»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser"

Transkript

1 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser Karen M. Lauridsen, lektor, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Karen M. Lauridsen er lektor på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og desuden tilknyttet Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun har gennem en længere periode været henholdsvis dekan og prorektor, men har siden 2005, hvor hun vendte tilbage til instituttet på fuld tid, dels undervist i PR- og kommunikationsfag på engelsk, herunder for en stor dels vedkommende vejledning af bachelor- og kandidatafhandlinger, dels arbejdet med sprogpolitik og læring / læringsstile i forsknings- og udviklingsprojekter. Artiklen beskriver hvorledes Learning Styles Lab (LsLab) og Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet bidrager til at styrke undervisernes vejlederkompetencer og de studerendes muligheder for at få det maksimale ud af den vejledning, som de tilbydes i forbindelse med større opgaver, ikke mindst kandidatafhandling. Introduktion Allerede i vor tidsregnings første århundrede skrev den græske filosof, historiker og forfatter Plutarch, at hjernen ikke er en krukke, der skal fyldes, men en ild der skal tændes. Det passer som fod i hose til vore dages konstruktivistiske tilgang til pædagogik og didaktik. Vores store pædagogiske udfordring er derfor også at nå frem til, hvorledes vi kan tænde denne ild og dermed vække interessen for læring hos Generation Y også kaldet gøgeungerne. 1 Vi ved at de lever med moderne medier, og at de lærer bedst ved at arbejde selv. Og vi skal derfor tilrettelægge vores undervisning på en sådan måde at vi bedst muligt understøtter de studerendes individuelle læring. Dette gælder ikke mindst når vi vejleder deres selvstændige opgaver som fx projekter, bachelor- eller kandidatafhandlinger. Netop vejledningen, hvordan vejlederen udfylder sin rolle, og hvordan de studerende får det størst mulige udbytte af vejledningen, er derfor mere central end nogensinde og et væsentligt fokuspunkt i den universitetspædagogiske debat. På Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) har vi i 2008 fået oprettet et Learning Styles Lab (LsLab), 2 der bl.a. har til formål at arbejde for, at pædagogik og didaktik får en mere fremtrædende placering i alle underviseres bevidsthed end hidtil. Laboratoriet bygger videre på og samler de mere spredte pædagogisk-didaktiske aktiviteter som har fundet sted gennem de seneste år, og en af LsLabs første opgaver har været at tilrettelægge kurser i vejledning ikke blot som en del af adjunktpædagogikum, men som et kursustilbud til alle ASB undervisere. I det følgende vil programmet for vejledningskurserne blive introduceret, ligesom det vil blive beskrevet, hvorledes vi forsøger at klæde de studerende på til at udnytte vejledningen bedst muligt. Eksemplerne er taget fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) og fra LsLabs kurser i

2 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Læringsstile: Den lærende i centrum De udviklings- og forskningsaktiviteter, som LsLab deltager i, såvel som de kurser, laboratoriet afholder, tager med konstruktivismen udgangspunkt i, at den lærende er i centrum. Vidensopbygning anses for at være en individuel assimilations- eller akkommodationsproces som faciliteres i læringsrummet, og underviserens rolle er dermed at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læring, hvad enten denne foregår på større eller mindre hold, i projektgrupper eller mens de studerende arbejder alene. I tilknytning hertil introduceres alle studerende til Dunn & Dunns læringsstilsbegreb (jf. fx Lauridsen, 2006 & 2007), fra efteråret 2008 som en fast bestanddel af 1. semester, ligesom alle undervisere tilbydes disse introduktioner. De studerende får fastlagt deres individuelle læringsstilsprofil ved en online profileringstest (Building Excellence 4 ) og får i tilknytning hertil en omfattende skriftlig feedback med strategier til, hvorledes de hver især kan udnytte deres læringsstilsmæssige præferencer i forskellige læringssituationer. Den enkelte studerende opnår dermed viden om sin egen læringsstilsprofil gennem sit studieforløb, hvilket medfører en øget bevidsthed om, hvorledes han eller hun lærer og arbejder bedst, en kompetence som også vil være grundlaget for vedkommendes fremtidige professionelle virke. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med vejledning (se nærmere nedenfor). Empowerment: Vejlederne skal magte vejlederrollen På ASB varetages vejledning af de studerende i de faglige miljøer på institutterne. Det vil sige, at de enkelte vejledere skal kunne tilbyde både proces- og produktvejledning, og at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at henvise de studerende til et skrivecenter eller lignende. Det betyder naturligvis, at de enkelte vejledere skal være klædt på til at kunne påtage sig denne opgave, og hvor dette ikke er tilfældet, skal de tilbydes kompetenceudvikling. Der har derfor igennem de seneste år været tilbudt en række kursusforløb for såkaldt garvede undervisere og for adjunkter som en del af adjunktpædagogikum, og det er hensigten at denne indsats skal intensiveres nu, hvor LsLab er blevet etableret. Ud over de kurser, der udbydes inden for rammerne af adjunktpædagogikum, udbyder LsLab derfor bl.a. kurser i vejledning for alle ASB undervisere. Vejledningskurserne, der gennemføres som fire halve dage eller som to samlede døgn (internat), omfatter følgende moduler: (1) Vejledningens rammer og værktøjskasse (2) Hjernen & læring samt Vejledning og læringsstile: Hvordan udnytter jeg de studerendes styrker? (3) Introduktion til coaching & coaching i praksis. Formålet med de enkelte kursusmoduler er at øge deltagernes viden og bevidsthed om rammer for vejledning, herunder fx også den dobbeltrolle som underviseren uundgåeligt har som både vejleder og bedømmer, samt at introducere deltagerne til en række værktøjer og teknikker som kan anvendes i vejledningen af de studerende og dermed forhåbentlig også øge kvaliteten af denne vejledning. Det er således hensigten at deltagerne ved kursets afslutning skal have opbygget en viden og bevidsthed om de vigtigste faktorer i vejledningsprocessen, og at de har opnået færdigheder i at anvende de værktøjer og teknikker, som introduceres, på en sådan måde, at de studerende har mulighed for at gennemføre deres projekter og skrive deres afhandlinger med et godt resultat inden for den fastlagte tidsramme. Vejledningens rammer og værktøjskasse Det første modul, vejledningens rammer og værktøjskasse, omfatter bl.a. mange af de værktøjer og teknikker som er beskrevet i Rienecker, Harboe og Stray Jørgensen (2005), ligesom der henvises til anden relevant vejledningslitteratur. Der lægges vægt på emner som vejleder og studerendes gensidige forventningsafstemning, hvor et af midlerne kan være den enkelte vejleders vejledningsbrev (jf. Rienecker et al., 2005, s. 61ff), proces- over for produktvejledning, og individuel vejledning over for gruppevejledning. Til dette sidste introduceres specialekollokvier (se nærmere herom nedenfor). Hertil kommer de ressourcer som stilles til rådighed for ISEK s vejledere på CampusNet (ASB s e-læringsplatform). Hjernens læreprocesser, læringsstile og vejledning I det andet modul gives en introduktion til hjernen og hjernens læreprocesser og til hvad hjerneforskningen kan fortælle os om læring. Endvidere gennemgår vi hvorledes man kan udnytte viden om de enkelte studerendes læringsstilsprofiler i vejledningssituationen. Dunn og Dunns læringsstilsmodel omfatter seks elementgrupper: De psykologiske faktorer (hjernens informationsbearbejdning samt reaktionsmønstre), sansekanalerne, fysiologiske faktorer, miljømæssige faktorer, sociale faktorer og emotionelle faktorer. Det vil føre for vidt at komme ind på dem alle sammen her, men når det fx drejer sig om de studerendes måde at bearbejde ny information på, bør vejlederen tage hensyn til dette i struktureringen af sin feedback. Er der tale om en global studerende, skal han eller hun have feedback præsenteret med nogle helt overordnede vurderinger, inden vejlederen går videre med detaljerne, mens en analytisk studerende vil have behov for en feedback der er bygget op punkt for punkt for derefter til sidst at kunne danne sig et overblik over vejlederens samlede feedback. Når det fx gælder sansekanalerne, bør vejlederen skelne mellem de visuelt orienterede studerende, der vil 22

3 foretrække skriftlig feedback, eksempelvis også skriftlig feedback, som understøtter det, der bliver sagt til et vejledningsmøde, mens en auditivt orienteret studerende ikke vil have brug for den skriftlige tilbagemelding. Han eller hun vil til gengæld ofte have svært ved at tage noter og lytte samtidigt, og vil kunne drage nytte af at optage vejledningssamtalen på sin mobiltelefon eller mp3 spiller. Det er derfor vigtigt, at vejlederne kender de enkelte studerendes præferencer, således at de kan tage hensyn til dem i de måder, som de vejleder og kommunikerer med de studerende på. De/vi lærer alle sammen hver især på vores egen måde, og hvis ikke vi får vores læringsstilsmæssige præferencer tilgodeset, begrænses vores mulighed for effektiv læring betydeligt, og det er essentielt at vejlederen holder sig det for øje. Introduktion til coaching & coaching i praksis I det tredje modul introduceres deltagerne til coaching og til de coachingteknikker, som med fordel kan anvendes i vejledningsprocessen. Der bliver lagt vægt på, at alle deltagere får mulighed for at afprøve coaching i praksis, hvorfor vi til dette modul opererer med små hold på ca. ti personer. Vejledningskurserne gennemføres i efterårssemestret (fire eftermiddage) eller som et internatkursus i januar. De fleste vejledningstunge discipliner er placeret i forårssemestret, og det er derfor vores hensigt at følge kurserne op med en enkelt mødegang i slutningen af forårssemestret, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer om deres vejledning i den mellemliggende periode. De studerende skal også lære at tage imod vejledning Alle ASB studerende arbejder i løbet af deres studie med større individuelle opgaver eller gruppeopgaver, hvortil der er afsat vejledningsressourcer. Det betyder, at de gennem forløbet bliver vænnet til at tilrettelægge og gennemføre processen og til de formmæssige krav, der stilles til opgaver af denne type. Dette afprøves for alvor senest, når de skal skrive bachelorafhandling i det sidste semester af deres bachelorstudium, og igen når de skal skrive kandidatafhandling. Det kan på den baggrund somme tider godt undre at kandidatafhandlingen (specialet) er så stor en hurdle for mange studerende som tilfældet er. Men det er et faktum, vi som undervisere og vejledere må forholde os til. På ISEK har vi institutionaliseret forskellige introduktioner til de forskellige store opgaver på både bachelor- og kandidatstudierne, uden tvivl i lighed med hvad man vil finde på de fleste andre universitetsinstitutter. I det følgende vil jeg kort redegøre for, hvad vi gør i forbindelse med specialet. Der er igen tale om en ny procedure fra 2008, som trækker på de erfaringer, vi har gjort på ad hoc basis i de seneste år. Specialeworkshop I efterårssemestret (tredje semester på kandidatstudiet) indlægges der et orienteringsmøde om de rent tekniske aspekter af at forberede og skrive speciale, herunder et indlæg om at skrive afhandlingen i samarbejde med en ekstern virksomhed eller organisation. Dette gåhjem-møde er i realiteten en udmøntning af de informationer, som allerede kan findes på Studieinfo på Endvidere indlægges der ca. to måneder før hver specialeregistreringsfrist 5 en specialeworkshop for alle kommende specialestuderende. Workshoppen, der finder sted på»en eftermiddag«(4 x 45 minutter), er en obligatorisk del af timeplanen og skal ses som et supplement til den faglige vejledning, der varetages af de enkelte vejledere. I workshoppen fokuseres der i korte oplæg på metode, planlægning og proces, herunder også læringsstile, med specielt henblik på specialeskrivningsprocessen, hvorefter de studerende skal arbejde aktivt sammen i mindre grupper med bl.a. at diskutere og vurdere hinandens første udkast til problemformulering. I tilknytning hertil er der ressourcer på CampusNet, og de studerende har alle fået dokumentet Få mest muligt ud af din vejledning, der redegør for, hvad de studerende kan forvente af deres vejleder, men i lige så høj grad, hvad ASB og vejlederen forventer, at de studerende selv tager ansvaret for. Dette dokument er blevet til på opfordring af de studerende som har gjort opmærksom på behovet for denne gensidige forventningsafstemning, og det ses af studienævnene som et nyttigt værktøj til at sikre kvaliteten af den vejledning, der bliver stillet til rådighed for de studerende. På trods af disse centrale tiltag dels på ASB som helhed, dels på instituttet, er der ingen tvivl om, at det er altafgørende, hvordan den enkelte vejleder tilrettelægger sin vejledning i samarbejde med de enkelte studerende. Og her er der og skal der være vide rammer. Flere og flere af ISEK s medarbejdere har i en årrække arbejdet med specialekollokvier med stort udbytte for de studerende og uden at det på nogen måde har ført til merarbejde for vejlederne. Ofte tværtimod. Specialekollokvier Specialekollokvier 6 gennemføres typisk med seks til otte studerende, men der kan også være flere eller færre. De gennemføres typisk efter en fast dagsorden: Siden sidst Bordet rundt (alle studerende) Dagens emne (en studerende) Hvad er mit mål til næste gang (alle studerende). Punktet Siden sidst har i første række en social funktion som ikke må undervurderes. Der serveres kaffe og kage som de studerende på skift sørger for, og det er her at der udveksles nyheder Hvem har afleveret eller fået sin karakter? Hvem er blevet gift, har fået barn eller er gået fra kæresten? Og hvem har været til jobsamtale eller er blevet tilbudt et godt job? Mange studerende 23

4 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 føler sig meget alene, mens de skriver speciale, og kollokvierne er derfor et velkomment fagligt og socialt mødested og ofte også et sted hvor studerende aftaler en eller anden form for samarbejde eller faste fælles mødetidspunkter på bibliotekets læsesal, ved specialearbejdspladserne eller i kantinen. Under Bordet rundt fortæller hver enkelt studerende, hvilket mål han/hun satte sig ved sidste kollokvium, og i hvilket omfang dette mål er nået eller eventuelt ikke nået. Tilsvarende fortæller hver enkelt studerende under det sidste punkt, Hvad er mit mål til næste gang, hvad han/hun vil arbejde med i den kommende periode indtil næste kollokvium. Man skal ikke underkende, at de studerende opfatter disse to centrale punkter i kollokviet som en gensidig forpligtelse, og at de synes, det er pinligt, hvis de selv eller en af de andre ikke er kommet videre siden sidst. Kollokvierne er på den måde med til at fastholde de studerende på sporet i processen og bidrager til at sikre, at de også bliver færdige til den fastsatte tid. Dagens emne går på skift mellem de studerende. Den studerende fremlægger ganske kort et fagligt eller teknisk problem, som derefter er genstand for fælles diskussion. Det kan være sammenhængen mellem forskellige teoretiske synsvinkler på et givet delemne: Hvordan hænger de sammen? Hvor meget vil det være hensigtsmæssigt at tage med? Eller hvad kan skæres fra? Eller det kan være et mere teknisk spørgsmål, fx om hvordan den pågældende mest hensigtsmæssigt kan strukturere fremstillingen af sine analyseresultater. Ved enkelte lejligheder kan det være vejlederen, der holder et oplæg. Det gælder typisk ved det første kollokvium for en ny gruppe, hvor hele ideen med kollokviet præsenteres, men ellers er det de studerende, der fører ordet. Det er i det hele taget vejlederens fornemste opgave at sige så lidt som muligt. Den gensidige vejledning, der finder sted blandt de studerende, har vist sig at være meget givende for dem. Specialekollokvier har typisk en meget høj tilstedeværelsesprocent, og de fleste studerende tilkendegiver, at de får meget ud af at komme til dem. Nogle enkelte studerende foretrækker at arbejde alene i så høj grad, at de ikke ønsker at deltage i specialekollokvierne. Og det er helt i orden. Kollokviet er et tilbud, og der er ikke et krav om at de studerende skal deltage. Rent praktisk finder kollokvierne typisk sted en gang om måneden og ca. to timer pr. gang. Vejlederen skal som sådan ikke forberede sig, men blot møde op. Til gengæld sparer han/hun mange individuelle vejledningstimer, idet de studerende får afklaret mange spørgsmål ved deres aktive deltagelse i kollokvierne. De lærer af hinanden og hinandens spørgsmål, og de får derfor også ofte mere ud af et kollokvium, end de ville have fået ud af en enetime med vejlederen. Omvendt har de allerfleste selvfølgelig stadig behov for individuel vejledning (i skriftlig form eller ved et møde), og det får de naturligvis også. Afsluttende bemærkninger I det foregående har jeg beskrevet nogle af de initiativer som vi for nylig har taget på ASB for at forbedre vejledningen både for vejledere og studerende. Der foregår naturligvis langt mere end det, som er dækket af ovenstående, på en institution med over studerende, og med dannelsen af LsLab har vi fået mulighed for at kortlægge disse initiativer, således at vi i fremtiden i højere grad end tidligere kan dele erfaringer og udvikle nye aktiviteter med LsLab som videncenter. Som det fremgår, rodfæster vi med et konstruktivistisk grundsynspunkt vores pædagogisk-didaktiske tiltag i Dunn & Dunns læringsstilskoncept. Vi anvender her den model, som er tilpasset voksne lærende (17+ år), Building Excellence. Men også andre, som ikke nødvendigvis har valgt at basere deres praksis på en eksplicit læringsstilsmodel, vil kunne drage nytte af lignende initiativer vedr. vejledning af de studerende og efteruddannelse af underviserne (vejlederne). Med de skærpede krav fra centralt hold om højere gennemførelsesprocenter og hurtigere gennemførelsestider, er alle højere uddannelsesinstitutioner under pres for at skærpe effektiviteten, og det gælder derfor om at tænde den ild, som allerede Plutarch talte om. Omvendt mener vi på ASB, at vi med de tiltag, som jeg her har beskrevet, måske har fundet de vises sten. Vi forventer på en og samme gang at kunne bidrage til at opfylde de politiske mål om højere effektivitet og at kunne tilbyde de studerende og deres vejledere nogle værktøjer som rækker ud over dette. En øget bevidsthed om egen og andres læringsstilsprofil klæder både studerende og undervisere på til at opnå et bedre læringsudbytte, end det ellers ville have været tilfældet. De studerende får allerede på et tidligt tidspunkt i deres professionelle liv et»sprog«, ved hjælp af hvilket de kan definere deres egne læringsstilspræferencer. Og det er ikke kun betydningsfuldt i deres studietid, men også i deres arbejdsliv og i deres fritid. Vi lærer jo i den forstand alle sammen døgnet rundt, ikke blot når vi sætter os ind i nyt stof, men i høj grad også når vi løser problemer, tager beslutninger, osv. Endelig er der ingen tvivl om, at en tydelig synliggørelse af de pågældende aktiviteter over for både studerende og vejledere og en lige så eksplicit tydeliggørelse af ledelsens opbakning til samme er en meget væsentlig faktor. Idealisme er godt, men det skader ikke at ledelsen sætter både handling og ressourcer bag sine ord. Ingen, der kender universitetsinstitutter indefra, vil have vanskeligt ved at forestille sig, hvor forskelligartet vejledning stadig er på trods af de ovenfor beskrevne fælles tiltag. Aktiviteter for både vejledere og studerende er grundlæggende et tilbud, som den enkelte kan vælge at tage imod eller lade ligge. De fleste studerende vælger dog at tage imod de tilbud, der gives, og de er i de allerfleste tilfælde glade for det. Mange undervisere og vejledere er lige så lydhøre over for 24

5 initiativerne, mens andre vælger dem fra. Og så længe man som vejleder har tilfredse studerende der består deres forskellige eksamener, er det også helt i orden. Vi, der arbejder med universitetspædagogik, ved jo også, at man som oftest kommer længst ad frivillighedens vej. Studerende eller vejledere der tvinges ind i et forløb som de ikke kan se meningen med, og som de ikke selv har valgt, får ikke nær så meget ud af det som dem, der selv har ønsket og valgt at deltage. Og sådan må det være, men erfaringen har allerede nu vist, at der er så gode resultater med disse tiltag, at begejstringen nok skal brede sig ganske hurtigt både blandt undervisere og studerende. Andres forskning flere steder i verden har vist at det virker, og vi forventer at vi med et større projekt som sættes i gang i efteråret 2008 også selv kan dokumentere, at det virker hos os, og forhåbentlig også give de første indikationer på, hvorfor det virker. Referencer Kastberg, P. & Nielsen, M. (2003). Specialekollokvium erfaringer fra et læringsrum. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 27, Lauridsen, O. (2006). Læringsstile og Personligt Knowledge Management. I: P. Andersen (red.), Læringens og tænkningens stil. En antologi om stilteorier. Værløse: Billesø & Baltzer. Lauridsen, O. (2007). Fokus på Læring om læringsstile i dagligdagen professionelt og privat. København: Akademisk Forlag. Rienecker, L., Harboe, T. & Stray Jørgensen, P. (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Noter 1 Generation Y er karakteriseret ved at 97 % ejer en computer; 76 % bruger chat; 15 % af chatterne er logget på døgnet rundt; 34 % får deres daglige nyheder gennem Internettet; 28 % har en blog; og 44 % læser blogs (Amerikansk undersøgelse refereret i BørsensNyhedsmagasin, nr. 39, ) LsLab dækker i dag hele ASB, og LsLabs leder, lektor Ole Lauridsen, refererer direkte til ASB s prodekan for uddannelse. LsLab er imidlertid etableret på baggrund af aktiviteter der gennem de seneste år først og fremmest er udviklet på ISEK. 4 Building Excellence finder man under Assessments på International Learning Styles Networks hjemmeside 5 De studerende kan lade sig registrere som specialestuderende pr. 1.1., 1.4. eller 1.8. Ca. to måneder før, dvs. i begyndelsen af november, februar og juni, gennemføres en specialeworkshop for alle instituttets kommende specialestuderende. 6 Jeg er taknemmelig for det input vedr. specialekollokvier, som jeg har fået fra mine kolleger på ISEK, især Martin Nielsen og Peter Kastberg. 25

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING

FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING 29. November 2016 - Lektor PhD Patrick Leroyer BSS BCOM FRANSK (OG BA-) SPECIALEKOLLOKVIUM ET EKSEMPEL PÅ KOLLEKTIV VEJLEDNING CENTER FOR UNDVERVISNING OG LÆRING INSPIRATIONSDAG OM SPECIALEVEJLEDNING OG

Læs mere

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

-i det som du brænder for

-i det som du brænder for i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, København Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

STUDIELEDERKURSUS. Lederuddannelse for studieledere

STUDIELEDERKURSUS. Lederuddannelse for studieledere STUDIELEDERKURSUS Lederuddannelse for studieledere 8. - 10. februar 2010 15. - 17. marts 2010 1 Studielederkursus Lederuddannelse for studieledere Studieledere stilles dagligt over for stadig nye udfordringer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013 Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.

CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

1. Tema 1, MUS konceptet Helle orienterede om det nye MUS koncept, der i øjeblikket er til høring i de lokale

1. Tema 1, MUS konceptet Helle orienterede om det nye MUS koncept, der i øjeblikket er til høring i de lokale Møde den: 6. februar 2013 kl. 09.00-12.00 Mødelokale 130 LSU Økonomi og Planlægning - Temadag Referat Deltagere: Gitte Bak Ditlefsen, Lene Bødskov, Malene Loft Sørensen, Henriette Jaquet, Lene Stensig,

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 REFERAT Til stede: Lars Geer Hammershøj, Malou Juelskjær, Per Fibæk Laursen, Morten Jacobsen, Lis Salbøg, Christian Hestbæk og Dorte Puggaard Fraværende:

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 85 studerende den 21. januar 2015.

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, Aalborg Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET

vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi AARHUS UNIVERSITET vejledning En vejledningsfolder for studerende og vejledere ved Pædagogisk Antropologi, Pædagogisk Filosofi og Pædagogisk Sociologi au AARHUS UNIVERSITET En vejledningsfolder for studerende og vejledere

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam Land: Holland Periode: Fra: 01-02-2013 Til: 01-07-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for. Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Vi ønsker at udbrede viden og kompetencer om hestes evne til udvikling af mennesker. HEALfacilitator er en vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet OneNote og læringsstile en perfekt kobling By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Hvorfor koble OneNote og læringsstile? 4 Læringsstile 5 Dunn og Dunn-modellen

Læs mere

Evalueringsrapport LOOP 1. semester

Evalueringsrapport LOOP 1. semester Evalueringsrapport LOOP 1. semester Master i Læreprocesser specialisering i Ledelses- og Organisationspsykologi Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2015 Evalueringsrapport, LOOP

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere