Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Transkript

1 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015 i Herning Kontakt: Stinne Højer Mathiasen: bofsm@herning.dk

2

3 Besøg i Borås september 2011 Færre sager Pointsystem Kompetence Fælles forståelse

4 Tæt på en svensk kommune: Inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (KREVI 2012): s-rapporten_ pdf

5 Sverigesteamet pr. 1. januar teamleder 9 socialrådgivere 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 (4) distrikter: By, land og forstad udsnit af Herning kommune

6 Fælles tur til Borås Hvis vi følger op for sent så bliver det hele tiden lappeløsninger Socialrådgivere er en billig ressource i forhold til for mange dage på dyre institutioner - det er indsatserne der koster pengene Konsensus om indsatstrappen Konsensus mellem alle der arbejder med børnene at det er en god ide at arbejde på at de bevarer tilknytning til nærmiljø, At barnet har ret til sit nærmiljø Et inkluderende menneskesyn specielle børn skal ikke have specielle tilbud, men specielle planer Første dag på institution er også første dag på vej hjem

7 Mål: Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter.

8 Mål: Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte.

9 Mål: Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet.

10 Mål: Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20).

11 Forandringsteori færdiggøres sammen med KORA og metodecenteret Projektbeskrivelse færdiggøres Implementeringsplan Procesbeskrivelse Baseline Pilotprojektbeskrivelser Officiel projektstart Ejerskab

12 Forandringsteori

13 Organisatoriske aktiviteter Tværfagligt: SUP er, BOF er og PPR er flyttet sammen i Rio-huset Tværfaglig projektgruppe Interne distriktsmøder Interne Sverigesteammøder og Stop op dage Eksterne distriktsmøder Faste tidspunkter for inddragende netværksmøder Udvikling af nye samarbejdsformer Distriktstirsdag

14 Faglige aktiviteter Styrket sagsbehandling 20 til 25 børn pr. socialrådgiver (vs.45-65) Forlæns ind i sagerne Arbejder i alle sager Indsatstrappe Normaliseringsperspektiv Hyppigere og bedre opfølgninger end lovgivningen foreskriver Inddragende netværksmøder Mere intervention i 50 undersøgelsesprocessen Sagsmodtagelse Ingen specialisering men med fokus på interesse

15 Indsatstrappen - Herning

16 Opfølgningsprocedure Anbringelser på institution: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser på eget værelse: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Forebyggende foranstaltninger efter 52: Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

17 Mindset Barnets ret til: Normalisering Nærmiljø Børn skal ikke bo på institutioner Sagsstyring via opfølgninger og relation Ud af boxen indsatser, vi er fælles om at finde løsninger Større fokus på hvad fungerer for barnet og familien og hvordan fremmer vi det Tid til at lytte Øget økonomisk bevidsthed Indsatstrappen Vi skal ikke skabe lykkelige familier, men mindske risikofaktorerne for børnene og fremme det der fungerer, så deres liv bliver bedst muligt

18 Vigtige faktorer Tidlig indgang i sagerne ( 50 undersøgelse) Mere dialog med familier og leverandører Tværfaglighed Tilgængelighed

19 Pilotprojekter Netværksgruppe for anbragte børn Sikkerhedsplaner Familiecentral light

20 Eksempler fra praksis Brug af netværk Telefontid For forebyggende Ønsker fra andre distrikter om at være med Plejefamilier

21 Eksempler fra praksis En god historie: Benjamin (årgang 99) var anbragt i plejefamilie. Plejefamilie sagde op af personlige grunde, vi fik tid til at afdække foreholdende. På tre uger havde jeg møde med plejefamilie, plejefamiliekonsulent, mor 2 x og 2 x børnesamtale. Imens familieplejekonsulent havde taget for givet at han skulle anbringes i ny plejefamilie og fandt "en god familie" I Vejle, valgte BOF at imødekomme mor og Benjamins ønske om hjemgivelse. Der blev iværksæt MST-familiebehandling 14 dage før hjemgivelse og Benjamin og jeg fandt efter hjemgivelse en efterskole til ham. Fordel at vi arbejder distrikter, da det giver en tilknytning til et område, hvor vi kender tilbuddene. Halvdelen af mine børn bor på samme vej.

22 Eksempler fra praksis Organisatorisk har vi fået lettere adgang til 11 tilbud og bedre 11 tilbud, trods venteliste til tider, men det betyder jo at de bliver brugt. Peter (årgang 00) der bor hjemme ved mor. Jeg har aftale med familien om at jeg kommer hver 3. måned. Derudover kommer jeg når skolen skriver, at Peters fravær begynder at stige, så får jeg en snak med mor og der kommer ro på i nogen tid. Derudover har jeg i samarbejde med fritidsvejleder i Brændgård og UngHerning tilmeldt Peter til cykling, hvor han skal køre til Paris til sommer og han går til motorlære i Ungdomsskolen. Vi holder Peter kørende på den måde indtil sommerferien. Efter sommerferien skal han på specialefterskole

23 KORAsmidtvejsevaluering (uddrag) Jeg tænker ikke som sådan på, at der skal spares. Men får børnene noget ud af de foranstaltninger og de penge, vi bruger? Det tænker jeg mere over Kvalitet på indsatstrappen. Det er jo ikke ensbetydende med, at man får den bedste kvalitet på øverste trin. Det behøver jo ikke være sådan.

24 KORAsmidtvejsevaluering (uddrag) Når jeg tidligere har anbragt på institution, så har jeg tænkt 18 år. Altså det ved jeg godt, det må man ikke sige, men det er da det, man har tænkt Normaliseringsbegrebet er jo rigtigt centralt Det er blevet det her med, at det er barnets ret til det At det faktisk er barnets ret til at være så normal som mulig Man kan ikke bare tage det for givet, at fordi der er et stærkt netværk, så vil de også gerne. For så er man optaget af sig eget Det er ikke så nemt med de netværk

25 KORAsmidtvejsevaluering (uddrag) det er sådan, at mange gange tidligere, så hvis du kom to gange om året, så kunne du måske ikke huske, hvad du snakkede med dem om sidste gang. Og det kan man nu. Vi sidder jo ikke og tænker, at det er trin fem, eller det er trin tre. Det snakker vi ikke om. Men vi snakker jo om, hvordan vi bringer dem tilbage til noget, der er mere normalt

26 Gode råd p.t. Mindsettet skal rokkes fx læsning, eksterne oplæg og lign. men også studietur, hvor fagfæller møder fagfæller Ejerskab fra teamet - fx igennem aktiv deltagelse i formuleringen af forandringsteori Men drift og udvikling er også hårdt Styring og prioritering er nødvendig - fx stop op dage, projektgruppe, implementeringsteam Koordination er vigtig fx klare ledelsesgange og ansvarsfordeling (tværfaglighed og monofaglighed) Projektarbejde og drift er hårdt Det er både hårdt og berigende at arbejde tættere i relation en anden rolle Fejre sejre

27 Mottoet i Sverigesteamet med inspiration fra Borås Is i maven, koldt hoved og varmt hjerte