Projektbeskrivelse ver. 1,0, 8. juni 2010 (beskrivelsen er ikke endelig) Projektets titel: Sammenhængende forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse ver. 1,0, 8. juni 2010 (beskrivelsen er ikke endelig) Projektets titel: Sammenhængende forløb"

Transkript

1 Projektbeskrivelse ver. 1,0, 8. juni 2010 (beskrivelsen er ikke endelig) Projektets titel: Sammenhængende forløb Indhold Projektbeskrivelse ver. 1,0, 8. juni 2010 (beskrivelsen er ikke endelig)... 1 Projektets titel: Sammenhængende forløb... 1 Baggrund... 2 Sammenhængende forløb... 2 Fokus for projekt Brugerinddragelse Eksisterende gode praksisser gennembrud Relationen mellem bruger og fagfolk Videnskabende netværk... 7 Formål... 8 Mål og delmål... 8 Målgrupper... 8 Strategi:... 9 Projektplan (under udarbejdelse)... 9 Interessenter Organisationsplan Kommunikationsstrategi Evaluering Resume Bilag 1 Videnskabende netværk Bilag 2 Skabelon til beskrivelse af de gode eksempler (Udkast) Bilag 3 Idékatalog til adjunkt forløb (under udarbejdelse) References Andre relevante henvisninger

2 Baggrund Sammenhængende forløb Sammenhængende patientforløb er en udfordring for det samlede danske sundhedsvæsen og har været en del af den sundhedspolitiske dagsorden i adskillige år. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at Sammenhængende forløb er genstand for et videncenter, Center for sammenhængende forløb ved Professionshøjskolen Metropol. (Metropol, ) Desuden er et af formålene med Den Danske Kvalitetsmodel at fremme kvaliteten af patientforløb. (Institut of Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet, ) Et patientforløb kan kort beskrives som summen af alle de aktiviteter, kontakter og hændelser, som patienten oplever i mødet med sundhedsvæsenet i forbindelse med håndteringen af et givent sundhedsproblem. (Sundhedsstyrelsen, ). I artiklen Shared care - et bedre forløb for patienten, argumenteres der for, at Vejen til bedre kvalitet i patientforløbene på de danske sygehuse, skal ske gennem styrket koordinering, kontinuitet, kommunikation og tværfaglighed. (Weimar, 2002) I forhold til det kommunikative element af patientforløb viser undersøgelser; at op mod 70 procent af alvorlige utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet helt eller delvis skyldes kommunikationsproblemer. (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, ), samt at 40 % af klager i sundhedsvæsenet handler specifikt om kommunikation, og tallet er stigende (Petersen, ). Disse tal er dog ikke specifikke i forhold til ældre medicinske patienter. Dette projekt vil have fokus på kommunikation og samtale som en faktor i det sammenhængende forløb. Med finansloven for 2010 er det besluttet at prioritere behandlingen af ældre medicinske patienter. Det er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække best practice og udforme retningslinjer og standarder med henblik på at højne kvaliteten af behandlingen af de ældre medicinske patienter. Ældre Sagen er meget tilfreds med, at de medicinske patienter endelig er kommet på den politiske dagsorden. Det er et første og meget vigtigt skridt for de medicinske patienter, der alt for ofte oplever helt urimelige behandlingsforløb. Der er stort behov for et gevaldigt kvalitetsløft. (Ældre Sagen, ) 2

3 Mandag Morgen deltager også i debatten om kvalitet i sammenhængende forløb. I rapporten om brugernes sundhedsvæsen (MandagMorgen, 2007) opstiller Mandag Morgen følgende model for kvalitetskriterier, der har betydning for optimal sammenhængende kvalitet vurderet såvel fra brugernes som fra sundhedsvæsnets side. Den faglige medicinske kvalitet: Kravet til hurtig og effektiv behandling af sygdomme Den oplevede kvalitet: Krav til omsorg, involvering og effektiv kommunikation Den organisatoriske kvalitet: Krav til en organisation, der kan sikre helhed, sammenhæng og et optimalt behandlingsmiljø 3

4 For at øge kvaliteten i patientforløbene er det således afgørende med en indsats både på et organisatorisk niveau, det faglige og det oplevede niveau. Det sidste niveau er der, hvor patientens subjektive oplevelser og erfaringer sættes i spil, og det niveau, som er fokus for dette projekt. Projektet her vil have fokus på den del af patientens subjektive oplevelser og erfaringer, som knyttes til kommunikation, samtale og vellykkede forløb. Rapporten argumenter desuden for brugerinddragelse som en vigtig faktor i forbindelse med kvalitetsudviklingen af sammenhængende forløb. Fokus for projekt I forhold til ovenstående beskrivelse af centrale faktorer i forhold til kvaliteten af sammenhængende forløb, vil der i dette projekt være fokus på kommunikation og samtale som oplevede kvalitetsfaktorer i sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter. Udgangspunktet for dette fokus er de ældres egne oplevelser af, hvad der skaber værditilvækst i hverdagen i forbindelse med sammenhængende forløb. Projektets fokusering er desuden inspireret af 15 års gode erfaringer fra adskillige VEGA projekter, der har hverdagens konkrete stunder 1 som analytisk fokus. Deraf følger, at projektet har fokus på værditilvækst målt i forhold til kvaliteten af gode stunder i de ældres hverdag. Et Vega perspektiv på det sammenhængende forløb vil have fokus på stunder, som de erfares af borgeren. På denne måde kan projektet tilbyde et supplerende perspektiv til et mere traditionelt organisatorisk /systemperspektiv der ikke har ført til en løsning af problemet med vellykkede sammenhængende forløb. I dette projekt tages der udgangspunkt i den kommunikation og de samtaler, der kan forbindes med individuelle vellykkede sammenhængende forløb. Målet er således at skabe viden om, hvad den ældre medicinske borger oplever som værdifuldt, for at et patientforløb kan beskrives som vellykket. Begrundelsen for denne metodiske afgrænsning er hentet fra gennembrudsmetoden (Videncenter gennembrud, ), der tager udgangspunkt i best practice eksempler som udgangspunkt for forandring. 1 VEGA s fokus er tilværelsens grundstof: Tiden. Det betyder, at mennesker altid forsøger at skabe sig gode dage med de kræfter, de har og indenfor de muligheder, der foreligger for dem. Hver dag er et stykke af et liv, der gerne må ende med oplevelsen af, at det var en god dag. Livet består nu engang af den ene dag efter den anden. En dag består af stunder. I hverdagen forsøger vi at give disse hver af disse stunder betydninger og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for nødvendige, nyttige, glædelige osv. 4

5 Der er valgt 4 særlige perspektiver på projektets overordnede fokus kommunikationen og samtaler, der kan forbindes med individuelle, vellykkede sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter. Disse perspektiver medfører både en indholdsmæssig og metodisk afgrænsning. De 4 perspektiver, som uddybes de kommende 4 afsnit er: 1) Brugerinddragelse, 2) Eksisterende gode praksisser gennembrud, 3) Relationen mellem bruger og fagfolk og 4) Videnskabende netværk. 1 - Brugerinddragelse Brugeren i centrum for sundhedspolitik og administration er en bevægelse/udvikling der har pågået i ca. 35 år Baggrunden er at styring og kontrol med afsæt i brugerperspektiver, demokrati indflydelse, kvalitetssikring og udvikling er sat på den faglige og politiske dagsordnen. Jævnfør fx Hvidbogen for rehabilitering (MARSELISBORGCENTRET, 2005) Det er sket ved, at interesseorganisationer, tilfredshedsundersøgelser, brugerevalueringer, forskning og kvalitetssikringsprojekter har medvirket til at definere nye sundhedsfaglige begreber. Hvor langt er vi så nået? Temaet er sat på dagsordnen mht. formelle rettigheder, ændrede dialogformer, bedre metoder, men der er ikke reel brugerinddragelse eller orientering. Alle taler om det; der er eksempler på vellykkede sammenhængende forløb, men antallet er ikke imponerende. Der er dog gode erfaringer med brugerinddragelse i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. (Danske-Regioner, 2010; Saabye & Davidsen, 2010) Det er dokumenteret, at brugerne har et anderledes perspektiv end fagfolk og administratorer på bl.a. kvalitet. Det er også dokumenteret, at brugerinddragelse skaber bedre behandlingsresultater og større tilfredshed hos brugerne. Brugernes viden er derfor uundværlig for kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. På trods af dette er Danmark langt bagefter lande som Australien og England, når det kommer til forpligtende initiativer til inddragelse af brugernes perspektiv i planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet. (Freil & Knudsen, 2010) 5

6 2 - Eksisterende gode praksisser gennembrud Projektets strategi er inspireret af Gennembrudsmetoden, der er udviklet og afprøvet i USA, med det formål at skabe en effektiv implementering af udvalgte metoder. (Videncenter gennembrud, ) 2 I nogle institutioner, kommuner og regioner er der indført en række gode samarbejdsstrukturer og redskaber. Andre steder er man i gang med at udvikle samarbejdsprocedurer og vejledninger. Det er hensigten at tage udgangspunkt i de eksempler på det velfungerende samarbejde, der allerede praktiseres. Der er ikke primært tale om organisatoriske praksisser, men om praksisser, der har et kommunikativt og samtalemæssigt fokus med udgangspunkt i borgerens hverdagsliv og opfattelsen af stunder som det analytiske fokus. 3 - Relationen mellem bruger og fagfolk Modeller, rutiner og handlevejledninger skaber ikke alene og automatisk bedre forhold for borgere og deres familier. Vigtigst af alt er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgerne og pårørende. Det er i den daglige kontakt, at de positive forandringer kan og skal skabes. Det er dér, vi for alvor kan gøre en forskel for borgeren og de pårørende. Dette er eksplicit argumentet for at vælge projektets fokus og omdrejningspunkt. I en undersøgelse af sundhedsbrugernes erfaringer med sundhedsvæsnet er konklusionen, at de bløde værdier underprioriteres. Godt 20% oplevede slet ikke eller i ringe grad at få den vejledning og information, de havde brug for i forbindelse med behandlingen, derforuden oplevede 36%, at de kun i nogen grad modtog tilstrækkelig information og vejledning. Når det gælder Jeg mødte stor menneskelig forståelse og omsorg gennem behandlingsforløbet, drejer det sig om 55%, som slet ikke, i ringe grad eller kun i mindre grad oplevede stor menneskelig forståelse og omsorg i behandlingsforløbet. Når spørgsmålet handler om Der blev lyttet til mine behov i forbindelse med behandlingen, er det 40%, som i høj grad oplever dette, og 60% som slet ikke, i ringe grad eller kun i mindre grad oplever, at der bliver lyttet. 50% oplever i høj grad, at Sundhedspersonalets behandling var upersonlig. (MandagMorgen, 2007) 2 Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for en kvalitetsudviklingsmetode, der har til formål at skabe gennemgribende kvalitetsforbedringer på kort tid. Metoden er udviklet af The Institute of Healthcare Improvement (IHI) i Cambridge, USA, midt i 1990'erne og er internationalt kendt som "The Breakthrough Series". 6

7 4 - Videnskabende netværk Videnskabende netværk er forskellige former for samarbejde, der har det til fælles, at de rummer praktikere, der samarbejder aftalt, målrettet og produktorienteret om at skabe viden på et bestemt praksisområde og om at dele denne viden med andre. Begrebet blev første gang anvendt af Marianne Elbrønd som betegnelse for aktiviteterne i VEGA-netværket. (Ramian, ) (bilag 1) I det seneste VEGA projekt Mere Liv I gamles hverdag (Vega Netværket, )anvendte VEGA netværket en tilpasset udgave af gennembrudsmetoden. Det almindelige i gennembrudsprojekter er, at der forefindes beskrivelser af best practice. I Mere Liv i Gamles Hverdag fandtes disse best practice beskrivelser ikke i udgangspunktet, og det var således step 1 i projektet at identificere og beskrive disse eksempler på best practice. Dette foregik på den måde, at praktikere inden for feltet blev inviteret til et seminar, hvor adgangsbilletten var at medbringe praksisbeskrivelser, der omhandlede eksempler på vellykkede indsatser. Disse beskrivelser blev efterfølgende vurderet af et ekspertpanel, der blev bedt om at vurdere ideerne i forhold til potentiale og gennemførlighed. Resultatet blev et forandringskatalog, der udgjorde basis for en fase, hvor ideerne blev afprøvet på nye arbejdspladser. Erfaringerne fra disse afprøvninger er efterfølgende blevet formidlet til andre praktikere ved medarbejder til medarbejder formidlingsarrangementer samt i skriftlig form. Medarbejder til medarbejder- formidling anses for at være en effektiv metode i forbindelse med formidling og fastholdelse af opnåede forbedringer. (Vega Netværket, ; Videncenter gennembrud, ) Det er disse gode VEGA erfaringer mht. praksis som videnskabende aktører og formidler af egen praksis, der planlægges overført til dette projekt. VEGA projektets afsæt i de vellykkede praksis forløb vurderes til at have været en positiv motiverende faktor for projektets forløb og dets forandringspotentiale i praksis. Dette er baggrunden for at vælge den samme metode i dette projekt. Dette projekt har derfor et dobbelt formål; 1) at skabe viden 2) at etablere et Videnskabende netværk, der skal indsamle, udvikle, formidle, sprede og implementere viden om velfungerende sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter. Fokus er på kommunikation og samtale. De 4 centrale indfaldsvinkler i projektet bliver således: 1. brugerinddragelse 7

8 2. udgangspunkt i de eksisterende gode praksisser 3. relationen mellem bruger og fagfolk 4. videnskabende netværk med fokus på formidling, implementering og fastholdelse af forbedringer Formål Formålet er med udgangspunkt i vellykkede forløb at bidrage til skabe viden om samt fremme udviklingen med at kvalitetsudvikle det sammenhængende forløb i forhold til ældre medicinske patienter. Mål og delmål Målet er at afdække eksempler på vellykket kommunikationen i det sammenhængende forløb med udgangspunkt i brugerbehov og brugerperspektiv. Målet er at formidle den gode praksis til relevante aktører, der er en del af det sammenhængende forløb. Det kan være fagprofessionelle, brugerorganisationer og i forbindelse med undervisning og uddannelse. Målet er at udvikle et videnskabende netværk for sammenhængende forløb, der involverer både brugerorganisationer og fagprofessionelle. Afholdelse af indledningsseminar i september Her inviteres relevante fagpersoner og brugerorganisationer Målgrupper Brugerorganisation, der repræsenterer ældre medicinske patienter. Sundhedsprofessionelle fra primær- og sekundærsektor. Uddannelsesrepræsentanter mhp. formidling i uddannelsessektoren. 8

9 Strategi: Projektet arbejder i en række faser, der hver for sig er designet, så de er resultatskabende i sig selv, men samtidig danner grundlaget for de efterfølgende faser. De styrende elementer i projektet er en række netværksdage og konsultationer gennem projektperioden. Fase 1 består af en opsamling og analyse af eksempler på oplevede vellykkede forløb. Fokus i forhold til projektets afgrænsning er, hvordan den enkelte ældres personlige værdier og hverdagsliv tilgodeses i det vellykkede, sammenhængende forløb. Der kan indsamles eksempler via observation, interview, litteraturstudier (både fag- og skønlitteratur) samt seminarer med deltagelse af borger, patientorganisationer og fag professionelle. I samarbejde med de involverede patientorganisationer, brugere og arbejdspladser prioriteres de eksempler/metoder, der har bedst muligheder for at give resultater. Der udarbejdes et inspirationsmateriale til udgivelse og brug for den efterfølgende proces. Fase 2 består af en systematisk afprøvning og virkningsvurdering af de udvalgte ideer. I fase 2 inviteres 5-10 medicinske afdelinger/kommuner til at gennemføre projekter inden for de prioriterede eksempler/metoder. Hvert projekt udarbejder en artikel til offentliggørelse og anvendelse i fase 3. Fase 3 består af lokal implementering, forankring og formidling fra delprojekterne. I denne fase implementeres de indsamlede erfaringer af de lokale deltagere, og de involverede foretager en formidling via lokale medarbejder-til-medarbejder konferencer. Implementeringserfaringerne formidles, sammen med artiklerne, i en rapport. Projektplan (under udarbejdelse) FASER HOVEDAKTIVITETER TIDSRAM ME Præfase Projektbeskrivelse Jan. - aug 2010 Der etableres en faglig følgegruppe bestående af brugerrepræsentanter, fagfolk fra medicinske afdelinger og kommunale hjemmeplejer/ sundhedscentre PRODUKT Projektbeskrivelse. Indbydelse til seminar. Skabelon til beskrivelse af 9

10 Projektansøgning fx Knud Højgaards fond praksiseksempler. Projektansøgning. Fase 1 Research og idéindsamling Indsamling af best-practice eksempler i forhold til sammenhængende forløb. Udvælgelse af samarbejdspartnere; medicinske afd. og kommuner Aftaler om samarbejde Etablering af netværk, følgegruppe m.m september inspirations seminar m/workshop mhp. indsamling af gode eksempler/metoder. (forslag til oplægsholdere: Helle Petersen, Joan Andersen, ældresagen, patientorganisationer, BIKVA/ Hanne Katrine Krogsstrup, DDKM, Jan Mainz, Karin Kildedal, Karen Munk) Oplæg om sammenhængende forløb med fokus på kommunikation og borgerperspektivet Der udarbejdes et idékatalog/forandringskatalog over de indsamlede eksempler/metoder/ideer over vellykkede, sammenhængende forløb. Sep.- dec Seminar. Idékatalog. Samarbejdsaftaler med de 3-5 kommuner og 3-5 medicinske afdelinger Fase 2 Afprøvning lokalt 5-10 medicinske afdelinger/kommunale hjemmeplejer/sundhedscentre afprøver ideer fra idékataloget. 4 x én dags læringsseminar Jan 2011 jan 2012 Erfaringsartikel Læringsseminar Beskrivelse og forankring af videnskabende netværk (det er udgangspunktet, at de deltagende arbejdspladser udgør stammen i det videnskabende netværk) Der udarbejdes artikel til offentliggørelse. 10

11 Fase 3 Formidling Implementeri ng Produktion af materiale med best-practice eksempler Der foregår lokal implementering og formidling via fagfolk-til-fagfolk på konferencer, seminarer. Implementeringserfaringerne formidles i artikel. Fremstilling af slideshow og idékatalog efterår; Artikel 2012 etablering af levedygtigt videnskabende netværk Feb Dec Idékatalog. Formidlingsseminar Artikel Interessenter Patientforeninger/brugerorganisationer Region Nordjylland - Medicinske afdelinger Kommunale hjemmeplejer og sundhedscentre Videncenter for Kommunikation og Læring/UCN UCN Sundsøjle mht. modul 5 Organisationsplan Videncenter for Kommunikation og Læring står for den daglige ledelse af projektet, dvs. etablering af netværket, konsulentbistand og erfaringsopsamling. Den faglige følgegruppe for Videncentret for kommunikation og Læring udgør styregruppen. Der etableres en følgegruppe med repræsentanter fra bruger- og faglige organisationer, kommuner, region og uddannelsessektoren. Forslag til styregruppemedlemmer: EGV-fonden, Deltagerne skal selv finansiere: 11

12 Tid til deltagelse i læringsseminarer. Arbejdstid ifm. afprøvning af idékataloget Tid til artikelskrivning Evt. udgifter ifm. afprøvning af nye redskaber Egen forplejning og transport ifm. seminarer Kommunikationsstrategi Der skelnes mellem ekstern kommunikation og intern kommunikation mellem deltagerne. Ekstern: Projektets milepæle præsenteres løbende på videncenterets hjemmeside. Der afholdes startseminar efterår Der etableres en projekthjemmeside evt. knyttet til videncenterets hjemmeside Der udarbejdes idékatalog og 2 artikler. Der afholdes afsluttende konference om brugerinddragelse i udvikling af sammenhængende patientforløb. Intern: Der etableres en mailingliste for deltagerne Der etableres fælles e-platform fx google gruppe Der afholdes netværksmøder hvert kvartal i perioden okt 2010 juli 2012 Evaluering 2 Artikler Et opstartsseminar 2010 Statusseminar 2011 Et afsluttende formidlingsseminar 2012 Lokal medarbejder- til- medarbejder- formidling 12

13 Resume Projektet har fokus på kommunikation og samtale i sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter med udgangspunkt i brugerbehov og brugerperspektiv. Omdrejningspunktet er, hvordan kommunikation og samtaler kan medvirke til at skabe værditilvækst i den ældre, medicinske patients hverdagsliv. Der anvendes metoder, der har fokus på brugerinddragelse, vellykkede eksisterende praksisser og gennembrudsmetoden. Ved valget af gennembrudsmetoden vælges implicit også et fokus på formidling, implementering og fastholdelse af forbedringer i praksis. Dette fokus suppleres med et fokus på at skabe viden om sammenhængende forløb med afsæt i et brugerperspektiv. Projektet kan karakteriseres som et praksisforskningsprojekt med fokus på brugerinddragelse. Projektet arbejder i 3 faser, der hver for sig er designet, så de er resultatskabende i sig selv, men samtidig danner grundlaget for de efterfølgende faser. I fase 1 identificeres og beskrives gode eksempler og metoder på området. I fase 2 afprøves de bedste ideer, og i fase 3 implementeres og formidles erfaringerne. I fase 1 udarbejdes et idékatalog, og fase 2 og 3 afsluttes med en artikel. Det er målet at etablere et videnskabende netværk, der består af fagfolk, brugerorganisationer og repræsentanter fra uddannelsessektoren. Det er målet at skabe en organisation, så netværket kan videreføres efter projektafslutning. Bilag 1 Videnskabende netværk Etablering af videnskabende netværk: Videnskabende netværk vil være karakteriseret ved, at følgende kriterier er opfyldte: At samarbejdet er videnskabende betyder: 1. for det første at der arbejdes med besvarelse af et eller flere fælles ofte afgrænsede undersøgelsesspørgsmål. 2. for det andet, at der anvendes omhyggeligt udvalgte, eksplicitte systematiske metoder til øget erkendelse. Det kan være forskellige former for praksisforskning, implementeringsforsøg, uddannelsesforløb, auditforløb eller Research Light- 13

14 teknikker. Det betyder, at der (næsten) altid foreligger en projektbeskivelse, der gør rede for metoderne. Dette adskiller de videnskabende netværk fra "erfaringsudveksling", som netop ikke anvender systematiske metoder. Erfaringer kan anvendes til videnskabelse, men kun gennem anvendelse af formulerede spørgsmål og passende systematiske metoder til besvarelse af dem. 3. for det tredje, at hver enkelt deltager bidrager med svar på de stillede spørgsmål. Operativ viden er den viden, der findes i menneskers hoveder, derfor et det nødvendigt, at alle deltagere er videnskabende. 4. for det fjerde, at den enkelte videnskabelse gøres synlig i form af rapporter, konferencer, kurser mv., hvor viden kan gøres til genstand for undersøgelse og kritik. Det betyder, at de videnskabende aktiviteter henvender sig til en verden, hvor der kan tages stilling til gyldigheden af deres resultater. 5. Videnskabende netværk kan samarbejde om forskellige former for viden: beskrivende og indsigtsgivende viden: om fænomeners fremtræden og dynamik eller problemløsende viden: om metoder og deres resultater Samarbejdet sker i netværk Videnskabelse i netværk betyder at: 1. de enkelte deltageres videnskabelse skabes i synergi med de øvrige deltageres arbejde i form af gensidig inspiration og kritik 2. de samme spørgsmål belyses af alle deltagerne. Selv om de enkelte deltageres projekter er afgrænsede, opstår der synergi ved, at de belyser de samme spørgsmål for forskellige vinkler. 3. de enkelte deltageres arbejde indgår i et fælles produkt. De kan gøre det ved at understøtte hinandens fund eller modsige dem. Det viser sig ofte, at 'sikker viden' er kontekstbestemt, dvs. er gyldig under bestemte betingelser fx. på en bestemt arbejdsplads, men ikke på en anden. Når disse forskelle på 'sikker viden' går i dialog i det fælles produkt, opstår der en 'merviden'. Netværket er målrettet og produktorienteret 14

15 Netværk er baseret på et ligeværdigt samarbejde. Der er altså ikke et formelt hierarki i netværket, da vi ved, at viden bedst formidles horisontalt 1. Netværket er baseret på en fælles 'kontrakt' imellem netværkets ledelse og de deltagende arbejdspladser. Kontrakten sikrer, at deltagerne får de nødvendige rammer for at bidrage til netværket. 2. Netværkets forløb er aftalt på forhånd 3. Deltagerne i videnskabende er forskellige arbejdspladser, men kan også være enkeltpersoner. 4. Arbejdspladserne deltager hver med mindst 2 medlemmer. Dette er nødvendigt for at sikre kontinuitet i arbejdet f.eks. ved jobskifte og for at øge gennemslagskraften i hjemmeorganisationen. 5. Netværket bidrager med de ressourcer, som deltagerne ikke selv har adgang til. (f.eks. i form af uddannelse, konsulentbistand, EDB, hjemmeside mv. 6. Netværkets ledelse er 'netværksbestyrere' dvs. påtager sig ansvaret for driften af netværket inden for kontraktens rammer, men er ikke nødvendigvis eksperter på fænomenet, selv om en vis viden er nyttig. (Ramian, ) 15

16 Bilag 2 Skabelon til beskrivelse af de gode eksempler (Udkast) Titel Skabelon til beskrivelse af de gode eksempler Udgangspunkt for initiativet Beskrivelse af initiativet Formålet med initiativet Aktører/deltagere i forbindelse med initiativet Tids- og ressourceforbrug Implementering og forandringspotentiale Metoder Læring, evaluering og erfaring Evaluering 16

17 Erfaring Opfølgning og det videre arbejde / Anbefalinger Inspireret af (Danske-Regioner, 2010 ) God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Bilag 3 Idékatalog til adjunkt forløb (under udarbejdelse) Det blev på mødet den 10. maj i den faglige følgegruppe, besluttet at der skal laves et udkast til ressource forbrug, fx overslag over delopgaver som kan løftes af en adjunkt i forbindelse med lektorkvalificering. Det betyder bl.a. at dele projektet op i flere delprojekter, der hver for sig kunne egne sig til at udbyde i forbindelse med adjunktforløb. Dette bilag indeholder 1.udkast til drøftelse vedr. dette udbud til adjunkter. Udfordringen er at finde afgrænsede delprojekter, der naturligt kan stå alene. Opdeling ud fra indfaldsvinkler Det er muligt i forbindelse med projektet at foretage en opdeling ud fra projektets 4 indfaldsvinkler; 1) Brugerinddragelse, 2) Eksisterende gode praksisser gennembrud, 3) Relationen mellem bruger og fagfolk og 4) Videnskabende netværk. Opdeling ud fra indfaldsvinkler er tænkt således at adjunkten har et særligt fokus på én af de 4 indfaldsvinkler, Fordele Ulemper Beslutning Det bliver én meget op splittet tilgang til projektet at have et særligt fokus på kun én af indfaldsvinklerne. 17

18 Opdeling ud fra interessenter Det er muligt i forbindelse med projektet at foretage en opdeling ud fra projektets interessenter, altså at adjunkten i sit projekt har et særligt fokus på en eller flere af følgende vinkler/interessenter: 1) Patientforeninger/ brugerorganisationer, adjunkten er koblet til én eller flere organisationer 2) Region Nordjylland - Medicinske afdelinger, adjunkten er koblet til én eller flere afd. 3) Kommunale hjemmeplejer og sundhedscentre, adjunkten er koblet til én eller flere kommuner. 4) UCN perspektiv mhp. fx grunduddannelse (ex modul 5, kursusbehov, videncenter perspektiv) Fordele Ulemper Beslutning Selv om et sammenhængende forløb forudsætter sammenhæng mellem sektorer, kan det fint være tale om delprojekter, der knytter sig til en enkelt interessentgruppe. Fx at der indsamles succeshistorier fra bruger organisationer/sygehus afd. el. primærsektor. Opdeling ud fra faser Det er muligt at være koblet til projektet i fase 1 (indsamling af de gode eksempler) Med denne foreslåede organisering bliver det videncentret der er overordnet tovholder på projektet som netværksbestyrer. Dette betyder at videncenteret er overordnet koordinerende og bl.a. ansvarlig for publikationerne bliver udfærdiget. Dette er også i overensstemmelse med drøftelser på den faglige følgegruppes møde den 10. maj Det er også muligt at tage udgangspunkt i idékatalogerne og gennemføre et selvstændigt afprøvnings, sprednings og implementeringsprojekt i forhold til én enkelt arbejdsplads/afdeling. I fase 1 er der også behov for et analysearbejde af de indsamlede gode eksempler. Dette analyse arbejde kan indgå som en del af produktionen af idékatalogerne, eller det kan være en yderligere selvstændig analyse af idéerne. 18

19 I fase 3 vil der også være mulighed for at gennemføre et projekt der kvalificere deltagerne til at gennemføre medarbejder til medarbejder formidlingsaktiviteter. Det kan fx være et 5 dages kompetenceudviklingsforløb for deltagerne, hvorefter de kan fungere som formidlere af den gode samtale i sammenhængende forløb på temadage om emnet og ved at tilbyde andre interessenter en temaeftermiddag om emnet. Kompetence udviklings forløb/projekt: Tre medarbejdere fra hver deltagende arbejdsplads deltager i et kompetenceudviklingsforløb på fem dage med fokus på formidling af egne erfaringer og på generel viden om den gode samtale i det sammenhængende forløb og mulighederne for at støtte det. Deltagerne afprøver metoder til medarbejderdreven innovation på egen arbejdsplads og dokumenterer erfaringer. Eksemplerne bearbejdes sammen med deltagerne til et slideshow Et samlet slideshow fra de deltagende arbejdspladser, der kan understøtte arbejdet med spredning af den gode praksis i forhold til samtalen i det sammenhængende forløb. De deltagende medarbejdere er uddannet som formidlere og kan herefter på skift medvirke i temadage, hvor den bærende idé er at medarbejdere formidler til medarbejdere. Der dannes et netværk mellem de deltagende arbejdspladser Deltagelse i spredningsaktiviteter kan således foregå som en del af projektet eller det kan efterfølgende foregå med udgangspunkt i det materiale og de erfaringer der er skabt i projektet og dermed have karakter af fortsat spredning. Fordele Ulemper Beslutning Tidsmæssigt er faserne relativt korte. Der kan deltages i fase 1 på selvstændigt basis og det kan også være muligt at der etableres nye projekter der tager 19

20 udgangspunkt i idékatalogerne fra fase 1. Det vil være en mulighed for at anvende andre idékataloger (fx fra MerLivs projektet). Litteraturstudie Det kan være en opgave af lave litteraturstudie af emnet; kommunikation og samtale i sammenhængende forløb. Fordele Ulemper Beslutning En meget afgrænset opgave Er det nok til et adjunkt forløb? Andre delprojekter i projekter: Det vil også være muligt at etablere et projekt, der kan gå mere i dybden med kortlægning af de gode historier fx i form af videofilm eller anden billeddokumentation, eller et andet materiale der kan gå på tværs af sektorerne og altså (se også forslag i fase 1, om en yderligere analyse) References Ældre Sagen. Ældre sagen - ældre sagen om finansloven: Godt for de medicinske patienter. Retrieved 4/6/2010, 2010, from de medicinskepateinter.aspx Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Sikker mundtlig kommunikation. Retrieved 4/6/2010, 2010, from 20

21 Danske-Regioner. (2010). God praksis - i indsatsen for medicinske patienterdanske Regioner. Freil, M., & Knudsen, J. L. (2010). Brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Ugeskrift for Læger, 171(20), Institut of Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet. Den danske kvalitetsmodel. Retrieved 4/6/2010, 2010, from MandagMorgen. (2007). Brugernes sundhedsvæsen - oplæg til patientreform MARSELISBORGCENTRET. (2005). Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. rehabilitering i danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark MarselisborgCentret. Metropol. Center for sammenhængende forløb. Retrieved 4/6/2010, 2010, from Petersen, H. Helle petersen - kommunikationsforsker og -rådgiver. Retrieved 4/6/2010, 2010, from Ramian, K. Videnskabende netværk. Retrieved 4/6/2010, 2010, from Saabye, M., & Davidsen, M. I. (2010). Forbedret indsats for medicinske patienter - i hele sundhedsvæsnetdanske Regioner og Ældre Sagen. 21

22 Sundhedsstyrelsen. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Retrieved 4/6/2010, 2010, from Vega Netværket. Vidensbasering / MereLiv. Retrieved 4/6/2010, 2010, from Videncenter gennembrud. Gennembruds metoden. Retrieved 4/6/2010, 2010, from Weimar, A. (2002). Shared care - et bedre forløb for patienten. Ugeskrift for Læger, 164(11), Andre relevante henvisninger

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016

Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

VEGA er et videnskabende netværk, etableret i 1996.

VEGA er et videnskabende netværk, etableret i 1996. HVErdagsliv for GAmle VEGA Netværket VEGA er et videnskabende netværk, etableret i 1996. Formålet er at gennemføre videnskabende projekter, der kan bidrage til at synliggøre det levede liv i alderdommen

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

MERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden. Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut

MERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden. Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut MERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut INDHOLD To forsøg i projektet Projekterne i stikord VEGA-Vejen: Udvikling af kvaliteter

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Birgitte Højlund ergoterapeut master i Adult Education og HR development b.hoejlund@live.dk

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

Innovativ undervisning i åbent værksted

Innovativ undervisning i åbent værksted Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Borger- og patientinddragelsesstrategi

Borger- og patientinddragelsesstrategi Borger- og patientinddragelsesstrategi April 2017 Indhold 1 Strategi for borger- og patientinddragelse 2 1.1 Formålet med borger- og patientinddragelsesstrategien 2 1.2 Hvad betyder inddragelse? 3 1.3

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland 1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Læs mere

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber 2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik

Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at

Læs mere

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik

Læs mere

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0. Dorte From, faglig konsulent. Finn Blickfeldt Juliussen, specialkonsulent Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Omdrejningspunktet

Læs mere

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering

Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering 14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at

Læs mere

Genoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018

Genoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Genoptræningscentre Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri Leder af Kompetencecenter for Recovery og Rehabilitering Lone Petersen 1 Vores

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategisk Følgegruppe for det socialog plejefaglige tilsyn på ældreområdet. 13. juni 2018

Strategisk Følgegruppe for det socialog plejefaglige tilsyn på ældreområdet. 13. juni 2018 Strategisk Følgegruppe for det socialog plejefaglige tilsyn på ældreområdet Dagsorden 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Kommissorium for Strategisk Følgegruppe for det social- og plejefaglige tilsyn

Læs mere

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 1 2 DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas 3 Formål med workshoppen Introducere til DDKM i kommunerne Kvalitetsudvikling At skabe et grundlag for,

Læs mere

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere