NO. 79. FEBRUAR ÅRGANG TEMA. Patientskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NO. 79. FEBRUAR 2006. 14. ÅRGANG TEMA. Patientskoler"

Transkript

1 NO. 79. FEBRUAR ÅRGANG TEMA Patientskoler

2 Foreningen af Kliniske Diætister SEKRETARIAT Foreningen af Kliniske Diætister Emdrupvej 28A 2100 København Ø. Tlf.: Mandag - torsdag kl Fredag kl UDGIVER UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister Foreningen af Kliniske Diætister ISSN ISSN REDAKTØR Jonna REDAKTØR Winther Jonna Winther ANSVARSHAVENDE Cecilia ANSVARSHAVENDE H. S. Arendal Cecilia H. S. Arendal SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG Nr. ANNONCER marts 2006 (udkommer Nr november april 2006) 2005 (udkommer december 2005) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, Indlæg att: og Diætisten annoncer sendes til sekretariatet, att: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. DESIGN, PRODUKTION Tlf.: OG 01 TRYK AD-Work. Tlf.: BESTYRELSEN FORMAND BESTYRELSEN Cecilia FORMAND H. S. Arendal Odensevej Cecilia H. S. 136 Arendal 5800 Odensevej Nyborg 136 Telefon 5800 Nyborg og telefonsvarer tlf.: / NÆSTFORMAND Pia NÆSTFORMAND Houmøller Øster Jette Rytoft Søgade tv 2100 Sanddalvej København 3 Tlf.: Fredericia Tlf.: (privat) Tlf.: / (arb) KASSERER Dorthe Wiuf Nielsen Sjællandsgade KASSERER 45, 3.t.v Dorthe København Wiuf Nielsen N Tlf.: Sjællandsgade , 17 3.t.v København N Tlf.: / (privat) ØVRIGE MEDLEMMER Tlf.: (arb) Heidi Dreist Hybenvej ØVRIGE Næstved MEDLEMMER Tlf.: Heidi 55 Dreist Hybenvej 18 Ginny 4700 Næstved Rhodes Viggo Tlf.: 55 Rothes Vej Charlottenlund Mobil Pia Houmøller Mail: Øster Søgade tv Jette 2100 Rytoft København Ø Sanddalvej Tlf Fredericia Tlf.: Merethe Have Fasanvej 14 Pia 5230 Asferg Odense Nielsen M (Barselorlov Tlf.: /6613 pr. 1. feb 2006) 8940 Jacob Gades Vej 14 Strib 5500 Middelfart Tlf.: Pia Asferg Nielsen Jacob Gades Vej 14 Strib 5500 Middelfart Tlf.: Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker Redaktionen forbeholder sig ret til at ikke nødvendigvis redaktionens holdning. redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Læring er for livet Det at stille de rigtige spørgsmål er læring. Det at have svaret givet på forhånd er skoling. Patientskoler er ved at være et af behandlingstilbuddene på langt de fleste sygehuse. Det ses dog heldigvis stadigt, at det opfølges af individuelle samtaler/konsultationer, hvor den enkeltes behov og vaner gennemgås, så individualisterne, dem der ikke er til grupper, også får det rette indlæringsmiljø. Patientskoler er en måde at formidle informationer og måske påbegynde en læringsproces på til en gruppe, der skal leve med en kronisk tilstand. De beskrevne skoler i dette nummer af Diætisten viser, at der gøres op på kliniske data, og at effekten vil kunne måles. Da det ikke er hårde data alene, der gør en forskel, men også en fundering af de vaner, man som patient skal tilegne sig som mest hensigtsmæssige, er det altafgørende, at det er fagligt opdaterede og kvalificerede undervisere. Undervisere, som planlægger forløbene i professionelle teamworks, hvor diætisterne naturligvis indgår. En anden mulighed kan være patient til patient undervisning, hvilket er drøftet intenst i Sundhedsstyrelsens udvalg for kroniske patientforløb. En mulighed, som Patientforeningerne ser med opmærksomhed på idet tiltaget er godt, så længe det ikke erstatter den fagligt kompetente vejledning. Patientskolerne i Danmark, men også i resten af verden, er et forholdsvis nyt begreb, og de har endnu ikke helt fået lægernes bevågenhed, som et redskab til at håndtere den massive mængde af mennesker, der i fremtiden vil kræve behandling for snart sagt alt. Diætister i dag har en god pædagogisk fundering, og rigtigt mange af os opgraderer løbende til nye niveauer, for at kunne imødekomme behovene. Man siger, at læring er en evig søgen efter det individuelle svar og en evig øvelse i at stille de rigtige spørgsmål både for underviser/behandler og elev/patient. Den gode Søren Kierkegaards læresætning om kunsten at hjælpe har ligget til grund for opbygningen af læringsmiljøer, netop fordi det, at forstå patientens situation er så vigtigt, for at både patient og rådgiver kan stille de rigtige spørgsmål. Uanset hvilken vejledningsform der vælges, er det utroligt vigtigt, at det foretages i samarbejde mellem professionelle faggrupper, således at patienten innoveres optimalt. Dette vil kræve efteruddannelse, kvalitetssikring og supervision, der også fremover har bestyrelsens bevågenhed. Med ønsket om udvikling og læring for alle i den kolde tid. Cecilia Arendal

3 Indhold TEMA Patientuddannelse patienter kan selv 5 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning 9 Et Revacenter og en klinisk diætist - hvordan hænger det sammen? 15 Osteroposeskolen på Odense Universitets Hospital 18 Rygestop det kan kliniske diætister også! 20 Diabetesskole for type 2 diabetikere 22 Diætistens funktion på lungeskolen 26 ARTIKEL Underernæring på sygehuset og restitution i hjemmet 28 UDEFRA Det Fede Topmøde 32 Side 5 Side 20 Side 32 Side 35 Derfor Mini30 34 INDEFRA FelFo Seminar 35 Bagger Sørensen Fonden 36 NYE UDGIVELSER Bøger modtaget på redaktionen 37 Rodfrugter 38 OS IMELLEM Oplysninger om fagforeningskontingent 37 Tillykke - Tillykke 38 KURSUSKALENDEREN 39

4 til optimal ernæringsterapi Nu i brugervenlig flaske Nutricia har designet en flaske i stedet for vores tetrabrik baseret på undersøgelser af ønsker og behov fra patienter og sundhedspersonale Bedre i brug Bedre udseende Bedre smagsoplevelse mange velsmagende varianter Kontakt din lokale konsulent hos Nutricia på telefon , hvis du er interesseret i at få vareprøver. Jordbær Kakao Mokka Vanille Skovbær Abrikos Nutricia A/S Rørmosevej 2 A 3450 Allerød Telefon Ordretelefon Ordrefax Ordre Til optimal ernæringsterapi

5 TEMA Af Helene Bech Rosenbrandt, Projektkoordinator, Sundheds- & Patientskolen, Grenaa Sygehus Patientuddannelse patienter kan selv Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus fokuserer på at øge patienters evne til egenomsorg. Patienter underviser andre patienter i at håndtere hverdagen med en kronisk sygdom. Fagpersoner underviser i kost, motion og rygestop samt sygdomsspecifikke patientskoler. Særlige indsatsområder I alle kurser og særligt i kurset Lær at leve med kronisk sygdom er der fokus på at styrke patientens evne til egenomsorg dvs. troen på at kunne selv. Helene Bech Rosenbrandt Projekt Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus er et 2-årigt projekt. Der er fokus på at integrere sygdomsspecifik med mere generel undervisning. Der undervises både på tværs af sygdomsgrupper og på hold opdelt efter diagnoser. Udover undervisning i traditionelle emner som kost, motion, rygestop og sygdomsspecifikke patientskoler, fokuserer projektet på styrkelse af patienternes egenomsorg og pædagogisk opkvalificering af undervisere tilknyttet Sundheds- & Patientskolen. Projektet er et modelprojekt, og det skal efter projektets afslutning afgøres, om det udviklede koncept skal udbredes til andre sygehuse eller evt. sundhedscentre i den kommende region Midtjylland. Alle kurser evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, og der arbejdes endvidere på at evaluere enkelte af kurserne ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Der er primært tale om en intern evaluering. For at fremme ovenstående er et af indsatsområderne også at tilbyde fagpersoner tilknyttet projektet som undervisere et kursus i pædagogiske metoder, der fremmer patientinvolvering i undervisningen. Patient til patient undervisning Kurset Lær at leve med kronisk sygdom er udviklet af Forskningsenheden for patientuddannelse* ved Stanford Universitet i USA. Kernen i dette kursus er at øge patienternes evne til egenomsorg eller håndtering af hverdagen med en kronisk sygdom. Patienter med forskellige kroniske sygdomme deltager på samme hold. Dette medvirker til, at fokus fjernes fra det sygdomsspecifikke (som der tages hånd om på andre at Sundheds- & Patientskolens kurser) og rettes mod de ting, der er fælles for patienter uanset hvilken kronisk sygdom de har. Det er f.eks. træthed, åndedrætsbesvær, angst for fremtiden, frustration over at være blevet syg, behov for at tilpasse arbejds- og familieliv til et SIDE PATIENTUDDANNELSE - PATIENTER KAN SELV 5 * Stanford Patient Education Research Center

6 TEMA FAKTABOKS Sundhedsskolen tilbydes på tværs af patientgrupper og består af kurser i: Kost (4-6 gange á 2 timers holdundervisning + 1 individuel vejledning) Motion (7-14 gange á 1 times holdundervisning) Rygestop (5 gange á 2 timers holdundervisning) Lær at leve med kronisk sygdom (6 gange á 2 1 /2 times holdundervisning) Patientskolen tilbydes i forhold til sygdomsgrupper og består af: Diabetesskole (sygdomslære og kostkursus) Hjerteskole (sygdomslære, motionskursus og kostkursus) Lungeskole (sygdomslære, motionskursus og kostkursus eller individuel diætistsamtale) Nedergaard, som også underviser på kurset. Kurset er inspireret af elementer fra Lær at leve med kronisk sygdom. På kostkurset tages der således udgangspunkt i deltagernes ønsker til emner, de finder relevante i forhold til at ændre kostvaner. Der arbejdes med, at ændringer i kostvaner tilgodeser patienternes hverdagsliv. Udover traditionelle emner som ernæringslære, energireduktion, fedtkvalitet og kulhydrater, er der fokus på at træne deltagerne i at udarbejde ugentlige handlingsplaner med realistiske (del)mål. liv med kronisk sygdom m.m. De fleste er Dvs. at underviserne på kurset er patien- Diætisterne fortæller, at erfaringer viser, også blevet opfordret til, at ændre på en ter, der selv har en kronisk sygdom. De at man ikke kan ændre en hel masse eller flere livsstilsvaner for at forbedre er uddannet til instruktører og underviser vaner på en gang. Den enkelte deltager sygdommens prognose. efter en struktureret manual. De første til- bestemmer selv, hvad han eller hun vil bagemeldinger fra patienter på kurset er, opnå, og diætisterne fortæller, hvad der er En central del i kurset er udarbejdelse af at det øger troværdigheden, at undervi- ideelt, og hvordan deltagerne kan nå handlingsplaner med realistiske (del)mål serne selv har en kronisk sygdom. Det er deres mål. samt fælles feed back og problemløsning i vigtigt at understrege, at dette kursus skal Hvis en deltager beslutter sig for både at forhold til evt. uindfriede handlingsplaner. ses som et supplement til sygdomsspeci- skære ned på sukker og fedt og begynde Ved at sætte sig mål og nå dem, får pati- fik undervisning. at motionere, er der risiko for, at ingen af SIDE PATIENTUDDANNELSE - PATIENTER KAN SELV 6 enterne små succesoplevelser og dermed troen på, at de kan gøre en forskel. Der undervises efter ligemandsprincippet. Kostkurset Kostkurset er udviklet af diætisterne Kia Valum Rasmussen og Anna-Louise delene lykkes, fordi det bliver for overvældende. Deltagerne skal derfor kun udvælge ét indsatsområde fra gang til gang.

7 Tabel 1. Fordelingen i forhold til alder, diagnoser og kurser Aldersfordeling på henviste patienter Aldersgruppe Antal patienter Fordeling af henviste patienter ift. primære henvisningsdiagnose Diagnose Adipositas Diabetes Hjertesygdom Lungesygdom Andet Antal patienter Antal tilmeldinger til de forskellige hold (ikke alle henviste har valgt hold endnu) Hold Kost Motion Rygestop Lær at leve med kronisk sygdom Antal patienter 40 51* * Delt på to hold (motion I og motion II) Helene Bech Rosenbrandt, 32 år Undervisningsformen er en blanding af oplæg, diskussion og udveksling af gode idéer patienterne i mellem. Én af gangene er holdet på indkøbstur til et lokalt supermarked. Målgruppe Praktiserende læger og sygehus kan henvise diabetes-, hjerte- og lungepatienter samt overvægtige med BMI Patienterne skal endvidere være voksne og bosat på Djursland. Status Projektet startede 1. januar 2005 og tog mod de første patienter i september I slutningen af november rundede skolen de første 100 henvisninger, og ved årets udgang var der henvist 128. Primo december 2005 er der henvist 105 patienter til Sundhedsskolen 62 fra praktiserende læger og 39 fra sygehus samt 5 fra patientskoler. Der er henvist 60 kvinder og 45 mænd. Fordelingen i forhold til alder, diagnoser og kurser er vist i tabel : Cand. scient. Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole : Sundhedskonsulent København Sund By og Folkesundhed København, Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning 2002: Projektlederuddannelse, Implement A/S og Københavns Kommune : Projektkoordinator Sundheds- & Patientskolen Grenaa Sygehus, Randers Centralsygehus-Grenaa Sygehus SIDE PATIENTUDDANNELSE - PATIENTER KAN SELV 7

8

9 TEMA Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter Af Nana Bro Folmann, cand.scient.san.publ, Ph.d.-studerende, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Ingrid Willaing, Master of Public Health, chefkonsulent, Muusmann Research & Consulting Patientskoler for patienter med kronisk sygdom etableres i stadigt stigende omfang i det danske sundhedsvæsen, og antallet af patienter med kronisk sygdom er stigende (1). Nana Bro Folmann Ingrid Willaing De fleste amter i Danmark har etableret Disse sygdomsområder er højt prioriteret patientskoler inden for et eller flere sygdomsområder. På denne baggrund gen- Sund hele livet (3). i den danske regerings sundhedsprogram nemførte vi for Sundhedsstyrelsens Videnog dokumentationsenhed i en Formålet var på baggrund af en systematisk litteratursøgning at gennemgå den litteraturgennemgang på området til belysning af metoder til at styrke egenomsorg videnskabelige litteratur om metoder og hos disse patienter (2). effekt i relation til patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Det er vigtigt for patienter med kronisk Litteratursøgningen er baseret på systematiske reviews, metaanalyser* samt sygdom i stort omfang selvstændigt at kunne håndtere en ofte livslang sygdom, guidelines, medicinske teknologivurderinger og andet videnskabeligt materiale. og selvstændigt træffe beslutninger ikke alene om daglig behandling og symptomlindring, men også om relevante livsstilsændringer, forebyggelse m.m. Patientundervisning kan defineres som Hvad er en patientskole? undervisning af patienter med en Gennemgangen tager udgangspunkt i litteratur om patientskoler og gruppebase- En præcis definition af begrebet pati- diagnosticeret sygdom. ret patientundervisning for patienter med entskole er vanskelig, idet brugen sygdommene type 2 diabetes, hjertekarsygdom, astma, kronisk obstruktiv lunge- være et dansk fænomen. af ordet patientskole synes at sygdom, muskel- og skeletsygdom inkl. En direkte oversættelse til osteoporose samt psykisk sygdom. engelsk - patient school - * Metaanalyse: Sammenfattende statistisk analyse af tidligere gennemførte undersøgelser. Hvis der er gennemført flere undersøgelser af den samme problemstilling og med samme effektmål, kan resultaterne sammenfattes (4). forekommer ikke i litteraturen, som i stedet fx anvender ord som patient education in groups, educational intervention, self management education og empowerment. Ordet kan forsøges defineret gennem de funktioner og processer, der finder sted i en patientskole: Patientskoler tilbyder struktureret undervisning til patienter og eventuelt pårørende, oftest gruppebaseret, i et planlagt forløb, ofte i umiddelbar tilknytning til at diagnosen er stillet. Patientskoler skaber rammer inden for sundhedsvæsenet, hvor et bredt spektrum af erfaringer, problemer og strategier for problemløsning relateret til en specifik sygdom eller et specifikt symptomkompleks ideelt set kan udveksles mellem underviser og patient og mellem patienter indbyrdes (5). Udviklingen af patientskoler i Danmark har været præget af begreberne livskvalitet og især egenomsorg som et centralt, men udefineret begreb (6). Skolerne som i starten omfattede diabetesskoler og astmaskoler - opstod i 1990 erne som et led i besparelser, hvor for- SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 9

10 TEMA SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 10 målet primært var en reduktion i indlæggelser og indlæggelsestid på sengeafdelinger (6). Principielt kan patientskoler etableres i flere forskellige regi, fx i patientforeninger, kommunale aftenskoler og i primær sundhedssektor, men i Danmark er patientskoler oftest etableret i sygehusregi (5). Der er etableret et meget stort antal patientskoler i det danske sundhedsvæsen, hvor patienter fra mange forskellige sygdomsområder er målgrupper for forskellige interventioner. Litteratursøgningen Litteratursøgningen blev påbegyndt i juni 2004 og afsluttet i midten af oktober Søgningen er foretaget i databaserne Cochrane Library, PubMed, Cinahl, PsycInfo og PEDro. Der er primært søgt efter reviews og metaanalyser. Referencerne er inddelt i to områder; 1) generel litteratur om (fortrinsvis) gruppebaseret patientundervisning og 2) litteratur om (fortrinsvis) gruppebaseret patientundervisning inden for de seks sygdomsområder (type 2 diabetes, hjertekarsygdom, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, muskel- og skeletsygdom inkl. osteoporose samt psykisk sygdom). Litteraturen blev udvalgt på baggrund af følgende kriterier Inklusionskriterier Effektmål skal være beskrevet Interventionerne skal være beskrevet i et eller andet omfang Der skal indgå studier med gruppebaseret undervisning Målgruppen er patienter, herunder både voksne og børn samt eventuelt pårørende Skandinavisk eller engelsksproget litteratur Eksklusionskriterier Litteratur publiceret før 1990 Primærstudier I første omgang havde vi fastsat mere rigide kriterier, men det fremgik hurtigt, at der kun er få reviews, der specifikt undersøger gruppebaseret patientundervisning, og at der sjældent skelnes mellem effekten af henholdsvis individuel og gruppebaseret undervisning eller en kombination af undervisningsformer. Inklusionskriterierne viste sig således at være for vanskelig at opfylde, og vi valgte derfor at fastsætte mindre rigide inklusionskriterier for litteraturen for de seks sygdomsområder. Figur 1 viser resultatet af litteratursøgningen inden for de seks sygdomsområder. Metodeproblemer En række metodeproblemer i den anvendte litteratur gjorde det vanskeligt at identificere dels effekten af patientskoler, dels effektive undervisningsmetoder. Beskrivelsen af intervention og redskaber til måling af effekt er generelt utilstrækkelige, og ofte er det ikke beskrevet, hvad den gruppebaserede patientundervisning sammenlignes med. I nogle reviews er der inkluderet studier, som sammenligner en intervention med såkaldt vanlig praksis, men det er ikke beskrevet, hvilken undervisning vanlig praksis omfatter. Andre studier sammenligner flere typer af interventioner, hvor det kan være svært at vurdere den isolerede effekt af interventionerne. Pædagogisk teori og adfærdsteori anvendes sjældent i udviklingen af interventioner og redskaber til effektmåling, hvilket afspejler en biomedicinsk snarere end en pædagogisk tilgang (7, 8, 9, 10). Det ikke klart hvilken kontekst og hvilke komponenter, der har afgørende indflydelse på effekten af undervisning (11, 12, 13). Derudover måles der overvejende på korttidseffekt (op til seks måneder), og der er meget begrænset viden om langtidseffekten af interventionerne (11,12). Der mangler generelt data om fx bortfald og gennemførelsesprocent. Rekrutteringsmetoder er ofte ikke beskrevet, men metoden til rekruttering af pati- Figur 1: Litteratursøgningen i databaser inden for de seks sygdomsområder. Hits Type 2 diabetes Hjertekarsygdom Astma Cochrane: 283 PubMed: 15 Cinahl: 9 4 reviews 1 MTV 1 guideline 3 artikler af mere generel karakter Cochrane: 168 PubMed: 16 Cinahl: 6 7 reviews 2 rapporter 1 guideline 1 referenceprogram 1 artikel af mere generel karakter Cochrane: 355 PubMed: 262 Cinahl: 40 6 reviews 1 artikel af mere generel karakter

11 enter kan svække generaliserbarheden af resultaterne (12). Betydningen af undervisning i grupper af patienter med samme sygdom sammenlignet med undervisning i grupper af patienter med forskellige kroniske sygdomme er uafklaret. Der mangler generelt data om betydningen af køn, etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund og socioøkonomisk status. Disse data kan have stor betydning for effekten af en intervention (13). Endvidere måles der oftest på en lang række effektmål, hvilket øger sandsynligheden for i hvert fald én positiv effekt (12). Endelig mangler der viden om omkostninger og omkostningseffektivitet i relation til gruppebaseret patientundervisning. Virker patientskoler efter hensigten? Måling af effekt I litteraturen ses stor variation og mange effektmål inden for hvert sygdomsområde KOL Cochrane: 498 PubMed: 37 Cinahl: 13 4 reviews 1 rapport 1 masterafhandling Muskel- og skeletsygdom Cochrane: 83 PubMed: 231 Cinahl: 80 PEDro: 36 8 reviews 1 MTV 4 reviews om osteoporose (figur 2 - side 12). Der er enkelte effektmål, som anvendes inden for alle eller de fleste af sygdomsområderne, fx viden og livskvalitet, men der anvendes forskellige målemetoder. Inden for samme sygdomsområde er målgrupperne ofte meget forskellige i forhold til væsentlige karakteristika. Vi fandt fem gennemgående temaer for effekt i de seks sygdomsområder: Viden, handlekompetence/compliance, psykosociale mål, fysiologiske mål og forbrug af sundhedsydelser. Psykisk sygdom Cochrane: 956 PubMed: 24 Cinahl: 61 PsycInfo: 0 4 reviews 2 artikler af mere generel karakter Effekt af undervisning inden for de seks sygdomsområder På vidensniveauet fandt vi generelt en positiv effekt af undervisning, men øget viden alene fører ikke nødvendigvis til adfærdsændringer. For handlekompetence/compliance fandtes en forbedring ved undervisning af patienter med diabetes og KOL, mens der ikke var en entydig forbedring i handlekompetence efter undervisning ved hjertekarsygdom, astma, muskel- og skeletsygdom og psykisk sygdom. Effekten på psykosociale mål som angst, livskvalitet og depression var ikke entydig for nogen af de seks sygdomsområder. Der ses en positiv effekt på fysiologiske mål som glykæmisk kontrol ved diabetes samt blodtryk, blodets kolesterolniveau, dødelighed og sygelighed ved hjertekarsygdom. Effekten var dog i de fleste sammenhænge kortvarig, og der ses meget sjældent eksempler på opfølgende målinger mere end seks måneder efter undervisningsforløbets afslutning. I rapporten er resultater for hvert sygdomsområde detaljeret beskrevet (2). Effektive undervisningsmetoder Det er optimalt at anvende en kombination af metoder, hvori der indgår formidling af viden om sygdom og behandling, træning i praktiske/tekniske færdigheder samt interaktiv undervisning med patientinvolvering og komponenter til optimering af patientens evner til problemløsning og mestring. Litteraturen tager ikke stilling til timingen, fx hvilke undervisningsbehov en nydiagnosticeret patient har, og hvilke behov en patient, som har levet med kronisk sygdom gennem længere tid, har. Det er foreslået i litteraturen, at den nydiagnosticerede har særligt brug for vidensformidling for at få en basisviden og opnå tekniske og praktiske færdigheder, mens den mere erfarne patient har behov for udveksling af erfaringer med andre patienter, men der mangler dokumentation på dette område. På baggrund af litteraturgennemgangen har det ikke været muligt at konkludere, hvorvidt gruppebaseret eller individuel patientundervisning er mest effektiv. Det er heller ikke muligt at sammenligne effektivitet, tilfredshed og omkostningseffektivi- SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 11

12 TEMA Figur 2: De meste anvendte effektmål for de undersøgte sygdomsområder Diabetes Hjertekarsygdom Astma/allergi Viden Viden Viden Handlekompetence/ compliance - Self-efficacy - Selvmonitorering af glukose - Kostvaner Handlekompetence/ compliance - Compliance - Fysisk aktivitet - Rygning - Kost - Stress-management - Medicinforbrug Handlekompetence/ compliance - Forbrug af medicin, compliance - Færdigheder vedr. medicinering - Adfærdsændring - Self-efficacy Psykosociale mål - Angst - Depression - Livskvalitet Psykosociale mål - Angst - Depression - Livskvalitet - Tilfredshed - Selvvurderet helbred Psykosociale mål - Livskvalitet - Angst SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 12 Fysiologiske mål - HbA 1c - Lipider - Blodtryk - Vægt - Senkomplikationer tet af gruppebaseret patientundervisning versus fx internetbaserede, interaktive undervisningsmetoder, som i stigende grad etableres for fx rygestop og vægttab. Konklusion Status er, at den eksisterende viden om patientskoler metoder og effekt er meget ufuldstændig. På en række sygdomsområder ses positive effekter af undervisningen, men der mangler sikker dokumentation for en række effektmål. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give anbefalinger om varighed, frekvens eller forløb af undervisning eller Fysiologiske mål - Blodtryk - Kolesterol - Recidiv af hjertekarsygdom - Revaskularisering - Angina pectoris - CABG - Myokardieinfarkt - Død Forbrug af sundhedsydelser - Behandlings-omkostninger - Indlæggelser evidens for, at gruppebaseret undervisning i relation til specifikke effektmål, fx ændring af livsstil, har bedre effekt end individuel undervisning (14, 15). Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give anbefalinger vedrørende underviserkompetencer - herunder erfarne, uddannede patienter som undervisere - eller anbefalinger vedrørende specifikke instrumenter til måling af effekt og evaluering af undervisningsforløb(sundhedsstyrelsen har afprøvet en model, hvor patienter underviser patienter, med i alt 32 kursister i Ribe og Københavns amter (16). Evalueringen har vist positive resultater i relation til patienttilfredshed, men erfaringsgrundlaget Fysiologiske mål - Lungefunktion - Symptomer - Dage med nedsat aktivitet - Skolefravær Forbrug af sundhedsydelser - Skadestuebesøg - Indlæggelser - Akutte lægekonsultationer - Sygedage - Udskrevet medicin Der er således endnu ikke tilstrækkelig dokumentation af god kvalitet til at vurdere effekten af gruppebaseret patientuddannelse hverken generelt eller for de specifikke sygdomsområder, som er undersøgt i denne litteraturgennemgang. Denne konklusion skærpes af det forhold, at der formentlig er publikationsbias, således at fortrinsvis de mest positive resultater er publiceret. Sundhedsøkonomiske perspektiver, herunder effektiviteten af forskellige undervisningsmetoder, er heller ikke afklarede. Der er generelt enighed om, at patientundervisning bør være en naturlig del af til- setting for undervisning. Der er moderat er som nævnt beskedent). budet til patienter med kronisk sygdom.

13 KOL Muskel- og skeletsygdomme Psykisk sygdom (inkl. osteoporose) Viden Viden Viden Handlekompetence/ compliance - Medicinforbrug - Antal og graden af forværringer - Sundhedsadfærd - Self-efficacy Handlekompetence/ compliance - Compliance mht. fysisk træning - Compliance med selvhjælpsmetoder - Medicinforgiftninger Handlekompetence/ compliance - Compliance - Selvkontrol - Kognitiv funktion - Social adfærd - Coping Psykosociale mål - Livskvalitet - Psykisk velvære Psykosociale mål - Livskvalitet - Velvære - Mental funktion - Angst - Depression Psykosociale mål - Tilfredshed (med behandling) - Trivsel - Selvværd - Livskvalitet - Accept af behandling Fysiologiske mål - Lungefunktion - Symptomer - Åndenød - Fysisk kondition, - VO 2 (iltoptagelseshastighed) - Milde anfald over 6 mdr. - Svære anfald over 6 mdr. - Monitorering af symptomer Forbrug af sundhedsydelser - Skadestuebesøg - Indlæggelser pga. astma eller KOL Udviklingen i sygdomsmønstret i Danmark med en kraftig stigning i antallet af personer med kronisk sygdom nødvendiggør gruppebaserede interventioner, idet der ikke vil være ressourcer til systematiske individuelle tilbud med et indhold svarende til et forløb i en patientskole. I de mest succesfulde studier ser gruppebaseret patientundervisning ud til at kunne bidrage til øget egenomsorg og en bedre hverdag med kronisk sygdom. Der er fortsat behov for at gennemføre forskning og evaluering vedrørende gruppebaseret patientundervisning for patienter med kronisk sygdom, idet størstedelen af litteraturen er præget af store meto- Fysiologiske mål - Funktionsevne - Smerteintensitet - Aerob kapacitet - Gang Forbrug af sundhedsydelser - Lægekonsultationer - Medicinforbrug Med udgangspunkt i litteraturen er det muligt at give følgende anbefalinger til fremtidig planlægning, evaluering og forskning i relation til gruppebaseret patientundervisning: Effektmål Det er vigtigt at formulere formålet med undervisningen for at kunne fastlægge relevante effektmål Der skal være få og centrale effektmål Der skal identificeres relevante effektmål og relevant follow-up tid for de enkelte effektmål Det skal vurderes, hvornår det er realistisk og rimeligt at vurdere effekten Fysiologiske mål - Psykopatologi (fx depressive eller psykotiske symptomer) Forbrug af sundhedsydelser - Behandlingsomkostninger - Indlæggelser - Genindlæggelse rede redskaber til måling af effekt Indhold og metode af undervisning Der skal i interventionen overvejende være fokus på patientens rolle i håndtering af sygdommen Der bør i undervisningen indgå formidling af viden, træning i praktiske/tekniske færdigheder og formen bør være interaktiv Der bør gøres brug af pædagogisk ekspertise Evaluering og forskning Det er vigtigt, at beskrive interventionen på en reproducerbar måde SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 13 dologiske begrænsninger. Der skal anvendes relevante og valide- Det er vigtigt, at beskrive den teoreti-

14 TEMA SIDE PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING 14 ske baggrund for interventionen, herunder den forventede virkningsmekanisme Det er vigtigt, at beskrive rekruttering, gennemførelsesprocent og årsager til frafald Det er vigtigt, at beskrive omkostningseffektivitet og tilfredshed for et givet undervisningskoncept A sammenlignet med et givet undervisningskoncept B Det er vigtigt, at beskrive data i relation til køn, etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund og socioøkonomisk status samt comorbiditet Det er vigtigt, at forsøg med patienter som undervisere følges med stringent evaluering Det er vigtigt, at henvise til detaljeret program, pædagogisk metode, setting m.m. på fx hjemmeside Referencer 1. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Sundhedsstyrelsen, Willaing I, Folmann N, Gisselbæk AB. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. Sundhedsstyrelsen, (http://www.sst.dk/publ/publ2005/ CEMTV/VDE/Patientskoler.pdf). 3. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juul S. Epidemiologi og evidens. København: Munksgaard Danmark, Maunsbach ME. Patientundervisning og patientskoler - idégrundlag og praksis. Ugeskr Læger 2002;164: Ph.d.-afhandling: Hølge-Hazelton B. Diabetes - en skole for livet. Afhandlinger fra Forskerskolen i Livslang Læring. Roskilde Universitetscenter. København, Marks R, Allegrante JP, Lorig K. A review and synthesis of research evidence for self-efficacy-enhancing interventions for reducing chronic disability: Implications for health education pratices. Health Promotion Practice 2005;6: Clark NM, Nothwehr F. Self-management of asthma by adult patients. Patient Educ Couns 1997;32: Sudre P, Jacquement S, Uldry C, Perneger TV. Objectives, methods and content of patient education programmes for adults with asthma: Systematic review of studies published between 1979 and Thorax 1999;54: FitzGerald JM, Turner MO. Delivering asthma education to special high risk groups. Patient Educ Couns 1997;32: Newman S, Steed L, Mulligan K. Selfmanagement interventions for chronic illness. Lancet 2004;364: Bodenheimer T, Lorig K, Holman H, Grumbach K. Patient self-management of chronic disease in primary care. JAMA 2002;288: Cooper H, Booth K, Fear S, Gill G. Chronic disease patient education: Lessons from meta-analyses. Patient Educ Couns 2001;44: Norris S, Engelgau MM, Narayan KMV. Effectiveness of self-management training in type 2 diabetes. Diabetes Care 2001;24: Wilson SR. Individual versus group education: Is one better? Patient Educ Couns 1997;32: Patientuddannelses-programmet. Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning. Sundhedsstyrelsen, Rejselegat til diabetesinteresserede diætister Diabetesforeningens rejselegat kan anvendes til kongres-, kursus- og studierejser. Der kan ikke søges dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller vikarudgifter. Ansøgningsskema skal anvendes og fås ved henvendelse til Diabetesforeningen. Ansøgning og kopi af evt. abstract eller poster skal være Diabetesforeningen i hænde senest den 3. april Ansøgninger, der modtages senere end dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning. Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Att: Gitte Lippert tlf: Ansøgningsskema kan hentes på

15 TEMA Af Hanne Holm Hansen, klinisk diætist & ledende økonoma, Revacenter Esbjerg Et Revacenter og en klinisk diætist hvordan hænger det sammen? At give værdi igen er det revalidering handler om. Landets socialpolitik foreskriver, at der skal være et tilbud om erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til at de borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller integreres ind på arbejdsmarkedet. Vejene hertil har aldrig været mere mangfoldige end nu og denne vej kan gå via den kliniske diætist! noma for vores køkken/kantineafdeling. Afdelingen indeholder 4 selvstændige køkkener, 12 medarbejdere med kostfaglig baggrund og ca. 35 klienter i årsværker med et årligt gennemløb på ca Klienterne afklares ved arbejde indenfor køkkenfaget i forhold til fremtidige erhvervsmuligheder. Der bespises i alt ca personer dagligt i de fire køkkener. Livsstil og arbejdsmarkedet Hanne Holm Hansen Jobbet her på Revacentret må nok kategoriseres som klinisk diætist ud i et uopdyrket felt. Og alligevel er basis for opgaven individuel diætvejledning efter de gængse principper! En del af det samlende beredskab Revacenter Esbjerg, er en del af Ribe Amts samlede beredskab indenfor det sociale område. Hvor det skønnes realistisk, har centret til opgave at bringe personer med begrænsninger i arbejdsevnen (fysisk, psykisk og socialt) tilbage på arbejdsmarkedet. Dette iværksættes gennem individuelle udviklende processer. Denne opgave varetages af ca. 100 medarbejdere med følgende kompetencer: fysioterapeut, psykolog, psykiater, lærere samt tilknyttede læger fra Arbejdsmedicinsk afdeling fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg samt siden 1.aug også af én klinisk diætist! Jeg har igennem 15 år været ansat her på centret som afdelingsleder/ledende øko- Mange klienter lever med en livsstil, der er præget af dårlig ernæring og manglende fysisk aktivitet. Dette øger risikoen for udvikling af helbredsproblemer, nedsætter det selvoplevede helbred og påvirker klienternes erhvervsmæssige og sociale funktionsevne. Psykisk sygdom, livsstilssygdomme med svær overvægt, diabetes, alkoholproblemer, fysiske gener m.m. er sygdomme, der ofte påvirker forløbet på vej til arbejdsmarkedet. Centret har set det som en vigtig opgave at optimere revalideringsforløbet ved at sikre vejledning i disse kostrelaterede problemstillinger. Dette var den direkte årsag til, at jeg søgte ind på Jysk CVU i Århus for efterfølgende at kunne tilbyde assistance på det diætetiske område. Henvisning til klinisk diætist Centret har et årligt gennemløb på ca. 800 klienter. Heraf bliver ca. 600 af klienterne henvist til lægelig og sundhedsmæssig vurdering. Visitationskompetencen og henvisning til klinisk diætist ligger ved overlægerne fra Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Det betyder, at jeg altid har lægeekspertise, som jeg kan kontakte SIDE ET REVACENTER OG EN KLINISK DIÆTIST HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? 15 Socialrådgivere, værkstedspersonale, for drøftelse af sagen m.m.

16 TEMA En henvisning til diætisten er altid arbejds- Spiseforstyrrelse: des, som klinisk diætist, på samme vilkår relateret, dvs. lægen skønner, at såfremt bulimi som tidligere beskrevet. den ernæringsmæssige situation forbedres, ja så er muligheden for tilbagevenden anorexi Fødevareallergi Den fremtidige indsats til arbejdsmarkedet også betydelig forøget. Cøliaki I forhold til den fremtidige indsats tegner Dette bevirker, at diætvejledningen bliver Esophaguscancer refluksproblemer m.m. der sig et billede af særlige sundhedsaf- sat ind i den samlede ramme, der omhandler hele personens livssituation i Den motiverende samtale klaringsforløb før starten på den reelle erhvervsafklaring i et teamarbejde med forhold til: Hvorfor personen er visiteret Alle, der henvises til klinisk diætist, kom- deltagelse af læge, socialrådgiver, psyko- til et revalideringscenter, personlige kom- mer fordi de selv via samtalen med læge- log, fysioterapeut og klinisk diætist. petencer og barrierer i forhold til arbejds- konsulenten kan se det hensigtsmæssige markedet, forsørgelsesgrundlag m.m. heri. Det er min oplevelse, at selv om de Særlige sundhedsafklarende forløb tilret- kommer efter eget ønske, så kommer telagt bestemte målgrupper, hvor Jeg har, via mine mange år på centret, mange til første vejledning med stor skep- ernæringen har en vigtig betydning, er baggrund for at sikre, at processen hos sis og en bekymring om hvad dette nu også under udarbejdelse på centret. diætisten også kobles til muligheder på skal føre til. den arbejdsmæssige front. Et vejlednings- Yderlige oplysninger om centret: SIDE ET REVACENTER OG EN KLINISK DIÆTIST HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? 16 forløb afsluttes derfor altid med en udtalelse, der indgår i den samlede erhvervsmæssige vurdering. Henvisninger til diætetisk vejledning Henvisningerne bestod det første halve års tid mest af svært overvægtige, hvor det var oplagt, at en vægtreduktion ville kunne bedre den helbredsmæssige situation. Efterhånden er henvisningerne blevet mere differentierede og har omfattet: Svær overvægt, med diverse problemstillinger: belastningsproblemer fra ben, knæ og fra kroppen generelt obstipation fjernelse af galdeblære søvnapnø slidgigt glucosaminbehandling ødemer vanddrivende prednisolonbehandling vejrtrækningsbesvær refluksproblemer allergi pga. medicin (depression, skizofreni m.m.) Diabetes type 2 Forhøjet kolesterol Som vejledningsmetode arbejder jeg hovedsagelig med den motiverende samtale. Metoden er god til at afstemme forventninger, sætte fokus på ressourcer i forhold til livsstilsændringer og personens samlede situation i øvrigt. Jeg bruger ca. 1 1 /2 time på den første samtale, for netop at nå vejen rundt om hele personens livssituation og for ikke at skulle forcere noget. Alene det at drøfte hvilken form for vejledning, der er behov for, og hvor tit vi skal mødes, kræver tid og ro i en afslappet atmosfære. Jeg har oplevet flere i vejledning, der gerne vil have tider med korte intervaller. At kunne imødekomme dette, medfører en positiv oplevelse, hvor klienten føler sig set og forstået. Jeg sætter dermed ikke begrænsninger på forløbet fra starten. Udover den individuelle diætvejledning har jeg sundhedsundervisning i ernæring, motion og fordele ved rygestop for en bred del af klientellet. Andre afdelinger Revacenter Esbjerg har endvidere afdelinger i henholdsvis Varde og i Brørup kommuner, der står for afklaringsforløb i disse Faktaboks om lovgrundlag Amtskommunen er i henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 22 og 69 i Lov om Social Service forpligtet til: At bistå kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. At yde rådgivning til borgere og primærkommunerne. Amtskommunen kan i henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 23 ligesom kommunen: Udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter. geografiske områder. Her indgår jeg ligele-

17 Nyhed! Nu er den sikre vej til vægttab blevet endnu bedre Vi har gennem de seneste 25 år kontinuerligt arbejdet med at udvikle seriøse diæt produkter til de danske forbrugere samt hospitaler og diætister. Produkterne er testet nøje, og er i dag brugt i mere end 50 videnskabelige undersøgelser. Vi har valgt at omdøbe de gode kendte varianter til en serie der hedder Nupo Classic, og har samtiddigt udviklet et Start Kit, der indeholder alle vores kendte smagsvarianter i praktiske portionsposer. Start Kittet indeholder også en Nupo shaker samt vort anerkendte kostsystem til vægtvedligeholdelse som vi kalder Briksystemet. Nupo har også udviklet 3 helt nye måltidserstatninger beregnet til vægtkontrol. Den nye produkt serie består af tre lækre barer der fås i forskellige velsmagende varianter, hasselnød, chokolade og karamel. Nupo Barerne har et meget lavt kalorieindhold og samtidigt indeholder de alle de vigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer, som din krop skal have tilført hver eneste dag. Hvis du bruger Nupo Barerne som måltidserstatning kan du kontrollere dit kalorie indtag, og dermed også selv medvirke til at holde vægten. Husk på at når din krop får dækket sit naturlige næringsbehov, øges dit velbefindende i form af mere energi og som oftest også en lettere hverdag. Shakeren sørger for at næringspulveret blandes med vandet så der ikke forekommer klumper. Briksystemet er en guide, hvor du lærer at spise normalt og i korrekte mængder, så du ikke tager på efter Nupo diæten. Den giver samtidigt en række nyttige tips til motion i hverdagen samt en bedre forståelse for hvordan du får indført en sundere livsstil. Vil du som tusindvis af andre følge den sikre vej til vægttab, bør du vælge Nupo til at hjælpe dig. Læs mere om vægttab og vægtvedligeholdelse, eller tilmeld dig gratis til vores vægttabs- og vægtvedligeholdelseskurser på Nupo produceres og markedsføres af Elektronvej 10 - DK 2670 Greve - Tlf:

18 TEMA Osteoporoseskolen på Odense Universitets Hospital Af Berit Knold, Klinisk diætist, Dorthe Nielsen, Sygeplejerske, Cand. Scient. San., Winnie Nielsen, Fysioterapeut, Jesper Ryg, Læge phd. stud., Nis Nissen, Læge phd. Stud., Annette Riis-Madsen, Bioanalytiker og Kim Brixen, Overlæge phd. SIDE OSTEOPOROSESKOLEN PÅ ODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL 18 - En randomiseret undersøgelse af effekten af en osteoporoseskole på behandlingscompliance, livskvalitet, knoglemineral-tæthed og faldhyppighed. Berit Knold Overvejelser og baggrund Behovet for undersøgelse og behandling af patienter med osteoporose er stigende bl.a. på grund af ændring i befolkningens alderssammensætning, hvor der bliver flere og flere ældre. Data viser da også at osteoporose er særdeles hyppig i den ældre befolkningsgruppe, idet ca. 17% af 60-årige kvinder og 6% af 60-årige mænd oplever et hoftebrud i deres resterende levetid (1). Osteoporotiske brud medfører desuden reduceret levetid og livskvalitet med kroniske smerter. Således dør ca. 20% af patienterne med collum femoris fraktur i efterforløbet og ca % af patienterne bliver afhængige af andre (1). Det er i undersøgelser vist, at osteoporotiske frakturer kan forbygges ved medicinsk behandling (2,3). Ligesom livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet med henblik på vedligeholdelse af muskler og balance, rygeophør, kostomlægning og forebyggelse af fald også kan reducere risikoen for knoglebrud (4,5,6). Med det in mente har afd. M ved Odense Universitets Hospital et ønske om at forbedre behandlingen af osteoporose og startede derfor i 2002 projektet Osteoporoseskolen. Metode I projektet er der nu inkluderet de planlagte 300 patienter. Inklusionskriterier er kvinder og mænd i alderen år. Deltagerne skal ligeledes være selvhjulpne, og må ikke lide af kognitive forstyrrelser. De skal have fået konstateret osteoporose inden for et år. Specifik medicinsk behandling skal være planlagt eller påbegyndt ved forundersøgelsen. Patienterne blev randomiseret til enten skole eller kontrol gruppe og udfylder en række spørgeskemaer ved start, efter henholdsvis 3, 12 og 24 måneder, som illustreret i figur 1. Ligeledes tilbydes patienterne DEXAscanning ved inklusion og efter 1 og 2 års deltagelse. Undervisningen Undervisningen varetages af et tværfagligt team bestående af læger, fysioterapeuter, sygeplejerske og klinisk diætist. Undervisningen foregår over 4 fortløbende fredage i holdstørrelser på 8-12 deltager. At der er en uge mellem hver undervisningsdag er hensigtsmæssigt af hensyn til læringssituationen og af hensyn til at få afprøvet forskellige redskaber i dagligdagen. De emner, der undervises i, fremgår af skemaet i figur 2. I fysioterapeutens undervisning indgår praktiske øvelser, hvor deltagerne instrueres i forskellige relevante øvelser i balance og muskelstyrke. Kostundervisningen er rettet mod calcium og D-vitamins betydning for knogle mineraliseringen. Dette gælder specielt hvordan den enkelte sikres sufficient dækning, hvilke krav der er til calciumtilskud samt om, at der er andre stoffer i kosten, som påvirker optagelsen af calcium og D-vitamin. De pædagogiske hjælpemidler, som anvendes til at belyse, hvordan kostrådene omsættes til patientens hverdag, er bl.a. ud fra sammensætningen af en dagskost, brug af billedillustration og produkt-

19 Figur 1. Design af projekt Spørgeskema Tid=0 Spørgeskema Tid=3 Tid=12 Tid=24 5. Lillelund HK et al.: Effekt af fysisk Randomisering Kontrol gruppe N=150 træning på knoglemasse hos ældre. Ugeskr Læger 2002;164: Law MR et al.: A meta-analyse of ciga- Deltagere N=300 rette smoking, bone mineral density and risk of hip fracture: recognition of a major effect. BMJ 1997;315: Skole gruppe N= Knogleskørhed og mad. Overheads materiale. Anne Ravn og Mette Borre. Mejeriforeningen og Osteoporoseforeningen. attrapper med hensyn til valg af produkter samt i hvilken mængde. Der anvendes Litteratur: 1. Lauritzen JB et.al.: Changing inciden- 8. Hvas AC, Thesen J: At styrke patientens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter: Empower- bl.a. overheadsmateriale fra Mejeri- ce and residual lifetime risk of com- ment i et medicinsk perspektiv. foreningen (7). mon osteoporosis-related fractures. Ugeskr Læger 2002;164: Osteoporos Int 1993;3: Andersen ML et al.: Empowerment på På hvert hold afsættes en time til at drøf- 2. Mosekilde L et al.: Hormonal replace- dansk. Frederikshavn DAFOLO te, hvordan det er at leve med osteoporo- ment terapy reduces forearm frature 10. Dorthe Nielsen: Deltagelse i osteopo- se, samt de vilkår, forhold og holdninger incidence in recent postmenopausal roseskole Betydning for den enkel- til livet, deltagerne besidder og som kan Women results of the Danish tes daglige livsførelse: Specialeafhand- være med til at holde deltagerne sunde og Osteoporosis Prevention Study. ling september 2005; Det Sundheds- raske. Maturitas 2000;36: videnskabelige fakultet, Den Sund- I forbindelse med undervisningen er vores mål at skabe en åben, tillidsfuld atmosfære blandt undervisere og deltagere. Der benyttes empati, humor, åbenhed og varme. Pædagogisk bygger undervisningen på teorier om empowerment (8,9). Hermed tænkes den proces, der styrker patienten til at mestrer egen situation, således at den enkelte patient får øget kompetence til at medvirke aktivt ved beslutninger og målsætninger om egen behandling i forbindelse med osteoporose (10). Osteoporoseskolen i fremtiden Projektet afsluttes i foråret Hvis undersøgelsen viser, at deltagelsen i osteoporoseskolen har effekt, vil kontrolgruppen blive tilbudt et lignende skoleophold. Ligeledes tilstræbes det, at osteoporoseskolen bliver et standardtilbud til alle patienter med osteoporose på Fyn. 3. Tonino RP, Meunier PJ et al.: 7-year treatment of postmenopausal Osteoporotic Women. J Clin Endocrinol and metabo 2000;85: Michaelsen KF et al.: Ernæringens betydning for forebyggelse af knogleskørhed. København (en rapport fra Ernæringsrådet) Figur 2. Skole skema 1. Fredag Introduktion. Facts om osteoporose Sygeplejerske og fysioterapeut Brud og smerter Fysioterpeut Undersøgelser Sygeplejerske 2. Fredag Balance og styrke øvelser Fysioterapeut Kosten, mineraler og vitaminer Diætist hedsfaglige Kandidatuddannelse; Syddansk Universitet Odense. 3. Fredag Balance og styrke øvelser Fysioterapeut Forebyggelse generelt Sygeplejerske og fysioterapeut At leve med osteoporose Sygeplejerske 4. Fredag Balance og styrke øvelser Fysioterapeut Medicinsk behandling Læge SIDE OSTEOPOROSESKOLEN PÅ ODENSE UNIVERSITETS HOSPITAL 19

20 TEMA Af Majken Kongstad, klinisk diætist, rygestoprådgiver, Middelfart Sygehus og privatparktiserende Rygestop det kan kliniske diætister også! SIDE RYGESTOP DET KAN KLINISKE DIÆTISTER OGSÅ! 20 I 2000 blev jeg opfordret til at uddanne mig til rygestoprådgiver- umiddelbart syntes jeg ikke, det havde så meget at gøre med mit job. Men jeg ændrede hurtigt mening. Jeg blev grebet af, hvordan man kunne overføre de værktøjer man lærer på rygestopkurser til hverdagen som klinisk diætist. vationsværktøjer som bruges under en diætvejledning. For mig at se, er der paralleller i den måde mange mennesker ryger på, og hvordan mange bruger mad. Mange mennesker bruger mad eller røg som trøst/afledning/nedsættelse af stress. Majken Kongstad Al tobak indeholder nikotin, og nikotin virker både stimulerende og dæmpende på temperament og følelser. Bl.a. har At være klinisk diætist og rygestoprådgiver samtidig er efter min mening en rigtig der virker som et belønningssystem i rygerne et øget dopaminniveau i blodet, god konstellation. Mange rygere har svært ved at stoppe pga. risiko for vægtøgning. Som klinisk diætist har man kvalifikationerne til at vejlede rygestopperen i, hvordan denne kan ændre på sin kost uden det bliver for restriktivt samt lave diætplaner, der er tilpasset den enkelte, hvis dette er nødvendigt. Derudover kan vi give kostvejledning på et professionelt sundhedsfagligt plan. Når man som klinisk diætist uddannes til rygestoprådgiver, opdager man hurtigt, at det er de samme moti- kroppen. Nikotin påvirker både direkte og indirekte afgivelsen af dopamin. Allerede ved første samtale med rygestopperen er det ofte de samme spørgsmål og teknikker, der bruges som i diætvejledning. De personer som fra begyndelsen er bekymrede for vægtøgning optager jeg en kostanamnese på. Kostanamnesen vurderes og drøftes med rygestopperen. Hvis kostanamnesen afdækker områder, hvor rygestopperen med lethed kan ændre uhensigtsmæssige vaner, foreslår jeg rygestopperen at ændre disse områder inden opstart af rygestoppet. Værktøjer Her et par eksempler på hvilke værktøjer, der ligner hinanden i arbejdet med rygestop og i diætvejledning:

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter

PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING. en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter PATIENTSKOLER OG GRUPPEBASERET PATIENTUNDERVISNING en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter 2005 Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Sundhedsstyrelsen August 2006 Indholdsfortegnelse FORORD...4 RESUMÉ...5 1 INDLEDNING...8 1.1 BAGGRUND...8 1.2 FORMÅLENE MED KORTLÆGNINGEN OG EVALUERINGEN...11

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere