Travle chauffører men nu også med fire-dages uge!

Transkript

1 Maj 2006 Nr årgang Travle chauffører men nu også med fire-dages uge!

2 Reformer er ikke velfærd Regeringen har fremlagt det man kalder en velfærdsreform. Regeringen ønsker at reformere velfærden, men ender med noget helt andet. Velfærd forbinder de fleste af os med noget godt. Noget der både er personligt og fælles. At vi bor godt, at vi kan blive behandlet for sygdomme, at vi har et godt helbred, at vi kan få hjælp, når det klemmer til på én eller anden måde. At andre kan passe vore børn, når vi er på arbejde. Og så videre. Danmark er idag et velfærdssamfund. Opbygget over mange år. Ikke mindst takket være en hårdnakket indsats fra den danske fagbevægelse. Danmark er et rigt samfund. Vel tjener vi godt på olien og den dyrere benzin, men ellers er befolkningens kunnen og knowhow i samfundet vort bedste råstof. Det skaber værdier gennem produktion og eksport. Ved hele tiden at udvikle produkterne og skabe nye, sikrer vi beskæftigelse og indtjening. Vi har skabt et system, som flere og flere lande gerne vil efterligne. Blandt andet har vi sikret, at man kan få dækket en del af indtægtstabet ind ved arbejdsløshed. Selvom understøttelsen i dag dækker forholdsvist mindre end for 10 år siden. Vi har også sikret en mulighed for at nedslidte borgere kan trække sig tilbage på en ordentlig måde og på forskellig måde. I gennemsnit er vi alle blevet rigere de sidste 10 år. Men det er kun i gennemsnit. Med hovedet i ovnen og fødderne i fryseren er gennemsnitstemperaturen sikkert også OK. Selvom vi i gennemsnit er blevet rigere, har vi tilsyneladende mindre og mindre råd til alt det, vi forbinder med velfærdssamfundet. Hvert år, når de offentlige budgetter lægges, går sparekniven sin runde. Samtidig scores der milliarder i gevinster af forskellig slags og forskellen på de bedst stillede og dårligst stillede vokser. Velfærdsreform er egentlig et dejligt neutralt ord, men som bekendt er det ikke etiketten på vinflasken, der afgør, om indholdet smager godt. Sådan er det også med regeringens udspil. For den familie, hvor moderen eller faderen bliver ledig og sat på halve dagpenge, har det ikke meget med velfærd at gøre kr. om ugen før skat vil blive virkelighed for en række unge mellem 25 og 30 år. Er du ledig og år med 4 års ledighed, lukker kassen for dagpenge og du kan ikke nå frem til efterlønnen. I stedet havner du i det sociale system. Dette er to eksempler blandt flere hentet fra regeringens udspil. Og to gode eksempler på, at vi har at gøre med et udspil, der giver mindre velfærd til de, der i forvejen lever med ledighed og lav indkomst. Forslagene er utiltalende i sig selv, men det er groft, at der åbenlyst spekuleres i at ramme grupper, som hver især ikke udgør nok til at blive en trussel. Vi kan som velfærdssamfund ikke være det bekendt! Med venlig hilsen Gert Ringgaard Formand 2

3 Chauffører af Guds nåde og med mange arbejdstimer! Af journalist Niels Stoktoft Overgaard Foto: Poul Hansen Travlhed i upopulær branche med mangel på medarbejdere, og hvor arbejdsgiverne med goder prøver at holde på de ansatte Godschauffører har traditionelt mange arbejdstimer, når alle varer skal ud til tiden, uanset hvor meget der skal fragtes. Men det kan også lade sig gøre at arrangere på andre måder. På Stykgodscentret i Skive arbejder tolv chauffører nu kun fire dage om ugen. På den måde kan de bedre få job og familie til at hænge sammen. Fire-dages uge er nyt i transportbranchen. Her er mange ellers indstillet på at arbejde i lang tid hver dag. Det er en del af den frie tilværelse, som de sætter pris på. Når de kører hjemmefra i lastvognen, er de deres egne herrer. Det er en travl branche, hvor hovedproblemet er at nå at flytte alt godset. Samtidig er det svært at skaffe chauffører. Der findes praktisk taget ingen ledige. Mange forlader branchen, fordi den er upopulær. Næsten hver dag får chauffører i pressen skyld for at dræbe og lemlæste cyklister og andre trafikanter. 37 chauffører arbejder på Stykgodscentret i Skive. Firmaets biler har aldrig været involveret i en ulykke med personskade, men frygten sætter præg på arbejdspladsen. Højre side af vognene er bedækket med spejle til at afsløre cyklister. Det tager næsten udsynet! Dag-til-dag Med 22 trækkende enheder fordeler Stykgodscentret varer i postnumrene 7800, 7900 og 9600 plus transporterer videre til alle andre dele af landet. Hver dag kører der biler til Sjælland. Hver nat mod Henning Stouby møder kl. 6 og er sjældent færdig før 16. distributionscentraler i Århus og Taulov. Arbejdspladsen er i praksis åben nærmest døgnet rundt. Dagholdet møder kl. 5 og 6, og alle arbejder, til de er færdige. Sådan er det også om natten. Godsmængde og forsinkelser på biler fra andre steder i landet kan få arbejdsdagen til at trække ud. Kunderne er lovet dag-til-dag service, og det får de! Chaufførerne fragter praktisk taget hvad som helst. Stykgodscentret kører blandt andet for de mange grafiske virksomheder i området. Men alt hvad der kan være på en palle transporteres. Eltavler, landbrugsmaskiner, dyrefoder og tusinder af andre ting. Smed Den 47-årige Henning Stouby er uddannet smed, men har de sidste 5 1/2 år kørt for Stykgodscentret, hovedsagelig i lokalområdet. Skal et trykkeri kl. 10 om formiddagen have en hasteproduktion til Haderslev, så drejer han mod syd. 3

4 Det er en stor flåde, der kører for Stykgodscentret. Bent Kaas har droppet smøgerne efter blodproppen og prøver også at spise sundt han har madpakke med hver dag. Snart klar til nattens tur til Århus, hvor Bjørn Munch bytter gods med en række kolleger fra andre vognmandsfirmaer. Jeg kan godt somme tider savne mit fag, men arbejdet her er frit, siger Henning Stouby. Tillidsrepræsentant Bjørn Munch, 44 år, har kørt lastbil, siden han var 18. Han er chauffør af Guds nåde med ret til at føre stor vogn. Når du er på landevejen og hos kunderne, skal du selv klare problemerne. Forskellen på en god og en dårlig chauffør er evnen til at finde løsninger på stedet. Du vækker ikke vognmanden kl. 4 om natten, fordi der kommer en sygemelding til dagholdet, fordi bilen driller, eller fordi der mangler noget gods. Du beslutter selv, siger Bjørn Munch. Kvartalsmøder Stykgodscentrets bygninger og biler ejes af vognmændene Mikael Madsen og Klaus Holmgaard. De samarbejder med en række andre vognmænd rundt i landet, så de kan levere landsdækkende transport. Bjørn Munch har kørt for firmaet i snart ni år. Sammen med vognmændene samler han kollegerne en lørdag formiddag hvert kvartal, hvor de snakker om opgaver, problemer, fremtid, investeringer, og hvad der ellers rører sig på arbejdspladsen. Virksomheden giver morgenmad og frokost, men det foregår i fritiden, og det er frivilligt at deltage. Hver gang er cirka 2/3 til stede, skiftende folk afhængig af hvad de har af private gøremål. Sådan er lønnen Alt arbejde foregår på timeløn. Den grundlæggende sats er på godt 108 kr. Hertil kommer et anciennitetstillæg på lidt over 5 kr. efter ni måneders ansættelse. De, der kan køre anhænger eller kran får yderligere knap 4 kr. i kvalifikationstillæg, og der er ekstra 1,50 kr. til faglærte. Aftenarbejde giver et tillæg på knap 30 kr. i timen. Nat over 70 kr. På Stykgodscentret kører lønningerne efter bogen, siger Bjørn Munch. Man hører om andre vognmænd, der ikke får det hele med. Pensionsordning er der også i firmaet. Og en sygeforsikring for alle ansatte. Den hjalp Henning Stouby hurtigt igennem en operation for diskusprolaps. Syge fortsætter Også Bjørn Munch har i alvorlig grad haft dårlig ryg. 15 måneders sygemelding. Godset skal flyttes ind og ud af bilerne, og det er hårdt. Men nu er der indkøbt ellifte, og det hjælper meget. Vi har haft flere langtidssygemeldinger, men ingen er blevet fyret af den grund. 4

5 Niels Nielsen hjælper også med at fylde og tømme biler. Stykgodscentret har en række faste ture hver dag i lokalområdet. Virksomheden signalerer, at den står bag dig. Det er et vigtigt holdepunkt, når man er syg. Alle er vendt tilbage til den samme bil, fortæller Bjørn Munch. Blodprop 48-årige Bent Kaas fik på et tidspunkt en forbigående blodprop i hjernen. Det skete hjemme, mens han sad og talte med sin datter. Pludselig vrøvlede han, men efter en halv time var symptomerne væk. Han kom senere på sygehus, og det var lidt mere alvorligt. Han fik derfor kørselsforbud i et halvt år. Det tog hårdt på ham. Men da han var klar til at arbejde, fik han job på lageret, indtil han igen måtte styre bil. Stykgodscentret hjalp ham igennem. Blodproppen skyldes nok stress. Det skal gå stærkt hele tiden. Men cigaretter om dagen har heller ikke været sunde. Den 13. september i fjor holdt jeg op med at ryge, fortæller Bent Kaas. Et par ulykker har ramt de ansatte. En chauffør kom til at køre sin egen fod over med en truck og brækkede en knogle. En anden ødelagde hælen ved at hoppe ned fra en bil. På værkstedet 43-årige Niels Nielsen arbejder mest på lageret og værkstedet. Han har den fordel, at han er uddannet lastvognsmekaniker. Store reparationer af motorer, styretøj, bremser osv. klares på autoriserede værksteder, men alle småtingene ordnes hjemme. Niels Nielsen savner sjældent chaufførjobbet. Den dårlige omtale af branchen gør ham ked af det. Kunne vi bare få en anden debat! Andre trafikanter må indstille sig på, at lastbiler er store, og selv om vi gør alt muligt, så kan det være svært at overskue det hele. Det hjælper ikke, at cyklisten holder på sin ret til at køre frem, når han ligger under baghjulene, siger Niels Nielsen. Han tager sig også af firmaets lærlinge. Lærer dem at surre gods og mange andre ting. Niels Nielsen er simpelt hen Stykgodscentrets pedel! Den ene dag er han mekaniker, den næste tømrer eller murer Niels Nielsen laver nærmest alt muligt på Stykgodscentret. 5

6 Mester i transport Transportcentret uddanner mange chauffører, og de bliver dygtige 21-årige Kenneth Poulsen er en af Danmarks allerdygtigste unge godschauffører. Han har været med til at vinde nordisk mesterskab for transportlærlinge, og han blev nummer 3 ved DM. Verdensmesterskabet har han også deltaget i oppe i Finland, og her blev han nummer 2 sammen med sin danske makker. Kenneth Poulsen er uddannet på Stykgodscentret i Skive, og lige i øjeblikket kører han faktisk ikke lastbil. Han prøver at arbejde på virksomhedens kontor. Skal opleve driften inde fra skrivebordet. Måske skælder han derefter ikke længere så meget ud på kontorfolkene Nu er Kenneth Poulsens lillebror, Thomas, også kommet i lære hos Stykgodscentret. De er født med diesel i blodet. Både deres far og deres onkel tilbringer også arbejdstiden på landevejene. Allan Poulsen må endnu ikke køre lastbil, men har til sig selv fået en Toyota, så han slipper for at køre på scooter på arbejde. Kenneth Poulsen øver i at disponere på kontoret. Senere vil han måske tage en egentlig efteruddannelse i det. Men han slipper aldrig helt rattet. Sejt Stykgodscentret gør en ihærdig indsats for at modvirke manglen på chauffører. I øjeblikket er tre i lære. 18-årige Allan Poulsen er også familiært ramt med en far i branchen. Det ser sejt ud, når lastbiler kommer kørende, synes Allan Poulsen. Det er noget helt andet end at gå rundt på et kontor. Han har lige fået kørekort til personbil på Teknisk Skole i Holstebro. Det er en del af uddannelsen, og dermed har han sparet de kr. eller mere, som andre må betale til en kørelærer. Inden længe skal han i gang med lastbilkortet. Indtil da lærer han arbejdet at kende på Stykgodscentrets lager og lagerhotel. Jeg fortsætter! Tillidsrepræsentant Bjørn Munch har frarådet sine børn at blive chauffører. Han synes, arbejdet er for hårdt. Han har opfordret dem til at tage en anden uddannelse. Men nutidens godschauffører er langt bedre udrustede, end vi andre blev, da de bare satte os bag rattet. I dag kommer ingen grønskollinger ud i bilerne. Tænk på de kæmpeværdier, der køres rundt med. Måske for 10 millioner kr. Kenneth Poulsen vidste, hvad han gik ind til. At det ikke bare er at sidde på sin ende. At der er meget knokkelarbejde. Men jeg bliver ved at være chauffør. Det kommer jeg aldrig fra, siger Kenneth Poulsen. 6

7 Industrigruppen Af Gruppeformand Freddy Madsen Lørdag den 18. marts, holdt industrigruppen generalforsamling i Skive Hallerne, og i bestyrelsens beretning var der en orientering om hvad der var sket ude på vores arbejdspladser, i året som er gået, og som jeg hermed sætter i bladet. Man må konstatere, at der i 2005 er blevet en del mindre arbejdspladser inden for industrien i vores område. Jamo i Glyngøre var allerede ved at lukke ned, da 3F startede i januar, og der har vi ikke flere arbejdspladser tilbage i dag. Pilkington har reduceret kraftigt i 2005 og flyttet arbejdspladser til Polen. Flextronics har, efter overtagelsen af B&O Skive, flyttet en del af deres print til deres fabrik i Ungarn, og der er flere på vej. Royal Greenland flyttede røgeriet til Polen, og 120 medarbejdere blev fyret. Man har så startet noget nyt op, så nogle få er kommet i arbejde igen, men her i februar er der igen fyret omkring 20 medarbejdere. I juni fyrede Glud og Marstrand 25 medarbejdere på grund af skærpet konkurrence fra fjernøsten, og der er igen fyret omkring 11 medarbejdere her i marts på grund af nye og mere effektive maskiner. I oktober meldte Rosti, at de lukkede her i Skive og flyttede plastproduktionen til Polen, hvorved 30 medarbejdere er blevet ledige. Man har kunnet læse i Skive Folkeblad, at der var fundet arbejde til nogen af dem igen, og der må jeg sige, at virksomheden gjorde et stort stykke arbejde for at hjælpe deres fyrede medarbejdere med at finde nyt arbejde. Blandt andet ved at lave et profilkatalog, som man har sendt ud til andre virksomheder. I december gik Concover i betalingsstandsning, men det ser ud til, at de med en bankgaranti og samarbejde til anden side, har fået styr på økonomien. Dantherm har i 2005 været det lokomotiv inden for industrien her i området, der har taget en del folk ind, men også der er der kommet en afmatning, og man har fyret 24 her i januar og 75 gik på arbejdsfordeling i en periode på 8 uger og siden generalforsamlingen har Dantherm fyret 65 medarbejdere mere. Industriens Pension Fra 1. juli 2006 stiger betalingen til industriens pension. Arb.giver bidrag fra 6,6 % til 7,2 % og arb.tagerbidrag fra 3,3 % til 3,6 % samlet bidrag 10,8 %. Industrigruppen ønsker en god sommer til alle. 7

8 Offentlige/GLS og Privat service Af Gruppeformand Tina Bak Hansen I denne omgang bliver det en lidt kort beskrivelse af hvad der sker i gruppen. Jeg startede i afdelingen den 3. april 2006, hvor jeg havde Yvonne ved min side måneden ud. Da jeg ikke har været på kontoret i mere end 1 måned, er jeg langt fra inde i alle områderne som vi dækker. Jeg kommer fra det grønne område, hvor jeg har været i 11 år, så det at sidde på kontor og skulle lære alle de nye områder at kende, kræver lidt tid. For at sikre bedst mulig servicering af medlemmerne, har vi derfor besluttet, at det vil være Tove Laursen, der fortrinsvis tager sig af sager inden for den private service, mens Vagn Henriksen gør det samme indenfor det grønne område. Jeg vil så gøre mit bedste for at stå til rådighed inden for det offentlige område i samarbejde med Vagn Henriksen, Tove Laursen og Harald Moesgaard. Noget af det der er sket, mens jeg har været på kontoret, er at der skulle forhandles Ny-Løn i foråret, der er blevet forhandlet og afsluttet på langt de fleste områder. Desuden er der blevet taget hul på snakken om en ny MED-aftale for Skive Storkommune. Der påbegyndes ligeledes forhandlinger om ny MED-aftale i den nye region i maj måned. Salg af Badebilletter Børn 10 stk. billetter ,- kr. Voksen 10 stk. billetter ,- kr. Voksen med motion 10 stk. billetter ,- kr. Fodboldsæsonen står for døren. Fodbolden finder du i afdelingen. Pris ,- kr. Kig ind. 8

9 Snyd ikke dig selv for penge Af Næstformand Tove Laursen Af Næstformand Tove Laursen Når du dækker andres arbejde ind, så skal du have ekstra timer og overtidsbetaling uanset hvor lang tid du er om det. Situationen er langt fra ukendt. Kollegaen er syg, og du og en anden kollega render noget hurtigere og dækker hendes arbejde ind. Så kan I få lidt mere i timen og et par timer ekstra, siger din arbejdsgiver generøst. Kvindeligt Arbejderforbund har tidligere fået Arbejdsrettens ord for, at rengøringsområder tæller som arbejdstid, uanset hvor hurtigt du så klarer det. Og den regel gælder selvfølgelig også i 3F, hvis du er assistent/sanitør, som arbejder på en overenskomst under SBA eller RSBA. Der er aftalt en akkordsats med rengøringsbranchens arbejdsgivere. Og når områderne er målt op, så ligger det fast, hvilken tid de tager. Selv om man som afløser spurter den syge kollegas normerede opgaver hurtigere igennem, eller har nogen til at hjælpe sig, så er det vigtigt at understrege, at det er overarbejde, hvis nogen bliver pålagt ekstraopgaver. At arbejde ind i egen tid kaldes det, når man dækker andres arbejde ind. Og desværre er tendensen, at mange arbejdsgivere snyder assistenterne for både ekstra timer og overtidsbetaling. Arbejdsgiverne holder trods organisationernes modstand hårdt fat i akkordsystemet. Derfor kan de heller ikke tillade sig i forbindelse med assistenters ekstraarbejde at slå over på timebetaling, fordi de så kan spare penge. Overenskomsten har fastsat arbejdstakt 130 som maksimum det vil sige, at arbejdstempoet inden for rengøring højest må ligge 30% over normalt arbejdstempo. Føler du ikke, at de temporegler bliver holdt ude på din arbejdsplads, eller er du også blevet spist af med nogle småpenge, når du har dækket andres arbejde ind, så kontakt din lokale 3F-afdeling. Et eksempel Dit område er opmålt til at tage 4,0 timer. Herefter plejer du at gå hjem. Da din kollega er syg, så skal du også gøre rent på hendes område. Hendes område er opmålt til 4,0 timer. Det kan godt være, at din arbejdsgiver siger, at du bare skal gøre lettere rent og klare hele området på samme tid, som du plejer altså på fire timer. Men din arbejdsgiver sparer ikke noget ved det. Hvad skal du have i løn? 1. Først betaling for dit eget område = 4,0 timer. 2. Herefter betaling for din kollegas område = 4,0 timer (også selv om du arbejder hurtigere). Altså betaling for 8,0 timers arbejde den dag. Hvis du er fuldtidsansat, og det ekstra arbejde betyder, at du arbejder mere end 37 timer, skal du have din timeløn og overarbejdstillæg af de timer, som ligger ud over 37 timer i ugen. Hvis du er deltidsansat, skal du have timeløn og overtidstillæg af de timer, som ligger ud over 7,30 timer den dag, du har overarbejde. 9

10 3F Synlighedskampagne Af Faglig sekretær Vagn Henriksen I forbindelse med synlighedskampagnen havde 3F Skive-egnen, besøg af forbundets næstformand Steen Andersen. Formålet med kampagnen er at gøre 3F mere synlig både i offentligheden, og overfor medlemmerne. Det var faldet i den Offentlig/GLS og private servicegruppes lod, at tilrettelægge dagen for Steen Andersens besøg. Efter et morgenmøde med de valgte og ansatte i afdelingen, drog gruppeformand Tina B. Hansen og faglig sekretær Vagn Henriksen afsted sammen med Steen Andersen. Første virksomhedsbesøg var hos Axel Toft Food i Durup, hvor direktør Erik Høgh Andersen og tillidsrepræsentant Jørgen Dølby tog imod os. Steen Andersen fortalte kort omkring 3F `s synlighedskampagne, og baggrunden for kampagnen hvor efter direktør Erik Høgh Andersen, fortalte om virksomheden. Axel Toft blev grundlagt i Virksomheden var fra starten en korn- og foderstofvirksomhed, der handlede med egnens landmænd. Med tiden har levnedsmiddelindustrien fået større og større betydning som kunde, og i dag er Axel Toft Food A/S en ren fødevarevirksomhed. En stor del af råvarerne kommer stadig fra danske planteavlere, hvor de er dyrket på kontrakter. De mere eksotiske frø og bælgprodukter bliver importeret og disse handelsvarer udgør en stigende andel af omsætningen. Ca. 90 % af fødevarerne afskibes til eksport, og produkterne kan findes i en lang række lande over hele verden. 50% af markedet i Skandinavien for specialfrø til brødproduktion En afdeling af Axel Toft Food A/S forestår 50 pct. af specialfrømarkedet til brødproduktion i skandinaven. Fra Indien, Kina, Tyrkiet, Guatemala, USA og Canada importeres bl.a. solsikke-frø, sesam, hørfrø, kommen, valnødder, græskarkerner, og birkesfrø til såvel bagerier som den industrielle brødproduktion. Fuglefrø er en anden niche, som er under udvikling også med hele det skandinaviske område som hjemmemarked. På dette felt sker indkøbene især i Frankrig og Østeuropa. Formålet: Optimal profit til ejerne Axel Toft Food A/S har siden 2002 været Osteproduktion på Thise Mejeri ) Ostemælken sættes som det første ind i det åbne ostekar. Mælken har inden da været gennem mejeriets ostepasteur, hvor mælken er blevet varmebehandlet ved min 72o C. Ostekarret fyldes med sødmælk og skummetmælk, alt efter hvilken fedtprocent den færdige ost skal have. Der kan være liter mælk i karret, og af hvert kar bliver der 50 oste eller ca. 400 kg ost. 2) Når ostekarret er fyldt med ostemælk, tilsættes der osteløbe. Osteløbe er et kalvemave enzym, som kommer fra kalvens mave ved navn løbe. Osteløben får mælken til at koagulere. Når mælken er koaguleret, startes røringen i karret, og vallen begynder at trække ud. 3) Under røringen holdes der øje med temperaturen i karret, hvilket er vigtigt for den færdige ost. Når røringen er ved at 10

11 100 pct. ejet af andelsvirksomheden Aarhusegnes Andel. Direktør Erik Høgh Andersen betoner, at det som i ethvert andet merkantilt selskab er hovedformålet at drive en sund forretning, der kan give den optimale profit til ejerne. I dag beskæftiger virksomheden ca. 20 personer på kontor og produktion. Efter rundvisning forklaring af de forskellige arbejdsprocesser afsluttedes besøget med en frokost. Da vi kørte fra Axel Toft Food, mødte vi 3 af de ansatte ved vejvæsnet i Sallingsund Kommune, som er i færd med at renovere fortov i Durup. Vi fik en god snak med dem omkrig dagligdagens problemer, samt den nye kommunalstruktur pr 1. januar Budskabet til os er helt klart, at vi burde vise os noget oftere ude i marken, hvilket vi selvfølgeligt har taget til efterretning, og vil i fremtiden forsøge at vægte virksomhedsbesøg opsøgende arbejde i højere grad end hidtil. Efter en halv times snak gik turen videre til Thise Mejeri. Ved ankomsten blev vi modtaget af 3 ansatte i produktionen, som havde fået til opgave at vise os rundt på mejeriet. En spændende rundvisning, samt forklaringer omkrig de forskellige arbejdsopgaver lige fra mælken vejes ind på mejeriet, og til den igen forlader mejeriet efter endt bearbejdning. Efter rundvisningen blev vi budt på kaffe med mulighed for at smage nogle af mejeriets oste produkter. Mejeribestyrer Poul Pedersen, som om formiddagen havde deltaget i et møde i København ankom, og straks kunne vi fornemme, at her har vi at gøre med en person som brænder for Thise Mejeri en person som sprudler af ideer og visioner - ikke blot for Mejeriet, men i virkeligheden for hele lokalområdet. Historien om Thise Mejeri I 1988 rettede en mindre gruppe mælkeproducenter henvendelse til mejeriets daværende ejer, P.E. Pedersen. De kaldte sig økologer og påstod, at de hverken brugte sprøjtegifte eller kunstgødning. De forhørte sig om muligheden for at få den mælk, de producerede, tappet på kartoner. Mælken skulle sælges som økologisk mælk. Set med datidens øjne var det et noget halsbrækkende og hasarderet eksperiment. Men gamle Pedersen tog udfordringen op sammen med økologerne være slut, mærker mejeristen på selve ostemassen. Her kan han afgøre, om osten er færdigrørt. 4) Her lægges der en form ned over ostemassen, og forpresningsprocessen starter. Efter ca. 15 min. er osten klar til at komme op fra karret. 5) Efter røringen skubbes ostemassen sammen i den ene ende af ostekarret. 6) Osten bliver udskåret og lagt op i vognborde og pakkes ind i osteklæder. 7) Den indpakkede ost sættes til færdigpresning i disse vognborde. 8) Inden osten forlader osteriet, skæres ostekanterne af, og osten køres til køling og saltning i saltningsrummet 11

12 Du har ikke en chance grib den! Ligesom deres visionære forgængere havde gjort det 100 år tidligere, tog pionergruppen blandt de økologiske landmænd sagen i egen hånd. For egen regning og risiko etablerede de produktion og afsætning af produkter, som dengang var nye på markedet: økologisk mælk, smør og ost. De gjorde det mod alle odds på et tidspunkt da den såkaldte strukturudvikling hærgede mejeribruget. Hvor der var andelsmejerier ved århundrets begyndelse aftegnedes i 80 erne et billede, hvor måske kun et enkelt eller et par andelsmejerier ville overleve den nødvendige strukturtilpasning. I en tid hvor nøgleordet var stordriftsfordel, etablerede en håndfuld økologiske landmænd et nyt og meget lille andelsmejeri. Det er skæbnens ironi, at det skete i et tæt og dynamisk samarbejde med en privatmejerist og ikke på et af de etablerede andelsmejerier. P. E. Pedersen døde i 1997, men hans søn Poul Pedersen og dennes kompagnon, Erik Ellebæk, har fortsat hvor Pedersen senior slap. Den svære begyndelse Det skulle vise sig, at det var en endog meget stor opgave landmændene havde påtaget sig. Selve forædlingsdelen, hvor den rå mælk blev omdannet til mejeriprodukter var relativt ukompliceret. Men ingen havde forestillet sig, at afsætningen af produkterne ville give så store problemer, som det skulle vise sig, at den gjorde. Produkterne var ukendte og dyre, og mælken var ikke homogeniseret. Men det største problem bestod i, at købmænd, bagere, supermarkedskæder m.fl. havde så store bindinger til de 2 store udbydere af mejeriprodukter på det danske marked, at de ikke uden videre kunne tage en ny leverandør ind! Thise Mejeri overgiver sig aldrig! Afsætningen gik trægt, og merprisen til de økologiske mælkeproducenter fik negativt fortegn! Men troen på fremtiden og sammenholdet blandt økologerne bar Thise Mejeri gennem nogle svære år. Stædigt og vedholdende insisterede de på at holde den økologiske selvstændighedsfane højt. Fristende tilbud om høje, garanterede merpriser fra større mejeriselskaber kunne ikke friste. Drømmen om et selvstændigt økologisk alternativ til de store selskaber var for stærk. Hvad der siden hændte Mange år er gået fra den spæde start. Thise Mejeri lever og har det godt, men er stadig et meget lille mejeri, om end der er sket en voldsom vækst i de forløbne år. Mejeriets ejes i dag af 64 andelshavere, der tilsammen har 40 mill. kg. mælk. Når hjulene snurrer hurtigst på mejeriet, tappes der ca kartoner mælkeprodukter om ugen. Det Nordjyske mejerisamvirke I 1997 fusionerede Thise Mejeri med Grindsted Mejeri ApS, således at Thise Mejeri i dag ejer samtlige anparter i Grindsted Mejeri. De 2 øko-mejerier havde haft et meget tæt samarbejde gennem mange år, og med fusionen, blev Thise Mejeris ostesortiment yderligere udvidet til også at omfatte Samsø, Esrom, røget Danbo samt en bred vifte af hvidskimmeloste. Ved fusionen overtog Thise Mejeri endvidere Grindsted Mejeris samhandelsaftale med Gedsted Mejeri, som er det tredje mejeri i det Nordjyske mejerisamvirke. Det er et 100% økologisk 12

13 mejeri, hvor der udelukkende produceres blåskimmeloste. Thise Mejeri leverer al den mælk, der bruges til produktionen på Gedsted Mejeri, og Thise Mejeri har eneansvaret for salget af de blåskimlede oste. Derudover sælger Thise Mejeri økologiske oste fra Løgismose, Kirk Søvind og Tebstrup Gedeosteri på forskellige europæiske eksportmarkeder. Fremtiden Det er Thise Mejeris intention fortsat at være et lille mejeri. Der skal ske en vis vækst, men ikke en vækst for vækstens egen skyld! 25 økologiske mælkeproducenter står i dag på ventelisten for at blive optaget som andelshavere i Thise Mejeri. Og det er ikke udsigten til en høj garanteret mælkepris, der får landmændene til at søge til Thise. For garantier på mælkeprisområdet, hverken kan eller vil bestyrelsen udstede. Hvad der derimod virker dragende på mange af de nordjyske økologiske landmænd, er udsigten til at blive en del af et fællesskab, hvor sammenhold, overskuelighed, og medindflydelse har en meget høj prioritet. På Thise Mejeri er det andelshaverne, der sætter dagsordenen, og de er dermed stærkt medvirkende til at præge udviklingen, både hvad angår produktion og afsætning. Thise Mejeri vil vokse i fremtiden, men det bliver i form af en bæredygtig vækst, hvor øget produktionskapacitet, øgede afsætningsmuligheder og tilgang af nye andelshavere vil ske i et afbalanceret tempo. På et internationalt marked, hvor en stadig større del af handelen med mejeriprodukter sker mellem stadig større nationale og multinationale udbydere og aftagere, er Thise Mejeris overlevelseschancer afhængige af mejeriets manøvredygtighed! Thise Mejeri vil derfor også i fremtiden arbejde i et højt tempo når det drejer sig om udvikling af nye kvalitetsprodukter. På samme måde arbejdes der bevidst på at sprede afsætningen til mange kunder på mange markeder. På den måde mindskes sårbarhed og afhængighed af enkelte kunder og af enkelte produkter. Og det er Thise Mejeris opskrift på at overleve i en verden, der domineres af giganternes kamp. Mejeriet har lige påbegyndt en tiltrængt udvidelse, en udvidelse som koster mill. Der er ca. 80 medarbejdere beskæftiget på mejeriet pt. Smørproduktion på Thise Mejeri ) Fløden som bruges til smørproduktionen opbevares i mejeriets flødetanke. Her sættes fløden til syrning. 2) Den syrnede fløde sættes over i een af mejeriets smørkærner, hvor det udkærnes. Kærnemælken tappes fra, og smørret pakkes direkte fra kærnen. 3) Det færdigudkærnede smør pumpes fra kærnen over i en af mejeriets smørpakkemaskiner, hvor det pakkes i folie. 4) Her pakkes foliesmør til salg på det engelske marked. 13

14 Byggegruppen Af Gruppeformand Poul J. Hansen Overenskomstfornyelsen 2007 Så småt er optakten til de kommende overenskomstforhandlinger ved tage form. Forbundet har anmodet afdelingerne om at indsende krav til overenskomstfornyelsen, som skal indleveres inden d. 15. august i år. I perioden op til da, afholdes der en række møder rundt om i landet, hvor de eventuelle nye krav drøftes. I vores region, den midtjydske, afholdes der et medlemsmøde i Silkeborg d. 17. maj, hvor forhandlingssekretær Ole Christensen fra forbundets byggegruppe, deltager. Efter disse møder formes de nye krav til overenskomsten, som forelægges arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri til forhandling. Den nuværende overenskomstsperiode udløber d. 1. marts 2007 og det er som sædvanligt svært at spå om, om der på dette tidspunkt er opnået enighed om en fornyelse. OBS Byggeoverenskomsterne OBS Stigning i B&A Pension Tjek på dine lønsedler om du får den rette pensionsindbetaling! Pr. 1. juli 2006 er den samlede pension steget til 10,8%, som fordeles med 7,2% arbejdsgiverbetalt og 3,6% medarbejderbetalt. Arbejder du i et firma der ikke har en overenskomst eller som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, får du ikke B&A Pension med dertil hørende forsikringsordning. Du har f.eks. heller ikke ret til de overenskomstaftalte feriefridage, overtidsbetaling m.m. Der kan selvfølgelig være andre årsager til at du ikke får indbetalt pension, men du bør under alle omstændigheder kontakte afdelingen. 14

15 Færdig med skolen og hvad så? Af Faglig sekretær Harald Moesgård Her i den kommende tid står mange af 3F medlemmer i den situation at de sammen med deres børn, skal til at tage stilling til netop dette spørgsmål. Jeg vil her prøve at give et bud på en af de mange muligheder man har, for at vælge, samtidigt med at jeg vil give nogle ideer der kan være til hjælp. Vi ser mange som er efter en lang skoleperiode, nu endeligt kan tørre sveden af panden, og derfor vil starte med at holde en velfortjent god lang sommerferie Om det nu er det bedste løsning, er selvfølgeligt op den enkelte at vurdere, jeg vil gerne gøre opmærksom på, hvad konsekvensen af dette kan blive, for dem som ønsker at komme ud og arbejde med hænderne i stedet for at forsætte ad skolevejen: Mange uddannelser starter i starten af august måned, og derfor er det vigtigt at man ikke kommer efter ferien, hvor uddannelsen er startet op. Private arbejdsgivere vil i mange tilfælde være interesseret i at få en kommende lærling i arbejde evt. i feriejob eller som ungarbejder. Derfor er det netop fra nu og frem til ferien, at man skal ud og kontakte virksomhederne, for at få en aftale i stand. Vi har indenfor byggebranchen Struktør uddannelsen, hvor man kan vælge mellem Byggelinien og Anlægslinien, det er en 3,5-årig uddannelse, som afsluttes med en svendeprøve, og når man har bestået den, har man automatisk bestået den praktiske del af kloakmester prøven, samtidigt med at den er kompetencegivende til et evt. videre uddannelsesforløb, som Konstruktør eller Ingeniør. Det er for nuværende sådan at vi på EUC Midt Viborg, har formået at skaffe lærepladser til samtlige unge, som ønsker at gå i gang med denne uddannelse, og man kan få den hjælp til at få noget mere at vide om uddannelsen til oprettelse af lærekontrakt til at finde virksomheder som ønsker lærling ved at ringe til Preben Grønbæk mobil: Struktøruddannelsen Lærlinge- og efteruddannelse i bygge- og anlægsvirksomheden 15

16 Transport & lager Af Gruppeformand Dorte Nørgaard Vi er nu i maj måned, og de nye regler om tachografen er indført. 1. maj startede de. Nye køretøjer over 3500 kg skal have installeret den digitale tachograf. Fremover skal chaufføren medbringe tachograf-udskrifter eller køreskiver for den indeværende uge samt for de forudgående 15 dage og selvfølgelig førerkortet. Jeg vil gøre jer opmærksom på, at det er vigtigt i har en dokumentation for værkstedsbesøg, især hvis værkstedspersonalet har kørt i bilen. Her på kontoret har vi stadig en del sager med underbetaling og vi har haft medlemmer til lønkontrol, som kører på en aftale om fast timeløn. Selvfølgelig er de aftaler til gode for vognmanden. Vi har ikke set en eneste der har fået det de har krav på. Tænk på hvad mindstelønnen er i dag. Ved ansættelse i mere end 9 måneder er lønnen 117,50 kr. pr. normaltime. Vi har set timelønninger fra 115 kr. 128 kr. for alle timer. Det kan jo aldrig gå, når overtimer er på 146,95 kr. og derefter på 189,75 kr. Den 18. marts afholdte vi Generalforsamling i Skive Hallerne. Det var første gang vi prøvede det, hvor vi startede med vores egen gruppegeneralforsamling og derefter en fælles generalforsamling. Det gik godt, men ønsket om flere fremmødte er der altid. Vi fik valgt 2 nye suppleanter til Transportgruppen og det blev Leif Alstrup og Flemming Haulrich. Begge valgt for 1 år. Danmarks dygtigste chaufførlærlinge Casper blev nr. 1 i Danmarksmesterskabet for chaufførlærlinge. Disciplinerne var: Teori, Vogntog, Trækker/Sættevogn, Lastfordeling og Krankørsel. Et stort TILLYKKE her fra afdelingen, til Casper Nielsen som er chaufførlærling hos Unicon. PENSION Pensionsbidrag stiger indenfor Transport Branchen 1. juli 2006 fra 9,9 % til 10,8 %. Arbejdsgivers bidrag 7,2 % Lønmodtagers bidrag 3,6 % 16

17 Ændringer i Bekendtgørelsen om brug af sikkerhedsseler, inden for Taxa og Busser Taxa Den hidtil gældende undtagelse fra pligten til at anvende sikkerhedssele i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel med lav hastighed, når vedkommende under kørslen ofte skal stige ud og ind af bilen, præciseres, så undtagelsen alene omfatter kørsel i tættere bebygget område med en hastighed på højst 30 km/t. Den hidtil gældende fritagelse af taxichauffører for selepligt ved erhvervsmæssig kørsel med passagerer ophæves. Busser Børn på 3 år og derover med en højde på under 135 cm skal anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed. Der er ikke krav om fastspænding af børn under 3 år ved befordring i busser. OVERENSKOMSTMØDE Hvis du mener din overenskomst trænger til nogle forbedringer er det er nu, du kan gøre din indflydelse gældende. LØRDAG D. 24. JUNI 2006 KL Marienlystvej 33, Skive Hvis du er lønnet efter ATL-overenskomsten, så mød op, så vi i fællesskab kan udarbejde nogle ændringsforslag til de nye overenskomstforhandlinger i år Af hensyn til forplejningen, skal du tilmelde dig i afdelingen inden d. 21. juni

18 Dagpenge til tiden? Af A-kasseleder Jette Madsen En meget vigtig forudsætning for, at du modtager dine dagpenge til tiden, er at dagpengekortet er korrekt udfyldt. Da vi i A-kassen ofte modtager dagpengekort som ikke er korrekt udfyldt, vil vi her give information om hvordan du skal gøre, og derved være med til at sikre at DINE dagpenge udbetales til tiden. Kortet danner baggrund for dagpengeudbetalingen, og du underskriver på tro og love, at de oplysninger du giver er korrekte samt at der i den periode som kortet dækker, IKKE er sket ændringer, der har indflydelse på dagpenge- og/eller medlemsretten. Har du afsluttet et arbejdsforhold og modtager dagpengegodtgørelse for de to første ledighedsdage fra din arbejdsgiver, skal du skrive G i feltet Lønarbejde Timer. Hvis du på grund af ferie eller sygdom ikke har kunnet arbejde, skal du skrive FERIE eller SYG ud for den pågældende dag. Hvis du modtager supplerende dagpenge og bliver syg, skal du, udover at skrive SYG, også påføre dagpengekortet de timer, du skulle have arbejdet, hvis du får løn for disse timer. Ved kursus med VEUgodtgørelse skrives KURSUS. Ved udbetaling af supplerende dagpenge, samt ved opstart af arbejde midt i perioden, SKAL du udfylde timer ud for den pågældende dag samt skrive arbejdsgiverens navn og adresse. Hvis du er helt ledig, skal du skrive 0 ud for de pågældende dage, HUSK altid at udfylde lørdag/søndag også selvom det altid har været fridage for dig. HUSK at krydse af, om du fortsat ønsker dagpenge i næste udbetalingsperiode (vi sender automatisk et nyt kort til dig) eller om du skal afmeldes. Hvis du skal afmeldes, vil vi meget gerne at du skriver på kortet hvorfor. Vær opmærksom på, at du også bliver afmeldt AF, og derfor skal tilmeldes på ny, hvis du skal have dagpenge igen. Til sidst skal du underskrive dagpengekortet. Den dato du skriver, må aldrig ligge før den dato hvor dagpengeperioden slutter (kan ses øverst på kortet). ER DU I TVIVL OM HVORDAN DU SKAL UDFYLDE DIT KORT, ER DU ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS SÅ DU KAN MODTAGE DINE DAGPENGE TIL TIDEN!! HUSK At når arbejdsformidlingen eller A-kassen indkalder dig til møder og samtaler, er du forpligtiget til at møde op. Er du forhindret i at møde, det kan f.eks. være på grund af arbejde, kontakter du selvfølgelig vedkommende der har indkaldt dig i god tid inden mødet, og melder afbud eller for at aftale en ny tid. Dette både af hensyn til dig selv, da det kan få konsekvenser for din ret til arbejdsløshedsdagpenge, men også af hensyn til den der har indkaldt til mødet som bruger tid på at forberede sig til samtalen med dig og tid på at vente forgæves. 18

19 Lovændringerne i arbejdsmiljøloven Ansatte, der overtræder arbejdsmiljøloven, kan fremover forvente en betragtelig bøde. Det er konsekvensen af, at et flertal i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har vedtaget at lempe arbejdsmiljøloven for arbejdsgiverne. Lovændringen er begrundet med, at arbejdsgivere, der har gjort at for sikkerheden, ikke skal kunne straffes med bøde. Det kunne de før den 28. april i år. I stedet kan ansatte, der bryder reglerne, nu kunne straffes, uden at arbejdsgiveren pådrager sig ansvar. De nye regler vil ifølge Palle Larsen fra 3F Social og Miljøpolitiske afdeling kunne sætte de ansatte i en klemme. Det vil ske i sager, hvor arbejdsgiveren for at slippe for bødestraf vil sige, at de har gjort alt for FERIE at instruere deres ansatte. Herefter er det de ansatte, der skal stå frem i retten og sige, at det ikke har været tilfældet. Loven siger ikke noget om, hvordan arbejdsgiveren skal have gjort alt for at sikre sig, at den ansatte for eksempel bruger sikkerhedshjelm. Og heller ikke, hvordan arbejdsgiveren vil sikre sig, at instruktionen er forstået. Det bliver altså helt op til domstolene at vurdere, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter. Før den 28. april i år kunne den ansatte aldrig få en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljø-reglerne uden at arbejdsgiveren også modtog en. Samtidig er bødestraffene ved skærpende omstændigheder sat i vejret for den ansatte, der nu skal af med kroner, for en forseelse tidligere typisk har kostet kroner. Da der nu er taget hul på et nyt ferieår her fra den 1. maj 2006 vil vi lige minde dig om at, 1. Som udgangspunkt, skal al din egen optjente ferie hos en arbejdsgiver, være afholdt før vi kan udbetale feriedagpenge til dig. 2. Første gang du søger om feriedagpenge skal alle ferieperioder skrives på ansøgningsskemaet. 3. Hvis det er længe siden du har modtaget dagpenge, skal vi måske bruge dine lønsedler, spørg evt. i afdelingen. 4. Hvis du er i tvivl, ring gerne i afdelingen på tlf EFTERLØN A-kassemedarbejder Alice Dølby Så skete det, der er nu kommet en ændring omkring udbetaling af feriepenge ved ferieårets udløb samtidig med efterløn. Ændringen er gældende fra optjeningsåret 2005, d.v.s. at alle efterlønnere der har feriepenge til gode som er optjent i 2005 hos en arbejdsgiver, skal henvende sig i afdelingen for at få feriekortet underskrevet, der vil så ske modregning i efterlønnen for det antal dage som feriekortet lyder på. Er der nogle der er i tvivl og har spørgsmål vedr. dette eller i det hele taget omkring efterløn, er I velkommen til at kontakte undertegnede. A-kassemedarbejder Jane Laursen 19

20 Civile søgsmål i Arbejdsskadesager Af Socialrådgiver Marianne Knudsen Det er en udbredt forestilling, at når man får anmeldt en arbejdsskade, så får man erstatning for det, man mister: tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og mistet arbejdsevne. Og at erstatningerne er voldsomt store. DET PASSER IKKE. I arbejdsskadesagen kan man få erstatning for at have mistet sin erhvervsevne varigt. Men der er til dato ikke nogen, der over for mig har jublet over en millionerstatning som blot er en samlet kompensation for den lønindtægt, man går glip af ved at være sendt på pension før tiden, eller ved at få et dårligere betalt job pga. ens nedsatte erhvervsevne. De fleste bliver også lange i ansigtet, når de ser, hvad der udmåles i godtgørelse for varigt mén. Langt de fleste får fastsat deres varige mén til 5 eller 10%, og får udbetalt mellem og kr. Det skal være plaster på såret for at have en dagligt smertende ryg, en uanvendelig arm, en manglende finger eller en svigtende hørelse. Og skal dække de udgifter man har til fysioterapi, medicin eller behandling ud over det første år, som forsikringsselskabet som regel betaler. Og mange forstår ikke, at man ikke kan få dækket det løntab, man har, når man på grund af en arbejdsskade (ulykke eller erhvervssygdom) ryger ind i et langvarigt sygdomsforløb, og lønnen fra arbejdsgiver ophører efter eller 13 uger. Så skal man leve af sygedagpenge. Det kan for mange være en mærkbar lønnedgang, men det tab får man aldrig dækket af arbejdsskadelovgivningen, som kun yder erstatning for de varige følger af skaden. Der er kun én mulighed for at få dækket sin lønnedgang (bortset fra de private, meget dyre løntabsforsikringer, man selv kan tegne). Den mulighed skal vi finde i Erstatningsansvarsloven. Hvis vi kan påvise, at der er en ansvarlig skadevolder i arbejdsskadesagen, er der mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og godtgørelse for svie og smerte (pt. 150 kr. om dagen) i sygeperioden. En ansvarlig skadevolder i en arbejdsskadesag er arbejdsgiveren. Selvom det måske er en kollega, der har udløst ulykken, så er det stadig arbejdsgiverens ansvar. Måske kan arbejdsgiveren sende aben videre til en producent eller en leverandør, men vi søger i første omgang at få lagt ansvaret på arbejdsgiveren. Hver gang et medlem henvender sig i afdelingen med en arbejdsskadesag, undersøger vi, om der kan rejses sag mod arbejdsgiver. Vi gør det ikke, fordi vi pr. definition er arbejdsgiverfjendtlige. Vi gør det, fordi det er den eneste chance vi har for at skaffe medlemmet kompensation for mistet løn i sygeperioden. Og som sidegevinst få ændret på arbejdsmiljøet så fremtidige skader forebygges. At komme ud for en arbejdsskade indebærer ofte en meget lang sygemelding, og det er de færreste af medlemmerne i 3F, der får fuld løn i sygeperioden. Men alene det faktum, at man er sygemeldt pga. af en ulykke eller nedslidning på arbejdspladsen, betyder ikke, at man får tabt arbejdsfortjeneste. Kun ved at pålægge nogen ansvar for, at man er kommet til skade, er der mulighed for at få dækket løntabet. Men det er os, afdelingen og medlemmet, kolleger og sikkerhedsrepræsentant, der kan skaffe de oplysninger, der gør 20

21 forskellen på, om man kan få tabt arbejdsfortjeneste, eller om man skal leve af sygedagpenge. Det sker nemlig tit, at arbejdsgiver, og især forsikringsselskabet, nægter at erkende ansvaret for, at et medlem er kommet til skade. Og så må vi skaffe oplysningerne. Det kan være referat af sikkerhedsmøde. Arbejdstilsynets eller politiets rapporter i sagen. Medlemmets egen forklaring om, hvordan skaden skete. Billeder af ulykkesstedet. Men det bedste er faktisk kollegernes observationer, da uheldet var ude. Når arbejdsgivers forsikringsselskab ikke umiddelbart erkender ansvar for ulykken, ender sagen i byretten. Og så er det dommeren, der afgør, om arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende. Det gør han ud fra de ovennævnte rapporter men ikke mindst fra forklaringer fra kolleger, der indkaldes som vidne i retssagen. Vidneforklaring kan være observationer fra selve ulykkestidspunktet. Men det kan også være forklaringer om, hvordan arbejdspladsen fungerer i dagligdagen. Om der er tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr, om der er givet ordentlig instruktion i, hvordan arbejdet skal udføres. Om det er sædvanligt, at sikkerhedsinstruktioner ikke følges, uden at arbejdsleder/værkfører griber ind og påtaler det. 28. april trådte en ny bestemmelse om ansvar for arbejdsulykker i kraft, oven i købet på den Internationale Arbejdsmiljødag. Vores kære regering har besluttet, at arbejdsgiver ikke kan straffes for en arbejdsulykke, hvis han kan påvise, at alle sikkerhedsbestemmelser er overholdt. Og en arbejdstager kan idømmes hårdere bøder ved overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser. Men denne ændring får ikke betydning for, hvor mange sager vi rejser om ansvar for arbejdsskader, og forhåbentlig heller ikke for resultatet af at rejse en sag. Regeringen påstår, at det kun vil være arbejdsgivere, der har helt orden i sagerne, der slipper for straf. Når vi rejser en ansvarssag, er det ikke i hht. arbejdsmiljøloven, men den generelle erstatningsansvarslov. Og der skal vi kunne påvise, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende eller har undladt at gribe ind over for farlige situationer. Kun derved kan medlemmet få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, samt godtgørelse for svie og smerte. Men det er altid svært at komme længe efter, at skaden er sket, og finde beviserne for, at skaden skyldes arbejdsgiver ansvar. Derfor er det så vigtigt, at hvis der sker en ulykke på en arbejdsplads, at I som kolleger samler oplysninger om, hvordan det skete, evt. tager billeder med den lille smarte mobiltelefon, så I kan hjælpe jeres kollega når vi senere skal skaffe oplysninger for at påvise, at uheldet skyldes forsømmelser, mangelfuld instruktion, defekte arbejdsredskaber eller lignende. Vi fornemmer somme tider, at der er kolleger, der stikker til en makker, fordi han slæber arbejdsgiveren i retten, og var det ikke også lidt hans egen skyld? Det lader vi dommeren afgøre. Vi rejser udelukkende sagen for at gøre tabet så lille som muligt, når skaden har været ude. Og vi håber, at I som kolleger vil være med til at hjælpe jeres makker, når vi forsøger at skaffe kompensation for den lange lønnedgang. 21

22 3F SKIVE-EGNEN INVITERER PÅ FAMILIEUDFLUGT LØRDAG DEN 17. JUNI 2006 Alle medlemmer af 3F Skive-egnen, inviteres med ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn eller børnebørn på sommerudflugt, der i år går til Fårup sommerland. Prisen for hele turen er 50 kr. pr. person, fra det fyldte 3 år. TILMELDING OG KØB AF BILLETTER Sidste frist for køb af billetter er tirsdag den 6 juni 2006 kl På tlf Billetter skal betales og afhentes på 3F Skive-egnen Marienlystvej 33 Skive eller 3F Skive-egnen Kirkebakken 7 Roslev Mod forudbetaling, kan du få billetterne tilsendt. BUSTRANSPORT Hvis du ikke har valgt at køre selv, er der følgende opsamlingssteder til bustransport. 3F Nykøbing Mors på havnen Kl F Skive-egnen Marienlystvej 33 Kl Fjends Skolegade 12 Stoholm Kl Topsted Fabriksvej 16 Viborg Kl Til Fårup fra Aalborg: Kør mod Aabybro og Blokhus. Følg skiltene inden du kommer til Blokhus, eller kør først af motorvejen ved afkørsel 8 mod Blokhus. Afstand ca. 35 km. HJEMTRANSPORT FRA FÅRUP SAMME DAG KL (GÆLDER KUN FOR BUSREJSENDE)