»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser"

Transkript

1 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«. Om vejledning og vejledningskurser Karen M. Lauridsen, lektor, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Karen M. Lauridsen er lektor på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation og desuden tilknyttet Learning Styles Lab på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun har gennem en længere periode været henholdsvis dekan og prorektor, men har siden 2005, hvor hun vendte tilbage til instituttet på fuld tid, dels undervist i PR- og kommunikationsfag på engelsk, herunder for en stor dels vedkommende vejledning af bachelor- og kandidatafhandlinger, dels arbejdet med sprogpolitik og læring / læringsstile i forsknings- og udviklingsprojekter. Artiklen beskriver hvorledes Learning Styles Lab (LsLab) og Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet bidrager til at styrke undervisernes vejlederkompetencer og de studerendes muligheder for at få det maksimale ud af den vejledning, som de tilbydes i forbindelse med større opgaver, ikke mindst kandidatafhandling. Introduktion Allerede i vor tidsregnings første århundrede skrev den græske filosof, historiker og forfatter Plutarch, at hjernen ikke er en krukke, der skal fyldes, men en ild der skal tændes. Det passer som fod i hose til vore dages konstruktivistiske tilgang til pædagogik og didaktik. Vores store pædagogiske udfordring er derfor også at nå frem til, hvorledes vi kan tænde denne ild og dermed vække interessen for læring hos Generation Y også kaldet gøgeungerne. 1 Vi ved at de lever med moderne medier, og at de lærer bedst ved at arbejde selv. Og vi skal derfor tilrettelægge vores undervisning på en sådan måde at vi bedst muligt understøtter de studerendes individuelle læring. Dette gælder ikke mindst når vi vejleder deres selvstændige opgaver som fx projekter, bachelor- eller kandidatafhandlinger. Netop vejledningen, hvordan vejlederen udfylder sin rolle, og hvordan de studerende får det størst mulige udbytte af vejledningen, er derfor mere central end nogensinde og et væsentligt fokuspunkt i den universitetspædagogiske debat. På Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) har vi i 2008 fået oprettet et Learning Styles Lab (LsLab), 2 der bl.a. har til formål at arbejde for, at pædagogik og didaktik får en mere fremtrædende placering i alle underviseres bevidsthed end hidtil. Laboratoriet bygger videre på og samler de mere spredte pædagogisk-didaktiske aktiviteter som har fundet sted gennem de seneste år, og en af LsLabs første opgaver har været at tilrettelægge kurser i vejledning ikke blot som en del af adjunktpædagogikum, men som et kursustilbud til alle ASB undervisere. I det følgende vil programmet for vejledningskurserne blive introduceret, ligesom det vil blive beskrevet, hvorledes vi forsøger at klæde de studerende på til at udnytte vejledningen bedst muligt. Eksemplerne er taget fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) og fra LsLabs kurser i

2 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Læringsstile: Den lærende i centrum De udviklings- og forskningsaktiviteter, som LsLab deltager i, såvel som de kurser, laboratoriet afholder, tager med konstruktivismen udgangspunkt i, at den lærende er i centrum. Vidensopbygning anses for at være en individuel assimilations- eller akkommodationsproces som faciliteres i læringsrummet, og underviserens rolle er dermed at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes læring, hvad enten denne foregår på større eller mindre hold, i projektgrupper eller mens de studerende arbejder alene. I tilknytning hertil introduceres alle studerende til Dunn & Dunns læringsstilsbegreb (jf. fx Lauridsen, 2006 & 2007), fra efteråret 2008 som en fast bestanddel af 1. semester, ligesom alle undervisere tilbydes disse introduktioner. De studerende får fastlagt deres individuelle læringsstilsprofil ved en online profileringstest (Building Excellence 4 ) og får i tilknytning hertil en omfattende skriftlig feedback med strategier til, hvorledes de hver især kan udnytte deres læringsstilsmæssige præferencer i forskellige læringssituationer. Den enkelte studerende opnår dermed viden om sin egen læringsstilsprofil gennem sit studieforløb, hvilket medfører en øget bevidsthed om, hvorledes han eller hun lærer og arbejder bedst, en kompetence som også vil være grundlaget for vedkommendes fremtidige professionelle virke. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med vejledning (se nærmere nedenfor). Empowerment: Vejlederne skal magte vejlederrollen På ASB varetages vejledning af de studerende i de faglige miljøer på institutterne. Det vil sige, at de enkelte vejledere skal kunne tilbyde både proces- og produktvejledning, og at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at henvise de studerende til et skrivecenter eller lignende. Det betyder naturligvis, at de enkelte vejledere skal være klædt på til at kunne påtage sig denne opgave, og hvor dette ikke er tilfældet, skal de tilbydes kompetenceudvikling. Der har derfor igennem de seneste år været tilbudt en række kursusforløb for såkaldt garvede undervisere og for adjunkter som en del af adjunktpædagogikum, og det er hensigten at denne indsats skal intensiveres nu, hvor LsLab er blevet etableret. Ud over de kurser, der udbydes inden for rammerne af adjunktpædagogikum, udbyder LsLab derfor bl.a. kurser i vejledning for alle ASB undervisere. Vejledningskurserne, der gennemføres som fire halve dage eller som to samlede døgn (internat), omfatter følgende moduler: (1) Vejledningens rammer og værktøjskasse (2) Hjernen & læring samt Vejledning og læringsstile: Hvordan udnytter jeg de studerendes styrker? (3) Introduktion til coaching & coaching i praksis. Formålet med de enkelte kursusmoduler er at øge deltagernes viden og bevidsthed om rammer for vejledning, herunder fx også den dobbeltrolle som underviseren uundgåeligt har som både vejleder og bedømmer, samt at introducere deltagerne til en række værktøjer og teknikker som kan anvendes i vejledningen af de studerende og dermed forhåbentlig også øge kvaliteten af denne vejledning. Det er således hensigten at deltagerne ved kursets afslutning skal have opbygget en viden og bevidsthed om de vigtigste faktorer i vejledningsprocessen, og at de har opnået færdigheder i at anvende de værktøjer og teknikker, som introduceres, på en sådan måde, at de studerende har mulighed for at gennemføre deres projekter og skrive deres afhandlinger med et godt resultat inden for den fastlagte tidsramme. Vejledningens rammer og værktøjskasse Det første modul, vejledningens rammer og værktøjskasse, omfatter bl.a. mange af de værktøjer og teknikker som er beskrevet i Rienecker, Harboe og Stray Jørgensen (2005), ligesom der henvises til anden relevant vejledningslitteratur. Der lægges vægt på emner som vejleder og studerendes gensidige forventningsafstemning, hvor et af midlerne kan være den enkelte vejleders vejledningsbrev (jf. Rienecker et al., 2005, s. 61ff), proces- over for produktvejledning, og individuel vejledning over for gruppevejledning. Til dette sidste introduceres specialekollokvier (se nærmere herom nedenfor). Hertil kommer de ressourcer som stilles til rådighed for ISEK s vejledere på CampusNet (ASB s e-læringsplatform). Hjernens læreprocesser, læringsstile og vejledning I det andet modul gives en introduktion til hjernen og hjernens læreprocesser og til hvad hjerneforskningen kan fortælle os om læring. Endvidere gennemgår vi hvorledes man kan udnytte viden om de enkelte studerendes læringsstilsprofiler i vejledningssituationen. Dunn og Dunns læringsstilsmodel omfatter seks elementgrupper: De psykologiske faktorer (hjernens informationsbearbejdning samt reaktionsmønstre), sansekanalerne, fysiologiske faktorer, miljømæssige faktorer, sociale faktorer og emotionelle faktorer. Det vil føre for vidt at komme ind på dem alle sammen her, men når det fx drejer sig om de studerendes måde at bearbejde ny information på, bør vejlederen tage hensyn til dette i struktureringen af sin feedback. Er der tale om en global studerende, skal han eller hun have feedback præsenteret med nogle helt overordnede vurderinger, inden vejlederen går videre med detaljerne, mens en analytisk studerende vil have behov for en feedback der er bygget op punkt for punkt for derefter til sidst at kunne danne sig et overblik over vejlederens samlede feedback. Når det fx gælder sansekanalerne, bør vejlederen skelne mellem de visuelt orienterede studerende, der vil 22

3 foretrække skriftlig feedback, eksempelvis også skriftlig feedback, som understøtter det, der bliver sagt til et vejledningsmøde, mens en auditivt orienteret studerende ikke vil have brug for den skriftlige tilbagemelding. Han eller hun vil til gengæld ofte have svært ved at tage noter og lytte samtidigt, og vil kunne drage nytte af at optage vejledningssamtalen på sin mobiltelefon eller mp3 spiller. Det er derfor vigtigt, at vejlederne kender de enkelte studerendes præferencer, således at de kan tage hensyn til dem i de måder, som de vejleder og kommunikerer med de studerende på. De/vi lærer alle sammen hver især på vores egen måde, og hvis ikke vi får vores læringsstilsmæssige præferencer tilgodeset, begrænses vores mulighed for effektiv læring betydeligt, og det er essentielt at vejlederen holder sig det for øje. Introduktion til coaching & coaching i praksis I det tredje modul introduceres deltagerne til coaching og til de coachingteknikker, som med fordel kan anvendes i vejledningsprocessen. Der bliver lagt vægt på, at alle deltagere får mulighed for at afprøve coaching i praksis, hvorfor vi til dette modul opererer med små hold på ca. ti personer. Vejledningskurserne gennemføres i efterårssemestret (fire eftermiddage) eller som et internatkursus i januar. De fleste vejledningstunge discipliner er placeret i forårssemestret, og det er derfor vores hensigt at følge kurserne op med en enkelt mødegang i slutningen af forårssemestret, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer om deres vejledning i den mellemliggende periode. De studerende skal også lære at tage imod vejledning Alle ASB studerende arbejder i løbet af deres studie med større individuelle opgaver eller gruppeopgaver, hvortil der er afsat vejledningsressourcer. Det betyder, at de gennem forløbet bliver vænnet til at tilrettelægge og gennemføre processen og til de formmæssige krav, der stilles til opgaver af denne type. Dette afprøves for alvor senest, når de skal skrive bachelorafhandling i det sidste semester af deres bachelorstudium, og igen når de skal skrive kandidatafhandling. Det kan på den baggrund somme tider godt undre at kandidatafhandlingen (specialet) er så stor en hurdle for mange studerende som tilfældet er. Men det er et faktum, vi som undervisere og vejledere må forholde os til. På ISEK har vi institutionaliseret forskellige introduktioner til de forskellige store opgaver på både bachelor- og kandidatstudierne, uden tvivl i lighed med hvad man vil finde på de fleste andre universitetsinstitutter. I det følgende vil jeg kort redegøre for, hvad vi gør i forbindelse med specialet. Der er igen tale om en ny procedure fra 2008, som trækker på de erfaringer, vi har gjort på ad hoc basis i de seneste år. Specialeworkshop I efterårssemestret (tredje semester på kandidatstudiet) indlægges der et orienteringsmøde om de rent tekniske aspekter af at forberede og skrive speciale, herunder et indlæg om at skrive afhandlingen i samarbejde med en ekstern virksomhed eller organisation. Dette gåhjem-møde er i realiteten en udmøntning af de informationer, som allerede kan findes på Studieinfo på Endvidere indlægges der ca. to måneder før hver specialeregistreringsfrist 5 en specialeworkshop for alle kommende specialestuderende. Workshoppen, der finder sted på»en eftermiddag«(4 x 45 minutter), er en obligatorisk del af timeplanen og skal ses som et supplement til den faglige vejledning, der varetages af de enkelte vejledere. I workshoppen fokuseres der i korte oplæg på metode, planlægning og proces, herunder også læringsstile, med specielt henblik på specialeskrivningsprocessen, hvorefter de studerende skal arbejde aktivt sammen i mindre grupper med bl.a. at diskutere og vurdere hinandens første udkast til problemformulering. I tilknytning hertil er der ressourcer på CampusNet, og de studerende har alle fået dokumentet Få mest muligt ud af din vejledning, der redegør for, hvad de studerende kan forvente af deres vejleder, men i lige så høj grad, hvad ASB og vejlederen forventer, at de studerende selv tager ansvaret for. Dette dokument er blevet til på opfordring af de studerende som har gjort opmærksom på behovet for denne gensidige forventningsafstemning, og det ses af studienævnene som et nyttigt værktøj til at sikre kvaliteten af den vejledning, der bliver stillet til rådighed for de studerende. På trods af disse centrale tiltag dels på ASB som helhed, dels på instituttet, er der ingen tvivl om, at det er altafgørende, hvordan den enkelte vejleder tilrettelægger sin vejledning i samarbejde med de enkelte studerende. Og her er der og skal der være vide rammer. Flere og flere af ISEK s medarbejdere har i en årrække arbejdet med specialekollokvier med stort udbytte for de studerende og uden at det på nogen måde har ført til merarbejde for vejlederne. Ofte tværtimod. Specialekollokvier Specialekollokvier 6 gennemføres typisk med seks til otte studerende, men der kan også være flere eller færre. De gennemføres typisk efter en fast dagsorden: Siden sidst Bordet rundt (alle studerende) Dagens emne (en studerende) Hvad er mit mål til næste gang (alle studerende). Punktet Siden sidst har i første række en social funktion som ikke må undervurderes. Der serveres kaffe og kage som de studerende på skift sørger for, og det er her at der udveksles nyheder Hvem har afleveret eller fået sin karakter? Hvem er blevet gift, har fået barn eller er gået fra kæresten? Og hvem har været til jobsamtale eller er blevet tilbudt et godt job? Mange studerende 23

4 »Hjernen er ikke en krukke der skal fyldes, men en ild der skal tændes«, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 føler sig meget alene, mens de skriver speciale, og kollokvierne er derfor et velkomment fagligt og socialt mødested og ofte også et sted hvor studerende aftaler en eller anden form for samarbejde eller faste fælles mødetidspunkter på bibliotekets læsesal, ved specialearbejdspladserne eller i kantinen. Under Bordet rundt fortæller hver enkelt studerende, hvilket mål han/hun satte sig ved sidste kollokvium, og i hvilket omfang dette mål er nået eller eventuelt ikke nået. Tilsvarende fortæller hver enkelt studerende under det sidste punkt, Hvad er mit mål til næste gang, hvad han/hun vil arbejde med i den kommende periode indtil næste kollokvium. Man skal ikke underkende, at de studerende opfatter disse to centrale punkter i kollokviet som en gensidig forpligtelse, og at de synes, det er pinligt, hvis de selv eller en af de andre ikke er kommet videre siden sidst. Kollokvierne er på den måde med til at fastholde de studerende på sporet i processen og bidrager til at sikre, at de også bliver færdige til den fastsatte tid. Dagens emne går på skift mellem de studerende. Den studerende fremlægger ganske kort et fagligt eller teknisk problem, som derefter er genstand for fælles diskussion. Det kan være sammenhængen mellem forskellige teoretiske synsvinkler på et givet delemne: Hvordan hænger de sammen? Hvor meget vil det være hensigtsmæssigt at tage med? Eller hvad kan skæres fra? Eller det kan være et mere teknisk spørgsmål, fx om hvordan den pågældende mest hensigtsmæssigt kan strukturere fremstillingen af sine analyseresultater. Ved enkelte lejligheder kan det være vejlederen, der holder et oplæg. Det gælder typisk ved det første kollokvium for en ny gruppe, hvor hele ideen med kollokviet præsenteres, men ellers er det de studerende, der fører ordet. Det er i det hele taget vejlederens fornemste opgave at sige så lidt som muligt. Den gensidige vejledning, der finder sted blandt de studerende, har vist sig at være meget givende for dem. Specialekollokvier har typisk en meget høj tilstedeværelsesprocent, og de fleste studerende tilkendegiver, at de får meget ud af at komme til dem. Nogle enkelte studerende foretrækker at arbejde alene i så høj grad, at de ikke ønsker at deltage i specialekollokvierne. Og det er helt i orden. Kollokviet er et tilbud, og der er ikke et krav om at de studerende skal deltage. Rent praktisk finder kollokvierne typisk sted en gang om måneden og ca. to timer pr. gang. Vejlederen skal som sådan ikke forberede sig, men blot møde op. Til gengæld sparer han/hun mange individuelle vejledningstimer, idet de studerende får afklaret mange spørgsmål ved deres aktive deltagelse i kollokvierne. De lærer af hinanden og hinandens spørgsmål, og de får derfor også ofte mere ud af et kollokvium, end de ville have fået ud af en enetime med vejlederen. Omvendt har de allerfleste selvfølgelig stadig behov for individuel vejledning (i skriftlig form eller ved et møde), og det får de naturligvis også. Afsluttende bemærkninger I det foregående har jeg beskrevet nogle af de initiativer som vi for nylig har taget på ASB for at forbedre vejledningen både for vejledere og studerende. Der foregår naturligvis langt mere end det, som er dækket af ovenstående, på en institution med over studerende, og med dannelsen af LsLab har vi fået mulighed for at kortlægge disse initiativer, således at vi i fremtiden i højere grad end tidligere kan dele erfaringer og udvikle nye aktiviteter med LsLab som videncenter. Som det fremgår, rodfæster vi med et konstruktivistisk grundsynspunkt vores pædagogisk-didaktiske tiltag i Dunn & Dunns læringsstilskoncept. Vi anvender her den model, som er tilpasset voksne lærende (17+ år), Building Excellence. Men også andre, som ikke nødvendigvis har valgt at basere deres praksis på en eksplicit læringsstilsmodel, vil kunne drage nytte af lignende initiativer vedr. vejledning af de studerende og efteruddannelse af underviserne (vejlederne). Med de skærpede krav fra centralt hold om højere gennemførelsesprocenter og hurtigere gennemførelsestider, er alle højere uddannelsesinstitutioner under pres for at skærpe effektiviteten, og det gælder derfor om at tænde den ild, som allerede Plutarch talte om. Omvendt mener vi på ASB, at vi med de tiltag, som jeg her har beskrevet, måske har fundet de vises sten. Vi forventer på en og samme gang at kunne bidrage til at opfylde de politiske mål om højere effektivitet og at kunne tilbyde de studerende og deres vejledere nogle værktøjer som rækker ud over dette. En øget bevidsthed om egen og andres læringsstilsprofil klæder både studerende og undervisere på til at opnå et bedre læringsudbytte, end det ellers ville have været tilfældet. De studerende får allerede på et tidligt tidspunkt i deres professionelle liv et»sprog«, ved hjælp af hvilket de kan definere deres egne læringsstilspræferencer. Og det er ikke kun betydningsfuldt i deres studietid, men også i deres arbejdsliv og i deres fritid. Vi lærer jo i den forstand alle sammen døgnet rundt, ikke blot når vi sætter os ind i nyt stof, men i høj grad også når vi løser problemer, tager beslutninger, osv. Endelig er der ingen tvivl om, at en tydelig synliggørelse af de pågældende aktiviteter over for både studerende og vejledere og en lige så eksplicit tydeliggørelse af ledelsens opbakning til samme er en meget væsentlig faktor. Idealisme er godt, men det skader ikke at ledelsen sætter både handling og ressourcer bag sine ord. Ingen, der kender universitetsinstitutter indefra, vil have vanskeligt ved at forestille sig, hvor forskelligartet vejledning stadig er på trods af de ovenfor beskrevne fælles tiltag. Aktiviteter for både vejledere og studerende er grundlæggende et tilbud, som den enkelte kan vælge at tage imod eller lade ligge. De fleste studerende vælger dog at tage imod de tilbud, der gives, og de er i de allerfleste tilfælde glade for det. Mange undervisere og vejledere er lige så lydhøre over for 24

5 initiativerne, mens andre vælger dem fra. Og så længe man som vejleder har tilfredse studerende der består deres forskellige eksamener, er det også helt i orden. Vi, der arbejder med universitetspædagogik, ved jo også, at man som oftest kommer længst ad frivillighedens vej. Studerende eller vejledere der tvinges ind i et forløb som de ikke kan se meningen med, og som de ikke selv har valgt, får ikke nær så meget ud af det som dem, der selv har ønsket og valgt at deltage. Og sådan må det være, men erfaringen har allerede nu vist, at der er så gode resultater med disse tiltag, at begejstringen nok skal brede sig ganske hurtigt både blandt undervisere og studerende. Andres forskning flere steder i verden har vist at det virker, og vi forventer at vi med et større projekt som sættes i gang i efteråret 2008 også selv kan dokumentere, at det virker hos os, og forhåbentlig også give de første indikationer på, hvorfor det virker. Referencer Kastberg, P. & Nielsen, M. (2003). Specialekollokvium erfaringer fra et læringsrum. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 27, Lauridsen, O. (2006). Læringsstile og Personligt Knowledge Management. I: P. Andersen (red.), Læringens og tænkningens stil. En antologi om stilteorier. Værløse: Billesø & Baltzer. Lauridsen, O. (2007). Fokus på Læring om læringsstile i dagligdagen professionelt og privat. København: Akademisk Forlag. Rienecker, L., Harboe, T. & Stray Jørgensen, P. (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Noter 1 Generation Y er karakteriseret ved at 97 % ejer en computer; 76 % bruger chat; 15 % af chatterne er logget på døgnet rundt; 34 % får deres daglige nyheder gennem Internettet; 28 % har en blog; og 44 % læser blogs (Amerikansk undersøgelse refereret i BørsensNyhedsmagasin, nr. 39, ) LsLab dækker i dag hele ASB, og LsLabs leder, lektor Ole Lauridsen, refererer direkte til ASB s prodekan for uddannelse. LsLab er imidlertid etableret på baggrund af aktiviteter der gennem de seneste år først og fremmest er udviklet på ISEK. 4 Building Excellence finder man under Assessments på International Learning Styles Networks hjemmeside 5 De studerende kan lade sig registrere som specialestuderende pr. 1.1., 1.4. eller 1.8. Ca. to måneder før, dvs. i begyndelsen af november, februar og juni, gennemføres en specialeworkshop for alle instituttets kommende specialestuderende. 6 Jeg er taknemmelig for det input vedr. specialekollokvier, som jeg har fået fra mine kolleger på ISEK, især Martin Nielsen og Peter Kastberg. 25

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL

INDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

OneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet OneNote og læringsstile en perfekt kobling By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Hvorfor koble OneNote og læringsstile? 4 Læringsstile 5 Dunn og Dunn-modellen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Ny vin på gamle flasker: Lærings stile i undervisningen på de videregående uddannelser

Ny vin på gamle flasker: Lærings stile i undervisningen på de videregående uddannelser Ny vin på gamle flasker: Lærings stile i undervisningen på de videregående uddannelser Karen M. Lauridsen, lektor, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation samt Learning Styles Lab på Handelshøjskolen,

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop.

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop. Braintrust LABS er et konferencekoncept, som udruster deltagerne med nye værktøjer, som styrker deres evner til tværfagligt samarbejde og kommunikation. Ved at benytte Braintrust s Visual Lingua Franca-metode,

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam Land: Holland Periode: Fra: 01-02-2013 Til: 01-07-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Train the Trainer-forløb i service og værtskab

Train the Trainer-forløb i service og værtskab Train the Trainer-forløb i service og værtskab Målrettet ledere og nøglemedarbejdere med ansvar for udvikling og forankring af en god servicekultur Perspektivrigt Oplevelsernes Academy kvalitetssikrer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Tilbud om 20 timers praktik i frivilligt arbejde til alle på ungdomsuddannelserne Tag en tørn som frivillig ved siden af din uddannelse, og få et diplom, du

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Deltagere: Marianne Høyen, Niels Rosendal Jensen, Jonas Lieberkind, Jørn Bjerre, Iris Hauksdottir, Kathrine Degn, Christina Johannsen, Kristian Birk

Deltagere: Marianne Høyen, Niels Rosendal Jensen, Jonas Lieberkind, Jørn Bjerre, Iris Hauksdottir, Kathrine Degn, Christina Johannsen, Kristian Birk Referat af UFU-møde Pædagogisk sociologi og MA LLL Den 27. maj 2013 kl. 13-16 i lokale D219 Deltagere: Marianne Høyen, Niels Rosendal Jensen, Jonas Lieberkind, Jørn Bjerre, Iris Hauksdottir, Kathrine Degn,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere