se, om der er forandringerne i ryggen, f.eks. discus-prolaps, og resultaterne fra MR-skanningerne er ved at blive sammenlignet med resultaterne fra rygundersøgelserne for at se, om der en sammenhæng mellem forandringerne på MRbillederne og patienternes symptomer, og for at se hvordan discusprolapserne udvikler sig i løbet af det år, der går imellem, at patienterne MR-skannes. De endelige resultater fra studiet forventes at foreligge i starten af Den viden, vi tilvejebringer fra dette studie, håber vi på sigt vil kunne hjælpe behandlere af rygproblemer med at forudsige forløbet og sværhedsgraden af patienternes ischias.

8 8 RygForskningsCentret Tryghedsskabende information ved kronisk rygsmerte v/ Pia Havn Sørensen Traditionelle rygbehandlinger, inklusivt kostbare rehabiliteringsprogrammer, har vist sig ret ineffektive mht. at få kroniske rygpatienter tilbage i arbejde. Heller ikke den kortvarige virkning af sådanne tiltag er imponerende meget bedre end det spontane forløb. Rygsmerter har tilsyneladende sin naturhistorie, med smertesignaler fra ryggen i hyppigere eller sjældnere perioder af livet. Betydeligt større perspektiver synes der at ligge i at lære patienterne at tackle smerterne mere hensigtsmæssigt, end vi ofte gør i dag. En grundig og tryghedsskabende information, der er let forståelig og som sigter mod at leve så frit som muligt trods smerterne, har vist sig at bringe mange tilbage i arbejde. Der er fra litteraturen basis for at tro, at de så også generes mindre af deres smerter. Der er grundlag for at videreudvikle dette koncept, og for at teste om det også virker i andre regí er. Det er her anvendt som tertiær profylakse, dvs. at søge genopblussen af bestående rygsmerter holdt på et så roligt niveau som muligt. I et randomiseret, enkeltblindet studie vil vi sammenligne to grupper med længerevarende rygsmerter i en grad, hvor de sammenlagt har haft smerte > 4 mdr. af dagene gennem de sidste 12 mdr: En gruppe får en information som anført, med en MR-skanning, der også kan antages at bidrage til en tryghedsfølelse; den anden gruppe får en af tre mulige veldokumenterede træningstyper, valgt ud fra forskellige fysiske fund hos patienten. For informationsgruppen vil der være ca. 2-4 individuelle seancer, patientens egen gennemgang af relevant rygemner på CD-rom, samt en time i en gruppe med andre, i alt ca. 2-6 konsultationer. For træningsgruppen vil der blive sammensat et individuelt tilpasset træningsprogram; dette kan variere mellem 2-14 konsultationer. Alle efterundersøges 2 mdr., ½, 1 og 2 år senere med belysning af arbejdssituation, rygsmerte, funktionsniveau og hvordan de på anden vis tackler deres ryggener. Projektet bliver finansieret af IMK Almene Fond, Sygekassernes Helsefond, Fyns Amts Forskningsråd og Gigtforeningen. Forløbet af lændesmerter og tidlig identifikation af højrisiko-grupper v/lise Hestbæk På trods af mange års forskning kan der kun gives en præcis anatomisk diagnose til mindre end halvdelen af rygpatienterne, og ætiologien af rygsmerter er stadig for en stor del ukendt. Denne enstrengede biomekaniske forklaringsmodel er gradvist blevet ændret over de seneste tyve år. Således er den såkaldte bio-psychosociale model i dag den fremherskende forklarings-model, da den omfatter mange flere aspekter af et menneskes liv. For at kunne udarbejde en effektiv forebyggelses-strategi må indflydelsen af de forskellige faktorer belyses. Ved hjælp af data fra Det Danske Tvillingregister har vi tidligere vist, at rygproblemer starter tidligt i livet, at der er en høj grad af comorbiditet hos de årige med rygsmerter, en signifikant genetisk indflydelse på udviklingen af rygsmerter, samt en væsentlig øgning i risikoen for rygproblemer som voksne (20-30-årige). For øjeblikket arbejder vi med indflydelse af livsstilsfaktorer (fedme, rygning og alkoholforbrug) på udvikling af lændeproblemer. De fleste tidligere studier på området lider af den alvorlige mangel, at sociale forhold ikke er inkluderet i betragtningerne. Dette forsøger vi at råde bod på vha. data fra Børne-databasen hos Danmarks Statistik, hvormed vi også kan undersøge indflydelsen af sociale faktorer. En sådan viden vil være med til at danne basis for målrettede forebyggelsestiltag. Børn og unge v/ en forskergruppe bestående af Lise Hestbæk, Per Kjær, Niels Wedderkopp og Charlotte Leboeuf- Yde. I børn- og unge-gruppen arbejder man med at belyse rygproblemer hos børn og unge, både kvantitativt og kvalitativt. At identificere risikofaktorer og risikogrupper blandt børn og unge, både med hensyn til rygproblemer i ungdommen og med hensyn til udvikling af senere rygproblemer. På langt sigt at udvikle forebyggelses-strategier, der kan iværksættes tidligt i livet hos de unge, der er mest udsatte for rygproblemer. Midler: Gruppen arbejder indtil videre med epidemiologisk forskning (herunder genetisk forskning). Dette kan senere udvides til også at involvere klinisk forskning. De primære midler er p.t. udnyttelse af eksisterende registerdata samt tidligere indsamlet materiale fra projektet Fynske Rygge. Vi indsamler også nye data fra projektet Fynske Rygge og har samarbejde med andre institutioner, bl.a. Jaro Karppinen, Universitetet i Oulu, Finland samt Statens Institut for Folkesundhed. Et tredje større område vedrører årsagerne til rygproblemets opståen og dets vedligeholdelse, som til trods for en omfattende forskningslitteratur er uklar og sågar meget forvirrende. Med hjælp af genetisk epidemiologi har vi påvist, at genetik forklarer ca. halvdelen af børns rygproblemer, men at denne del gradvist falder med alderen, og anden forskning har vist, at denne helt forsvinder hos de helt gamle. Vi agter nu systematisk at teste den relative andel af forskellige risikofaktorers indflydelse på rygproblematikken i de forskellige aldersgrupper, da det ikke er sandsynligt, at forskellige typer af faktorer spiller den samme rolle gennem hele livet.

9 RFC år 5: 10 jan jan Simulering af den stående stillings biomekanik ved liggende MR-scanning hos spinalstenose-patienter v/ Rasmus Madsen Ved bestemte former for ryglidelser er symptomer meget afhængig af den stilling, patienten befinder sig i. Dette gælder for spinal-stenose patienter, hvor forsnævringer af rygmarvs-kanalen i lænderyggen kan trykke på nervevæv og bevirke smerte og funktionsforstyrrelser i benene med gangbesvær til følge. Disse patienter oplever udelukkende deres symptomer ved gang eller langvarig ståen, hvilket tilskrives, at belastningen samt svajet af rygsøjlen har afgørende betydning for omfanget af de kritiske forsnævringer. Når disse patienter gennemgår MR-scanning som led i undersøgelsen for at klarlægge lidelsens årsag eller omfang før en eventuel operation, foregår det i rygleje, og herved kan stillingsafhængige forsnævringer af betydning for lidelsen let overses. Overordnet er formålet med projektet at afprøve klinisk apparatur til at kunne simulere den stående stillings mekaniske forhold i lænderyggen hos sådanne patienter, der gennemgår MR-scanning i rygleje. Projektet udføres i samarbejde med University of Aberdeen i Skotland. Her er tilknyttet et EUfinansieret center, som er enestående bl.a. ved, at det råder over en af de få MR-skannere i Europa, der kan undersøge personer i stående stilling. Resultaterne peger på, at både det at inducere lændesvaj og kompression generelt bevirker en øget forsnævring af rygmarvs-kanalen. Det tyder samtidigt på, at reproduktion af lænderyggens krumning er det, der har den største effekt i forhold til at simulere den stående stilling, og at kompression derfor med rimelighed vil kunne udelades. Better backs by better beds? v/ Rasmus Fabricius og Kim Bergholdt Mange har en formening om, hvilke(n) madrasse(r), der er bedst for ryggen. Meget få brugbare data foreligger. Vi har sammenlignet tre forskellige madrasser: en vandseng (Akva Waterbeds), en viskoelastisk skummadras (Tempur) som langsomt former sig efter kroppen, og en fast madras (Futon/ Innovation). 160 personer med nogenlunde stabile rygsmerter fik efter lodtrækning stillet en af de tre senge op i hjemmet for en måned. Følgende parametre er blevet brugt til at vurdere en eventuel effekt på rygsymptomerne i periodens forløb: - gennemsnitlig rygsmerte, - evnen til at udføre daglige gøremål, og - forbedring af søvnen. Det var dog sådan, at hele 13 blandt dem der fik tilbudt vandsengen, takkede nej, så det er muligt, at der blandt folk der ikke har prøvet den, er lidt skepsis. Tre i hver af de andre grupper ønskede heller ikke at starte. Således var det 41, 49 og 51 personer i af de tre sengegrupper, der blev testet. Under testen var der til gengæld langt flest i gruppen med den faste madras, der stoppede i utide (18 personer), mest fordi de fik øgede smerter. 3 og 6 stoppede i hhv. vandsenge- og Tempur-gruppen. Resultatet faldt ud i favør af de to bløde senge, men dog med sparsomme forskelle for alle 3 nævnte parametre. Vi havde korrigeret for de nævnte frafald. Der var ingen sikker forskel mellem effekterne af vand- og Tempur madrasserne. Kommende projekter Sub-populationer og manipulationsbehandling v/ Charlotte Leboeuf-Yde Manipulationsbehandling har vist sig at være generelt effektiv til at lindre rygsmerter i forskellige randomiserede kliniske studier. Effekten er dog beskeden. Klinisk erfaring tyder på, at en del patienter oplever dramatisk forbedring med denne type af behandling, men at den ikke fungerer på andre. Spørgsmålet er så, hvad indikationerne til denne behandling er. I et antal klinikbaserede projekter gennemført i Sverige og Norge, er det lykkedes at identificere et antal prædiktorer for dårligt behandlings-resultat. At indkredse den gode prognose har vist sig at være sværere. Et nyt projekt under ledelse af Charlotte Leboeuf-Yde er nu under opsejling i Finland, hvor man validerer den tidligere fundne model i en helt anden befolkning. Modic changes and low back pain in the general population - Prevalence, development over time, and prediction v/ Tue Secher Jensen Lændesmerter er et stort problem i Danmark, både for den enkelte patient som har smerterne, og for samfundet som bl.a. lider under antallet af tabte arbejdsdage og sygedagpenge. Et yderligere problem er, at for patienter med rygsmerter kan der i ca. 75% af tilfældene ikke stilles en klar diagnose. I forbindelse med, at man søger at finde ud af, hvorfor folk får ondt i ryggen, har det vist sig at en ny sygdom, inflammation i selve ryghvirvlen - såkaldte Modic forandringer - opkaldt efter den læge, Michael Modic, som først beskrev fænomenet. Det kan kun ses på MR-skanning og har stor betydning for, om man har lændesmerter eller ej. Ud fra nyligt afsluttede projekter på RygForskningsCentret i Ringe har det således vist sig, at dette fænomen er relativt almindeligt, og at ni ud af ti 40-årige fra den almene befolkning, som har disse forandringer, også har lændesmerter. Sandsynligvis kan denne inflammation i ryghvirvlerne forklare ca % af længerevarende lændeproblemer. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vi ved f.eks. endnu

10 10 RygForskningsCentret ikke, hvor vigtigt dette fænomen er i forhold til lændesmerter. Vi kender heller ikke det naturlige forløb, og vi ved ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler denne inflammation og andre ikke gør. Formålet med dette ph.d.-projekt er derfor at belyse dette vigtige område ved at bruge data fra undersøgelser som er foretaget på ca. 400 teenagere og 400 voksne fra Fyn. Alle disse personer er blevet undersøgt to gange på Ryg- ForskningsCentret i Ringe med MRskanning og spørgeskemaer inden for de sidste 4 år. CURRICULUM VITAE FOR RFC s ÅR 5 I. SKRIFTLIGE ARBEJDER 1. Original-artikler Sørensen JS, Albert HB, Manniche C. Uventede MR-fund hos patienter med ischias. Ugeskr. Læger 2004;166: Hestbaek L, Iachine I, Leboeuf-Yde C, Kyvik K, Manniche C. Heredity of Low Back Pain in a Young Population: A Classical Twin Study. Twin Research 2004;7: Johansen B, Mainz J, Sabroe S, Manniche C, Leboeuf-Yde C. Quality Improvement in an Outpatient Department for Subacute Low Back Pain Patients. Spine 2004;29: Hestbæk L, Leboeuf-Yde C, Ohm Kyvik K, Vach W, Russell MB, Skadhauge L, Svendsen A, Manniche C. Comorbidity with low back pain. A cross-sectional population-based survey of year olds. Spine 2004;29: Axén I, Rosenbaum A, Röbech R, Wren T, Leboeuf-Yde C. Can patient reactions to the first chiropractic treatment predict early favourable treatment outcome in non-persistent low back pain? J Manipulative Physiol Ther (I trykken). Leboeuf-Yde C, Grønstvedt A, Borge JA, Lothe J, Magnesen E, Nilsson Ø, Røsok G, Stig L-C, Larsen K. The Nordic Back Pain Subpopulation Program: Demographic and clinical predictors for outcomes in patients receiving chiropractic treatment for persistent low back pain. J Manipulative Physiol Ther 2004;27: Leboeuf-Yde C, Grønstvedt A, Borge JA, Lothe J, Magnesen E, Nilsson Ø, Røsok G, Stig L-C, Larsen K. The Nordic Back Pain Subpopulation Program: Outcome of persistent low back pain in chiropractic patients: a 1- year pro-spective multi-center study. J Manipulative Physiol Ther 2005; 28: Larsen K, Leboeuf-Yde C. The Bournemouth questionnaire can it be used to monitor and to predict treatment outcome in chiropractic patients with persistent low back pain? J Manipulative Physiol Ther (i tryk-ken). Petersen T, Olsen S, Laslett M, Thorsen H, Manniche C, Ekdahl C, Jacobsen S. Inter-tester reliability of a new diagnostic classification system for patients with nonspecific low back pain. Aust J Physiother. 2004;50: Manniche C. Ondt i ryggen og LBP og muskelrelaksantia. Ugeskr Læger 2004; 166: Sparle M, Mosdal C, Manniche C, Jordan A. Cervical operation ad modum Cloward. Ugeskr Læger 2004; 166: Kjaer P, Leboeuf-Yde C, Sorensen JS, Bendix T. An epidemiologic study of magnetic resonance imaging and low back pain in 13- year old children. Spine 2005;30: Kjaer P, Leboeuf-Yde C, Korsholm L, Sorensen JS, Bendix T. Magnetic resonance imaging and low back pain in adults A diagnostic imaging study of 40 year-old men and women. Accepted (June 2004) for publication in Spine Ventegodt S, Merrick J, Andersen NJ, Bendix T. A Combination of Gestalt Therapy, Rosen Body Work, and Cranio Sacral Therapy did not help in Chronic Whiplash- Associated Disorders (WAD) Results of a Randomized Clinical Trial. The Scientific World Journal (2004)4, Afhandlinger Albert HB. ph.d.-afhandling: Ikkekirurgisk behandling af patienter med radiculære smerter til UE - En klinisk, kontrolleret undersøgelse. Syddansk Universitet. Kjaer P. Low back pain in relation to lumbar spine abnormalities as

11 RFC år 5: 10 jan jan identified by magnetic resonance imaging. Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark. Ph.D.-Thesis. 3. Oversigts-artikler Hartvigsen J, Lings S, Leboeuf-Yde C, Bakketeig L. Psychosocial factors at work in relation to low back pain and consequences of low back pain. A systematic, critical review of prospective cohort studies. Occup Environ Med 2004;61:e2. Hartvigsen J, Leboeuf-Yde C, Lauritzen T. Ny viden om lænderygsmerter fra Sundhedsprojekt Ebeltoft. Månedsskr Prakt Lægegern 2004;82: Leboeuf-Yde C. Back pain individual and genetic factors. J Electromyography and Kinesiology 2004;14: Lærebogskapitler Bendix T. Lumbar disc herniation - definition, natural course, history and physical examination. The Lumbar Spine / International Society for the study of the Lumbar Spine. 3rd Ed, 2004, chap. 41 Bendix T, Bridger, R. Seating concepts. In: Delleman HJ, Haslegrave C, Chafin D: Working postures and movements - Tools for evaluation and engineering. Taylor & Francis Books Ltd. Chap 7.2, pp Bridger, R, Bendix, T. Seating concepts - The pelvis and related segments. Samme bog som ovenfor. Chap 7.3. pp ). Manniche C, Ejstrup L, Leboeuf-Yde C. Rygsmerter. Medicinsk Kompendium. Munksgaard 2004; Kap 28: Populær-artikler / læserbreve Hestbæk L. Henrik Wulff Christensens ph.d. Et resumé af afhandlingen. Kiropraktoren august 2004 (6). Hestbæk L. Forløbet af lænde-smerter og tidlig identifikation af risikogrupper. Muskuloskeletalt Forum. Juni 2004 (2). Kongsted A, Uhrenholt L. VIDEN OM piskesmæld. Helse - Familiens Lægemagasin (1). Kongsted A, Uhrenholt L. Piskesmæld et stigende problem. Helse nr. 3 Manniche C. DRG-systemet kan få ventelister til at stige. Dagens Medicin 2004, 12. marts. Manniche C, Sørensen JS, Kruse A. Ondt i ryggen, MR-scanning og MTV-udredning. Et debatindlæg. Ugeskr Læger 2004;166:3215. Manniche C, Jordan A. Re: Tulder MW, Touray T, Furlan AD, et al. Muscle relaxants for non-specific low back pain: a systematic review within the framework of the Cochrane collaboration. Spine 2004;29:2474. (Letter to the editor). 6. Posters Albert HB, Hauge E, Sorensen JS, Donelsen R, Manniche C. Centralization in patients with severe sciatica, type of centralization correlated with short-term prognosis and MRI-findings. Spineweek, Porto, Portugal. May 30 June 5, P389, p Albert HB, Korsholm L, Manniche C, Sørensen JS. Centralization in patients with sciatica, types of centralization correlated with shortterm prognosis and MRI-findings. ved: Low Back Pain Forum 2004 i Edmonton, Canada. Bendix T, Kjaer P, Korsholm L, Sorensen JS, Leboeuf-Yde C. Intervertebrale-Disc Parameters from MRI. How many are needed and how many are duplicates? Spineweek, Porto, Portugal, May 30 June 5, P207, p Fabricius R, Bergholdt K, Bendix T. Better Backs by Better Beds. Spineweek, Porto, Portugal. May 30 June 5, SP55, p Jensen TS, Sorensen JS, Albert HB, Manniche C. Enhanced lumbar MRI in two groups of LBP patients with and without sciatica baseline data. Spineweek, Porto, Portugal. May 30 June 5, P261, p II. FOREDRAG A) I videnskabelige selskaber og lign. Albert HB, Korsholm L, Manniche C. The efficacy of active conservative treatment of patients with severe sciatica. A randomized clinical controlled trial. Spineweek, Porto, Portugal. May 30 June 5, B86, p Albert HB. Centralization in patients with sciatica, types of centralization correlated with short-term prognosis and MRI-findings, ved ISSIS verdenskongres 2004 i Cape Town, Sydafrika. Albert HB. The efficacy of active conservative treatment for patients with severe sciatica. A randomized clinical controlled trial. Ved: Low Back Pain Forum 2004 i Edmonton, Canada. Albert HB. Aktiv konservativ behandling af patienter med radikulære smerter til UE. En klinisk kontrolleret undersøgelse. Årsmøde for Manual Medicin og Manuel Terapi. Albert HB. Aktiv konservativ behandling af patienter med radikulære smerter til UE. En klinisk kontrolleret undersøgelse. Årsmøder for McKenzie terapeuter. Albert HB. Aktiv konservativ behandling af patienter med radikulære smerter til UE. En klinisk kontrolleret undersøgelse. Rygforskningens Dag, 4.11, Ålborg. Bendix T. Better Backs by Better Beds? ved Special Poster Session I Spineweek, Porto, Portugal May 30 June 5,

12 12 RygForskningsCentret Bendix T. Ryglidelser epidemiologi, forekomst, årsager. Rigshospitalet A-kursus i Neurofag, for kommende specialister. Bendix T. Hvorfor forskning i rygproblemer - og hvordan? ved Kiropraktisk Forskningsdag. Amtsrådsforeningen, København Ø, Sammen med Alice Kongsted. Bendix T. Nogle projekter i RFC: Fynske Rygge Hvad har de ondt af? (Per Kjærs) / Better Backs with better beds (Rasmus Fabricius og Kim Bergholdts)/ Whiplash-følger (Alice Kongsteds) / Indahl information vrs. tilpasset træning (Pia Havn Sørensens). Rygforskningens dag, 4.11, Ålborg. Bendix T. Degenerative Ryglidelser - klinik. ved Dansk Radiologisk Selskabs Efteruddannelseskursus, Amtssygehuset i Gentofte, Bendix T. Hvor skal vi hen nu? ved Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde, Snoghøj. Fredericia, Bendix T. Spondylolisthesis and bracing ved 11th International Spine Symposium. Spondylolisthesis and spondylolysis, Brussels (Invited speaker). Hestbæk L. The heredity of low back pain. European Chiropractors Union Convention Helsinki, Finland. Hestbæk L. Tidlig identifikation af højrisiko grupper for lændesmerter. Et langsigtet projekt Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Jensen, TS, Albert HB, Manniche C. Enhanced MRI Findings in two groups of LBP patients and asymptomatic controls Baseline data. ved: ISMRM Annual Meeting May 2004, Kyoto, Japan May (poster # 1543). Jensen TS, Leboeuf-Yde C, Sorensen JS, Albert HB, Manniche C. Post-contrast MRI of lumbar disc protrusions and nerve roots in sciatica patients and two control groups. C.ESMRMB Annual Meeting 2004, Copenhagen, Denmark September 2004: Presentation Sept. 11, Kjaer P. MR-funn i lenderyggen. Hvilke funn er klinisk relevante? Faggruppen for Manuel Terapi og Norsk Kiropraktorforening i samarbejde med Nasjonalt rygg-nettwerk, Oslo Kjaer P. Are MRI-defined fat infiltrations in the lumbar multifidus muscles associated with low back pain? 5 th Interdisciplinary World Congress on Low Back and Pelvic Pain November Kjær P. Nyeste viden om ondt i ryggen, Modic-forandringer. Aftenmøde for praktiserende læger, Broholm, Leboeuf-Yde C. Maintenance care in chiropractic practice. Et debatoplæg Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Odense. Leboeuf-Yde C. What can you learn about back problems in a prospective outcome study without control group? Faggruppen for manuel terapi og Norsk kiropraktorforening i samarbejd med Nasjonalt ryggnettverk, Oslo Leboeuf-Yde C. Back pain when does it start and what happens later? Faggruppen for manuel terapi og Norsk kiropraktorforening i samarbejd med Najonalt rygg-nettverk, Oslo Leboeuf-Yde C. Quality assurance in chiropractic practice. European Chiropractors Union Convention , Helsinki, Finland (invited lecture). Leboeuf-Yde C. Changing practice procedures according to research evidence. European Chiropractors Union Convention , Helsinki, Finland (invited lecture). Leboeuf-Yde C. Visioner for fremtiden Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. B) Øvrige foredrag Albert HB. har undervist og været tutor på Manuel Terapi gruppens case rapportkursus. Albert HB. Aktiv konservativ behandling af patienter med radikulære smerter til UE. En klinisk kontrolleret undersøgelse. For bidragsydere til RygForsknings- Centret. Albert HB. Hvorledes der er at være phd-studerende. Foredrag for kommende ph.d.-studerende arrangeret af Syddansk Universitet. Bendix T. Rygsmerter / -sygdom. Gigtforeningen, Gentofte, for personalet, Hestbæk L. Lændeproblemer hos børn og unge. Tidlig identifikation af risikogrupper Kiropraktisk Forskningsdag, Amtsrådsforeningen, København. Jensen TS. MR indikationer og relevans af fund i columna. Kiropraktorerne i Vestsjællands Amt, 17. juni 2004 samt Kiropraktorerne i Fyns Amt Jensen TS. Relevans af MR-fund i lænderyggen. Foredrag for Arbejdsmedicinere i Region Syd Kjær P. Hvad er en Case Rapport? Danske Fysioterapeuters faggruppe for børneterapeuter, årsmøde 22.04, Odense. Kjær P. Musklernes rolle i lænderygbesvær. Kredsmøde for fysioterapeuter i Nordjyllands Amt Kjær P. Diagnostik og behandling af columna lumbalis, videreuddannelse for fysioterapeuter i manuel terapi. Vejen 8-10 samt Kjær P. Kursus i Case Rapportskrivning for manuel terapi fysioterapeuter. Odense Kjær P. Introduction to Manual Therapy (MFR). Scientific meeting for physiotherapist arranged by Ministry of Health, Kuwait City, Kuwait Kjaer P. Are MRI-defined fat infiltrations in the lumbar multifidus

13 RFC år 5: 10 jan jan muscles associated with low back pain? 5 th Interdisciplinary World Congress on Low Back and Pelvic Pain November Presentation Kongsted A. Hvorfor forske i ondt i ryggen? Indlæg ved Kiropraktisk Forskningsdag, Amtsrådsforeningen, København Leboeuf-Yde C. Tale ved kandidatafslutning Klinisk biomekanik, Syddansk Universitet, Leboeuf-Yde C. Almen præsentation om egne projekter. Forskningsorienteringsmøde for de biomekanikstuderende, Syddansk Universitet Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik. Leboeuf-Yde C. En beretning om, hvordan en systematisk søgning efter ny viden afliver de myter, som blokerer for en effektiv indsats på rygområdet. Kiropraktisk Forskningsdag, Amtsrådsforeningen, København Vejledning m.v. Albert HB har været vejleder for Lotte Langhoff og Marianne Andreasens speciale i cand. manu. Reproduction of the lumbar lordosis of the standing position in a supine position with straightened lower extremities at MRI. Bendix T: Vejleder på biomekanikspeciale for Christina Nielsen og Camilla Lorendsen: Effekt af generel sensomotorisk træning på nakke-musklernes proprioception. Hestbæk L har været vejleder for to specialestuderende på cand. manu.- uddannelsen: Johan Christoffersen og Jakob Sanvig. Kjær P. Case Rapport: Rolf Birkholm-Clausen: Stabilitetstræning. MT-eksamen Kjær P. Bacheloropgave: Anders Skjerbæk og Pernille Aagaard: Vurdering af et behandlingstilbud til patienter med lumbal discusprolaps. Manniche C. har været vejleder for projektet Generalized hyperalgesia in patients with chronic low back pain and confirmed intervertebral disc herniation på uddannelsen til Master i Rehabilitering. (Søren O Neill) Manniche C. har været vejleder på biomekanik-speciale: Stine Clausen Evaluering af patientinformationsmødet på Ringe Rygcenter Manniche C og Jensen TS: Modicforandringers indflydelse på patienternes prognose i rel. til rygtræning og smerteintensitet Manniche C. har været medvejleder på Henrik Wulff Christensens ph.d.- afhandling Musculoskeletal chest pain in patients with stable angina pectoris diagnosis and treatment. Manniche C. har været konsulent for Brønfort et al. Lændesmerter og kiropraktik: Et dansk evidensbaseret kvalitetsprojekt. Kiropraktorforeningens referenceprogram III. UDDANNELSE / SAMARBEJDE 1. Deltagelse i kongresser / kurser Albert HB. Spineweek, Porto, Portugal. May 30 June 5, Verdenskongres, denne gang med samling af forskellige internationale ryg-selskaber. Albert HB deltog i IFOMT verdenskongres 2004 i Cape Town, Sydafrika. Albert HB deltog i Low Back Pain Forum 2004 i Edmonton, Canada. Bendix T. Spineweek, Porto, Portugal May 30 June 5, Var chairman ved en Special Poster Session. Bendix T. Symposiet: Spondylolysis, spondylolisthesis and degenerative spondylolisthesis. November 11 & 12, 2004, Brussels, Belgium. Jensen, TS. ISMRM Annual Meeting 2004, Kyoto, Japan May Jensen TS. ESMRMB Annual Meeting 2004, Copenhagen, Denmark September Kjaer P. Dansk delegeret til International Federation of Manual /manipulative Therapist (IFOMT). Verdenskongres og generalforsamling marts Kjaer P. 5 th Interdisciplinary World Congress on Low Back and Pelvic Pain November 2. Internationalt samarbejde Albert HB deltog i EU samarbejde omkring udarbejdelse af de European Guide-lines: COST action B13, Low back pain: Guidelines for its management. Dec Bendix T. Med Malcolm Pope, professor ved University of Aberdeen, Skotland om Rasmus Madsens projekt om 'MR ved spinal stenose'. Kjær P. Studiebesøg hos Paul Hodges, Queensland University, Australien. Kvalitative og kvantitative målemetoder af muskel degeneration i relation til lænderygbesvær. Kjær P. Genetiske risikofaktorer for discus degeneration hos børn: Jaro Karppinen og Iita Virtanen, Universitetet i Oulu, Finland, Leena Ala-Kokko, Universitetet i Tulane, USA. Kjær P. Discus degeneration, kvantitative og kvalitative definitioner ud fra MR: Tapio Videman, Universitetet i Alberta, Canada og Mikael Adam, Universitetet i Bristol, UK. Leboeuf-Yde C er medlem af Stockholms läns landstings Vetenskapliga Råd for Rygcentrum i relation til evidensbaseret rygbehandlingsprogram i Stockholms amt. Leboeuf-Yde C er medlem af arbejdsgruppen for European Guidelines: COST action B13, Low back pain: Guidelines for its manage-

14 14 RygForskningsCentret ment. Dec. Manniche C deltager i udarbejdelse af European Guidelines: COST action B13, Low back pain: Guidelines for its management. Dec Sørensen, PH. Med Aage Indahl, overlæge ved Kysthospitalet i Stavern, Norge, om projektet Længerevarende rygsmerter - Information eller tilpasset træning. 3. Besøgende marts: besøg af 7 ledere fra Universitetet i Stavanger, og 5 fra det sundhedsvidenskabelige fakultet i Oslo, Norge. Besøg af 4 fra det svenske undervisningsministrium. IV. PRESSE Av, min ryg. Rygcenteret i Ringe har fået vigtige resultater af forskning på MR-scanninger af folk med vedvarende ryg- og nakkesmerter. Midtfyns Posten 30. marts 2004 samt særtillæg i Fyens Stiftstidende samme uge. Teamplan tværfagligt teamsamarbejde i praksis. I Rygcenter Fyn har personalet etableret en helt speciel rutine for det tværfaglige team-samarbejde. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen nr. 4, maj 1 million danskere har ondt i ryggen. Av min ryg. Hvert år koster dårlige rygge det danske samfund 10 mia. kr. De fleste tilfælde skyldes banale forandringer i ryggen, men angsten for smerter og sygdom trækker rygproblemerne i langdrag. Berlingske 17. juli Medicinens fup eller fakta af Tom Bendix. Politiken 8. august Syv års forskning måske spildt. Amtsbudget: Fyns RygForsknings- Center mangler 2,5 millioner til basal drift. Fyens Stiftstidende 27. august Rygforskningen er i fare. Uvished: Kassen er tom, og fra politisk hold er der ingen fremtidsgaranti. Fyens Stiftstidende 27. august Ny forklaring på rygsmerter. Forsiden af Fyens Stiftstidende 29. august Børn arver forældres rygsmerter. Av min ryg. Børn får deres rygsmerter fra deres forældre, viser ny forskning. Hver femte 13-årig har problemer med ryggen og sports-børn har ikke bedre ryg end TV-børn, lyder nogle af konklusionerne. Berlinske 31. august To ud af tre kan undgå operation for diskusprolaps. Rygøvelser og vejledning kan være med til at kurere diskusprolapslidelser. Dagens Medicin 3. september MR-scanning giver klar besked om rygsygdomme. Undersøgelse fra Rygcenter Fyn peget på, at hver 20. dansker bør scannes. Dagens Medicin 10. september Ny diagnose kan hjælpe rygpatienter. Næsten 30 pct. af alle rygsmerter har vist sig at kunne forbindes til særlige forandringer i ryggen. Det åbner for store muligheder i behandlingen, fastslår danske forskere. Politiken 13. september Arikler i Journalen (magasin for ansatte i Sygehus Fyn), september 2004: - Tværfaglig forskning for hverdagen. Dobbelt så mange sikre diagnoser. - Behandling, forskning og uddannelse på højniveau. Forskning er rygraden i Rygcenter Fyns trehovede model. - MR-scanning afdækker årsager til ondt i ryggen. Modiske forandringer i ryggen betyder stærkt øget risiko for smerter. - Det gælder om at suge til sig. Mikael Busse afsluttede før sommerferien sin kiropraktoruddannelse med klinikforløb i Ringe. - En hånd til hurtigere heling. MRscanning og viden om, hvordan hver patient håndterer smerte, er med til at give kortere sygeforløb og bedre behandlingsresultater. - Reumatologisk team i Ringe. Samlet tilbud til Sygehus Fyns patienter fra 1. oktober. - Det starter i barndommen. Genetisk arv og rygning er årsag til børns rygproblemer. - Bløde er bedst. Mennesker med kroniske lændesmerter sover bedre på middelbløde eller bløde madrasser. - Hurtigere rask med hurtig udredning. Rygcenter Fyn tilbyder forsikringsselskaber ekspertvurdering af rygskader. To ud af tre kan undgå operation for diskusprolaps og Rygøvelser hjælper de fleste. Dagens Medicin, 3. september 2004, nr. 24. MR-scanning giver klar besked om rygsygdomme. Undersøgelse fra Rygcenter Fyn peger på, at hver 20. dansker bør scannes. Dagens Medicin, 10. september 2004, nr. 25. Ny diagnose kan hjælpe rygpatienter. Næsten 30 pct. af alle rygsmerter har vist sig at kunne forbindes til særlige forandringer i ryggen. Det åbner for store muligheder i behandlingen, fastslår danske forskere. Politiken, 13. september Forsøg: Smerteviden lindrer oktober Lev godt med ondt i ryggen. Frederiksborg Amtsavis, 7. oktober Interview med Tom Bendix i Radioavisen P1 kl. 17 og 18, 7. oktober 2004 om, at patienter lever bedre med deres rygsmerte, hvis de forstår hvad der er galt med ryggen. Tom Bendix i TV-2 nyhederne, 7. november Indslag om, at forsikringsselskabernes nye computerprogram, der kan simulere

15 RFC år 5: 10 jan jan trafik-uheld, kun i ringe grad kan bruges til at forudsige, hvem der får kroniske følger. Det rygger for ryggene Dansk Reumatologi nr. 4, oktober 1,7 mio. kr. til fynsk rygforsker. Tue Secher Jensen fra Rygcentret i Ringe får stort beløb til forskning. Fyns Amts Avis, 18. november Det samme er omtalt under Navne i noter i Jyllands-Posten, 23. november Da rygprofessoren knækkede nakken.. Ugeskrift for Læger 166 /48, 22. november Da rygprofessoren knækkede nakken. Fyens Stiftstidende, 28. november Ny motionsdille stormer frem i Danmark. Politiken.dk, 29. november Tom Bendix var i Radio Fyn om morgenen, 1. december 2004, med et indslag om stavgangs eventuelle effekt på rygsmerter. Skanning og rygsmerter, notits i Gigtforeningens blad Ledsager alt om gigt og gode vaner, december V. PRISER Lise Hestbæk fik tildelt Columnaprisen på Årsmødet for Dansk Selskab for Musculoskeletal Medicin, Vejle.

16 Donationer RygForskningsCentrets finansiering er væsentligst baseret på en donation på 20 mio. kr. fra Industriens Arbejdsskadeforsikring (IA) som uddeltes ved deres 100 års jubilæum i 1999; Topdanmark overtog IA i 2001 og dermed dette sponsorat. Forsikring og Pension IMK Almene Fond har bidraget med i alt 2,2 mio. kr. til bygning af centret og til flere projekter Fyns Amt bidrager via Sygehus Fyn (SHF) Øvrig sponsorliste for 2004 Syddansk Sundhedsvidenskabelige Forskningsforum Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse Fyns Amts Forskningsråd Akva Waterbeds og Tempur Gigtforeningen Sygekassernes Helsefond Danske Fysioterapeuter