PÅ TYSKE PRÆMISSER, MEN MED GLOBALT PERSPEKTIV OVERVÅGNING I NYERE TYSK LITTERATUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ TYSKE PRÆMISSER, MEN MED GLOBALT PERSPEKTIV OVERVÅGNING I NYERE TYSK LITTERATUR"

Transkript

1 S T E E N K L I T G Å R D P O V L S E N PÅ TYSKE PRÆMISSER, MEN MED GLOBALT PERSPEKTIV OVERVÅGNING I NYERE TYSK LITTERATUR Overvågning og angiveri er følsomme temaer i den offentlige bevidsthed i Tyskland. Alene i kalenderåret 2009 har tysk presse oprullet store overvågningsskandaler i Deutsche Bahn, Deutsche Telekom og Deutsche Bank, skandaler, der har ført til direktørers afgang og enorme prestigetab for de berørte firmaer. Pressen har også afsløret, at apoteker stiller oplysninger om medicinbrug til rådighed for arbejdsgivere, og vist, hvordan store indkøbskæder systematisk overvåger de ansatte. En stor tysk avis som Frankfurter Rundschau har ligefrem her i foråret 2010 en rubrik på sin hjemmeside, der hedder Überwacht (overvåget), det venstreorienterede tageszeitung en tilsvarende Schwerpunkt Überwachung (hovedtema overvågning). Begge fyldes regelmæssigt med nyt stof. Det er svært at sige, om overvågningen er større i Tyskland end i andre sammenlignelige lande, men opmærksomheden over for temaet er tydeligvis massiv. Hen over vinteren anklagede ikke mindre end borgere den tyske stat ved Forbundsdomstolen i Karlsruhe i forbindelse med implementeringen af EU s bestemmelser om dataopbevaring. Den 3. marts gav Forbundsdomstolen de klagende ret: Forbundsdomstolen må revidere implementeringen, landets højeste domstol mener, regeringen er gået for vidt. Pressedækningen og diskussionen af disse sager har været omfattende i alle Tysklands store medier. Overvågning er hot stuff i Tyskland. Det er let at se, at denne optagethed er et resultat af tysk historie. Den nazistiske politistat blev i den østlige del af Tyskland afløst af den kommunistiske (DDR), men spaltningen af landet førte også til en massiv overvågning af oppositionelle grupper i Forbundsrepublikken og til en generel mistænksomhed borgerne imellem. Da Tyskland efter murens fald blev forenet og skulle til at starte på en frisk, var det en af de vigtigste målsætninger at få ryddet denne mistænksomhed af vejen. Det var bl.a. baggrunden for den hurtige lukken op for Stasi-arkiverne efter murens fald. En østrigsk hjemmeside, Überwachungsstaat Nein Danke (overvågningsstat nej, tak), der også holder systematisk øje med debatten i Forbundsrepublikken, refererer uafbrudt til DDR for eksempler på forhold, man skal undgå. Aldrig mere Stasi, synes motto et at være for en politisk bevægelse, som eksplicit opfatter sig som arvtager fra den østtyske borgerretsbevægelse, der i dag figurerer som sidste del af Die Grünen/Bündnis 90. At Forbundsdomstolen i Karlsruhe også ser sig

2 106 K&K Kultur&Klasse som forvalter af disse idealer ofte i domme mod regeringen selv er selvfølgelig interessant og håbefuldt for det demokrati, som omverdenen også i nyere tid har været skeptisk over for. 1 Derfor er det påfaldende, at overvågningstemaet aldrig har spillet nogen fremtrædende rolle i den nye tyske litteratur. At det ikke kunne det i DDR, er indlysende. Det vender jeg tilbage til. Men heller ikke forfatterne i Forbundsrepublikken før 1989 interesserede sig alvorligt for temaet, hvad Franz Huberth i sin artikel Die Stasi in der deutschen Literatur tolker som udtryk for venstreorienteret blindhed, desinteresse, politisk hensynstagen eller skyhed det var ikke, fordi man ikke vidste, hvad der foregik. 2 Siden murens fald og genforeningen i 1990 er der fremkommet en uoverskuelig mængde af erindringer, forskningsresultater og features om livet i DDR, herunder også om Stasis virksomhed i forhold til forfattere og andre kunstnere. En stor del af debatten om dette forhold har fundet sted i forbindelse med spektakulære sager om prominente forfatteres involvering med det hemmelige politi: Heiner Müller, Monika Maron og ikke mindst Christa Wolf, hvis roman Hvad blev tilbage i 1993 udløste den såkaldte store, tyske forfatterstrid. Men forskerteamet omkring Franz Huberth konkluderede i 2003, at temaet stadig ikke synes at have frembragt væsentlige skønlitterære værker. De få eksempler, Huberth nævner, 3 benytter temaet som en formodet garant for autenticitet, voyeurisme og spænding (27). Værker med større æstetisk ambition og kvalitet er det ikke. Måske er denne tilstand dog aktuelt ved at ændre sig. Det kan hænge sammen med, at den klassiske DDR-litteratur fra 1960 og frem til murens fald i disse år oplever en bemærkelsesværdig renæssance i den tyske offentlighed, med genudgivelser, seminarer og monografier til følge. Under den ironiske titel Im Osten ging die Sonne auf analyserede Alexander Cammann i Die Zeit i november 2009 elementerne i denne renæssance. Han så den som et resultat af, at man med de mange års afstand havde kunnet nylæse denne litteratur og mere uhildet se dens kvaliteter kombineret med en fascination af den rolle, litteratur havde spillet i det østtyske diktatur. Den etiske forpligtethed og eksisistentielle alvor, som litteratur havde i et samfund uden andre egentlige offentlighedsformer, kunne godt gøre forfattere, der var ved at drukne i mediesamfundets mange udbud, misundelige. Og de østtyske forfatteres evne til at finde hullerne i diktaturet og på trods af censur og forfølgelse alligevel skildre de virkelige problemer, vækker stadig beundring. Cammann er dog 1 I sin bog Tyskland Europas hjerte fra 2009 (Gyldendal, Kbh.) konkluderer Per Øhrgaard en gennemgang af Forbundsdomstolens virke således: Der er altså noget ikke bare ved siden af, men også over forbundsdagen, hvilket i moderne klædebon viderefører en tysk tradition for at sætte retsstaten over det politiske demokrati. I en tid med svigtende demokratisk legitimation og tiltagende stemningspopulisme er det måske ikke det dårligste forsvar for demokratiet at have en sådan domstol : 92. Man kan sammenligne den progressive tyske Forbundsdomstol med den konvervative amerikanske højesteret og se forskellen. 2 Huberts disputats Aufklärung zwischen den Zeilen. Stasi als Thema in der Literatur, Köln: Böhlau Verlag 2003 er stadig den mest omfattende gennemgang af temaet. Værket rummer ikke mindst en række tætte analyser af skønlitterære behandlinger af Stasi efter murens fald. 3 Hans Joachim Schädlichs Trivialroman, Jürgen Fuchs Magdalena og Erich Loests Nikolaikirche, alle skrevet af tidligere DDR-forfattere.

3 Steen Klitgård Povlsen På tyske præmisser, men med globalt perspektiv 107 også opmærksom på bagsiden ved denne interesse, der også gælder, hvad han kalder samme litteraturs nicheborgerlighed og kunstneriske traditionsbevidsthed (13). Dobbeltheden vender vi tilbage til; men jeg betragter den af Cammann beskrevne renæssance for DDR-litteraturen som en vigtig forudsætning for ny tysk litteraturs behandling af overvågningstemaet. Lad os da se lidt nærmere på denne forudsætning. Som udgangspunkt måtte man regne med, at intet værk udkom, intet billede blev udstillet i et land som DDR, uden at en eller anden parti- eller politiinstans havde godkendt det. Allerede inden muren faldt, var den østtyske forfatter Joachim Walther (f. 1943) gået i gang med at samle stof om det hemmelige politi, Stasis, overvågning af den østtyske litteratur, og da de Stasi-arkiver, som man ikke havde nået at tilintetgøre i de hektiske dage i efteråret 1989, blev åbnet for offentligheden, kunne han uddybe og fuldføre sine studier. Det resulterede i 1996 i kæmpeværket Sicherungsbereich Literatur. Schriftsteller und Staatssicherheit in der Deutschen Demokratischen Republik, der ikke siden er overgået i omfang og grundighed. Siden 2001 har Walther i øvrigt sammen med Ines Geipel ledet projektet Archiv unterdrückter Literatur in der DDR under Die Bundesstiftung zur Aufarbeitung der SED-Diktatur i Berlin 4. Styrken i Walthers studie ligger i påvisningen af Stasi-apparatets finmaskethed, der i virkeligheden reducerede de egentlige censurinstansers betydning. Forfatterforbundet, forlagene, Pen, litteraturtidsskifterne og anmelderkorpset, Akademie der Künste og en lang række kulturelle formidlingsinstitutioner var alle gennemsyret af meddelere til Stasi, der gennem DDRs historie sørgede for, at der altid kørte en eller anden sag mod en forfatter, en sag, der ofte betød fængsling eller udvisning. Derigennem opnåede man den vigtigste af censurprocesserne: selvcensuren, der naturligvis var den mest omkostningsfrie for Stasi. Det er bl.a. omfanget af denne selvcensur, Arkivet for den undertrykte litteratur i DDR er ved at undersøge. DDR adskilte sig fra det øvrige Østeuropa ved at have en stat, som man var historisk forbundet med, og hvor der taltes det samme sprog, lige på den anden side af grænsen, en stat, der holdt øje med, hvad der foregik i landet. Muren var porøs, og materialer og informationer sivede uafbrudt gennem den, og det østtyske magtapparat var tiltagende følsomt over for de vesttyske anskrig, når undertrykkelsen blev for massiv i DDR. Stasi bevægede sig i alle årene i en balancegang mellem for meget og for lidt, og Joachim Walther beskriver en mængde groteske eksempler på magtapparatets problemer. Også Walthers gennemgang af enkelte Stasi-agenters personlige historier og hans analyser af Stasi-sproget fører ofte den saglige diskurs hen i retning af det groteske: selv om kampen om ytringsfriheden var blodig alvor for mange forfattere i DDR, havde den også et komisk skær over sig. Der var et åbenlyst 4 Siden 2005 har dette projekt bl.a. udgivet Die verschwiegene Bibliothek (det fortiede bibliotek) bestående af værker, der strandede i den østtyske censur, og ikke efter murens fald har kunnet finde et forlag. Biblioteket rummer foreløbigt 10 bind.

4 108 K&K Kultur&Klasse misforhold mellem den betydning, Stasi tillagde litteraturen, og den virkning, den ville have haft, hvis den havde kunnet udfolde sig frit. I virkeligheden nød forfatterne i DDR fordel af denne overvurdering, der gav dem en status, der ofte langt overgik de litterære kvaliteter i de værker, de skrev. For mange DDR-forfattere betød nedgangen i status efter murens fald et chok, som de aldrig er kommet sig over. Men selv om Stasis net over litteraturen var finmasket, var der huller i det, hvad Walther også giver adskillige eksempler på i sin bog. Rundt omkring i apparatet sad folk, der tog chancer, og lod bøger passere, som de vidste, Stasi ikke tolererede, bl.a. når det gjaldt omtalen af det hemmelige politi selv, hvilket var noget af det absolut forbudte i DDR. Man satsede også sommetider på, at publikum var bedre til at læse end Stasi. Mange af de folk, som Stasi fik anbragt i kulturlivet, havde ikke nogen relevant uddannelse eller særlig megen forstand på kunst, påviser Walther. Til gengæld udviklede læsere i DDR ofte en fantastisk evne til at læse underforståede koder og slørede budskaber. F.eks i historiske romaner, der var en i forhold til litteraturen i andre europæiske lande monstrøst udbredt genre. Ikke siden 1600-tallet havde så mange romaner og teaterstykker foregået i det antikke Grækenland som i DDR. En af de vigtigste var Christa Wolfs Kassandra fra 1974 med en tydelig Stasi-figur. Østtyskerne var velbevandrede i historien. Et problem for Stasi var, at spioneri og angiveri grundlæggende foregår efter det samme mønster i alle samfund. Det var en del af den officielle østtyske historieopfattelse, at man kritiserede feudalismen og kapitalismen, og så socialismen som et opgør med disse samfundsformationer. Men beskrev man stikkervirksomhed i tidligere perioder, kunne den østtyske læser let se, at ikke meget havde forandret sig i DDR. En af de mest udbredte vitser i DDR lød: hvad er forskellen mellem kapitalisme og socialisme? Jo, under kapitalismen udbytter mennesket mennesket, under socialismen er det omvendt. Mange historiske romaner i DDR blev læst med denne optik. Et eksempel er Joachim Walthers egen roman fra 1982 Bewerbung bei Hofe (Ansøgning til hoffet), der indeholder et portræt af en Stasi-agent, som man ellers skulle have troet umulig i DDR. Handlingen er henlagt til August den Stærkes hof i Dresden i begyndelsen af 1700-tallet og indeholder en fantastisk skildring af en agent, Délateur, med alt hvad dertil hører: fra overvågning i alle aspekter, opsnapning af breve, bearbejdning af venner, bestikkelse og intrigering, etc. frem til fængsling og udvisning af en ung digter. I en vanvittig og grotesk passage udvikler Délateur en utopi (som han kalder det) om det totale overvågningssamfund, hvor alle spionerer mod alle, og hvor en generel skyldsbevidsthed fører til, at alle altid straffer den mindst forseelse hos sig selv. Politi er overflødigt, alle hjem er straffeanstalter, regeringen opløser sig selv (65). En fed parodi på de forestillinger om det kommunistiske samfund, som stadig var officiel ideologi i DDR. Det afgørende i portrættet af Délateur, der altså fik lov at udkomme på det lille Berlin-forlag Neues Leben (som oven i købet genudsendte Ansøgning til hoffet i 1984), er denne komiske dimension: f.eks i en scene, hvor Délateur i en samtale med bogens fortæller, der er ceremonimester ved hoffet, taler sig frem til en sentimental sympati

5 Steen Klitgård Povlsen På tyske præmisser, men med globalt perspektiv 109 for sit offer. Det er grinagtigt sentimentalt. I romanen som i forskningsværket består Walthers underbinding af Stasis magt i en indføling i overvågningsapparatet og en indefra påvisning af dets menneskelige og intellektuelle elendighed. Offeret, en ung digter ved navn Günther, er på mange måder en fusentast, ferm til at skrive vers, og tilhænger af oplysningsfilosofien, men uden større moral og øjensynlig uden talent (de digte, Walther lader ham fremsige, er komisk dårlige). Det er overvågningen, der gør ham betydningsfuld offer og bøddel er hinandens hjælpere, uden hinanden ville de ikke være noget værd. Det er romanens djævelske pointe. Ansøgning til hoffet angiver ikke nogen udvej ud af denne elendighed, det kunne man ikke i Den er derimod udtryk for den groteske fantastik, som Johanna Bohley har karakteriseret som så fremtrædende for Stasi-historierne i DDRs sidste år (Bohley). 5 Det samme gælder Hans Joachim Schädlichs roman Thallhover fra Schädlich havde efter kontroverser med Stasi i 1979 fået tilladt udrejse fra DDR, og hans roman om den evige spion Thallhover kunne uhindret udkomme i Forbundsrepublikken. Romanen foregår i øvrigt kun til allersidst i DDR, hvor Schädlich lader sin figurs 120 års tjeneste i forskellige efterretningstjenester slutte i Romanen har dog stadig den groteske grundtone, hovedpersonen er en blanding af den vandrende jøde og en picaresk helt, uhyggelig og dæmonisk, men også fantastisk og fascinerende. Günter Grass videreførte figuren i samme ånd i sin store genforeningsroman Ein weites Feld (En længere historie) fra 1995 i skikkelse af Hofftaler, hovedpersonens evige skygge, og løftede den derved op som en slags prototype på den særlige tyske udgave af spionen. Det samme kan man sige om Wolfgang Hilbigs Ich (Jeg) fra 1993, der må regnes for en af de mest vellykkede kunstneriske behandlinger af Stasi-temaet. Hilbig skrev bogen i slutningen af 1980 erne, hvor han opholdt sig på et permanent visum i Vesten, og endnu før han kunne kende til omfanget af den spionage i kunstnermiljøet på Prenzlauer Berg i Østberlin, som bogen handler om. Først efter murens fald fandt Hilbig ud af, at den figur, som bogens jeg-figur er blevet sat til at udspionere ( Reader alias Reiner Schedlinski), selv var spion for Stasi. Spioner der udspionerede spioner: det var den groteske virkelighed, som romanen påstår i virkeligheden var med til at undergrave det østtyske system simpelthen ved at berøve det modstand. Som jeg ets føringsofficer, Feuerbach, siger et sted: enhver sandhed eksisterer udelukkende i kraft af sin modsætning. Vi ville afskaffe beviset på sandheden hvis vi fik ret og den eneste sandhed virkelig kun var hos os (64). Også den litteratur, der skrives i det snævre litterære miljø, medvirker gennem sine selvberoende, lukkede tegnsystemer til, at diktaturet med dets rigide overvågning 5 I marts 2010 udsendte Kai Sclüter under medvirken af Günter Grass selv bogen Günter Grass im Visier. Die Stasi- Akte, Links Verlag, Berlin, der giver en omfattende dokumentation af, at den store tyske forfatter blev systematisk udspioneret af Stasi fra 1961 og til murens fald. Grass understøttede generelt de kritiske DDR-forfattere og hævdede gennem alle årene til stor fortrydelse for Stasi, at der kun fandtes én tysk litteratur. Han var efter murens fald til gengæld som en af de få modstander af sammenlægningen af de to Tysklande. Hans dagbøger fra overgangsårene er også lige udkommet. Alt hvad Grass foretager sig, trækker lange skygger i den tyske historieskrivning.

6 110 K&K Kultur&Klasse imploderer: falder sammen, fordi ingen længere tager det alvorligt. Også Jeg er præget af den optimisme, der prægede Stasi-skildringerne i tysk litteratur omkring murens fald: den før så skræmmende overvågning var forbi, og fortidens dæmoner tog sig komiske og groteske ud. Der var overskud til spøg og skæmt. Afsløringerne af Stasis virke i de 20 år siden murens fald har dog betragteligt ændret tonen. To eksempler kan vise dette. Få år efter die Wende opdagede Hans Joachim Schädlich, at han var blevet udspioneret af sin bror, og han skrev i 1992 i tidsskiftet Kursbuch en kort, smertelig beretning om dette forhold (Schädlich 1992a). Pludselig havde den evige, halvkomiske spion indhentet ham i skikkelse af hans egen bror, og temaet blev påtrængende personligt. Schädlich var også udgiver af en af de første antologier, hvor øst-forfattere berettede om deres forhold til Stasi, og skrev selv heri en ond persiflage af sine to spioner, oven i købet uden at nævne, at den ene var hans bror. Selv den ære tilkom ham ikke (Schädlich 1992b). I 2009 udsendte hans datter, Susanne Schädlich, imidlertid en beretning om affæren, Immer wieder Dezember (Altid december), hvor stilen er anderledes hård og kontant. Her afdækkes gentleman-spionen, Karl-Heinz Schädlich, der elskede kvinder og engelske detektivhistorier, og hans nederdrægtige dobbeltspil i det østtyske litteraturmiljø efter udvisningen af Wolf Biermann i Især gennemgår Susanne Schädlich hans forsøg på at sabotere familiens muligheder for at få fodfæste i Vesttyskland efter flugten og den systematiske undergravning af faderens psykiske helbred. For Stasi handlede det om at demonstrere, at alle forfattere, der forlod DDR, gik det ilde. Susanne Schädlichs harmdirende og følelsesintense bog der også er præget af sorg over den højtelskede onkels forrædderi er blevet en kæmpesucces i Tyskland og har været med til at påvirke de seneste års debat om overvågningssamfundet. Stasi er ikke længere sjov og ballade eller groteske kovnerier på slap line. Hvor temaet i begyndelsen af 1990 var noget, man regnede med tilhørte en svunden tid, man i hastigt tempo skulle lægge bag sig og derfor kunne behandle med historiens ironiske distance, har den aktuelle kontekst givet temaet en fornyet alvor. Dette er baggrunden for den blandt de unge tyske forfattere, der i særlig grad opsamler denne interesse for overvågning: Juli Zeh. Hos hende løber traditionen fra kampen mod Stasi sammen med den omtalte fornyede følsomhed over for overvågning i det aktuelle Tyskland. Om Zehs enorme succes er et resultat af, at hun er båret frem af denne bølge, eller om hun selv i noget omfang har været med til at skabe den, er selvfølgelig umuligt at afgøre. Formodentlig lidt af begge dele. Zehs baggrund er ikke østtysk: hun er født 1974 som datter af præsidenten for den daværende tyske Bundestag i Bonn og har en jurisisk uddannelse ved vestlige universiteter bag sig, der dog blev afsluttet med en afgangseksamen fra Leipzigs universitet I Leipzig studerede hun også på den tyske forfatterskole, hvor hun efterfølgende også har været gæstelærer. Hun har altså som en anden af de fremtrædende nyere tyske forfattere, Bernhard Schlink, haft en parallel juridisk og skønlitterær løbebane.

7 Steen Klitgård Povlsen På tyske præmisser, men med globalt perspektiv 111 I sit generalangreb på den tyske overvågningsstat med bogen Angriff auf die Freiheit (Angreb på friheden) fra 2009, slog hun sig imidlertid sammen med en forfatter, hvis baggrund var direkte østeuropæisk: Ilija Trojanow, født 1965 i Bulgarien og efter familiens flugt til Tyskland (via Jugoslavien) i 1971 tysk statsborger og tyskskrivende forfatter. 6 Trojanow har også i længere tid boet i udviklingslande, specielt i Afrika, og sammen med Juli Zeh har de to både et jurafagligt-tysk og et østeuropæisk-globalt blik på overvågningsproblematikken og dens fare for det moderne samfund. Zeh/Trojanow ser demokratiernes reaktion på 9/11 som det store moderne angreb på friheden. Efter 11. september 2001 oparbejder den tyske stat (og andre vestlige stater) en angst i befolkningen og en katastrofeforventning, der legitimerer alle former for kontrol med indbyggerne selv og med den information, man har til rådighed. Hvor den gamle fjende var die drüben (som en vits i DDR sagde: Für die drüber sind wir drüben ), er det nu de netværk, der unddrager sig en statslig kontrol, der er fjenden. Strækkende sig fra private foreninger og vennekredse over egentlige terrornetværk (Al Quaeda, etc.) til internettet selv, der er alle netværks moder : Netværk er det 21. århundredes drager. De er uoverskuelige, ubegrænsede og svære at kontrollere. Og derfor må sikkerhedsmyndighederne til stadighed have stillet flere og flere redskaber til rådighed. Kort og godt: netværk er den perfekte statsfjende. (Trojanow & Zeh 124) De to forfatteres gennemgang af hele paletten af forholdsregler til at bekæmpe denne selvskabte statsfjende er detaljeret og uhyggelig. Tyskland er ikke længere en oplyst retsstat, er deres konklusion, men en paranoisk overvågningsstat, hvor politikere, pengefolk og juraprofessorer sidder og trækker i trådene og forsøger at inddæmme det potentielt frigørende i informationssamfundet. Og til borgernes store tilfredshed, i alt fald accept. Det mest nederdrægtige (og mest problematiske) i Angreb på friheden er måske de to forfatteres billede af Archim Angepasst ( Torben Tilpasset ), den almindelige tysker, der har lært at elske magthaverne og accepterer alle indskrænkninger i sit privatliv og selvstændighed, fordi han har lært, at det tjener Statens, dvs. hans egen, interesse. De lykkelige slaver er de mest forbitrede modstandere af friheden, citerer de Marie von Ebner- Eschenbach for i et af bogens kapitelmotto er (119). Her undervurderer de formodentlig to instanser: dels den Forbundsdomstol, hvis forsvar for retssikkerhed de dog gang på gang som Per Øhrgaard fremhæver, men dog ikke anser for tilstrækkelig; dels den folkelige modstand, der i dag hersker i Tyskland mod alle de tiltag, som Zeh og Trojanow beskriver i bogen. En modstand, som jeg skitserede omfanget af i begyndelsen af denne artikel 7. En modstand, de selv er et strålende eksempel på, og som må være en af forudsætningerne for den 6 I romanen Die Welt ist gross und Rettung lauert überall fra 1996 har han litterært bearbejdet denne historie. 7 Zeh og Trojanows essaysamling er i øvrigt ikke den første af sin art på tysk: allerede i 2001 udsendte Rolf Gössner bogen BigBrother & Co. Der moderne Überwachungsstaat in der Informationsgesellschaft, Konkret Literatur Verlag, Hamburg. Gössner havde en fortid i borgerretsbevægelsen og havde selv i en årrække været overvåget af det vesttyske Forfatningsbeskyttelseskontor. Han er et af de mange eksempler på kontinuiteten i den tyske kamp mod overvågning og spioneri.

8 112 K&K Kultur&Klasse succes, de begge især Juli Zeh har fået som forfattere efter århundredskiftet. Sine litterære kvaliteter ufortalt, der nok ville have sikret hende en position i enhver historisk situation, er Zeh først og fremmest samtidens forfatter: den stemme, der formår at formulere nøjagtig det tema i den form, som store dele af det tyske samfund har brug for lige nu. Jeg skal her nøjes med at pege på Juli Zehs seneste bog Corpus delicti (med den Kafka-klingende genrebetegnelse en proces ), der udkom parallelt med debatbogen i 2009 og er på vej på dansk. Kort inde i Angreb på friheden afbryder de to forfattere fremstillingen med et vigtigt budskab: Dette er ikke science-fiction. [ ] Dette er ikke 1984 i Oceanien, men året 2009 i Forbundsrepublikken (10). Alligevel er 1984-modellen med overalt i essaysamlingen, og den er det i udpræget grad i Corpus delicti. Diktaturet består her i statens totalt gennemregulerede sundhedssystem, hvor alt tænkes ud fra størst mulig sundhed til borgerne. Og som hos Orwell kæmper en enkeltperson, den unge kvinde Mia, mod det autoritære system, forsøger at trække sig tilbage til privatlivet, men bliver opdaget, torteret, og i en tvetydig slutning kunne det se ud, som om hun som Orwells hovedperson, Winston Smith, er blevet tvunget til at acceptere systemet. Metoden, der også hos Zeh benytter et mærkeligt ny-sprog (avisen hedder Den sunde menneskeforstand, det mest sete talkshow Hvad alle tænker, etc.), har vundet. Det forbliver dog mere åbent end hos George Orwell. Handlingen foregår i midten af det 21. århundrede uden at man altså skal tro, at det er science fiction. Det handler om Forbundsrepublikken (og den øvrige udviklede verden). Usund opførsel er forbudt, og modstand mod sundhedsforskrifterne bliver straffet med nedfrysning på ubestemt tid. Det er det, Mia kæmper imod, ansporet af sin afdøde broder, der tog sit eget liv efter en falsk anklage. Mia er alene og vil ikke tilslutte sig gruppen R.A.K. (som ikke er Rote Armé Fraktion, men Recht Auf Krankheit (ret til sygdom), ligheden er dog iøjnefaldende) eller andre kamporganisationer. Under processen mod hende får hun smuglet en nål ind i fængslet, hvormed hun graver den chip, som alle indbyggere har fået indopereret i armen, ud, og får derved fysisk befriet sig fra overvågningssamfundets greb. I den store retssag mod hende (og Juli Zehs bøger slutter ofte med sådanne spektakulære retssager) falder alle systemets repræsentanter da også moralsk sammen, og hun står tilbage med noget, der ligner et martyrskær. Selv om det udtrykkeligt bliver nævnt, at hun hverken er Jesus af Nazareth eller Jeanne d Arc (263). Dette er ikke myte, kunne man tilføje, men Forbundsrepublikken anno Ved at lægge handlingen frem til midten af det 21. århundrede, angiver Zeh det eneste mulige våben mod martyrerne: rå vold. Corpus delicti er en skræmmende bog. Sundhedsdiktaturet, hvor alle fysiske aktiviteter skal registreres og indberettes, betjener sig selvfølgelig også af et udbredt net af spioner ( orme ), og aflytninger, brevåbning og konstruktion af forskellige falske anklager er hverdag. Det er åbenbart, at også Stasi-modellen stadig fungerer i Corpus delicti, her ikke lagt tilbage i barokken som hos Joachim Walther, men ud i fremtiden. Skal Juli Zeh danne sig et billede af det rigide overvågningssamfund, har hun forbillederne lige ved hånden.

9 Steen Klitgård Povlsen På tyske præmisser, men med globalt perspektiv 113 Metoden er den marxistisk-leninistiske ideologi, der jo også anså sig for den rene, humane fornuft. I et stort manifest, som man godt kan kalde anti-kommunistisk, bekender Mia sig til retten til ufornuft, retten til at tage fejl og handle ud fra følelser i stedet for kalkulation. Det er et individualistisk og sentimentalt program, der har et strejf af den Rousseau, som et sted i forbifarten bliver nævnt som en af inspirationerne: Jeg trækker min tillid til en retsinstans tilbage, der kan takke sin succes den fuldstændige kontrol af sine borgere. Jeg trækker min tillid til et folk tilbage, der tror, at total gennemlysning kun skader den, der har noget at skjule (186). Det er Luther foran domstolen i Worms, der bekender, at han kan ikke andet Gud hjælpe ham. Og det er den store tyske oplysningstraditions patos, en patos, som også George Orwell benyttede sig af i 1984 for at advare England mod en totalitarisme, man havde set så forfærdende resultater af. Det er dog vigtigt at læse Corpus delicti parallelt med Angreb på friheden som det følelsesintense udtryk for essay-bogens kølige og informative analyse. Dybest set er de to bøger sider af det samme projekt, ligesom Zeh i sine foregående bøger har kombineret det intimt-gribende med den videnskablige diskurs: i Schilf (Det sidste spørgsmål), 2007 en familietragedie med naturvidenskabens totaliserende hegemoni: også et aspekt af overvågningstemaet; og i mesterværket Spieltrieb (Legesyge), 2006 diskuteres forholdet mellem en terrorgruppe, der er opstået i en tysk gymnasieklasse, og det retssystem, der skal dømme den. Juli Zeh er en forfatter, der stiller modsætningerne skarpt og principielt op, det er hendes styrke i den nye tyske litteraturs landskab. Måske også hendes svaghed, fordi hendes bøger bliver forudsigelige og kan hælde til moralsk patos. Den bevægelse, hun er en del af, dementerer faktisk den pessimisme, hendes bøger forfægter. Dertil kommer, at bagsiden af den etiske forpligtethed, som Juli Zeh kan have med fra arven fra DDR-litteratur ofte, som Alexander Cammann gjorde opmærksom på i Die Zeit i november 2009, bevirker en dyrkelse af borgerlig individualisme og traditionel følsomhed. Både Juli Zeh og Susanne Schädlich kan forfalde til begge dele, for nu at nævne de to i denne sammenhæng behandlede forfattere. Men i temaet overvågning har de spillet sammen i et forsvar for borgerrettigheder, der i Tyskland som andre steder i verden er under angreb i disse år. Privatlivets fred hedder vor tids slagmark. I den kamp trækker forfattere som Juli Zeh og Susanne Schädlich både på traditioner fra DDR-litteraturen i almindelighed og fra opgøret med Stasi i særdeleshed. Tyskland har erfaringer med diktatur og dets forskellige mekanismer tættere inde på nutiden end mange andre demokratiske stater. Derfor er følsomheden over for reaktivering af disse mekanismer også større i Tyskland end andre steder. Her har tyskerne og den tyske litteratur noget at lære den øvrige verden, vil jeg hævde. Kampen mod overvågning foregår i vort store naboland på tyske præmisser og med de forestillinger, den tyske historie giver. Men kampen har et globalt perspektiv.

10 114 K&K Kultur&Klasse L I T T E R AT U R L I S T E Johanna Bohley. Hoftaller, Uhltzscht und andere Helden. Konfigurationen des Komischen in der Nachwendeliteratur. Die Stasi in der deutschen Literatur. Red. Franz Huberth. Tübingen: Attempto, Cammann, Alexander. Im Osten ging die Sonne auf. Die Zeit 9/ : Gössner, Rolf. BigBrother & Co. Der moderne Überwachungsstaat in der Informationsgesellschaft, Konkret Literatur Verlag, Hamburg, Hilbig, Wolfgang. Jeg [Ich, 1993]. København: Tiderne Skifter, Huberth, Franz. Die Stasi in der deutschen Literatur. Die Stasi in der deutschen Literatur. Red. Franz Huberth. Tübingen: Attempto 2003: Huberth, Franz. Aufklärung zwischen den Zeilen. Stasi als Thema in der Literatur. Köln: Böhlau Verlag, Schädlich, Hans Joachim. Die Sache mit B. Kursbuch 109 (1992): Schädlich, Hans Joachim. Jeder ist klug, der eine vorher, der andere nachher. Aktenkundig. Red. Schädlich. Rowohlt: Berlin, 1992: Sclüter, Kai. Günter Grass im Visier. Die Stasi-Akte. Berlin: Links Verlag, Trojanow, Ilija & Juli Zeh. Angriff auf die Freiheit. Sicherheitswahn, Überwachungsstaat und der Abbau bürgerlicher Rechte. München: Hanser Verlag, Øhrgaard, Per. Tyskland Europas hjerte. København: Gyldendal, Zeh, Juli. Corpus delicti. Frankfurt/M: Schöffling & Co., 2009.

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Efteropgaver Mission Kold Krig

Efteropgaver Mission Kold Krig Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Sammenligning af fire metoder

Sammenligning af fire metoder Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. 15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Gud ske lov for al hans nåde, Som mig giver sådan magt, At jeg skal i ingen våde Gå bedrøvet og forsagt.

Gud ske lov for al hans nåde, Som mig giver sådan magt, At jeg skal i ingen våde Gå bedrøvet og forsagt. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 19. AUGUST 2018 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Jon. 2; Jak. 3,1-12; Matth. 12,31-42 Salmer: 4,417,291,414,523 Gud ske lov for al hans nåde, Som mig giver sådan

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere