NO. 79. FEBRUAR ÅRGANG TEMA. Patientskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NO. 79. FEBRUAR 2006. 14. ÅRGANG TEMA. Patientskoler"

Transkript

1 NO. 79. FEBRUAR ÅRGANG TEMA Patientskoler

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København Ø. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister Foreningen af Kliniske Diætister ISSN ISSN REDAKTØR Jonna REDAKTØR Winther Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Cecilia ANSVARSHAVENDE H. S. Arendal Cecilia H. S. Arendal SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG Nr. ANNONCER marts 2006 (udkommer Nr november april 2006) 2005 (udkommer december 2005) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, Indlæg att: og Diætisten annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. DESIGN, PRODUKTION Tlf.: OG 01 TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND BESTYRELSEN Cecilia FORMAND H. S. Arendal Odensevej Cecilia H. S. 136 Arendal 5800 Odensevej Nyborg 136 Telefon 5800 Nyborg og telefonsvarer tlf.: / NÆSTFORMAND Pia NÆSTFORMAND Houmøller Øster Jette Rytoft Søgade tv 2100 Sanddalvej København 3 Tlf.: Fredericia Tlf.: (privat) Tlf.: / (arb) KASSERER Dorthe Wiuf Nielsen Sjællandsgade KASSERER 45, 3.t.v Dorthe København Wiuf Nielsen N Tlf.: Sjællandsgade , 17 3.t.v København N Tlf.: / (privat) ØVRIGE MEDLEMMER Tlf.: (arb) Heidi Dreist Hybenvej ØVRIGE Næstved MEDLEMMER Tlf.: Heidi 55 Dreist Hybenvej 18 Ginny 4700 Næstved Rhodes Viggo Tlf.: 55 Rothes Vej Charlottenlund Mobil Pia Houmøller Mail: Øster Søgade tv Jette 2100 Rytoft København Ø Sanddalvej Tlf Fredericia Tlf.: Merethe Have Fasanvej 14 Pia 5230 Asferg Odense Nielsen M (Barselorlov Tlf.: /6613 pr. 1. feb 2006) 8940 Jacob Gades Vej 14 Strib 5500 Middelfart Tlf.: Pia Asferg Nielsen Jacob Gades Vej 14 Strib 5500 Middelfart Tlf.: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker Redaktionen forbeholder sig ret til at ikke nødvendigvis redaktionens holdning. redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Læring er for livet Det at stille de rigtige spørgsmål er læring. Det at have svaret givet på forhånd er skoling. Patientskoler er ved at være et af behandlingstilbuddene på langt de fleste sygehuse. Det ses dog heldigvis stadigt, at det opfølges af individuelle samtaler/konsultationer, hvor den enkeltes behov og vaner gennemgås, så individualisterne, dem der ikke er til grupper, også får det rette indlæringsmiljø. Patientskoler er en måde at formidle informationer og måske påbegynde en læringsproces på til en gruppe, der skal leve med en kronisk tilstand. De beskrevne skoler i dette nummer af Diætisten viser, at der gøres op på kliniske data, og at effekten vil kunne måles. Da det ikke er hårde data alene, der gør en forskel, men også en fundering af de vaner, man som patient skal tilegne sig som mest hensigtsmæssige, er det altafgørende, at det er fagligt opdaterede og kvalificerede undervisere. Undervisere, som planlægger forløbene i professionelle teamworks, hvor diætisterne naturligvis indgår. En anden mulighed kan være patient til patient undervisning, hvilket er drøftet intenst i Sundhedsstyrelsens udvalg for kroniske patientforløb. En mulighed, som Patientforeningerne ser med opmærksomhed på idet tiltaget er godt, så længe det ikke erstatter den fagligt kompetente vejledning. Patientskolerne i Danmark, men også i resten af verden, er et forholdsvis nyt begreb, og de har endnu ikke helt fået lægernes bevågenhed, som et redskab til at håndtere den massive mængde af mennesker, der i fremtiden vil kræve behandling for snart sagt alt. Diætister i dag har en god pædagogisk fundering, og rigtigt mange af os opgraderer løbende til nye niveauer, for at kunne imødekomme behovene. Man siger, at læring er en evig søgen efter det individuelle svar og en evig øvelse i at stille de rigtige spørgsmål både for underviser/behandler og elev/patient. Den gode Søren Kierkegaards læresætning om kunsten at hjælpe har ligget til grund for opbygningen af læringsmiljøer, netop fordi det, at forstå patientens situation er så vigtigt, for at både patient og rådgiver kan stille de rigtige spørgsmål. Uanset hvilken vejledningsform der vælges, er det utroligt vigtigt, at det foretages i samarbejde mellem professionelle faggrupper, således at patienten innoveres optimalt. Dette vil kræve efteruddannelse, kvalitetssikring og supervision, der også fremover har bestyrelsens bevågenhed. Med ønsket om udvikling og læring for alle i den kolde tid. Cecilia Arendal

3 Indhold TEMA Patientuddannelse patienter kan selv 5 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning 9 Et Revacenter og en klinisk diætist - hvordan hænger det sammen? 15 Osteroposeskolen på Odense Universitets Hospital 18 Rygestop det kan kliniske diætister også! 20 Diabetesskole for type 2 diabetikere 22 Diætistens funktion på lungeskolen 26 ARTIKEL Underernæring på sygehuset og restitution i hjemmet 28 UDEFRA Det Fede Topmøde 32 Side 5 Side 20 Side 32 Side 35 Derfor Mini30 34 INDEFRA FelFo Seminar 35 Bagger Sørensen Fonden 36 NYE UDGIVELSER Bøger modtaget på redaktionen 37 Rodfrugter 38 OS IMELLEM Oplysninger om fagforeningskontingent 37 Tillykke - Tillykke 38 KURSUSKALENDEREN 39

4 til optimal ernæringsterapi Nu i brugervenlig flaske Nutricia har designet en flaske i stedet for vores tetrabrik baseret på undersøgelser af ønsker og behov fra patienter og sundhedspersonale Bedre i brug Bedre udseende Bedre smagsoplevelse mange velsmagende varianter Kontakt din lokale konsulent hos Nutricia på telefon , hvis du er interesseret i at få vareprøver. Jordbær Kakao Mokka Vanille Skovbær Abrikos Nutricia A/S Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Telefon Ordretelefon Ordrefax Ordre Til optimal ernæringsterapi

5 TEMA Af Helene Bech Rosenbrandt, Projektkoordinator, Sundheds- & Patientskolen, Grenaa Sygehus Patientuddannelse patienter kan selv Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus fokuserer på at øge patienters evne til egenomsorg. Patienter underviser andre patienter i at håndtere hverdagen med en kronisk sygdom. Fagpersoner underviser i kost, motion og rygestop samt sygdomsspecifikke patientskoler. Særlige indsatsområder I alle kurser og særligt i kurset Lær at leve med kronisk sygdom er der fokus på at styrke patientens evne til egenomsorg dvs. troen på at kunne selv. Helene Bech Rosenbrandt Projekt Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus er et 2-årigt projekt. Der er fokus på at integrere sygdomsspecifik med mere generel undervisning. Der undervises både på tværs af sygdomsgrupper og på hold opdelt efter diagnoser. Udover undervisning i traditionelle emner som kost, motion, rygestop og sygdomsspecifikke patientskoler, fokuserer projektet på styrkelse af patienternes egenomsorg og pædagogisk opkvalificering af undervisere tilknyttet Sundheds- & Patientskolen. Projektet er et modelprojekt, og det skal efter projektets afslutning afgøres, om det udviklede koncept skal udbredes til andre sygehuse eller evt. sundhedscentre i den kommende region Midtjylland. Alle kurser evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, og der arbejdes endvidere på at evaluere enkelte af kurserne ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Der er primært tale om en intern evaluering. For at fremme ovenstående er et af indsatsområderne også at tilbyde fagpersoner tilknyttet projektet som undervisere et kursus i pædagogiske metoder, der fremmer patientinvolvering i undervisningen. Patient til patient undervisning Kurset Lær at leve med kronisk sygdom er udviklet af Forskningsenheden for patientuddannelse* ved Stanford Universitet i USA. Kernen i dette kursus er at øge patienternes evne til egenomsorg eller håndtering af hverdagen med en kronisk sygdom. Patienter med forskellige kroniske sygdomme deltager på samme hold. Dette medvirker til, at fokus fjernes fra det sygdomsspecifikke (som der tages hånd om på andre at Sundheds- & Patientskolens kurser) og rettes mod de ting, der er fælles for patienter uanset hvilken kronisk sygdom de har. Det er f.eks. træthed, åndedrætsbesvær, angst for fremtiden, frustration over at være blevet syg, behov for at tilpasse arbejds- og familieliv til et SIDE PATIENTUDDANNELSE - PATIENTER KAN SELV 5 * Stanford Patient Education Research Center

6 TEMA FAKTABOKS Sundhedsskolen tilbydes på tværs af patientgrupper og består af kurser i: Kost (4-6 gange á 2 timers holdundervisning + 1 individuel vejledning) Motion (7-14 gange á 1 times holdundervisning) Rygestop (5 gange á 2 timers holdundervisning) Lær at leve med kronisk sygdom (6 gange á 2 1 /2 times holdundervisning) Patientskolen tilbydes i forhold til sygdomsgrupper og består af: Diabetesskole (sygdomslære og kostkursus) Hjerteskole (sygdomslære, motionskursus og kostkursus) Lungeskole (sygdomslære, motionskursus og kostkursus eller individuel diætistsamtale) Nedergaard, som også underviser på kurset. Kurset er inspireret af elementer fra Lær at leve med kronisk sygdom. På kostkurset tages der således udgangspunkt i deltagernes ønsker til emner, de finder relevante i forhold til at ændre kostvaner. Der arbejdes med, at ændringer i kostvaner tilgodeser patienternes hverdagsliv. Udover traditionelle emner som ernæringslære, energireduktion, fedtkvalitet og kulhydrater, er der fokus på at træne deltagerne i at udarbejde ugentlige handlingsplaner med realistiske (del)mål. liv med kronisk sygdom m.m. De fleste er Dvs. at underviserne på kurset er patien- Diætisterne fortæller, at erfaringer viser, også blevet opfordret til, at ændre på en ter, der selv har en kronisk sygdom. De at man ikke kan ændre en hel masse eller flere livsstilsvaner for at forbedre er uddannet til instruktører og underviser vaner på en gang. Den enkelte deltager sygdommens prognose. efter en struktureret manual. De første til- bestemmer selv, hvad han eller hun vil bagemeldinger fra patienter på kurset er, opnå, og diætisterne fortæller, hvad der er En central del i kurset er udarbejdelse af at det øger troværdigheden, at undervi- ideelt, og hvordan deltagerne kan nå handlingsplaner med realistiske (del)mål serne selv har en kronisk sygdom. Det er deres mål. samt fælles feed back og problemløsning i vigtigt at understrege, at dette kursus skal Hvis en deltager beslutter sig for både at forhold til evt. uindfriede handlingsplaner. ses som et supplement til sygdomsspeci- skære ned på sukker og fedt og begynde Ved at sætte sig mål og nå dem, får pati- fik undervisning. at motionere, er der risiko for, at ingen af SIDE PATIENTUDDANNELSE - PATIENTER KAN SELV 6 enterne små succesoplevelser og dermed troen på, at de kan gøre en forskel. Der undervises efter ligemandsprincippet. Kostkurset Kostkurset er udviklet af diætisterne Kia Valum Rasmussen og Anna-Louise delene lykkes, fordi det bliver for overvældende. Deltagerne skal derfor kun udvælge ét indsatsområde fra gang til gang.

7 Tabel 1. Fordelingen i forhold til alder, diagnoser og kurser Aldersfordeling på henviste patienter Aldersgruppe Antal patienter Fordeling af henviste patienter ift. primære henvisningsdiagnose Diagnose Adipositas Diabetes Hjertesygdom Lungesygdom Andet Antal patienter Antal tilmeldinger til de forskellige hold (ikke alle henviste har valgt hold endnu) Hold Kost Motion Rygestop Lær at leve med kronisk sygdom Antal patienter 40 51* * Delt på to hold (motion I og motion II) Helene Bech Rosenbrandt, 32 år Undervisningsformen er en blanding af oplæg, diskussion og udveksling af gode idéer patienterne i mellem. Én af gangene er holdet på indkøbstur til et lokalt supermarked. Målgruppe Praktiserende læger og sygehus kan henvise diabetes-, hjerte- og lungepatienter samt overvægtige med BMI Patienterne skal endvidere være voksne og bosat på Djursland. Status Projektet startede 1. januar 2005 og tog mod de første patienter i september I slutningen af november rundede skolen de første 100 henvisninger, og ved årets udgang var der henvist 128. Primo december 2005 er der henvist 105 patienter til Sundhedsskolen 62 fra praktiserende læger og 39 fra sygehus samt 5 fra patientskoler. Der er henvist 60 kvinder og 45 mænd. Fordelingen i forhold til alder, diagnoser og kurser er vist i tabel : Cand. scient. Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole : Sundhedskonsulent København Sund By og Folkesundhed København, Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning 2002: Projektlederuddannelse, Implement A/S og Københavns Kommune : Projektkoordinator Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus, Randers Centralsygehus-Grenaa Sygehus SIDE PATIENTUDDANNELSE - PATIENTER KAN SELV 7

8

9 TEMA Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter Af Nana Bro Folmann, cand.scient.san.publ, Ph.d.-studerende, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Ingrid Willaing, Master of Public Health, chefkonsulent, Muusmann Research & Consulting Patientskoler for patienter med kronisk sygdom etableres i stadigt stigende omfang i det danske sundhedsvæsen, og antallet af patienter med kronisk sygdom er stigende (1). Nana Bro Folmann Ingrid Willaing De fleste amter i Danmark har etableret Disse sygdomsområder er højt prioriteret patientskoler inden for et eller flere sygdomsområder. På denne baggrund gen- Sund hele livet (3). i den danske regerings sundhedsprogram nemførte vi for Sundhedsstyrelsens Videnog dokumentationsenhed i en Formålet var på baggrund af en systematisk litteratursøgning at gennemgå den litteraturgennemgang på området til belysning af metoder til at styrke egenomsorg videnskabelige litteratur om metoder og hos disse patienter (2). effekt i relation til patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Det er vigtigt for patienter med kronisk Litteratursøgningen er baseret på systematiske reviews, metaanalyser* samt sygdom i stort omfang selvstændigt at kunne håndtere en ofte livslang sygdom, guidelines, medicinske teknologivurderinger og andet videnskabeligt materiale. og selvstændigt træffe beslutninger ikke alene om daglig behandling og symptomlindring, men også om relevante livsstilsændringer, forebyggelse m.m. Patientundervisning kan defineres som Hvad er en patientskole? undervisning af patienter med en Gennemgangen tager udgangspunkt i litteratur om patientskoler og gruppebase- En præcis definition af begrebet pati- diagnosticeret sygdom. ret patientundervisning for patienter med entskole er vanskelig, idet brugen sygdommene type 2 diabetes, hjertekarsygdom, astma, kronisk obstruktiv lunge- være et dansk fænomen. af ordet patientskole synes at sygdom, muskel- og skeletsygdom inkl. En direkte oversættelse til osteoporose samt psykisk sygdom. engelsk - patient school - * Metaanalyse: Sammenfattende statistisk analyse af tidligere gennemførte undersøgelser. Hvis der er gennemført flere undersøgelser af den samme problemstilling og med samme effektmål, kan resultaterne sammenfattes (4). forekommer ikke i litteraturen, som i stedet fx anvender ord som patient education in groups, educational intervention, self management education og empowerment. Ordet kan forsøges defineret gennem de funktioner og processer, der finder sted i en patientskole: Patientskoler tilbyder struktureret undervisning til patienter og eventuelt pårørende, oftest gruppebaseret, i et planlagt forløb, ofte i umiddelbar tilknytning til at diagnosen er stillet. Patientskoler skaber rammer inden for sundhedsvæsenet, hvor et bredt spektrum af erfaringer, problemer og strategier for problemløsning relateret til en specifik sygdom eller et specifikt symptomkompleks ideelt set kan udveksles mellem underviser og patient og mellem patienter indbyrdes (5). Udviklingen af patientskoler i Danmark har været præget af begreberne livskvalitet og især egenomsorg som et centralt, men udefineret begreb (6). Skolerne som i starten omfattede diabetesskoler og astmaskoler - opstod i 1990 erne som et led i besparelser, hvor for- SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 9

10 TEMA SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 10 målet primært var en reduktion i indlæggelser og indlæggelsestid på sengeafdelinger (6). Principielt kan patientskoler etableres i flere forskellige regi, fx i patientforeninger, kommunale aftenskoler og i primær sundhedssektor, men i Danmark er patientskoler oftest etableret i sygehusregi (5). Der er etableret et meget stort antal patientskoler i det danske sundhedsvæsen, hvor patienter fra mange forskellige sygdomsområder er målgrupper for forskellige interventioner. Litteratursøgningen Litteratursøgningen blev påbegyndt i juni 2004 og afsluttet i midten af oktober Søgningen er foretaget i databaserne Cochrane Library, PubMed, Cinahl, PsycInfo og PEDro. Der er primært søgt efter reviews og metaanalyser. Referencerne er inddelt i to områder; 1) generel litteratur om (fortrinsvis) gruppebaseret patientundervisning og 2) litteratur om (fortrinsvis) gruppebaseret patientundervisning inden for de seks sygdomsområder (type 2 diabetes, hjertekarsygdom, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, muskel- og skeletsygdom inkl. osteoporose samt psykisk sygdom). Litteraturen blev udvalgt på baggrund af følgende kriterier Inklusionskriterier Effektmål skal være beskrevet Interventionerne skal være beskrevet i et eller andet omfang Der skal indgå studier med gruppebaseret undervisning Målgruppen er patienter, herunder både voksne og børn samt eventuelt pårørende Skandinavisk eller engelsksproget litteratur Eksklusionskriterier Litteratur publiceret før 1990 Primærstudier I første omgang havde vi fastsat mere rigide kriterier, men det fremgik hurtigt, at der kun er få reviews, der specifikt undersøger gruppebaseret patientundervisning, og at der sjældent skelnes mellem effekten af henholdsvis individuel og gruppebaseret undervisning eller en kombination af undervisningsformer. Inklusionskriterierne viste sig således at være for vanskelig at opfylde, og vi valgte derfor at fastsætte mindre rigide inklusionskriterier for litteraturen for de seks sygdomsområder. Figur 1 viser resultatet af litteratursøgningen inden for de seks sygdomsområder. Metodeproblemer En række metodeproblemer i den anvendte litteratur gjorde det vanskeligt at identificere dels effekten af patientskoler, dels effektive undervisningsmetoder. Beskrivelsen af intervention og redskaber til måling af effekt er generelt utilstrækkelige, og ofte er det ikke beskrevet, hvad den gruppebaserede patientundervisning sammenlignes med. I nogle reviews er der inkluderet studier, som sammenligner en intervention med såkaldt vanlig praksis, men det er ikke beskrevet, hvilken undervisning vanlig praksis omfatter. Andre studier sammenligner flere typer af interventioner, hvor det kan være svært at vurdere den isolerede effekt af interventionerne. Pædagogisk teori og adfærdsteori anvendes sjældent i udviklingen af interventioner og redskaber til effektmåling, hvilket afspejler en biomedicinsk snarere end en pædagogisk tilgang (7, 8, 9, 10). Det ikke klart hvilken kontekst og hvilke komponenter, der har afgørende indflydelse på effekten af undervisning (11, 12, 13). Derudover måles der overvejende på korttidseffekt (op til seks måneder), og der er meget begrænset viden om langtidseffekten af interventionerne (11,12). Der mangler generelt data om fx bortfald og gennemførelsesprocent. Rekrutteringsmetoder er ofte ikke beskrevet, men metoden til rekruttering af pati- Figur 1: Litteratursøgningen i databaser inden for de seks sygdomsområder. Hits Type 2 diabetes Hjertekarsygdom Astma Cochrane: 283 PubMed: 15 Cinahl: 9 4 reviews 1 MTV 1 guideline 3 artikler af mere generel karakter Cochrane: 168 PubMed: 16 Cinahl: 6 7 reviews 2 rapporter 1 guideline 1 referenceprogram 1 artikel af mere generel karakter Cochrane: 355 PubMed: 262 Cinahl: 40 6 reviews 1 artikel af mere generel karakter

11 enter kan svække generaliserbarheden af resultaterne (12). Betydningen af undervisning i grupper af patienter med samme sygdom sammenlignet med undervisning i grupper af patienter med forskellige kroniske sygdomme er uafklaret. Der mangler generelt data om betydningen af køn, etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund og socioøkonomisk status. Disse data kan have stor betydning for effekten af en intervention (13). Endvidere måles der oftest på en lang række effektmål, hvilket øger sandsynligheden for i hvert fald én positiv effekt (12). Endelig mangler der viden om omkostninger og omkostningseffektivitet i relation til gruppebaseret patientundervisning. Virker patientskoler efter hensigten? Måling af effekt I litteraturen ses stor variation og mange effektmål inden for hvert sygdomsområde KOL Cochrane: 498 PubMed: 37 Cinahl: 13 4 reviews 1 rapport 1 masterafhandling Muskel- og skeletsygdom Cochrane: 83 PubMed: 231 Cinahl: 80 PEDro: 36 8 reviews 1 MTV 4 reviews om osteoporose (figur 2 - side 12). Der er enkelte effektmål, som anvendes inden for alle eller de fleste af sygdomsområderne, fx viden og livskvalitet, men der anvendes forskellige målemetoder. Inden for samme sygdomsområde er målgrupperne ofte meget forskellige i forhold til væsentlige karakteristika. Vi fandt fem gennemgående temaer for effekt i de seks sygdomsområder: Viden, handlekompetence/compliance, psykosociale mål, fysiologiske mål og forbrug af sundhedsydelser. Psykisk sygdom Cochrane: 956 PubMed: 24 Cinahl: 61 PsycInfo: 0 4 reviews 2 artikler af mere generel karakter Effekt af undervisning inden for de seks sygdomsområder På vidensniveauet fandt vi generelt en positiv effekt af undervisning, men øget viden alene fører ikke nødvendigvis til adfærdsændringer. For handlekompetence/compliance fandtes en forbedring ved undervisning af patienter med diabetes og KOL, mens der ikke var en entydig forbedring i handlekompetence efter undervisning ved hjertekarsygdom, astma, muskel- og skeletsygdom og psykisk sygdom. Effekten på psykosociale mål som angst, livskvalitet og depression var ikke entydig for nogen af de seks sygdomsområder. Der ses en positiv effekt på fysiologiske mål som glykæmisk kontrol ved diabetes samt blodtryk, blodets kolesterolniveau, dødelighed og sygelighed ved hjertekarsygdom. Effekten var dog i de fleste sammenhænge kortvarig, og der ses meget sjældent eksempler på opfølgende målinger mere end seks måneder efter undervisningsforløbets afslutning. I rapporten er resultater for hvert sygdomsområde detaljeret beskrevet (2). Effektive undervisningsmetoder Det er optimalt at anvende en kombination af metoder, hvori der indgår formidling af viden om sygdom og behandling, træning i praktiske/tekniske færdigheder samt interaktiv undervisning med patientinvolvering og komponenter til optimering af patientens evner til problemløsning og mestring. Litteraturen tager ikke stilling til timingen, fx hvilke undervisningsbehov en nydiagnosticeret patient har, og hvilke behov en patient, som har levet med kronisk sygdom gennem længere tid, har. Det er foreslået i litteraturen, at den nydiagnosticerede har særligt brug for vidensformidling for at få en basisviden og opnå tekniske og praktiske færdigheder, mens den mere erfarne patient har behov for udveksling af erfaringer med andre patienter, men der mangler dokumentation på dette område. På baggrund af litteraturgennemgangen har det ikke været muligt at konkludere, hvorvidt gruppebaseret eller individuel patientundervisning er mest effektiv. Det er heller ikke muligt at sammenligne effektivitet, tilfredshed og omkostningseffektivi- SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 11

12 TEMA Figur 2: De meste anvendte effektmål for de undersøgte sygdomsområder Diabetes Hjertekarsygdom Astma/allergi Viden Viden Viden Handlekompetence/ compliance - Self-efficacy - Selvmonitorering af glukose - Kostvaner Handlekompetence/ compliance - Compliance - Fysisk aktivitet - Rygning - Kost - Stress-management - Medicinforbrug Handlekompetence/ compliance - Forbrug af medicin, compliance - Færdigheder vedr. medicinering - Adfærdsændring - Self-efficacy Psykosociale mål - Angst - Depression - Livskvalitet Psykosociale mål - Angst - Depression - Livskvalitet - Tilfredshed - Selvvurderet helbred Psykosociale mål - Livskvalitet - Angst SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 12 Fysiologiske mål - HbA 1c - Lipider - Blodtryk - Vægt - Senkomplikationer tet af gruppebaseret patientundervisning versus fx internetbaserede, interaktive undervisningsmetoder, som i stigende grad etableres for fx rygestop og vægttab. Konklusion Status er, at den eksisterende viden om patientskoler metoder og effekt er meget ufuldstændig. På en række sygdomsområder ses positive effekter af undervisningen, men der mangler sikker dokumentation for en række effektmål. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give anbefalinger om varighed, frekvens eller forløb af undervisning eller Fysiologiske mål - Blodtryk - Kolesterol - Recidiv af hjertekarsygdom - Revaskularisering - Angina pectoris - CABG - Myokardieinfarkt - Død Forbrug af sundhedsydelser - Behandlings-omkostninger - Indlæggelser evidens for, at gruppebaseret undervisning i relation til specifikke effektmål, fx ændring af livsstil, har bedre effekt end individuel undervisning (14, 15). Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give anbefalinger vedrørende underviserkompetencer - herunder erfarne, uddannede patienter som undervisere - eller anbefalinger vedrørende specifikke instrumenter til måling af effekt og evaluering af undervisningsforløb(sundhedsstyrelsen har afprøvet en model, hvor patienter underviser patienter, med i alt 32 kursister i Ribe og Københavns amter (16). Evalueringen har vist positive resultater i relation til patienttilfredshed, men erfaringsgrundlaget Fysiologiske mål - Lungefunktion - Symptomer - Dage med nedsat aktivitet - Skolefravær Forbrug af sundhedsydelser - Skadestuebesøg - Indlæggelser - Akutte lægekonsultationer - Sygedage - Udskrevet medicin Der er således endnu ikke tilstrækkelig dokumentation af god kvalitet til at vurdere effekten af gruppebaseret patientuddannelse hverken generelt eller for de specifikke sygdomsområder, som er undersøgt i denne litteraturgennemgang. Denne konklusion skærpes af det forhold, at der formentlig er publikationsbias, således at fortrinsvis de mest positive resultater er publiceret. Sundhedsøkonomiske perspektiver, herunder effektiviteten af forskellige undervisningsmetoder, er heller ikke afklarede. Der er generelt enighed om, at patientundervisning bør være en naturlig del af til- setting for undervisning. Der er moderat er som nævnt beskedent). budet til patienter med kronisk sygdom.

13 KOL Muskel- og skeletsygdomme Psykisk sygdom (inkl. osteoporose) Viden Viden Viden Handlekompetence/ compliance - Medicinforbrug - Antal og graden af forværringer - Sundhedsadfærd - Self-efficacy Handlekompetence/ compliance - Compliance mht. fysisk træning - Compliance med selvhjælpsmetoder - Medicinforgiftninger Handlekompetence/ compliance - Compliance - Selvkontrol - Kognitiv funktion - Social adfærd - Coping Psykosociale mål - Livskvalitet - Psykisk velvære Psykosociale mål - Livskvalitet - Velvære - Mental funktion - Angst - Depression Psykosociale mål - Tilfredshed (med behandling) - Trivsel - Selvværd - Livskvalitet - Accept af behandling Fysiologiske mål - Lungefunktion - Symptomer - Åndenød - Fysisk kondition, - VO 2 (iltoptagelseshastighed) - Milde anfald over 6 mdr. - Svære anfald over 6 mdr. - Monitorering af symptomer Forbrug af sundhedsydelser - Skadestuebesøg - Indlæggelser pga. astma eller KOL Udviklingen i sygdomsmønstret i Danmark med en kraftig stigning i antallet af personer med kronisk sygdom nødvendiggør gruppebaserede interventioner, idet der ikke vil være ressourcer til systematiske individuelle tilbud med et indhold svarende til et forløb i en patientskole. I de mest succesfulde studier ser gruppebaseret patientundervisning ud til at kunne bidrage til øget egenomsorg og en bedre hverdag med kronisk sygdom. Der er fortsat behov for at gennemføre forskning og evaluering vedrørende gruppebaseret patientundervisning for patienter med kronisk sygdom, idet størstedelen af litteraturen er præget af store meto- Fysiologiske mål - Funktionsevne - Smerteintensitet - Aerob kapacitet - Gang Forbrug af sundhedsydelser - Lægekonsultationer - Medicinforbrug Med udgangspunkt i litteraturen er det muligt at give følgende anbefalinger til fremtidig planlægning, evaluering og forskning i relation til gruppebaseret patientundervisning: Effektmål Det er vigtigt at formulere formålet med undervisningen for at kunne fastlægge relevante effektmål Der skal være få og centrale effektmål Der skal identificeres relevante effektmål og relevant follow-up tid for de enkelte effektmål Det skal vurderes, hvornår det er realistisk og rimeligt at vurdere effekten Fysiologiske mål - Psykopatologi (fx depressive eller psykotiske symptomer) Forbrug af sundhedsydelser - Behandlingsomkostninger - Indlæggelser - Genindlæggelse rede redskaber til måling af effekt Indhold og metode af undervisning Der skal i interventionen overvejende være fokus på patientens rolle i håndtering af sygdommen Der bør i undervisningen indgå formidling af viden, træning i praktiske/tekniske færdigheder og formen bør være interaktiv Der bør gøres brug af pædagogisk ekspertise Evaluering og forskning Det er vigtigt, at beskrive interventionen på en reproducerbar måde SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 13 dologiske begrænsninger. Der skal anvendes relevante og valide- Det er vigtigt, at beskrive den teoreti-

14 TEMA SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 14 ske baggrund for interventionen, herunder den forventede virkningsmekanisme Det er vigtigt, at beskrive rekruttering, gennemførelsesprocent og årsager til frafald Det er vigtigt, at beskrive omkostningseffektivitet og tilfredshed for et givet undervisningskoncept A sammenlignet med et givet undervisningskoncept B Det er vigtigt, at beskrive data i relation til køn, etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund og socioøkonomisk status samt comorbiditet Det er vigtigt, at forsøg med patienter som undervisere følges med stringent evaluering Det er vigtigt, at henvise til detaljeret program, pædagogisk metode, setting m.m. på fx hjemmeside Referencer 1. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Sundhedsstyrelsen, Willaing I, Folmann N, Gisselbæk AB. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. Sundhedsstyrelsen, (http://www.sst.dk/publ/publ2005/ CEMTV/VDE/Patientskoler.pdf). 3. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juul S. Epidemiologi og evidens. København: Munksgaard Danmark, Maunsbach ME. Patientundervisning og patientskoler - idégrundlag og praksis. Ugeskr Læger 2002;164: Ph.d.-afhandling: Hølge-Hazelton B. Diabetes - en skole for livet. Afhandlinger fra Forskerskolen i Livslang Læring. Roskilde Universitetscenter. København, Marks R, Allegrante JP, Lorig K. A review and synthesis of research evidence for self-efficacy-enhancing interventions for reducing chronic disability: Implications for health education pratices. Health Promotion Practice 2005;6: Clark NM, Nothwehr F. Self-management of asthma by adult patients. Patient Educ Couns 1997;32: Sudre P, Jacquement S, Uldry C, Perneger TV. Objectives, methods and content of patient education programmes for adults with asthma: Systematic review of studies published between 1979 and Thorax 1999;54: FitzGerald JM, Turner MO. Delivering asthma education to special high risk groups. Patient Educ Couns 1997;32: Newman S, Steed L, Mulligan K. Selfmanagement interventions for chronic illness. Lancet 2004;364: Bodenheimer T, Lorig K, Holman H, Grumbach K. Patient self-management of chronic disease in primary care. JAMA 2002;288: Cooper H, Booth K, Fear S, Gill G. Chronic disease patient education: Lessons from meta-analyses. Patient Educ Couns 2001;44: Norris S, Engelgau MM, Narayan KMV. Effectiveness of self-management training in type 2 diabetes. Diabetes Care 2001;24: Wilson SR. Individual versus group education: Is one better? Patient Educ Couns 1997;32: Patientuddannelses-programmet. Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning. Sundhedsstyrelsen, Rejselegat til diabetesinteresserede diætister Diabetesforeningens rejselegat kan anvendes til kongres-, kursus- og studierejser. Der kan ikke søges dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller vikarudgifter. Ansøgningsskema skal anvendes og fås ved henvendelse til Diabetesforeningen. Ansøgning og kopi af evt. abstract eller poster skal være Diabetesforeningen i hænde senest den 3. april Ansøgninger, der modtages senere end dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning. Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Att: Gitte Lippert tlf: Ansøgningsskema kan hentes på

15 TEMA Af Hanne Holm Hansen, klinisk diætist & ledende økonoma, Revacenter Esbjerg Et Revacenter og en klinisk diætist hvordan hænger det sammen? At give værdi igen er det revalidering handler om. Landets socialpolitik foreskriver, at der skal være et tilbud om erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til at de borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller integreres ind på arbejdsmarkedet. Vejene hertil har aldrig været mere mangfoldige end nu og denne vej kan gå via den kliniske diætist! noma for vores køkken/kantineafdeling. Afdelingen indeholder 4 selvstændige køkkener, 12 medarbejdere med kostfaglig baggrund og ca. 35 klienter i årsværker med et årligt gennemløb på ca Klienterne afklares ved arbejde indenfor køkkenfaget i forhold til fremtidige erhvervsmuligheder. Der bespises i alt ca personer dagligt i de fire køkkener. Livsstil og arbejdsmarkedet Hanne Holm Hansen Jobbet her på Revacentret må nok kategoriseres som klinisk diætist ud i et uopdyrket felt. Og alligevel er basis for opgaven individuel diætvejledning efter de gængse principper! En del af det samlende beredskab Revacenter Esbjerg, er en del af Ribe Amts samlede beredskab indenfor det sociale område. Hvor det skønnes realistisk, har centret til opgave at bringe personer med begrænsninger i arbejdsevnen (fysisk, psykisk og socialt) tilbage på arbejdsmarkedet. Dette iværksættes gennem individuelle udviklende processer. Denne opgave varetages af ca. 100 medarbejdere med følgende kompetencer: fysioterapeut, psykolog, psykiater, lærere samt tilknyttede læger fra Arbejdsmedicinsk afdeling fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg samt siden 1.aug også af én klinisk diætist! Jeg har igennem 15 år været ansat her på centret som afdelingsleder/ledende øko- Mange klienter lever med en livsstil, der er præget af dårlig ernæring og manglende fysisk aktivitet. Dette øger risikoen for udvikling af helbredsproblemer, nedsætter det selvoplevede helbred og påvirker klienternes erhvervsmæssige og sociale funktionsevne. Psykisk sygdom, livsstilssygdomme med svær overvægt, diabetes, alkoholproblemer, fysiske gener m.m. er sygdomme, der ofte påvirker forløbet på vej til arbejdsmarkedet. Centret har set det som en vigtig opgave at optimere revalideringsforløbet ved at sikre vejledning i disse kostrelaterede problemstillinger. Dette var den direkte årsag til, at jeg søgte ind på Jysk CVU i Århus for efterfølgende at kunne tilbyde assistance på det diætetiske område. Henvisning til klinisk diætist Centret har et årligt gennemløb på ca. 800 klienter. Heraf bliver ca. 600 af klienterne henvist til lægelig og sundhedsmæssig vurdering. Visitationskompetencen og henvisning til klinisk diætist ligger ved overlægerne fra Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Det betyder, at jeg altid har lægeekspertise, som jeg kan kontakte SIDE ET REVACENTER OG EN KLINISK DIÆTIST HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? 15 Socialrådgivere, værkstedspersonale, for drøftelse af sagen m.m.

16 TEMA En henvisning til diætisten er altid arbejds- Spiseforstyrrelse: des, som klinisk diætist, på samme vilkår relateret, dvs. lægen skønner, at såfremt bulimi som tidligere beskrevet. den ernæringsmæssige situation forbedres, ja så er muligheden for tilbagevenden anorexi Fødevareallergi Den fremtidige indsats til arbejdsmarkedet også betydelig forøget. Cøliaki I forhold til den fremtidige indsats tegner Dette bevirker, at diætvejledningen bliver Esophaguscancer refluksproblemer m.m. der sig et billede af særlige sundhedsaf- sat ind i den samlede ramme, der omhandler hele personens livssituation i Den motiverende samtale klaringsforløb før starten på den reelle erhvervsafklaring i et teamarbejde med forhold til: Hvorfor personen er visiteret Alle, der henvises til klinisk diætist, kom- deltagelse af læge, socialrådgiver, psyko- til et revalideringscenter, personlige kom- mer fordi de selv via samtalen med læge- log, fysioterapeut og klinisk diætist. petencer og barrierer i forhold til arbejds- konsulenten kan se det hensigtsmæssige markedet, forsørgelsesgrundlag m.m. heri. Det er min oplevelse, at selv om de Særlige sundhedsafklarende forløb tilret- kommer efter eget ønske, så kommer telagt bestemte målgrupper, hvor Jeg har, via mine mange år på centret, mange til første vejledning med stor skep- ernæringen har en vigtig betydning, er baggrund for at sikre, at processen hos sis og en bekymring om hvad dette nu også under udarbejdelse på centret. diætisten også kobles til muligheder på skal føre til. den arbejdsmæssige front. Et vejlednings- Yderlige oplysninger om centret: SIDE ET REVACENTER OG EN KLINISK DIÆTIST HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? 16 forløb afsluttes derfor altid med en udtalelse, der indgår i den samlede erhvervsmæssige vurdering. Henvisninger til diætetisk vejledning Henvisningerne bestod det første halve års tid mest af svært overvægtige, hvor det var oplagt, at en vægtreduktion ville kunne bedre den helbredsmæssige situation. Efterhånden er henvisningerne blevet mere differentierede og har omfattet: Svær overvægt, med diverse problemstillinger: belastningsproblemer fra ben, knæ og fra kroppen generelt obstipation fjernelse af galdeblære søvnapnø slidgigt glucosaminbehandling ødemer vanddrivende prednisolonbehandling vejrtrækningsbesvær refluksproblemer allergi pga. medicin (depression, skizofreni m.m.) Diabetes type 2 Forhøjet kolesterol Som vejledningsmetode arbejder jeg hovedsagelig med den motiverende samtale. Metoden er god til at afstemme forventninger, sætte fokus på ressourcer i forhold til livsstilsændringer og personens samlede situation i øvrigt. Jeg bruger ca. 1 1 /2 time på den første samtale, for netop at nå vejen rundt om hele personens livssituation og for ikke at skulle forcere noget. Alene det at drøfte hvilken form for vejledning, der er behov for, og hvor tit vi skal mødes, kræver tid og ro i en afslappet atmosfære. Jeg har oplevet flere i vejledning, der gerne vil have tider med korte intervaller. At kunne imødekomme dette, medfører en positiv oplevelse, hvor klienten føler sig set og forstået. Jeg sætter dermed ikke begrænsninger på forløbet fra starten. Udover den individuelle diætvejledning har jeg sundhedsundervisning i ernæring, motion og fordele ved rygestop for en bred del af klientellet. Andre afdelinger Revacenter Esbjerg har endvidere afdelinger i henholdsvis Varde og i Brørup kommuner, der står for afklaringsforløb i disse Faktaboks om lovgrundlag Amtskommunen er i henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 22 og 69 i Lov om Social Service forpligtet til: At bistå kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. At yde rådgivning til borgere og primærkommunerne. Amtskommunen kan i henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 23 ligesom kommunen: Udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter. geografiske områder. Her indgår jeg ligele-

17 Nyhed! Nu er den sikre vej til vægttab blevet endnu bedre Vi har gennem de seneste 25 år kontinuerligt arbejdet med at udvikle seriøse diæt produkter til de danske forbrugere samt hospitaler og diætister. Produkterne er testet nøje, og er i dag brugt i mere end 50 videnskabelige undersøgelser. Vi har valgt at omdøbe de gode kendte varianter til en serie der hedder Nupo Classic, og har samtiddigt udviklet et Start Kit, der indeholder alle vores kendte smagsvarianter i praktiske portionsposer. Start Kittet indeholder også en Nupo shaker samt vort anerkendte kostsystem til vægtvedligeholdelse som vi kalder Briksystemet. Nupo har også udviklet 3 helt nye måltidserstatninger beregnet til vægtkontrol. Den nye produkt serie består af tre lækre barer der fås i forskellige velsmagende varianter, hasselnød, chokolade og karamel. Nupo Barerne har et meget lavt kalorieindhold og samtidigt indeholder de alle de vigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer, som din krop skal have tilført hver eneste dag. Hvis du bruger Nupo Barerne som måltidserstatning kan du kontrollere dit kalorie indtag, og dermed også selv medvirke til at holde vægten. Husk på at når din krop får dækket sit naturlige næringsbehov, øges dit velbefindende i form af mere energi og som oftest også en lettere hverdag. Shakeren sørger for at næringspulveret blandes med vandet så der ikke forekommer klumper. Briksystemet er en guide, hvor du lærer at spise normalt og i korrekte mængder, så du ikke tager på efter Nupo diæten. Den giver samtidigt en række nyttige tips til motion i hverdagen samt en bedre forståelse for hvordan du får indført en sundere livsstil. Vil du som tusindvis af andre følge den sikre vej til vægttab, bør du vælge Nupo til at hjælpe dig. Læs mere om vægttab og vægtvedligeholdelse, eller tilmeld dig gratis til vores vægttabs- og vægtvedligeholdelseskurser på Nupo produceres og markedsføres af Elektronvej 10 - DK 2670 Greve - Tlf:

18 TEMA Osteoporoseskolen på Odense Universitets Hospital Af Berit Knold, Klinisk diætist, Dorthe Nielsen, Sygeplejerske, Cand. Scient. San., Winnie Nielsen, Fysioterapeut, Jesper Ryg, Læge phd. stud., Nis Nissen, Læge phd. Stud., Annette Riis-Madsen, Bioanalytiker og Kim Brixen, Overlæge phd. SIDE OSTEOPOROSESKOLEN PÅ ODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL 18 - En randomiseret undersøgelse af effekten af en osteoporoseskole på behandlingscompliance, livskvalitet, knoglemineral-tæthed og faldhyppighed. Berit Knold Overvejelser og baggrund Behovet for undersøgelse og behandling af patienter med osteoporose er stigende bl.a. på grund af ændring i befolkningens alderssammensætning, hvor der bliver flere og flere ældre. Data viser da også at osteoporose er særdeles hyppig i den ældre befolkningsgruppe, idet ca. 17% af 60-årige kvinder og 6% af 60-årige mænd oplever et hoftebrud i deres resterende levetid (1). Osteoporotiske brud medfører desuden reduceret levetid og livskvalitet med kroniske smerter. Således dør ca. 20% af patienterne med collum femoris fraktur i efterforløbet og ca % af patienterne bliver afhængige af andre (1). Det er i undersøgelser vist, at osteoporotiske frakturer kan forbygges ved medicinsk behandling (2,3). Ligesom livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet med henblik på vedligeholdelse af muskler og balance, rygeophør, kostomlægning og forebyggelse af fald også kan reducere risikoen for knoglebrud (4,5,6). Med det in mente har afd. M ved Odense Universitets Hospital et ønske om at forbedre behandlingen af osteoporose og startede derfor i 2002 projektet Osteoporoseskolen. Metode I projektet er der nu inkluderet de planlagte 300 patienter. Inklusionskriterier er kvinder og mænd i alderen år. Deltagerne skal ligeledes være selvhjulpne, og må ikke lide af kognitive forstyrrelser. De skal have fået konstateret osteoporose inden for et år. Specifik medicinsk behandling skal være planlagt eller påbegyndt ved forundersøgelsen. Patienterne blev randomiseret til enten skole eller kontrol gruppe og udfylder en række spørgeskemaer ved start, efter henholdsvis 3, 12 og 24 måneder, som illustreret i figur 1. Ligeledes tilbydes patienterne DEXAscanning ved inklusion og efter 1 og 2 års deltagelse. Undervisningen Undervisningen varetages af et tværfagligt team bestående af læger, fysioterapeuter, sygeplejerske og klinisk diætist. Undervisningen foregår over 4 fortløbende fredage i holdstørrelser på 8-12 deltager. At der er en uge mellem hver undervisningsdag er hensigtsmæssigt af hensyn til læringssituationen og af hensyn til at få afprøvet forskellige redskaber i dagligdagen. De emner, der undervises i, fremgår af skemaet i figur 2. I fysioterapeutens undervisning indgår praktiske øvelser, hvor deltagerne instrueres i forskellige relevante øvelser i balance og muskelstyrke. Kostundervisningen er rettet mod calcium og D-vitamins betydning for knogle mineraliseringen. Dette gælder specielt hvordan den enkelte sikres sufficient dækning, hvilke krav der er til calciumtilskud samt om, at der er andre stoffer i kosten, som påvirker optagelsen af calcium og D-vitamin. De pædagogiske hjælpemidler, som anvendes til at belyse, hvordan kostrådene omsættes til patientens hverdag, er bl.a. ud fra sammensætningen af en dagskost, brug af billedillustration og produkt-

19 Figur 1. Design af projekt Spørgeskema Tid=0 Spørgeskema Tid=3 Tid=12 Tid=24 5. Lillelund HK et al.: Effekt af fysisk Randomisering Kontrol gruppe N=150 træning på knoglemasse hos ældre. Ugeskr Læger 2002;164: Law MR et al.: A meta-analyse of ciga- Deltagere N=300 rette smoking, bone mineral density and risk of hip fracture: recognition of a major effect. BMJ 1997;315: Skole gruppe N= Knogleskørhed og mad. Overheads materiale. Anne Ravn og Mette Borre. Mejeriforeningen og Osteoporoseforeningen. attrapper med hensyn til valg af produkter samt i hvilken mængde. Der anvendes Litteratur: 1. Lauritzen JB et.al.: Changing inciden- 8. Hvas AC, Thesen J: At styrke patientens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter: Empower- bl.a. overheadsmateriale fra Mejeri- ce and residual lifetime risk of com- ment i et medicinsk perspektiv. foreningen (7). mon osteoporosis-related fractures. Ugeskr Læger 2002;164: Osteoporos Int 1993;3: Andersen ML et al.: Empowerment på På hvert hold afsættes en time til at drøf- 2. Mosekilde L et al.: Hormonal replace- dansk. Frederikshavn DAFOLO te, hvordan det er at leve med osteoporo- ment terapy reduces forearm frature 10. Dorthe Nielsen: Deltagelse i osteopo- se, samt de vilkår, forhold og holdninger incidence in recent postmenopausal roseskole Betydning for den enkel- til livet, deltagerne besidder og som kan Women results of the Danish tes daglige livsførelse: Specialeafhand- være med til at holde deltagerne sunde og Osteoporosis Prevention Study. ling september 2005; Det Sundheds- raske. Maturitas 2000;36: videnskabelige fakultet, Den Sund- I forbindelse med undervisningen er vores mål at skabe en åben, tillidsfuld atmosfære blandt undervisere og deltagere. Der benyttes empati, humor, åbenhed og varme. Pædagogisk bygger undervisningen på teorier om empowerment (8,9). Hermed tænkes den proces, der styrker patienten til at mestrer egen situation, således at den enkelte patient får øget kompetence til at medvirke aktivt ved beslutninger og målsætninger om egen behandling i forbindelse med osteoporose (10). Osteoporoseskolen i fremtiden Projektet afsluttes i foråret Hvis undersøgelsen viser, at deltagelsen i osteoporoseskolen har effekt, vil kontrolgruppen blive tilbudt et lignende skoleophold. Ligeledes tilstræbes det, at osteoporoseskolen bliver et standardtilbud til alle patienter med osteoporose på Fyn. 3. Tonino RP, Meunier PJ et al.: 7-year treatment of postmenopausal Osteoporotic Women. J Clin Endocrinol and metabo 2000;85: Michaelsen KF et al.: Ernæringens betydning for forebyggelse af knogleskørhed. København (en rapport fra Ernæringsrådet) Figur 2. Skole skema 1. Fredag Introduktion. Facts om osteoporose Sygeplejerske og fysioterapeut Brud og smerter Fysioterpeut Undersøgelser Sygeplejerske 2. Fredag Balance og styrke øvelser Fysioterapeut Kosten, mineraler og vitaminer Diætist hedsfaglige Kandidatuddannelse; Syddansk Universitet Odense. 3. Fredag Balance og styrke øvelser Fysioterapeut Forebyggelse generelt Sygeplejerske og fysioterapeut At leve med osteoporose Sygeplejerske 4. Fredag Balance og styrke øvelser Fysioterapeut Medicinsk behandling Læge SIDE OSTEOPOROSESKOLEN PÅ ODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL 19

20 TEMA Af Majken Kongstad, klinisk diætist, rygestoprådgiver, Middelfart Sygehus og privatparktiserende Rygestop det kan kliniske diætister også! SIDE RYGESTOP DET KAN KLINISKE DIÆTISTER OGSÅ! 20 I 2000 blev jeg opfordret til at uddanne mig til rygestoprådgiver- umiddelbart syntes jeg ikke, det havde så meget at gøre med mit job. Men jeg ændrede hurtigt mening. Jeg blev grebet af, hvordan man kunne overføre de værktøjer man lærer på rygestopkurser til hverdagen som klinisk diætist. vationsværktøjer som bruges under en diætvejledning. For mig at se, er der paralleller i den måde mange mennesker ryger på, og hvordan mange bruger mad. Mange mennesker bruger mad eller røg som trøst/afledning/nedsættelse af stress. Majken Kongstad Al tobak indeholder nikotin, og nikotin virker både stimulerende og dæmpende på temperament og følelser. Bl.a. har At være klinisk diætist og rygestoprådgiver samtidig er efter min mening en rigtig der virker som et belønningssystem i rygerne et øget dopaminniveau i blodet, god konstellation. Mange rygere har svært ved at stoppe pga. risiko for vægtøgning. Som klinisk diætist har man kvalifikationerne til at vejlede rygestopperen i, hvordan denne kan ændre på sin kost uden det bliver for restriktivt samt lave diætplaner, der er tilpasset den enkelte, hvis dette er nødvendigt. Derudover kan vi give kostvejledning på et professionelt sundhedsfagligt plan. Når man som klinisk diætist uddannes til rygestoprådgiver, opdager man hurtigt, at det er de samme moti- kroppen. Nikotin påvirker både direkte og indirekte afgivelsen af dopamin. Allerede ved første samtale med rygestopperen er det ofte de samme spørgsmål og teknikker, der bruges som i diætvejledning. De personer som fra begyndelsen er bekymrede for vægtøgning optager jeg en kostanamnese på. Kostanamnesen vurderes og drøftes med rygestopperen. Hvis kostanamnesen afdækker områder, hvor rygestopperen med lethed kan ændre uhensigtsmæssige vaner, foreslår jeg rygestopperen at ændre disse områder inden opstart af rygestoppet. Værktøjer Her et par eksempler på hvilke værktøjer, der ligner hinanden i arbejdet med rygestop og i diætvejledning:

Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning

Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning Ingrid Willaing PATIENTUNDERVISNING 1251 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning Patienter har krav på god information om deres sygdom, og man har længe arbejdet med udvikling af patientundervisning.

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter 2005 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Grenaa-modellen for kronikeromsorg

Grenaa-modellen for kronikeromsorg 19 Grenaa-modellen for kronikeromsorg Helene Bech Rosenbrandt Grenaa-modellen er et spændende bud på indholdet i fremtidens sundhedscentre og på samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus. En

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Lær at tackle job og sygdom

Lær at tackle job og sygdom Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom

Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom Telefon: 4322 2222 KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2006 Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom - en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+

Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+ Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+ Det har givet mig selvtillid i og med at min vægt er gået ned. Det har også givet mig troen på, at der er

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere