Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter"

Transkript

1 Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Biomasse til fremtidens råvareefterspørgsel Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Aktivitetsplan nr.: 1 Visionen er at udvikle viden og teknologier, som sikrer, at de forskellige biomasser anvendes, hvor de giver størst mulig værdi. I fremtidens biobaserede økonomi skal fødevarer, foder, materialer og energi produceres uden fossile kulstofressourcer. Det giver et behov for forskning, udvikling og implementering af nye løsninger, som sikrer intelligent styring af biomassestrømmene og et gennemsigtigt marked for effektiv handel med biomasser. Denne indsats er afgørende for at sikre, at de forskellige biomasser anvendes til de formål, hvor værdien er størst. Aktivitetsplanen fokuserer på at understøtte det kommende paradigmeskifte i samfund og industri, hvor fokus er ændret fra bioenergi til bioraffinering. Udnyttelse af biomasse til energiformål vil fortsat spille en stor rolle, men skal i stigende grad ses som en del af en mere helhedsorienteret udnyttelse af biomassen. Enkeltkomponenter i de forskellige biomasser skal udnyttes som råvarer til en bred vifte af højværdiprodukter, og i langt de fleste tilfælde vil der være en delmængde af biomassen, som kan nyttiggøres til energiproduktion. Bioraffinering skal i denne sammenhæng forstås bredt, så det omfatter integrerede og kombinerede processer, der konverterer og udskiller fraktioner af biomasse, der er værdifulde i relation til foder, fødevarer, kemikalier, biomaterialer, brændstoffer, el og varme. Figur 1. Overblik over den biobaserede værdikæde. Den stiplede linje omkranser de dele af værdikæden, som er i fokus i denne aktivitetsplan. Antallet af bioraffinaderier i Danmark er i vækst og der er et stort potentiale for udvikling og udbygning af hele sektoren 1. Aktiviteterne i denne aktivitetsplan fokuserer på de biologiske trin i de nye biomassestrømme fra jord til produkt og tilbage til jord (se figur 1) og leverer værktøjerne til at styre og dokumentere de biologiske processer. Biomasse omfatter i denne aktivitetsplan både plantebiomasse og restfraktioner fra bioraffinering, foder- og fødevareproduktion samt madspild. Formålet med aktiviteten er via teknologiske serviceydelser at sikre et transparent marked for højkvalitetsbiomasse, samt demonstrere og udvikle nye teknologier og 1 Biorefining Alliance, 2012: Danmark i et globalt biobaseret samfund. Vil vi være kunder eller producenter?

2 koncepter til forhøjelse af værdien i den biobaserede værdikæde. Med indholdet i denne aktivitetsplan udvikles følgende teknologiske serviceydelser: 1. Udvikling og test af teknologier til høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse. Der tilbydes test af lagringsteknologier i både laboratorie- og pilotskala. Testen skal bl.a. kunne vise teknologiernes effektivitet mht. lagerstabilitet og minimering af uønskede emissioner under lagring. Disse serviceydelser er rettet mod de led i værdikæden, som sikrer, at biomassen når frem til bioraffinerings- eller bioenergianlægget i rette kvalitet (se figur 1). 2. Fjernovervågning af biogasanlæg. Der tilbydes en basispakke med overvågning af primære styrings-parametre. Som supplement til basispakken tilbydes benchmarking, rådgivning og registreringer tilpasset det enkelte anlægs behov, eksisterende registreringssystemer og sensorer. Denne serviceydelse vil kunne øge effektiviteten og driftssikkerheden på biogasanlæggene og dermed løfte hele biogassektoren til et højere niveau. 3. Deklaration af biomasse og gødningsprodukter i biomasseværdikæden. Der tilbydes deklaration af biomasser ud fra indholdsstoffer og egenskaber med henblik på specificerede anvendelser. Desuden tilbydes deklaration af specificerede gødningsprodukter eller jordforbedringsmidler fra biogasanlæg, pyrolyse-, forgasnings- og forbrændingsanlæg, hvilket fremmer tilbageførsel af næringsstoffer fra energianlæggene til dyrkningssystemet, så grundlaget for biomasseproduktion opretholdes (se figur 1). AgroTech har via resultatkontraktsaktiviteten Den Grønne Energi opbygget kompetencer inden for dyrkning af biomasser til energiformål og via resultatkontraktsaktiviteten Fødevarernes Klimaperformance opbygget kompetencer inden for livscyklusvurdering. Sideløbende er AnalysePlatformen opbygget under resultatkontraktsaktiviteten Grøn Test, hvorved der er skabt den basale infrastruktur til effektivt at kunne opsamle, analysere og præsentere data og derigennem udvikle de ønskede dokumentations- og monitorerings-værktøjer. AgroTech har i fællesskab med FORCE Technology og Teknologisk Institut koordineret aktiviteterne. Ydelserne er formuleret på baggrund af business cases, som AgroTechs salgs- og marketingsteam har valideret bl.a. via en behovsafklaring hos målgruppen. I Danmark kendes ikke til andre aktører med lignende ydelser inden for planteområdet. Alle ydelserne forventes at blive tilbudt senest med udgangen Aktivitetsplanens indhold Aktivitetsplanen er en del af AgroTechs strategiske fokusområde inden for biomasse og bioeffektivitet. Aktivitetsplanen samler ydelserne inden for de biologiske processer i biomassestrømmene, herunder produktion, høst, transport, fraktionering og lagring af biomasser, udnyttelse af energiafgrøder og restbiomasse i biogasanlæg, samt recirkulering af næringsstoffer og kulstof til opretholdelse af et frugtbart dyrkningssystem. De væsentligste aktivitetsområder er: 1. Opbygning af udviklings- og testcenter for høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse af særlig høj kvalitet/værdi. For at leve op til bioraffinaderiernes og energiproducenternes krav til biomasse er det afgørende, at biomassen kan leveres i rette mængde, fraktionering og kvalitet på det rette tidspunkt. Her spiller udvikling af nye høst- og lagringsteknologier en central rolle for at kunne undgå tab eller uønskede ændringer i biomasseegenskaberne. 2

3 Som led i denne aktivitet etableres testfaciliteter, og der udvikles metoder til at afprøve teknologier til høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse. Disse serviceydelser er primært målrettet virksomheder, der udvikler og forhandler teknologier til disse dele af værdikæden. Faciliteterne udvikles, så de fleksibelt kan indgå i såvel den hurtige laboratoriebaserede screening, som de meget driftsnære pilotskala test for forskellige typer af biomasse og teknologier. Aktiviteten består af følgende delaktiviteter: 1. Metodefastlæggelse for måling af nøgle-egenskaber ved biomasser. 2. Opbygning af test-faciliteter og udvikling af metoder til dokumentation af teknologiernes evne til optimering af biomassekvaliteten gennem processen med høst, transport, fraktionering og lagring. 3. Udvikling af metode til at måle uønskede emissioner, fx under lagring af biomasse. 4. Demonstration af testfaciliteter og metoder gennem konkrete cases. 2. Fjernovervågning af biogasanlæg Det er almindeligt kendt, at både danske og udenlandske biogasanlæg sjældent formår at udnytte energipotentialet i de anvendte biomasser optimalt. Nøglen til at øge effektiviteten og dermed energiproduktionen på biogasanlæg er at forbedre overvågningen og styringen af den biologiske proces. Som led i denne aktivitet udvikles derfor et nyt system til online fjernovervågning af biogasanlæg. Systemet indsamler relevante driftsdata fra biogasanlæg i en central database og udnytter dem til effektive styringsværktøjer til gavn for det enkelte biogasanlæg og for biogasbranchen som helhed. Dermed opnås grundlaget for overvågning, styring og benchmarking samt rådgivning og videreudvikling af teknologier og koncepter, der kan øge driftssikkerheden og effektiviteten. Alle data kan tilgås online af driftslederen, som dermed får mulighed for selv at trække de relevante informationer efter behov. Aktiviteten består af følgende delaktiviteter: 1. Identifikation af optimale monitorerings-metoder baseret på nyeste erfaringer og viden i Danmark og i udlandet. 2. Udvikling af model for løbende vurdering af stabilitet og effektivitet af biogasproduktionen. 3. Udvikling af brugergrænseflader til virksomhederne, så de kan tilgå deres resultater og lave en række dataanalyser, uden selv at skulle beherske de avancerede underliggende metoder og store datamængder. 4. Udvikling af rådgivningskoncept for effektiv biogasproduktion på basis af de nye biomassestrømme. 5. Udarbejdelse af en online demo-platform for de udviklede værktøjer og demonstration af disse. 3. Deklaration af biomasse og gødningsprodukter i biomasseværdikæden Som led i denne aktivitet udvikles en deklarationsordning målrettet landbrugets nuværende og kommende biomasser, som fx græs, majs, roer, pil og forskellige afgrøderester. Deklarationen af biomasse skal give potentielle købere uvildig dokumentation for indholdsstoffer og egenskaber med henblik på forud definerede anvendelser af biomassen til foder, fødevarer og pharma. I relation hertil følges og gives indspil til de danske og internationale initiativer til udvikling af bæredygtighedskriterier for biomasse. Deklarationen af gødningsprodukter skal sikre aftagere af disse produkter bedre viden om indhold af såvel ønskede som uønskede stoffer og egenskaber, herunder gødningsværdi. Målet er at fremme recirkuleringen af næringsstoffer ved at bidrage til, at gødningsprodukter og jordforbedringsmidler fra 3

4 bioenergianlæggene anvendes, hvor værdien er størst samt at sikre dyrkningssystemerne mod forurening med tungmetaller og andre uønskede stoffer. Aktiviteten består af følgende delaktiviteter: 1. Analyse af hvilke nøgleegenskaber, der skal indgå i deklarationen af forskellige typer af biomasser, gødningsprodukter og jordforbedringsmidler. 2. Udvikling af metode til deklaration af biomasser, gødningsprodukter og jordforbedringsmidler samt anbefalinger til håndtering heraf. 3. Demonstration af deklarationsordningen gennem konkrete cases. 4. Afklaring af mulighed for standardiseret biomassedeklaration i Danmark og på EU-niveau. Forankring i AgroTech Den daglige ledelse af aktivitetsplanen vil blive varetaget af projektchef Thorkild Q. Frandsen, som har gennemført DIEUs projektleder-uddannelse (modul 1, 2 og 3). Der nedsættes en programorganisation med en programleder, som i det daglige fungerer som styregruppe. Programejer er direktøren, mens centercheferne udgør programmets bestyrelse. Programleder skal sikre værdirealisering af projektleverancer, koordination på tværs af aktivitetsplanerne og kommunikation såvel internt som til RTI. AgroTechs salgs- og marketingteam vil i projektperioden løbende sikre, at udviklingen af de teknologiske serviceydelser følger målgruppens behov og tilbydes på markedet. Aktivitetsplanen vil blive ledet efter en AgroTech tilpasset PRINCE II projektmodel. Formål og målgruppe Aktiviteterne i denne plan vil understøtte de danske virksomheder, som udvikler og forhandler teknologier til den biobaserede værdikæde, samt producenter af biomasse. Desuden vil aktiviteterne på et mere overordnet plan lette omstillingen til den biobaserede økonomi og til at indfri de konkrete politiske nationale og internationale mål på biomasseområdet. Erhvervsmæssig rationale De udviklede ydelser giver danske virksomheder nye muligheder for forretning på bæredygtig, højkvalitetsbiomasse i det biobaserede samfund. Ved at sikre producenterne af biomasse uvildig dokumentation af deres produkter opnås et transparent marked med fokus på kvalitet og bæredygtighed frem for blot den laveste pris. Samtidig sikrer adgangen til effektive styringsredskaber, at virksomhederne kan leve op til de strenge kvalitetskrav og dermed gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Aktiviteten understøtter den fortsatte udvikling af de danske virksomheder i den biobaserede værdikæde og bidrager til at udbygge Danmarks styrkeposition inden for intelligent udnyttelse af biomasse. Dermed øges mulighederne for eksport af teknologi og know-how inden for bioressourceområdet. Det erhvervsmæssige behov og potentiale med aktiviteterne i denne plan understøttes af flere af de virksomheder, der har kommenteret på projektidéen på Bedre Innovation.dk. Eksempelvis peger både Dangrønt Products og DLG Energi på at deklarering af biomasse i forhold til indhold, dyrkningssystem og bæredygtighed vil skærpe konkurrenceevnen over for importeret biomasse. Virksomheden Forstmiljø, der bl.a. arbejder med poppel, ser et stort behov for udvikling af teknologier og systemløsninger til rationel dyrkning og håndtering af biomasse, herunder etablering af biomassekulturer, høst og udnyttelse af de resulterende produkter. Den biobaserede industri omfatter mange forskellige brancher og en bred vifte af 4

5 virksomheder. I rapporten + 10 mio. tons planen er en række scenarier for en markant forøgelse af biomasseproduktion i Danmark analyseret og beskrevet. Ifølge rapporten vil der skabes mellem og nye arbejdspladser, hvis den ekstra biomasse anvendes i en dansk bioraffinaderisektor, og der vil være potentiale for en afledt produktion på mellem 14 og 26 milliarder kr. 2 Der er ikke identificeret udenlandske leverandører af systemer til online fjernovervågning af biogasanlæg med de anvendelsesmuligheder, som er beskrevet i denne aktivitetsplan. Udviklingen af fjernovervågningssystemet til biogasanlæg vil derfor give danske teknologileverandører konkurrencemæssige fordele og forbedre mulighederne for international afsætning af produkterne. Overvågningssystemerne vil desuden kunne eksporteres til fx Tyskland og Sverige, hvor udbredelsen af decentrale biogasanlæg er stor med mere end anlæg. Samfundsmæssig rationale Energiaftalen fra den 22. marts 2012 viser bred politisk opbakning til verdens mest ambitiøse omstilling til grøn energi. Ifølge aftalen skal vedvarende energi dække mindst 35 pct. af forbruget i 2020, og det langsigtede mål er at gøre Danmarks energiforsyning fri af fossile brændsler i Biomasse spiller en hovedrolle i fremtidens energiforsyning både som erstatning for kul, olie og gas i kraftvarmeværkerne og som råvare til grønne brændstoffer, samt afledte værdistrømme til brug i foder og fødevarer. Denne RK-aktivitet bidrager med kompetenceopbygning og ydelser, som sikrer, at de ambitiøse målsætninger kan indfries. Landbrugsbaseret biogasproduktion er bl.a. af Klimakommissionen identificeret som et af de billigste redskaber til reduktion af drivhusgasudledningen. Biogas er samtidig en energiproduktion, som giver sikkerhed og fleksibilitet i den fremtidige energiforsyning, der i høj grad er baseret på vindkraft. Desuden har biogas en række positive effekter på miljø, recirkulering af vigtige næringsstoffer (fx fosfor) og beskæftigelse i landområderne. Udbredelse af landbrugsbaserede biogasanlæg er højt prioriteret af både den tidligere regering (jf. Grøn Vækst-initiativet) og den nuværende regering (jf. Vores Energi-initiativet). Energiaftalen fra den 22. marts 2012 indebærer også markant forbedrede rammebetingelser for biogasproduktion, men for at realisere visionerne om en mangedobling af biogasproduktionen er der et udtalt behov for at gøre biogasanlæggene mere driftssikre og mere effektive. Produktionen af bioenergi skal ikke ske på bekostning af miljøet eller produktionen af foder, fødevarer eller højværdi-biomasse, da det vil give meget kortsigtede løsninger. De udviklede ydelser løser denne udfordring på to måder: (i) ved at tænke dokumenteret bæredygtighed ind i produktionen, så det gøres til en direkte konkurrenceparameter, og (ii) ved at tænke værdiforøgelse af særlige fraktioner af biomasse med henblik på anvendelse til foder-, føde- og pharma-industrien. Behovet for viden- og kompetenceopbygning inden for biomasse-området er understreget i FORSK2020-kataloget, ikke mindst i afsnittet Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter og i afsnittet Fremtidens energiteknologier og -systemer 4. 2 Gylling et al, 2012: + 10 Mio. tons planen. Muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier. 3 Energistyrelsen, 2012: Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

6 EU har understreget behovet for vidensopbygning og innovation i relation til biomasse i et White Paper fra den 13. februar EU har yderligere etableret en række initiativer, såkaldte Flagships, der skal skabe en policy-ramme for en smart, bæredygtig og inkluderende vækst i EU 6, der bevæger EU frem mod at være fossiltfrit energimæssigt. Målgruppe De kompetencer og teknologiske serviceydelser, der udvikles som led i denne aktivitet, retter sig mod en række virksomheder repræsenterende forskellige led i den biobaserede værdikæde. Overordnet vil optimeringen af biomasseproduktionskæden ske i tæt samarbejde med centrale aktører som fx Videncentret for Landbrug, teknologileverandører og energiproducenter (fx DONG). Idet markedet langt fra er fuldt udviklet og en del af løsningen til omlægning til det biobaserede samfund, forventes målgruppen at udvikle og udvide sig. Fx ses, at flere kraftværker i dag omlægges til biobaserede værker, og der forventes etableret nye biogasanlæg frem mod 2020 som følge af Energiaftalen fra den 22. marts Målgruppen kan inddeles i fire segmenter. Producenter og forhandlere af biomasse (ca virksomheder). Aktiviteterne inden for deklaration af biomasse vil konkret vise sig som højere salgspriser og øget afsætningssikkerhed for virksomhederne: Hovedparten af virksomhederne i dette segment omfatter jordbrugere med et areal over 20 hektar. Hertil kommer forhandlere af biomasse som fx DLG, Danish Agro, HedeDanmark mv. Teknologileverandører (ca. 200). Serviceydelserne inden for udvikling og test af teknologier til høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse er målrettet virksomheder, der udvikler, producerer og forhandler sådanne teknologier. Dette segment tæller bl.a.: Leverandører af udstyr til høst og håndtering af græsser, f.eks. Kverneland. Leverandører af teknologier til lagring af roer, fx KWS. Bioraffineringsanlæg og aftagere af biomasse (ca. 300). Kravene til deklarationsordningerne skal fastlægges i tæt dialog med bioraffinaderierne og slutaftagere af biomasseprodukterne, da det i sidste ende er disse virksomheder, der styrer efterspørgslen. Aftagerne af biomassen bliver således centrale interessenter, da de bedst kan definere hvilke indholdsstoffer og egenskaber, der er optimale i forhold til forarbejdningen af biomassen og fremstillingen af slutprodukterne. Dette segment omfatter bl.a.: Bioethanol og biodieselfabrikker, fx MEC, Hveiti, Emmelev. Kartoffelmelsfabrikkerne, fx Karup Kartoffelmelfabrik. Proteinfabrikker, fx CP Kelco. Biogasanlæg (ca. 100): Fjernovervågningen af biogasanlæg er rettet mod ejere af 5 European Commission, 2012: Innovating for Sustainable Growth: A Bioeconomy for Europe European Commission, 2010: EUROPE 2020: A Strategy for Smart, Sustainable and Inclusive Growth (17 June 2010) - 6

7 eksisterende og kommende biogasanlæg. Ved at etablere online fjernovervågning bliver det muligt at optimere produktionen af biogas og gødning, forebygge procesnedbrud og samtidig lette den daglige driftsledelse. En del af kompetenceopbygningen inden for online fjernovervågning vil desuden komme biogasteknologileverandører til gavn i udviklingen af nye produkter. Dette segment omfatter bl.a.: Biogasfællesanlæg, fx Baanlev Biogas, Ribe Biogas, Linkogas. Gårdbiogasanlæg, fx Grøngas, Brdr. Thorsen Biogas. Biogasanlæg på rensningsanlæg, fx Fredericia Spildevand Biogasanlæg. Biogasteknologileverandører, fx Combigas, Xergi, Bigadan, BWSC. Dertil kommer en stor biogasindustri i Tyskland (>6.000 biogasanlæg) og Sverige (>300 biogasanlæg), der vil kunne blive en direkte kundegruppe for AgroTech. Nationale og internationale samarbejdspartnere I udviklingen af systemet til online fjernovervågning af biogasanlæg planlægges et samarbejde med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut, som har arbejdet med forskellige sensorer til biogasanlæg. Desuden vil AgroTech gøre brug af sit omfattende netværk blandt forskere, rådgivere og teknologileverandører inden for biogas i Danmark og internationalt. Det udenlandske netværk tæller bl.a. det tyske Biogas Center of Competence (IBBK), KTBL i Tyskland samt kontakter på flere universiteter i fx Tyskland, Østrig og Spanien. AgroTech har bidraget til udredningsarbejdet igangsat af Biorefining Alliance, der er et samarbejde mellem DONG Energy, Haldor Topsø, Novozymes og Landbrug & Fødevarer. Aktiviteterne i denne RK-aktivitet vil være komplementære til aktiviteterne igangsat af Biorefining Alliance, herunder arbejdet i SPIR- Bio-Value. AgroTech følger med i de danske og internationale initiativer for udvikling af bæredygtighedskriterier og giver indspil til arbejdet med udvikling af en standardiseret biomassedeklaration i et tæt samarbejde med bl.a. Dansk Standard, som har omfattende viden og erfaring fra udvikling og vedligeholdelse af certificeringssystemer i internationalt regi (CEN, ISO, mv.). Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter Medfinansiering af andre FoU-projekter Resultatkontraktmidler forventes anvendt til medfinansiering af et projekt under EU s 7. Rammeprogram vedrørende deklarering af biomasse (2 mio. kr.). Hertil kommer kr. til medfinansiering af et EUDP-projekt vedrørende vurdering af askepiller som gødnings- og jordforbedringsmiddel. Relaterede FoU-projekter Denne resultatkontraktaktivitet bygger ovenpå og supplerer flere projekter, som AgroTech er involveret i. Eksempelvis kan nævnes det 3-årige KASK Interreg projekt BioM - Bæredygtig Bioenergi. Et andet eksempel er GUDP projektet Drænvand til proteinfoder og bioenergi - Dyrkningssystemer til vandplanter baseret på drænvand. AgroTech forventer at blive en del af SPIR ansøgningen Bio-Value, der blev indsendt den 10. september 2012, hvor denne aktivitetsplan vil være komplementær til aktiviteterne i SPIR-platformen. GTS koordinering I forbindelse med udarbejdelsen af denne aktivitetsplan har AgroTech haft dialog både FORCE Technology og Teknologisk Institut for at sikre koordinering med 7

8 disse institutters planlagte resultatkontraktaktiviteter. Koordineringen sikrer, at der er en passende afgrænsning mellem institutternes aktiviteter, således at opbygning af parallelle kompetencer undgås, samtidig med at synergimulighederne identificeres og udnyttes. Grænsefladerne mellem de tre institutters resultatkontraktsaktiviteter defineres bl.a. ved at fokusere på forskellige biomassetyper og ved at fokusere på forskellige led i den biobaserede værdikæde. GTS-koordineringen er afgørende for at kunne optimere den samlede værdikæde og et vist kompetencemæssigt overlap er hensigtsmæssigt. Således skal det enkelte GTS-institut have et indgående kendskab til de dele af kæden, som ligger forud for instituttets egne fokusområder, ligesom instituttet også skal kende til de led i værdikæden, som ligger i forlængelse af egne aktiviteter. AgroTechs resultatkontraktsaktivitet er primært rettet mod de første led i værdikæden, herunder produktion af biomasse, høst, logistik og lagring for de dele af processen der foregår ved primærproducenten. AgroTech fokuserer i denne del af værdikæden på terrestrisk biomasse i form af afgrøder og forskellige typer af restbiomasse. Således indgår der fx ingen aktiviteter inden for algeproduktion i denne aktivitetsplan. AgroTech har i denne aktivitetsplan aktiviteter, som er målrettet den sidste del af værdikæden, herunder udnyttelse af plantebiomasse og diverse restfraktioner til bioenergi og recirkulering af næringsstoffer. Inden for bioenergiproduktionen fokuserer AgroTech på biogasanlæg. I denne aktivitetsplan indgår således ingen aktiviteter vedrørende udvikling af biomasseforbrændingsanlæg. Specifikt for området Fjernovervågning af biogasanlæg gælder, at der med denne aktivitetsplan bygges ovenpå det arbejde indenfor processtyring og sensorer til biogasanlæg, som Teknologisk Institut har gennemført i RK-perioden fra Et effektivt fjernovervågningssystem forudsætter et omfattende og pålideligt datagrundlag og til sikring heraf ved brug af nyeste viden om sensorer og onlineregistreringssystemer sørger AgroTech for koordinering med Teknologisk Institut. Der afholdes et møde i 2013 med deltagelse af relevante medarbejdere i AgroTech og i Teknologisk Institut og desuden samarbejdes om biogasaktiviteterne under Innovationsnetværket for Biomasse, INBIOM. AgroTech og FORCE Technology har planlagt et samarbejde om både videnspredningsaktiviteter, men også om de faglige udviklingsaktiviteter. Det drejer sig fx om inddragelse af bæredygtighed i vurderingen af forgasningsteknologier ud fra deres evne til at bevare næringsstoffer som fx fosfor. Formidlings- og spredningseffekt: Til formidling og spredning af resultaterne anvendes bl.a. Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM) og Innovationsnetværket for Miljøteknologi (Inno-MT), hvor AgroTech er aktiv partner samt Innovationsnetværket VE-Net. Disse tre netværk omfatter en stor del af virksomhederne inden for biomasse og vedvarende energi. Via artikler på hjemmesiderne, nyhedsbreve, seminarer, workshops og studieture har både INBIOM, VE-Net og Inno-MT stor gennemslagskraft i biomasse-branchen. Til formidling specifikt målrettet landmænd og deres rådgivere samarbejdes med Videncentret for Landbrug omkring artikler på webportalen og omkring gennemførelse af arrangementer (seminarer, workshops, mv.). De udviklede værktøjer vil desuden søgt formidlet og solgt til primærproducenterne via de lokale landbrugscentre. For hele projektperioden forventes følgende formidlingsaktiviteter: 8

9 Præsentation af resultater på mindst 3 konferencer, seminarer eller lignende. Et demonstrationsprojekt inden for biomasse- eller gødningsdeklaration. To demonstrationsprojekter inden for test af teknologi til høst, transport eller lagring af biomasse. Et demonstrationsprojekt inden for online fjernovervågning af biogasanlæg. Publicering af mindst 5 populærvidenskabelige artikler. Besøg på mindst 2 udstillinger eller messer. I tabellen herunder er vist AgroTechs forventede omsætning på baggrund af de udviklede teknologiske serviceydelser i denne aktivitetsplan. Service Test af teknologier til høst, logistik og lagring Fjernovervågning af biogasanlæg Deklaration af biomasse og gødningsprodukter Total Effektmål Som følge af de gennemførte aktiviteter forventes det indenfor projektperioden, at: Resultaterne bliver kommunikeret gennem AgroTechs nyhedsbreve og Landbrugsinfo til mindst 100 danske og udenlandske aktører i biomasseværdikæden. Ligeledes kommunikeres via innovationsnetværket INBIOM til modtagere. Salg af ydelser til mindst 30 danske kunder inden for biomasseområdet. Mindst 200 danske virksomheder på seminarer, demonstrationer el. lign. Milepæle år 1 Milepælsnr. og beskrivelse Type Metoder til at måle nøgleegenskaber ved biomasse Kompetenceopbygning fastlagt og beskrevet Metoder til at måle uønskede emissioner under biomasselagring udviklet og beskrevet a Monitoreringssystemer til biogasanlæg beskrevet. Kompetenceopbygning b IT-infrastruktur til effektivt at overføre, kvalitetssikre og lagre data i AnalysePlatformen implementeret Parametre til deklaration af biomasser, gødnings- og Kompetenceopbygning jordforbedringsmidler defineret. Kommunikationsplan udarbejdet og iværksat. Resultater præsenteret på mindst 1 seminar, workshop eller lignende for mindst 20 danske virksomheder. 1 populærvidenskabelig artikel publiceret. 2 årlige koordineringsmøder med TI afholdt Nummereringen af milepælene relaterer sig til år, aktivitets- og delaktivitetsnummer og kobler sig til beskrivelsen af aktivitetsplanens indhold. 9

10 Milepæle år Test-faciliteter for teknologier til høst, transport eller fraktionering af biomasse etableret Demonstrationsprojekt for biomasselagring igangsat Model for løbende vurdering af stabilitet og effektivitet af biogasanlæg udviklet Rådgivningskoncept for effektiv biogas produktion udviklet Ét demonstrationsprojekt indenfor fjernovervågning af biogasanlæg iværksat Metode for deklaration af gødning fra biogasanlæg udviklet. 2 populærvidenskabelige artikler publiceret. Resultater præsenteret på mindst 1 konference, seminar el. lignende for mindst 20 danske virksomheder Besøg på mindst 1 udstilling eller messe gennemført. Kompetenceopbygning 2 årlige koordineringsmøder med TI afholdt Milepæle år 3 Afholdelse af seminarer, demonstrationer el. lign med mindst 100 danske deltagere Ét demonstrationsprojekt inden for høst eller fraktionering af biomasse igangsat Brugergrænseflade for fjernovervågning af biogas i AnalysePlatformen udviklet Ét demonstrationsprojekt inden for biomasse- eller gødningsdeklaration iværksat. 2 populærvidenskabelige artikler publiceret. Resultat præsenteret på mindst 1 international konference, seminar el. lignende. Seminarer, demonstrationer el. lign. med mindst 100 danske deltagere afholdt. For den samlede periode er resultaterne kommunikeret gennem nyhedsbreve til mindst 700 danske og udenlandske aktører i biomasseværdikæden. Ydelser solgt til mindst 30 danske kunder inden for biomasseområdet gennem hele projektperioden. Besøg på mindst 1 konference, udstilling eller messe gennemført. 2 årlige koordineringsmøder med TI afholdt, samt en fælles temadag i samarbejde med innovationsnetværket INBIOM Kompetenceopbygning Titel ved præsentation på BedreInnovati- Biomasse til fremtidens råvareefterspørgsel. Biomonitorering. 10

11 on.dk 11

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter

Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Innovation i fødevarer mindre spild Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere