Arkitekturklyngen i Århus

Transkript

1 Projektbeskrivelse Arkitekturklyngen i Århus En undersøgelse af klyngens historie og aktuelle situation. Rev. 4 Dato:

2 Århus Projektbeskrivelsen er udarbejdet af: Anders Toft Arkitekt maa, Ph.d. Tine Nørgaard Arkitekt maa, Lektor, AAA Niels Albertsen Forskningsprofessor, cand. Scient. Pol. AAA 2

3 0.0 Indhold 1.0 Resume p Projektets rolle i relation til CSB p Hypotese p Undersøgelsesfelt p Projektets periodiske fokus p Metode p Projektets resultat p Projektets målgruppe og formidling p Ressourcer p Økonomi 9.2 Bemanding 9.3 Tidsplan Appendiks: A. Klyngebegrebet p. 24 B. Data p. 27 C. Litteratur p. 33 3

4 1.0 Resume Siden midten af 1960 erne er Århus blevet en betydende lokalitet for succesfulde arkitektfirmaer, der har bygget og vundet konkurrencer både nationalt og internationalt. Det konkurrencemæssige samarbejde mellem firmaerne, et stort flow af viden og kunnen mellem dem og tilstedeværelsen af Arkitektskolen Århus synes alle at være faktorer i denne udvikling. Alt dette peger i retningen af, at der i Århus findes det, der i erhvervsgeografien betegnes en klynge, hvilket da også er antagelsen i dette projekt Projektet vil fokusere på og undersøge betydningen af: 1. Tilstedeværelsen af en arkitektskole, der med dens etablering i 1965 stod for et nybrud i forhold til den kunstakademiske traditions tyngde i København. 2. Relationer mellem klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale. 3. Det sociale felt der binder arkitektfirmaerne sammen. Både formelt, uformelt. 4. Den geografiske nærhed mellem tegnestuerne i Århus s historiske centrum. 5. Det særligt videns- og kundskabsmæssige ved den Århusianske arkitektur. På baggrund heraf udarbejdes der afslutningsvis en SWOT analyse, der potentielt kan danne grundlag for videre strategier og politikker indenfor arkitekterhvervet og uddannelsen. Projektets undersøgelsesmetoder vil være baseret på tilgængelige historiske, kvalitative og kvantitative firmadata, arkitekters beskæftigelse i Århus regionen og på Arkitektskolen Århus, samt på kvalitative interviews med repræsentanter fra arkitektfirmaerne, arkitektfaglige institutioner, Arkitektskolen så vel som individuelle arkitekter, der gennem en længere årrække har arbejdet i det århusianske arkitektmiljø. 4

5 2.0 Projektets rolle i relation til CSB Projektet hører under Center for Strategisk Byforskning (CSB)/ Realdania Forskning, der er et tværfagligt forskningssamarbejde, som sætter fokus på byernes udvikling, ledelse og kvalitet. Centeret er et femårigt tværfagligt og tværinstitutionelt center, støttet økonomisk af Fonden Realdania. I centret deltager: Center for Skov, Landskab og Planlægning Arkitektskolen i Århus Geografisk Institut, Københavns Universitet. En beskrivelse af centret findes på: Projektet Arkitekturklyngen i Århus indgår i Center for Strategisk Byforskning som delprojekt under det forskningstema, der betegnes: Cities and the knowledge based Economy. Temaet fokuserer særligt på det, der betegnes KIBS Knowledge Intensive Business Services; altså vidensintense forretningsservices. Arkitektfaget indgår i denne gruppe. Projektet menes at kunne yde bidrag til centrets overordnede målsætning om.at bidrage til at forbedre grundlaget for helhedsorienterede beslutninger om byernes udvikling. Dette gennem empirisk at belyse og diskutere et eksempel på en klyngedannelse og heri gennem supplere den forskning, der allerede findes indenfor dette felt. Her tænkes der særligt på den pind om centrets målsætning der hedder: Centret skal medvirke til at skabe det nødvendige vidensgrundlag, der kan matche de udfordringer, som byer og lokaliteter stilles overfor. Yderligere vil dette projekt trække på tværfaglighed i sin metode. Arkitekturklyngen i Århus vil nok overordnet set blive betragtet gennem en erhvervsgeografisk optik, da klyngebegrebet primært knytter sig hertil, men sociologiske og arkitektfaglige optikker vil også indgå, når det gælder beskrivelsen af sammenhængskraften i klyngen og det der er klyngens produkter arkitektur. Dermed menes projektet også at bidrage til i hvert fald endnu en pind : Centret skal bidrage til en tværfaglig udvikling af fagfeltet, eftersom dette i sin natur ikke tilhører enkelte fagdiscipliner. Endelig er det projektets ambition at sidste del, der beskæftiger sig med arkitekturklyngens fremtidsmuligheder gennem en afdækning af klyngens styrker og svagheder, vil være anvendelig i forbindelse med udarbejdelse af egentlige arkitekturpolitikker for uddannelse og erhverv. 5

6 3.0 Hypotese Projektets grundlæggende hypotese er:...at der i Århus ud fra en erhvervsgeografisk optik findes en arkitekturklynge og, at denne har været succesfuld i såvel national som international sammenhæng på grund af sin sammensætning og funktionsmåde. Endvidere at en særlig form for viden og kunnen karakteriserer netop denne klynge. Dette antages i projektet at skyldes primært fem forhold: 1. Tilstedeværelsen af en arkitektskole, der med dens etablering i 1965 stod for et nybrud i forhold til den kunstakademiske traditions tyngde i København. 2. Relationer mellem klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale. 3. Et sociale felt der binder arkitektfirmaerne sammen, både formelt, uformelt. 4. Den geografiske nærhed mellem tegnestuer lokaliseret i Århus s historiske centrum. 5. Et særligt videns- og kundskabsfelt, der kan udpeges og karakterisere en særlig Århusiansk arkitektur. Det er projektets ambition at dokumentere / undersøge den historiske og funktionelle betydning af disse fem forhold. Klyngebegrebet i dette projekt forstået med fokus på skabelse og vandring af viden og kunnen. Klyngebegrebet diskuteres generelt i appendiks A bagerst. Her findes tre hypoteser om videnskabelse og spredning i klynger diskuteret af geograferne Malmberg og Power med udgangspunkt i eksisterende empirisk klyngeforskning. Det interessante ved hypoteserne er, at de i relation til arkitekturklyngen i Århus er anvendelige som udgangspunkt for, at kortlægge skabelsen og vandringen af viden og de kundskaber, der gør arkitekturklyngen særlig konkurrencedygtig. Det synes dog nødvendigt at supplere viden med kundskab i denne sammenhæng, da arkitektfaget i høj grad også er et kundskabsfag. Konkretiserer man imidlertid de tre hypoteser i relation til hypotesen om en arkitekturklynge i Århus, kunne de tre oversættes på følgende måde: 1. Samarbejde mellem lokale arkitektfirmaer i Århus regionen og arkitektskolen omkring vidensog kundskabsudvikling øger firmaernes innovationsgrad. Et forhold der igen smitter af på den grad af forventning lokale kunder har til firmaerne arkitektoniske viden og kunne, hvilket igen øger firmaernes behov for øget innovation for at kunne konkurrere mod andre lokale arkitektfirmaer. 2. Ikke kun konkurrence men også mere følelsesladet rivalisering driver de enkelte arkitektfirmaers jagt på at udvikle viden og kunnen inden for faget. Graden af rivalisering øges jo tættere fysisk firmaerne ligger, da de hermed er mere synlige for hinanden. De kan hermed nemmere og mere effektivt måle konkurrenternes udvikling og konkurrenceevne. Firmaer indenfor samme klynge vil hermed skubbe hinanden fremad modsat de arkitektfirmaer, der ligger udenfor 6

7 klyngen. Set i en Århus kontekst kan det jo konstateres at stort set alle store arkitektfirmaer ligger inden for en radius af ca.5 kilometer 1, hvilket kunne give grobunde til denne hypotese. 3. Viden i en klynge skabes og spredes gennem en spill-over effekt skabt gennem lokal mobilitet og individers socialitet. Dette forudsætter selvfølgelig at firmaerne ligger tæt lokalt. I en Århus kontekst handler dette om en stor (formodet) vandring af arbejdskraft mellem arkitektfirmaerne 2, samt ikke mindst de sociale netværk der findes mellem de mange arkitekter i Århus. Der vil sandsynligvis være tale om et socialt felt bygget op omkring en bestemt viden og kunnen (arkitekturen) med indbyggede spilleregler og værdier. 1 Undersøgelsen er foretaget som en søgning på medlemmer af Danske Ark, ADA, PLR, samt arkitekter på oplysningen ( 2 Anna Pålsson faglig sekretær, Arkitektforbundet har i 1990 erne lavet sin egen undersøgelse over den gennemsnitlige ansættelsestid for arkitekter på private tegnestuer i Århus. Resultatet var en gennemsnitlig ansættelsestid på 3 måneder. 7

8 4.0 Undersøgelsesfelt Med udgangspunkt i hypotesen...at der i Århus ud fra en erhvervsgeografisk optik findes en arkitekturklynge og, at denne har været succesfuld i såvel national, som international sammenhæng på grund af sin sammensætning og funktionsmåde, samt at der findes en særlig form for viden og kunnen, der kan udpege og karakteriserer en særlig Århusiansk arkitektur. Dokumenteres og undersøges den historiske og funktionelle betydning af: 1. Tilstedeværelsen af en arkitektskole, der med dens etablering i 1965 stod for et nybrud i forhold til den kunstakademiske traditions tyngde i København. 2. Relationer mellem klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale. 3. Det sociale felt der binder arkitektfirmaerne sammen, både formelt, uformelt. 4. Den geografiske nærhed mellem tegnestuer lokaliseret i Århus s historiske centrum 5. Det særlige videns- og kundskabsfelt, der kan udpeges og karakterisere en særlig Århusiansk arkitektur. SWOT Med udgangspunkt i den viden, der kan opnås via undersøgelsesfelternes data-indsamling og bearbejdning udarbejdes der afslutningsvis en SWOT analyse. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats. En SWOT-analyse afdækker: Arkitekturklyngens indre formåen (styrke - svagheder) Omgivelsernes indvirkning på arkitekturklyngen (muligheder - trusler) Følgende fire spørgsmål vil indgå i SWOT analysen: Hvilke særlige styrker findes internt i arkitekturklyngen? Hvilke svagheder findes internt i arkitekturklyngen? Hvilke særlige muligheder er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen? Hvilke særlige trusler er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen SWOT analysen giver projektet mulighed for at danne grundlag for udviklingen af handlingsorienterede bud på klyngens aktuelle situation. Hvorfor er det interessant at se på arkitekturklyngen i Århus? Meget tyder på, at det går godt for arkitektfirmaerne i Århus og, at det har gået godt de seneste år.. Medierne fortæller jævnligt om firmaernes sejre i både nationale og ikke mindst internationale arkitektkonkurrencer. Samtidig kan man ved selvsyn konstatere, at århusianske arkitektfirmaer står bag mange af de større byggerier, der for tiden realiseres rundt omkring i Danmark. Set på antal ansatte findes ligeledes Danmarks største arkitektfirmaer i Århus, Arkitema med pt. 260 ansatte og C. F. Møller med 8

9 pt. 289 ansatte 3. Når det går så godt melder nysgerrigheden sig med henblik på at få indsigt i hvorfor det forholder sig sådan. Både generelt og med henblik på at få et indtryk af om det vil fortsætte sådan. Enkelte forhold kunne nemlig tages som indikatorer på, at situationen ikke er stabil. Eksempelvis findes i Merete Ahnfeldt-Mollerups artikel i Arkitektur DK, august 2006 en tvivlende påpegelse af Århusklyngens status. Heri skriver hun følgende:.samtidig har vægten forskubbet sig fra Aarhus til København. Hvor Aarhus-miljøet var næsten enerådende i 90 erne med markante nye tegnestuer som Schmidt, Hammer & Lassen og Cubo, er mange af de nye navne forankret i København, hvor der er opbygget et muntert og solidarisk netværk, der bl.a. mødes gennem LinkUp.dk. 4 Påstanden her er, at arkitektklyngen i Århus måske har haft sin storhedstid og at en anden klynge i København står på spring til, at overtage den rolle arkitektmiljøet havde i Århus i 1990 erne. Hvilket kan ses som den ene årsag til, at det er interessant at se på klyngen. Dens status er måske under forandring på den nationale scene. Et andet væsentligt forhold, der kan ses som en trussel mod arkitekturklyngen i Århus, kunne være nye markedsbetingelser set i lyset af den stigende internationalisering / globalisering. Her er klyngens situation interessant set på den internationale scene. Et godt eksempel herpå er de konsortier, der indbydes til at afgive bud på store byggeopgaver i Danmark. Seneste eksempel er projektkonkurrencen om en ny bydel på Århus Havn. Her deltager flere af de kendte store Århus arkitektfirmaer, men i samarbejde med udenlandske tegnestuer. Eksempelvis er Foster and Partners inviteret i et konsortium, hvor også Årstiderne Arkitekter, Dissing & Weitling Arkitektfirma og SLA (Stig Lennart Anderson) deltager. Altså et konsortium helt uden århusianske arkitektfirmaer og med deltagelse af en markant international arkitektprofil 5. Endelig skal det også her fremhæves at der måske bør skelnes mellem det, der kunne betegnes kunstnerisk og økonomisk succes. Spørgsmålet er om arkitektfirmaernes økonomisk succes automatisk følger af den kunstneriske. Projektet vil forsøge at kaste lys over dette, da et af de væsentligste kriterier for at kunne kalde en klynge succesfuld netop er dens økonomiske indtjeningsevne. Samtidig er der ingen tvivl om, at der internt i arkitektfaget lægges stor vægt på det, der kan betegnes symbolsk kapital med henvisning til den franske sociolog Pierre Bourdieu. Hvilket også kan ses som grunden til, at klyngens interne succeshierarki ikke nødvendigvis hænger direkte sammen med den økonomiske indtjeningsevne. 6 Undersøgelsesfeltets afgrænsning Undersøgelsesfeltets geografiske afgrænsning er inspireret af det, geograferne Malmberg og Power betegner lokaliserede klynger. (se s. 26) Der er her fokus på fysisk / rumlig samling af lignende eller relaterede økonomiske aktiviteter. En søgning på arkitektfirmaer via postnumre 7 giver hurtigt et indblik i hvor arkitektfirmaerne ligger i Århus regionen Århus C har den suverænt højeste tæthed, hvor- 3 Fundet på firmaernes hjemmesider 4 Arnfeldt-Mollerup, Merete, After 2001 I Arkitektur DK, august 2006, Arkitektens Forlag, s Se: 6 Se Albertsen, Niels, Arkitekturens praksis habitus, felt og kulturel kapital, i Videnskabsteori sådan relativt set, Danmarks Universitetsforlag, Undersøgelsen er foretaget som en søgning på medlemmer af Danske Ark, ADA, PLR 9

10 for dette område danner den naturlige afgrænsning for projektets undersøgelser. [se kortet på næste side] Definitionen af den type arkitektvirksomhed og institution, der indgår i undersøgelserne er følgende: De skal beskæftige sig med arkitektfaget forstået som rumdannelse. Dette vil sige arkitektfirmaer der som hovedspeciale har bygningsarkitektur, bybygningsarkitektur eller landskabsarkitektur. Denne sondring udelader eksempelvis designfirmaer, der primært arbejder med objektdesign og planlægningsfirmaer, der primært arbejder i 2 dimensioner. 10

11 11

12 5.0 Projektets periodiske fokus Projektet vil undersøge klyngens produkter, historie og funktion i perioden Når 1965 vælges som det nedre tidsmæssige skæringspunkt skyldes det, at der med etableringen af en egen arkitektskole i Århus først her skabtes grobund for et lokalt funderet arkitektmiljø. Tidligere kom alle arkitekter fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og havde derfor deres netværk herfra. Projektet vil også i nødvendigt omfang inddrage data fra perioden før 1965, hvis det skønnes relevant. Projektet vil dog lægge hovedindsatsen i sidste del af perioden. Dette ud fra et ønske om at gøre projektets resultater så aktuelle som muligt med henblik på at indgå i en SWOT analyse. 12

13 6.0 Metode Projektets videnskabelige optik er i overvejende grad erhvervsgeografisk, dog vil der også indgå sociologisk teori i relation til en beskrivelse af det sociale felt, der kendetegner arkitekturklyngen i Århus. Her tænkes på, hvilken betydning rivalisering og sociale netværk har for klyngens konkurrenceevne. For potentielt at afdække et særligt århusiansk arkitektonisk videns- og kundskabsfelt lægges en arkitekturanalyse med udgangspunkt i arkitekturklyngens produktion i årene til grund for en indkredsning og beskrivelse af de arkitektoniske kvaliteter, der primært via arkitektkonkurrencer har placeret Århus i en fremtrædende position på såvel den nationale, som den internationale arkitekturscene. Afslutningsvis inddrager projektet også teori kendt fra strategiudvikling i form af en SWOT analyse. Projektets empiri vil bestå af både kvantitative data i form af statistisk materiale og kvalitative data I form af litteraturstudier og interviews (se appendiks B bagerst omkring datakilder). Begge dele er nødvendige for at forstå klyngedannelser. Ofte er det dog kun den kvantitative tilgang, der anvendes i første omgang. Økonomen Jessica LeVeen, fra University of North Carolina (nu Bank of America) skriver i et kursuspapir fra1998 om, hvordan den eksisterende klyngelitteratur generelt synes, at fremhæve behovet for kvalitative analyser i lokaliseringen af erhvervsklynger 8 There is a general consensus in the literature that in order to truly identify industry clusters it is necessary to conduct a qualitative analysis in addition to the quantitative analysis. Surveys and interviews of key industry representatives will help expand an understanding of the buyer-supplier relationships, as well as further identifying commonalties between industries (i.e. workforce or infrastructure needs, or technologies used.) Vigtigheden af at anvende kvalitative tilgange til at dokumentere og forstå en arkitekturklynge generelt og i dette tilfælde i Århus skal også ses i forlængelse af, at megen klyngelitteratur ifølge LeVeen arbejder med en hypotese om, at ansigt til ansigt mødet mellem klyngens centrale aktører er afgørende for klyngens dynamik. Det samme forhold sås i Anders Malmbergs og Dominic Powers tidligere nævnte papir (How) Do (Firms in) Clusters Create Knowledge 9? Heri beskriver de netop i deres 3. hypotese om vidensspredningen i klynger, hvordan individers socialibiliet menes at have afgørende betydning for den vidensvandring, der finder sted I klynger. I dette projekt antages samme forhold at gøre sig gældende for vandring af kundskaber. Nedenfor gennemgås de respektive undersøgelsesfelter med henblik på, at belyse hvordan disse undersøges kvalitativt og / eller kvantitativt. Afslutningsvis gennemgås SWOT analysens elementer. 8 LeVeen, Jessica, Industry Cluster Literature Review, 9 Ibid. S. 5 13

14 Kvalitativ metode: Generelt vil de kvalitative analyser søge at kortlægge det særlige ikke målbare, der gør arkitekturmiljøet i Århus til en klynge. 1. Arkitektskolen i Århus Hvad undersøges: Skolens rolle i klyngeopbygningen som leverandør af videns- og kundskabstung arbejdskraft. Herunder skolens rolle som vedvarende omdrejningspunkt for videns- og kundskabsudviklingen i arkitekturklyngen. Hvordan undersøges: Nøglepersoner med tilknytning til AAA interviewes med fokus på skolens politik og praksis for vidensog kundskabsopbygning. Der vil være tale om nøglepersoner med indflydelse på den nuværende politik og praksis, samt personer, der har haft indflydelse på samme gennem skolens historie. Deskresearch med fokus på historiske fakta i den historie der er skrevet om arkitektmiljøet i Århus. Her med blik på at kunne tegne en art genealogi, potentiel aftegne et stamtræ, der binder arkitektfirmaerne og skolen sammen i et familieskab (hvis et sådant findes?). 2. Relationer mellem klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale Hvad undersøges: Arkitektfirmaernes og institutionernes type (er der tale om et ungt / gammelt firma, selskabsform osv), størrelsen (hører under den kvantitative del), speciale (hvad er firmaets / institutionens speciale? bygningskunst, konkurrencer, rådgiverydelser. Kort sagt hvordan firmaet forstår sin egen kernekompetence) Hvordan undersøges: Firmaerne kan kontaktes direkte. Alternativt kan en del af informationen findes på firmaernes egne hjemmesider. Spørgeskemaer til samtlige firmaer / institutioner indenfor undersøgelsesfeltets geografiske afgrænsning er også en mulighed. Eventuelt suppleret med enkelte interviews. Kan kombineres med de interviews der i øvrigt skal foretages. 14

15 3. Det sociale felt der binder tegnestuerne sammen. Både formelt og uformelt Hvad undersøges: Formelle netværk som tegnestuerne indgår i. Eksempelvis medlemskab af faglige organisationer og samarbejdsaftaler. Uformelle netværk som tegnestuerne indgår i. Eksempelvis sociale relationer mellem enkelt personer. Fokus vil her kunne ligge på rivalisering, venskabsbånd, kompetenceflow. Samlet set vil det være målet at undersøge hvilken betydning disse ting har for klyngen. Hvordan undersøges: Gennem interviewes med nøglepersoner ved forskellige tegnestuer kortlægges formelle netværksrelationer. (Dette kan også ske gennem kvantitative undersøgelser når det gælder medlemskab af fagorganisationer). Interviews benyttes også til at kortlægge et eventuelt relationelt socialt felt mellem tegnestuerne. (feltteori fra Bourdieu benyttes. Eventuelt suppleret med subfeltdannelse fra NA og AT 10 ) Denne kortlægning skal være med til at fortælle noget om betydningen af rivalisering mellem tegnestuerne og noget om hvad, det er for værdier der er på spil. Endelig kan interviews kombineret med kvantitative data anvendes til at fortælle noget om det kompetenceflow, der antages at være mellem tegnestuerne. Man kunne eventuelt optegne flere arkitekters jobvandring mellem de århusianske tegnestuer og spørge til årsagen til jobskiftet. Hvorvidt der eksempelvis er tale om head-hunting fra en konkurrerende tegnestue, der søger netop denne arkitekts kompetencer eller hvorvidt, der er tale om egne ambitioner og ønsker til jobskifte. Deskresearch med fokus på historiske fakta omkring den historie der er skrevet omkring arkitektmiljøet i Århus. Her med blik på at kunne tegne en art genealogi, der kan sige noget om det stamtræ, der binder arkitektfirmaerne sammen i et familileskab (hvis et sådant findes?) 4. Den geografiske nærheds betydning: Hvad undersøges: Betydningen af at arkitektfirmaerne, Arkitektskolen, Rådhuset med Stadsarkitektens kontor og plankontorerne ligger tæt geografisk i Århus. Vægten skal ligge på, at finde ud af hvilken betydning den fysiske nærhed mellem klyngens aktører har for fænomener som videndeling, innovation, rivalisering og hypotesen om at viden spredes som en spill-over effekt, støttet af lokal mobilitet og individers socialitet. 10 Se Toft, Anders, Huset udenegenskaber en undersøgelse af arkitekturen med parcelhuset som spejl, Arkitektskolen i Århus, 2001, (ikke udgivet ph.d. afhandling) 15

16 Hvordan undersøges: Nøglepersoner fra tegnestuer, arkitektskolen og eventuelt også rådhuset interviewes omkring betydningen af den fysiske nærhed for arkitekturklyngen. Det ville være oplagt at koble denne undersøgelse sammen med pkt. 2 der ser på de sociale relationer i klyngen. 5. Det særlige videns- og kundskabsfelt, der kan udpeges og karakterisere en særlig Århusiansk arkitektur. Hvad undersøges Klyngens konkurrencemæssige styrke i de globale og nationale arkitektmarkeder manifesteres i et højt antal vundne arkitektkonkurrencer. Med udgangspunkt i disse undersøges det, om der i en skandinavisk kontekst kan påvises særlige træk ved den arkitektur, der produceres i de århusianske arkitektfirmaer. Arkitektoniske særtræk kortlægges og diskuteres som udgangspunkt for afdækning og karakteristik af et potentielt særligt århusiansk arkitektonisk videns- og kundskabsfelt. Hvordan undersøges: På grundlag af arkitekturtidsskrifter; opgørelser fra arkitektfirmaer og eventuelt fra fag/interesseorganisationer kortlægges antallet af og karakteren af vundne arkitektkonkurrencer i perioden Analyse danner grundlag for udvælgelse af et iht. Antal og karakter repræsentativt udsnit, for hvilke omtale i dommerbetænkninger og arkitekturtidsskrifter lægger grunden for en indkredsning af potentielt særligt århusianske arkitektoniske kvaliteter. En arkitekturanalyse diskuterer de udvalgte eksempler i firma- og klyngekontekst, såvel som i en mere generel skandinavisk arkitekturkontekst. Kvantitativ metode: Generelt skal den kvantitative analyse anvendes til, at undersøge hvorvidt, der er empiriske målbare data, der underbygger definitionen af en arkitekturklynge i Århus. De kvantitative informationer er her definerede adskilt fra den kvalitative tilgang til projektets undersøgelsesemner. Dette betyder dog ikke, at projektet adskiller de to former for data. Tvært imod er det målet, at de to typer data skal anvendes til at danne et samlet billede af arkitekturklyngen i Århus. Opdelingen her er blot tænkt som middel til, at skaffe klarhed over de metodiske overvejelser der ligger i projektet. Se iøvrigt appendiks B om datakilder i projektet. 1. Arkitektskolen i Århus Hvad undersøges: Skolens rolle i klyngeopbygningen som leverandør af videns- og kundskabstung arbejdskraft. Herunder skolens rolle som et vedvarende omdrejningspunkt for videns- og kundskabsudviklende aktør i arkitekturklyngen. 16

17 Hvordan undersøges: Statistik for hvor de uddannede arkitekter søger hen efter endt uddannelse med henblik på at dokumentere skolens rolle som leverandør af arbejdskraft og viden / kundskaber til arkitektfirmaerne i Århus. Statistik for videns- og kundskabsudveksling mellem skolen og erhvervet i Århus. Her tænkes på efteruddannelse, forskning, seminarer, konferencer osv. Statistik over skolens ansættelser. Kommer vip ansatte fra Århus arkitektmiljøet eller udefra 2. Relationer mellem klyngens enkelte bestanddele, herunder arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale Hvad undersøges: Arkitektfirmaernes og institutionernes type (selskabsform), størrelsen (antal ansatte, omsætning, indtjening), speciale (hører under kvalitativ undersøgelse) Hvordan undersøges: Informationer søges skaffet gennem Danske Ark. Alternativt gennem spørgeskema. Det er dog tvivlsomt om alle ønske at oplyse økonomiske nøgletal af konkurrencehensyn. CVR registret kan også anvendes til at skaffe regnskabstal. Dette er dog omkostningskrævende hvis der skal hentes tal for alle. Direkte henvendelse til firmaerne kan også være en mulighed. 3. Det sociale felt der binder tegnestuerne sammen. Både formelt og uformelt. Hvad undersøges: Dokumentation af formelle netværk som tegnestuerne indgår i. Eksempelvis medlemskab af faglige organisationer og samarbejdsaftaler Hvordan undersøges: Information hentes direkte gennem tegnestuerne eller fra fag / interesseorganisationer. 17

18 4. Den geografiske nærheds betydning Hvad undersøges: Dokumentation af at arkitektfirmaerne, Arkitektskolen, Rådhuset med Stadsarkitektens kontor og plankontorerne ligger tæt geografisk i Århus. Dokumentation af hvorvidt arkitekter jobmæssigt vandrer mellem forskellige arkitektfirmaer, skolen, rådhuset osv. Hvordan undersøges: Den geografiske tæthed tegnes ind på et fysisk kort over Århus. Kortet lagdeles eventuelt efter emner. Arkitektforbundet og Danske Ark kunne sandsynligvis skaffe data over hvordan arkitekter jobmæssigt vandrer i Århus. 5. Det særlige videns- og kundskabsfelt, der kan udpeges og karakterisere en særlig Århusiansk arkitektur. Hvad undersøges: Det kortlægges hvor mange konkurrencer, nationale og internationale, de århusianske arkitektfirmaer har vundet og hvad der i en skandinavisk kontekst evt. kan udpeges som særlige århusianske kvaliteter ved det arkitekturprodukt, der her er fremkommet. Arkitektoniske særtræk kortlægges og diskuteres som udgangspunkt for afdækning og karakteristik af et potentielt særligt århusiansk arkitektonisk videns- og kundskabsfelt Hvordan undersøges: På grundlag af arkitekturtidsskifter; opgørelser fra arkitektfirmaer og eventuelt fra fag / interesseorganisationer kortlægges antallet og karakteren af vundne arkitektkonkurrencer i perioden Analyse danner grundlag for udvælgelse af et iht. antal og karakter repræsentativt udsnit af projekter, for hvilke omtale i dommerbetænkninger og arkitekturtidsskifter lægger grunden for en indkredsning af potentielt særligt århusianske arkitektoniske kvaliteter. En arkitekturanalyse diskuterer de udvalgte eksempler i firma- og klyngekontekst, såvel som i en mere generel skandinavisk arkitekturkontekst. SWOT analyse Hvad undersøges: Følgende fire spørgsmål vil indgå i SWOT analysen: Hvilke særlige styrker findes internt i arkitekturklyngen? Hvilke svagheder findes internt i arkitekturklyngen? Hvilke særlige muligheder er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen? Hvilke særlige trusler er der eksternt - altså i markedet - for arkitekturklyngen? 18

19 Hvordan undersøges: Projektets 5 undersøgelsesfelter udformes så de munder ud i en række delkonklusioner, der lader sig omsætte til SWOT analysens grundelementer. For at dette lader sig gøre skal SWOT analysen tænkes ind i de interview, spørgeskemaer osv. der udformes. Det kunne eventuelt overvejes om, der skulle afholdes en SWOT workshop med deltagelse af nogle af de personer, der indgår som nøglepersoner i interviewdelen. Alternativt kunne det overvejes at aktører med relation til byggeriet (arkitekternes primære marked) deltog. 19

20 7.0 Projektets resultat Projektets umiddelbare resultat vil være en kortlægning og dokumentation af arkitekturklyngen i Aarhus. Dens opbygning og funktionsmåde i et udviklingshistorisk perspektiv Projektets egentlige mål er imidlertid herigennem at formidle indsigt i årsagen til de styrker og svagheder i den århusianske arkitekturklynge, som SWOT-analysen potentielt udpeger. Der sættes dermed fokus på de kvalitative forhold, som den anførte klyngelitteratur påpeger som værende essentiel for definitionen af klynger. Der tænkes her på geografisk nærhed, sociale relationer, vidensdeling, innovation osv. (se appendiks A) Det er målet, at der vil være viden om klyngens historie og aktuelle tilstand indenfor de fem tidligere nævnte undersøgelsesfelter. Der vil altså være viden om: Arkitektskolens rolle i dannelsen og vedligeholdelsen af en arkitekturklynge i Århus. Klyngens bestanddele, såsom arkitektfirmaernes type, størrelse og speciale. Det netværk der menes at være mellem arkitektfirmaerne i Århus. Sandsynligvis suppleret med viden om netværkets relaterede aktører indenfor arkitektfaget i Århus. Hvad den geografisk nærhed der er mellem arkitektfirmaerne og andre aktører indenfor arkitektfaget i Århus, betyder for klyngedannelsen og dennes konkurrenceevne. Hvad der eventuelt er særligt ved den århusianske arkitektur, dvs. særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan udpeges som medvirkende årsag til klyngens succes. Endelig vil projektets SWOT analyse potentielt kunne bidrage som grundlag for udarbejdelse af erhvervs- og uddannelsespolitikker rettet mod arkitektfaget og branchen. 20

21 8.0 Projektets målgruppe og formidling Projektets målgruppe er aktører, der arbejder med uddannelses- og erhvervspolitiske spørgsmål i relation til arkitekterhvervet. Det vil sige fagpolitiske organisationer (f.eks. Danske Ark, Arkitektforbundet), offentlige forvaltninger (f.eks. Århus Kommune, Kulturministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen) og arkitektuddannelsesinstitutioner. Projektets formidling vil ske i rapportform. Rapporten tænkes at indgå som delrapport i CSB sammenhæng (delprojekt under Cities and the Knowledgebased Economy), men vil også kunne formidles som selvstændigt dokument til ovennævnte interessenter. I formidlingsøjemed skal det nævnes, at projektet allerede har etableret et uformelt samarbejde med Århus Kommunes Erhvervsafdeling. Der foreligger i denne sammenhæng en invitation til, at projektet præsenteres ved et venskabsbyseminar i maj. Politikere og embedsfolk fra Bergen, Göteborg og Turku vil deltage i dette seminar. Seminaret fokuserer bl.a. på erhvervsklynger. 21

22 9.0 Ressourcer 9.1 Projektets økonomi Projektets samlede tidsramme løber fra frem til Tine Nørgaard er på projektet på 2/3 tid i 1. semester 2007, samt på 1/3 tid i 2. semester 2007 Anders Toft er på projektet på 1/3 tid frem til projektets afslutning Bemanding Tine Nørgaard (TN) Arkitekt maa, Lektor Tine Nørgaard er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus, Afd. E Bygningskunst, i Tegnestueansættelser i Danmark og Norge i perioden Sideløbende arkitekturskibent- og udstillingsvirksomhed (arkitekturtidskrifterne SKALA, samt B; Galleri ROM for Arkitektur, Oslo, samt Galleri Fragner, Praha); samt undervisning (AHO (N)), samt The Irwin S. Chanin School of Architecture of the Cooper Union (NYC)). Siden 1994 ansat som adjunkt; 2000 lektor på AAA. Publikationer, se ard&f11=all&l11=and&s1=sortkey&page=1&name=show_record&norec=1&ppage=10&lposddfcat=10 &lposddf=1&service=ddf%32&context1=s&lang=dan Anders Toft (AT) Arkitekt maa, Ph.d. Anders Toft er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus afdeling D. i Han har efterfølgende skrevet ph.d. afhandling samme sted. Afhandlingen Huset uden egenskaber en undersøgelse af arkitekturen med parcelhuset som spejl, blev godkendt i efteråret Anders Toft har siden arbejdet som praktiserende arkitekt hos Møller & Grønborg as og Arkitema KS. Siden 2005 har Anders Toft drevet eget arkitektfirma. Arbejdsfordeling Projektets praktiske realisering vil ske som et samarbejde mellem TN og AT, hvor TN primært har ansvar for de spørgsmål, der i undersøgelsesfelterne har at gøre med arkitekturanalyser. AT har ansvaret for de erhvervsgeografiske og sociologiske spørgsmål. Projektets fremdrift vil blive sikret gennem en løbende dialog med og statusrapportering til Niels Albertsen. 22

23 9.3 Tidsplan Nedenstående tidsplan er en foreløbig oversigt over hvordan projektarbejdet tænkes placeret i løbet af projektets samlede forløb. 23

24 APPENDIKS - A. Klyngebegrebet Klyngebegrebet i en dansk planlægningskontekst Undersøgelser af klynger er ikke ny i Danmark. Eksempelvis har Landsplanafdelingen benyttet begrebet gennem de seneste år i forbindelse med analyser af erhvervslokaliseringer i Danmark. Landsplanafdelingen har bl.a. stået bag publikationen: erhvervsklyngerne i den danske geografi, fra Heri skrives følgende om klynger: Erhvervsklynger er på mode. Virksomhederne i et bestemt erhverv lokaliseres ofte bestemte steder hvor betingelserne af den ene eller anden grund er særligt gunstige. Koncentration af bestemte typer af virksomheder, erhverv, grupper af erhverv eller typer af beskæftigelse til afgrænsede områder ses af mange, hvoriblandt Porter(1990), Storper(1997) og Maskell et al. (1998) hører til de mere kendte, som vejen til at styrke virksomhederne i en tid med større international konkurrence. Begrebet "industrielt distrikt" som stammer fra Marshall (1916), blev genintroduceret af Becattini(1979) til at betegne territorielt afgrænsede produktionssystemer af samvirkende virksomheder (erhvervsklynger), og begrebet har siden fået stor udbredelse. 11 I en anden senere publikation fra Landsplankontoret 12 beskrives den forvirring, der hersker omkring erhvervsklynge begrebet. Der henvises bl.a. til en kritik fremført af geograferne Ron Martin og Peter Sunley. En kritik, der kort beskrives senere. Rapporten definerer selv klyngebegrebet i et regionalt perspektiv: Den regionale klynge er defineret ved den geografiske nærhed mellem en gruppe af virksomheder og institutioner, som er forbundne gennem økonomiske såvel som sociale udvekslingsprocesser og gensidige tilpasningsprocesser. Endelig skal nævnes et eksempel på en dansk kvantitativ statistisk definition på en klynge: denne findes i rapporten Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier Randers Herning Nakskov. 13 Her står: Landsplanafdelingen har i undersøgelsen afgrænset en geografisk erhvervsklynge, når beskæftigelsen indenfor et ressourcedelsområde i en kommune eller en sammenhængende gruppe af kommuner ligger 25% over landsgennemsnittet og samtidig har en overrepræsentation på mindst 500 beskæftigede personer. En sådan kvantitativ klyngeafgrænsning vil i dette projekt primært kunne fungere som en første beeller afkræftelse af, om det er rimeligt i en kvantitativ sammenhæng at kalde arkitekturklyngen i Århus for en klynge. 11 Erhvervsklyngerne i dansk geografi, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 4. kontor, Oktober findes på: 12 Erhvervsklynger under pres Globaliseringens indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger, Analyserapport udarbejdet til Landsplankontoret, Skov og Naturstyrelse, Miljøministeriet, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus 2006, s Groth, Niels Boje & Smidt-Jensen, Sørens, Erhvervsklynger i den fysiske planlægning. Tre eksempelstudier Randers Herning Nakskov. By og landsplanserien nr , Skov og Landskab, Hørsholm, 2005, s. 8 24

25 Klyngebegrebet generelt Der findes tilsyneladende ikke én definition af begrebet klynge i relation til dets anvendelse indenfor erhvervsgeografien og planlægningen. Projektets anvendelse af klyngebegrebet skal ses i lyset af begrebets udbredte og populære anvendelse til at beskrive det fænomen, at bestemte typer virksomheder i geografisk nærhed som gruppe synes, at fremtræde særligt succesfyldte, når det gælder national og international konkurrenceevne. Begrebets brede, populære anvendelse tilskrives i særlig grad den amerikanske økonom Michael Porter 14, der med udgangspunkt i klyngedannelsernes konkurrenceforbedrende egenskaber ikke blot beskriver klyngedannelser, men også foreskriver disse. Ifølge Porter er følgende træk grundlæggende for definitionen af en klynge: Firmaerne i en klynge skal være forbundne på en eller anden måde. Forbindelserne er både vertikale ( køb / salg) og horisontale (services, medarbejdere, institutioner osv). Porter citeres i denne forbindelse for følgende definition: A cluster is a form of network that occurs within a geographic location, in which the proximity of firms and institutions ensures certain forms of commonality and increases the frequency and impact of interactions (Porter 1998a, p.226) Geograferne Ron Martin og Peter Sunley har, som nævnt ovenfor, i et kritisk papir peget på en række svagheder eller problemer med at anvende klyngebegrebet i akademiske videnskabelige sammenhænge. Særligt problemet med at bestemme og afgrænse klyngebegrebet synes centralt. Hvor stor en geografisk tæthed skal der eksempelvis til for at tale om en klynge? Hvilke netværk af horisontale og vertikale forbindelser skal med og hvor langt ud skal netværket defineres? Osv I deres kritik af klyngebegrebets afgrænsningsproblematik i forbindelse med analyser henviser de til, at Porter selv anviser en hvis grad af kreativitet, når klynger skal afgrænses: Drawing cluster boundaries is often a matter of degree and involves a creative process informed by understanding the most important linkages and complementarities across industries and institutions to competition (Porter 1998a, p. 202) Martin og Sunley s kritik af klyngebegrebets uklare anvendelse i Portes udlægning gendrives delvist af geograferne Anders Malmberg og Dominic Power i deres korte papir (How) Do (Firms in) Clusters Create Knowledge? De påpeger bl.a. at en af årsagerne til, at begrebet er svært at arbejde med, når det gælder afgrænsninger, er at der typisk ikke skelnes mellem, hvorvidt klynger skal afgrænses funktionelt eller fysisk / rumligt 15. Dette giver dem anledning til at foreslå på baggrund af studier i den empiri, der foreligger omkring klynger, at der kan opereres med tre typer klyngeforståelse: 1. Industriklynger der skal forstås som funktionelle industrisystemer uden særlig fokus på fysisk / rumlig lokalisering. Det er organisatoriske, funktionelle netværk der skal ses på 2. Lokaliserede klynger Der skal forstås som fysisk / rumlige samlinger af lignende eller relaterede økonomiske aktiviteter. 3. Politik klynge der skal forstås som en klynge der udråbes som led i en politisk / planlægningsmæssig indsats. 14 Michael Porters anvendelse af klyngebegrebet diskuteres kritisk i: Martin, Ron & Sunley, Peter, Deconstructing Clusters: Chaotic Concept or Policy Panacea?, Revised Version of a Paper Presented at the Regional Studies Association Conference on Regionalising the Knowledge Economy, London, 21 november, Malmberg, Anders & Power, Dominic, (How) Do (Firms in) Clusters Create Knowledge?, Paper to be presented at the DRUID Summe r Conference 2003 on Creating, Sharing and Transferring Knowledge. The role of Geography, Institutions and Organizations, Copenhagen June 12-14, 2003, s. 5 25

26 Det kunne være en fordel for projektet at tage udgangspunkt i denne skelnen set fra et metodisk synspunkt. Umiddelbart synes betegnelsen lokaliserede klynge nok bedst at dække arkitekturklyngen i Århus, men industriklyngens funktionelle netværk der bedre stemmer overens med et internationalt og globalt ikke-lokaliseret arbejdsfelt, dækker måske også delvist. Dette skal ses i lyset af, at flere af de store arkitektfirmaer i Århus har ambitioner om en stigende aktivitet på et globalt marked. Enkelte er allerede godt i gang. Malmberg og Power har yderlige en påpegning af hvordan viden, der anses for at være nøglebegrebet i klyngens konkurrencefremmende egenskaber, skabes. De opstiller på basis af deres studier af andre forskeres empiriske studier af klynger tre hypoteser om, hvordan viden skabes 16 : 1. Knowledge in clusters is created through various forms of local interorganizational collaborative interaction. This hypothesis is grounded in the proposal that firms that collaborate more on technology with firms and other actors (e.g. universities) in the local milieu will innovate more, and in the idea that firms that meet sophisticated demand from demanding customers in the local milieu will be forced to innovate at a higher pace than other firms. 2. Knowledge in clusters is created through increased competition and intensified rivalry. The claim here is that rivalry between similar firms in a local milieu will be more intense, almost emotional, and this will create a pressure to innovate in order to outsmart the local rival. In part, this is related to the fact that co-located firms are more visible to each other, and thus that observation, monitoring and benchmarking thereby is easier and more efficient. Therefore, firms with nearby rivals will be more innovative than firms who have their main competitors located elsewhere. 3. Knowledge in clusters is created through spill-over effects following from the local mobility and sociability of individuals. This hypothesis is based on the idea that knowledge diffusion will be more rapid among local firms than among globally dispersed firms, due to the intensity of informal interaction in the local milieu as well as through flows of people in the local labour market. Det er disse tre hypoteser, der har inspireret til projektets fem undersøgelsesfelter, der går igen gennem hele projektbeskrivelsen. 16 Ibid. S. 6 26

27 APPENDIKS - B. Data Nedenstående skema viser hvilke kilder, der foreløbig er undersøgt med henblik på at få overblik over tilgængelig data for projektet: Kilde Arkitekt Forbundet Arkitekt Foreningen Arkitektskolen i Århus Kommentar Statistisk materiale tilgængeligt. Lønstatistikker, ansættelsesforhold o.lign. Desværre gemmes gamle arkitektadresser ikke ved flytning. Derfor er det ikke muligt gennem arkitekforbundet at rekonstruere arkitekters flytning, man kan dog lave en postnummer søgning på aktuelle bopæle, hvilket giver et godt nutidigt billede af hvor de århusianske arkitekter bor. Sekretær Anna Pålsson har flere års indsigt i det århusianske jobmarked for arkitekter og kunne være en oplagt interviewperson. (der aftale om samarbejde møde ) Adgang til dommerbetænkninger fra danske arkitektkonkurrencer. AAA Råder over beskæftigelsesrapporter, der fortæller om hvor skolens studerende efter afgang finder job og indenfor hvilket fagfelt. AAA har fra juni 2006 iværksat en undersøgelse omkring arkitektfagets fremtid: Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus gennemfører med støtte fra Den Europæiske Socialfond i Århus Amt og Arkitektforbundet projektet "Arkitekter nu og i fremtiden" i perioden juni juni Med projektet vil Arkitektskolen Aarhus komme i besiddelse af et strategisk udviklingsværktøj til fremme og forbedring af erhvervsrettet uddannelse og rådgivning inden for arkitektbranchen med henblik på at foregribe arbejdsmarkedsudviklingen både på kort og lang sigt. Målet med projektet er at: Tilvejebringe analyser til beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdskraftens kvalifikationsmæssige sammensætning og behovet for nye kvalifikationer inden for arkitektbranchen Give Arkitektskolen Aarhus en opdateret viden med henblik på den løbende udvikling af arkitektuddannelsens indhold, udbuddet af efter- og videreuddannelse samt fremme af innovative elementer i uddannelsen Tilvejebringe et bedre samspil mellem Skolen og aftagere blandt andet med henblik på at lette integrationen af nyuddannede på arbejdsmarkedet samt modvirke arbejdsløshed og flaskehalsproblemer Danne informationsgrundlag for arkitektstuderendes karrierevalg Danne informationsgrundlag for en mere målrettet indsats over for ledige arkitekter Afdække nye arbejdsområder for arkitekter. 27

28 Projektet er således en naturlig forlængelse af Kandidatundersøgelsen ved Arkitektskolen Aarhus, som blev afsluttet i foråret Skolens bibliotek har foretaget en søgning på arkitekterhvervet på følgende baser: Arkitektskolens egen bogbase og KASB Artikelbasen (Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek) og supplerende i en landsdækkende base og Avery - en amerikansk arkitektur artikelbase (da 80erne ikke er dækket af kasb basen) Der er søgt på følgende termer o.lign.: arkitekterhverv, arkitektstanden, arkitektprofession Søgningen resulterede i en litteraturliste på 60 A4 sider. Bibliotek.dk DAC Avisartikler om århusianske arkitektfirmaer. Særligt vundne konkurrencer o.lign. Dansk Arkitektur Center er vært for et Erhvervs Ph.d. med følgende formål: For første gang står Dansk Arkitektur Center bag en erhvervs Ph. D. Projektet "Ideen om det særligt danske i dansk arkitektur" har til formål at kortlægge, hvordan ideen om det særligt danske i dansk arkitektur er forankret og har udviklet sig samt at undersøge om og hvordan ideen om det særligt danske i dansk arkitektur historisk har påvirket og stadig kan påvirke dansk arkitektur i det 21. århundrede. Projektet vil således undersøge, om man kan tale om en særlig dansk identitet i forhold til arkitektur, og er det i givet fald så en identitet, der skinner i gennem i det 21. århundredes danske arkitektur - en arkitektur og verden påvirket af globaliseringen? Ph. D - studerende: Jannie Bendtsen Projektet kunne måske være relevant at se på i forhold til tesen om en særlig Århus arkitektur. Danske Ark Danmarks Statistik Statistik kan stilles til rådighed afhængig af karakter. Omsætningstal, ansættelsestal o.lign. Danske Ark har ikke systematiseret deres statistik i et omfang, der gør denne let tilgængelig (iflg. Kristian Lærche) På Danske Arks hjemmeside kan man søge arkitektfirmaer via postnummer, hvilket gør det muligt at fortage en geografisk lokalisering af arkitektfirmaer i Århus. Kontakt: Poul Jeppesen Danmarks Statistik ved Simon Lambech er i færd med at se på muligheden af at fremskaffe følgende: - Hvordan antallet af arkitekter bosiddende og med ansættelse i Århus, har udviklet sig gennem tiden. - Hvordan antallet og størrelsen af arkitektfirmaer i Århus har udviklet sig gennem tiden. - Hvordan indtjening og omsætning for arkitektfirmaerne i 28

29 Århus har udviklet sig gennem tiden. Altsammen set i perioden fra 1905 og i 10 års spring frem til 1965 herefter i 5 års intervaller frem til 2000 og endelig for hvert år frem til Tallene bør også findes for DK generelt, så en sammenligning mellem Århus og DK kan foretages. Erhvervsarkivet På Erhvervsarkivets hjemmeside findes to søgeindgange til arkivets bestand: Daisy Danpa Følgende søgeresultat for arkitektvirksomhed i Århus amt (alle år) gav følgende resultat i Danpa: Kampmann, Hack, arkitekt, , Århus Andersen, Poul, arkitekt, , Århus Andersen, th. Ry, arkitekt, , Århus Gravers, Arne, arkitekt, , Århus Klemann, Thyge, arkitekt, , Århus Sølvsten, Harbo, indretnngsarkitekt, , Århus En søgning på Daisy, der er anden af statens overordnede søgedatabaser på historiske arkiver i Danmark, gav heller ikke det store output, når søgningen var på arkitekt. Søgninger på arkitekterhvervet, arkitektvirksomhed, arkitektbranchen og arkitektfirma blev også forsøgt. Roden arkitekt gav her 191 svar for hele Danmark. Langt de fleste var arkivserier vedrørende Kunst akademiets arkitektskole. En serie var dog om Arkitektskolen i Århus: , Ansøgninger til professorater og lektorater , Korrespondance vedr. komiteen for oprettelse af en arkitektskole i Jylland , Undervisningsplaner vedr. Kunst- akamemiets Arkitektskole. Specielt den arkiv serie indeholdende korrespondance vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland kunne være interessant. Erhvervs- og Byggestyrelsen - Erhvervs- og Selskabsstyrelsen På kan der findes firmaoplysninger på arkitektfirmaer i Århus kommune. Der skal søges under: arkitektvirksomhed kode: i cvr databasen. I basen fandtes 272 arkitektfirmaer i Århus Amt. Oplysningerne skal der dog betales for. Følgende informationer kan købes: Tegningsudskrift 29

30 Oplysning om selskabets adresse, personkreds og tegningsregel. Pris: 100,00 DKK Sammenskrevet resume Oplysning om selskabets aktuelle status, d.v.s. de sidst registrerede oplysninger så som hjemsted, kapital, personkreds, regnskabsår m.v. Pris: 300,00 DKK Fuldstændig udskrift Fuldstændig udskrift af de registrerede oplysninger, som udover selskabets aktuelle status (se sammenskrevet resume) indeholder samtlige offentliggjorte registreringer siden Pris: 400,00 DKK Selskabscertifikater & lister: Selskabscertifikat Oplysning om at selskabet er stiftet og lovligt i henhold til dansk lovgivning. Certifikatet leveres med dansk eller engelsk tekst. Pris: 500,00 DKK Navneændringscertifikat Oplysning om selskabets navnehistorik. Pris: 500,00 DKK Liste over ledelseshverv pr. person Persons selskabstilnytninger Pris: 100,00 DKK Kopi af selskabsdokumenter: Stiftelsesdokumenter, vedtægter, anmeldelser, generalforsamlingsprotokollater, vurderingsberetninger, åbningsbalancer, fusionsplaner m.fl. Pris (pr. dokument): 100,00 DKK Årsrapporter (årsregnskab m.v.): Kopi af årsrapporter (årsregnskab m.v.) Pris pr. stk.: 100,00 DKK Grønne regnskaber Gratis Bestillinger online Det er gratis at blive tilmeldt som bruger af cvr.dk. Der betales kun for det faktiske forbrug af oplysninger. Basisoplysninger, dvs. oplysninger om selskabets CVR-nr., navn, binavne, adresse, status og evt. verserende anmeldelse/sag, er gratis. Personsøgning 30