Beskrivende, analyserende og vurderende,præsentation af teori:
|
|
- Olivia Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse: Indledning Problemformulering Metode Målgruppe overvejelser Beskrivende, analyserende og vurderende,præsentation af teori: - Samfundets udvikling Arbejdsmarkedets efterspørgsel Regeringens krav Kreativitet i Institutionens ramme Giv folkeskolen mere luft Børn og Unge-Politikken og norm typer Institutionens formelle rammer Pædagogen som rejseleder Børn, unge og kreativitet i fremtiden Individet og æstetisk virksomhederne Ord, følelser og sanser Det udefra kommende projekt som medspiller Min model Yderligere refleksion over udbyttet ved denne projekttype Case "MOON SCHOOL" Fortællingen som ramme for "mødet med virkeligheden" Mesterlære Konklusion Perspektivering Litteraturliste
2 Indledning Min motivation for at vælge netop dette bachelor projekt, bunder i en særlig interesse og erfaring omkring det at arbejde projektorienteret. Jeg har siden 2001, hvor jeg tog en projektlederuddannelse på Idrætshøjskolen i Århus, forholdt mig indgående og aktivt til projekter som tilgang. Mit fokus blev særligt skarpt da jeg omkring 2005 var en del af den aktive gruppe af kreative entreprenører og iværksættere, der senere blev til Bureau Detours. Bureau Detours er et kreativt fællesskab, af bl.a. tømrer, lærer, pædagoger, arkitekter og designere, der interesserer sig særligt for at forholde sig til og skabe sociale miljøer i det offentlige rum. 1 Med Detours 2 som afsæt og særligt læringsrum har jeg siden lavet mange andre projekter med forskellige konstellationer af samarbejdspartnere. Særligt relevant for mit Bachelor projekt var at starte på pædagogstudiet på VIAUC Peter Sabroe, da de efterfølgende projekter jeg planlagde og/eller afviklede, naturligt bar præg af et øget pædagogisk fokus. Det er i den sammenhæng helt afgjort at dette Bachelor projekt har til særligt formål at belyse, diskutere og fagligt at legitimere de projekter og samarbejder, med et særligt pædagogisk fokus, som jeg har planer om at være medskaber af i fremtiden. I denne sammenhæng, vil jeg bl.a. forholde mig pædagogfagligt til projekter, jeg har været medarrangør og afvikler på i løbet af sommeren Det danske velfærdssamfund, er bygget op som et system der skal sikre samfundets borgere forsørgelse og trivsel. Størstedelen af den pædagogiske profession er offentlige ansatte i nogle af landets mange velfærdsinstitutioner, og disse udgør derfor en væsentlig del af dette system. Den pædagogiske målgruppe er meget bred, hvorfor det også er et meget alsidigt og komplekst arbejdsområde den pædagogiske profession udøves i. En del af pædagogens arbejde består i, at skulle samarbejde med andre faggrupper og instanser, for derved at sikre brugerne en optimal og sammenhængende indsats. Min motivation for dette bachelorprojekt bunder derfor, som tidligere nævnt, i en særlig interesse for netop projektorienteret arbejde som tilgang i det pædagogiske felt. Jeg forsøger altså, med dette Bachelor projekt at belyse om og hvorledes projektet kan komplimentere opnåelsen af fælles pædagogiske mål Detours: Reference til Buro Detours, og også forstået som engelsk for omveje. 2
3 I denne sammenhæng finder jeg det indledningsvis relevant, ikke kun at se på hvilke formulerede mål der allerede eksistere i institutionen men også hvordan disse er forbundet til regeringen og arbejdsmarkedet. Problemformulering: Det pædagogiske felt er, ligesom samfundets øvrige felter, påvirket af den dynamiske forandringshastighed, vi er vidne til i det postmorderne samfund. Udviklingen i det pædagogiske felt hænger uløseligt sammen med denne samfundsmæssige udvikling, hvorfor den pædagogiske profession i opgaven vil blive søgt placeret i en bredere samfundsmæssig ramme. Jeg finder det i denne sammenhæng centralt at kunne reflektere kritisk over det pædagogisk arbejde for herved at, udvikle tidssvarende koncepter der rummer mod til at fastholde nødvendige og hensigtsmæssige forhold og samtidig at kunne og turde ændre relevante forhold. Jeg vil her slå fast, at der er tale om illustrative diskurser, der er forbundet med hinanden, og som ikke fremtræder i fuldstændig rene former, da de netop alle er en del af den pædagogiske diskurs. Det er vigtigt for mig at få formidlet, at opgaven indeholder en lang række forhold, som hver for sig er betydelig mere plads værd, men som samtidig ser ud til at hænge så tæt sammen, at det er vanskeligt at diskutere dem adskilt. Hvordan er det fagligt relevant for den pædagogiske profession, i højere grad, at anvende udefra kommende pædagogiske projekter, i arbejdet med at ruste børn og unge til livet og mødet med fremtidens udfordringer. Jeg ønsker yderligere at belyse hvilke særlige udbytter der kan være ved et sådant samarbejde. 3
4 Metode: Jeg vil diskutere hvordan man, igennem projektorienteret pædagogisk arbejde, fagligt kan bidrage til en fælles indfrielse af eksisterende mål og krav for den pædagogiske profession. Som en del af min diskurs vil jeg forholde mig til samfundsmæssige og herunder arbejdsmarkeds relaterede krav og tendenser. Jeg vil se på hvordan disse tendenser og krav påvirker de danske velfærdsinstitutioner, naturligvis med et særligt fokus på det pædagogiske felt. Med denne forståelse vi jeg efterfølgende, igennem mit særlige fokus, forholde mig til hvilke krav, rammer og muligheder den enkelte bruger skal navigere i. Dernæst vil jeg nærme mig en mere konkret beskrivelse af de forhold der gør sig gældende omkring det omtalte komplimenterende pædagogiske projekt. Dette gøres bl.a. igennem en model jeg har lavet til samme formål. Afslutningsvis vil jeg i konklusionen belyse, hvordan projektet kan komplimentere efterlevelsen af de rammer og krav som henholdsvis samfundet, institutionen, pædagogerne og i særlig grad brugerne, påvirker hinanden igennem. Jeg vil ved fremlæggelsen af mit øvrige produkt uddybe forståelsen af den beskrevne projekttilgang. Dette sker bl.a. ved fremvisning af filmklip fra kvalitative interviews, med informanter hvis specifikke synspunkter jeg finder relevante til formålet. Målgruppe overvejelser: Jeg mener at den ramme for projektorienteret æstetisk virksomhed som jeg på de følgende sider forsøger at forklarer og diskuterer, i virkeligheden henvender sig til alle. Særligt fordi at det centrale i den type projekt jeg forholder mig til, er at skabe en ramme hvorigennem de deltagende har mulighed for at forholde sig til sig selv og det omgivende samfund, igennem æstetiske processer. Opfattelsen af at det omtalte projekt i en hvis forstand er for alle, bunder som det fremgår af indledningen og ligeledes i Æstetik og Læring (B. Austring & M. Sørensen: 2011) i en erfaring der hedder Vi har fra første parket erfaret, at æstetisk virksomhed, ikke alene er en uerstattelig del af socialiseringen, men også en smeltedigel for fantasi, kreativitet, innovation, socialisering, identitetsdannelse og livslyst. 4
5 Naturligvis mener jeg at dette udbytte er relevant for alle mennesker. Men da denne opgave, i første omgang, handler om at gå i laboratoriet og igennem et specifikt fokus felt at, generere og argumentere sig til ny viden, vil jeg forsøge at begrænse mig. Når det kommer til overvejelser omkring en regulær målgruppe, vil jeg som udgangspunkt sige at den type projektarbejde som jeg her forholder mig til, kræver evner til en hvis erhvervelse af håndværksmæssig kunnen. Samtidig er der overordnet tale om en generel forholden sig til virkeligheden udenfor institutionens rammer, igennem forskellige former for kulturproduktioner og samarbejder der foregår i det offentlige rum. Man kan sige, at de pædagogiske organisationers opgave overordnet er at støtte målgruppen i dens kompetenceudvikling, der er forbundet med stadig stigende krav og forventninger gennem opvæksten (Frønes: 1994). Eftersom rammen for min måde at tænke projekt, bygger på frivillig deltagelse, kræver det altså en målgruppe der er så langt i deres opvækst og udvikling at de rent faktisk selv er begyndt at stille krav og forventninger til eget liv. Samtidig skal målgruppen jo altså også være motiverede til at forholde sig til det offentlige rum (samfundet). De livsforhold der her er beskrevet, hænger efter min mening, tæt sammen med det at være kommet i puberteten og gradvist at gå fra barndom og til voksenlivet. Den type projekt som jeg finder det relevant at arbejde igennem, handler I virkeligheden om tværprofessionelle samarbejder der inddrager målgruppens perspektiv i den aktuelle indsats, også kaldet det brugerintegrerende samarbejde (Lauvås & Lauvås: 2006). Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. (uddrag Bekendtgørelsen kap 1 stk. 2) Altså eksisterer der i min forforståelse en gruppe unge som muligvis ikke bliver nået af en tilstrækkelig støtte i forhold til hvor disses kompetencer ligger. En gruppe unge der oplever mødet med de omtalte stigende krav og forventninger, på en måden som de ikke finder meningsgivende og derfor ikke tilstrækkeligt udviklende eller udfordrende. 5
6 Har målgruppen (børn, unge, eller familier) ikke lige muligheder for deltagelse i de pædagogiske organisationer, er de socialt udsatte i den forstand, at den marginale sociale deltagelse og det mindre positive udbytte af livet i de pædagogiske organisationer stiller dem markant dårligere end andre. (Højholdt: 2010) Funderet i det forgående sætter jeg derfor min målgruppe til årige socialt udsatte, der altså ikke oplever tilstrækkelig udvikling og støtte igennem de relevante institutioner og tilbud. Jeg ser mulighed for de beskrevne forhold hos både drenge og piger, og vil i denne sammenhæng derfor ikke begrænse mig til et særligt køn. Beskrivende, analyserende og vurderende,præsentation af teori: Samfundets udvikling Den pædagogiske profession er, som det fremgår af individ, institution og samfund : en samfundsmæssig opgave, hvor de forpligtelser, der knytter sig til arbejdet på institutionen, tager afsæt i de mål og intentioner, som samfundet bygger på. (Mørch: 2009) Det er altså igennem belysning af samfundsperspektivet at jeg har mulighed for at forstå institutionsverdenen og i sidste ende de krav og forventninger som de enkelte individer møder her. Uddannelsesguiden som er udarbejdet af undervisningsministeriet, beskriver udviklingen i det danske samfund således: Danmark har tjent mange penge på at producere og sælge varer, som mennesker i andre lande har brug for. International konkurrence og globalisering har givet danske industrivirksomheder nogle udfordringer for at klare sig. Mange industrivarer kan nemlig laves langt billigere andre steder end i Danmark. Derfor forsvinder de job i industrien, der bare kræver et par hænder, og derfor snakker politikere og andre om, at danskerne må finde noget andet at leve af. Flere og flere skal i fremtiden leve af at servicere hinanden, yde konsulentbistand og give råd samt indsamle og 6
7 bearbejde viden. Vi er midt i overgangen fra industrisamfund til et samfund, der bygger på viden som råstof. ( 3 Altså har vi, fra midten af 1800-tallet 4 til i dag, gennemgået en udvikling fra tidligere at være et industrisamfund med fokus på produktion til i dag at være et videnssamfund hvis vigtigste aktiv, er viden og formidling af denne. Arbejdsmarkedets efterspørgsel Feiwel Kupferberg, professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har skrevet en række bøger og artikler om de strukturelle betingelser for kreativitet og entreprenørskab i undervisningsverdenen, og skriver følgende omkring viden, kreativitet og erhvervsliv: Det, Bell 5 i virkeligheden påstår, er, at dynamikken i fremtidens samfund vil være centreret omkring forskningssystemet eller videnskaben. Universiteterne bliver derfor den aksel, samfundet udvikles omkring. Denne overvurdering af den videnskabelige kreativitet ser dog bort fra, at de dynamiske kraftcentre i dag i langt højere grad er at finde indenfor industrien selv og især hos de entreprenører, som gennem innovation skaber nye forretningskoncepter, der i sig selv forandre verden og forbrugernes adfærd (fx Ikeas præfabrikerede møbelvarehuse, Nikes sportssko, 3M s gule sedler, Microsofts softwarelicens med IBM, Nokias smarte mobiltelefoner). Desuden overser man helt den type af kreativitet, som opstår i spændingen mellem kunst og erhvervsliv, de såkaldte >kreative industrier<. (Kupferberg: 2007) Det der her beskrives er at viden, som en vare i samfundet, ikke kun er en størrelse som universiteterne er centrum for og formidlere af. Igennem innovation, kreativ produktudvikling og nytænkning er det nu i stigende grad erhvervslivet selv, der igennem kreative entreprenører, er omdrejningspunkt for nyskabelse og udviklingen på vidensmarkedet. En anden interessant betragtning er det beskrevne 3 Uddrag fra artiklen Fra industrisamfund til vidensamfund. Fundet på som er lavet af Ministeriet for Børn og Undervisning (senest ændret d.10 dec 2012) 4 Starten på Industrialiseringen i Danmark 5 Daniel Bell (10. maj januar 2011) Amerikansk sociolog. Ifølge Kupferberg mest kendt for at have forudset, at fremtidens vigtigste produktivkraft ville blive viden i hans bog f ra 1973 under navnet The Coming of Post-Industrial Society. 7
8 spændingsfelt imellem kunst og erhvervsliv, det der beskrives som kreative industrier. Dette forhold finder jeg relevant at diskuterer i afsnittet omkring projektet og dets muligheder. Regeringens krav Som en naturlig konsekvens af den beskrevne udvikling kræver regeringen (samfundet), som vi ser det i dag, et øget fokus på kreativitet og innovation. Dette forhold fremføres her helt eksplicit af Uddannelsesminister Morten Østergaard som inviterer alle til debat om, hvordan forsknings og innovationsmidlerne bedst anvendes, så vi skaber job og fornyet vækst i erhvervslivet: Danmark står midt i en transition, der bedst kan sammenlignes med dengang, vi gik fra bondesamfund til industrisamfund. Vi er udfordret på, hvad vi skal leve af i fremtiden, og derfor har regeringen søsat den nye, nationale innovationsstrategi, som skal bidrage til at sikre fornyet jobskabelse og vækst i Danmark. Det første, vi skal gøre, er at prøve at identificere, hvad er Danmarks innovative DNA, hvad er det for nogle særlige områder, hvor vi er særligt dygtige, og det inviterer vi alle til at bidrage til, så vi kan få en stærk innovationsvision. For det andet skal vi løfte vores kapacitet. Hvordan sørger vi for, at de studerende er innovative, når de kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne og kan være med til at skabe deres eget og andres job. Hvordan bruger vi vores innovationsordninger mest effektivt, så gode ideer og ny viden hurtigst muligt finder vej til nye virksomheder eller ind i gamle virksomheder og på den måde bidrager til væksten. Og endelig skal vi forsøge at se, hvordan vi kan bidrage til at løse de store globale udfordringer, som præger både vores og alle andre samfund på kloden. Hvad er det for nogle særlige potentialer og styrker, vi har for at bidrage til at løse de udfordringer, som handler om klima, miljø, sundhed med aldrende befolkninger. Og det er det, som handler om at vælge udfordringen og sørge for, at Danmark udnytter sine vidensmæssige og erhvervsmæssige styrkepositioner til at bidrage til at løfte opgaven, så vi skaber et bedre samfund. (Udskrift af video fra hjemmesiden for Ministeriet for Forskning. Innovation og Videregående udd. d ). Morten Østergaard, giver efter min mening et meget klart billede af den, tidligere beskrevne, tætte sammenhæng imellem regering, arbejdsmarked og samfund (herunder institutionen).. Samtidig er der tale om et helt og aldeles verbaliseret 8
9 regerings mæssigt ønske om et særligt stort fokus på innovation, som vejen til et bedre samfund. Ordet uddannelsesinstitution er også nævnt og dermed en klar appel til de unge borgere i det danske samfund, om at tænke kreativt når det kommer til at skabe sin egen og andres karriere. Alene det faktum at regeringen har et ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, giver vel også en hvis fornemmelse af et fokus og en forventning om at innovation og det at kunne tænke og handle innovativt er noget man forholder sig særligt til, både som en del af de unges institutionsliv og uddannelse men også som pædagog med et særligt ansvar som guide for den kommende generation af aktører i samfundet og på arbejdsmarkedet. Kreativitet i institutionens ramme For at forholde mig til hvilken effekt, den ovennævnte samfunds udvikling, har på pædagogfaget vil jeg nu forholde mig til mit emne ud fra et institutionelt plan. Som en naturlig del af den beskrevne samfundsudvikling stilles der større krav til institutionsverdenen om at skabe rammer for børn og unge der kan stimulere til en øget grad af nytænkning og kreativitet (innovation). Samtidig sætter regeringen (samfundet) krav om øget fokus på evaluering og tydelighed i institutionerne. Dette regerings mæssige krav stilles ud fra et ønske om, som det bl.a. fremgår i et resumé af Evaluering og fagdidaktisk progression i billedkunst ( at: Evalueringen skal tydeliggøre fagligheden, vise progressionen i undervisningen, og den skal vise, hvad eleverne har lært, og være med til at bestemme målsætningen for den videre undervisning. Selvom der her tages udgangspunkt i billedkunst som altså foregår i folkeskole regi, mener jeg stadig at der af kilden fremgår et anvendeligt billede af hvordan man forholder sig til og opfatter kreativitet i en institutionel ramme. Altså skal der fokuseres på at tydeliggøre faglighed, udbytte af undervisningen og perspektiver for fremtidig læring. Sammenfattende mener jeg her også at fornemme en vis grad af fokus på bl.a. målbarhed og resultatorientering omkring rammen for kreativitet på institutionsplan. Jeg vil senere komme ind på sammenhænge mellem fagligt fokus (målbarhed og resultatorientering) og kreativitet, men en mulig motivation for denne form for tydeliggørelse kan være at: Offentlige institutioner fremstilles som tilbud 9
10 ( forbrugsgoder ), som brugerne ( kunderne ) frit skal kunne vælge imellem. Kravet til (for)brugerne er, at de lærer at forvalte sig selv på markedsvilkår, og pædagoger bliver hermed en slags konsulenter på markedslignende vilkår i en selvforvaltningsstat frem for som tidligere at være faglige eksperter i en forvaltnings stat. (Schou & Pedersen: 2008) Tanken er her at den måde vi tænker institutioner på nu mere ligner det man ser i erhvervslivet, hvor konkurrerende virksomheder igennem markedsføring af deres produkter forsøger at værge flere og mere tilfredse kunder. Som Amabil 6 pointerer, risikerer vi at dræbe den kreativitet, der bygger på indre motivation (intrinsic motivation) ved at fokusere for meget på ydre motivation (extrinsic motivation). Den ydre motivation er ikke velegnet til det pædagogiske kreativitetsregime, hvor legen og den simulerede virkelighed er en forudsætning for kreativ udfoldelse. (Kupferberg: 2007) Ambile s synspunkt er altså at kreative processer ikke trives i en ramme der ved fokus på det ydre, synlige og målbare ikke har tid og plads til leg. Det der her efterlyses, er, som jeg ser det, altså at den pædagogiske institution skal rumme tid og plads til, igennem legen, at kunne fordybe sig i kreative processer, med udgangspunkt i egne ideer og indtryk. Legens særlige rolle vil blive yderligere behandlet i afsnittet omkring brugeren. Til samme emne har jeg valgt et andet citat fra samme kilde: Amabile peger på, at det karakteristiske for det ikke-kreative, eksternt motiverede arbejde er, at man bevæger sig gennem >labyrinten< så hurtigt som muligt. Fokus ligger på regler og rutiner og mere generelt på effektivitet. Genuin nytænkning kræver netop, at man giver sig tid, så man kan opdage og udvikle alternativer. I dette tilfælde er formålet jo langtfra at producere et standardiseret produkt så billigt som muligt. Det drejer sig om at skabe noget nyt, og det må tage den tid, det tager. (Kupferberg: 2007) Et godt eksempel på ønsket om at sende ungdommen hurtigt igennem labyrinten, er det forslag som Konservative fremlagde d.3/ Forslaget går ud på at belønne de studerende der kommer hurtigt i gang med en videregående uddannelse, og dermed kommer hurtigere på arbejdsmarkedet, med 10000kr. Så der er ingen 6 Theresa M. Amabile er, ifølge Kupferberg, amerikansk professor, psykolog og forskningsleder. Hun beskrives som førstegenerations forsker i udviklingen af en sociokulturel forståelse af kreativitet. En del af hendes omfattende empiriske forskning er fokuserer på socialpsykologiske faktorers betydning for kreativitet. 10
11 tvivl om at Amabile s citat er dybt relevant, da det han jo netop efterlyser er tid til fordybelse og frirum. Et andet interessant aspekt, er hvor meget tid og plads der reelt prioriteres til de etablerede kreative fag i folkeskolen. I den røde boks på tabellen nedenfor ses hvor mange timer der vejledende prioriteres til det der kaldes de praktiske/musiske fag. ( Udfra skemaet ser man at Billedkunst og musik er prioriteret til timer om året øgende fra 1. til henholdsvis 5. og 6. klasse. Håndarbejde og Sløjd øgende fra timer om året, men først fra 4. til 7. klasse. Altså er der efter 7.klasse stort set ikke skemalagte praktiske/musiske fag og dem der er, er meget tidsbegrænsede 11
12 7 Giv folkeskolen mere luft Kronik fra Politikken d.3. dec (valgfag). Uden at tælle timetal er det overordnet tydeligt at se at de praktiske/musiske fag, som efter min opfattelse er de fag der typisk forbindes med kreativitet og æstetisk virksomhed, tydeligt nedprioriteres fra klasse. Omvendt opprioriteres de humanistiske og naturfags relaterede timer, tilsvarende tydeligt. Giv folkeskolen mere luft Der findes også undtagelser fra denne prioritering og særligt opdeling i fag, som f.eks. den der er beskrevet i artiklen Giv folkeskolen mere luft 7, som er underskrevet af 34 borgmestre. Artiklen beskriver bl.a. et samarbejde mellem elever, lærere, skoleledere, skoleforvaltninger, forældre, kommunalpolitikere og det lokale erhvervsliv. Det overordnede mål for projektet der gik under navnet Partnerskab var, at sørge for at eleverne igennem de 3 år som projektet varede fik et øget udbytte af undervisningen. Kriteriet for et succesfyldt resultat blev blandt andet målt ud fra øgede kompetencer indenfor: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Omkring partnerskabet står der i artiklen: Virksomhederne blev efter eget udsagn særdeles inspirerede. Og børnene stolte af at blive set som en ressource af the real world. Altså en indikation på, at det at trække konkrete opgaver fra virkeligheden the real world, ind i projektsamarbejder som dette, bl.a. resulterer i inspiration til erhvervslivet og stolthed>motivation hos børnene. En af konklusionerne af projektet blev, som det fremgår: Faglighed og de fire kompetencer er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens absolutte forudsætninger. Derfor vil vi understøtte folkeskolen i at arbejde med metoder og undervisningsformer, der udvider og kombinere frem for at indsnævre og adskille. Konklusionen på projektet blev altså bl.a. at man sagtens kan lade kompetencer som innovation og kreativitet få mere plads i institutionerne uden at give køb på faglighed. Og yderligere at de kreative kompetencer bør anvendes i langt større grad og på kryds af fag. Der er for mig at se ikke nogen tvivl om at der her danner sig et billede af en positiv udvikling, men samtidig mener jeg at man skal huske at der i konklusionen er tale om noget der nærmere er en fremtids vision og altså en
13 udvikling der i høj grad kræver flere eksperimenter og yderligere generering af ny viden. Disse forhold vil jeg reflekterer yderligere over i afsnittet omkring projektet. Børn og Unge-Politikken og norm typer Jeg har i det følgende afsnit valgt at fremhæve særlige elementer fra Århus Kommunes Børn og Unge-Politik 8, der kan være direkte relevante for at belyse projektet som særlig betydningsfuld medspiller i samspillet imellem Samfundet, Institutionen og Brugeren. Sideløbende vil jeg belyse de tre typer normer som ifølge Socialpædagogik (Madsen: 2007), eksistere i det morderne samfund: 1) Konventionelle normer er bevidste normer og sprogligt formulerede adfærdsregler, som angiver, hvad man bør gøre i bestemte sociale situationer. Denne type normer udvikles i menneskers nære relationer (familie, naboskab og venskaber) og i forhold til samfundsmæssige institutioner som eksempelvis det kommercielle marked, medier, lovgivningsmagten eller offentlige institutioner. 2) Faktiske normer er karakteriseret ved at være hævet over enhver diskussion om, hvad der er godt eller rigtigt. De skabes af de samfundsmæssige institutioner og regulerer menneskers adfærd på en lang række livsområder og erstatter i stigende omfang de normer, der dannes i menneskers nære relationer. Det der kendetegner faktiske normer, er den indiskutable tilpasning til noget mere eller mindre selvfølgeligt eller automatisk. 3) Refleksive normer adskiller sig fra de to øvrige normtyper, ved at de dannes som bevidste overvejelser over, hvad der er bedst at gøre. Det er et karakteristisk træk ved morderniteten, at denne refleksive normtype stiller spørgsmålstegn ved ellers indiskutable sandheder som de konventionelle normer eller den rutinemæssige tilpasning til faktiske normer. (Madsen: 2007) 8 Århus Kommunes Børn og Unge-Politik blev vedtaget i nov og gælder som værdigrundlag for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Århus Kommune. 13
14 Jeg vil i første omgang citere uddrag at skriftet fra Århus Kommune, efterfulgt af mine kommentarer og en sammenkædende belysning af de tre norm typer, hvor jeg finder det relevant. Indledningsvis vil jeg fremhæve det synspunkt at børn og ungepolitikken i sig selv er en sprogligt formuleret udvikling af konventionelle normer. Jeg vil senere i opgaven bringe citaterne yderligere i spil. Nye ideer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer. Der appelleres her helt tydeligt, til at afprøve nye måder at sætte den pædagogiske faglighed i spil. Når der i teksten står utraditionelle samarbejdsformer, så tolker jeg det bl.a. således at institutionelt arbejde traditionelt foregår med udgangspunkt i én institution eller som et samarbejde imellem flere. Derfor tolker jeg det sådan at det der efter spørges er samarbejder der forholder sig til eller rækker ud over disse rammer. Omkring belysningen af norm typer, vil jeg sige at der her er tale om en konventionel norm der i virkeligheden efterlyser er at man i institutionen skal forholde sig refleksivt til de eksisterende normer. Børn og unge skal opleve, at der er tid og plads til at lege, eksperimentere, udforske og afprøve verden gennem alsidige aktiviteter. Som udgangspunkt så er det pågældende udsagn, som jeg ser det, fremhævet fordi det handler om forhold, der kræver en særlig opmærksomhed og derfor ikke er noget der er implementeret i institutionen som faktiske normer. 9 Jeg tolker derfor den efterlyste tid og plads til at lege, eksperimentere, udforske og afprøve som en særlig tid der skal skabes plads til og ikke per definition er tilstede. Gennem alsidige aktiviteter, tolker jeg derfor i denne sammenhæng som en appel til at tænke ud af en ramme der allerede eksisterer. Og altså samtidig en refleksiv forholden. Århus Kommune skal understøtte børn og unges lyst og evne til at engagere sig personligt, fagligt, socialt og kulturelt. Det kræver en differentieret tilgang, så alle børn og unge kan udnytte og udfolde deres potentialer. 9 Karakteriseret ved at være hævet over enhver diskussion om, hvad der er godt eller rigtigt. (Madsen: 2007) 14
15 Det centrale i dette fokuspunkt er, ud fra mit synspunkt, ønsket om at understøtte lyst og evne til personligt engagement. I det personlige engagement ligger, som jeg ser det, at man overhovedet er motiveret og er drevet af lyst til at engagere sig i noget som helst. Understøttelsen handler, fra pædagogens side, vel så om at tage udgangspunkt i barnet/den unges medbestemmelse, når det handler om at udnytte og udfolde faglige, sociale og kulturelle forhold. Altså handler det om at tage udgangspunkt i den enkeltes interesser, hvorigennem den differentierede tilgang forhåbentligt er selvskreven. I formuleringen fremgår bl.a. et ønske om at børn og unge skal udvikle sig til: Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Denne udmelding er umiddelbart kort, men rummer, med min tolkning, nogle enorme krav til nutidens børn og unge. Hvad det helt præcist vil sige at være personligt robust og livsduelig er for mig, og sikkert også for andre, svært at definere entydigt til en pædagogisk kontekst. Ikke desto mindre så lyder det, for mig, som noget der indbærer en hvis grad af vurdering og afvejning. Samtidig så henleder ordet livsduelig mine tanker til det korte bekendtskab jeg har stiftet med spejderbevægelsen og dennes duelighedsmærker, er det i så fald noget man gør sig fortjent til? Ønsket om kreative børn og unge har jeg tidligere været inde på, særligt mht. sammenhængen med krav fra regering og arbejdsmarked, en forståelse af kreativitet i sig selv vil jeg komme ind på i afsnittet omkring brugeren. Forholdet imellem ønsket om kreativitet og samtidig faglighed var jeg inde på omkring konklusionen i artiklen Giv folkeskolen mere luft, hvor det bl.a. blev konstaterede at forholdet imellem de to ikke nødvendigvis indebærer begrænsninger. Vel at mærke kræver kombinationen, som Amabile også peger på, at man skaber en ramme der giver tid og plads til fordybelsen. Et reelt bud på hvordan fremtidens udfordringer ser ud og hvorledes man skaber en ramme der kan ruste vores børn og unge til mødet med disse, vi jeg komme særligt ind på i afsnittet der belyser min tanker omkring projektets muligheder. Viden, innovation og kreativitet bliver afgørende for udvikling og vækst. 15
16 Min motivation for at inddrage dette citat, hvis indhold jeg allerede har og yderligere vil behandle, er blot at tydeliggøre en helt klar forbindelse. Forbindelsen imellem udvikling og krav på arbejdsmarkedet, igennem stat og regering, til krav og ønsker for pædagogens arbejde i institutionerne. Disse ønsker og krav bliver, som tidligere nævnt, så en del af den hverdag som børn og unge i landets institutioner skal navigere i. Og præcis denne sammenhæng gør det interessant at sætte citatet op imod belysningen af norm typer. Mest fordi at denne konventionelle norm type, er et tydeligt eksempel på at alle de belyste instanser, der også er nævnt i forklaringen på hvordan denne norm type udvikles, bliver evidente (det kommercielle marked, lovgivningsmagten, og den offentlige institution). I forbindelse med opnåelse af mål og visioner i Børn og Unge-politikken, forpligter Århus Kommune sig, i skriftet, bl.a til at: Inddrage samarbejdspartnere både lokalt og internationalt og frivillige organisationer i samarbejdet om indsatsen for børn og unge. Jeg finder i virkeligheden dette citat særligt relevant. Særligt, fordi min motivation for at vælge det fokus som mit bachelorprojekt har fået, bunder i en intention om at tilbyde (i første omgang) Århus, altså i form af en lokal samarbejdspartner, et mobilt projekthold der har til formål at samarbejde omkring indsatsen for børn og unge i kommunen. Mine tanker omkring dette projekts tilbud vil jeg belyse i et senere afsnit der er tilegnet samme formål. Sikre, at Århus Kommunes indsatser og tilbud giver plads til forskellige deltagelsesmuligheder, læringsstile og en vifte af samarbejds- og samværsformer, hvor børn og unge får kendskab til forskellige kulturer. I samme grad som det foregående, finder jeg dette løfte om forpligtigelse yderst interessant. Især fordi at kernen i denne opgave er at diskutere hvordan man, igennem projektorienteret pædagogisk arbejde, fagligt kan bidrage til en fælles indfrielse af eksisterende mål og krav for den pædagogiske profession. Jeg mener i bund og grund, at den indsats som Århus Kommune her forpligtiger sig på at kunne 16
17 tilbyde, er beskrivelsen af noget der har karakter af netop den tilgang og det udbytte, man kan opnå igennem projektorienteret pædagogisk arbejde. Og altså den type projekt som jeg forholder mig til at være medskaber af. De faktiske paraleller imellem citatet og min måde at tænke projekt på, vil jeg ligeledes uddybe i afsnittet der belyser min forståelse af projektarbejdet. Jeg ser samtidig denne udmelding som en konventionel forpligtigelse til at skabe rum for dannelse af refleksive normer. Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på at der i min analyse af det citerede ikke fremgik eksempler på faktiske normer. Jeg ser ikke dette som et endegyldigt bevis, men det bekræfter Bent Madsens påstanden om at disse er styret af noget selvfølgeligt eller automatisk. Institutionens formelle rammer Jeg mener at et vigtigt element omkring forståelsen af institutionen og det pædagogiske arbejdes umiddelbare råderum, er den ramme som det pædagogiske arbejde forgår i, jævnfør følgende citat. Organisationer som skoler, daginstitutioner, foreninger m.v. har det særlige kendetegn, at de er formelle i den forstand, at livet i dem i et eller andet omfang er præget af en ensartet måde at løse opgaver på, som er bestemt af organisationens formelle grundlag. Dette formelle grundlag for arbejdet, organisationens mål og fælles værdier samt måden man udfører arbejdet på, kan komme til udtryk på mange måder men det sker primært i form af formelle regler, instrukser, retningslinjer, virksomhedsplaner og love. (Højholdt: 2010) Den pædagogiske institution beskrives altså her som en formel ramme, som bl.a. er præget af en ensartet måde at løse opgaver på. Jeg vil ikke her gå ind i en diskussionen omkring fordele og ulemper, blot i første omgang konstaterer, som det fremgår, at institutionen uundgåeligt opererer med nogle indbyggede formelle regler, instrukser og retningslinjer. Jeg vil yderligere komme ind på dette forhold i afsnittet omkring projektarbejde. Man kan overordnet sige at alle de tre beskrevne norm typer eksisterer i de pædagogiske institutioner. Men ud fra denne udmelding fra Højholdt kan man 17
18 samtidig konstatere at det der skaber den formelle ramme og den ensartede måde at løse opgaver på, netop er bevidste og sprogligt formulerede konventionelle normer. Pædagogen som rejseleder Ser man på institutionens formelle rammer, der altså bygger primært på konventionelle normer og deraf ensartede måder at løse opgaver på, finder jeg det relevant at antage at dette forhold på mange måder fastholder pædagogens i dennes mulighed for relation og samspil med barnet/den unge. Dette fastlåser i så fald også rollen som pædagog i en general forstand. Schou & Petersen karakteriserer samtidig det pædagogiske arbejde som lønarbejde i et kapitalistisk samfund og konstaterer at pædagoger ansættes til at varetage en samfundsmæssig opgave indenfor et bestemt tidsrum og mod betaling. Yderligere beskrives det pædagogiske arbejde, i samme kilde, som et mellemværende. De professionelle relationer, som pædagoger indgår i, forklares som ikke private forhold, men offentlige anliggender, der udgør endnu ikke afsluttede regnskaber som pædagogerne på vegne af samfundet bærer ansvaret for håndteringen af. Der gives afslutningsvis et billede på pædagogen som en rejseleder, der på baggrund af lovgivningen og deres faglige sagkyndighed, skal agere rejseledsagere på en rejse, som de mennesker, de arbejder iblandt, som udgangspunkt sjældent selv har valgt. Jeg finder der her meget vigtigt at understrege, at jeg på ingen måde underkender pædagogens vigtige rolle og betydningsfulde arbejde, men jeg mener at disse udsagn er centrale, da de yderligere bekræfter min påstand om at pædagogens tilgang rummer en iboende fastlåst rolle som en professionel relation. Det særligt professionelle ligger måske i viljen til at have opmærksomhed på at arbejde med det sorteringsarbejde mellem det private og det personlige, som det pædagogiske arbejde kræver, frem for evnen til ikke at lade grænserne overskrides. Susanne Idun Mørch, beskriver dette sorterings arbejde som de tre P er: Den professionelle del af vores person, som består af vores uddannelse, faglighed, teorier, viden, etik mv. Den personlige del, som er vores personlighed, vores måde at agere på, vores fremtræden mv. 18
19 Den private del, som er præget af vores opvækstbetingelser, oplevelser af traumer og succeser, vores psykiske bagage. Den side af os vedkommer kun dem, vi selv inviterer til at få del heri. (Mørch: 2004) Jeg vil komme yderligere ind på betydningen af institutionens rammer og pædagogens rolle i afsnittet omkring brugeren og ligeledes omkring projektet. Børn, unge og kreativitet i fremtiden I det foregående afsnit mener jeg nu at have belyst det forhold, at den måde de pædagogiske læreplaner udformes på, er et udtryk for hvordan samtiden ser på fremtiden, for barnet og den unge. Altså hvilket dannelsesideal pædagoger og regeringen, på samfundets vegne, tager udgangspunkt i og konstruerer de pædagogiske tilbud ud fra. Også kaldet den pædagogiske dannelsesdiskurs. Jeg vil i dette afsnit forholde mig, med mit valgte fokus, til de opgaverelevante krav for dannelse børn og unge skal gennemgå, for at være rustet til livet og mødet med fremtidens udfordringer? Jeg finder det ikke svært at finde en tråd der leder igennem de forgående afsnit og ned til de enkelte børn og unge. Tråden går helt fra det plan jeg beskrev som arbejdsmarkeds relaterede krav og tendenser, igennem eksplicitte formuleringer af ønsker og krav fra regeringens side, ned til den meget konkrete børn og unge-politik. De tendenser, ønsker og krav der gør sig mest gældende omhandler dannelse af færdigheder indenfor innovation og kreativitet. Peter Hesseldahl 10 beskriver kreativitet som noget der tidligere blev betragtet som en luksuspræget, elitær og ophøjet aktivitet, kun tilegnet kunstneriske typer. Hvorimod han beskriver den nutidige forståelse af kreativitet, som en grundlæggende, nødvendig kompetence: 10 Peter Hesseldahl, født i 1961, tidligere fremtidsforsker i LEGO VisionLab, Danfoss Universe. Arbejder nu i Universefonden med fokus på strategisk fremsyn, fremtidens kompetencer, innovation og udviklingen i Asien. 19
20 Det er blevet et krav, at vi er kreative. (Hesseldahl: 2011) Hesseldahl beskriver udviklingen således: Fra: En elitær beskæftigelse for kunstnere En fritidsaktivitet En mulighed Forfra, fra bunden af Personlig Til: En grundlæggende, nødvendig kompetence Et centralt redskab i arbejde og dagligdag Et krav Konfiguration, remix Kollektiv (Hesseldahl: 2011) For at belyse kreativitet og æstetisk virksomhed på et individplan vil jeg starte med følgende citat: Mennesket overlever rent biologisk jordens skiftende eksistensmuligheder netop i kraft af sin kreativitet, og samfundet overlever kun vha. de eksistensmuligheder, som menneskets kreativitet frembringer. (Ringsted & Froda: 2008) Udfra dette citat ses kreativitet altså som noget så basalt som en kompetence der kræves for at mennesket som art kan overleve. Samtidig beskrives også det afhængighedsforhold der er imellem samfund og individ, for naturligt nok så eksistere begrebet samfund ikke uden kreative, reflekterende og skabende individer. Omkring dette forhold og med et særligt fokus på børn og unges dannelse, skriver Hans Henrik Knoop: Barnet har brug for kreativitet som grundlæggende drivkraft og som hjælp ved problemløsning, fordi det understøtter både barnets vækst, dets livsglæde og dets livsduelighed. At den kultur et barn så vokser op i, er det direkte resultat af andres, tidligere, kreativitet er blot en yderligere understregning af, hvor stor en rolle kreativitet spiller i børns liv. (Knoop: 2006) Vi er her stadig inde på det basale og grundlæggende, og ligeledes afhængigheds forholdet imellem individets kreativitet og samfundets eksistens og udvikling. Det element som Knoop tilfører, handler om hvad kreativitet eller æstetisk virksomhed, potentielt tilfører børn og unges dannelse og grundlæggende deres identitet. Her 20
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mere