Birgit Kirkebæks foredrag ved lancering af bog på DPU (kilde:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Birgit Kirkebæks foredrag ved lancering af bog på DPU 21-4-2010 (kilde: www.socialstyrelsen.dk)"

Transkript

1 Birgit Kirkebæks foredrag ved lancering af bog på DPU (kilde: Allerførst er der nogen, jeg skal takke for denne dag og for udgivelse af bogen. Tak til lektor Susan Tetler og DPU for arrangementet i dag. Det er dejligt, at I har haft lyst til at lægge tid og kræfter i præsentation af min bog Almagt og afmagt specialpædagogikkens handlinger, holdninger og dilemmaer. Det er jeg taknemmelig over. Dernæst vil jeg takke seniorredaktør Dorte Ibsen fra Akademisk Forlag for en hel exceptionel støtte og opmuntring forløbet igennem. Det har været en virkelig stor glæde og inspiration at samarbejde med dig. Endelig vil jeg takke alle de børn, forældre og kolleger, som har sat tanker i gang og skærpet min sans for specialpædagogikkens mange dilemmaer, fascinationer og faldgruber. En særlig tak i den forbindelse til VIKOMs faglige netværk, mine kolleger i småbørnstilbuddet og forældrene tilknyttet dette tilbud. Samarbejdet med jer udgør det håb, min bog udspringer af håbet om specialpædagogikkens og specialpædagogernes - stadige udvikling. Det er miljøer, hvor arbejdets mange facetter og udfordringer mødes med ydmyghed, nysgerrighed og dygtighed. Almagt og afmagt om professionstilgang og professionsattituder Mennesket medvirker ikke i eget liv, det lever det skrev min norske kollega Sissel Sollied til mig forleden, hvor hun refererede til en kollegas irritation over, at begrebet brugermedvirken synes at være det nye store dyr i åbenbaringen. Irritationen gik på den distance, kollegaen oplevede, at begrebet repræsenterede. Desværre kendte jeg ikke denne indfaldsvinkel, da jeg skrev min bog, men det er ikke desto mindre en af bogens pointer, at det at anvende de rette ord og det at vide sig sikker som ekspert ikke har udelukket overgreb. Lige så klart er det, at det ikke at vide (men være omsorgsfuld) ikke har udelukket forsømmelse. Det at anvende (og kunne) de politisk korrekte ord er ingen garanti for anstændig praksis. Der kan være lige så lang afstand mellem begrebet brugermedvirken og reel indflydelse i praksis, som der kan være mellem det vi benævner

2 som omsorg og at blive set som et menneske i egen ret. Det er nogle af de temaer, min bog koncentrerer sig om i forhold til begrebsparret professionsetik og specialpædagogik. I min bog tager jeg i mange kapitler et handicaphistorisk afsæt dels for at perspektivere nutiden, dels for at gøre opmærksom på, at der er gamle temaer, der bestandig dukker op i nye gevanter. Det er temaer, der handler om fravalg og hierarkisering, segregering, inklusion og integrering. Det er temaer, der med skiftende fokus på de andre, vi skal hjælpe og forbedre, samtidig ikke kan undgå at konstruere os selv som nogen, der er bedre. Bogens spørgsmål og tankesæt Hvad er specialpædagogik? Er det en slags hjælpedisciplin til almenpædagogikken eller et selvstændigt fag? Og er det specialpædagogikkens opgave at afhjælpe og kompensere for et individuelt problem eller at gøre samfundet mere inkluderende gennem en differentieret (special)pædagogik? I min bog præsenterer jeg den dikotomi, der historisk kan følges mellem opfattelser, der har fokus på individets mangler og problemer og opfattelser, der har fokus på samfundsmæssige, organisatoriske og miljømæssige problemer. Dikotomien mellem biologiske/medicinske forklaringer på afvigende adfærd og sociale/psykiske forklaringer på det samme kan følges langt tilbage i historien. Specielt er afvigelser af betydning for samfundets sikkerhed og kontrol blevet diskuteret, men også visse sygdomme med stærke adfærdsmæssige udsving hos de berørte har været i fokus, når det skulle afgøres, om adfærden var forårsaget af biologiske/medicinske forhold, begrundet i psykiske/sociale problemer eller begge dele. De svar, de professionelle giver på disse spørgsmål vil altid være bestemmende for hvilke handlinger, der sættes i værk De mål, vi sætter os som specialpædagoger, har sammenhæng med vores perspektiv på den pædagogiske opgave. I sin grund handler det om, hvorvidt vi tror på, at alle mennesker har mulighed for at udvikle sig og blive dannet som menneske. Der er forskel på dannelse og uddannelse, der er også forskel på at blive dannet eller tilpasset. I forhold til specialpædagogikkens

3 målgruppe har professionelle gennem særlige metoder og teknikker været tilbøjelige til at nedtone menneskets egen dannelsesproces (og deres subjektive skøn) i de pædagogiske forløb. Dette er sket i den bedste hensigt. Ønsket har været at hjælpe på en effektiv måde, der var teoretisk velfunderet, men spørgsmålet er, om forudsætningen for betydningsfuld læring ikke er det enkelte menneskes egen dannelsesproces? Fratænkes mennesker med svære funktionsnedsættelser dannelsesmuligheden, spises de af med træning og tilpasning uden lydhørhed for deres egne påvirkningsforsøg, eller bliver de udelukket som reelle deltagere i fællesskabet, vil det ødelægge deres livsmod. En høj faglig viden (på et objektivt niveau) er nødvendig for at arbejde didaktisk med dannelsestænkning. Læreren eller pædagogen skal tillige forholde sig subjektivt til den enkelte elev. Der er forskel på at have et problem og at leve under et bestemt vilkår. At blive født med Downs syndrom er eksempelvis et vilkår. Men når vi professionelt arbejder med specialpædagogik i forhold til mennesker med Downs syndrom, tolker vi typisk vilkåret som et problem, og den pågældende bliver alt efter historisk periode opfattet som offer eller overflødig. Denne tolkning af vilkåret er det, den sociale models fortalere gør op med. Hvordan kan vi som professionelle håndtere den specialpædagogiske indsats og den nødvendige omsorg med respekt for de særlige erfaringer og indsigter, vilkåret giver og samtidig arbejde på at afhjælpe de problemer, vilkåret kan give anledning til? Filosofisk er fornuft og ånd blevet udlagt som den højeste menneskelige værdi, men også vilje og magt beskrives filosofisk som fremtrædende egenskaber ved det menneskelige væsen. Freud tillagde driften og Nietzsche magten større vægt end fornuften. Pædagogisk har forskellige grundsyn over tid givet sig udtryk i diskussioner om, hvorvidt mennesket er ondt eller godt, egoistisk eller altruistisk, moralsk eller amoralsk. I den forbindelse er de afvigendes naturel blevet diskuteret og deres hverdag reguleret. Som pædagoger vil vores menneske- og samfundssyn kunne udledes af de udsagn, vi kommer med, de notater og handleplaner vi producerer og af vor pædagogiske praksis, selvom vi måske ikke selv er klar over, hvilket menneske- og samfundssyn, vi har.

4 Diskussionen mellem statiske og dynamiske grundsyn er en diskussion om videnskabelig tilgang, der også får betydning specialpædagogisk. Det får betydning i forhold til de forventninger, vi har til mennesker med bestemte diagnoser. Det får også betydning for den måde, vi organiserer skolevæsenet på. Arbejdes der processuelt eller med forud fastlagte forløb, manualer og metoder, der ikke må afviges? De skarpe grænser mellem naturvidenskab og humaniora opblødes i disse år ikke mindst kommunikationsteoretisk. Teorier fremlægges med et dynamisk potentiale. Den danske biolog Jesper Hoffmeyer (Hoffmeyer 2005) taler eksempelvis om menneskets stabile tilblivelse frem for om dets stabile væren. Alt liv er ifølge de nye teorier kommunikerende og meningssøgende. Intet menneske er uanset grad af handicap biologi uden meningssøgende fornuft. Ingen kan være ikke-kommunikerende. I forhold til det kan den afgrænsningslogik, en diagnose indebærer, blive tragisk, hvis diagnosen betyder, at der på forhånd sættes en statisk grænse for det diagnosticerede menneskes dynamiske udvikling. Specialpædagogik må arbejde på at inkludere pædagogiske indsigter i sit virksomhedsområde. Det betyder, at specialpædagogikken både skal oparbejde specifik viden og modarbejde et enøjet fokus ud fra et kompenserende perspektiv. Der skal være vægt på viden om det specielle, men der skal tages afsæt i det almene. I den forbindelse synes mødet med den Anden at være et forholdsvis uset område i dagens specialpædagogik. Den handler teoretisk set mere om udvikling af specifik viden til brug for mennesker med specifikke diagnoser end om det relationelle møde. Det er nødvendigt at samtænke specialpædagogik og specialpædagogik (Ivar Morken 2008). Med et almenpædagogisk udgangspunkt og med inddragelse af specialpædagogisk viden er det vores opgave at opbygge erfaringer sammen med de direkte berørte. Vi må lede efter det, vi kan være sammen om og tage afsæt der. Vi må være lydhøre overfor det, der allerede er af betydning for den enkelte. Fundamentet Den danske filosof K.E. Løgstrup skriver i sin bog Den etiske fordring om den svære

5 balancegang mellem paternalisme og ligegyldighed. Det at forsøge at trænge den andens individualitet ud og lave den anden om fra fra viljen af er et ikke ukendt fænomen indenfor specialpædagogikken (Løgstrup 1960). Tanken om menneskeværd kommer til udtryk i et forbud mod at lade et menneskes hjælpeløshed mindske dets livs betydning, skriver han som en slags modvægt mod opfattelsen af, at vi skal lave mennesker om for at forbedre deres menneskelige værdi ( Andersen 2005, s. 81.) Fundamentet i min bog angår netop dette det levede liv, som det udspiller sig på de særlige arenaer, hvor professionelle fagfolk fortolker deres faglige opgave overfor mennesker, der har andre vilkår end de selv. Ind i den sammenhæng har jeg kaldt min bog Almagt og afmagt. Begrebet almagt henviser til den dragt specialpædagogikken iklæder sig, når den påberåber sig sin videnskabelighed. Begrebet afmagt henviser til den handicaphistoriske afklædning af specialpædagogikkens gode hensigter. Det er specialpædagogikkens for- og bagside, begreberne henviser til forholdet mellem det gode, vi vil og det onde, vi gør, mellem det håb om forbedring, vi har og dem, der uden at blive spurgt må lægge krop til vore bestræbelser. I afmagten hos de berørte viser almagten sit ansigt. Det kan være afmagten hos den, der ikke bliver set som person, men som et forbedringsobjekt, der skal tilpasses, afrettes og normaliseres. Og det kan være afmagten hos den, der ikke ser sin gode, faglige hensigt lykkes. Når afmagten bliver fremtrædende hos en fagperson, er almagten lige for hånden i form af fastlåste programmer, vedtagne metoder og specialpædagogiske regelsæt. Fristelsen til at agere som ekspert, den forførelse, der ligger i metodefiksering og specifikke handlesæt ser jeg dels som modsætning til et fælles dannelsesprojekt, der kræver fornuft og følelse, ydmyghed, nysgerrighed og lydhørhed, dels i lyset af vores historisk betingede forestillinger om det normale. Min bog om specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer er skrevet, fordi jeg efter 50 års specialpædagogiske virksomhed som lærer, skoleinspektør, lektor og (norsk) professor har brug for at gennemtænke og formidle de erfaringer, som en sammentænkning af handicaphistorien og nutidig specialpædagogisk praksis har givet mig. Som handicaphistorisk forsker har det slået mig, at jeg i mit arbejde med at skrive udviklingshæmmedes historie i Danmark (perioden 1880 til 1987) aldrig er stødt på overvejelser over begåede fejl i det arkivmateriale, jeg har benyttet. Det har

6 forskrækket mig og fået mig til at overveje, hvilke roller professionelle indtager i rummet mellem almagt og afmagt (Kirkebæk 2010). Hvad kan den historiske erfaring sige os nutidigt, hvor mængden af diagnoser eskalerer samtidig med, at vejen mellem diagnose og metode fremstilles forenklet gennem evidensforskningens fokus på (hurtige) resultater. I de arkivalier, jeg har gennemgået, da jeg skulle skrive min fem bøger om udviklingshæmmedes historie (Kirkebæk 1993, 1997, 2001, 2004, 2007), ses der hos de agerende fagpersoner ingen tvivl om deres handlingers gode hensigt, behandlingens etiske standard og diagnosernes objektive sandhedsværdi. Det gør mig bekymret for min egen nutidige rolle som specialpædagog. Hvordan afbalancere den nødvendige specifikke viden med en almen pædagogisk tilgang? Hvordan give rum for usikkerhed, uvidenhed, nysgerrighed og åbenhed i en tid, hvor kontrolaspektet synes udvidet fra kontrol med mennesker med funktionsnedsættelser til også at omfatte kontrol af ansatte gennem handleplaner, evidenstænkning og styring. Hvordan overhovedet få øje på etiske dilemmaer og specialpædagogiske faldgruber, hvis vi glemmer at inddrage erfaringerne hos dem, der er direkte berørt? Kontrol og tillid er hinandens modsætninger. Kan god pædagogik og god specialpædagogik udvikle sig gennem styring ovenfra og udefra gennem færdige manualer og best practice? Vil specialpædagogikken ende som slendrian og fastlåste rutiner, hvis den ikke følges op af kontrolforanstaltninger? Hvordan skal specialpædagogikken kunne udvikle sig, hvis der ikke skabes rum for personlig didaktisk tænkning, der søger at forene det almene med det specifikke? Kan vi få øje på og forstå den styrke et menneske med funktionsnedsættelse besidder, hvis vi ikke kan se ham eller hende pga. det gitter, diagnosen udgør, den forudsigelse, prognosen stiller op eller det krav, kontrolinstansen stiller? Et gennemgående tema i min bog er, at specialpædagogik uden inddragelse af de berørtes perspektiv ender som pædagogik for specielle fagfolk (med fare for paternalistiske overgreb på individet) og ikke som den specielle hjælp, der skal til, for at den enkelte føler sig hjulpet pædagogisk og menneskeligt. På den baggrund er det vigtigt at fastholde specialpædagogens personlige ansvar som noget, der går forud for enhver kontrol og administrativ procedure, han eller

7 hun bliver pålagt. Når kritikken forstummer Kritikken kan forstumme af to grunde enten fordi den opleves overflødig, eller fordi den opleves beskåret af ovenfra satte regler og krav. Det er en tydelig almagtsposition at opleve kritik som overflødig eller som noget, der må bekæmpes. En sådan attitude kræver, at man som professionel er sikker i sin sag. De anvendte diagnoser opleves som rigtige og vigtige, de anvendte metoder som de bedst mulige, de bagvedliggende teorier som objektivt og videnskabeligt sikre. Det gælder om at finde fælles fodslag og om at tilbagevise opdukket kritik effektivt og hurtigt. Et eksempel på en sådan almagtsposition udgør den reaktion, der fremkom efter et forskningsprojekt, der havde til formål at evaluere rehabiliterings-og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis) (Høgsbro 2007). Konklusionen på denne undersøgelse var ifølge projektets forsker Kjeld Høgsbro, at Den del af evalueringen, der omhandler børnenes udvikling, som den kan måles med de psykologiske undersøgelser og test, viser entydigt, at børnene i de almindelige tilbud udvikler sig mere, hvad angår IQ, sprogligt niveau og selvhjælpsfærdigheder end børnene i ABA-tilbuddet. Derimod udvikler børn i ABA-tilbud sig mere positivt hvad angår evne til social kontakt, ligesom forældrenes forventninger er større inden for ABA-tilbuddet, og deres oplevelse af fremskridt er større (Høgsbro 2007, s. 8). Konklusionen og evalueringen vakte stor vrede i forældre og lærerkredse tilknyttet ABA, men glæde i de TEACCH-inspirerede tilbud. To skoler stod overfor hinanden begge gjorde krav på at besidde den bedste ekspertise, og forældre benyttede sig af deres ret til at vælge det tilbud, de opfattede som det bedste. Ekspertise og metodefiksering fik et religiøst islæt, der kom til udtryk i en pressehetz mod en journalist, der på baggrund af undersøgelsen havde skrevet en kritisk artikel om ABA-tilbuddet (Michael Rothenborg 2007).

8 Det er på den anden side en tydelig afmagtsposition at opleve sin ret til at udøve kritik og sin selvstændige pædagogiske tænken og handlen knægtet. At det ikke altid opleves let at nedtone sin umiddelbare modstand mod at blive pålagt bestemte handlesæt, attituder og holdninger tyder den danske sociolog og ph.d. Rasmus Willigs forskning på. Hans undersøgelse af vilkår for pædagogisk handlen hos pædagoger i Århus satte ham på sporet af det, han kalder umynddiggørelse af professionelt personale. Fundamentet for pædagogisk tænken er ifølge Rasmus Willig kritisk fornuft hos den myndige person. Han definerer en myndig person som et menneske, der træffer sine egne valg, dvs. en person, som har medbestemmelse over sit liv. [ ] Den myndige person kan altså defineres som et menneske, der er i stand til at ytre sig kritisk, eftersom han eller hun gør sin medindflydelse og sine valg gældende via kritikken. [ ] Den myndige person er det almindelige menneske, som hver dag siger fra eller til og træffer valg på baggrund af sine kritiske overvejelser (Willig 2009, s. 26). At være myndig kræver, at en person kan udøve kritik uden at være bange for repressalier af normativ eller juridisk art, og at personen gennem sin kritik kan skabe et autonomt råderum for hans eller hendes evne til at påvirke sin egen tilværelse (Willig 2009, s. 27). At være umyndig betyder i forhold hertil processer, der får en eller flere personer til at frygte repressalier i form af sanktioner (Willig 2009, s. 27). En umyndiggørelsesproces kan desuden defineres som en serie af handlinger eller forandringer, der frembringer en række ændringer af en persons eller en gruppe af personers fornemmelse af at være myndige (Willig 2009, s ). Hos de pågældende sker der forandringer i form af afmagtsfølelse, handlingslammelse, tab af personlighed og internalisering og individualisering af problemer. Willigs pointe i den forbindelse er, at når muligheden for kritik forstummer, påvirkes den enkeltes identitet. Det, Willig har undersøgt med hensyn til umynddiggørelse, er vilkår for pædagogers arbejde i almindelige daginstitutioner i Århus. Men hans pointe kan også belyse fundamentale problemer i specialpædagogikken. Der er en lang tradition for at umynddiggøre personer med funktionsnedsættelser i forbedringsøjemed. Handicaphistorisk set er der først sent kommet en opmærksomhed på at inddrage indefraperspektiver som en reel faktor i den pædagogiske proces.

9 Det er svært at forestille sig, at umynddiggørelse ikke skulle have tilsvarende katastrofale følger for de direkte berørte som for de professionelle. At gå planken ud eller om at ende samme sted Nogle gange kan det være en fordel at forfølge en tankegang helt ud i det ekstreme, hvis vi vil forstå dens tendentielle indhold. Sygdomsopfattelsen repræsenterer et essentielt syn på person og opgave. Det vil sige, at alle adfærdsudtryk og alle problemer tilbageføres til personens sygdomsbillede og betragtes medicinsk og biologisk. Eksperter behandler lidelsen og er toneangivende, hvad behandling angår. Samtidig er enhver behandling og teori historiske manifestationer, der ænder sig over tid. Hvordan skal vi forholde os til modstillingen mellem det, der opfattes som en objektiv vurdering af en persons sygdom og tidens skiftende sygdomsopfattelser? Tendentielt er der en sammenhæng mellem et essentielt syn på person og opgave, specifikke metoder brugt til forskellige former for diagnoser og fastholdelse af faglig ekspertise som det bærende i behandlingen. Læringsmæssige eller adfærdsmæssige problemer diagnosticeres som en sygdom, den enkelte lider af. Bestemte metodiske tilgange anvendes for at forbedre tilstanden, der løbende vurderes af faglige eksperter. I det, der kaldes sygdomsmodellen, omfatter den naturvidenskabelige tilgang ikke alene personens medicinske problemer, men også personens liv som helhed. Det er det forhold den sociale models fortalere opponerer imod. Til forskel fra det ser en ekstremiseret miljøopfattelse bort fra personens indre til fordel for en bedømmelse af ydre adfærd. Der tænkes i normalisering forstået på den måde, at personen tilnærmet skal trænes i at optræde, som det forventes af et normalt menneske. Tendentielt er der tale om disciplinering af adfærd, der alene anskues udefra uden inddragelse af de berørtes perspektiv. Specialpædagogisk havde denne tilgang en blomstringstid i Danmark i slutningen af 1960erne begyndelsen af 1970erne. Både et essentielt syn på person og opgave og det modsatte - en ekstrem miljøopfattelse, hvor personens tanker og forestillinger sættes i parentes til fordel for betingning og disciplinering genererer den samme ekspertdominans. Ekspertpositionen er forbundet med magt. Den anvendte

10 magt kan begrundes videnskabeligt i behavioristiske teorier, eller kan forklares som afmagt overfor opgaven, men uanset forklaring er det etisk betænkeligt at gøre et menneske til objekt for faglige bestræbelser uden at medtænke dets subjektive opfattelse af situationen. Forestillinger om det normale fristelser og forførelser Med oplysningstidens fokus på den menneskelige fornuft, blev de såkaldt ufornuftige udskilt. De blev opfattet som biologisk bundne til deres umiddelbare instinkter og behov fremfor fri til at hæve sig op over umiddelbare tilskyndelser og handle med fornuft. Hvor frie personer repræsenterede ånd og sjæl, fornuft (normen), det sunde (tilpasning) og det perfekte og upåfaldende, repræsenterede de ufrie individer krop og instinkter, ufornuft (normbrud), sygdom (utilpassethed) og defekt anderledeshed. Med vurderingen af de enkelte individer forekom en værdisættelse og en grænsesættelse, der implicit ud fra et Foucault perspektiv (Foucault 2003) kom til at indgå i det samfundsmæssige opdragelsesprojekt af resten af befolkningen. Det handlede om, hvem der var henholdsvis værdigt eller uværdigt trængende, hvilken tilpasningsevne og vilje den enkelte udviste, fremhævelsen af at man måtte yde for at kunne nyde og en professionel og politisk afgørelse af, hvem der var til besvær, og hvem der var til nytte. Der var tale om en politisk og samfundsmæssig værdisættelse af det enkelte individ på baggrund af tidens diskurs og økonomiske og samfundsmæssige betragtninger. Det var denne værdisættelse, der med normaliseringsideologien i 1950erne blev søgt ændret i retning af alles værd og værdighed uanset arbejdsevne, fysisk og psykisk tilstand og grad af fornuft. Sammenhængende med værdisættelse ses professionel iscenesættelse af tiltag, der skulle afhjælpe eller forbedre de udgrænsedes situation. Det handlede historisk set om, hvem der ud fra en professionel vurdering kunne helbredes eller forbedres, og hvem der måtte antages at være uhelbredelige. Det handlede også om professionel vidensopbygning. Selv de mest ubrugelige kunne bruges til at skaffe viden om medicinske, psykiatriske og psykologiske emner. Man kan sige, at der var tale om en professionel iscenesættelse af vidensindsamling om mennesker, der allerede blev oplevet afvigende i forhold til det sociale system. Der blev med institutionsopbygningen for mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser skabt kontrollerede forsøgs- og forskningsbetingelser for professionelle fagfolk sideløbende med behandlings-, oplærings- og

11 undervisningstilbuddene. Der blev produceret viden og konstrueret billeder af de anderledes gennem diagnose- og klassifikationssystemer. Specialister fik ekspertstatus mht. til udviklingen af forestillinger om det normale og behandling af det anormale. I dag taler vi om normalisering i termer af den sociale model, men vi praktiserer forestillinger om det normale ud fra en medicinsk modelforståelse, hvor de biologiske barrierer i den enkelte er i fokus frem for samfundsskabte og relationelle barrierer. Et kompensatorisk perspektiv på specialpædagogik er fortsat det mest fremherskende perspektiv (Nilholm 2007). Kompensation kræver viden om, hvad der er i vejen med individet og metoder til afhjælpning eller forbedring af problemet. Begge dele er nødvendigt og vigtigt, men det slører blikket for, at mødet med den anden må baseres på andre forhold end diagnosticering, kategorisering og metodikker. Grænsesættelse og værdisættelse har en sammenhæng med ønsket om forbedring og forebyggelse. Man kan sige, at mennesker med funktionsnedsættelser handicaphistorisk set har indgået i et samfundsmæssigt forebyggelsesprojekt med professionelle agenter. Mennesker med funktionsnedsættelser blev set som modpol til det eftertragtede og perfekte. Med brug af et uklart defineret lidelsesbegreb handler konkrete eller definitoriske fravalg i dag som før om en fastsættelse af grænsen mellem det acceptable og det u-acceptable, det brugbare og det ubrugelige. Det er vigtigt at holde temaer som værdisættelse, grænsesættelse og forebyggelse op mod den sociale og medicinske modelforståelse og mod den franske filosof Julia Kristevas begreb den fremmede i os selv (Julia Kristeva 2008). Hvem er vores stemme rettet mod, når vi som professionelle foreskriver den rette behandling? Hvilke barrierer er det, der skal nedbrydes, når vi taler om normalisering og forestillinger om det normale? Er det sociale, samfundsmæssige, politiske, faglige eller personlige? Det først skridt på vejen må med Kristeva gå på at nedbryde angsten for den fremmede i os selv nedbryde foragten for vor egen svaghed, nedbryde vores ulyst til at møde det anderledes (Kirkebæk 2001, s ), angsten for at falde udenfor normen og det postmoderne krav om at vise eget værd gennem selviscenesættelse. Det er en kamp mod de forestillinger om det normale, der er indlejret i os selv som en drøm eller et håb om at gå fri for andres nedvurdering. En drøm eller et håb som får os til at undsige, afrette, disciplinere og

12 kontrollere det anderledes, vi hos den anden ser som et angreb på vor egen fornuft. Anvendt litteratur: Andersen, Svend (2005): Løgstrup. Forlaget Anis. København. Foucault, Michel (2003): Galskabens historie i den klassiske periode. Det lille forlag, Frederiksberg. Hoffmeyer, Jesper (2005): Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. Forlaget Ries, Charlottenlund. Høgsbro, Kjeld (2007): ETIBA. En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings-og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA (Applied Behavior Analysis). Marselisborgcentret, Århus. Kirkebæk, Birgit (1993): Da de åndssvage blev farlige. Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (1997): Defekt og deporteret. Ø-anstalten Livø Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2001 a): Normaliseringens periode. Dansk Åndssvageforsorg med særligt fokus på forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsen og udviklingen af Statens Åndssvageforsorg Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2001 b): Om omsorgens ulyst og det generelle ubehag. I: Ruyter, Knut W, Vetlesen, Arne Johan (2001): Omsorgens tvetydighet. Gyldendal Akademisk. Oslo: Kirkebæk, Birgit (2004): Letfærdig og løsagtig kvindeanstalten Sprogø Forlaget SocPol, Holte. Kirkebæk, Birgit (2004): Uduelig og ubrugelig. Åndssvageasylet Karens Minde Forlaget SocPol, Holte. Kristeva, Julia (2008): Brev til presidenten. Om mennesker med funksjonshemning. Cappelen. Akademisk forlag, Oslo. Løgstrup, K.E. (1960): Den etiske fordring. Gyldendal, København. Morken, Ivar (2008): Normalitet og afvigelse. Specialpædagogiske udfordringer en introduktion. Akademisk Forlag, København. Nilholm, Claus (2007): Perspektiv på specialpedagogik. Studentlitteratur, Stockholm. Rothenborg, Michael (2007): Miraklernes tid er tilbage. En del handicappede børn bliver behandlet

13 med dyre, anstrengende mirakelkure, der påstår at kunne gøre dem næsten normale. Men de færreste at kurene har en dokumenteret effekt. Politiken, 20 februar, s. 6. Ruyter, Knut W, Vetlesen, Arne Johan (2001): Omsorgens tvetydighet. Gyldendal Akademisk. Oslo. Willig, Rasmus (2009): Umyndiggørelse. Et essay om kritikkens infrastruktur. Hans Reitzels Forlag.

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den

Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt Børnecenter København (Bck) den 7-10-16 Et liv i andres hænder Bogen med denne titel fokuserer på hvilket skifte, der efter forfatternes mening

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Robusthed.dk 9/27/2016

Robusthed.dk 9/27/2016 9/27/2016 Sider fra en konsulents dagbog ADHD og robusthed Præsentation af Oplægsholder: Jannik Beyer Socialstyrelsen 2007-2015 Kortlægning af ADHD området (adhd og socialstyrelsen) Robusthed Taler vi

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Frit Norden. Folkerigsdagen

Frit Norden. Folkerigsdagen Frit Norden Folkerigsdagen Menneskesynet i konkurrencestaten Omsorgen for mennesker med vanskelige vilkår er sat under pres Der er sket ændringer i menneske- og samfundssynet i Danmark, som har indgribende

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Speciallærerens udfordringer efter strukturreformen 2007

Speciallærerens udfordringer efter strukturreformen 2007 Birgit Kirkebæk, professor, København Fra før til nu: Speciallærerens udfordringer efter strukturreformen 2007 Når man skal tale om specialpædagogikkens veje og vildveje med særligt fokus på, hvad der

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere