Oplæg fredag den 31. januar inddragelse af frivilligsektoren som supplement til offentlig velfærd gennem partnerskabsaktiviteter på tværs af

Transkript

1 Oplæg fredag den 31. januar inddragelse af frivilligsektoren som supplement til offentlig velfærd gennem partnerskabsaktiviteter på tværs af traditionelle sektor og professionsgrænser

2 Gennemgang af case med udgangspunkt i den bystrategiske og boligsociale indsats i Vollsmose Tiltænkt som inspiration og ikke som universalløsning

3 Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen HR og Ledelseskonsulent ved ledelsessekretariat i Børn og Ungeforvaltningen Forenings- og fritidskonsulent ved Fritidsafdeling i Børn og Ungeforvaltningen Projektleder ved ledelsessekretariat Kultur & Socialforvaltningen Ledertrainee ved Adecco Danmark a/s (Aarhus afd.) Udviklingskonsulent Hallund a/s (Hjørring afd.) Projektmedarbejder Aalborg Erhvervsråd. Master of Public Management ved Syddansk Universitet Kandidat i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Voksenpædagogisk grunduddannelse ved University College Offentlig controlling uddannelse.. mentorforløb, projektlederuddannelse, talentudvikling og så videre

4 Fremtidens velfærd skabes i fællesskab Det er afgørende, at der bliver sendt tydelige signaler til såvel omverdenen som den kommunale organisation om, at man gerne vil afprøve nyt og udfordre de gængse normer. Erik Nielsen, formand for KL

5 1) Indledende præsentation af Vollsmose 2) Opgaven og samskabelse

6 1) Indledende præsentation af Vollsmose

7 Hele verden i en bydel

8 Voldsmose Wolfs Mose 1964: Vollsmoseplanen Væk med bolignød og slum Økonomisk vækst og stor fremtidsoptimisme

9 1964: Vollsmoseplanen Bolignød og slum fjernes en gang for alle

10 Alt i én løsning Boliger Indkøbsmuligheder Gode busforbindelser Børnehaver Skoler Gymnasium Masser af natur og ingen trafik i området

11 Kurven knækker De store lejligheder i højrenteafdelingerne blev for dyre Stigende arbejdsløshed op gennem 70 erne Hr. og Fru Danmark flytter i parcelhus Intensiveret flygtningestrøm Boligerne fyldes op via visitering Beboersammensætningen skrider

12 Kært barn har mange navne

13 En verden af mangfoldighed Danmark Libanon Somalia Irak Tyrkiet Vietnam Andre

14

15 9.200 beboere, hvoraf 55 % er under 30 år Primær målgruppe i den boligsociale opgave Får ca. 5 % af eksterne opmærksomhed 12 % af beboerne er mellem år

16

17

18 Succes eller fiasko? 15 % af beboerne flytter ud af Vollsmose hvert år. Særligt fra Birkeparken, Bøgeparken og Egeparken og nye flytter ind!

19 Selvforsørgende 1545 Beskæftigelse SU 700 Efterløn 48 Folkepension 541 Dagpenge 290 Kontanthjælp 1142 Førtidspension 1259 Andet 373 Selvforsørgende SU Folkepension Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet I alt 5898

20

21 Organisering Enstrenget organisering Offentligt Privat Partnerskab (OPP) Professionel bestyrelse og ledelse Ressourcer på fast tilknyttede og forpligtende medarbejdere fremfor isolerede projekter og eksterne konsulenter. Hjælp til selvhjælp. Fokus på NPM tilgang og implementering af effektmål

22 Boligorganisationer Kommune Beboere Eksterne Bestyrelsen Vollsmose 2020 Sekretariatschef Uddannelse, beskæftigelse og sundhedsafdelingen Social udvikling, familie og ungeafdelingen Kommunikations- og redaktionsafdelingen Byudvikling og erhvervsafdelingen Boligorganisationer Kommune - Beboere

23 Strategiske rammer Strategisk fokus på børn og unge Kommunikationsstrategi Inddragelsesstrategi

24 Medarbejdernes værdigrundlag Konkrete og tydelige handlinger for og med beboerne i Vollsmose Skabe forandring gennem fællesskaber/partnerskaber i og udenfor Vollsmose Fælles fokus på beboernes egne ressourcer og empowerment (hjælp til selvhjælp)

25 Vollsmose omfatter ca. 900 kommunale medarbejdere.. 6 børnehaver 2 folkeskoler som dækker 40 % af børnene (60 % af børnene går i skole udenfor Vollsmose på en række folke- og privatskoler) 1 ungdomsskole 1 jobcenter Ungdommens uddannelsesvejledning Ældrecenter Socialt værested Børn og unge socialrådgivning.og så videre

26 Eksempelvis Etablering af ungdomsråd Beboerrådgivning Fritidsjobvejledning Årskonference Opgangsfællesskaber tryghed og fællesskab Vollsmose Avis Sundhedshus og sundhedstilbud Kvarterplan og infrastruktur

27 2) Opgaven og samskabelsen med frivillige

28 Hvorfor mere fokus på frivillige? Velfærdsstaten er under pres Færre skal gøre mere for flere og det skal gøres bedre og billigere (Guide til fremtidens velfærdsalliancer ved Mandag Morgen) Udmattet frivillig: Næste år køber jeg en billet til Roskilde festivalen (Politiken, juli 2012)

29 Velfærdsperspektivet Hvis vi skal opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark, kræver det, at vi i kommunerne ser og går nye veje. Fx skal vi nytænke og styrke samskabelsen mellem det offentlige, borgerne selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Det handler om at stræbe efter et velfærdssamfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv og samtidig får ressourcer og lyst til at bidrage til fællesskabet. Velfærd er ikke bare lig de ydelser, der leveres af det offentlige - og særligt kommunerne. Velfærd skabes i fællesskab. Fire ud af ti borgere gerne vil inddrages mere i beslutningerne om deres lokalområde og også er parate til at ofre mere tid på det. Det potentiale skal udnyttes af de nye kommunalbestyrelser, som satte sig i stolene den 1. januar Erik Nielsen, formand for KL

30 Strategiske tilgang Strategisk ledelse har 2 indbyggede forudsætninger og samtidig modsætninger. På den ene side er strategisk ledelse langsigtet planlægning og gennemarbejdet analyse, og på den anden side omfatter strategisk ledelse evnen til at kontinuerlig kortsigtet improvisation i forhold til den aktuelle situation Men er den offentlige sektor klar til at slippe de frivillige kræfter løs på den strategiske udvikling af velfærden?

31 Fælles succes med forskellige udgangspunkter Når den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet skal samarbejde om social forebyggelse, kræver det solid forståelse af hinandens opfattelser af værdi. I det gode samarbejde skal begges interesser gerne kunne mødes i fælles succes. Det kræver tæt dialog når en rettighedsdrevet, en profildrevet og en værdidrevet sektor skal samarbejde. (Guide til fremtidens velfærdsalliancer ved Mandag Morgen)

32

33 DE TRE PRINCIPPER FOR SAMPRODUKTION I BOLIGSOCIAL KONTEKST Redefinér opgaven Organisér og opbyg ressourcer Skab platforme Beboerne/borgerne i det boligsociale har veto ret.. skærpet opmærksomhed på reel inddragelse og fælles værdiskabelse!

34 Formålet er at skabe større livskvalitet for den enkelte. Blandt andet ved at flere borgere kommer i uddannelse og beskæftigelse. Vejen dertil kan være anderledes end den måde vi forestiller os REDEFINÉR OPGAVEN

35 Samproduktion er ikke kun at lægge velfærdsopgaver ud til frivillige. Det er en systematisk investering i at opbygge ressourcer hos andre aktører, så de kan løfte nye opgaver. ORGANISÉR OG OPBYG RESSOURCER

36 Når man påtager sig en rolle som platform for andre aktører, skaber man plads til andre, som har nye tilgange til at løse opgaven. Ved dette greb påtager man sig en væsentlig rolle som videnscenter og aktiv facilitator. SKAB PLATFORME

37 Relevante redskaber Styrker Svagheder Arena for marked Den politiske arena Den sociale arena Muligheder Trusler Arena for arkitektur og æstetik Vollsmose Sekretariatet Arena for produktion Den kulturelle omverden og arena Arena for vision og tro Arena for bevidsthedsd annelse

38 Krav til den enkelte medarbejder i forhold til vores fælles arbejdsmetode, mål og formål. og samskabelsen med frivillige Nyt forslag Nye muligheder Nye viden Andres mening God ide Uforudsete udfordringer

39 Partnerskaber SSP og mange flere

40 Partnerskaber, frivillige og netværksledelse Partnerskabet skal være løftestang for de enkelte parters egne målopfyldelser. Afdække behov, motiver, forudsætninger og de enkelte situation. Rolleafklaring og evnen til give lidt af sig selv. Kombination af gammelkendte ledelsesprincipper og interorganisatorisk netværksledelse. Eksekvering og facilitering. Imødekomme og favne modsatrettede strategier, krydspres og incitamenter. Udvis tillid, skab tillid og bevis tillid. Selekter partnerskaber eksempelvis fælles kultur, fælles mål, fælles udfordring

41 VI MØDES I ØJENHØJDE.. Hvor vi taler med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler.

42 HVIS NYE RESSOURCER SKAL UDNYTTES.. kræver det at der investeres i at få nye aktører på banen. Nogle gange vil investeringen først tjene sig ind efter en årrække. Samproduktion kræver mod til at tænke på tværs og investere i nytænkning

43 Men kan vi det???

44 En uforudset situation og politisk mega pres

45 Her og nu handling Samskabelsen Måske!!!

46 Den generelt største udfordring i det boligsociale arbejde og måske også mellem frivillige og off. sektor Landsbyggefonden har sammen med SFI og RAMBØLL gennemført en landsdækkende evaluering af den boligsociale indsats. En af hovedkonklusionerne er, at den absolut største udfordring i det boligsociale arbejde er manglende samspil og gensidig forståelse med normalsystemet (eksempelvis kommunen).

47 ..realiseret på baggrund af samspil med normalsystemet gennem gensidige partnerskaber og samskabelse

48 Midtvejsevaluering af den boligsociale indsats i Vollsmose Borgere, brugere og samarbejdspartnere oplever, at samarbejdet med Vollsmose Sekretariatet er meningsfyldt og gensidigt berigende - og at Vollsmose Sekretariatet handler hurtigt og støttende. De enkelte indsatser opleves af borgere, brugere og samarbejdspartnere som relevante og nyttige - og anbefales at fortsætte. Flere af indsatserne ønskes kapacitetsmæssigt udvidet. Der udtrykkes skepsis i forhold til en enkelt indsats omkring inddragelse og samarbejde med civilsamfundet og frivillige organisationer, som beboerdemokraterne i boligorganisationerne vurderer mere er et anliggende for afdelingsbestyrelserne. Indsatserne som gennemføres i samarbejde med Vollsmose Sekretariatet vurderes af samarbejdspartnerne at være så relevante og positive, at der er sandsynlighed for at de fleste indsatser vil fortsætte, selvom den boligsociale ekstraordinære indsats ved Vollsmose Sekretariatet på et fremtidigt tidspunkt ophører. Borgere og brugere udtrykker ønske om, at eksempelvis familierådgivningen/-vejledningen gennem en kapacitetsudvidelse omfatter en endnu tidligere indsats. Eksempelvis som supplement til sundhedsplejen. Vollsmose Sekretariatet har en positiv og unik rolle i kommunikationen med borgerne i Vollsmose samt i forhold til borgernes selvforståelse. Eksempelvis med en nuanceret formidling af positive og kritiske forhold i Vollsmose gennem især Vollsmose avisen. Derudover anvendes også øvrige formidlingskanaler. Forskellige borgere og samarbejdspartnere udtrykker, at det kan være vanskeligt for borgere i Vollsmose og offentligheden at skelne mellem Vollsmose Sekretariatet og kommunen. Omvendt opleves netop forskellen mellem Vollsmose Sekretariatet og kommunen som en styrke i indsatserne og i relationen til udsatte borgere. Midtvejsevalueringen anbefaler at sekretariatet arbejder systematisk med at blive mere kendt, så det er tydeligt at Vollsmose Sekretariatet ikke er en kommunal myndighed. Den samlede kvantitative målopfyldelse pr. 1. december 2013 er 88% af målopfyldelseskravene for hele 2013.

49 Selvom vi sammen med frivillige gør det som virker, så Forskningen påpeger, at den boligsociale indsats har større styrke på individ niveau, end på strukturelt niveau

50 Konklusionen