Attributive Partizip II i tyske brugsanvisninger og oversættelsen heraf til dansk

Transkript

1 Speciale cand.ling.merc TT-profilen Attributive Partizip II i tyske brugsanvisninger og oversættelsen heraf til dansk en grammatisk og teknisk sproglig undersøgelse Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, september 2012 Institut for Erhvervskommunikation Udarbejdet af: Johanne Andersen Eksamensnummer: Vejleder: Thea Pedersen Antal tegn: Antal tegn i Resümee: 4363

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hypotese og problemformulering Teori og metode Videnskabsteoretisk tilgang Metode Teori Afgrænsning af undersøgelsesgenstanden Introduktion til korpus Genren Anvendt terminologi Specialets struktur Teoretisk grundlag for analysen af udgangsteksten Det attributive Partizip II grammatisk set Duden Die Grammatik Lauridsen Jørgensen Forskelle på og sammenfald mellem de tre grammatikker Teknisk tysk Reinhardt et al Fluck et al Horn-Helf Ligheder mellem og forskelle på de tre teorier Analysemodel Teoretisk grundlag for analysen af målteksten Oversættelsen af det attributive Partizip II grammatisk set Præteritum participium Ledsætninger Udeladelse af verbum fra udgangsteksten Andre formuleringer Dansk teknisk sprog Engberg Munck Ligheder mellem og forskelle på Engberg og Munck Analysemodel Præsentation af empirien Analyse af attributive Partizip II af transitive verber og oversættelsen heraf

3 5.1 Udgangsteksten - attributive Partizip II af transitive verber Grundkriterier Tidsbetydning Grammatik Teknisk sprog Diatese Udvidelser og overskuelighed Udvidelser Overskuelighed Semantiske funktioner Sprogøkonomi Opsamling på analysen af attributive Partizip II af transitive verber Målteksten forskellige oversættelser af attributive Partizip II af transitive verber Direkte oversættelse til dansk Foranstillede præteritum participier Efterstillede præteritum participier Opsamling på analysen af oversættelsesløsningen attributive præteritum participier Sammenligning af udgangstekst og måltekst Ledsætninger Adverbielle ledsætninger Attributive ledsætninger Opsamling på analysen af ledsætning som måltekstformulering Sammenligning af udgangstekst og måltekst Udeladelse af verbum, der dannes attributivt Partizip II af i udgangsteksten Ledsætning, der omskriver det attributive Partizip II Præsens participium af et andet ord Ord fra andre ordklasser Udeladelse af det udtryk, der er en oversættelse af det attributive Partizip II Opsamling på analysen af udeladelse som oversættelsesløsning Sammenligning af udgangstekst og måltekst Helt andre oversættelsesløsninger Verballed som måltekstformulering Efterstillet præteritum participium med som foran som måltekstformulering Kerne i substantivisk kompositum som måltekstformulering Opsamling på måltekstformuleringen helt andre løsninger Opsamling på resultaterne i analysen af udgangsteksten og målteksten Analyse af attributive Partizip II af intransitive verber og oversættelsen heraf Udgangsteksten attributive Partizip II af intransitive verber

4 6.1.1 Grundkriterier Tidsbetydning Diatese Udvidelser og overskuelighed Udvidelser Overskuelighed Semantiske funktioner Sprogøkonomi Opsamling på analysen af attributive Partizip II af intransitive verber Målteksten forskellige oversættelser af Partizip II af intransitive verber Ledsætninger Adverbielle ledsætninger Attributive ledsætninger Udeladelse af verbum, der dannes attributivt Partizip II af i udgangsteksten Oversættelse med adjektiver Udeladelse af det udtryk, der er en oversættelse af det attributive Partizip II Opsamling på analysen af oversættelsen af attributive Partizip II af intransitive verber Opsamling på resultaterne af analysen af udgangstekst og måltekst Analyse af attributive Partizip II af refleksive verber og oversættelsen heraf Udgangsteksten attributive Partizip II af refleksive verber Grundkriterier Tidsbetydning Udvidelser og overskuelighed Udvidelser Overskuelighed Semantiske funktioner Sprogøkonomi Målteksten oversættelsen af attributive Partizip II af refleksive verber Opsamling på resultaterne i analysen af udgangsteksten og målteksten Konklusion Konklusion på analysen Diskussion af tidsbetydningen af de attributive Partizip II Resümee in deutscher Sprache Litteraturfortegnelse Bilagsoversigt Tabeller med de fundne attributive Partizip II samt oversættelserne heraf Brugsanvisninger

5 1. Indledning Et interessefelt i forbindelse med min faglige nysgerrighed er grammatik: Hvad kan man rent sprogligt udtrykke med grammatik, og hvordan oversætter man sproglige konstruktioner, der er karakteristiske for udgangssproget men ikke uden videre kan oversættes direkte til målsproget? Et konkret eksempel på en tysk, sproglig konstruktion, der kan skabe forvirring ved direkte oversættelse til dansk, er attributive Partizip II. Sætningen Zusammengesetztes Gerät auf glatte, saubere Arbeitsfläche stellen kan ikke umiddelbart oversættes til Stil sammensatte apparat på glat, ren arbejdsflade (se bilag 2). Brugsanvisninger skal være forståelige for forbrugeren jf. reglerne om mangler ved salgsgenstanden i den danske købelov (Bekendtgørelse af lov om køb.2012). En konsekvens heraf er, at de enten skal være formuleret på dansk eller på et sprog, der er forståeligt for alle danskere (Brugsanvisninger.2012). Alligevel kan de fleste nok nikke genkendende til det problem, hvor man sidder med en brugsanvisning og forsøger at få et apparat til at virke; men det, der står i den danske udgave af brugsanvisningen, er svært at forstå og derfor ikke en hjælp til at få apparatet til at du. Det spørgsmål, der dukker op i denne forbindelse, er, om brugsanvisningen så er formuleret på et forståeligt sprog? Denne problemstilling og min grammatiske nysgerrighed er motivationen for undersøgelsen i nærværende speciale, hvor jeg ud fra et grammatisk synspunkt analyserer sproget i tyske brugsanvisninger, nærmere bestemt det attributive Partizip II, og oversættelsen heraf til dansk. Undersøgelsen er til dels grammatisk og til dels teknisk sprogligt funderet. Grammatik beskriver sproget udelukkende fra et sprogligt synspunkt, mens teorier om teknisk sprog forklarer sproget ud fra genren, hvilket vil sige fra et fagsprogligt synspunkt. Brigitte Horn-Helf og Cathrine Fabricius-Hansen har begge beskæftiget sig med attributive Partizip II på tysk i forhold til andre sprog. Horn-Helf sammenligner komprimering af sætninger, hvor participialkonstruktioner og efterstillede attributter i engelske og russiske anvisninger svarer til prænominale attributter i tyske anvisninger (Horn-Helf, 2010: ). Fabricius-Hansen undersøger adjektiv- og participialattributter på tysk i forhold til norsk og engelsk. Participialattributter på tysk kan ifølge Fabricius-Hansen udvides mod venstre til konstruktioner, der har samme funktion som en hel sætning, mens der på engelsk kun kan udvides med adverbielle led. På tysk er det eksempelvis muligt at udvide participialattributter med et Partizip II med agens, mens dette ikke er muligt på 4

6 engelsk. På norsk forekommer der udvidelser, men ikke så udpræget som på tysk og mest i skriftog kancellisprog (Fabricius-Hansen, 2010: ). Det er således blevet undersøgt, hvordan det attributive Partizip II fungerer sprogligt og grammatisk på tysk i forhold til engelsk, norsk og russisk. I denne opgave søges brugen af attributive Partizip II i tyske, tekniske tekster, og hvordan de oversættes til dansk, afdækket. I stedet for en kontrastiv undersøgelse af attributter i danske og tyske brugsanvisninger i stil med Horn-Helfs og Fabricius-Hansens undersøgelser undersøges oversættelsen af attributive Partizip II til dansk, og der er således fokus på, hvad der på dansk svarer til brugen af attributive Partizip II på tysk i brugsanvisninger. 1.1 Hypotese og problemformulering Ud fra indledningen ovenfor med afgrænsning af undersøgelsesgenstanden til attributive Partizip II i brugsanvisninger har jeg en hypotese om, at det attributive Partizip II på tysk, der udtrykker en udført handling, oversættes til dansk på en måde, så participialattributtet udgår, mens det attributive Partizip II, der beskriver et andet forhold end en udført handling, oversættes til dansk med et præteritum participium. På grundlag af den ovenstående motivation, skitseringen af en problemstilling ved brugsanvisninger og hypotesen belyses det, hvilken funktion participialattributter med Partizip II udfylder i tyske brugsanvisninger forklaret med tyske grammatikker og teorier om teknisk tysk. I forlængelse heraf undersøges, hvordan participialattributterne oversættes til dansk, og i hvilket omfang disse oversættelser kan forklares med dansk grammatik og teorier om teknisk dansk. 1.2 Teori og metode I dette afsnit redegøres for den videnskabsteoretiske tilgang og metoden i nærværende speciale og i forlængelse heraf skitseres kort de teorier, der inddrages som redskab i analysen Videnskabsteoretisk tilgang Der findes traditionelt to hovedskoler inden for tilgangen til videnskab: den empiriske og den rationalistiske. Med den empiriske tilgang opnås sikker viden via erfaring, mens man med den rationali- 5

7 stiske tilgang bruger sin fornuft til at opnå sikker viden (Birkler, 2005: 41-42). Min undersøgelse har en overvejende empirisk tilgang, da jeg søger viden ved at analysere indsamlede data. Den har dog også træk fra rationalismen, idet jeg inddrager forskellige grammatikker og teorier i analysen for at finde forklaringer på undersøgelsesgenstandens karakter. Min problemformulering ligger op til en hovedsageligt deduktiv fremgangsmåde i analysen, da jeg udleder den viden, der ligger i min empiri, ud fra teorier og grammatikker. Da der med en deduktiv fremgangsmåde ikke kan skabes ny viden, har analysen også et induktivt præg, idet jeg samler op på, hvad der generelt kan konkluderes om tyske brugsanvisninger ud fra de fundne resultater (Birkler, 2005: 66-67). Viden kan desuden anskues på forskellige måder. Der findes grundlæggende to skoler: positivismen og hermeneutikken (Birkler, 2005: 51, 95). I positivismen udforskes verden empirisk, det vil sige indsamlingen af viden baserer på erfaringer. Desuden er idealet at finde frem til den objektive viden, hvor al subjektivitet er fjernet. Med en positivistisk tilgang vil man afklare, om påstande er sande eller falske. Der kan godt være ligheder og forskelle i erfaringer, men disse styrker eller svækker videnskabelige hypoteser (Birkler, 2005: 52). Denne metode har især præget naturvidenskaben, da den undersøgte genstand kvantificeres og måles (Birkler, 2005: 54). Hermeneutikken er læren om forståelse og bygger på fortolkning. Når man undersøger verden ud fra en hermeneutisk vinkel, opnås forståelse gennem for-forståelse. Det betyder, at man får ny viden på baggrund af den forståelse, man har på forhånd. Ens for-forståelse er det udsnit af verden, man som menneske ser (Birkler, 2005: 95-98). Modsat positivismen er målet ikke at opnå objektiv viden; derimod ses subjektiviteten som en del af menneskets måde at forholde sig til objekter på, og den bruges til at få ny viden (Birkler, 2005: ). Min videnskabsteoretiske tilgang er som begrundet ovenfor empirisk. Den er tillige positivistisk på den måde, at jeg søger at be- eller afkræfte min hypotese på baggrund af empirien, det vil sige de indsamlede data. Men jeg undersøger, hvad de valgte teorier og grammatikker kan forklare ved brugen af Partizip II og oversættelsen heraf, ikke om de kan forklare den. Det betyder, at min fremgangsmåde i analysen overvejende bygger på et hermeneutisk grundlag. Jeg har en vis for-forståelse af Partizip II, idet jeg sætter undersøgelsen i konteksten grammatik og teknisk sprog og dermed 6

8 definerer, inden for hvilke fagområder jeg betragter undersøgelsesgenstanden. Ud fra denne forforståelse ser jeg på participiernes funktion og de valgte måder at oversætte dem på Metode På baggrund af den empiriske tilgang har jeg valgt at basere min undersøgelse på Peter Schlobinskis fremgangsmåde for empiriske, sproglige undersøgelser. Schlobinski inddeler undersøgelsen i fire kronologiske trin, som jeg skitserer kort, efterhånden som jeg gør rede for min egen fremgangsmåde i store træk (Schlobinski, 1996: 20-21). Første trin består i at operationalisere undersøgelsen, det vil sige at strukturere ens ideer, fastlægge generelle og specifikke mål og definere ens konkrete undersøgelsesgenstand. Herefter formuleres de hypoteser, der skal testes i undersøgelsen (Schlobinski, 1996: 20). Jeg havde fra starten en ide om at undersøge grammatik i brugsanvisninger og oversættelsen af grammatiske konstruktioner fra tysk til dansk. Da jeg anser participialattributter og i særdeleshed den attributive brug af Partizip II for en typisk tysk konstruktion, har jeg besluttet mig for at se på brugen af denne i tyske brugsanvisninger og oversættelsen heraf fra tysk til dansk. Jeg har tillige opstillet en hypotese, der fungerer som rettesnor i analysen (se afsnit 1.1). På andet trin planlægges og gennemføres indsamlingen af empiri. Først lægges dataindsamlingens art og omfang fast, hvorpå selve indsamlingen følger (Schlobinski, 1996: 20). Jeg fokuserer særligt på empiriens art og ikke på omfanget, da jeg ikke vil foretage en kvantitativ, men en kvalitativ analyse, hvorved min undersøgelse adskiller sig fra Schlobinskis fremgangsmåde. Han skitserer nemlig en statistisk, det vil sige kvantitativ, fremgangsmåde i analysen (Birkler, 2005: 54; Schlobinski, 1996: 20). Jeg vil dels anvende brugsanvisninger fra flere forskellige tyske virksomheder, dels så vidt muligt finde brugsanvisninger til forskellige apparater for at fokusere på dataenes art. Til selve dataindsamlingen downloader jeg brugsanvisninger fra de valgte tyske virksomheders hjemmesider og noterer herefter Partizip II i de tyske originaludgaver og de tilsvarende oversættelser til dansk. Jeg er bevidst om det faktum, at Schlobinski beskriver undersøgelser af empiri bestående af mundtlige data, hvor min empiri består af skriftlige data, nemlig brugsanvisninger (Schlobinski, 1996: 20). 7

9 Tredje trin er struktureringen af den indsamlede empiri i tabeller, grafer el. lign. (Schlobinski, 1996: 20-21). Jeg inddeler først de udvalgte eksempler på attributive Partizip II på tysk ud fra, om de er dannet af transitive, intransitive eller refleksive verber. Herefter inddeles oversættelserne til dansk ud fra deres formuleringer. På baggrund af denne inddeling af såvel originaler som oversættelser udvælger jeg et repræsentativt udsnit, der skal tjene til illustration i analyseafsnittene. For en mere indgående beskrivelse af andet og tredje trin henvises til kapitel 4 Præsentation af empiri. Analysen udgør fjerde og sidste trin, hvor empirien analyseres, og der drages konklusioner ud fra materialet. Her afprøves formulerede hypoteser, og der kan sammenlignes med resultater fra andre undersøgelser (Schlobinski, 1996: 20-21). Jeg analyserer som beskrevet ovenfor min empiri kvalitativt ud fra de valgte grammatikker og teorier, til forskel fra Schlobinskis kvantitative fremgangsmåde. Jeg undersøger altså, hvordan de anvendte grammatikker og teorier kan forklare min empiri. Samtidig afprøver jeg min hypotese for at få den be- og/eller afkræftet. Til slut følger en konklusion samt en diskussion Teori Som nævnt i indledningen bygger min undersøgelse på to teoretiske tilgange: en grammatisk og en teknisk sproglig. Inden analysen beskriver jeg genren brugsanvisninger for at sætte min empiri i en bredere sammenhæng og klarlægge, ud fra hvilket grundlag empirien forstås. Hertil anvendes Göpferich (1995), Nickl (2001) og Horn-Helf (2010). I analysen inddrages der tre tyske grammatiker, Duden Die Grammatik (2009), Jørgensen (1995) og Lauridsen et al. (1995), og to danske grammatikker, Diderichsen (1971) og sproget.dk. Herudover analyseres empirien ud fra tre teorier om teknisk tysk, Fluck et al. (1997), Horn-Helf (2010) og Reinhardt et al. (1992), og to teorier om teknisk dansk, Engberg (1998) og Munck (1994). 1.3 Afgrænsning af undersøgelsesgenstanden Partizip II, der undersøges i nærværende speciale, har flere syntaktiske funktioner: sammen med hjælpeverberne haben og sein kan det danne præsensperfektum og præteritumperfektum (Fabricius- 8

10 Hansen, 2009: 426, ), og med hjælpeverberne werden, sein og bekommen kan det danne forskellige passivformer (Fabricius-Hansen, 2009: ). Partizip II kan også stå attributivt til et substantiv (Fabricius-Hansen, 2009: ). De to førstnævnte funktioner er de hyppigst forekommende, men de udgør ikke undersøgelsesgenstanden i opgaven (Fabricius-Hansen, 2009: 562). I stedet fokuseres der på Partizip II, der står attributivt til substantiver, i brugsanvisninger, og oversættelsen heraf til dansk. Jeg undlader tillige en undersøgelse af Partizip I, der også kan stå attributivt til substantiver. Det ville være relevant at inddrage Partizip I og eksempelvis foretage en sammenlignende undersøgelse af brugen af de to participialattributter, men grundet opgavens omfang begrænser jeg mig til brugen af det attributive Partizip II. 1.4 Introduktion til korpus Mit korpus er sammensat på grundlag af Bergenholtz definition af tekstkorpora: Ved et sammenhængende korpus forstår jeg en endelig mængde af tekster eller sammenhængende dele af tekster, som er blevet produceret i en kommunikativ proces (Bergenholtz, 1988: 17). Det korpus, der ligger til grund for undersøgelsen, består af brugsanvisninger fra fire tyske virksomheder: Miele, Braun, Bosch og Siemens (se bilag 6-17). Der er udvalgt brugsanvisninger til tre apparater fra hver virksomhed, og både den tyske originaludgave af hver brugsanvisning og den danske oversættelse er medtaget. Empirien består af de sætninger i de tysksprogede dele af korpus, der indeholder attributive Partizip II, og de sætninger, der udgør oversættelsen til dansk, hvilket betyder sammenhængende dele af tekster. Jeg lægger vægt på brugen af participialattributter i dag og ikke på et historisk aspekt. De udvalgte brugsanvisninger kan downloades på de fire virksomheders hjemmesider i indeværende år, 2012, hvorfor jeg antager, at de er til apparater, der er på markedet nu, og derfor er skrevet for forholdsvis nylig. Jeg har valgt brugsanvisninger fra virksomheder, der har kunnet forsikre mig om, at brugsanvisningerne er blevet forfattet på tysk som originalsprog og derefter oversat til andre sprog, heriblandt dansk. Jeg har desuden udvalgt én brugsanvisning pr. apparat i en serie fra hver virksomhed, fordi 9

11 eksempelvis brugsanvisninger til to hårtørrere i samme serie fra Miele har tilnærmelsesvis ens indhold. Det bygger jeg på den antagelse, at der bruges hjælpeværktøjer som oversættelseshukommelser og termbaser til oversættelsen. I så fald vil identiske dele af brugsanvisningerne blive oversat med den samme tekst og kun adskille sig der, hvor produkterne adskiller sig fra hinanden. Mit korpus består af brugsanvisningerne til følgende apparater: Miele Espressomaskine (Einbau- Kaffeevollautomat CVA 3660) Opvaskemaskine SCVi 5885 Støvsuger S5211 B Braun Kaffekværn KSM 2 Kaffemaskine Kaffeehaus 500 Foodprocessor Multiquick 5 Siemens Kaffemaskine TC 863. / TC 865 Mikrobølgeovn HF15M551 Strygejern TB 66.. slide S automatic Bosch Køkkenmaskine MUM 4880 Vaskemaskine WAS28493SN Saftpresser ME102 Jeg har udelukkende medtaget apparater, der er tiltænkt at blive brugt af lægfolk i deres private husholdning. Jeg har altså fravalgt brugsanvisninger til eksempelvis industrimaskiner og biler for at afgrænse den genre, jeg bevæger mig inden for. 1.5 Genren I dette afsnit fastlægges genren for min empiri ud fra tre teoretikere, Markus Nickl (2001), Susanne Göpferich (1995) og Brigitte Horn-Helf (2010). Formålet hermed er at præcisere, hvilken slags anvisninger empirien hentes fra. I forlængelse heraf skildres kommunikationssituationen mellem afsender og modtager på grundlag af Sprog på arbejde (Ditlevsen, Engberg, Kastberg, & Nielsen, 2007: 48-53). Markus Nickl (herefter: Nickl) skelner mellem brugsanvisninger (Gebrauchsanweisungen/- anleitungen) og betjeningsanvisninger (Bedienungsanweisungen/-anleitungen). Brugsanvisninger er til lægfolk, der har erhvervet sig en genstand/maskine, mens betjeningsanvisninger er til fagfolk, der 10

12 skal installere og reparere genstande/maskiner. Han skelner ikke mellem -anweisungen og -anleitungen, men anfører, at disse betegnelser bruges synonymt (Nickl, 2001: 26). Susanne Göpferich (herefter: Göpferich) skriver i Interkulturelles Technical Writing om tekniske tekster som genre. Hun inddeler overordnet tekniske tekster i instruktive, deskriptive og argumentative tekster, hvor anvisninger (Anleitungen) falder i kategorien instruktive tekster. Denne kategori betegnes også didaktisk-instruktiv (Göpferich, 1995: 89-91). Göpferich skelner til forskel fra Nickl ikke mellem brugs- og betjeningsanvisning. Til gengæld sættes de forskellige tekniske genrer i forhold til hinanden ud fra parametrene faglighed / fagsproglighed og smal/bred modtagergruppe. De didaktisk-instruktive tekster har en forholdsvis lav faglighed / fagsproglighed samt en bred modtagergruppe, hvilket betyder, at de forfattes i et sprog, der er forståeligt for lægfolk, og de henvender sig til såvel fagfolk som lægfolk (Göpferich, 1995: 90-91). Brigitte Horn-Helf (2010) skelner mellem Anweisung og Anleitung, hvor førstnævnte er rettet mod modtagere uden for den pågældende virksomhed, mens sidstnævnte er til internt brug i virksomheden (Horn-Helf, 2010: 126). Da min empiri er hentet fra brugsanvisninger til brug i private husholdninger, kan den ud fra Horn-Helf klassificeres som Anweisung, altså anvisning. Jeg vælger at lægge mig op ad Nickl og skelne mellem brugs- og betjeningsanvisninger. Det medfører, at jeg betragter brugsanvisninger som primært værende til lægfolk. Selv om Göpferich ikke ekspliciterer denne forskel, antydes den på en måde alligevel, idet hun beskriver anvisningers faglighed og fagsproglighed som forholdsvist lav. Det gør sig måske netop gældende for tekster til lægfolk, da de med deres begrænsede baggrundsviden kan antages eksempelvis ikke at kunne så mange fagord. På den måde er der fællestræk mellem genren anvisninger i Göpferich og genren brugsanvisninger ud fra Nickls definition. I forhold til Göpferich og Nickl indføres der i Horn-Helf et yderligere parameter, nemlig en skelnen mellem en målgruppe internt i virksomheden og en målgruppe uden for virksomheden. Der kan være fællestræk mellem Horn-Helfs og Nickls definitioner, da sidstnævnte skelner mellem brugs- og betjeningsanvisninger. Betjening foretages af fagfolk, hvilket også kan være ansatte internt i virksomheden. En skelnen mellem interne fagfolk i virksomheden og eksterne ekspliciteres dog ikke i Nickl. Opsamlende betragtes empirien i denne opgave som brugsanvisninger. 11

13 Min empiri består af brugsanvisninger til maskiner og apparater, der bruges i private husholdninger, hvilket ses i følgende citater: Støvsugeren må kun bruges i en almindelig husholdning til støvsugning af tørt snavs (se bilag 14b, side 10) og Dette produkt er beregnet til brug i en normal husholdning. (se bilag 7, side 18). Afsender er altså producenterne af de maskiner og apparater, brugsanvisningerne er skrevet til. Det er således fagfolk, da de kan siges at være eksperter med hensyn til teknisk viden om deres maskiner og apparater (Ditlevsen et al., 2007: 48-49). Modtagerne er de personer, der køber de maskiner og apparater, brugsanvisningerne er skrevet til, jf. definitionen af brugen som til private husholdninger. Jeg ser derfor modtagerne af min empiri som værende lægfolk (Ditlevsen et al., 2007: 49-51). Fagfolk, der kan antages at have en stor, dybdegående baggrundsviden om det respektive apparat, skal således formidle instruktioner til lægfolk, der ikke har samme baggrundsviden. Det kan derfor antages, at der er en forskel i den viden, afsender og modtager har om emnet (Ditlevsen et al., 2007: 51). 1.6 Anvendt terminologi I dette afsnit vil jeg kort beskrive den anvendte terminologi i min undersøgelse for at klarlægge den præcise brug af en række nøgletermer. Jeg bruger terminologien fra Duden Die Grammatik (herefter: DDG), når jeg beskriver participialattributterne i de tyske udgangstekster, da Duden som opslagsværk betragtes som et standardværk i tysk sprog. Følgelig anvender jeg eksempelvis termen Partizip II om de udvalgte participialattributter fra udgangsteksterne. Når jeg beskriver de grammatiske konstruktioner, der benyttes i de danske måltekster til at oversætte ovennævnte participialattributter, bruger jeg de termer, der anbefales i Grammatisk Talt af Dansk Sprognævn, som også ligger til grund for brugen af termer på (herefter: sproget.dk) (Jacobsen, 1996). Jeg vil i de tilfælde, hvor både danske og latinske betegnelser kan bruges, anvende de latinske betegnelser. Som eksempel bruger jeg termen præteritum participium til at beskrive de tilfælde i de danske måltekster, hvor man kan tale om en 1:1-oversættelse af et attributivt Partizip II. 12

14 Jeg har, som det ses i ovenstående, valgt at bruge tyske termer om grammatiske emner i de tyske udgangstekster og danske termer om grammatiske emner i de danske måltekster. Jeg vil hermed skelne klart mellem udgangstekst og måltekst og samtidig tydeligt kunne holde participialattributternes funktioner og ordklasser på de to sprog adskilt. Derudover anvendes der to centrale termer i nærværende speciale, som jeg finder det formålstjenligt at præcisere, nemlig udgangstekst og måltekst. Jeg bruger dem til at skelne mellem original og oversættelse. Når termen udgangstekst anvendes, menes originalteksten, her de tyske udgaver af brugsanvisningerne, mens måltekst er den term, jeg bruger om oversættelsen, således de danske udgaver. Kært barn har mange navne passer til nærværende undersøgelsesgenstand: brugermanual, brugervejledning, brugsanvisning mv.. Jeg anvender udelukkende termen brugsanvisning, da denne er en oversættelse af det tyske Gebrauchsanweisung, som er mest beskrivende for genren for min empiri (se afsnit 1.5). 1.7 Specialets struktur Opgaven opbygges således, at jeg i kapitel 2 og 3 redegør for analysens teoretiske grundlag, hvorefter kapitel 4 er en beskrivelse af opdelingen af empirien fra korpus, der tjener som undersøgelsesgenstand. I kapitel 5, 6 og 7 analyseres empirien. Herefter følger i kapitel 8 konklusionen med en opfølgende diskussion og i kapitel 9 et resume af opgaven på tysk. 13

15 2. Teoretisk grundlag for analysen af udgangsteksten I dette kapitel redegøres for de grammatikker og de teorier om teknisk tysk, der danner grundlag for analysen af den ene del af empirien, nemlig de attributive Partizip II i udgangsteksten. I første del redegøres for det attributive Partizip II ud fra tre grammatikker, herefter ud fra tre teorier om teknisk tysk i andet afsnit, og endeligt stilles en analysemodel op i tredje afsnit. 2.1 Det attributive Partizip II grammatisk set Først redegøres for de forskellige typer attributivt Partizip II og og de relevante grammatiske forhold ud fra tre tyske grammatikker, Duden Die Grammatik (2009), Lauridsen og Poulsen (1997) og Jørgensen (1995), hvorefter forskelle på grammatikkerne og ligheder mellem dem kort klarlægges, og min håndtering af eventuelle forskelle begrundes. For at anskueliggøre redegørelsen indsættes der undervejs eksempler fra empirien Duden Die Grammatik I DDG beskrives Partizip II og den attributive brug heraf. Når et led står attributivt, lægger det sig til et substantiv (Fabricius-Hansen, 2009: 800). Tre grupper verber kan optræde som attributive Partizip II. Det er transitive verber, som danner en passivform med hjælpeverberne werden eller sein, refleksive verber, der kan danne en tilstandskonstruktion med sein, samt intransitive verber, der er teliske og danner perfektum med sein. Det attributive Partizip II kan udvides med de led, verbet tager, når der dannes en sætning med werden eller sein og Partizip II af verbet (Fabricius-Hansen, 2009: 564). Det attributive Partizip II dannes i de fleste tilfælde med et transformativt fuldverbum, det vil sige et verbum, der udtrykker en tydelig ændring, ofte fra en tilstand til den modsatte (Fabricius-Hansen, 2009: ): Eingefrorene Schläuche können platzen. (se bilag 2). I sådanne tilfældes forstås participialattributtet som resultatorienteret og samtidigt i forhold til den sætning, det er en del af. Det betyder, at det resultat, der beskrives med det pågældende participialattribut, eksisterer på det tidspunkt, sætningens verballed udtrykker. Dette gælder for alle transitive, intransitive og refleksive verber, der kan betegnes som transformative. Anderledes er det, når et Partizip II dannes af et telisk, transitivt verbum. Et telisk verbum udtrykker nemlig blot en handling med en tydelig slutning (Fa- 14

16 bricius-hansen, 2009: 408). Så kan det forstås fortidigt i forhold til resultatet af handlingen og orienteret mod selve handlingen: Die eingestellte Sprache ist durch einen Haken gekennzeichnet. (se bilag 3). Dette svarer til funktionen som fuldverbum i en dynamisk passiv. Et atelisk verbum udtrykker derimod en handling uden en tydelig slutning eller beskriver en tilstand (Fabricius-Hansen, 2009: 409). Dannet af et atelisk, transitivt verbum udtrykker et participialattribut med Partizip II samtidighed i forhold til handlingen i sætningen: Die Miele Elektrobürste ist ein motorisch angetriebenes Zusatzgerät. (se bilag 3). Her er det det passive modstykke til det aktive Partizip I. Slutteligt bruges det attributive Partizip II dannet af intransitive verber til at beskrive et forløb, der ligger forud for handlingen i sætningen (Fabricius-Hansen, 2009: ): Wasserrückstände sind [ ]kein Hinweis auf eine vorangegangene Benutzung des Geschirrspülers. (se bilag 3). Ud over de tre ovenfor nævnte grupper verber, der dannes Partizip II af, findes der jf. DDG en fjerde gruppe, der består af Partizip II, der på den ene eller anden måde er blevet indholdsmæssigt isoleret fra deres verber. I denne gruppe falder participialadjektiver. Skillelinjen mellem de tre første grupper og denne fjerde gruppe kan dog ikke drages klart, da de oprindeligt er opstået som Partizip II af verber (Fabricius-Hansen, 2009: 566) Lauridsen Lauridsen og Poulsen (1995) (herefter Lauridsen) beskriver perfektum-participium-enheden, deres betegnelse for Partizip II, der som bundet led fungerer som attribut og i den funktion for det meste er foranstillet. Perfektum participium af transitive verber kan optræde som attribut: Die Menge des gebrühten Kaffees ist geringer als die ursprünglich eingefüllte Wassermenge, da Feuchtigkeit im Kaffeesatz verbleibt. (se bilag 1). Det samme kan perfektum participium af perfektive intransitive verber (Lauridsen & Poulsen, 1995: ): Eingefrorene Schläuche können reißen oder platzen. (se bilag 3). Durative, intransitive verber kan ikke udfylde denne funktion, bortset fra bleiben og sein, der udgør en undtagelse (Lauridsen & Poulsen, 1995: ). Denne form for attributive Partizip II forekommer dog ikke i den her undersøgte empiri. 15

17 2.1.3 Jørgensen Peter Jørgensen (1995) (herefter Jørgensen) beskriver perfektum participium, hans udtryk for Partizip II, der kan stå attributivt til et substantiv. Han skelner tydeligt mellem perfektum participier og participialadjektiver, hvor perfektum participier bøjes i genus, numerus og kasus som et adjektiv, men ikke kan kompareres. Det kan participialadjektiver/adjektiver (Jørgensen, 1995: 24). Men grænsen mellem participialadjektiver og perfektum participier er ikke helt tydelig (Jørgensen, 1995: 19-20). Ydermere har perfektum participier ikke en selvstændig tidsbetydning. Når de optræder sammen med et verballed i en sætning, udtrykker de enten samtidighed i forhold til dette verballed: [ ], der Kaffee hat dann nicht die gewünschte Temperatur und Stärke. (se bilag 4) eller fortidighed (Jørgensen, 1995: 24): Zusammengesetztes Gerät auf glatte, saubere Arbeitsfläche stellen. (se bilag 2). De attributive perfektum participier har forskellig diatese, alt efter om de dannes af transitive eller intransitive verber. Når et perfektum participium dannes af et intransitivt verbum, har participiet aktivisk betydning: [ ]damit eventuell übergelaufene Salzsole verdünnt und anschließend abgepumpt wird. (se bilag 3). Det substantiv, et attributivt participium lægger sig op ad, når det har aktivisk betydning, er det logiske subjekt for participiet, hvilket ses ved de perfektive, intransitive verber som i eksemplet ovenfor. Perfektum participium af et imperfektivt, intransitivt verbum kan ikke stå attributivt til et substantiv (Jørgensen, 1995: 24-25). Perfektum participium af transitive verber har passivisk betydning: Weiteres der Verpackung beigelegtes Zubehör ( ) ist in den separaten Bedienungsanleitungen beschrieben. (se bilag 2). Når betydningen er passivisk, udgør det substantiv, det lægger sig op ad, det logiske objekt for participiet. Dette gælder for transitive verber (Jørgensen, 1995: 25). På denne måde kan der knyttes underordnede led til det attributive perfektum participium, analog til et verballed: objekter, adverbielle led, prædikativer (Jørgensen, 1995: 25). Det illustreres i følgende eksempel, hvor et adverbialled lægger sig til participiet: Die in einzelnen Modellen eingebaute Abluftfilter-Wechselanzeige (Resettaste) ist auf den Wechselzyklus der Abluftfilter Active Air Clean und Active HEPA ausgelegt. (se bilag 3). Det er kun få refleksive verber, der i formen perfektum participium kan stå attributivt. I disse tilfælde udelades det refleksive objekt (Jørgensen, 1995: 26): Kaufen Sie für Geschirrspüler geeignete Gläser. (se bilag 3). 16

18 2.1.4 Forskelle på og sammenfald mellem de tre grammatikker Verbernes betydningstræk benævnes på forskellig vis i de tre valgte grammatiker. Det, der i Lauridsen og Jørgensen beskrives som et perfektivt verbum, hvor der er tale om afsluttethed og eller en punktuel handling/overgang, betegnes i DDG som et telisk verbum. I Lauridsen betegnes verber, der udtrykker en uafsluttet eller blivende tilstand/handling, durative, mens disse kaldes imperfektive i Jørgensen og ateliske i DDG (Fabricius-Hansen, 2009: ), (Jørgensen, 1995: 12), (Lauridsen & Poulsen, 1995: 173). Jeg vil bruge betegnelserne telisk og atelisk, da jeg som beskrevet i afsnit 1.6 anvender DDG s betegnelser i videst muligt omfang, når jeg undersøger attributive Partizip II i den tyske del af mit korpus. Ifølge de tre valgte grammatikker er det de samme grupper verber, der kan optræde som attributivt Partizip II. Det drejer sig om teliske, transitive og intransitive verber samt ateliske, transitive verber, mens intransitive, ateliske verber generelt ikke kan have denne funktion. I DDG specificeres det dog, at der oftest dannes attributive Partizip II af teliske, transformative verber. En forskel er vurderingen af attributive Partizip II dannet af refleksive verber. I Lauridsen fremhæves det, at kun enkelte refleksive verber kan optræde som attributivt Partizip II, mens DDG blot gør opmærksom på, at det er muligt at danne et attributivt Partizip II af et refleksivt verbum. I begge grammatikker pointeres det dog, at det refleksive objekt udelades, når verbet fungerer som attributivt Partizip II. I Jørgensen og DDG er der divergerende synspunkter på tidsbetydningen af det attributive Partizip II. Dannet af et transitivt verbum er det ifølge DDG fortidigt i forhold til handlingen i verballedet, dannet af et intransitivt verbum samtidigt og dannet af et transformativt verbum samtidigt, men resultatorienteret. I Jørgensen pålægges Partizip II derimod ingen selvstændig tidsbetydning; det er samtidig med verballeddet i den pågældende sætning eller udtrykker fortidighed. I såvel DDG som Jørgensen behandles problematikken med participialadjektiverne. Jeg kommer ikke nærmere ind herpå, da der ikke forekommer participialadjektiver dannet af attributive Partizip II i empirien. I analysen af de udvalgte Partizip II vil jeg holde mig de her skitserede forskelle for øje og belyse, hvordan hvilke grammatikker kan forklare de undersøgte attributive Partizip II s funktion i deres respektive sætninger. 17

19 2.2 Teknisk tysk Jeg vil i det følgende redegøre for forskellige teorier om teknisk tysk med fokus på brugen af det attributive Partizip II. Hertil inddrages tre forskellige teoretikere: Reinhardt et al. (1992) Fluck et al. (1997) og Brigitte Horn-Helf (2010). Til slut ser jeg på forskelle og ligheder mellem de tre teorier Reinhardt et al. I Reinhardt, Köhler & Neubert (herefter Reinhardt et al.) beskrives teknisk fagsprogs udvikling som påvirket af en forøgelse af befolkningens uddannelsesniveau og en stigende tendens til at udgive tekniske tekster for ikke-fagfolk, da det har indflydelse på den sprogbrug, der anvendes (Reinhardt, Köhler, & Neubert, 1992: 1-2). Derfor anser jeg teorien som gældende også for tyske brugsanvisninger, der forfattes af fagfolk til lægfolk. Ifølge Reinhardt et al. er hovedformålet med participiale ordgruppers, der blandt andet omfatter attributter med Partizip II, at underordne ord i sætningen. Det, der placeres i et participialattribut, er underordnet det substantiv, attributtet lægger sig til (Fabricius-Hansen, 2009: 145). Dette skal ses i forhold til en ledsætning, der har tungere vægt og virker mere selvstændig. Desuden bliver hierarkiet i de led, der er en del af attributtet med det pågældende Partizip II, mere overskuelig. Det er dog vigtigt at have begrænsningerne ved participialattributterne for øje, da attributter med mange led kan gøre sætninger mere uoverskuelige (Reinhardt et al., 1992: ). Et participialattribut kan have en sprogøkonomisk funktion, hvis det forkorter antallet af ord i en sætning at omskrive en ledsætning til en participialattribut (Reinhardt et al., 1992: 164). Der skelnes mellem attributive Partizip II dannet af transitive og intransitive verber. Et Partizip II dannet af et transitivt verbum kan bruges til at udtrykke to forhold, hvoraf det ene er en allerede afsluttet handling, der beskriver det substantiv, der udgør kernen i attributtet. Denne handling kan tilsvarende udtrykkes med en passiv eller en perfektum i en ledsætning. Det kan også være en tilstand, der er opnået ved denne handling. Det andet forhold, et attributivt Partizip II dannet af et transitivt verbum kan udtrykke, er en vedvarende handling i forhold til kernen i frasen. Participiet er da typisk tidsmæssigt neutralt, hvilket vil sige, at tidsbetydningen lægger sig op ad sætningens verballed (Reinhardt et al., 1992: 165). Et attributivt Partizip II dannet af et intransitivt verbum udtryk- 18

20 ker en afsluttet handling eller en vedvarende egenskab ved det substantiv, det lægger sig op ad. Dette gælder med få undtagelser for alle intransitiver verber, der danner perfektum med sein (Reinhardt et al., 1992: 165) Fluck et al. I Fluck, Jianhua, Fang og Jie (herefter: Fluck et al.) beskrives teknisk fagsprog som en genre, der udvikler sig og derfor bliver mere kompleks på forskellige måder. Teknisk fagsprog formidles både til fagfolk og lægfolk, hvorfor det kan have forskellige udtryksmåder. Visse fælles strukturer gør sig dog gældende på tværs af undergenrerne i teknisk sprog (Fluck, Jianhua, Fang, & Jie, 1997: 19-22). På denne baggrund forstår jeg Fluck et al.s teori som en beskrivelse af karakteristiske træk i teknisk tysk, som det også anvendes i brugsanvisninger, og inddrager den som et redskab til analysen. Fluck et al. beskriver teknisk fagsprog som præget af substantiveringer, indholdstomme verber og visse syntaktiske strukturer. Derudover bruges passiv, infinitiv og forskellige participialformer ofte til at udtrykke tid, årsag, middel, betingelser, mål og følge (Fluck et al., 1997: 80). Generelt er attributter ifølge Fluck et al. kendetegnende for fagsproglig syntaks på tysk. De bruges til at karakterisere, indskrænke og præcisere et givent forhold, komprimere fagtekster og undgå komplicerede formuleringer. Overdreven brug af attributter bidrager dog ikke til overskueligheden i en sætning (Fluck et al., 1997: 107). Attributive Partizip II har forskellige funktioner, alt efter om det dannes af transitive eller intransitive verber. Når det dannes af transitive verber, har det som regel passivt indhold og betegner en afsluttet handling, mens det har aktivt indhold og betegner en forudgående tilstand, når det dannes af intransitive verber, der har sein som hjælpeverbum i perfektum (Fluck et al., 1997: ). Attributter udvides ofte i tysk fagsprog, fordi man dels kan undgå ledsætninger på den måde, dels kan gøre informationerne i en sætning mere overskuelige. Udvidelsen sker typisk med adjektiver og adverbier, som placeres foran det pågældende attribut som adverbialled, eller med præpositionsforbindelser (Fluck et al., 1997: 112). 19

21 2.2.3 Horn-Helf Horn-Helf (2010) beskriver prænominale attributter som hyppigt forekommende i brugsanvisninger. Da gruppen af prænominale attributter omfatter det passive Partizip, som er ensbetydende med det attributive Partizip II, inddrager jeg denne teori i analysen. De består af en præpositionalforbindelse og et adjektiv eller et Partizip (aktiv/passiv) og kan udvides med adverbialled, genitiver, pronomener med videre. Disse attributter bruges bl.a. til syntaktisk kondensation, det vil sige i et sprogøkonomisk øjemed (Horn-Helf, 2010: 215). Det attributive Partizip II eingebaute og tilhørende præpositionsforbindelse in einzelnen Modellen i følgende sætning er et eksempel på en ifølge Horn- Helf karakteristisk udvidelse: Die in einzelnen Modellen eingebaute Abluftfilter-Wechselanzeige (Resettaste) ist auf den Wechselzyklus der Abluftfilter Active Air Clean und Active HEPA ausgelegt. (se bilag 3) Ligheder mellem og forskelle på de tre teorier Reinhardt et al. bruger betegnelsen participiale ordgrupper, Fluck et al. skriver om participialattributter og Horn-Helf beskriver prænominale attributter (se afsnit 2.2.1, og 2.2.3). Ud fra de funktioner, ordene tillægges, udleder jeg, at det er samme fænomen, nemlig participialattributter med Partizip II, der beskrives. Såvel Fluck et al. som Reinhardt et al. beskriver, hvilken slags verber der bruges til at danne participialattributter i teknisk tysk, såvel transitive som intransitive, mens dette emne ikke berøres i Horn-Helf. Fluck et al. betegner indholdet i et participialattribut som aktivt eller passivt i forhold til attributtets kerne, hvor det ikke behandles i Reinhardt et al. og Horn-Helf. Ifølge Fluck et al. beskriver attributive Partizip II af transitive verber en afsluttet handling, mens attributive Partizip II af intransitive verber betegner en forudgående tilstand. I begge tilfælde udtrykkes således fortidighed. Som det beskrives i Reinhardt et al., kan tidsbetydningen i Partizip II af såvel transitive som intransitive verber både forstås som fortidig og samtidig. Der er derfor forskel på Fluck et al. og Reinhardt et al. med hensyn til tidsbetydningen. 20

22 Med hensyn til participialattributternes funktion skriver Horn-Helf, at de bruges til at opnå sprogøkonomi. Reinhardt et al. anfører, at de også har denne funktion men primært bruges til at rangordne sætningsled. I Fluck et al. betegnes de som en måde at beskrive et udtryk tydeligere på. Der er følgelig divergerende udlægninger af, med hvilket formål participialattributter bruges i teknisk tysk. I analysen inddrager jeg både lighederne mellem og forskellene på de tre teorier for at undersøge, hvordan hvilke teorier forklarer participialattributternes funktion i brugsanvisningerne. 2.3 Analysemodel Ud fra ovenstående afsnit 2.1 og 2.2 sættes resultaterne af de grammatiske redegørelser og teorierne om teknisk tysk op i en model, som danner grundlag for opbygningen i analysen. Det betyder, at jeg strukturerer analysen ud fra de her opstillede kategorier. Da visse forhold berøres både i grammatikkerne og en eller flere af teorierne om teknisk tysk, er modellen ikke delt op i en grammatisk og en teknisk sproglig del. For at bevare overskueligheden er den dog delt i to skemaer. Kategorier til analyse af udgangsteksten: (1: transitive verber, 2: intransitive verber, 3: refleksive verber) Teori Kategori Grundkriterier for funktion som attributivt Partizip II Tidsbetydning i forhold til resultat / tilstand / handling i participiet DDG 1, 2, 3: transformative verber 1: teliske/ateliske, når passiv med sein/werden 2: teliske, der danner perfektum med sein 3: danne tilstandskonstruktion med sein. Udelade refleksivt pronomen 1, 2, 3: transformative verber samtidig og resultat af handling. 1: fortidig handling, når telisk. Men samtidigt i forhold til handling, når atelisk. 2: samtidig eller fortidig handling, når telisk. 3: samtidigt, når telisk Overskuelighed / Udvidelser Udvides med led, som tager, når der dannes en sætning med sein/werden og Partizip II af det pågældende verbum. Lauridsen Jørgensen 1: teliske og ateliske 2: teliske, to undtagelser: bleiben og sein 1: teliske og ateliske 2: telisk 3: udelade refleksivt pronomen 1, 2, 3: samtidig med verballeddet i sætningen eller fortidig Udvides med samme sætningsled, som hvis det var et verballed. Reinhardt et al. 1: vedvarende handling: sam- Tydeligt hierarki i led. 21

23 Fluck et al. Horn-Helf 2: danne perfektum med sein tidigt med verballed i sætning, afsluttet handling eller tilstand opnået ved handling. 2: afsluttet handling/vedvarende tilstand 1: afsluttethed udlede, at fortidig 2: fortidig en forudgående tilstand Attribut med mange led = uoverskueligt. Overdreven brug = uoverskueligt. Udvides hyppigt med adjektiver, adverbier og præpositionalfraser. Udvides en præpositionsforbindelse og evt. med adverbialled, genitiver, pronomener mv. Teori Kategori Semantiske funktioner Sprogøkonomi Aktivt / passivt indhold DDG 1: passivt, når telisk. Passiv som modstykke til aktive Part I, når atelisk 2: aktivt (566) Lauridsen Jørgensen 1: passivt (logisk objekt) 2: aktivt (logisk subjekt) Reinhardt et al. Ja, men er ikke altid hovedfunktionen Fluck et al. Horn-Helf Præcision og indskrænkning af tid, mål, middel, følge, betingelse eller årsag Ja Ja 1: passivt 2: aktivt 22

24 3. Teoretisk grundlag for analysen af målteksten De to grammatikker og de to teorier om teknisk dansk, der anvendes i analysen af målteksten, præsenteres i dette kapitel. I første del følger den grammatiske redegørelse for de forskellige oversættelsesløsninger, i anden del redegørelsen for dansk teknisk sprog i forbindelse dermed, og slutteligt stilles en todelt model op, som overskueliggør anvendelsen af dette teoretiske grundlag. 3.1 Oversættelsen af det attributive Partizip II grammatisk set I dette afsnit redegøres for de grammatiske aspekter af oversættelserne af det attributive Partizip II til dansk. Til det formål inddrages Elementær Dansk Grammatik af Paul Diderichsen (herefter Diderichsen) og Råd og Regler fra sproget.dk (Dansk Sprognævn & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab; Jacobsen & Jørgensen). Til forskel fra afsnit 2.1 redegøres der i dette afsnit for forskellige grammatiske emner, da oversættelsen af de attributive Partizip II formuleres på flere måder i målteksten. Derfor er redegørelsen emneopdelt ud fra de fire forskellige former for oversættelse. Der redegøres for et emne ad gangen set ud fra begge grammatikker. Derfor ser jeg også på ligheder mellem og forskelle på de to grammatikker undervejs. Visse steder finder jeg det hensigtsmæssigt at illustrere teorien med eksempler, som hentes fra den danske del af min empiri Præteritum participium Hvad angår den første slags oversættelser, præteritum participium, lægger det sig ifølge Retskrivningsregler op ad det substantiv, de er knyttet til, når det fungerer som attribut. De bøjes i bestemthed, køn og tal (Dansk Sprognævn & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, : 32) Ud fra Diderichsen dannes perfektum participier, der er betegnelsen for præteritum participier i denne grammatik, af transitive verber med perfektiv betydning og i få tilfælde med intransitive verber, når de optræder som adjektiviske participier. De kan stå attributivt eller optræde som frie prædikativer og bøjes i tal og køn (Diderichsen, 1971: 69). På grundlag af måden, de to betegnelser attribut og adjektivisk participium bruges på, udleder jeg, at det i begge tilfælde drejer sig om attributive led, altså attributter. Hverken Retskrivningsregler eller Diderichsen beskriver, hvilken tidsbetydning præteritum participium har, hvorfor jeg ikke vil 23

25 se på dette aspekt i analysen af præteritum participierne til forskel fra analysen af Partizip II (Jacobsen, 1996: 26) Ledsætninger Den anden kategori af oversættelser er ledsætninger. Jeg vil i det følgende beskrive disse ud fra henholdsvis Retskrivningsregler og i Diderichsen. Jeg anvender de to termer helsætning og ledsætning, hvor en helsætning ikke er et led i en anden sætning, mens en ledsætning netop udgør et led i en anden sætning (Jacobsen, 1996: 33). På sproget.dk opdeles ledsætninger i tre grupper, hvor den første udgøres af nominale ledsætninger, der fungerer som subjekt eller objekt. Denne gruppe forekommer ikke i den her undersøgte empiri. I den anden gruppe falder adverbielle ledsætninger, der tjener som adverbialled: Før strygejernet tilsluttes, skal du fylde beholderen med vand fra vandhanen. (se bilag 4). Slutteligt er der en tredje gruppe, de attributive ledsætninger, der er en del af et led: Netspændingen skal svare til spændingen, der er angivet på typeskiltet. (se bilag 4) (Dansk Sprognævn & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) I Diderichsen har ledsætninger to hovedfunktioner. De kan fungere som sætningsled eller som attribut til en kerne. Ledsætninger af den førstnævnte slags kan optræde som subjekt, objekt eller adverbialled i en hovedsætning (Diderichsen, 1971: ). Her følger et eksempel på en ledsætning, der optræder som adverbialled: Når rengøringen er udført, er det nødvendigt at slette rengøringsmeddelelsen, der vises i displayet (se bilag 4). Ledsætninger, der fungerer som subjekt eller objekt i en helsætning, forekommer ikke i den her undersøgte empiri (se bilag 1, 2, 3 og 4). Hvad angår betingelsessætninger, skal der ifølge Diderichsen skelnes mellem betingelsessætninger som selvstændige adverbialled og betingelsessætninger som uddybning af et adverbielt fællesled i helsætningen. De er dog overordnet set at betragte som adverbielle ledsætninger, der således fungerer som adverbialled i en respektiv helsætning (Diderichsen, 1971: ). Når ledsætninger optræder som attribut til en kerne, kan de uddybe indholdet af et appellativ eller det demonstrative pronomen det. En attributiv ledsætning kan også eksplicitere et sætningsled, den har til fælles med helsætningen (Diderichsen, 1971: 204). Det fælles sætningsled kan stå både i 24