Birgit Kirkebæks foredrag ved lancering af bog på DPU (kilde:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Birgit Kirkebæks foredrag ved lancering af bog på DPU 21-4-2010 (kilde: www.socialstyrelsen.dk)"

Transkript

1 Birgit Kirkebæks foredrag ved lancering af bog på DPU (kilde: Allerførst er der nogen, jeg skal takke for denne dag og for udgivelse af bogen. Tak til lektor Susan Tetler og DPU for arrangementet i dag. Det er dejligt, at I har haft lyst til at lægge tid og kræfter i præsentation af min bog Almagt og afmagt specialpædagogikkens handlinger, holdninger og dilemmaer. Det er jeg taknemmelig over. Dernæst vil jeg takke seniorredaktør Dorte Ibsen fra Akademisk Forlag for en hel exceptionel støtte og opmuntring forløbet igennem. Det har været en virkelig stor glæde og inspiration at samarbejde med dig. Endelig vil jeg takke alle de børn, forældre og kolleger, som har sat tanker i gang og skærpet min sans for specialpædagogikkens mange dilemmaer, fascinationer og faldgruber. En særlig tak i den forbindelse til VIKOMs faglige netværk, mine kolleger i småbørnstilbuddet og forældrene tilknyttet dette tilbud. Samarbejdet med jer udgør det håb, min bog udspringer af håbet om specialpædagogikkens og specialpædagogernes - stadige udvikling. Det er miljøer, hvor arbejdets mange facetter og udfordringer mødes med ydmyghed, nysgerrighed og dygtighed. Almagt og afmagt om professionstilgang og professionsattituder Mennesket medvirker ikke i eget liv, det lever det skrev min norske kollega Sissel Sollied til mig forleden, hvor hun refererede til en kollegas irritation over, at begrebet brugermedvirken synes at være det nye store dyr i åbenbaringen. Irritationen gik på den distance, kollegaen oplevede, at begrebet repræsenterede. Desværre kendte jeg ikke denne indfaldsvinkel, da jeg skrev min bog, men det er ikke desto mindre en af bogens pointer, at det at anvende de rette ord og det at vide sig sikker som ekspert ikke har udelukket overgreb. Lige så klart er det, at det ikke at vide (men være omsorgsfuld) ikke har udelukket forsømmelse. Det at anvende (og kunne) de politisk korrekte ord er ingen garanti for anstændig praksis. Der kan være lige så lang afstand mellem begrebet brugermedvirken og reel indflydelse i praksis, som der kan være mellem det vi benævner

2 som omsorg og at blive set som et menneske i egen ret. Det er nogle af de temaer, min bog koncentrerer sig om i forhold til begrebsparret professionsetik og specialpædagogik. I min bog tager jeg i mange kapitler et handicaphistorisk afsæt dels for at perspektivere nutiden, dels for at gøre opmærksom på, at der er gamle temaer, der bestandig dukker op i nye gevanter. Det er temaer, der handler om fravalg og hierarkisering, segregering, inklusion og integrering. Det er temaer, der med skiftende fokus på de andre, vi skal hjælpe og forbedre, samtidig ikke kan undgå at konstruere os selv som nogen, der er bedre. Bogens spørgsmål og tankesæt Hvad er specialpædagogik? Er det en slags hjælpedisciplin til almenpædagogikken eller et selvstændigt fag? Og er det specialpædagogikkens opgave at afhjælpe og kompensere for et individuelt problem eller at gøre samfundet mere inkluderende gennem en differentieret (special)pædagogik? I min bog præsenterer jeg den dikotomi, der historisk kan følges mellem opfattelser, der har fokus på individets mangler og problemer og opfattelser, der har fokus på samfundsmæssige, organisatoriske og miljømæssige problemer. Dikotomien mellem biologiske/medicinske forklaringer på afvigende adfærd og sociale/psykiske forklaringer på det samme kan følges langt tilbage i historien. Specielt er afvigelser af betydning for samfundets sikkerhed og kontrol blevet diskuteret, men også visse sygdomme med stærke adfærdsmæssige udsving hos de berørte har været i fokus, når det skulle afgøres, om adfærden var forårsaget af biologiske/medicinske forhold, begrundet i psykiske/sociale problemer eller begge dele. De svar, de professionelle giver på disse spørgsmål vil altid være bestemmende for hvilke handlinger, der sættes i værk De mål, vi sætter os som specialpædagoger, har sammenhæng med vores perspektiv på den pædagogiske opgave. I sin grund handler det om, hvorvidt vi tror på, at alle mennesker har mulighed for at udvikle sig og blive dannet som menneske. Der er forskel på dannelse og uddannelse, der er også forskel på at blive dannet eller tilpasset. I forhold til specialpædagogikkens

3 målgruppe har professionelle gennem særlige metoder og teknikker været tilbøjelige til at nedtone menneskets egen dannelsesproces (og deres subjektive skøn) i de pædagogiske forløb. Dette er sket i den bedste hensigt. Ønsket har været at hjælpe på en effektiv måde, der var teoretisk velfunderet, men spørgsmålet er, om forudsætningen for betydningsfuld læring ikke er det enkelte menneskes egen dannelsesproces? Fratænkes mennesker med svære funktionsnedsættelser dannelsesmuligheden, spises de af med træning og tilpasning uden lydhørhed for deres egne påvirkningsforsøg, eller bliver de udelukket som reelle deltagere i fællesskabet, vil det ødelægge deres livsmod. En høj faglig viden (på et objektivt niveau) er nødvendig for at arbejde didaktisk med dannelsestænkning. Læreren eller pædagogen skal tillige forholde sig subjektivt til den enkelte elev. Der er forskel på at have et problem og at leve under et bestemt vilkår. At blive født med Downs syndrom er eksempelvis et vilkår. Men når vi professionelt arbejder med specialpædagogik i forhold til mennesker med Downs syndrom, tolker vi typisk vilkåret som et problem, og den pågældende bliver alt efter historisk periode opfattet som offer eller overflødig. Denne tolkning af vilkåret er det, den sociale models fortalere gør op med. Hvordan kan vi som professionelle håndtere den specialpædagogiske indsats og den nødvendige omsorg med respekt for de særlige erfaringer og indsigter, vilkåret giver og samtidig arbejde på at afhjælpe de problemer, vilkåret kan give anledning til? Filosofisk er fornuft og ånd blevet udlagt som den højeste menneskelige værdi, men også vilje og magt beskrives filosofisk som fremtrædende egenskaber ved det menneskelige væsen. Freud tillagde driften og Nietzsche magten større vægt end fornuften. Pædagogisk har forskellige grundsyn over tid givet sig udtryk i diskussioner om, hvorvidt mennesket er ondt eller godt, egoistisk eller altruistisk, moralsk eller amoralsk. I den forbindelse er de afvigendes naturel blevet diskuteret og deres hverdag reguleret. Som pædagoger vil vores menneske- og samfundssyn kunne udledes af de udsagn, vi kommer med, de notater og handleplaner vi producerer og af vor pædagogiske praksis, selvom vi måske ikke selv er klar over, hvilket menneske- og samfundssyn, vi har.

4 Diskussionen mellem statiske og dynamiske grundsyn er en diskussion om videnskabelig tilgang, der også får betydning specialpædagogisk. Det får betydning i forhold til de forventninger, vi har til mennesker med bestemte diagnoser. Det får også betydning for den måde, vi organiserer skolevæsenet på. Arbejdes der processuelt eller med forud fastlagte forløb, manualer og metoder, der ikke må afviges? De skarpe grænser mellem naturvidenskab og humaniora opblødes i disse år ikke mindst kommunikationsteoretisk. Teorier fremlægges med et dynamisk potentiale. Den danske biolog Jesper Hoffmeyer (Hoffmeyer 2005) taler eksempelvis om menneskets stabile tilblivelse frem for om dets stabile væren. Alt liv er ifølge de nye teorier kommunikerende og meningssøgende. Intet menneske er uanset grad af handicap biologi uden meningssøgende fornuft. Ingen kan være ikke-kommunikerende. I forhold til det kan den afgrænsningslogik, en diagnose indebærer, blive tragisk, hvis diagnosen betyder, at der på forhånd sættes en statisk grænse for det diagnosticerede menneskes dynamiske udvikling. Specialpædagogik må arbejde på at inkludere pædagogiske indsigter i sit virksomhedsområde. Det betyder, at specialpædagogikken både skal oparbejde specifik viden og modarbejde et enøjet fokus ud fra et kompenserende perspektiv. Der skal være vægt på viden om det specielle, men der skal tages afsæt i det almene. I den forbindelse synes mødet med den Anden at være et forholdsvis uset område i dagens specialpædagogik. Den handler teoretisk set mere om udvikling af specifik viden til brug for mennesker med specifikke diagnoser end om det relationelle møde. Det er nødvendigt at samtænke specialpædagogik og specialpædagogik (Ivar Morken 2008). Med et almenpædagogisk udgangspunkt og med inddragelse af specialpædagogisk viden er det vores opgave at opbygge erfaringer sammen med de direkte berørte. Vi må lede efter det, vi kan være sammen om og tage afsæt der. Vi må være lydhøre overfor det, der allerede er af betydning for den enkelte. Fundamentet Den danske filosof K.E. Løgstrup skriver i sin bog Den etiske fordring om den svære

5 balancegang mellem paternalisme og ligegyldighed. Det at forsøge at trænge den andens individualitet ud og lave den anden om fra fra viljen af er et ikke ukendt fænomen indenfor specialpædagogikken (Løgstrup 1960). Tanken om menneskeværd kommer til udtryk i et forbud mod at lade et menneskes hjælpeløshed mindske dets livs betydning, skriver han som en slags modvægt mod opfattelsen af, at vi skal lave mennesker om for at forbedre deres menneskelige værdi ( Andersen 2005, s. 81.) Fundamentet i min bog angår netop dette det levede liv, som det udspiller sig på de særlige arenaer, hvor professionelle fagfolk fortolker deres faglige opgave overfor mennesker, der har andre vilkår end de selv. Ind i den sammenhæng har jeg kaldt min bog Almagt og afmagt. Begrebet almagt henviser til den dragt specialpædagogikken iklæder sig, når den påberåber sig sin videnskabelighed. Begrebet afmagt henviser til den handicaphistoriske afklædning af specialpædagogikkens gode hensigter. Det er specialpædagogikkens for- og bagside, begreberne henviser til forholdet mellem det gode, vi vil og det onde, vi gør, mellem det håb om forbedring, vi har og dem, der uden at blive spurgt må lægge krop til vore bestræbelser. I afmagten hos de berørte viser almagten sit ansigt. Det kan være afmagten hos den, der ikke bliver set som person, men som et forbedringsobjekt, der skal tilpasses, afrettes og normaliseres. Og det kan være afmagten hos den, der ikke ser sin gode, faglige hensigt lykkes. Når afmagten bliver fremtrædende hos en fagperson, er almagten lige for hånden i form af fastlåste programmer, vedtagne metoder og specialpædagogiske regelsæt. Fristelsen til at agere som ekspert, den forførelse, der ligger i metodefiksering og specifikke handlesæt ser jeg dels som modsætning til et fælles dannelsesprojekt, der kræver fornuft og følelse, ydmyghed, nysgerrighed og lydhørhed, dels i lyset af vores historisk betingede forestillinger om det normale. Min bog om specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer er skrevet, fordi jeg efter 50 års specialpædagogiske virksomhed som lærer, skoleinspektør, lektor og (norsk) professor har brug for at gennemtænke og formidle de erfaringer, som en sammentænkning af handicaphistorien og nutidig specialpædagogisk praksis har givet mig. Som handicaphistorisk forsker har det slået mig, at jeg i mit arbejde med at skrive udviklingshæmmedes historie i Danmark (perioden 1880 til 1987) aldrig er stødt på overvejelser over begåede fejl i det arkivmateriale, jeg har benyttet. Det har

6 forskrækket mig og fået mig til at overveje, hvilke roller professionelle indtager i rummet mellem almagt og afmagt (Kirkebæk 2010). Hvad kan den historiske erfaring sige os nutidigt, hvor mængden af diagnoser eskalerer samtidig med, at vejen mellem diagnose og metode fremstilles forenklet gennem evidensforskningens fokus på (hurtige) resultater. I de arkivalier, jeg har gennemgået, da jeg skulle skrive min fem bøger om udviklingshæmmedes historie (Kirkebæk 1993, 1997, 2001, 2004, 2007), ses der hos de agerende fagpersoner ingen tvivl om deres handlingers gode hensigt, behandlingens etiske standard og diagnosernes objektive sandhedsværdi. Det gør mig bekymret for min egen nutidige rolle som specialpædagog. Hvordan afbalancere den nødvendige specifikke viden med en almen pædagogisk tilgang? Hvordan give rum for usikkerhed, uvidenhed, nysgerrighed og åbenhed i en tid, hvor kontrolaspektet synes udvidet fra kontrol med mennesker med funktionsnedsættelser til også at omfatte kontrol af ansatte gennem handleplaner, evidenstænkning og styring. Hvordan overhovedet få øje på etiske dilemmaer og specialpædagogiske faldgruber, hvis vi glemmer at inddrage erfaringerne hos dem, der er direkte berørt? Kontrol og tillid er hinandens modsætninger. Kan god pædagogik og god specialpædagogik udvikle sig gennem styring ovenfra og udefra gennem færdige manualer og best practice? Vil specialpædagogikken ende som slendrian og fastlåste rutiner, hvis den ikke følges op af kontrolforanstaltninger? Hvordan skal specialpædagogikken kunne udvikle sig, hvis der ikke skabes rum for personlig didaktisk tænkning, der søger at forene det almene med det specifikke? Kan vi få øje på og forstå den styrke et menneske med funktionsnedsættelse besidder, hvis vi ikke kan se ham eller hende pga. det gitter, diagnosen udgør, den forudsigelse, prognosen stiller op eller det krav, kontrolinstansen stiller? Et gennemgående tema i min bog er, at specialpædagogik uden inddragelse af de berørtes perspektiv ender som pædagogik for specielle fagfolk (med fare for paternalistiske overgreb på individet) og ikke som den specielle hjælp, der skal til, for at den enkelte føler sig hjulpet pædagogisk og menneskeligt. På den baggrund er det vigtigt at fastholde specialpædagogens personlige ansvar som noget, der går forud for enhver kontrol og administrativ procedure, han eller

7 hun bliver pålagt. Når kritikken forstummer Kritikken kan forstumme af to grunde enten fordi den opleves overflødig, eller fordi den opleves beskåret af ovenfra satte regler og krav. Det er en tydelig almagtsposition at opleve kritik som overflødig eller som noget, der må bekæmpes. En sådan attitude kræver, at man som professionel er sikker i sin sag. De anvendte diagnoser opleves som rigtige og vigtige, de anvendte metoder som de bedst mulige, de bagvedliggende teorier som objektivt og videnskabeligt sikre. Det gælder om at finde fælles fodslag og om at tilbagevise opdukket kritik effektivt og hurtigt. Et eksempel på en sådan almagtsposition udgør den reaktion, der fremkom efter et forskningsprojekt, der havde til formål at evaluere rehabiliterings-og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis) (Høgsbro 2007). Konklusionen på denne undersøgelse var ifølge projektets forsker Kjeld Høgsbro, at Den del af evalueringen, der omhandler børnenes udvikling, som den kan måles med de psykologiske undersøgelser og test, viser entydigt, at børnene i de almindelige tilbud udvikler sig mere, hvad angår IQ, sprogligt niveau og selvhjælpsfærdigheder end børnene i ABA-tilbuddet. Derimod udvikler børn i ABA-tilbud sig mere positivt hvad angår evne til social kontakt, ligesom forældrenes forventninger er større inden for ABA-tilbuddet, og deres oplevelse af fremskridt er større (Høgsbro 2007, s. 8). Konklusionen og evalueringen vakte stor vrede i forældre og lærerkredse tilknyttet ABA, men glæde i de TEACCH-inspirerede tilbud. To skoler stod overfor hinanden begge gjorde krav på at besidde den bedste ekspertise, og forældre benyttede sig af deres ret til at vælge det tilbud, de opfattede som det bedste. Ekspertise og metodefiksering fik et religiøst islæt, der kom til udtryk i en pressehetz mod en journalist, der på baggrund af undersøgelsen havde skrevet en kritisk artikel om ABA-tilbuddet (Michael Rothenborg 2007).

8 Det er på den anden side en tydelig afmagtsposition at opleve sin ret til at udøve kritik og sin selvstændige pædagogiske tænken og handlen knægtet. At det ikke altid opleves let at nedtone sin umiddelbare modstand mod at blive pålagt bestemte handlesæt, attituder og holdninger tyder den danske sociolog og ph.d. Rasmus Willigs forskning på. Hans undersøgelse af vilkår for pædagogisk handlen hos pædagoger i Århus satte ham på sporet af det, han kalder umynddiggørelse af professionelt personale. Fundamentet for pædagogisk tænken er ifølge Rasmus Willig kritisk fornuft hos den myndige person. Han definerer en myndig person som et menneske, der træffer sine egne valg, dvs. en person, som har medbestemmelse over sit liv. [ ] Den myndige person kan altså defineres som et menneske, der er i stand til at ytre sig kritisk, eftersom han eller hun gør sin medindflydelse og sine valg gældende via kritikken. [ ] Den myndige person er det almindelige menneske, som hver dag siger fra eller til og træffer valg på baggrund af sine kritiske overvejelser (Willig 2009, s. 26). At være myndig kræver, at en person kan udøve kritik uden at være bange for repressalier af normativ eller juridisk art, og at personen gennem sin kritik kan skabe et autonomt råderum for hans eller hendes evne til at påvirke sin egen tilværelse (Willig 2009, s. 27). At være umyndig betyder i forhold hertil processer, der får en eller flere personer til at frygte repressalier i form af sanktioner (Willig 2009, s. 27). En umyndiggørelsesproces kan desuden defineres som en serie af handlinger eller forandringer, der frembringer en række ændringer af en persons eller en gruppe af personers fornemmelse af at være myndige (Willig 2009, s ). Hos de pågældende sker der forandringer i form af afmagtsfølelse, handlingslammelse, tab af personlighed og internalisering og individualisering af problemer. Willigs pointe i den forbindelse er, at når muligheden for kritik forstummer, påvirkes den enkeltes identitet. Det, Willig har undersøgt med hensyn til umynddiggørelse, er vilkår for pædagogers arbejde i almindelige daginstitutioner i Århus. Men hans pointe kan også belyse fundamentale problemer i specialpædagogikken. Der er en lang tradition for at umynddiggøre personer med funktionsnedsættelser i forbedringsøjemed. Handicaphistorisk set er der først sent kommet en opmærksomhed på at inddrage indefraperspektiver som en reel faktor i den pædagogiske proces.

9 Det er svært at forestille sig, at umynddiggørelse ikke skulle have tilsvarende katastrofale følger for de direkte berørte som for de professionelle. At gå planken ud eller om at ende samme sted Nogle gange kan det være en fordel at forfølge en tankegang helt ud i det ekstreme, hvis vi vil forstå dens tendentielle indhold. Sygdomsopfattelsen repræsenterer et essentielt syn på person og opgave. Det vil sige, at alle adfærdsudtryk og alle problemer tilbageføres til personens sygdomsbillede og betragtes medicinsk og biologisk. Eksperter behandler lidelsen og er toneangivende, hvad behandling angår. Samtidig er enhver behandling og teori historiske manifestationer, der ænder sig over tid. Hvordan skal vi forholde os til modstillingen mellem det, der opfattes som en objektiv vurdering af en persons sygdom og tidens skiftende sygdomsopfattelser? Tendentielt er der en sammenhæng mellem et essentielt syn på person og opgave, specifikke metoder brugt til forskellige former for diagnoser og fastholdelse af faglig ekspertise som det bærende i behandlingen. Læringsmæssige eller adfærdsmæssige problemer diagnosticeres som en sygdom, den enkelte lider af. Bestemte metodiske tilgange anvendes for at forbedre tilstanden, der løbende vurderes af faglige eksperter. I det, der kaldes sygdomsmodellen, omfatter den naturvidenskabelige tilgang ikke alene personens medicinske problemer, men også personens liv som helhed. Det er det forhold den sociale models fortalere opponerer imod. Til forskel fra det ser en ekstremiseret miljøopfattelse bort fra personens indre til fordel for en bedømmelse af ydre adfærd. Der tænkes i normalisering forstået på den måde, at personen tilnærmet skal trænes i at optræde, som det forventes af et normalt menneske. Tendentielt er der tale om disciplinering af adfærd, der alene anskues udefra uden inddragelse af de berørtes perspektiv. Specialpædagogisk havde denne tilgang en blomstringstid i Danmark i slutningen af 1960erne begyndelsen af 1970erne. Både et essentielt syn på person og opgave og det modsatte - en ekstrem miljøopfattelse, hvor personens tanker og forestillinger sættes i parentes til fordel for betingning og disciplinering genererer den samme ekspertdominans. Ekspertpositionen er forbundet med magt. Den anvendte

10 magt kan begrundes videnskabeligt i behavioristiske teorier, eller kan forklares som afmagt overfor opgaven, men uanset forklaring er det etisk betænkeligt at gøre et menneske til objekt for faglige bestræbelser uden at medtænke dets subjektive opfattelse af situationen. Forestillinger om det normale fristelser og forførelser Med oplysningstidens fokus på den menneskelige fornuft, blev de såkaldt ufornuftige udskilt. De blev opfattet som biologisk bundne til deres umiddelbare instinkter og behov fremfor fri til at hæve sig op over umiddelbare tilskyndelser og handle med fornuft. Hvor frie personer repræsenterede ånd og sjæl, fornuft (normen), det sunde (tilpasning) og det perfekte og upåfaldende, repræsenterede de ufrie individer krop og instinkter, ufornuft (normbrud), sygdom (utilpassethed) og defekt anderledeshed. Med vurderingen af de enkelte individer forekom en værdisættelse og en grænsesættelse, der implicit ud fra et Foucault perspektiv (Foucault 2003) kom til at indgå i det samfundsmæssige opdragelsesprojekt af resten af befolkningen. Det handlede om, hvem der var henholdsvis værdigt eller uværdigt trængende, hvilken tilpasningsevne og vilje den enkelte udviste, fremhævelsen af at man måtte yde for at kunne nyde og en professionel og politisk afgørelse af, hvem der var til besvær, og hvem der var til nytte. Der var tale om en politisk og samfundsmæssig værdisættelse af det enkelte individ på baggrund af tidens diskurs og økonomiske og samfundsmæssige betragtninger. Det var denne værdisættelse, der med normaliseringsideologien i 1950erne blev søgt ændret i retning af alles værd og værdighed uanset arbejdsevne, fysisk og psykisk tilstand og grad af fornuft. Sammenhængende med værdisættelse ses professionel iscenesættelse af tiltag, der skulle afhjælpe eller forbedre de udgrænsedes situation. Det handlede historisk set om, hvem der ud fra en professionel vurdering kunne helbredes eller forbedres, og hvem der måtte antages at være uhelbredelige. Det handlede også om professionel vidensopbygning. Selv de mest ubrugelige kunne bruges til at skaffe viden om medicinske, psykiatriske og psykologiske emner. Man kan sige, at der var tale om en professionel iscenesættelse af vidensindsamling om mennesker, der allerede blev oplevet afvigende i forhold til det sociale system. Der blev med institutionsopbygningen for mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser skabt kontrollerede forsøgs- og forskningsbetingelser for professionelle fagfolk sideløbende med behandlings-, oplærings- og

11 undervisningstilbuddene. Der blev produceret viden og konstrueret billeder af de anderledes gennem diagnose- og klassifikationssystemer. Specialister fik ekspertstatus mht. til udviklingen af forestillinger om det normale og behandling af det anormale. I dag taler vi om normalisering i termer af den sociale model, men vi praktiserer forestillinger om det normale ud fra en medicinsk modelforståelse, hvor de biologiske barrierer i den enkelte er i fokus frem for samfundsskabte og relationelle barrierer. Et kompensatorisk perspektiv på specialpædagogik er fortsat det mest fremherskende perspektiv (Nilholm 2007). Kompensation kræver viden om, hvad der er i vejen med individet og metoder til afhjælpning eller forbedring af problemet. Begge dele er nødvendigt og vigtigt, men det slører blikket for, at mødet med den anden må baseres på andre forhold end diagnosticering, kategorisering og metodikker. Grænsesættelse og værdisættelse har en sammenhæng med ønsket om forbedring og forebyggelse. Man kan sige, at mennesker med funktionsnedsættelser handicaphistorisk set har indgået i et samfundsmæssigt forebyggelsesprojekt med professionelle agenter. Mennesker med funktionsnedsættelser blev set som modpol til det eftertragtede og perfekte. Med brug af et uklart defineret lidelsesbegreb handler konkrete eller definitoriske fravalg i dag som før om en fastsættelse af grænsen mellem det acceptable og det u-acceptable, det brugbare og det ubrugelige. Det er vigtigt at holde temaer som værdisættelse, grænsesættelse og forebyggelse op mod den sociale og medicinske modelforståelse og mod den franske filosof Julia Kristevas begreb den fremmede i os selv (Julia Kristeva 2008). Hvem er vores stemme rettet mod, når vi som professionelle foreskriver den rette behandling? Hvilke barrierer er det, der skal nedbrydes, når vi taler om normalisering og forestillinger om det normale? Er det sociale, samfundsmæssige, politiske, faglige eller personlige? Det først skridt på vejen må med Kristeva gå på at nedbryde angsten for den fremmede i os selv nedbryde foragten for vor egen svaghed, nedbryde vores ulyst til at møde det anderledes (Kirkebæk 2001, s ), angsten for at falde udenfor normen og det postmoderne krav om at vise eget værd gennem selviscenesættelse. Det er en kamp mod de forestillinger om det normale, der er indlejret i os selv som en drøm eller et håb om at gå fri for andres nedvurdering. En drøm eller et håb som får os til at undsige, afrette, disciplinere og

12 kontrollere det anderledes, vi hos den anden ser som et angreb på vor egen fornuft. Anvendt litteratur: Andersen, Svend (2005): Løgstrup. Forlaget Anis. København. Foucault, Michel (2003): Galskabens historie i den klassiske periode. Det lille forlag, Frederiksberg. Hoffmeyer, Jesper (2005): Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. Forlaget Ries, Charlottenlund. Høgsbro, Kjeld (2007): ETIBA. En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings-og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis). Marselisborgcentret, Århus. Kirkebæk, Birgit (1993): Da de åndssvage blev farlige. Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (1997): Defekt og deporteret. Ø-anstalten Livø Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2001 a): Normaliseringens periode. Dansk Åndssvageforsorg med særligt fokus på forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsen og udviklingen af Statens Åndssvageforsorg Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2001 b): Om omsorgens ulyst og det generelle ubehag. I: Ruyter, Knut W, Vetlesen, Arne Johan (2001): Omsorgens tvetydighet. Gyldendal Akademisk. Oslo: Kirkebæk, Birgit (2004): Letfærdig og løsagtig kvindeanstalten Sprogø Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2004): Uduelig og ubrugelig. Åndssvageasylet Karens Minde Forlaget SocPol, Holte. Kristeva, Julia (2008): Brev til presidenten. Om mennesker med funksjonshemning. Cappelen. Akademisk forlag, Oslo. Løgstrup, K.E. (1960): Den etiske fordring. Gyldendal, København. Morken, Ivar (2008): Normalitet og afvigelse. Specialpædagogiske udfordringer en introduktion. Akademisk Forlag, København. Nilholm, Claus (2007): Perspektiv på specialpedagogik. Studentlitteratur, Stockholm. Rothenborg, Michael (2007): Miraklernes tid er tilbage. En del handicappede børn bliver behandlet

13 med dyre, anstrengende mirakelkure, der påstår at kunne gøre dem næsten normale. Men de færreste at kurene har en dokumenteret effekt. Politiken, 20 februar, s. 6. Ruyter, Knut W, Vetlesen, Arne Johan (2001): Omsorgens tvetydighet. Gyldendal Akademisk. Oslo. Willig, Rasmus (2009): Umyndiggørelse. Et essay om kritikkens infrastruktur. Hans Reitzels Forlag.

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg M. Sc. (Interkulturel Kommunikation og Ledelse,

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere