Indkomstfordeling og indkomstudvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomstfordeling og indkomstudvikling"

Transkript

1 Indkomstfordeling og indkomstudvikling Nyt kapitel Danskernes disponible indkomst er steget med 1½ pct. årligt siden midten af erne. Det er lidt lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen lå på ca. pct. i gennemsnit om året. Det skal blandt andet ses i lyset af det økonomiske tilbageslag. Især selvstændige har oplevet faldende indkomster, hvilket afspejler, at denne gruppe har meget konjunkturafhængige indtægter. Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv. I de senere år har der både herhjemme og i andre lande, herunder Sverige, været en tendens til lidt større indkomstforskelle. Indkomstforskellene i Danmark har været stigende siden starten af 9 erne, i betydeligt omfang drevet af udviklingen i kapitalindkomst. I slutningen af erne er udviklingen præget af bl.a. det økonomiske tilbageslag, der bidrager til udsving i indkomstforskelle, der er konjunkturelt betingede. De personer i befolkningen, der har relativt lave indkomster i forhold til befolkningen som helhed, omtales ofte som lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af hvilke danskere, der er fattige, men angiver alene hvor mange personer, der i et bestemt år ligger i den nederste ende af indkomstfordelingen og dermed har en lavere disponibel indkomst end det typiske i befolkningen. I 1 havde lidt over pct. af befolkningen en disponibel indkomst på under 5 pct. af medianindkomsten. Det er i høj grad studerende, fuldt ledige mv., som er overrepræsenterede. Der sker ganske stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra det ene år til det næste. Ca. pct. af befolkningen har været i lavindkomstgruppen i 3 år i træk. Med finansloven for 1 blev de såkaldte fattigdomsydelser i kontanthjælpssystemet afskaffet. Det skønnes isoleret set at reducere lavindkomstgruppen med mindst 7-8. personer. 1. Indkomstudvikling Husholdningernes gennemsnitlige reale disponible indkomster steg i perioden fra til 1 med ca. 1½ pct. p.a. Det er lidt lavere end i anden halvdel af 199 erne og første halvdel af erne, hvor de disponible indkomster steg med ca. pct. p.a., jf. figur 1. Økonomisk Analyse September 1 1

2 Figur 1 Indkomstudviklingen, ,5,5,, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , Anm.: Figuren viser den reale stigning i den disponible indkomst pr. person, jf. også boks. 1. I perioden -1 er det primært den personlige indkomst, der består af erhvervsindkomster, overførselsindkomster og private pensionsindkomster (efter skat), der har bidraget til stigningen i den reale disponible indkomst. Disse indkomstkomponenter er steget med 1,8 pct. p.a., jf. tabel 1. Kapitalindkomsterne er derimod faldet med,5 pct. p.a., hvilket bidrager til at reducere den disponible indkomst. Endelig har der været et lille fald i indbetalingerne til privattegnede pensionsordninger, hvilket bidrager til at øge de disponible indkomster. Faldet skyldes til dels, at der i 1 blev sat et loft over indbetalinger til ratepensionsordninger, jf. nærmere nedenfor. Den gennemsnitlige personlige indkomst før skat steg med 1,3 pct. p.a. Skattereformerne i perioden har ført til lavere skat på indkomst og dermed stigende disponible indkomster. Skatten er især sænket på arbejdsindkomst. Beskatningen af personlig indkomst har bidraget til at øge den gennemsnitlige disponible indkomst med,5 pct. p.a. Faldet i bidraget fra kapitalindkomst skyldes primært udviklingen i de delkomponenter af kapitalindkomsten, der vedrører relativt få skatteydere, og som kan have karakter af engangsindkomster (i tabel 1 benævnt anden kapitalindkomst). Økonomisk Analyse September 1

3 Tabel 1 Bidrag til realvækst i disponibel indkomst, år Hele befolkningen p.a Personlig indkomst efter skat 1,8 1,8 - Personlig indkomst før skat 1) 1,1 1,3 - Skat af personlig indkomst,7,5 Kapitalindkomst efter skat -, -,5 - Afkast af ejerbolig (imputeret) -,, - Nettorenteudgifter -,1, - Aktieindkomst -, -, - Anden kapitalindkomst 1 -,3 -,4 - Skat af kapitalindkomst,1,1 Pensionsindbetalinger,3, Disponibel indkomst 1,4 1,5 Note 1) Erhvervsindkomst, overførselsindkomst og privat pensionsindkomst mv. Note ) Anden kapitalindkomst inkluderer bl.a. afkast fra investeringsforeninger (der beskattes som kapitalindkomst) og indkomst fra skibsanparter samt kapitalindkomster, der ikke kan specificeres nærmere ud fra ligningsoplysningerne, idet de er rubriceret som anden kapitalindkomst eller som anden kapitalindkomst i virksomhed. De to sidstnævnte typer, der beløbsmæssigt er klart størst, inkluderer bl.a. kursgevinster eller kurstab ved salg af forskellige typer af værdipapirer samt fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser. Den lidt svagere indkomstfremgang i de senere år dækker over, at indkomsterne i nogle år er steget betydeligt og faldet i andre år, jf. figur. Økonomisk Analyse September 1 3

4 Figur Reale disponible indkomster, -1 =1 = Anm.: Indkomster pr. person. Udsvingene i gennemsnitsindkomsterne i de enkelte år i slutningen af erne skyldes primært store udsving i kapitalindkomsterne, herunder især udviklingen i renteudgifterne og det imputerede afkast af egen bolig, der sikrer, at indkomsterne for boligejere og -lejere er sammenlignelige. Ejendomsvurderingerne og dermed den imputerede lejeværdi steg med omkring 3 pct. fra til 7. Fra 8 til 9 faldt vurderingerne tilbage til omkring -niveau, hvilket medførte, at den gennemsnitlige disponible indkomst faldt. Kraftigt stigende nettorenteudgifter i perioden 7 til 9 bidrog ligeledes til et fald i disponibel indkomst i disse år. Fra 9 til 1 faldt nettorenteudgifterne, hvilket har bidraget til den store stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst fra 9 til 1. Udviklingen i nettorenteudgifterne er primært drevet af udvikling i husholdningernes (netto)gæld og af udvikling i renteniveauet. Også aktieindkomsterne har været svingende over perioden. Opgørelsen af den disponible indkomst er dokumenteret i boks 1. 4 Økonomisk Analyse September 1

5 Boks 1 Indkomstelementer i den disponible indkomst De disponible indkomster er baseret på detaljerede indkomstoplysninger, som hovedsagelig stammer fra selvangivelser og slutligningen. Disse indkomstelementer kan samles i nogle hovedgrupper, herunder erhvervsindkomst, bruttoindkomst, kapitalindkomst samt skatter. Erhvervsindkomsten består hovedsagelig af lønindkomst og virksomhedsindkomst. Til lønindkomst medregnes desuden honorarer, sygedagpenge og udenlandske personlige indkomster mv. Lønindkomsten er opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, herunder ATP. Det gælder uanset hvem, der formelt betaler bidragene. Den personlige indkomst opgøres som summen af erhvervsindkomsten (tillagt private pensionsudbetalinger samt anden privat indkomst, hovedsagelig i form af børnebidrag) og offentlige overførselsindkomster. I offentlige overførsler indgår sociale pensionsydelser, dagpenge, orlovsydelse, efterløn, uddannelsesstøtte, kontanthjælp, boligstøtte, børnefamilieydelse og børnetilskud mv. Bruttoindkomsten udgør summen af den personlige indkomst og kapitalindkomsten, herunder nettorenteudgifter, aktieindkomst, et imputeret afkast af ejerbolig på 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering samt øvrige kapitalindkomster. Den disponible indkomst dannes som bruttoindkomsten fratrukket personlige skatter samt fradrag for pensionsindbetalinger. De disponible indkomster er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer af familien, herunder børn. Indkomsterhvervelsesenheden er altså familien, mens analyseenheden er personer. Familiens faktiske indkomst korrigeres, så der tages højde for forskelle i familiernes størrelse. Hertil anvendes et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal voksne + antal børn),. Ækvivalensmålet indebærer dels en antagelse om stordriftsfordele inden for familien, dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for familiens voksne medlemmer. De ækvivalerede indkomster for gruppen af børn under 18 år afspejler derfor forældrenes indkomster. Det samme er typisk tilfældet for de hjemmeboende børn over 18 år, som indgår i de ældre aldersgrupper. Ved sammenligninger af de disponible indkomster over en årrække omregnes indkomsterne i de enkelte år til et fælles prisniveau. Dvs. der ses på de reale disponible indkomster. Til omregningerne benyttes forbrugerprisindekset. Analysen ser udelukkende på reale disponible indkomster, også selv om reale ikke udtrykkeligt er nævnt. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har haft en fremgang i disponibel indkomst på ca. pct. fra til 1, hvilket er lidt over gennemsnittet for alle. De fleste andre grupper har haft en stigning i disponibel indkomst på 1- pct. p.a., herunder også efterlønsmodtagere og personer i folkepensionsalderen, jf. figur 3a. For sidstnævnte grupper kan udviklingen til dels forklares ved stigende pensionsudbetalinger. Selvstændige har haft et fald i den gennemsnitlige disponible indkomst. Det skal ses i lyset af krisen. Selvstændige er generelt kendetegnede ved svingende indkomster, og krisen har betydet, at mange selvstændige har fået lavere eller negative indkomster. Økonomisk Analyse September 1 5

6 Figur 3a Ændring i real disponibel indkomst efter arbejdsmarkedstilknytning, -1 Figur 3b Gennemsnitlig årlig vækst i disponibel indkomst efter percentil, -1 Gnms. årlig vækst, pct. Gnms. årlig vækst, pct Fuldt beskæftigede Selvstændige Deltidsbeskæftigede Delårsbeskæftigede Fuldt ledige m.fl. Uddannelsessøgende Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Andre 18- årige Over -årige Hele befolkningen Indkomstudviklingen for selvstændige har medvirket til, at grupperne med de laveste indkomster har oplevet et fald i den gennemsnitlige disponible indkomst, jf. figur 3b. Det spiller også en rolle, at en større andel af de unge er i uddannelse. Studerende er kendetegnet ved at have en forholdsvis lav indkomst i studieårene, mens indkomsten i de erhvervsaktive år isoleret set bliver højere. Udvikling i indkomstfordelingen Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv. Det gælder både, når man ser på lønforskellene mellem kort- og langtuddannede, lønforskellen mellem mænd og kvinder og forskellen i den disponible indkomst, der analyseres nærmere i dette afsnit. Der er flere metoder til at opgøre indkomstforskelle. En af de mest anvendte er gini-koefficienten, der koger indkomstfordelingen ned til et enkelt tal, hvormed der uundgåeligt går nuancer tabt. Dertil kommer, at der knytter sig nogle svagheder til opgørelsesgrundlaget, jf. bilag 1. Ifølge OECD s seneste undersøgelse af indkomstfordelingen i forskellige lande er Danmark i sidste halvdel af erne blandt de lande i OECD, som har de mindste indkomstforskelle, jf. figur 4. Figuren viser Gini- Økonomisk Analyse September 1

7 koefficienten for fordelingen af de disponible indkomster opgjort efter en fælles standard i 7-8, som er de senest tilgængelige tal fra OECD 1. Figur 4 Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande Gini-koefficient, 4 Gini-koefficient, pct Danmark Norge Sverige Finland Belgien Østrig Frankrig Irland Holland Tyskland Schweiz Canada Australien Italien UK USA Anm.: Gini-koefficienten (angivet i pct.) for fordelingen af de ækvivalerede disponible indkomster, jf. bilag 1 om opgørelsesmetoder. I OECD s opgørelse af disponibel indkomst indregnes der ikke et imputeret afkast af ejerbolig og negativ nettokapitalindkomst, hvilket indebærer en forskel i forhold til de danske lovmodelberegninger. Dertil kommer en række mindre, tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Figuren indeholder kun udvalgte lande. Kilde: OECD (11): Society at a Glance 11 - OECD Social Indicators. Gini-koefficienten for disponibel indkomst er steget stort set hvert år fra 1994 og frem undtagen fra 8 til 9, hvor den faldt med lidt over 1 pct.point, og perioden -4, hvor den var stort set konstant. Fra til 1 steg Gini-koefficienten fra ca. 3,8 pct. til 5,7 pct., jf. figur 5. Udviklingen i gini-koefficienten i de senere år har især været drevet af udviklingen i personlig indkomst (før skat) og beskatningen heraf, mens stigningen frem til omkring primært var drevet af udviklingen i kapitalindkomster. Fra 9 til 1 har udviklingen også været kraftigt påvirket af, at der blev indført et loft over indbetalinger på ratepensioner, hvilket beregningsteknisk øger indkomstforskellene. 1 I de senere år har der både herhjemme og i andre lande, herunder Sverige, været en tendens til lidt større indkomstforskelle, jf. OECD-undersøgelsen omtalt i noten til figur 4. Økonomisk Analyse September 1 7

8 Figur 5 Gini-koefficienter for hele befolkningen og for delgrupper Gini-koefficient, pct. Gini-koefficient, pct. 3 Hele bef årige Loftet betyder, at der fra 1 ikke er mulighed for at foretage store indbetalinger til denne pensionsform, heller ikke på en arbejdsgiveradministreret ordning. De berørte som typisk ligger højt i indkomstfordelingen vil i stedet få en højere disponibel indkomst nu mod lavere pensionsudbetalinger, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Loftet skærper isoleret beskatningen af gruppen, men fører på kort sigt til større forbrugsmuligheder. Loftets betydning fremgår bl.a. af, at gini-koefficienten for erhvervsindkomst tillagt pensionsindbetalinger (både private ordninger og arbejdsgiveradministrerede ordninger) fra 9 til 1 var omtrent uændret, mens ginikoefficienten for erhvervsindkomster uden dette tillæg steg væsentlig mere, jf. figur. Beløbsgrænsen er 1. kr. Ratepensionsloftet har især påvirket personer med høj indkomst, jf. også ATP s nyhedsbrev faktum, nr. 1, juli 1. 8 Økonomisk Analyse September 1

9 Figur Gini-koefficienter for fuldtidsbeskæftigede Gini-koefficient, pct Erhvervsindkomst Erhvervsindk. inkl. pensionsindb. mv. Gini-koefficient, pct Da det primært er familier med forholdsvis høj indkomst, der får forøget den disponible indkomst i 1, bidrager loftet til, at der sker der en stigning i gini-koefficienten for disponibel indkomst fra 9 til 1 3. Fordelingen af erhvervsindkomsterne har i øvrigt været stort set konstant siden 1995, hvilket afspejler, at der ikke er sket nogen nævneværdig stigning i lønspredningen de sidste 15 år. De Økonomiske Råd har fundet, at forskellene i både arbejds- og lønindkomst for de 5-7-årige er faldet siden midten af 199 erne især siden midten af erne. 4 Stigningen i gini-koefficienten for disponibel indkomst fra til 1 kan som nævnt ovenfor især tilskrives udviklingen i personlig indkomst og beskatningen heraf. Udviklingen i personlig indkomst (efter skat) bidrog iso- 3 Af samme grund sker der en stigning i gini-koefficienten for personlig indkomst før skat, hvilket isoleret set bidrager til en stigning i gini-koefficienten for personlig indkomst efter skat. Udviklingen i gini-koefficienten for dette indkomstbegreb har dog fra 9 til 1 også været påvirket af skatteomlægningerne i Forårspakke.. Også bidraget fra pensionsindbetalinger påvirkes af loftet. 4 Jf. Dansk Økonomi november 11, kapitel. Udviklingen i DØR s gini-koefficienter i de senere år skal til dels ses i lyset af, at ledigheden faldt frem til 8. I analysen vedrørende erhvervsindkomst tillagt pensionsindbetalinger ses alene på fuldtidsbeskæftigede, hvorfor der ikke vil være nogen nævneværdig effekt af ændringer i ledighedsniveauet. Økonomisk Analyse September 1 9

10 leret til at øge gini-koefficienten fra til 1 med pct.point. 5 Kapitalindkomst efter skat bidrog isoleret set til at reducere gini-koefficienten med -,7 pct., mens faldet i indbetalinger til privattegnede pensionsordninger bidrog til at øge gini-koefficienten med, pct., jf. figur 7a og bilag. Over en noget længere tidsperiode har udviklingen i kapitalindkomst haft væsentlig større betydning for udviklingen i gini-koefficienten, jf. figur 7b. Figur 7a Bidrag til udvikling af gini-koefficient, - 1 Figur 7b Bidrag til udvikling af gini-koefficient, Ændringer i pct.enheder 7 Pers. indk. efter skat Pensionsindbetalinger årige Ændringer i pct.enheder 7 Kap. indk. efter skat Gini (Disp. indk.) Hele bef. Ændringer i pct.enheder Pers. indk. efter skat 7 Pensionsindbetalinger årige Ændringer i pct.enheder Kap. indk. efter skat 7 Gini (Disp. indk.) Hele bef. Det gælder for alle metoder, der anvendes til at følge udviklingen i indkomstfordelingen, at de ikke bør stå alene, hvis man ønsker et retvisende og nuanceret billede af indkomstfordelingen. Livsindkomstbetragtninger, hvor man ikke alene ser på indkomstforskellene i et enkelt år, kan bidrage til at nuancere billedet af indkomstforskellene. Man skal desuden være varsom med at fortolke udviklingen fra det ene år til det andet, da konjunkturerne kan medføre midlertidige forskydninger. Andre opgørelsesmetoder bekræfter imidlertid ovenstående billede af Danmark som et land med små indkomstforskelle. Eksempelvis har andelen med topindkomster været forholdsvis stabil i de seneste tre årtier, mens 5 Udviklingen i personlig indkomst før skat bidrog til at øge gini-koefficienten med 1, pct., mens beskatning af personlig indkomst isoleret set ligeledes bidrager til at øge gini-koefficienten. Det sidste resultat afspejler at periodens skattereformer har bidraget til at øge gini-koefficienterne, men den isolerede effekt af disse ændringer kan ikke kvantificeres ud fra tabellens tal, da også ændringer i personlig indkomst før skat og i pensionsindbetalinger påvirker tallene. 1 Økonomisk Analyse September 1

11 den er vokset i en række andre vestlige lande, jf. Dansk Økonomi, efteråret 11. Udvikling i lavindkomstgruppen Danmark er et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Men også i lande, der som Danmark kombinerer et højt velstandsniveau med forholdsvis små indkomstforskelle, vil nogle personer i befolkningen have færre økonomiske midler end andre. Lavindkomstgruppen betegner den del af befolkningen, som i et enkelt år har en relativt lav indkomst. Opgørelsen af lavindkomstgruppen tager her udgangspunkt i personer, hvis disponible indkomst er under 5 eller pct. af medianindkomsten (indkomsten for den person i befolkningen, som ligger i midten af indkomstfordelingen). I 1 havde ca personer en disponibel indkomst på under 5 pct. af medianindkomsten, svarende til ca., pct. af befolkningen, jf. figur 8. Det er 5. personer højere end i 9 og knap 7. flere end i. Figur 8a Personer med relativt lav indkomst, Figur 8b Andele af befolkningen med relativt lav indkomst, personer 1. personer 7 Indkomst under 5 pct. af medianen Indkomst under pct. af medianen Indkomst under 5 pct. af medianen Indkomst under pct. af medianen Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af hvilke danskere, der er fattige fx i den forstand, at de ikke har råd til basale fornødenheder som mad, tøj og husly. Det er således ikke tale om et fattigdomsmål, men en opgørelse af personer med relativt lave indkomster. Økonomisk Analyse September 1 11

12 Fra 1984 frem til midten af 199 erne var andelen af personer i lavindkomstgruppen stort set konstant. Siden midten af 199 erne er antallet steget, dog forholdsvis svagt i starten af perioden. Stigningen i lavindkomstgruppen i de senere år skal ses i lyset af, at den typiske indkomst, og dermed lavindkomstgrænsen (5 pct. af medianindkomsten), er forøget forholdsvis kraftigt. En del af stigningen i lavindkomstgruppen er således udtryk for realvækst i lavindkomstgrænsen Lavindkomstgruppen for 1 kan alternativt opgøres med udgangspunkt i lavindkomstgrænsen i et tidligere år reguleret med prisudviklingen. Den lavindkomstgrænse er et mål for det indkomstniveau, der skal til for at købe en bestemt, fast mængde varer i de enkelte år, dvs. hvor købekraften fastholdes. Tager man udgangspunkt i lavindkomstgrænsen i (fastholdt i reale termer), udgør lavindkomstgruppen i 1 ca. 1. personer jf. tabel, hvilket er omkring to tredjedele af antallet i lavindkomstgruppen afgrænset på almindelig vis. Antallet af personer med indkomst under den faste, reale grænse i 1 er dog lidt højere end antallet af personer i lavindkomstgruppen i. Tabel Antal personer i lavindkomstgruppen med årets grænse og fast -grænse Årets grænse -grænse Heraf børn Antal Personer Anm.: For så vidt angår børn, viser opgørelsen antallet af børn, der bor i familier, der har en indkomst under lavindkomstgrænsen. Det er i høj grad studerende og fuldt ledige mv. (herunder kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate), der er i lavindkomstgruppen, jf. tabel 3. Men også selvstændige er overrepræsenterede, ligesom det er tilfældet for 18-9-årige, indvandrere og enlige forsørgere. Pensionister er derimod underrepræsenterede. 1 Økonomisk Analyse September 1

13 Tabel 3 Hvem er i lavindkomstgruppen (disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten) i 1? Andel af befolkningen Andel som er i lavindkomstgruppe Andel af lavindkomstgruppen Indeks (overrepræsentation) Befolkningen i alt 1, 1 1 Herkomst: Dansk oprindelse 9,7 4,9 71,4 79 Indvandrere og efterkommere 9,3 19 8, 37 Familiekategori: Enlige under 7 uden børn 15,9,3 5,1 38 Enlige forsørgere 3,4 7,8 4,3 1 Enlige over år,5 1, 1,7 Par med børn,3 3, 11, 5 Under 7 år i par uden børn 18,7 3, 9,1 49 Over år i par uden børn 7,,8 1, 13 Aldersgruppe, år: Under 18 1,7 5,4 18, ,4,7 3, ,4 14,3 1, ,9 4,, 5-9,3 1,8,7 3 Over 14,3 1,,8 Beskæftigelsesstatus: Fuldt beskæftigede 9,8,4, 7 Selvstændige og lign.,8 15,3 7, 47 Deltidsbeskæftigede 3,,8 3,3 11 Delårsbeskæftigede 5,3 4,7 4,1 77 Fuldt ledige mfl. 3,4 3,7 1,9 383 Uddannelsessøgende, 31 33, 51 Førtidspensionister 4,5, 1,5 3 Efterløn mv.,3,5, 9 Øvrige 18--årige 3, 3,3 13,4 37 Økonomisk Analyse September 1 13

14 Stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen Der sker ganske stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra det ene år til det næste. Omkring halvdelen af personerne i lavindkomstgruppen i et givet år er ikke i gruppen det næste år. Andelen af befolkningen, som mere vedvarende har lave (disponible) indkomster, kan opgøres ved at betragte personer, der befinder sig i lavindkomstgruppen i en længere periode, fx 3 år i træk. Mens lavindkomstgruppen udgør 335. personer i 1, er det kun godt 1. personer, der har haft relativt lav indkomst i perioden 8-1 (under 5 pct. af medianindkomsten), svarende til ca. pct. af befolkningen, jf. tabel 4. Af disse personer er knap 19. børn. Tabel 4 Antal personer i lavindkomstgruppen 3 år i træk efter personens arbejdsmarkedstilknytning 8-1 Antal personer Personer i alt 1.7 Heraf - Fuldt beskæftigede.1 - Selvstændige 9. - Deltidsbeskæftigede.7 - Delårsbeskæftigede 3. - Fuldt ledige mfl Uddannelsessøgende Førtidspensionister Efterlønsmodtagere - Andre 18-4-årige Over -årige 5. - Børn under 18 år 18.9 Anm.: Opgørelsen omfatter kun personer, der har indkomstoplysninger i alle årene. Det betyder, at - og 1- årige børn og personer, der nyligt er indvandret til landet, ikke indgår i opgørelsen. De indgår i opgørelsen af den traditionelle (1-årige) lavindkomstgruppe. Omkring 3 pct. af personerne i den længerevarende lavindkomstgruppe er studerende. 14 Økonomisk Analyse September 1

15 En relativt stor andel af personerne er derfor unge i -års-alderen, jf. figur 9a. Men også når der ses bort fra studerende, er andelen i den længerevarende lavindkomstgruppe markant højere for personer i erne, jf. figur 9b. Det skyldes til dels de lavere satser for overførselsindkomst, som understøtter incitamentet til at tage en uddannelse. Figur 9a Andele af befolkningen i lavindkomstgruppen tre år i træk efter alder, alle Figur 9b Andele af befolkningen i lavindkomstgruppen tre år i træk efter alder, ekskl. selvstændige og studerende Alle Alle I et internationalt perspektiv er Danmark kendetegnet ved, at der er relativt få personer i lavindkomstgruppen. Med en grænse på 5 pct. af medianindkomsten har Danmark (med et niveau på ca. pct.) den laveste andel, jf. figur 1. Også med en andel på 4 pct. af medianindkomsten har Danmark den laveste andel, mens enkelte lande har en lidt lavere andel, hvis grænsen sættes til pct. Det er et udtryk for, at der er forholdsvis mange personer i Danmark med indkomster mellem 5 og pct. af medianindkomsten, bl.a. en del folkepensionister. Økonomisk Analyse September 1 15

16 Figur 1 Andele af personer i lavindkomstgrupper 3 5 < pct. af median-indkomst <5 pct. af median-indkomst <4 pct. af median-indkomst Danmark Holland Frankrig Norge Østrig Finland Sverige Tyskland Irland Schweiz Belgien UK Italien Canada Australien USA Anm.: Jf. anm. til figur 4. Kilde: OECD. Effekt af afskaffelsen af de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet Fra og med 1 afskaffes bl.a. kontanthjælpsloftet og de relativt lave ydelsessatser for modtagere af starthjælp, hvilket reducerer lavindkomstgruppen. Der foreligger kun detaljerede indkomstoplysninger frem til 1, men på baggrund af disse oplysninger er det muligt at skønne over hvor mange, der løftes ud af lavindkomstgruppen som følge af ændringerne i kontanthjælpssystemet. Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet skønnes at reducere lavindkomstgruppen med ca. 7.5 personer (og reducere gini-koefficienten marginalt). Tilsvarende vurderes en afskaffelse af det særlige nedslag for gifte efter måneder på kontanthjælp ( kr. i 9) at reducere lavindkomstgruppen med lidt over 1. personer. Initiativerne reducerer således isoleret set antallet af personer i lavindkomstgruppen med mindst 8.5 personer. Det er af tekniske grunde ikke muligt at foretage en præcis opgørelse af betydningen af de øvrige initiati- Den tekniske beregning er foretaget for 9, men det vurderes, at effekten er af nogenlunde samme størrelsesorden i 1. 1 Økonomisk Analyse September 1

17 ver især afskaffelsen af starthjælpssatserne - for størrelsen af lavindkomstgruppen. Antallet af helårsmodtagere af starthjælp eller introduktionsydelse var i 1 ca. 7.. Antallet af berørte er omkring det dobbelte, men mange af personerne har kun modtaget starthjælp en del af året. Mange af personerne har ægtefælle eller børn, og disses disponible indkomster vil også blive påvirket af regelændringen. Det bemærkes, at ændringen af reglerne i kontanthjælpssystemet svækker incitamenterne til at finde beskæftigelse 7 og dermed i et vist omfang fastholder nogle personer uden for arbejdsmarkedet i en længere periode eventuelt med et indkomstniveau under lavindkomstgrænsen. 7 Økonomisk Analyse nr. 1, maj 1. Økonomisk Analyse September 1 17

18 Bilag 1. Udfordringer ved mål for indkomstforskelle Hvis indkomstfordelingen var helt lige, ville enhver person i befolkningen have den samme andel af de samlede indkomster. Denne situation svarer til den diagonale blå linje i figuren, hvor den lige indkomstfordeling er illustreret ved, at de første pct. af befolkningen har pct. af indkomsterne. Den mørkeblå kurve angiver derimod en indkomstfordeling, der ikke er fuldstændig lige. Dette kan ses ved, at de første pct. af befolkningen ikke har pct. af indkomsterne, men derimod kun 1 pct., jf. punkt A. Samtidig har de sidste pct. af befolkningen ikke blot pct. af indkomsterne, men næsten 4 pct., jf. punkt B. Denne kurve kaldes Lorenz-kurven. Ginikoefficienten kan beregnes som arealet mellem Lorenz-kurven og den diagonale linje divideret med arealet af hele trekanten under den diagonale linje. Figur 1 Gini-koefficient af 1 af indkomstmasse 1 8 Helt lige indkomstfordeling A Ulige indkomstfordeling af befolkningen Gini-koefficienten, men også andre mål for indkomstfordelingen, der baserer sig på den disponible indkomst, lider af flere svagheder. Det er i sig selv en svaghed at måle på årets (eller en given periodes) indkomster, da nogle familier med lav disponibel indkomst kan bruge af en opsparet formue. Et sådant formueforbrug burde i et eller andet omfang indgå i det benyttede 18 Økonomisk Analyse September 1

19 indkomstbegreb. Men der er generelt ikke præcise data om formue, dels er det ikke entydigt, hvor meget af formuen der i givet fald skulle indregnes. I denne forbindelse skal det også nævnes, at de opgjorte indkomster inkluderer (skattepligtige) kapitalgevinster ved salg af fx aktier. Sådanne indkomster registreres som indkomst i ét enkelt år, uagtet at de reelt er optjent over en længere periode og derfor principielt skulle periodiseres. En anden svaghed ved mål for indkomstfordeling baseret på disponible indkomster er, at der fokuseres på en relativt kort periode, og at der derved sker en sammenligning af personer i forskellige stadier af livet fx af personer under uddannelse, personer i den erhvervsaktive alder (i beskæftigelse) og personer, der har nået tilbagetrækningsalderen. Det er endvidere en generel svaghed ved mål for indkomstfordelingen, at der måles forskelle i resultater ikke forskelle i muligheder. Der måles forskelle i de erhvervede disponible indkomster, men en del af disse forskelle beror på forskelle i arbejdsindsats (både kvantitativt og kvalitativt). Nogle personer kan vælge (eventuelt i en periode) at arbejde på nedsat tid og får dermed en lavere disponibel indkomst. Det kan føre til, at målet for indkomstforskellene øges over en periode, men det vil ikke være en afspejling af, at regler er ændret eller at muligheder for at erhverve sig indkomster er ændret. De enkelte personers valg af uddannelse og dermed muligheder for at optjene indkomster er også i nogen grad et udtryk for et valg. Nogle personer med et lavt uddannelsesniveau og deraf følgende lave indkomster, har måske haft mulighed for at vælge et højere uddannelsesniveau og dermed bedre indtægter. Ved sammenligning af gini-koefficienten (eller lignende mål for indkomstfordelingen) over tid, skal man desuden være opmærksom på, at målene ikke siger noget om ændringer i indkomstniveauet. Der er tale om relative mål. Hvis fx indkomsterne for alle personer fordobles fra det ene år til det næste, ændres Gini-koefficienten ikke. Økonomisk Analyse September 1 19

20 Bilag. Bidrag til gini-koefficienten og ændringer i denne -1 Gini-koefficienten steg fra 9 til 1 med ca. 1, pct.point, jf. tabel 5. Det indførte loft over indbetalinger til ratepensionsordninger mv. har skønsmæssigt bidraget til at øge gini-koefficienten med,4 pct.point, idet loftet har øget bidraget fra personlig indkomst før skat (især lønindkomst) med 1, pct.point, men da denne indkomst beskattes, er effekten på bidraget før skat større end effekterne på bidraget fra personlig indkomst efter skat og på disponibel indkomst. Tabel 5 Bidrag til Gini-kofefficienten og ændringer i denne -1 Ændring I alt -heraf loft p.a heraf andet Disponibel indkomst 3,8 5, 5,7 4,5 5,7 1,,4,8 Heraf - Personlig indkomst efter skat,4,,7,,4,4,4, - Kapitalindkomst efter skat 5,,,3 3,7 4,3, -, - Pensionsindbetalinger -1, -1,5-1,3-1,3-1,,,1, Personlig indkomst før skat 37,7 37, 38,3 39, 38,9 -,3 1, -1,3 Udviklingen i personlig indkomst efter skat renset for effekten af loftet bidrager stort set ikke til ændringen i gini-koefficienten fra 9 til 1. Udviklingen i kapitalindkomst efter skat (herunder især et fald i renteudgifter) bidrager til at øge gini-koefficienten fra 9 til 1 med ca., pct.point. Den resterende del af stigningen (ca., pct.point) skyldes et mindre bidrag til gini-koefficienten fra pensionsindbetalinger (under loftet). Sidstnævnte bidrag er opgjort før skat. Økonomisk Analyse September 1

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark

Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark 1983-6 Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark 1983-6 Indledning Dette notat beskriver indkomstudviklingen i Danmark i perioden fra 1983 frem til 6, som aktuelt

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 13 Offentligt. Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark

Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 13 Offentligt. Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 13 Offentligt Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark Oktober 26 Indkomstudvikling og -fordeling i Danmark Dette notat beskriver indkomstudviklingen

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Udviklingen i indkomstforskelle

Udviklingen i indkomstforskelle PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere