Gymnasielæreren - en figur under forandring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasielæreren - en figur under forandring"

Transkript

1 Gymnasielæreren - en figur under forandring Af Jørgen Sørensen Den norske forfatter Jan Kjærstad målte bruge lre romaner, ForfØreren, Erobreren og Opdageren og ca sider på at få indkredset svaret på spørgsmålet:»hvad er et menneske?«. Selvom»gymnasielæreren«ganske vist kun er en delmængde af»et menneske«, så må man sige, at det at besvare spørgsmålet:»hvad er en gymnasielærer«på sider kan nærme sig det overfladiske, når billedet samtidig skal dække en 100-årig udvikling' Derfor må det følgende i høj grad få et essays karakter. Det bliver så meget mere indlysende, når man overvejer, hvor mange faktorer der har været afgørende for, hvordan»gymnasielæreren«, dette abstraktum, har forandret sig fra 1903 til i dag. Disse forandringer hænger sammen med den almindelige samfundsudvikling: fra et traditionssamfund til et post-traditionelt samfund, fra et - trods demokrati og parlamentarisme - endnu autoritært samfund til et samfund, hvor det enkelte menneske selv mener at kunne sætte sine værdinormer, fra et nøjsomhedssamfund til et velstandssamfund. Der er i samme periode tale om en glidning - både i samfundet og skolen - i prioriteringen af»mandlige«krav og strenghed i forhold til»kvindelig«omsorg og empatio Pædagogikken har udviklet sig fra en tid, hvor overhøringen af den enkelte elev med daglig karakterfastsætteise stadig overlevede fra tiden før almenskolereformen over klasseundervisningens nybrud og nedslidning til gruppe- og projektarbejdsformen og den individuelle afsøgning af tilgængeligt og relevant materiale. Videnskabsfagene har udviklet sig med konsekvenser for mange af skolefagene, og samtidig er lærerens ekstreme universitetsfaglige selvforståelse suppleret med en større og større åbning over for nødvendigheden af pædagogisk mangfoldighed. Læremiddeludviklingen har bevæget sig, om ikke fra tavle og griffel, så dog fra få og dårligt illustrerede lærebøger og få stiliserede plancher over spritduplikatorens velsignelser til hurtige kopimaskiner, it med netværk, powerpoint og animationer. Fra at kandidaterne måtte gennemgå et særdeles nøjsomt pædagogikum i 1905, som har været genstand for forskellige mindre revisioner og ikke mindst utallige forsøg på samme, oprettes der i dag over hele landet for nye lærere egentlige ud- 45

2 dannelsesstillinger i kraft af den netop gennemførte reform af pædagogikumuddannel sen. Og så er alt dette blot nogle af de afgørende faktorer for udviklingen af»gymnasielæreren«de sidste I 00 år. Yderligere kompliceret bliver billedet, når man tænker på, hvad der kan hjælpe en til at give et billede af denne figur gennem 100 år. For selvom man kunne søge hjælp i de mange forme lle krav og bestemmelser, som har markeret udviklingens forskellige faser - mest markant ændringerne i 1903, 1935, 1960, 1971, 1987 og planerne for og de mange rigsdags-, folketings- og udvalgsforhandlinger, for ikke at tale om de utallige indlæg i fag- og dagspresse, så siger alt dette kun noget om intentionerne, ikke meget om, hvordan den faktiske undervisning, for slet ikke at tale om den enkelte underviser, har været og er blevet opfattet. Selvfølgelig findes der erindringer og memoirer, og dem vi l der da også blive trukket store veksler på i det følgende, men hvor repræsentative er de? I langt de fl este tilfælde vil man finde enten den selvbiograferende lærers selvopfattelse, som ingenlunde behøver at stå mål med virkeligheden. (Hvor tit har man ikke som praktiserende lærer hørt sig selv og andre efter en time sige:»oe var vi ldt begejstrede!«og så gjaldt det vej en tredjedel af eleverne, mens en anden tredjedel var accepterende, og den sidste tredjedel ha\'de tankerne helt andre steder') Og hvad med tidl igere elevers billede, normalt tegnet på mange års afstand? Hvem husker de: de sære og de mest spændende. Men mon ikke virkeligheden hele tiden har været, at størstedelen af gymnasielærerne har været almindelige, flittige og ikke særlig markante arbejdere i herrens vingård? Selvfølgelig ligger der så her den mulighed gennem disse afvigelser at stipulere sig frem til»normallæreren«, om en sådan fi ndes' l sin disputats Dannelse og demokrati Fra latin- til almenskaie siger Vagn Skovgaard-Petersen om den skoleform, der lå forud for 1903-reformen:»Men selv efter læsning af mange skildringer - deraf adskilli ge, der vidner om iagttagelsestalenter og raison - forbliver billedet af skolen og undervisningen uskarpt: erfaringerne var såre forskellige fra skole til skole, fra elev til elev, hvilket ikke er overraskende«.' Mange kan fra egen skoletid huske, hvor forskelligt man selv og ens kammerater kunne se på den enkelte lærer, og har man glemt det, kan man i hvert fald ved senere jubilæer fa det genopfrisket. Nogle lærere kan der uden problemer samles enighed om at invitere med, ved andre nedlægges der af enkelte eller flere, båret af års frustrationer, et absolut veto! H vad er sandheden om vedkommende lærer? I en kommentar i årbogen Uddannelseshistorie' beskriver tidligere højskoleforstander og medlem af Folketinget Poul Dam problemerne med at bruge biografiske vurderinger af lærere som kilde. Dam skriver om elevers hukommelse, at den 46»nødvendigvis er defineret punktvis, dvs. eleven A husker i året X, hvordan læreren B var i året Y, da han - altsj læreren - var Z år gammel. Der er altså flere variable, som må tages i betragliling, hvis man vil skaffe sig et indtryk af,

3 hvordan B fungerede i den lange periode - både før og efter året Y - mens Izan var i skolens tjeneste. Det er langtfra sikkert, at indtrykket fra året Y (som tilmed kan være blevet forvansket i positiv eller negativ retning fra året Y til året X) har gyldighed for lærerens yngre eller ældre ar. Og: Hvem var A, der fremsatte sin vurdering?«dams synspunkt - som også dækker fiktionen, al den stund fiktion ofte bygger på egne oplevelser - bekræftes frapperende, når man ser på to beskrivelser af den samme lærer på Frederiksberg Gymnasium. En elev fra 1930'erne beskriver læreren som den, der repræsenterede noget nyt, som tilbragte frikvartererne i skolegården, tog elever med på cykelture i Dyrehaven og diskuterede tidens problemer, med et gæstfrit hjem åbent om aftenen.»hans næsten drengeagtige kådhed og smittende latter gjorde ham sammen med en lidt naiv tro på, at fornuften var den stærkeste magt i denne forvirrede verden, til noget af et samlingspunkt for mange elever«.' En 30 år yngre elev beskriver samme lærer:»han var en nydelig herre, der tilsyneladende mente at elever lærer bedst hvis de indgydes en god portionfrygl. Hans respekt for os var ringe. Som den eneste sagde han»de«til os - men tiltaleformen var ikke uduyk for høflighed. Den tjente til at holde os på ajhand. Når det en sjælden gang lykkedes at få et indtryk af hans personlighedforekojn det os, at han var uhyre arrogant«.' Både Skovgaard-Petersens og Dams betragtninger må man have in mente ved den følgende beskrivelse af gymnasielæreren fra 1903 til Det vil være artiklens påstand, at der i godt halvdelen af periodens 100 år i almindelighed har været tale om en gradvis udvikling, selvom der har været lysende personligheder, herunder også pædagogiske personligheder, der har adskilt sig markant fra gennemsnittet og måske været»forud for deres tid", men også, at der i I 960'erne sker et afgørende nybrud, bl.a. betinget af forandringerne inden for de mange faktorer, der er omtalt indledningsvis. Arven fra tiden før 1903 Gymnasielærerens anseelse var før 1903 ikke noget at skrive hjem om. Skovgaard Petersen citerer i sin disputats et brev, hvori der står:»og dernæst kan jeg ikke nægte, at jeg undertiden bliver rent ud rasende ved at tænke paa, hvilken Position i Samfundet vor Stand egentlig indtager til Ydmygelse for os selv og til Skade for Skolell. De kan blot se det i Literaturen; naar vore Forfattere lige fra SchondOlf til Pontoppidan og Herm. Bang have Brug for noget rigtig lurvet, luvslidt, ynkeligt, nedværdiget - undertiden ogsaa hol1- pent - saa figurerer Adjunkterne!«:'o Skovgaard-Petersen forsøger at sammenfatte indtrykket af læreren før 1903: 47

4 »Lærerne var gennemgående barske, men ofte også ejendommelige og kundskabsrige personligheder, - typen, der var lærd, li1en kedelig, var dog ikke ukendt. Festlige afb/ydelser i hverdagen SOIl1 skolekomedier og udflugter har ikke været ualmindelige. Disciplinen har været streng, af ikke heltfå lærere opretholdt bl.a. ved hjælp af korporlig lugteise. Den autoritære lone har for den jævnt robuste elev simpelt hen været et vilkår, han hurtigt vænnede sig til at acceptere: den var en betingelse for at få del i uddannelsens goder, - herunder den prestige /nan nød ved at gå i latinskolen og ikke i kommuneskolem<.' Og senere om tiden umiddelbart før reformen i 1903: "Lidt mindre isolation, lidt mere børnevenlighed, lidt mere frisk luft og legemlig aktivitet. Men synspunktet må ikke frem hæves for stærkt, - fortsat var eksamenskravene store og hos mange lærere sad lussi ngerne løse«.' I tidsskriftet Vor Ungdom fra 1916 gen nemgår daværende adjunkt Kjeld Galster fra Kolding, hvordan læreren er beskrevet fra Christian Pedersen over Holberg og romantikerne frem til Schandorph, Bang og Pontoppidan, dels i skønlitteraturen, dels i memoirer, og her bekræftes til fulde Skovgaard-Petersens betragtninger over læreren som figur før skoleloven af Elevernes opfattelse af denne lærer kan sammenfattes med Georg Brandes' ord:»lærerne var Drengenes naturlige Fjender«. Som afslutning på sin redegørelse forsøger Galster - altså i at svare på spørgsmålet: lier vi selv bedre?«hans konklusion er, at hvad korporlig mishandling angår, så betragtes det overalt som noget uhyggeligt, men at enkelte lærere beklageligt nok stadig mener at leve i næverettens tid. Men lærdomshovmod og selvsikkerhed, hævden af egen ufejlbarlighed, forestilling om egen værdighed, snakkesalighed, mi s~'o over for eleverne og manglende fremdrift findes stadig. Galster mener imidlertid, at hvad»mangel paa Liv i Undervisningen angaar, rammer den ikke den moderne Lærer, om end der hos en Del i for høj Grad findes, hvad Heine kalder Notizenstoltz«8 Endeli g mener Galster, at den fortsatte nedvurdering af lærere dels skyldes deres ringe økonomiske vilkår, dels - og ikke mindst - livoregen Foragt for vor Livsgerning«. Gymnasielæreren 1903 til 1960'erne Fordi der kommer en ny skolelov, sker ikke dermed en automatisk udskiftning af det samlede lærerkorps. Hvor store forandringer strukturelt og indholdsmæssigt almenskoleloven af 1903 end var udtryk for, så var dog - lad os sige frem til I 920'erne - en stor del af lærerne ansat før reformen og stadig aktive. Det er dem, man får et indtryk af i f.eks. Hans Schelfigs roman Det forsømte forår, som ofte bruges som eksempler på Ilde gamle lærere«(scherfig gik på Metropolitanskolen i København fra 1916 til 1924). Det vedgår Scherfig også klart. I»Det danske Bogmarked«den 4. oktober 1963 siger Scherfig: 48»Det er også rigtigt, at lærerne er skildret, som de var. De var så ejendommelige, at man ikke kunne have fundet på noget bedre. De var meget lærde og retskafne, de fleste var videnskabsmænd og havde I,Jnsket en videnskabelig kar-

5 riere. Al de var nødt til al undervise forbitrede dem. De afskyede børn. Det var desuden en sidste generation afmeget gamle og særprægede lærere,jeg kom til at opleve«. Lærernes holdning karakteriserer han nærmere sammesteds: "Vifikfra den første dag at vide, at vi var udvalgte, og at de mennesker, som var udenfor, var ulykkelige menneskel: Det var en stående trussel, hvis man var doven eller uartig eller kom for sent eller gjorde noget andet galt, at man kunne blive gartner eller tømrer eller murer eller maler eller skomager eller købmand eller noget andet normalt. - Du kan blive bud! Eller dropskoger t råber lektor Blomme til en dårlig discipel. Ikke at blive akademiker var en skændsel og en dyb ulykke. Det var en meget snobbet skole - ikke snobbet med hensyn til pengejor det var fortrinsvis børn af slellønnede embedsmænd, der gik i den - men akademisk snobbet, åndshovmodig. Det var en underlig lukket og isoleret verden«.9 Lektor Blomme er den mest kendte af disse lærere, stadig optræder han i den pædagogiske debat, selvom han altså tilhører en type, der går mere end l 00 år tilbage. Her er en smagsprøve fra romanen: " Og måske Nasa, ynglingen med del vældige snudeskaft, ville vågne og fortælle mig, hvordan del forholder sig med det lille ord an i syvende linie fra oven? Havde du ikke, da du granskede teksten derhjemme, ventet, at Ovid ville have brugl ulrum eller i hvert fald ne i det første led af den disjunktive spørgesætning? Ellerstrrm søger i sin hukommelse. Og så siger han løvende: - An bruges i en afhængig sætning, når detførste led er udeladt. - - Sig det endnu engang, jeg hl)rte ej, hvadførste gang din purpurlæbe talle! - Og Ellerstrøm gentager, hvad han erindrer angående an. - Det er vås! Min kære Ellerstrrm. Du har fået fol i en forkert paragraf, da du gramsede i posen. Det var en nille! Du gættede galt! - - Kan du Nielsen? - - An bruges ikke blot i andetled af disjunktive spørgsmål, men også i enkelte spørgsmål, når man spørger om, hvad der ellers, hvis noget skal indvendes mod det foregående, eller da, hvis en deri liggende tankegang bekræftes, må være tilfældet, eller når man selv til spørgsmålet føjer svaret eller en formodning derom i form af et nyt spr!rgsmål. - - Ja, det er rigtigt. Og i særdeleshed bruges an i et enkelt afhængigt spørgsmål i betydningen om-ikke, om ikke måske, hældende til bekræftelse efter haud scio, nescio, dubito, dubitum est; ineertum est og efter enkelte andre udtrykfor uvished. Og måske Nasa vil gentage det? - Det kan Ellermand kun ufuldkomment gr;re. Og Blommes tålmodighed og spøgefulde adfærd er nu forbi. 49

6 - Du kunne vel i det mindste høre efter, hvad der bliver talt. Du behøver vel ikke ligefrem at nyde din middagssrvn h l: Det er stift nok, at du ikke gider sætte dig ind i det derhjemme! Men når vi så gentager det for din skyld, så er det ullder din værdighed at høre efter! Men vent bare! Jeg glæder mig til at slagte dig til eksamen' _«lu Den fikti ve skikkelse bygger på virkelighedens LA.V. Bang, men at den virkelige latinlærer Bang kunne opfattes ganske forskelligt, viser forskellige erindringer. Feks er forfatteren Soyas billede anderledes, men bestemt ikke mindre fordømmende end Scherfigs:»1 mine øj ne var han svag, eftergivende, skabagtig, sa'e dumme vittigheder, og skulle behandles med frækhed. J hvert tilfælde overlegent!«," mens overlæge ved Finsensinstituttet Johannes Clemmesen vendt mod Scherfig siger:»en positiv bog, eller blot en ærlig bog (... ) ville afen hæderligfoifatter kunne udstyres med en række gamle og sære, men højst kultiverede og usselt l,mnede lærere, der med sand begejstring underviste ungdommen om det Hellas, de aldrig selv fik at se, og i et sprog, som de sjældent fik lejlighed til at høre og tale i dets hjemland De trættedes aldrig i at understrege det privilegium og dermed den forpligtelse det var at gå i den gamle skole, der var en nødvendighed for et lille land, hvis overraskende overlevelse de selv kunne bevidne, og hvis energikilde de selv og deres kaldsfæller var«. 12 Hvis man ser bort fra personlig anti- og sympati, bekræfter denne sidste vurdering det basale i Scherfigs karakteristik: lærere, der bygger videre på den national-liberale arv, uden fornemmelse for, at verden var ændret radikalt, og at skolen nødvendigvis måtte tage højde herfor, hvad der jo var en af intentionerne med almenskojeloven af Og desuden: Selvom dr. Kaper m.fl. fra århundredskiftet og fremefter stærkt argumenterede for klasseundervisningens fordele, så syntes den gamle enkeltmandsoverhøring at leve videre i bedste velgående, nok ikke mindst takket være det stadigt fastholdte system med karakterer, givet med ganske korte mellemrum, kombineret med en for tiden før 1903 ikke ukendt terror, om ikke korporlig, så lige så smertende. Og endelig: Nok ønskede man i den gamle lærde skole på ny-humanistisk vis at give eleverne indblik i den klassiske dannelse via f.eks. latin, men det formelle terperi havde mange stedet vundet over troen på den formale dannelse. At opfattelsen af gymnasiet som en elitær skole og måske også den gamle enkeltmandsoverhøring levede videre 20 år efter Scherfigs erfaringer fra Metropolitanskalen, i l 940'erne, tyder i hvert fald en skildring hos Tage Skou-Hansen på: 50»Det var i fflaj 1940, ligefør eksamen. Aksel havde fo r tredje gallg i træk været oppe i lektien og ligeledes for tredje gang vist sig fejlfri i det grammatiske og helt utilbøjelig til at lægge sig efter de franske intonationer

7 Solkongen sted ned fra katederet for at intimidere synderen på nærmeste hold med sin elegance og sine buskede bryn. Men der lå enfrisk avis under Aksels bog. Solkongen tog den op og slog den ud. Hanfortrak ikke en mine. Holdt den så i vejret, så de allesammen kunne se den. Forsiden havde et stort kort over Frankrig lil al illustrere del strategiske geni, som Værnemagten skulle knuse landet med på mindre end seks uger. Krumme sorte pile ind over grænserne viste de tyske panserkolonners fremrykning uden om Maginotlinjen. Solkongen foldede avisen sammen, rakte den tilbage til Aksel og vendte ham ryggen. - De burde passe Deres ting bedre, Aksel. De burde tænke på Deres stakkels forældre og påskønne den lejlighed De har fået Dem til at skaffe Dem en højere uddannelse. Denne direkte hentydning til hans baggrund var værre end nogen disciplinær overhaling. Den var en social ydmygelse. Klassen snappede efter vejret og Aksel rejste sig øjeblikkeligt. Han røg op fra stolen og gik sin vej uden et ord. Tårerne strintede ud af hans øjne«. 13 Modsætningen mellem undervisningens indhold og form og verden udenfor er den samme som hos Scherfig. Men elevreaktionerne nok alligevel anderledes." Domprovst Karen Horsens (student 1946) kan som Scherfig og Skou-Hansen klart identificere gymnasiets overklassepræg og nedladenhed over for såkaldt almindelige mennesker:»hvorfor er det altid grønthandler, man kan blive, når man ikke har læstlektier?»hvad vil du egentlig her på skolen? grønthandler er da også et nydeligt erhverv!«(... ) Jeg havde imidlertid tre onkler, der handlede med grøntsagec Er det mon stadig grønthandlere, der må holde for, når gymnasielærere vil anbefale et erhverv, hvor man ikke behøver at bruge hovedet? Mine grønthandler-onkler var alle udmærket begavet«. " På mange skoler kan altså tilsyneladende langt op i århundredet findes disse akademisk-hovmodige lærere, undertiden blandet med karaktertræk, der nærmer sig det sadistiske, f.eks. også et par Viborg-lærere, som omkring 1950 udløste en meget omtalt»skive-sag«, hvor den ene af de anklagede lærerne i øvrigt var»iektor Blomme«s tidligere lærerkandidat! 16 Forfatteren Henrik Nordbrandt går i gymnasiet en snes år senere, altså i 1960'erne, men da han i 2002 udsender sine erindringer, Døden fra Liibeck, har han nok glemt det meste og kan ikke med sin bedste vilje hive det frem igen. Det, han dog kan huske, levner ikke gymnasielæreren megen ære:»jeg ved ikke, hvordan det er i dag, men dengang skulle gymnasielærere helst ligne karikaturer af de forestillinger, man havde om dem, og som de derfor også havde om sig selv«.17 Også skuespilleren Henning Jensen siger om sine oplevelser fra det samme årti: 51

8 »Der sad vi så, med ethvert personligt initiativ og vingesus skræmt ud af kroppen, overfor en lærerstab af ældre, koleriske herrer afsche!fig 'sk tilsnit, hvoraf kun de færresle havde sel dagens lys siden deres konfirmation. Til gengæld vidsle de præcis, hvilke uhumske og salighedslruende drifter der groede i vores lelanlændelige kvd«.18 Tidens mere grå gymnasielærer kan dækkes af et lidt mistrøstigt uddrag fra forfatteren Peer Hultbergs Byen og Verden:»Det fortaltes at da lektor Aage Briggs var kommet til byen som nybagl kandidal havde alle gymnasiepigerne været forelskel i ham. Han havde haft for vane hver aften at gå en tur Oln Nørres" altid i samme relning og alle pigerne gik modsatte vej for at møde ham, knikse, fil ise. Der var noget forfinet over ham, og skvnt hans far var englænder noget næsten sydlandsk, han var spinkel og næsten gylden i løden og hans øjne var grøju1e. Aage Briggs forblev ungkarl og han forblev på Kaledralskolen, han underviste i engelsk fra adjunkllillektor til pensionen og det sidste fotografi af ham viser ham i midten af et forkrøblet hold der fejrer sit halvtredsårs studenterjubilæum. På det lidspunkt var han blevet næsten dværgaglig og hans jakkesæt hang om ham som var han med på modenfra slutningen affirserne, men så gammel blev han nu heller ikke«." Retfærdigvis skal det siges, at mange af erindringerne dog gennemgående taler om stor tilfredshed med de tre gymnasieår, med den viden, der blev formidlet, med de porte, der blev åbnet, og dermed også om en tilfredshed med de lærere, der stod bag. Med en gængs formulering:»bortset fra en enkelt ubehagelig lærer... «Den senere direktør for gymnasieskolerne, Uffe Gravers Pedersen, der gik på Randers Statsskole i 1950'erne, illustrerer denne mere positive opfattelse både af lærere og undervisning, og hans synspunkter falder sammen med denne artikels rorfatters oplevelser rra en anden skole, rra samme tid:»hvis jeg havde kendt Hans Scherfigs beskrivelse af et gymnasium, ville jeg sikkert have fundet den underholdende, men jeg ville ikke have tænkl på den som andel endfanrasijorjeg har ikke på Randers Statsskole mpdt lærere, som dem i Det forsømte forår. Nok var der originaler blandt dem, måske også flere originaler end man forundes at møde i skolen i dag, men jeg husker tydeligi, al jeg dengang havde et meget positivt indtryk af mine lærere, måske med en enkelt undtagelse, og det blev jeg først rigtig klar over, da jeg havde forladt skolen. (... ) Det var 50'emes skole jeg gik i, og skolen har som alt andet i samfundet ændret sig meget i løbet af fyrre år; det gælder lærerne, eleverne og lederne, det gælder undervisningen og "ddanneisens indhold, og det gælder synet p" skolen. Skolen i dag er også en god skole, som ville have været lige så utænkelig i 50'eme, som 50'emes skole ville være det i dag - og det er der såmænd ingen grund til at græde over«

9 Mange steder i skøn- og memoirelitteraturen dukker enkeltstående, lysende lærere op. Den senere biskop Johannes Johansen, der bestemt ikke husker sin gymnasietid med glæde - særligt ikke den lektor, som nok er baggrunden for Skou-Hansens fiktive person - kan om adjunkt, senere rektor, dr.phil. Per Krarup skrive: "For mit vedkommende var det absolutte lyspunkt i de tre sorte år adjunkt Per Krarup, den lærdeste og mest menneskelige af hele bundtet, som gjorde de tre år udholdelige, en ypperlig græsklære!: (... ) Når klassen havde noget atfejre, åd vi på biblioteket kager, hentetfra den lokale konditor i Mejlgade. Han tillod sig mere end andre og havde carte blanche hos rektor, mærkeligt nok«. 21 Også for førnævnte Henning Jensen var der lys i mørket: "En solfyldt augustmorgen i starten af2.g slentrede en ung, lyshåret mand med hljnefaldende kartoifeltud uventet ind i klassen, smed sin taske på katederet og spurgte, om vi kendte Klaus Rijbjerg! Bøøhh! - selvfølgelig gjorde vi ikke det. Vi anede knap Ilok, at der var skrevet noget på dansk siden Kingo og Brorson. Uden at vente på svar flåede han en bog frem og læste det saftigste og mest provokerende nutidsdigt, vi nogensinde havde hort. Da han varfærdig, så han smilende ud over den måbeilde, giftigt/arvede cocktail af borgerlig dobbeltmoral og religiøst vanvid, der befolkede pultene, og præsenterede sig som K. B. Bendtsell, vores nye cand.mag. i dansk. Vi var reddet/«22 Den i mange forskellige sammenhænge (f.eks. hos Klaus Rifbjerg) beskrevne, nyligt afdøde lektor ved Vestre Borgerdydskole, Paul Lier, hørte givetvis til en af disse lysende lærere, som virkelig gjorde indtryk, om end det nok ikke er tilfældigt, at det er højtbegavede tidligere elever, der mindes ham. Professor Per 0hrgaard siger dog om ham, at»skønt han selvfølgelig var»de dygtiges lærer«, var han ikke den, der tillod, at de andre blev tabt«." l det fortrinlige essay, hvorfra citatet er hentet, får man en nuanceret skildring af den fremragende lærer fra, hvad jeg vil kalde»mellemtiden«, tiden mellem Scherfigs mekaniske terpere og nutidens nødvendigvis stærkt elevorienterede lærere i massegymnasiet: en mand, for hvem faglig kunnen, kvalitetsbevidsthed og pædagogik på elitegymnasiets og tidens præmisser gik op i en højere enhed. F.eks. skriver 0hrgaard:»Paul Lier brød sig ikke om de moderne tendenser til mere samarbejde mellem hjem og skole og storre hensyntagen til elevernes sociale og psykologiske situation. Hvad det sidste angår, sagde han, så har vi da altid taget de hensyn, men det skal eleverne ikke have noget at vide om! Og hvad det frrste angik, så havde han kendt mange elever, som var lykkelige for, at hjem og skole ikke havde noget med hinanden at gøre; så var de friere i skolen. I virkeligheden havde han også forståelse for elevernes situation - det viste sig jo bl.a. i hans indsats for at sende mig til Tyskland. Den måtte blot ikke influere på den tjenstlige opgave, han havde: at lære demfransk«24 53

10 Hans viden var tilsyneladende umådelig, hans engagement i de interesseredes videreudvikling, ja, deres dannelse, tilsvarende. Den sikkerhed på institutionens ret og den \jenstlige, pædagogiske opgaves gennemskuelighed, som nok er den gode lærer efter 1960' erne forment, kom eksemplarisk frem, da Lier ved 0hrgaards 25-års studenterjubilæum motiverede lærernes skål med ordene,»at han i særdeleshed ville skåle med dem,»som ikke kunne fordrage os<<<<. 25 Hvis man skulle finde en fællesnævner for denne type lærere, der huskes som dem, der har skabt frirum i en måske ellers grå eller muligvis endog undertrykkende hverdag, så er det mere deres menneskelige gehalt, deres åbenhed, mere eller mindre bundne varme og fantasiskabende evner end deres faglige kunnen og engagement, der er i fokus, selvom disse to sider vanskeligt kan adskilles. Men det faglige viste sig i så fald ofte i en mindre ortodoks undervisning og et mere frit forhold til pensa og metoder end vanligt. F.eks. sætter den senere professor Povl Bagge fra årene på Frederiksberg Gymnasium før 1920 indirekte sin dansklærer, som brugte mindst et år på gennemgang af Holberg, og som»ikke var hvad man i vore dage kalder»musisk stemt««, i modsætning til historielæreren, som var en»usystematisk, men inspirerende lærer med en bred humanistisk dannelse, også æstetisk. Man glemmer ikke let hans begejstrede gennemgang af de gotiske katedraler i Frankrig«.'6 Korporlig straf, der så rigeligt blev uddelt før 1903, fastholdtes nok ind i det nye århundrede, men i stadig aftagen, og op i 1950'erne formentlig som undtagelsen - f.eks. når en matematiklærer på Frederikshavn Gymnasium som reaktion på en tegnestift på katederstolen smækkede en lussing med ordene:»når man optræder som en mellemskoleelev, honoreres man efter samme status«. Om modstanden herimod vidner en episode på Frederiksberg Gymnasium i 1935, hvor en elev ganske enkelt svarede igen, så læreren tabte brillerne. Årsagen var i øvrigt, at eleven spiste sin madpakke i skolegården I Eleven blev straks bortvist, men på den forulempede lærers foranledning tilgivet efter»en for skolen fuldt tilfredsstillende undskyldning i skolens påhør«.27 Endnu i 1920'erne kunne det dog på samme gymnasium opleves, at»selv den skikkeligste lærer slog på kassen i timen. Men vi kunne ikke fordrage, at gårdinspektøren om vinteren slog os med leverpostej på vanten!«" Når man gennemlæser de mange erindringer, ser man nok en tendens til, at de mere fri fugle som skuespillere, journalister og forfattere er mindre overbærende med deres gymnasietids lærere end senere gymnasielærere, universitetsfolk og andre med en mere specifik embedskarriere. Hvad der er årsag og virkning, er svært at afgøre: søgte den første gruppe af frustration over en gold og død ungdomsuddannelse et mere frit skabende job, eller var der i karakteren allerede i gymnasietiden indbygget et større frihedskrav, end nogen offentlig skole kan tilfredsstille? Og tilsvarende for den anden gruppe. Selvom det kan være en meget farl ig trøst, når lærere hævder, at deres undervisning, som måske ikke vandt elevernes engagement, dog kunne være nyttig og sene- 54

11 re kunne komme dem til gode, må man nu også godt som lærer holde fast ved, at ikke al indflydelse er bevidst, endsige klart påviselig. I en omtale af en af sine universitetslærere siger professor Kristof Glamann:»På omslaget af ordbogen var indprentet en yngling med en klassisk profil, som blæser til en mælkebøttes støvdragere.»je seme il tout vent«, lyder omskriften.»jeg spredes for alle vinde«. Således er ordet. Det flyver omkring og slår rod de mest uvante steder«." Men Glamann endte jo også selv som bl.a. lærer! Og hans for lærere opmuntrende udsagn må derfor holdes i ligevægt af forfatteren Palle Laurings bedømmelse af sin skolegang i midten af 1920'erne:»Lærere, der ikke var blidere ved hinanden, end de var ved os, så vidt man jævnligtfangede det i glimt. Men de var mennesker, ansigter, generte, kantede, originaler Det lod ikke til at more dem. (...) Originaler på godt og ond. Trist at de er borte, og at den nyere lærertype ikke har originalen i kødet? Det kommer an på, her som altid. Den glatte perfektibilitet er aldrig nok i sig selv, ug-manden med det velsmurtefagapparatur Originalen kan være endnu mere værdiløs og skadelig. De to ene fornpdne kvaliteter, der ikke må mangle på katederet: menneskelighed og personlighed. Så er typen det mindre væsentlige«.30 Gymnasielærerens selvforståelse kan fanges f.eks. i en artikel af lektor Henrik Haar fra 1932, hvor der bl.a. står:»med den eensol tethed i lærernes teoretiske og pædagogiske uddannelse, som de senere år har bragt [cand.mag. eksamen efter 1883, pædagogikum efter 1905}, friger en tilsvarende ensartethed i undervisningstimernes forløb i de hfjjere skoler. Fælles de/for er vel dette: lndenjor de af love og anordninger fastlagte rammer s~jger vi lærere, hver efter evne, gennem sammenspil af lærers og elevers selvstændige virksomhed at delagtiggøre børn og unge i bestemte kundskaber og færdigheder og, endnu vigtigere, at indføre dem i en beo stemt åndsfolm, hvis præg skulle være: Klarhed og sammenhæng. (...) Ugens 6 skoledage går med et urværks velgørende og for arbejdet fremmende regelmæssighed. (... ) Mærkes der vel så i skolens daglige liv nedslag af tidens ny tanker om undervisning og opdragelse? Inden for en dansk statsskole vil der jo altid råde en vis konservatisme,for en del begrundet i den tankegang hos dem, der præger skolens liv og arbejde, at formen for skolens virke ikke på langt nær har den betydning som den ånd, hvori der arbejdes, og at det område, hvor de nye og såkaldte nye tanker må virke sig ud, i langt overvejende grad er den tidlige barneskole, medens de højere skolers mål i den grad er fastlagt gennem love og anordninger og beo grundet i hensynet til, hvad samfundet nu engang kræver af dem, der skal arbejde deri, at de, hvis opgave det er at tjene befolkningens interesser, som disse nu engang er formuleret i dens krav til en skole, her må gå lidt sagte med dørene. Men selvfølgelig udnytter vi også de tekniske og pædagogiske hjælpe- 55

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD

Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej. af Jim HD Dit Liv, Dine Rødder, Din Vej af Jim HD Indholdsfortegnelse Kære dagbog...3 22-03-2230...3 23-03-2230...3 29-03-2230...3 01-04-2230...3 02-04-2230...4 04-04-2230...4 2230/05/04...4 28-06-2230...4 07-10-2230...4

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere