Årsrapport Vi gør det nemmere at være idrætsleder i Århus. w w w.idraetssamvirket.dk Paraplyorganisation for århusianske idrætsforeninger

Transkript

1 Årsrapport 2005 Vi gør det nemmere at være idrætsleder i Århus w w w.idraetssamvirket.dk Paraplyorganisation for århusianske idrætsforeninger

2 Idrætssamvirket Århus Idrættens Hus Vest Stadion Allé Århus C Tlf Fax info@idraetssamvirket.dk Åbningstider Mandag - torsdag kl Fredag kl Større arrangementer i 2005 Kaffeklubmøde: Den fremtidige drift af Atletion i forhold til århusianske idrætsforeninger 31. januar 2005 Støjhøringskonference 7. februar 2005 Kaffeklubmøde: Det Ny Team Danmark og dets rolle i forhold til elitearbejdet i Århus 28. februar 2005 Repræsentantskabsmøde 28. februar 2005 Arrangement for frivillige ledere: Håndboldlandskamp 5. marts 2005 Kaffeklubmøde: Idrætsforeninger under lup 4. april 2005 DM Fest for ungdom 5. april 2005 Debatmøde: Idrætsbyggeri i Århus kommune 30.maj 2005 Nordisk ungdomstræf (Bergen, Norge): august 2005 Infomøde: Et godt idrætsmiljø for børn 21. september 2005 Arrangement for frivillige ledere: World Class Competition 28. oktober 2005 Medlemstal Flerstrengede foreninger 40 Specialforeninger 135 Afdelinger 260 Ialt 435 Medlemmer Idrætssamvirkets bestyrelse Nels Møller (Formand) Sven Skyum (Næstformand) Thomas Ahrentz Bent Hviid Jens Peter Schou Nielsen Michael Troelsen Sten Ejsing Debatmøde: Hasle Bakker 8. november 2005 Hædersbevisninger Årets leder Peter Kaarup Aarhus 1900 Triathlon Årets idrætsudøver Vinni Skovgaard Århus Amatør Bokseklub Årets talent Phillip Tran Åbyhøj Squash Klub Personale Henrik Stampe Sekretariatsleder leder@idraetssamvirket.dk Projekter Søren Martinussen Økonomiansvarlig oekonomi@idraetssamvirket.dk Nicolai Blom Idrætskonsulent konsulent@idraetssamvirket.dk Forsidebillede & billede side 8: Fotograf: Jens Thaysen Frans Andersen Et godt idrætsmiljø for børn fran@jellingnet.dk Birger Christiansen Skole & Fritid skole@idraetssamvirket.dk 2

3 Idrætssamvirket vil noget med uddannelse af foreningsledere Idrætten i Århus står i disse år over for store udfordringer. Udfordringer, som måske har eksisteret i flere år, men også over for nye som vi må forholde os til. Globaliseringen og IT udviklingen har også indflydelse på idrættens verden. Medierne bringer historier og billeder fra nær og fjern om idrætsudøvernes bedrifter fra arenaerne rundt om i verden. Den elektroniske tidsalder har en enorm indflydelse på vores børn og unges forestillinger og vaner. Idrætten er ofte i konkurrence med den teknologiske tidsalder. Vi ved, at børn og unge allerede fra 12 års alderen ofte vælger idrætten fra. Dog ved vi ikke, hvad de så foretager sig. Denne tendens ser ikke ud til at være faldende. Vi oplever ligeledes børn og unge, som ikke vil deltage i fællesskabets aktiviteter. Et stigende antal børn udvikler tegn på livsstilssygdomme. Ofte et resultat af manglende motion og passivitet. Er der overhovedet noget, vi kan gøre ved ovenstående? Ja vi kan starte med at komme ud af den vildfarelse, at teknologien skubber vores børn og unge ud af foreningerne. Vi er ganske enkelt ikke gode nok til at fastholde vores unge medlemmer. Det er ikke nogen naturlov, at det skal være således. I Idrætssamvirket mener vi, at vi kan gøre en forskel. Måske er det vi voksne ledere, som ikke forstår børneog ungdomskulturen, måske går det for stærkt for os. Børn og unge er ikke egoister, men individualister. De vil selv være med til at bestemme, hvad der er godt og meningsfyldt. Børn og unge er vant til at have medbestemmelse. Det glemmer vi ofte i idrættens verden. Idrætssamvirket Århus har i samarbejdsudvalget Idræt i Århus taget et initiativ, som skal være med til at udvikle foreningen i retning mod et bedre idrætsmiljø. Projektet hedder Et godt idrætsmiljø for børn. Vi lægger vægt på, at børn skal have medindflydelse på livet i foreningen, inddragelse af forældrene, udarbejdelse af en ordentlig børnepolitik og kvalificere voksne til arbejdet med børn i foreningen. I årsrapporten er der en beskrivelse af netop dette projekt. Desuden arbejder Idrætssamvirket Århus på at etablere en ungdomslederuddannelse. En uddannelse, som skal tage udgangspunkt i lige netop den forening, den enkelte ungdomsleder er engageret i. Formålet skal være en personlig udvikling og at arbejde med de udfordringer, den enkelte møder i sin hverdag til gavn og glæde for foreningens medlemmer. Vi tror på, at det stadig er fællesskabet i foreningerne, som skal løfte idrætten. Dog skal der være plads til det enkelte individs muligheder og udvikling. Idrætssamvirket Århus arbejder forsat for at tilføre flere offentlige midler til idrætten. For at kunne fastholde og rekruttere idrætsudøvere til de århusianske idrætsforeninger er det nødvendigt, at der etableres flere idrætsfaciliteter. I dele af byen er der mangel på idrætshaller og fodboldbaner. Hvis foreningerne i byen bliver nødsaget til at stoppe tilgangen af medlemmer, er dette en uholdbar situation for idrætslivet i Århus Kommune. Vi vil ligeledes i 2006 præge den idrætspolitiske dagsorden i kommunen. Formand Nels Møller 3

4 Vision & handlingsplan 2010 Idrætssamvirket Århus har i sidste del af 2005 udarbejdet vision og handlingsplan for de kommende år. Planen er et redskab for bestyrelsens og sekretariatets virke. Igennem Idrætssamvirkets historie har skiftende bestyrelser udarbejdet retningslinier for samvirkets arbejde. Den 30. august 1898 udsendte bestyrelsen for Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus (SIKA) for første gang et sæt retningslinier. Et lille udpluk af disse retningslinier, som blev udsendt til pressen, lyder som følger. 1. Ved henvendelse til paagældende Autoriteter at udvirke, at idræt kan drives under saa gunstige Vilkaar som muligt (F.eks. Udlæg af passende Øvelsespladser o.s.v.) 2. Ved Paavirkning af Principalerne at søge Arbejdstiden nedsat for de tjenende Personer, der ville deltage i Idrætten og formaa et større Antal af Borgere til at indmelde sig som aktive, henholdsvis passive Medlemmer af Klubben. Det er interessant og tankevækkende at gennemgå materialet fra den tid. Mange af idrætssamvirkets opgaver ligner til forveksling, de opgaver, visionære idrætsledere arbejdede med tidligere. Udgangspunkterne er selvfølgelig forskellige, faciliteterne er blevet flere, mange flere århusianere dyrker idræt i foreningerne, og ikke mindst har samfundet ændret sig gennem årene. Mange nye opgaver er kommet til. Uddannelse af frivillige ledere og trænere er et af flere områder, Idrætssamvirket gerne ser udvidet i de kommende år. Kommunikationen med medlemsforeninngerne skal øges. I 2006 vil det være muligt at finde materiale om idrættens historie på vores hjemmeside 4

5 Idrætssamvirket mod 2010 Missionen for Idrætssamvirket Århus er at skabe optimale forhold for idrætsforeningernes udøvelse af motions-, bredde- og eliteidræt i Århus Kommune. Vision 2010 I 2010 er Idrætssamvirket Århus en kendt interesseorganisation, som præger de politiske beslutninger i byen inden for motions-, bredde og eliteidræt. Idrætssamvirket er kendt for at have en klar profil og er synlig i det politiske liv. Idrætssamvirket er en kompetent forhandlingspartner og interessevaretager, og er en dygtig og tillidsvækkende rådgiver over for sine medlemsforeninger. Indsatsområder Vi ønsker stærke foreninger, så de kan vokse og blomstre på trods af større konkurrence! Vi ønsker bedre og flere anlæg, så vi kan sikre grundlaget for, at vi kan udøve idræt! Vi vil udbrede foreningsidrætten til flere målgrupper, fordi deltagelse i foreningsidræt udvikler kroppen, styrker sociale og demokratiske kompetencer og er sygdomsforeforebyggende og sundhedsfremmende! Vi vil præge den idrætspolitiske dagsorden i Århus! Handlinger Handlingerne beskriver, hvordan Idrætssamvirket vil opnå ovenstående. Stærke foreninger: Vi vil selvfølgelig fortsætte med de aktiviteter, som allerede er faste tilbud i idrætssamvirket. Disse tilbud skal udvikles og fastholdes til gavn for idrætsforeningerne. Århus Foreningslederuddannelse Godt idrætsmiljø for børn Foreningsudvikling på hjemmebane Yde tilskud til kursusvirksomhed for trænere og ledere Nye tiltag skal sættes i værk den kommende periode. Ungdomslederuddannelse Øget kommunikation: Elektroniske nyhedsbreve Hjemmeside opdateres løbende Deltagelse i diverse udvalg og netværk Mindskelse af administrative byrder: Foreningspakken skal udbredes Bred vifte af hjælp på IS`s hjemmeside Udvikling af tilskudsregler Harmonisering af medlemsindberetningssystemer Flere tilskud til idrætsudøvelse: Ny aktivitetspulje Sponsorater Fastholdelse af succesrige initiativer Sundhedsmidler til idrætten Øgede kommunale bevillinger: Langsigtede anlægsstrategier i kommunen; tilsagn om bevillinger længere ude i fremtiden, feks. fem år fremme, så foreningerne kan nå at skaffe supplerende midler Synlighed og opmærksomhed ved revision af anlægspuljen; det skal være kendt, at der mangler penge til idrætten Øget synlighed via pressen om manglende bevillinger Arbejde for en udredning om niveauet for anlægsmidler i Århus og i andre byer Præge den idrætspolitiske dagsorden: Afholdelse af kaffeklubmøder, konferencer, høringer og temadage, hvor der sættes fokus på idrætspolitiske problemstillinger, udfordringer og muligheder Flere idrætspolitiske sager på den politiske dagsorden og på mediernes dagsorden Øget synlighed: Idrætspolitisk repræsentation, debat og læserbreve Vi skal markere, at vi ikke er en del af det politisk-administrative system i kommunen, men samarbejder med det Afklaring af relationer til strategiske samarbejdspartnere 5

6 Flere penge til idrætsbyggeri, tak! Denne opfordring sendte 75 århusianske idrætsledere til de inviterede politikere på Idrætssamvirkets debatmøde. dog åbne for at kigge på alternative finansieringsmuligheder, så nogen af ønskerne måske kan realiseres. Det tema, der i 2005 fyldte mest i den lokale idrætspolitiske debat, var manglen på idrætsfaciliteter. Det vurderes, at der eksempelvis mangler 50 fodboldbaner for at dække behovet, mens der ligeledes er mangel på idrætshaller og specialanlæg. Idrætssamvirket arbejder konstant på at gøre politikerne opmærksom på, at idrætten mangler faciliteter, og den 30. maj 2005 havde vi sat fem politikere stævne med 75 idrætsledere. Århus Kommune afsætter årligt 1,6 mio. kr. til etablering af nye idrætsfaciliteter, hvilket langt fra rækker. Årligt er der ansøgninger om tilskud for gennemsnitligt 11 mio. kr., og den samlede anlægsudgift på projekterne er anslået mio. kr. Idrætssamvirket vurderer, at der er behov for en investering på op mod 300 mio. kr., hvis Århus skal være Danmarks Idrætsby nr. 1. Et veloplagt panel bestående af Jørgen Skov (F), Jacob B. Johansen (A), Peter Thyssen (B), Ann-Katrine Karoff (C) og Gert Bjerregaard (V) udtrykte stor forståelse for idrættens mangel på faciliteter. Der var stor velvilje til at styrke idrætten i Århus, såvel bredde som elite. På trods af den gode vilje blev der ikke givet mange løfter om flere penge til idrætsbyggeri. Prioritering af kommunens økonomiske midler var budskabet fra politikerne - og idrætten var ikke en del af denne prioritering. Grundet usikkerheden omkring de økonomiske konsekvenser for Århus Kommune af den kommende strukturreform ville ingen af politikerne forpligte sig økonomisk på nogle af de mange projekter, der blev diskuteret. Politikerne var Fra den særdeles spørgelysten forsamlingen var der ønsker om bl.a. flere idrætshaller og fodboldbaner, bedre klub- og omklædningsfaciliteter, plads til støjende idrætsaktiviteter i kommunen, sikring af idrætsaktiviteterne i de bynære havneområder, atletikhal, skaterhal, ishal, ny indendørs cykelbane og meget mere. Deltagerne havde mange kreative og visionære forslag til, hvordan idrætten og Kommunen i fællesskab kunne løfte opgaven, men bolden blev aldrig grebet af politikerne og fik bare lov til at falde til gulvet, siger aftenens ordstyrer Andres Halling. Lyt til, hvad de siger, for der er kommet mange konstruktive udsagn fra foreningerne, var hans afsluttende råd til politikerne. Flere deltagere gav udtryk for, at foreningerne på grund manglende faciliteter må afvise børn og unge, der ønsker at deltage i det organiserede idrætsliv. Vi har fået henvendelser fra 350 børn på et år, der gerne vil spille ishockey. Vi har kun haft plads til at tage imod en tiendedel, da vi mangler en ekstra skøjtehal, fortæller Ture Bay fra Isforum Århus. Desuden gjorde deltagerne opmærksom på idrættens store opgave for folkesundheden. Argumenterne er mange, og Idrætssamvirket vil ufortrødent fremføre dem for vores nyvalgte politikere. Idrætten er blevet stærkt repræsenteret i det nye kulturudvalg, så forhåbentlig bliver der i de næste fire år lyttet mere til vores argumenter, udtaler formand for Idrætssamvirket, Nels Møller. 6

7 Nye uddannelser i støbeskeen Uddannelse af foreningsledere og udvikling af foreninger er to af Idrætssamvirkets kerneområder, og i 2006 vil vi videreudvikle disse områder De seneste år har Idrætssamvirket satset på uddannelse af foreningsledere og udvikling af foreningerne. Dette er sket i samarbejde med DGI-Århusegnen, Århus Ungdommens Fællesråd og Fritids- & Kulturforvaltningen i Århus Kommune. Foreningsudvikling på hjemmebane var første samarbejdsfelt omkring uddannelse og udvikling i Århus Kommune. DGI-Århusegnen og Idrætssamvirket havde hver især kompetencer inden for foreningsudvikling, og i 2003 besluttede vi at slå disse kompetencer sammen i Foreningsudvikling på hjemmebane. Via samarbejdet kan vi tilbyde vores medlemsforeninger et meget bedre produkt. I samarbejdsaftalen var en hensigtserklæring, om at næste samarbejdsfelt skulle være en foreningslederuddannelse, hvor Århus Ungdommens Fællesråd og Århus Kommune skulle inviteres med. Resultatet af dette samarbejde er Århus Foreningslederuddannelse. Forsat udvikling af uddannelser Foreningsudvikling på hjemmebane og Århus Foreningslederuddannelse er store succeser. Tilbudene er blevet en del af Idrætssamvirkets daglige drift, og vi er kommet til et punkt, hvor der skal nytænkes. Idrætssamvirket vil i første del af 2006 tage en dialog med vores samarbejdspartnere om, hvordan vi bedst muligt sikrer den fortsatte uddannelse af de frivillige ledere. Der er ingen tvivl om, at uddannelser med bred opbakning sender et godt signal. Dette oplevede vi med foreningslederuddannelsen. Det er Idrætssamvirkets holdning, at foreningernes ønsker og behov skal danne udgangspunkt for nye uddannelsestilbud. Projektlederuddannelse Idrætssamvirket samarbejder på flere fronter omkring uddannelse. Idræt i Århus samarbejdsudvalg mellem Danmarks Idræts-Forbud og Idrætssamvirket gennemførte i 2004/ 05 Ungdommens Leder Akademi et pilotprojekt, der var en kompetencegivende idrætslederuddannelse for unge mellem år. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere en ny uddannelse på baggrund af erfaringerne fra Ungdommens Leder Akademi. Arbejdet går i retning af en projektlederuddannelse men er fortsat kun i idéfasen, så det kan være svært allerede nu at sige, hvad indholdet i uddannelsen helt konkret bliver. Skræddersyede uddannelser En uddannelsesform, som Idrætssamvirket i de kommende år vil satse mere på, er skræddersyede uddannelser til den enkelte forening. Det er vores overbevisning, at hvis uddannelsen flyttes fra det traditionelle undervisningslokale ud i foreningen, vil det være nemmere at rekruttere deltagere. Den generelle trend er, at folk søger det unikke og det, der er tilpasset lige præcis dem. Folk foretrækker kvalitet og fleksibilitet, og de er villige til at betale for det. Denne trend, tror Idrætssamvirket på, også gør sig gældende inden for træner- og lederuddannelse. Konceptet med at skræddersy produktet til foreningen arbejder Idrætssamvirket allerede med i Foreningsudvikling på hjemmebane, så det er ikke fremmed for os. Der er netop indgået et samarbejde med Aarhus 1900 og DGI-Århusegnen om at udvikle en intern ungdomstræneruddannelse i Aarhus Ideen udspringer fra Aarhus 1900 s hovedbestyrelse, der har henvendt sig til DGI-Århusegnen og Idrætssamvirket for at få hjælp til at planlægge uddannelsen og udvikle undervisningsmaterialet. Den interne træneruddannelse kommer til at tjene som pilotprojekt for både DGI-Århusegnen og Idrætssamvirket, men det vil være et felt, som begge organisationer vil arbejde videre med i de kommende år. 7

8 Det gode idrætsmiljø for børn uden børn! Det lyder som en god århushistorie, men dette er ikke tilfældet, hvis vi spørger Aarhus 1900 Mountainbike Idræt i Århus samarbejdsudvalg mellem Idrætssamvirket og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) inviterede i sensommeren Idrætssamvirkets medlemsforeninger med i et projekt, der skulle sætte fokus på børneidrætten. Tolv foreninger meldte sig heriblandt Aarhus 1900 MTB. Da Aarhus 1900 MTB på vores opstarts- og informationsmøde i september fortalte, at de ingen børne- og ungdomsmedlemmer havde, var jeg ved at falde ned fra stolen, fortæller projektleder Frans Andersen. Konceptet Et godt idrætsmiljø for børn er udviklet af Danmarks Idræts-Forbund og er målrettet mod idrætsforeninger, der ønsker at sætte fokus på børneaktiviteten i deres forening. I projektperioden arbejder foreningerne med seks fokusområder, der skal sikre kvaliteten i børnearbejdet. Vi læste om Et godt idrætsmiljø for børn i Idrætssamvirkets nyhedsbrev, og da vi gik med planer om at starte et børne-/ ungdomshold op, tænkte vi, at vi kunne lige så godt gøre det med kvalitet fra start, fortæller René Østergaard fra Aarhus 1900 MTB. Foreningen har eksisteret siden 2001 og er en underafdeling af Aarhus 1900, der med omkring 4000 medlemmer er Århus største idrætsforening. Mountainbike-afdelingen har i dag ca. 55 medlemmer, der primært ligger i aldersgruppen år. Et naturligt skridt for at udvikle foreningen og mountainbike-sporten er at starte børneaktiviteter op, forklare René. Mountainbike-afdelingen bliver et atypisk forløb, da Et godt idrætsmiljø for børn er bygget op omkring, at de eksisterende børneaktiviteter opkvalificeres. Af de ca. 450 foreninger, vi har haft igennem Et godt idrætsmiljø for børn, er Aarhus 1900 MTB, den første klub, der er startet op uden en børne-/ ungdomsafdeling., fortæller Helle Carlsen, konsulent i DIF. Det bliver en spændende proces at se om konceptet kan bruges til at starte en børneafdeling op, fortsætter hun. 8

9 Meget er allerede kommet på skinner for foreningen. I efteråret deltog man i et møde omkring Hasle Bakker, da bakkerne kunne være et muligt aktivitetsområde for børnene. Her viste det sig, at der allerede i området er værkstedsfaciliteter, som foreningen kan bruge til vedligeholdelse og reparation af cykler. En anden mødedeltager var lederen af EU s URBAN-program i Århus Vest. Det viste sig, at URBAN-programmet har mulighed for at hjælpe foreningen med økonomi til at indkøbe børnecykler, som nye medlemmer kan låne. Ligeledes deltog Naturforvaltningen i mødet, og de venter stort set bare på en ansøgning om at bruge området til mountainbike. Som beskrevet i artiklen om Hasle Bakker på side 11 arbejdes der med at etablere klubfaciliteter i forbindelse med bakkerne, hvor klubben vil have mulighed for at få klublokale. Målet med Et godt idrætsmiljø for børn er, at de tolv foreninger efter ét lille år kan certificeres som gode idrætsmiljøer for børn. Foreningerne skal gennemgå en opkvalificering, så deres niveau inden for de seks fokusområder opfylder DIF s krav. For at nå dette er det nødvendigt at inddrage alle i foreningen ledelse, trænere, forældre, øvrige medlemmer og ikke mindst børnene i arbejdet. Kun ved at høre og aktivt inddrage alle vil man kunne skabe det optimale idrætsmiljø, hvor alle har oplevelsen af kvalitet. Foreningerne skal 1. marts aflevere en handleplan for, hvordan de ønsker at opkvalificere sig, og til dette modtager de kr. fra Idræt i Århus. Handleplanen skal foreningen udarbejde i samarbejde med projektkoordinatoren. Handleplanen skal gennemføres i perioden 1.marts og frem til sommerferien Projektet er blevet en realitet via støtte fra Den Lokale Udviklingspulje i Århus Kommunen. De seks fokusområder i Et god idrætsmiljø for børn Børnepolitik Der skal formuleres en målsætning for børneidrætten i foreningen. Og den skal bakkes op med konkret økonomi og ressourcer til arbejdet med børneidrætten. Organisering Der skal nedsættes et børneudvalg samt en anden form for synligt talerør for børnene. Aktivt forældresamarbejde Forældrene skal inddrages i små og store opgaver i foreningsarbejdet. Den gode voksne Børn har ret til kvalificerede voksne som trænere, instruktører og ledere. Aktivitetsniveau Alle børn skal have tilbud om træning og have mulighed for at deltage i stævner, turneringer og lignende. Det fysiske miljø Krav skal formuleres til alle dele af det fysiske miljø. Fra faciliteter, rekvisitter - over indretning i børnehøjde. Deltagende foreninger Bordtennisklubben SISU/MBK IK Skovbakken Volleyball IK Skovbakken Håndbold Jysk Akademisk Fægteklub Lyseng IF Svømning Viby Taekwondo Klub Olympic Åbyhøj Squashklub Århus 1900 Atletik/Motion Århus 1900 MTB Aarhus Cykle Klub Aarhus Ishockey Klub Århus Taekwondoklub 9

10 On tour med Idrætssamvirket I august inviterede Idrætssamvirket og Fritids- & Kulturforvaltningen to unge århusianske idrætsledere og otte unge idrætsudøvere på en tur til Bergen i Norge Det har været en helt vild sjov tur der har slet ikke været noget, jeg synes, der skulle laves om, Marlene, ridebanespringning Idrætssamvirkets eneste internationale aktivitet er Nordisk Ungdomstræf, der afholdes hvert år i august. Nordisk Ungdomstræf blev i 2005 afviklet for trettende gang. Træffet er et samarbejde mellem venskabsbyerne Bergen, Gøteborg, Reykjavik, Turku (Åbo) og Århus. Formålet er, at unge idrætsudøvere og ledere skal stifte kendskab med idrætskulturen i de andre nordiske lande. Idrætssamvirket samarbejder med Fritids- & Kulturforvaltningen omkring Nordisk Ungdomstræf. Træffet er bygget op omkring fire idrætsgrene, som værtsbyen vælger. Hver by stiller med en pige og en dreng i alderen år i hver disciplin. Deltagerne kæmper mod udøverne fra de andre lande, og efter konkurrencen får alle deltagere mulighed for at prøve den pågældende idrætsgren. Udøverne vælges ikke efter idrætslig formåen, men efter deres sociale egenskaber i foreningen. Idrætssamvirket og Århus Kommune lægger stor vægt på, at deltagerne har vist sig som gode kammerater eller på anden måde gjort sig positivt bemærket. Til at holde styr på de otte idrætsudøvere udvælges to ungdomsledere i alderen år, der ligeledes har gjort sig positivt bemærket. Hvad sker der så, når man sender otte teenagere af sted til Norge? De fem venskabsbyer er: Bergen, Norge Gøteborg, Sverige Reykjavik, Island Turku (Åbo), Finland Århus. Billederne taler vist for sig selv, men allerede på turen til Bergen blev de danske deltagere rystet godt sammen. Turen gik med fly fra Århus over Kastrup til Bergen. I Bergen blev deltagerne indkvarteret på vandrerhjem med de fire andre lande. På ankomstdagen holdt danskerne sig mest til hinanden, men allerede næste dag var der opstået venskaber på tværs af landene til trods for de sproglige problemer. Vi mødte en masse nordmænd, svenskere, finner og islændinge. Det var sjovt at snakke med dem, selv om man ikke rigtig forstod, hvad de sagde, Marlene, ridebanespringning. Den første konkurrence var roning, og det at de unge lavede noget fysisk sammen betød, at der blev åbnet op for snakken på tværs af landene, og deltagerne begyndte at danne fællesskaber omkring deres idrætsgrene. Og vi var sammen med nogle norske piger de var vældig flinke, Martin, ridebanespringning. Efter den første hele dag hang bl.a. skaterne sammen som ærtehalm og var ikke til at skille. De efterfølgende discipliner var skateboard, ridebanespringning og optimistjolle. Ud over de forskellige idrætsaktiviteter var der ligeledes en masse kulturelle og sociale aktiviteter bl.a. byvandring, vikingehal med hoppepuder, bjergvandring og nordisk aften, hvor de enkelte lande underholdt. Den sidste aften var der fest, hvor de sidste venskaber blev knyttet. Afrejsedagen var, som afrejsedage nu er det er svært og trist at sige farvel til de nye venner, men det er nu meget rart at skulle hjem til far og mor igen. Den sidste dag fik vi hinandens e- mails, tlf.nr. osv. Det var en sørgelig dag men det var dejligt at komme hjem, Aravin, skatebord. 10

11 Hasle Bakker En perle for idræt, leg og motion i vestbyen. Den 27. september blev der afholdt rejesegilde på Hasle Bakker. Efter at have fyldt 1 mio. m 3 jord fra ca lastbiler oven på hinanden er der i dag etableret et særdeles rekreativt bjergområde i Vestbyen. Fra toppen af bakkerne er der en pragtfuld udsigt over hele byen. Alene dette syn vil tiltrække en masse mennesker til området. Idrætten har en interesse i dette område. Derfor har Idrætssamvirket Århus i samarbejde med Århus Kommune, Urban programmet, Idrætsforeningerne IHF og Århus 1900 og Århus Ski Klub etableret en arbejdsgruppe, som arbejder på at gøre området til Danmarks mest attraktive multiaktivitetsområde for frilufts- og idrætsaktiviteter En vision, som vi mener vil blive en realitet inden for en kort årrække. Området skal henvende sig til borgere i Århus Kommune. Skoler, institutioner og foreninger i området har alle interesse i at benytte bakkerne til idræt, undervisning og friluftsliv. Århus Ski Klub har arbejdet målrettet for at blive en del af Hasle Bakker. Skiklubben ønsker at etablere en løjpe til alpint skiløb. Liften er allerede anskaffet og skal monteres på bakken. Langrendsløberne er også tænkt ind i området. Stisystemet som strækker sig helt ud til den nyetablerede True Skov, kan blive en særdeles attraktiv langrendsløjpe for byens langrendsløbere. Århus 1900 ønsker at etablere løberuter til såvel elite som motion i området. Beachvolley, strandfodbold og strandhåndbold vil være aktiviteter som kan findes i bakkerne i de kommende år. Mountainbikeklubben fra Århus 1900 har set mulighederne for at få fart i pedalerne. Ruterne er allerede indtænkt i bakkerne. Idrætsforeningen Hasle Fuglebakken er allerede en etableret del af lokalområdet. IHF ønsker at etablere Vestbyens Samlingspunkt. Et samlingspunkt med faciliteter for idrætsforeningerne og de øvrige brugere i området, traktørsted, erhvervslejemål og idrætsfaciliteter. Området bliver således et rekreativt frilufts- og idrætsområde, som kan benyttes af såvel den organiserede som den uorganiserede idræt hele året rundt. For at projektet kan blive en realitet er der etableret 11 temagrupper som skal udarbejde konkrete handlingsforslag. Temagrupperne består at de fremtidige brugere af faciliteterne i Hasle Bakker. Yderligere information om projektet i Hasle Bakker kan du finde på vores hjemmeside på adressen 11

12 Når klubhuset futter af! 2005 var ikke mange timer gammel før katastrofen skete for Stautrup IF Tennis. En raket antændte foreningens klubhus, der udbrændte totalt. Beskeden om, at foreningens klubhus er udbrændt, ville ryste selv den mest rutinerede foreningsleder, og sådan var det også i Stautrup IF Tennis, husker formand Arne Vesterdal. Min første tanke, da jeg fik beskeden nytårsdag, var; hvad gør vi nu med den nye sæson. Humøret blev ikke bedre, da han ved selvsyn kunne konstatere, at klubhuset ikke stod til at redde. Efter en god dialog med foreningens forsikringsselskab blev resterne af det gamle klubhus fjernet, og der blev til sæsonstart i april opstillet en skurvogn, der skulle fungere som klubhus. Fra forsikringen fik tennisafdelingen en erstatning på kr. for det gamle klubhus. Dette var et plaster på såret, men da det gamle klubhus var af ældre dato, var erstatningen ikke nok til at opføre et nyt moderne klubhus. Efterhånden som vi kom i gang med at tale om det nye klubhus, viste det sig, at vi havde mange ønsker til, hvordan det skulle udformes og bruges, fortæller Arne. I stedet for bare at bygge et nyt klubhus til tennisafdelingen besluttede bestyrelsen at arbejde med et projekt, hvor klubben åbnes for andre foreninger og børn samt unge generelt i området. Projektet omfatter et nybygget klubhus med bl.a. opholdsrum, stor overdækket terrasse, toilet og bad, tekøkken, grill på terrassen, samt etablering af en multibane, en petanquebane og legeredskaber. Tennisklubben ligger i et område omkranset af en række foreninger Fodboldklubben, Spejderne, Hundeførerforeningen og i et område med mange børn og unge. Det er visionen at skabe en forening, der blander: - unge (multibane, tennis) og gamle (tennis, petanque), - uorganiseret idræt (multibane) og organiseret idræt (tennis og fodbold) - idrætsforeninger (fodbold, tennis) og andre foreninger (spejder og hundeførerklub) Men de store visioner løb budgettet på det nye klubhus op i næsten kr., hvoraf de kr. hentes gennem frivilligt arbejde. Budgettet for Multibanen er på kr., her hentes kr. gennem frivilligt arbejde. Med tennisafdelingen egen opsparing på kr., et tilskud på kr. fra hovedforeningen i Stautrup IF samt forsikringssummen på manglede foreningen fortsat kr. i finansieringen af det nye klubhus. Vi kontaktede Idrætssamvirket, der hjalp os med at kvalificere vores projekt og med at søge både den kommunale anlægspulje og Lokale- & Anlægsfonden., fortæller tennisformanden. I oktober modtog foreningen kr. fra Lokale- & Anlægsfondens Klubhus- & værestedspulje, og kort før jul modtog foreningen kr. fra den kommunale anlægspulje. Disse tilskud bringer den samlede finansiering op på de nødvendige kr.. Det er helt vildt, 12

13 at vi på to ansøgninger får kr. Jeg tror, det er projektets tværgående karakter, der har tiltalt bevillingsgiverne., siger Arne Vesterdal. Foreningen afventer den endelige byggetilladelse men forventer, at byggeriet kan påbegyndes omkring 1. marts 2006, og at det står nogenlunde klar til standerhejsningen 23. april 2006, hvis alt går efter planen. Den store styrke ved Stautrup IF Tennisafdelings klubhusprojekt er, at foreningen valgte at se ud over egen medlemsskare. Fra foreningens side er der ønske om, at klubhuset skal gavne hele lokalområdet og ikke kun medlemmerne af Stautrup IF Tennis. Der er således allerede aftaler med den lokale spejdergruppe om, at de kan benytte klubhuset i vinterhalvåret, mens den lokale hundeførerforening også bliver bruger af klubhuset. Vores mål er, at klubhuset skal være åbent for hele lokalområdet, så hvis lokalcentret, SFO en, fritidshjemmet eller andre kan bruge det, skal de bare sige til, slutter Arne Vesterdal. Foreningens ønske om at styrke lokalområdet stopper ikke ved klubhuset. Sideløbende med klubhusprojektet arbejder foreningen på at etablere en multibane i forbindelse med tennisanlægget. Tankerne med banen er, at den skal kunne bruges til tennis og fodbold, men også til den uorganiserede idræt. Herudover skal banen kunne bruges til spejder- og hundeføreraktiviteter og i sidste ende som en stor terrasse, hvor der kan afholdes forskellige arrangementer. Tennisafdelingen har allerede fået kr. fra henholdsvis Lokale- & Anlægsfonden og den kommunale anlægspulje, så der mangler kun kr. samt frivilligt arbejde for samme værdi, før finansieringen er på plads. I 2005 har Idrætssamvirket hjulpet følgende foreninger med at få tilskud fra Lokale- & Anlægsfonden: Århus Windsurferklub KFUM s boldklub Stautrup IF Tennis (klubhus) Stautrup IF Tennis (multibane) Kr. Århus Kommune Idrætssamvirkets prioriterer i samarbejde med rådmanden for Magistratens 4. Afdeling de ca. 1,6 millioner kr., Århus Kommune afsætter til idrætsbyggeri. Det er en stor fordel, at Idrætssamvirket involveres så tidligt i et byggeprojekt som muligt. Vi stiller gerne vores knowhow og kontaktnet til rådighed, og vi har stor erfaring i, at udarbejde projekter og ansøgninger. I 2004/ 05 har Idrætssamvirker været involveret i over 75 byggesager. Lokale & anlægsfonden Idrætssamvirket samarbejder med Lokale & Anlægsfonden, og vi afholder jævnligt møder med konsulenterne. Via dette samarbejde er det i 2005 lykkedes at skaffe fire gange kr. fra klubhus- og værestedspuljen til vores medlemsforeninger. Vi kan ligeledes være behjælpelige med større projekter. Klubhus & værestedspuljen For projekter på op til kr. (inkl. moms), ydes der normalt tilskud til 1/3 del af udgifterne dog maksimalt kr. Fonden For projekter på over kr. (inkl. moms), der er ingen fast regler for størrelsen af tilskuddet. Fra denne pulje kan projekterne ligeledes tildeles støtte i form af arkitekt- og konsulenthjælp. 13

14 Regnskab Idrætssamvirkets omsætning for regnskabsåret 2005 blev på kr. Oprindeligt var der budgetteret med et underskud på kr., men årets resultat viser et underskud på i alt kr. Indtægter kr. Kontingenter Administrationsbidrag Sponsorer Kommunalt tilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Udgifter kr. Administration Lønninger Husleje Kontorudstyr og IT Øvrige driftsudgifter Bestyrelsesudgifter Administration i alt Tilskud Leder- & instruktøruddannelse (eksterne) Leder- & instruktøruddannelse (interne) Dyrt idrætsmateriel Misforhold & urimeligheder Foreningsseminarer Internationale arrangementer Tilskud i alt Initiativer Konferencer, arrangementer mv Århus Foreningslederuddannelse Foreningsudvikling på hjemmebane Initiativer i alt Udgifter i alt Underskud

15 Nedgang i tilskudsansøgninger Til vores store overraskelse har der i 2005 været en tilbagegang i antallet af tilskudsansøgninger. Den klart største tilskudspulje både ansøgningsmæssigt og økonomisk er puljen til eksterne leder- og instruktørkurser. I 2004 modtog Idrætssamvirket 471 ansøgninger, men i 2005 har vi kun modtaget 398, dette er et fald på 15 %. Det samlede beløb, som Idrætssamvirket i 2005 har udbetalt via vores seks tilskudspuljer, er som antallet af ansøgninger faldet. I 2005 kunne vi kun udbetale kr. Fra 2002 til 2004 er det beløb, der er blevet uddelt i tilskud, steget fra kr. til kr., men i 2005 er vi faldet til under 2002-niveau. Procentmæssig er faldet på 20 %. Det undrer os meget, at vi efter tre år med fremgang oplever en så markant nedgang. Vores tilskudsregler er ikke blevet ændret, men af ukendte årsager modtog vi i 2005 langt færre ansøgninger end i Fald Leder- og instruktørudd. (ekst.) % Leder- og instruktørudd. (int.) % Dyrt idrætsmateriel % Internationale arrangementer % Foreningsseminarer % Misforhold og urimeligheder % I alt % Fortsat stort antal foreninger søger ikke I 2004 var der 117 foreninger/ afdelinger, der søgte om tilskud til eksterne leder- og instruktøruddannelser, hvilket udgjorde 25 % af vores samlede antal medlemsforeninger/ afdelinger. I 2005 er antallet faldet til 104 foreninger/ afdelinger, hvilket er 23,5 %. Med et samlet medlemstal på 442 foreninger er der 338 foreninger, der ikke søger. Nogle foreninger uddanner ikke ledere og instruktører via de officielle kurser og uddannelser i DGI og DIF, hvilket naturligvis forhindrer dem i at søge tilskud fra puljen til eksterne kurser. Til de foreninger, der ikke benytter sig af eksterne kurser/ uddannelse har Idrætssamvirket en tilskudspulje til interne kurser. Det betyder, at foreningen kan arrangere interne kurser for ledere og instruktører med tilskud fra Idrætssamvirket. Med de nuværende regler kan der hentes et tilskud på op til kr. Et andet argument for, at foreningerne ikke søger om tilskud, er, at det er for besværligt. Gennem længere tid har det været muligt at downloade ansøgningsskemaerne via vores hjemmeside, så det er muligt at bede træneren om at udskrive skemaet og medbringe det på kurset. Den eneste dokumentation, Idrætssamvirket kræver, er et ansøgningsskema med en underskrift fra kursusleder/ underviser samt et kursusprogram/ -beskrivelse. Det kræver efter vores mening ikke ret meget for at hente et pænt tilskud. I 2005 har én flerstrenget forening modtaget tilskud til leder- og instruktøruddannelse på over kr., mens flere andre flerstrengede foreninger har modtaget beløb på kr. Dette viser, at med en målrettet indsats kan der være mange penge at hente. Idrætssamvirkets tilskudspuljer 2005 Kr. - Leder- og instruktøruddannelse Eksterne kurser Interne kurser Århus Foreningslederuddannelse Dyrt idrætsmateriel Foreningsseminarer Foreningsudvikling på hjemmebane Andre foreningsseminarer Internationale arrangementer Misforhold og urimeligheder I alt Samlede forbrug på tilskud Kr Top 10 over de idrætsgrene, der henter flest penge Kr. Leder- og instruktøruddannelse (eksterne kurser) Gymnastik Håndbold Kampsport Fodbold Svømning Roning Taekwondo Tennis Volleyball Basketball

16 IDRÆTSSAMVIRKETS IDÈGRUNDLAG At skabe optimale forhold for idrætsforeningers udøvelse af motions-, bredde- og eliteidræt i Århus Kommune. IDRÆTSSAMVIRKETS MÅLSÆTNINGER: At uddanne foreningsledere til at håndtere nutidens udfordringer En af grundstenene for et velfungerende idrætsliv i Århus Kommune er uddannelse af ledere og trænere. Gennem foreningsudvikling og udvikling af den enkeltes kompetencer vil Idrætssamvirket Århus sikre at der altid vil være et velfungerende foreningsliv i kommunen. At øge kommunikation og mindske de administrative byrder for foreningerne Det skal være let at være foreningsleder. Idrætssamvirket vil sikre at information til foreningerne er tilgængeligt via vores hjemmeside og nyhedsbreve. At give foreningerne viden, råd og vejledning Sekretariatet står altid til rådighed for medlemsforeninger og samarbejdspartnere. Personalet besøger gerne foreningerne for at bidrage til løsning af udfordringer eller igangsætning af udviklingsprocesser. At sikre flere kommunale bevillinger til anlæg og drift Uden gode idrætsfaciliteter kan det være svært at få flere til at dyrke idræt. Der er mangel på idrætshaller, og der skal fokuseres på at genoprette nedslidte anlæg. Vi vil arbejde for at få nedbragt/afskaffet ventelister i flere idrætsgrene. Ikke kun breddeidrætten, men også eliteidrætten skal sikres optimale vilkår for idrætsudøvelse. At sikre muligheder for øgede fondsbevillinger Det gode samarbejde med Lokale og Anlægsfonden skal udvikles. Desuden skal der etableres kontakt til flere fonden. At udbrede idrætten til flere målgrupper Gennem foreningsaktiviteter skal flere mennesker nyde gavn at idrætten. Idrætssamvirket vil sætte fokus på sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Vi ønsker, at idrætten skal være med til at sikre integrationen, og at flere børn og unge bliver aktive i børnehaver og skoler. At være kendt som et toneangivende forum for idrætspolitisk debat Idrætssamvirket vil som altid være en idrætspolitisk vagthund i Århus Kommune. Gennem kaffeklubmøder, seminarer, konferencer, høringer og temadage vil vi være med til at sætte den idrætspolitiske dagsorden. Idrættens Hus Vest stadion Allé Århus C Tlf Fax info@idraetssamvirket.dk