Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
|
|
- Alfred Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet michael@plan.auc.dk Baggrund Århus Amt hører til blandt de amter, der først inddragede sortplet-arbejdet i trafiksikkerhedsarbejdet, og amtet har således i de sidste ca. 30 år konsekvent arbejdet med udpegning og forbedringer af sorte pletter. Blandt fagfolk er der generelt enighed om, at dette arbejde var meget effektivt i starten, da der på de sorte pletter skete mange uheld med ofte lignende karakter, som i mange tilfælde kunne undgås med forholdsvise billige foranstaltninger. I og med de værste sorte pletter er blevet forbedret, og de billigste foranstaltninger er brugt, eller sagt på en anden måde, de sorte pletter er blevet mere grå, er det i de sidste 5-10 år blevet diskuteret, hvorvidt sortplet-arbejdet også i fremtiden skal indgå i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, eller om metoden skal justeres eller suppleres med andre metoder. For at undersøge effekten af sortplet-arbejdet har Århus Amt i 2003 iværksat en evaluering af det i amtet gennemførte sortplet-arbejde. Udover at evalueringens formål er at fastsætte, hvilken uheldsreducerende effekt arbejdet generelt har haft, er det også evalueringens formål at fastsætte hvilke tiltag, der har haft størst effekt, og hvordan sortplet-arbejdet på denne baggrund kan forbedres i fremtiden. En omfattende del af evalueringen, er det økonomiske aspekt, hvor rentabilitet fastsættes. Af hensyn til de begrænsede økonomiske ressourcer, der er til rådighed til sortplet-arbejdet, er denne del vigtig, dels for at fastsætte hvordan man får mest trafiksikkerhed for pengene, dels for at kunne argumentere overfor politikkerne, at der fortsat skal afsættes midler til arbejdet. Ved udfærdigelse af denne artikel er disse analyser dog ikke færdige, og det økonomiske aspekt vil derfor ikke blive behandlet her. De udpegede lokaliteter Evalueringen af sortplet-arbejdet er baseret på udpegningerne fra den syvårige periode , og foranstaltninger der er gennemført i perioden Perioderne er valgt for at være sikre på at kunne have en femårig førperiode bestående af årene , da uheldsdata i VIS ligger tilbage til 1985, og en femårig efterperiode bestående af årende Analysen omfatter sorte pletter udpeget på km veje, da Århus Amt udpegende sorte pletter på både stats- og amtsveje frem til I den syvårige periode er der i alt blevet foretaget 371 udpegninger. Flere af de udpegede lokaliteter er gengangere fra år til år således, at de 371 udpegede sorte pletter svarer til, at der er udpeget 181 forskellige sorte pletter. Heraf har ca. halvdelen kun har været udpeget en gang, mens der f.eks. er tre sorte pletter der har været med i udpegningen alle syv gange. Gengang I alt Antal Tabel 1. Antallet af lokaliteter der er gengangere og hvor mange gange de er udpeget. I gennemsnit er der udpeget 53 sorte pletter hvert år med et maksimalt antal udpegede sorte pletter i 1990 med 62 stk. og et minimalt antal i 1992 med 45 stk. I analyseperioden har der været en lille tendens til fald i antallet af udpegede sorte pletter. Blandt de 371 udpegninger er der foretaget flest krydsudpegninger. Disse udgør 191 udpegninger, svarende til 51 %, og er fordelt på 125 F-kryds og 66 T-kryds. Antallet af strækningsudpegninger svarer til 32 %, mens de udpegede kurver svarer til 10 % af det samlede antal udpegninger. Derudover er der udpeget 17 bro og ramper, fire jernbaneoverskæringer, en rundkørsel og en indkørsel. Gennemførte foranstaltninger Ud af de 181 forskellige sorte pletter, er der blevet gennemført foranstaltninger på 101 lokaliteter svarende til godt halvdelen (56 %). 54 lokaliteter (30 %) er blevet lavet året efter, at lokaliteten er blevet 1
2 udpeget første gang, mens 92 lokaliteter (51 %) er lavet indenfor fire år. Desuden er der som forventet en tendens til, at jo flere gange en lokalitet er blevet udpeget, jo større er sandsynligheden for, at der bliver gennemført noget. Blandt lokaliteter der kun er blevet udpeget en gang er halvdelen (49 %) af lokaliteterne således blevet ændret, mens det eksempelvis for lokaliteter, der er udpeget fire gange, gælder, at 80 % er blevet ændret. Blandt nogle af de sorte pletter, der er udpeget flest gange, er der nogle lokaliteter, som ikke er ændret. Dette skyldes dog oftest, at der er planlagt nogle større ændringer, som ikke var gennemført i analyseperioden, der slutter i Tidspunkt for gennemførelse I Antal gange lokaliteterne er udpeget alt I alt (akkumuleret) Samme år år efter år efter år efter år efter år efter år efter år efter I alt Ikke gennemført Tabel 2. Antal gennemførte foranstaltninger med angivelse af hvor hurtigt de er gennemført efter, at lokaliteterne er udpeget første gang opdelt efter hvor mange gange lokaliteterne er udpeget. Årligt er der blevet forbedret 9-24 sorte pletter svarende til et årligt gennemsnit på 14,3. Her har der i modsætning til antallet af udpegninger være en stigning i antallet af gennemførte forbedringer. Ligesom der er blevet udpeget flest F-kryds, er der også ændret flest F-kryds, idet der er blevet ændret 41 F-kryds (41 %) af det samlede antal ændrede lokaliteter. Herefter følger strækninger, T-kryds og kurver med 34, 15 henholdsvis 8 lokaliteter. Desuden er der ændret to ramper og en rundkørsel. I alt er der foretaget 119 foranstaltninger, hvilket hænger sammen med, at der er foretaget foranstaltninger over flere omgange på de 101 sorte pletter. 81 (68 %) af foranstaltningerne er driftsmæssige foranstaltninger, mens 38 (32 %) er anlægsmæssige foranstaltninger. De mest hyppige foranstaltninger er etablering og ændring af skiltning, der i alt udgør 34 foranstaltninger, hvilket svarer til 29 %. Herefter følger krydsregulering, der udgør 26 foranstaltninger svarende til 22 %. På de næste pladser følger signalregulering, afstribning og lukning eller omlægning af sidevejstilslutning. Anlæg Drift I alt Krydsregulering Etablering af skilte Signalregulering Ændring af skiltning Afstribning Luk- eller omlægning af sidevejstilslutning Rundkørsel 4-4 Ændring af autoværn Vejbelysning 5-5 Byregulering Etablering af cykelsti 2-2 Forlægning 2-2 Andet I alt Tabel 3. Gennemførte foranstaltninger på de sorte pletter. Andet er foranstaltninger som kun er gennemført en gang i løber af analyseperioden. Det drejer sig bl.a. om etablering af svingspor og forlængelse af buslomme. 2
3 Foranstaltningernes uheldsreducerende effekt I analysen af foranstaltningernes samlede effekt sammenlignes antallet af uheld og personskader fra tre forskellige uheldsperiode: Udpegningsperioden, som er den periode, som lokaliteten er udpeget på baggrund af, førperioden, som er den periode som ligger umiddelbart før gennemførelse af foranstaltningen samt efterperioden, som er den periode, som ligger umiddelbart efter gennemførelse af foranstaltning. Alle tre uheldsperioder er hver fem år. Grunden til, at der både arbejdes med en udpegningsperiode og en førperiode, er, at der ofte går flere år fra, at en given lokalitet er blevet udpeget til, at der er blevet gennemført en foranstaltning. For de forbedrede sorte pletter, gælder det dog, at 70 lokaliteter er blevet forbedret året efter, de er blevet udpeget. For de resterende lokaliteter er der en forskel på op til seks år mellem udpegnings- og førperioden. Den gennemsnitlige forskel er 1,6 år. Den samlede effekt I udpegningsperioden blev der i alt registreret 883 uheld, hvor ca. halvdelen var med personskade. I gennemsnit blev der registeret 8,7 uheld på hver sort plet, hvoraf i gennemsnit 4,4 uheld var personskadeuheld. Det mest hyppige antal uheld på de sorte pletter er 5-7 uheld, hvilket er registreret på 58 lokaliteterne. Ellers varierer antallet af uheld mellem 4 og 25 med en enkelt lokalitet med 48 uheld. Udpegning Før Efter Personskadeuheld (86) 116 (26) Materielskadeuheld (91) 112 (34) Ekstrauheld (111) 58 (56) I alt (91) 286 (32) Dræbte (69) 7 (19) Alvorligt tilskadekomne (88) 69 (23) Lettere tilskadekomne (82) 92 (30) I alt (84) 168 (26) Tabel 4. Uheld og personskader i de tre uheldsperioder. Parentes angiver procent i forhold til udpegningsperiode. Fra udpegningsperioden til førperioden er sket et fald på 9 % i antallet af uheld. Denne andel af faldet skal således ikke forklares ud fra de gennemførte foranstaltninger. I efterperioden er der registreret 286 uheld, hvilket svarer til en reduktion på 597 uheld (68 %) i forhold til udpegningsperioden, og her har den største reduktion været ved personskadeuheldene, hvor der har været en reduktion på 74 %. Analyseres ændringen på de enkelte lokaliteter kan det ses, at der har været en besparelse på op til 23 uheld på de enkelte lokaliteter. På de flest lokaliteter har der været et fald på 1-7 uheld. Disse udgør 72 af lokaliteterne. Selvom de udgør hovedparten af lokaliteterne, udgør de dog kun 321 sparede uheld ud af de i alt 597 sparede uheld, hvilket svarer til 54 %. På fem lokaliteter har der været en stigning. For personskader gælder det, at der i udpegningsperioden blev registreret 646 personskader fordelt på 36 dræbte (6 %), 300 alvorligt tilskadekomne (46 %) og 310 lettere tilskadekomne (48 %) svarende til, at der i gennemsnit er registreret 6,4 tilskadekomne pr. lokalitet i løbet af en femårig periode. På de enkelte lokaliteter varierer antallet af tilskadekomne mellem 0 og 36, og der er registreret 3-5 personskader på ca. halvdelen af lokaliteterne. I førperioden har der i forhold til udpegningsperioden været et fald på 16 % i antallet af personskader, og her har det største fald været ved dræbte, hvor der har været et fald på 31 %. Denne andel af faldet på % skal således ikke forklares ud fra de gennemførte foranstaltninger. I efterperioden er der registreret 168 personskader svarende til en reduktion på 478 personskader og 74 % i forhold til udpegningsperioden, hvilket er en stor reduktion. Her gælder det, at jo alvorligere personskaderne er, jo større reduktion har der været. For dræbte har reduktionen været på 81 %, for alvorligt tilskadekomne har den været på 77 % og for lettere tilskadekomne har reduktionen været på 70 %. At der er sket størst fald i de alvorligste personskader må siges at være godt. Ligesom ved antallet af uheld er ændringen i antallet af personskader på de enkelte lokaliteter gjort op. Angående det samlede antal tilskadekomne er der flest lokaliteter, hvor der har været et fald på 0-8 3
4 personskader på fem år. Disse lokaliteter udgør 81 lokaliteter og 288 (60 %) af personskaderne. Den maksimale reduktion er på 32 personskader. På seks lokaliteter har der været en stigning i antallet af personskader på op til fem personskader. Tid og sted Som beskrevet i indledningen er der mere eller mindre enighed om, at sortplet-arbejdet er blevet mindre effektivt over tid, da de værste sorte pletter er blevet forbedret. For analyseperioden er dette undersøgt ved at sætte uheldsbesparelsen de enkelte år i forhold til antallet af forbedrede lokaliteter. Med hensyn til uheld har der været en tendens til en lille stigning i besparelse pr. lokalitet, mens det omvendte er gældende for personskader. Over den forholdsvise korte analyseperiode og uden at tage anlægsomkostningerne i betragtning kan der således ikke ses nogen klar tendens. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 5,8 5,2 7,4 5,1 5,8 5,5 6,2 4,0 4,7 5,1 3,9 4,3 4, Uheld/lokalitet Personskade/lokalitet Lineær (Uheld/lokalitet) Lineær (Personskade/lokalitet) 7,5 Figur 1. Sparede uheld og personskader pr. lokalitet de enkelte år i analyseperioden samt tendenslinier. Blandt de forbedrede lokaliteter er der, hvis der ses bort fra den ene rundkørsel, der er ændret, opnået den største effekt ved ændringer af kurver. Her er der sparet 8,0 uheld og 8,6 personskader pr. lokalitet. Herefter følger F-kryds, hvor der var været en reduktion på 6,6 uheld og 6,0 personskader pr. lokalitet. På strækninger og i T-kryds har der været en mindre effekt end den gennemsnitlige effekt. Lokaliteter Uheld Uheld/lokalitet Personskader Personskader/lokalitet F-kryds , ,0 T-kryds ,4 47 3,1 Rundkørsel ,0 9 9,0 Strækning ,8 98 2,9 Kurve ,0 69 8,6 Rampe ,5 7 3,5 I alt , ,7 Tabel 5. Sparede uheld og personskader over en femårig periode fordelt på forskellige vejudformninger. Forskellige foranstaltninger De trafiksikkerhedsfremmede foranstaltninger opdeles normalt i anlægs- og driftsmæssige foranstaltninger, og her har ca. 1/3 af de gennemførte foranstaltninger været anlægsforanstaltninger. Disse har haft størst effekt med 8,0 sparede uheld og 6,8 sparede personskader pr. lokalitet, mens besparelsen er 5,0 henholdsvis 3,8 ved driftsforanstaltninger. Dette var forventeligt, da anlægsforanstaltningerne normalt er dyrere og mere omfattende end driftsforanstaltningerne, og derfor skulle de også gerne have en større effekt. Inddrages de økonomiske omkostninger vil billedet være et andet. For de forskellige typer foranstaltninger, der er lavet flere gange, gælder det, at det er rundkørsler, der har haft den største effekt, idet der ved anlæg af disse er sparet 9,5 uheld og 8,0 personskader pr. rundkørsel. Rundkørsler er dog også en af de dyreste foranstaltninger. Efter rundkørsler følger ændring og etablering af signalregulering med 8,4 sparende uheld og 8,3 sparende personskader pr. lokalitet. Den tredje mest effektive foranstaltning er afstribning. De typer foranstaltninger, der har haft mindst effekt, er bl.a. krydsregulering og etablering af skilte, men disse hører også til blandt de billigste. 4
5 Blandt de foranstaltninger der kun er udført en gang, og som der derfor ikke kan siges noget generelt om, gælder det, at der er opnået størst effekt ved kurveregulering og forlængelse af buslomme, mens der har været mindst effekt ved fjernelse af parkeringsplads, traceregulering og etablering af svingspor, hvor der ligefrem har været en stigning i antallet af personskader. Lokaliteter Uheld Uheld/lokalitet Personskader Personskader/lokalitet Krydsregulering ,2 73 3,2 Etablering af skilte ,3 69 3,3 Signalregulering ,4 99 8,3 Afstribning ,0 49 6,1 Luk- el. omlægning af sidevej ,3 43 5,4 Ændring af skiltning ,0 18 3,6 Rundkørsel ,5 32 8,0 Vejbelysning ,5 8 2,0 Ændring af autoværn ,7 18 6,0 Byregulering 2 9 4,5 3 1,5 Forlægning ,5 12 6,0 Asfaltarbejde 1 2 2,0 2 2,0 Etablering af cykelsti 1 1 1,0 4 4,0 Etablering af svingspor 1 9 9,0-5 -5,0 Forlængelse af buslomme 1 9 9, ,0 Kantsten i helle 1 6 6,0 2 2,0 Kurveregulering , ,0 Kørebaneudvidelse 1 6 6,0 7 7,0 P-plads fjernet 1 4 4,0 1 1,0 Traceregulering 1 5 5,0 1 1,0 I alt , ,7 Tabel 6. Antal forbedrede sorte pletter samt sparede uheld og personskader fordelt efter forskellige typer foranstaltninger. Minus angiver en stigning. Regressionseffekt og generel uheldsudvikling I beregningen af sortplet-arbejdets samlede uheldsbesparende effekt er der ikke taget direkte hensyn til, hvilken betydning regression og generel uheldsudvikling har haft på uheldsreduktionen. Indirekte er der dog i en vis udstrækning taget hensyn til dette ved, at efterperioden ikke kun er sammenlignet med udpegningsperioden, men også er sammenlignet med førperioden. Herved er det ikke alle fem år fra udpegningsperioden, der benyttes. Hensynet er dog begrænset, da førperioden i gennemsnit kun ligger 1,6 år efter udpegningsperioden, hvilket vil sige, at de i gennemsnit sidste 3,4 år fra udpegningsperioden er medtaget. Dette tal svinger dog meget, og metoden er derfor ikke særlig konsekvent. Andre måder at undersøge betydningen af regression og den generelle uheldsudvikling kunne derfor være at undersøge, hvordan udviklingen i antallet af uheld har været på de udpegede sorte pletter, hvor der ikke er gennemført nogen foranstaltninger eller benytte metoden beskrevet i artiklen; Er sortpletbekæmpelse vejen frem? bragt i Dansk Vejtidsskrift februar Som tommelfingerreglen kan der alternativt korrigeres for regressionseffekten ved at reducere antallet af uheld i udpegningsperioden med %, hvilket formodes, at være den effekt, der kan forventes, hvis der ikke bliver gjort noget. Konklusion I Århus Amt er der i den syvårige periode , blevet udpeget 181 forskellige sorte pletter på stats- og amtsvejene, hvoraf 101 er blevet forbedret. På disse lokaliteter er der i udpegningsperioden blevet registreret 883 uheld og 646 personskader, hvilket efter gennemførte trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger er blevet reduceret til 286 uheld og 168 personskader svarende til en reduktion på 68 % og 74 %, hvor der har været den største reduktion i de alvorligste uheld. Selvom der tages højde for en regressionseffekt på op til 30 %, har sortplet-arbejdet således haft en god uheldsreducerende effekt. Den største effekt er opnået i kurver og F-kryds, mens de mest effektive foranstaltninger, når der ikke tages hensyn til anlægsomkostninger, er etablering af rundkørsler og signalregulering samt ny afstribning. 5
Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereSkadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt - Metode og resultater Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Adjunkt Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen på AAU
Læs mereEffektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt
Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Rolf Sode-Carlsen, Rambøll Nyvig Vagn Bech, Nordjyllands Amt Indledning Nordjyllands Amt er vejbestyrelse
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereUdvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode
Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006
Læs mereCase analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline
Nordisk Vejgeometri Gruppe Oslo oktober 2015 Danske FUD projekter Sikkerhedsevaluering af 2+1 veje i Danmark Trafiksikkerhedsanalyse Før/Efter af 2-1 veje i Danmark Case analyser baseret på Nordic Human
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af
Læs mereVejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner
Vejforum 2015 Belinda la Cour Lund bl@trafitec.dk Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner 2-1 veje Der eksisterer ikke noget nationalt
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereTil Helle og min mor
Ph.d.-afhandling af Michael Sørensen Aalborg Universitet, august 2006 Til Helle og min mor 1 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Sektion for Byplanlægning, Veje og Trafik
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereSortpletudpegning 2015
Sortpletudpegning 2015 Stamblade for uheldsbelastede lokaliteter I forbindelse med uheldsanalysen er der gennemført en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger. Dette er lokaliteter, hvor der
Læs mere1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...
NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane
Læs mereAnalyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis
Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet E-mail: michael@plan.auc.dk Baggrund
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereUheldsrapport
Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i
Læs mereInddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.
Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering
40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereMetoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet
Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereTrafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning
Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereSvendborg Kommune. Projektkatalog. Trafiksikkerhedsplan. September Baggrundsrapport nr. 5
Svendborg Kommune Trafiksikkerhedsplan September 2009 Baggrundsrapport nr 5 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Svendborg Kommune Trafiksikkerhedsplan September
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereUheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde
Læs mereProjekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger
COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereStatus for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,
Læs mereCykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer
TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereTEMA trafiksikkerhed. Systematisk uheldsanalyse. af strækninger 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR
TEMA trafiksikkerhed Systematisk uheldsanalyse og besigtigelse af strækninger Forskning og udvikling i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde har i mange år især omhandlet udpegningsfasen, mens der har
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereaf Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereUheldene er kortlagt for de uheldsbelastede lokaliteter med følgende signatur:
Stamblade for uheldsbelastede lokaliteter I forbindelse med uheldsanalysen er der gennemført en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger. Dette er lokaliteter, hvor der er sket mange uheld, og
Læs mereTrafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard
Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereNotat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej
Til: Ballerup Kommune Center for Miljø og Teknik Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup BALLERUP KOMMUNE Dato: 9. november 2017 Tlf. dir.: 24294910 E-mail: herb@balk.dk Kontakt: Herdis Baierby Notat Evaluering
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereEffektstudie af stræknings-atk
Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)
Læs mereVejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed.
Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejene skal være tilgivende og selvforklarende i bestræbelserne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. Af Henrik S.
Læs mereGuide til systematisk ulykkesbekæmpelse
Guide til systematisk ulykkesbekæmpelse Rapport 308 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox 9018 1022 København K TlF.: 3341 3333 Fax.: 3315 6335 Titel Serie Dato Projektleder Projektgruppe Konsulent
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereEVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION. Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI)
EVALUERING AF TRAFIKSIKKERHEDSREVISION Michael W. J. Sørensen (TØI) Troels Vorre Olsen (Via Trafik) Ulrik Valentin Hansen (Via Trafik) Rune Elvik (TØI) Trafikdage, Aalborg Universitet 26. august 2014 1
Læs mereScreening af sikre og usikre landevejsstrækninger
Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Jesper Mertner, COWI A/S Nordisk Trafiksäkerhets Forum København 19-20 November 2009 # 1 Præsentation Baggrund for oplæg Metode Eksempel på resultater
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereKRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE
KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 17 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mere