Gymnasielæreren - en figur under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasielæreren - en figur under forandring"

Transkript

1 Gymnasielæreren - en figur under forandring Af Jørgen Sørensen Den norske forfatter Jan Kjærstad målte bruge lre romaner, ForfØreren, Erobreren og Opdageren og ca sider på at få indkredset svaret på spørgsmålet:»hvad er et menneske?«. Selvom»gymnasielæreren«ganske vist kun er en delmængde af»et menneske«, så må man sige, at det at besvare spørgsmålet:»hvad er en gymnasielærer«på sider kan nærme sig det overfladiske, når billedet samtidig skal dække en 100-årig udvikling' Derfor må det følgende i høj grad få et essays karakter. Det bliver så meget mere indlysende, når man overvejer, hvor mange faktorer der har været afgørende for, hvordan»gymnasielæreren«, dette abstraktum, har forandret sig fra 1903 til i dag. Disse forandringer hænger sammen med den almindelige samfundsudvikling: fra et traditionssamfund til et post-traditionelt samfund, fra et - trods demokrati og parlamentarisme - endnu autoritært samfund til et samfund, hvor det enkelte menneske selv mener at kunne sætte sine værdinormer, fra et nøjsomhedssamfund til et velstandssamfund. Der er i samme periode tale om en glidning - både i samfundet og skolen - i prioriteringen af»mandlige«krav og strenghed i forhold til»kvindelig«omsorg og empatio Pædagogikken har udviklet sig fra en tid, hvor overhøringen af den enkelte elev med daglig karakterfastsætteise stadig overlevede fra tiden før almenskolereformen over klasseundervisningens nybrud og nedslidning til gruppe- og projektarbejdsformen og den individuelle afsøgning af tilgængeligt og relevant materiale. Videnskabsfagene har udviklet sig med konsekvenser for mange af skolefagene, og samtidig er lærerens ekstreme universitetsfaglige selvforståelse suppleret med en større og større åbning over for nødvendigheden af pædagogisk mangfoldighed. Læremiddeludviklingen har bevæget sig, om ikke fra tavle og griffel, så dog fra få og dårligt illustrerede lærebøger og få stiliserede plancher over spritduplikatorens velsignelser til hurtige kopimaskiner, it med netværk, powerpoint og animationer. Fra at kandidaterne måtte gennemgå et særdeles nøjsomt pædagogikum i 1905, som har været genstand for forskellige mindre revisioner og ikke mindst utallige forsøg på samme, oprettes der i dag over hele landet for nye lærere egentlige ud- 45

2 dannelsesstillinger i kraft af den netop gennemførte reform af pædagogikumuddannel sen. Og så er alt dette blot nogle af de afgørende faktorer for udviklingen af»gymnasielæreren«de sidste I 00 år. Yderligere kompliceret bliver billedet, når man tænker på, hvad der kan hjælpe en til at give et billede af denne figur gennem 100 år. For selvom man kunne søge hjælp i de mange forme lle krav og bestemmelser, som har markeret udviklingens forskellige faser - mest markant ændringerne i 1903, 1935, 1960, 1971, 1987 og planerne for og de mange rigsdags-, folketings- og udvalgsforhandlinger, for ikke at tale om de utallige indlæg i fag- og dagspresse, så siger alt dette kun noget om intentionerne, ikke meget om, hvordan den faktiske undervisning, for slet ikke at tale om den enkelte underviser, har været og er blevet opfattet. Selvfølgelig findes der erindringer og memoirer, og dem vi l der da også blive trukket store veksler på i det følgende, men hvor repræsentative er de? I langt de fl este tilfælde vil man finde enten den selvbiograferende lærers selvopfattelse, som ingenlunde behøver at stå mål med virkeligheden. (Hvor tit har man ikke som praktiserende lærer hørt sig selv og andre efter en time sige:»oe var vi ldt begejstrede!«og så gjaldt det vej en tredjedel af eleverne, mens en anden tredjedel var accepterende, og den sidste tredjedel ha\'de tankerne helt andre steder') Og hvad med tidl igere elevers billede, normalt tegnet på mange års afstand? Hvem husker de: de sære og de mest spændende. Men mon ikke virkeligheden hele tiden har været, at størstedelen af gymnasielærerne har været almindelige, flittige og ikke særlig markante arbejdere i herrens vingård? Selvfølgelig ligger der så her den mulighed gennem disse afvigelser at stipulere sig frem til»normallæreren«, om en sådan fi ndes' l sin disputats Dannelse og demokrati Fra latin- til almenskaie siger Vagn Skovgaard-Petersen om den skoleform, der lå forud for 1903-reformen:»Men selv efter læsning af mange skildringer - deraf adskilli ge, der vidner om iagttagelsestalenter og raison - forbliver billedet af skolen og undervisningen uskarpt: erfaringerne var såre forskellige fra skole til skole, fra elev til elev, hvilket ikke er overraskende«.' Mange kan fra egen skoletid huske, hvor forskelligt man selv og ens kammerater kunne se på den enkelte lærer, og har man glemt det, kan man i hvert fald ved senere jubilæer fa det genopfrisket. Nogle lærere kan der uden problemer samles enighed om at invitere med, ved andre nedlægges der af enkelte eller flere, båret af års frustrationer, et absolut veto! H vad er sandheden om vedkommende lærer? I en kommentar i årbogen Uddannelseshistorie' beskriver tidligere højskoleforstander og medlem af Folketinget Poul Dam problemerne med at bruge biografiske vurderinger af lærere som kilde. Dam skriver om elevers hukommelse, at den 46»nødvendigvis er defineret punktvis, dvs. eleven A husker i året X, hvordan læreren B var i året Y, da han - altsj læreren - var Z år gammel. Der er altså flere variable, som må tages i betragliling, hvis man vil skaffe sig et indtryk af,

3 hvordan B fungerede i den lange periode - både før og efter året Y - mens Izan var i skolens tjeneste. Det er langtfra sikkert, at indtrykket fra året Y (som tilmed kan være blevet forvansket i positiv eller negativ retning fra året Y til året X) har gyldighed for lærerens yngre eller ældre ar. Og: Hvem var A, der fremsatte sin vurdering?«dams synspunkt - som også dækker fiktionen, al den stund fiktion ofte bygger på egne oplevelser - bekræftes frapperende, når man ser på to beskrivelser af den samme lærer på Frederiksberg Gymnasium. En elev fra 1930'erne beskriver læreren som den, der repræsenterede noget nyt, som tilbragte frikvartererne i skolegården, tog elever med på cykelture i Dyrehaven og diskuterede tidens problemer, med et gæstfrit hjem åbent om aftenen.»hans næsten drengeagtige kådhed og smittende latter gjorde ham sammen med en lidt naiv tro på, at fornuften var den stærkeste magt i denne forvirrede verden, til noget af et samlingspunkt for mange elever«.' En 30 år yngre elev beskriver samme lærer:»han var en nydelig herre, der tilsyneladende mente at elever lærer bedst hvis de indgydes en god portionfrygl. Hans respekt for os var ringe. Som den eneste sagde han»de«til os - men tiltaleformen var ikke uduyk for høflighed. Den tjente til at holde os på ajhand. Når det en sjælden gang lykkedes at få et indtryk af hans personlighedforekojn det os, at han var uhyre arrogant«.' Både Skovgaard-Petersens og Dams betragtninger må man have in mente ved den følgende beskrivelse af gymnasielæreren fra 1903 til Det vil være artiklens påstand, at der i godt halvdelen af periodens 100 år i almindelighed har været tale om en gradvis udvikling, selvom der har været lysende personligheder, herunder også pædagogiske personligheder, der har adskilt sig markant fra gennemsnittet og måske været»forud for deres tid", men også, at der i I 960'erne sker et afgørende nybrud, bl.a. betinget af forandringerne inden for de mange faktorer, der er omtalt indledningsvis. Arven fra tiden før 1903 Gymnasielærerens anseelse var før 1903 ikke noget at skrive hjem om. Skovgaard Petersen citerer i sin disputats et brev, hvori der står:»og dernæst kan jeg ikke nægte, at jeg undertiden bliver rent ud rasende ved at tænke paa, hvilken Position i Samfundet vor Stand egentlig indtager til Ydmygelse for os selv og til Skade for Skolell. De kan blot se det i Literaturen; naar vore Forfattere lige fra SchondOlf til Pontoppidan og Herm. Bang have Brug for noget rigtig lurvet, luvslidt, ynkeligt, nedværdiget - undertiden ogsaa hol1- pent - saa figurerer Adjunkterne!«:'o Skovgaard-Petersen forsøger at sammenfatte indtrykket af læreren før 1903: 47

4 »Lærerne var gennemgående barske, men ofte også ejendommelige og kundskabsrige personligheder, - typen, der var lærd, li1en kedelig, var dog ikke ukendt. Festlige afb/ydelser i hverdagen SOIl1 skolekomedier og udflugter har ikke været ualmindelige. Disciplinen har været streng, af ikke heltfå lærere opretholdt bl.a. ved hjælp af korporlig lugteise. Den autoritære lone har for den jævnt robuste elev simpelt hen været et vilkår, han hurtigt vænnede sig til at acceptere: den var en betingelse for at få del i uddannelsens goder, - herunder den prestige /nan nød ved at gå i latinskolen og ikke i kommuneskolem<.' Og senere om tiden umiddelbart før reformen i 1903: "Lidt mindre isolation, lidt mere børnevenlighed, lidt mere frisk luft og legemlig aktivitet. Men synspunktet må ikke frem hæves for stærkt, - fortsat var eksamenskravene store og hos mange lærere sad lussi ngerne løse«.' I tidsskriftet Vor Ungdom fra 1916 gen nemgår daværende adjunkt Kjeld Galster fra Kolding, hvordan læreren er beskrevet fra Christian Pedersen over Holberg og romantikerne frem til Schandorph, Bang og Pontoppidan, dels i skønlitteraturen, dels i memoirer, og her bekræftes til fulde Skovgaard-Petersens betragtninger over læreren som figur før skoleloven af Elevernes opfattelse af denne lærer kan sammenfattes med Georg Brandes' ord:»lærerne var Drengenes naturlige Fjender«. Som afslutning på sin redegørelse forsøger Galster - altså i at svare på spørgsmålet: lier vi selv bedre?«hans konklusion er, at hvad korporlig mishandling angår, så betragtes det overalt som noget uhyggeligt, men at enkelte lærere beklageligt nok stadig mener at leve i næverettens tid. Men lærdomshovmod og selvsikkerhed, hævden af egen ufejlbarlighed, forestilling om egen værdighed, snakkesalighed, mi s~'o over for eleverne og manglende fremdrift findes stadig. Galster mener imidlertid, at hvad»mangel paa Liv i Undervisningen angaar, rammer den ikke den moderne Lærer, om end der hos en Del i for høj Grad findes, hvad Heine kalder Notizenstoltz«8 Endeli g mener Galster, at den fortsatte nedvurdering af lærere dels skyldes deres ringe økonomiske vilkår, dels - og ikke mindst - livoregen Foragt for vor Livsgerning«. Gymnasielæreren 1903 til 1960'erne Fordi der kommer en ny skolelov, sker ikke dermed en automatisk udskiftning af det samlede lærerkorps. Hvor store forandringer strukturelt og indholdsmæssigt almenskoleloven af 1903 end var udtryk for, så var dog - lad os sige frem til I 920'erne - en stor del af lærerne ansat før reformen og stadig aktive. Det er dem, man får et indtryk af i f.eks. Hans Schelfigs roman Det forsømte forår, som ofte bruges som eksempler på Ilde gamle lærere«(scherfig gik på Metropolitanskolen i København fra 1916 til 1924). Det vedgår Scherfig også klart. I»Det danske Bogmarked«den 4. oktober 1963 siger Scherfig: 48»Det er også rigtigt, at lærerne er skildret, som de var. De var så ejendommelige, at man ikke kunne have fundet på noget bedre. De var meget lærde og retskafne, de fleste var videnskabsmænd og havde I,Jnsket en videnskabelig kar-

5 riere. Al de var nødt til al undervise forbitrede dem. De afskyede børn. Det var desuden en sidste generation afmeget gamle og særprægede lærere,jeg kom til at opleve«. Lærernes holdning karakteriserer han nærmere sammesteds: "Vifikfra den første dag at vide, at vi var udvalgte, og at de mennesker, som var udenfor, var ulykkelige menneskel: Det var en stående trussel, hvis man var doven eller uartig eller kom for sent eller gjorde noget andet galt, at man kunne blive gartner eller tømrer eller murer eller maler eller skomager eller købmand eller noget andet normalt. - Du kan blive bud! Eller dropskoger t råber lektor Blomme til en dårlig discipel. Ikke at blive akademiker var en skændsel og en dyb ulykke. Det var en meget snobbet skole - ikke snobbet med hensyn til pengejor det var fortrinsvis børn af slellønnede embedsmænd, der gik i den - men akademisk snobbet, åndshovmodig. Det var en underlig lukket og isoleret verden«.9 Lektor Blomme er den mest kendte af disse lærere, stadig optræder han i den pædagogiske debat, selvom han altså tilhører en type, der går mere end l 00 år tilbage. Her er en smagsprøve fra romanen: " Og måske Nasa, ynglingen med del vældige snudeskaft, ville vågne og fortælle mig, hvordan del forholder sig med det lille ord an i syvende linie fra oven? Havde du ikke, da du granskede teksten derhjemme, ventet, at Ovid ville have brugl ulrum eller i hvert fald ne i det første led af den disjunktive spørgesætning? Ellerstrrm søger i sin hukommelse. Og så siger han løvende: - An bruges i en afhængig sætning, når detførste led er udeladt. - - Sig det endnu engang, jeg hl)rte ej, hvadførste gang din purpurlæbe talle! - Og Ellerstrøm gentager, hvad han erindrer angående an. - Det er vås! Min kære Ellerstrrm. Du har fået fol i en forkert paragraf, da du gramsede i posen. Det var en nille! Du gættede galt! - - Kan du Nielsen? - - An bruges ikke blot i andetled af disjunktive spørgsmål, men også i enkelte spørgsmål, når man spørger om, hvad der ellers, hvis noget skal indvendes mod det foregående, eller da, hvis en deri liggende tankegang bekræftes, må være tilfældet, eller når man selv til spørgsmålet føjer svaret eller en formodning derom i form af et nyt spr!rgsmål. - - Ja, det er rigtigt. Og i særdeleshed bruges an i et enkelt afhængigt spørgsmål i betydningen om-ikke, om ikke måske, hældende til bekræftelse efter haud scio, nescio, dubito, dubitum est; ineertum est og efter enkelte andre udtrykfor uvished. Og måske Nasa vil gentage det? - Det kan Ellermand kun ufuldkomment gr;re. Og Blommes tålmodighed og spøgefulde adfærd er nu forbi. 49

6 - Du kunne vel i det mindste høre efter, hvad der bliver talt. Du behøver vel ikke ligefrem at nyde din middagssrvn h l: Det er stift nok, at du ikke gider sætte dig ind i det derhjemme! Men når vi så gentager det for din skyld, så er det ullder din værdighed at høre efter! Men vent bare! Jeg glæder mig til at slagte dig til eksamen' _«lu Den fikti ve skikkelse bygger på virkelighedens LA.V. Bang, men at den virkelige latinlærer Bang kunne opfattes ganske forskelligt, viser forskellige erindringer. Feks er forfatteren Soyas billede anderledes, men bestemt ikke mindre fordømmende end Scherfigs:»1 mine øj ne var han svag, eftergivende, skabagtig, sa'e dumme vittigheder, og skulle behandles med frækhed. J hvert tilfælde overlegent!«," mens overlæge ved Finsensinstituttet Johannes Clemmesen vendt mod Scherfig siger:»en positiv bog, eller blot en ærlig bog (... ) ville afen hæderligfoifatter kunne udstyres med en række gamle og sære, men højst kultiverede og usselt l,mnede lærere, der med sand begejstring underviste ungdommen om det Hellas, de aldrig selv fik at se, og i et sprog, som de sjældent fik lejlighed til at høre og tale i dets hjemland De trættedes aldrig i at understrege det privilegium og dermed den forpligtelse det var at gå i den gamle skole, der var en nødvendighed for et lille land, hvis overraskende overlevelse de selv kunne bevidne, og hvis energikilde de selv og deres kaldsfæller var«. 12 Hvis man ser bort fra personlig anti- og sympati, bekræfter denne sidste vurdering det basale i Scherfigs karakteristik: lærere, der bygger videre på den national-liberale arv, uden fornemmelse for, at verden var ændret radikalt, og at skolen nødvendigvis måtte tage højde herfor, hvad der jo var en af intentionerne med almenskojeloven af Og desuden: Selvom dr. Kaper m.fl. fra århundredskiftet og fremefter stærkt argumenterede for klasseundervisningens fordele, så syntes den gamle enkeltmandsoverhøring at leve videre i bedste velgående, nok ikke mindst takket være det stadigt fastholdte system med karakterer, givet med ganske korte mellemrum, kombineret med en for tiden før 1903 ikke ukendt terror, om ikke korporlig, så lige så smertende. Og endelig: Nok ønskede man i den gamle lærde skole på ny-humanistisk vis at give eleverne indblik i den klassiske dannelse via f.eks. latin, men det formelle terperi havde mange stedet vundet over troen på den formale dannelse. At opfattelsen af gymnasiet som en elitær skole og måske også den gamle enkeltmandsoverhøring levede videre 20 år efter Scherfigs erfaringer fra Metropolitanskalen, i l 940'erne, tyder i hvert fald en skildring hos Tage Skou-Hansen på: 50»Det var i fflaj 1940, ligefør eksamen. Aksel havde fo r tredje gallg i træk været oppe i lektien og ligeledes for tredje gang vist sig fejlfri i det grammatiske og helt utilbøjelig til at lægge sig efter de franske intonationer

7 Solkongen sted ned fra katederet for at intimidere synderen på nærmeste hold med sin elegance og sine buskede bryn. Men der lå enfrisk avis under Aksels bog. Solkongen tog den op og slog den ud. Hanfortrak ikke en mine. Holdt den så i vejret, så de allesammen kunne se den. Forsiden havde et stort kort over Frankrig lil al illustrere del strategiske geni, som Værnemagten skulle knuse landet med på mindre end seks uger. Krumme sorte pile ind over grænserne viste de tyske panserkolonners fremrykning uden om Maginotlinjen. Solkongen foldede avisen sammen, rakte den tilbage til Aksel og vendte ham ryggen. - De burde passe Deres ting bedre, Aksel. De burde tænke på Deres stakkels forældre og påskønne den lejlighed De har fået Dem til at skaffe Dem en højere uddannelse. Denne direkte hentydning til hans baggrund var værre end nogen disciplinær overhaling. Den var en social ydmygelse. Klassen snappede efter vejret og Aksel rejste sig øjeblikkeligt. Han røg op fra stolen og gik sin vej uden et ord. Tårerne strintede ud af hans øjne«. 13 Modsætningen mellem undervisningens indhold og form og verden udenfor er den samme som hos Scherfig. Men elevreaktionerne nok alligevel anderledes." Domprovst Karen Horsens (student 1946) kan som Scherfig og Skou-Hansen klart identificere gymnasiets overklassepræg og nedladenhed over for såkaldt almindelige mennesker:»hvorfor er det altid grønthandler, man kan blive, når man ikke har læstlektier?»hvad vil du egentlig her på skolen? grønthandler er da også et nydeligt erhverv!«(... ) Jeg havde imidlertid tre onkler, der handlede med grøntsagec Er det mon stadig grønthandlere, der må holde for, når gymnasielærere vil anbefale et erhverv, hvor man ikke behøver at bruge hovedet? Mine grønthandler-onkler var alle udmærket begavet«. " På mange skoler kan altså tilsyneladende langt op i århundredet findes disse akademisk-hovmodige lærere, undertiden blandet med karaktertræk, der nærmer sig det sadistiske, f.eks. også et par Viborg-lærere, som omkring 1950 udløste en meget omtalt»skive-sag«, hvor den ene af de anklagede lærerne i øvrigt var»iektor Blomme«s tidligere lærerkandidat! 16 Forfatteren Henrik Nordbrandt går i gymnasiet en snes år senere, altså i 1960'erne, men da han i 2002 udsender sine erindringer, Døden fra Liibeck, har han nok glemt det meste og kan ikke med sin bedste vilje hive det frem igen. Det, han dog kan huske, levner ikke gymnasielæreren megen ære:»jeg ved ikke, hvordan det er i dag, men dengang skulle gymnasielærere helst ligne karikaturer af de forestillinger, man havde om dem, og som de derfor også havde om sig selv«.17 Også skuespilleren Henning Jensen siger om sine oplevelser fra det samme årti: 51

8 »Der sad vi så, med ethvert personligt initiativ og vingesus skræmt ud af kroppen, overfor en lærerstab af ældre, koleriske herrer afsche!fig 'sk tilsnit, hvoraf kun de færresle havde sel dagens lys siden deres konfirmation. Til gengæld vidsle de præcis, hvilke uhumske og salighedslruende drifter der groede i vores lelanlændelige kvd«.18 Tidens mere grå gymnasielærer kan dækkes af et lidt mistrøstigt uddrag fra forfatteren Peer Hultbergs Byen og Verden:»Det fortaltes at da lektor Aage Briggs var kommet til byen som nybagl kandidal havde alle gymnasiepigerne været forelskel i ham. Han havde haft for vane hver aften at gå en tur Oln Nørres" altid i samme relning og alle pigerne gik modsatte vej for at møde ham, knikse, fil ise. Der var noget forfinet over ham, og skvnt hans far var englænder noget næsten sydlandsk, han var spinkel og næsten gylden i løden og hans øjne var grøju1e. Aage Briggs forblev ungkarl og han forblev på Kaledralskolen, han underviste i engelsk fra adjunkllillektor til pensionen og det sidste fotografi af ham viser ham i midten af et forkrøblet hold der fejrer sit halvtredsårs studenterjubilæum. På det lidspunkt var han blevet næsten dværgaglig og hans jakkesæt hang om ham som var han med på modenfra slutningen affirserne, men så gammel blev han nu heller ikke«." Retfærdigvis skal det siges, at mange af erindringerne dog gennemgående taler om stor tilfredshed med de tre gymnasieår, med den viden, der blev formidlet, med de porte, der blev åbnet, og dermed også om en tilfredshed med de lærere, der stod bag. Med en gængs formulering:»bortset fra en enkelt ubehagelig lærer... «Den senere direktør for gymnasieskolerne, Uffe Gravers Pedersen, der gik på Randers Statsskole i 1950'erne, illustrerer denne mere positive opfattelse både af lærere og undervisning, og hans synspunkter falder sammen med denne artikels rorfatters oplevelser rra en anden skole, rra samme tid:»hvis jeg havde kendt Hans Scherfigs beskrivelse af et gymnasium, ville jeg sikkert have fundet den underholdende, men jeg ville ikke have tænkl på den som andel endfanrasijorjeg har ikke på Randers Statsskole mpdt lærere, som dem i Det forsømte forår. Nok var der originaler blandt dem, måske også flere originaler end man forundes at møde i skolen i dag, men jeg husker tydeligi, al jeg dengang havde et meget positivt indtryk af mine lærere, måske med en enkelt undtagelse, og det blev jeg først rigtig klar over, da jeg havde forladt skolen. (... ) Det var 50'emes skole jeg gik i, og skolen har som alt andet i samfundet ændret sig meget i løbet af fyrre år; det gælder lærerne, eleverne og lederne, det gælder undervisningen og "ddanneisens indhold, og det gælder synet p" skolen. Skolen i dag er også en god skole, som ville have været lige så utænkelig i 50'eme, som 50'emes skole ville være det i dag - og det er der såmænd ingen grund til at græde over«

9 Mange steder i skøn- og memoirelitteraturen dukker enkeltstående, lysende lærere op. Den senere biskop Johannes Johansen, der bestemt ikke husker sin gymnasietid med glæde - særligt ikke den lektor, som nok er baggrunden for Skou-Hansens fiktive person - kan om adjunkt, senere rektor, dr.phil. Per Krarup skrive: "For mit vedkommende var det absolutte lyspunkt i de tre sorte år adjunkt Per Krarup, den lærdeste og mest menneskelige af hele bundtet, som gjorde de tre år udholdelige, en ypperlig græsklære!: (... ) Når klassen havde noget atfejre, åd vi på biblioteket kager, hentetfra den lokale konditor i Mejlgade. Han tillod sig mere end andre og havde carte blanche hos rektor, mærkeligt nok«. 21 Også for førnævnte Henning Jensen var der lys i mørket: "En solfyldt augustmorgen i starten af2.g slentrede en ung, lyshåret mand med hljnefaldende kartoifeltud uventet ind i klassen, smed sin taske på katederet og spurgte, om vi kendte Klaus Rijbjerg! Bøøhh! - selvfølgelig gjorde vi ikke det. Vi anede knap Ilok, at der var skrevet noget på dansk siden Kingo og Brorson. Uden at vente på svar flåede han en bog frem og læste det saftigste og mest provokerende nutidsdigt, vi nogensinde havde hort. Da han varfærdig, så han smilende ud over den måbeilde, giftigt/arvede cocktail af borgerlig dobbeltmoral og religiøst vanvid, der befolkede pultene, og præsenterede sig som K. B. Bendtsell, vores nye cand.mag. i dansk. Vi var reddet/«22 Den i mange forskellige sammenhænge (f.eks. hos Klaus Rifbjerg) beskrevne, nyligt afdøde lektor ved Vestre Borgerdydskole, Paul Lier, hørte givetvis til en af disse lysende lærere, som virkelig gjorde indtryk, om end det nok ikke er tilfældigt, at det er højtbegavede tidligere elever, der mindes ham. Professor Per 0hrgaard siger dog om ham, at»skønt han selvfølgelig var»de dygtiges lærer«, var han ikke den, der tillod, at de andre blev tabt«." l det fortrinlige essay, hvorfra citatet er hentet, får man en nuanceret skildring af den fremragende lærer fra, hvad jeg vil kalde»mellemtiden«, tiden mellem Scherfigs mekaniske terpere og nutidens nødvendigvis stærkt elevorienterede lærere i massegymnasiet: en mand, for hvem faglig kunnen, kvalitetsbevidsthed og pædagogik på elitegymnasiets og tidens præmisser gik op i en højere enhed. F.eks. skriver 0hrgaard:»Paul Lier brød sig ikke om de moderne tendenser til mere samarbejde mellem hjem og skole og storre hensyntagen til elevernes sociale og psykologiske situation. Hvad det sidste angår, sagde han, så har vi da altid taget de hensyn, men det skal eleverne ikke have noget at vide om! Og hvad det frrste angik, så havde han kendt mange elever, som var lykkelige for, at hjem og skole ikke havde noget med hinanden at gøre; så var de friere i skolen. I virkeligheden havde han også forståelse for elevernes situation - det viste sig jo bl.a. i hans indsats for at sende mig til Tyskland. Den måtte blot ikke influere på den tjenstlige opgave, han havde: at lære demfransk«24 53

10 Hans viden var tilsyneladende umådelig, hans engagement i de interesseredes videreudvikling, ja, deres dannelse, tilsvarende. Den sikkerhed på institutionens ret og den \jenstlige, pædagogiske opgaves gennemskuelighed, som nok er den gode lærer efter 1960' erne forment, kom eksemplarisk frem, da Lier ved 0hrgaards 25-års studenterjubilæum motiverede lærernes skål med ordene,»at han i særdeleshed ville skåle med dem,»som ikke kunne fordrage os<<<<. 25 Hvis man skulle finde en fællesnævner for denne type lærere, der huskes som dem, der har skabt frirum i en måske ellers grå eller muligvis endog undertrykkende hverdag, så er det mere deres menneskelige gehalt, deres åbenhed, mere eller mindre bundne varme og fantasiskabende evner end deres faglige kunnen og engagement, der er i fokus, selvom disse to sider vanskeligt kan adskilles. Men det faglige viste sig i så fald ofte i en mindre ortodoks undervisning og et mere frit forhold til pensa og metoder end vanligt. F.eks. sætter den senere professor Povl Bagge fra årene på Frederiksberg Gymnasium før 1920 indirekte sin dansklærer, som brugte mindst et år på gennemgang af Holberg, og som»ikke var hvad man i vore dage kalder»musisk stemt««, i modsætning til historielæreren, som var en»usystematisk, men inspirerende lærer med en bred humanistisk dannelse, også æstetisk. Man glemmer ikke let hans begejstrede gennemgang af de gotiske katedraler i Frankrig«.'6 Korporlig straf, der så rigeligt blev uddelt før 1903, fastholdtes nok ind i det nye århundrede, men i stadig aftagen, og op i 1950'erne formentlig som undtagelsen - f.eks. når en matematiklærer på Frederikshavn Gymnasium som reaktion på en tegnestift på katederstolen smækkede en lussing med ordene:»når man optræder som en mellemskoleelev, honoreres man efter samme status«. Om modstanden herimod vidner en episode på Frederiksberg Gymnasium i 1935, hvor en elev ganske enkelt svarede igen, så læreren tabte brillerne. Årsagen var i øvrigt, at eleven spiste sin madpakke i skolegården I Eleven blev straks bortvist, men på den forulempede lærers foranledning tilgivet efter»en for skolen fuldt tilfredsstillende undskyldning i skolens påhør«.27 Endnu i 1920'erne kunne det dog på samme gymnasium opleves, at»selv den skikkeligste lærer slog på kassen i timen. Men vi kunne ikke fordrage, at gårdinspektøren om vinteren slog os med leverpostej på vanten!«" Når man gennemlæser de mange erindringer, ser man nok en tendens til, at de mere fri fugle som skuespillere, journalister og forfattere er mindre overbærende med deres gymnasietids lærere end senere gymnasielærere, universitetsfolk og andre med en mere specifik embedskarriere. Hvad der er årsag og virkning, er svært at afgøre: søgte den første gruppe af frustration over en gold og død ungdomsuddannelse et mere frit skabende job, eller var der i karakteren allerede i gymnasietiden indbygget et større frihedskrav, end nogen offentlig skole kan tilfredsstille? Og tilsvarende for den anden gruppe. Selvom det kan være en meget farl ig trøst, når lærere hævder, at deres undervisning, som måske ikke vandt elevernes engagement, dog kunne være nyttig og sene- 54

11 re kunne komme dem til gode, må man nu også godt som lærer holde fast ved, at ikke al indflydelse er bevidst, endsige klart påviselig. I en omtale af en af sine universitetslærere siger professor Kristof Glamann:»På omslaget af ordbogen var indprentet en yngling med en klassisk profil, som blæser til en mælkebøttes støvdragere.»je seme il tout vent«, lyder omskriften.»jeg spredes for alle vinde«. Således er ordet. Det flyver omkring og slår rod de mest uvante steder«." Men Glamann endte jo også selv som bl.a. lærer! Og hans for lærere opmuntrende udsagn må derfor holdes i ligevægt af forfatteren Palle Laurings bedømmelse af sin skolegang i midten af 1920'erne:»Lærere, der ikke var blidere ved hinanden, end de var ved os, så vidt man jævnligtfangede det i glimt. Men de var mennesker, ansigter, generte, kantede, originaler Det lod ikke til at more dem. (...) Originaler på godt og ond. Trist at de er borte, og at den nyere lærertype ikke har originalen i kødet? Det kommer an på, her som altid. Den glatte perfektibilitet er aldrig nok i sig selv, ug-manden med det velsmurtefagapparatur Originalen kan være endnu mere værdiløs og skadelig. De to ene fornpdne kvaliteter, der ikke må mangle på katederet: menneskelighed og personlighed. Så er typen det mindre væsentlige«.30 Gymnasielærerens selvforståelse kan fanges f.eks. i en artikel af lektor Henrik Haar fra 1932, hvor der bl.a. står:»med den eensol tethed i lærernes teoretiske og pædagogiske uddannelse, som de senere år har bragt [cand.mag. eksamen efter 1883, pædagogikum efter 1905}, friger en tilsvarende ensartethed i undervisningstimernes forløb i de hfjjere skoler. Fælles de/for er vel dette: lndenjor de af love og anordninger fastlagte rammer s~jger vi lærere, hver efter evne, gennem sammenspil af lærers og elevers selvstændige virksomhed at delagtiggøre børn og unge i bestemte kundskaber og færdigheder og, endnu vigtigere, at indføre dem i en beo stemt åndsfolm, hvis præg skulle være: Klarhed og sammenhæng. (...) Ugens 6 skoledage går med et urværks velgørende og for arbejdet fremmende regelmæssighed. (... ) Mærkes der vel så i skolens daglige liv nedslag af tidens ny tanker om undervisning og opdragelse? Inden for en dansk statsskole vil der jo altid råde en vis konservatisme,for en del begrundet i den tankegang hos dem, der præger skolens liv og arbejde, at formen for skolens virke ikke på langt nær har den betydning som den ånd, hvori der arbejdes, og at det område, hvor de nye og såkaldte nye tanker må virke sig ud, i langt overvejende grad er den tidlige barneskole, medens de højere skolers mål i den grad er fastlagt gennem love og anordninger og beo grundet i hensynet til, hvad samfundet nu engang kræver af dem, der skal arbejde deri, at de, hvis opgave det er at tjene befolkningens interesser, som disse nu engang er formuleret i dens krav til en skole, her må gå lidt sagte med dørene. Men selvfølgelig udnytter vi også de tekniske og pædagogiske hjælpe- 55

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Ondskaben

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Ondskaben OPGAVER TIL Ondskaben NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad tænker du på, når du læser ordet ondskab? Skriv stikord: OPGAVE 2 Instruktion: Kig på bogens forside og læs teksten på bagsiden.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere