Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter"

Transkript

1 Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Biomasse til fremtidens råvareefterspørgsel Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Aktivitetsplan nr.: 1 Visionen er at udvikle viden og teknologier, som sikrer, at de forskellige biomasser anvendes, hvor de giver størst mulig værdi. I fremtidens biobaserede økonomi skal fødevarer, foder, materialer og energi produceres uden fossile kulstofressourcer. Det giver et behov for forskning, udvikling og implementering af nye løsninger, som sikrer intelligent styring af biomassestrømmene og et gennemsigtigt marked for effektiv handel med biomasser. Denne indsats er afgørende for at sikre, at de forskellige biomasser anvendes til de formål, hvor værdien er størst. Aktivitetsplanen fokuserer på at understøtte det kommende paradigmeskifte i samfund og industri, hvor fokus er ændret fra bioenergi til bioraffinering. Udnyttelse af biomasse til energiformål vil fortsat spille en stor rolle, men skal i stigende grad ses som en del af en mere helhedsorienteret udnyttelse af biomassen. Enkeltkomponenter i de forskellige biomasser skal udnyttes som råvarer til en bred vifte af højværdiprodukter, og i langt de fleste tilfælde vil der være en delmængde af biomassen, som kan nyttiggøres til energiproduktion. Bioraffinering skal i denne sammenhæng forstås bredt, så det omfatter integrerede og kombinerede processer, der konverterer og udskiller fraktioner af biomasse, der er værdifulde i relation til foder, fødevarer, kemikalier, biomaterialer, brændstoffer, el og varme. Figur 1. Overblik over den biobaserede værdikæde. Den stiplede linje omkranser de dele af værdikæden, som er i fokus i denne aktivitetsplan. Antallet af bioraffinaderier i Danmark er i vækst og der er et stort potentiale for udvikling og udbygning af hele sektoren 1. Aktiviteterne i denne aktivitetsplan fokuserer på de biologiske trin i de nye biomassestrømme fra jord til produkt og tilbage til jord (se figur 1) og leverer værktøjerne til at styre og dokumentere de biologiske processer. Biomasse omfatter i denne aktivitetsplan både plantebiomasse og restfraktioner fra bioraffinering, foder- og fødevareproduktion samt madspild. Formålet med aktiviteten er via teknologiske serviceydelser at sikre et transparent marked for højkvalitetsbiomasse, samt demonstrere og udvikle nye teknologier og 1 Biorefining Alliance, 2012: Danmark i et globalt biobaseret samfund. Vil vi være kunder eller producenter?

2 koncepter til forhøjelse af værdien i den biobaserede værdikæde. Med indholdet i denne aktivitetsplan udvikles følgende teknologiske serviceydelser: 1. Udvikling og test af teknologier til høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse. Der tilbydes test af lagringsteknologier i både laboratorie- og pilotskala. Testen skal bl.a. kunne vise teknologiernes effektivitet mht. lagerstabilitet og minimering af uønskede emissioner under lagring. Disse serviceydelser er rettet mod de led i værdikæden, som sikrer, at biomassen når frem til bioraffinerings- eller bioenergianlægget i rette kvalitet (se figur 1). 2. Fjernovervågning af biogasanlæg. Der tilbydes en basispakke med overvågning af primære styrings-parametre. Som supplement til basispakken tilbydes benchmarking, rådgivning og registreringer tilpasset det enkelte anlægs behov, eksisterende registreringssystemer og sensorer. Denne serviceydelse vil kunne øge effektiviteten og driftssikkerheden på biogasanlæggene og dermed løfte hele biogassektoren til et højere niveau. 3. Deklaration af biomasse og gødningsprodukter i biomasseværdikæden. Der tilbydes deklaration af biomasser ud fra indholdsstoffer og egenskaber med henblik på specificerede anvendelser. Desuden tilbydes deklaration af specificerede gødningsprodukter eller jordforbedringsmidler fra biogasanlæg, pyrolyse-, forgasnings- og forbrændingsanlæg, hvilket fremmer tilbageførsel af næringsstoffer fra energianlæggene til dyrkningssystemet, så grundlaget for biomasseproduktion opretholdes (se figur 1). AgroTech har via resultatkontraktsaktiviteten Den Grønne Energi opbygget kompetencer inden for dyrkning af biomasser til energiformål og via resultatkontraktsaktiviteten Fødevarernes Klimaperformance opbygget kompetencer inden for livscyklusvurdering. Sideløbende er AnalysePlatformen opbygget under resultatkontraktsaktiviteten Grøn Test, hvorved der er skabt den basale infrastruktur til effektivt at kunne opsamle, analysere og præsentere data og derigennem udvikle de ønskede dokumentations- og monitorerings-værktøjer. AgroTech har i fællesskab med FORCE Technology og Teknologisk Institut koordineret aktiviteterne. Ydelserne er formuleret på baggrund af business cases, som AgroTechs salgs- og marketingsteam har valideret bl.a. via en behovsafklaring hos målgruppen. I Danmark kendes ikke til andre aktører med lignende ydelser inden for planteområdet. Alle ydelserne forventes at blive tilbudt senest med udgangen Aktivitetsplanens indhold Aktivitetsplanen er en del af AgroTechs strategiske fokusområde inden for biomasse og bioeffektivitet. Aktivitetsplanen samler ydelserne inden for de biologiske processer i biomassestrømmene, herunder produktion, høst, transport, fraktionering og lagring af biomasser, udnyttelse af energiafgrøder og restbiomasse i biogasanlæg, samt recirkulering af næringsstoffer og kulstof til opretholdelse af et frugtbart dyrkningssystem. De væsentligste aktivitetsområder er: 1. Opbygning af udviklings- og testcenter for høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse af særlig høj kvalitet/værdi. For at leve op til bioraffinaderiernes og energiproducenternes krav til biomasse er det afgørende, at biomassen kan leveres i rette mængde, fraktionering og kvalitet på det rette tidspunkt. Her spiller udvikling af nye høst- og lagringsteknologier en central rolle for at kunne undgå tab eller uønskede ændringer i biomasseegenskaberne. 2

3 Som led i denne aktivitet etableres testfaciliteter, og der udvikles metoder til at afprøve teknologier til høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse. Disse serviceydelser er primært målrettet virksomheder, der udvikler og forhandler teknologier til disse dele af værdikæden. Faciliteterne udvikles, så de fleksibelt kan indgå i såvel den hurtige laboratoriebaserede screening, som de meget driftsnære pilotskala test for forskellige typer af biomasse og teknologier. Aktiviteten består af følgende delaktiviteter: 1. Metodefastlæggelse for måling af nøgle-egenskaber ved biomasser. 2. Opbygning af test-faciliteter og udvikling af metoder til dokumentation af teknologiernes evne til optimering af biomassekvaliteten gennem processen med høst, transport, fraktionering og lagring. 3. Udvikling af metode til at måle uønskede emissioner, fx under lagring af biomasse. 4. Demonstration af testfaciliteter og metoder gennem konkrete cases. 2. Fjernovervågning af biogasanlæg Det er almindeligt kendt, at både danske og udenlandske biogasanlæg sjældent formår at udnytte energipotentialet i de anvendte biomasser optimalt. Nøglen til at øge effektiviteten og dermed energiproduktionen på biogasanlæg er at forbedre overvågningen og styringen af den biologiske proces. Som led i denne aktivitet udvikles derfor et nyt system til online fjernovervågning af biogasanlæg. Systemet indsamler relevante driftsdata fra biogasanlæg i en central database og udnytter dem til effektive styringsværktøjer til gavn for det enkelte biogasanlæg og for biogasbranchen som helhed. Dermed opnås grundlaget for overvågning, styring og benchmarking samt rådgivning og videreudvikling af teknologier og koncepter, der kan øge driftssikkerheden og effektiviteten. Alle data kan tilgås online af driftslederen, som dermed får mulighed for selv at trække de relevante informationer efter behov. Aktiviteten består af følgende delaktiviteter: 1. Identifikation af optimale monitorerings-metoder baseret på nyeste erfaringer og viden i Danmark og i udlandet. 2. Udvikling af model for løbende vurdering af stabilitet og effektivitet af biogasproduktionen. 3. Udvikling af brugergrænseflader til virksomhederne, så de kan tilgå deres resultater og lave en række dataanalyser, uden selv at skulle beherske de avancerede underliggende metoder og store datamængder. 4. Udvikling af rådgivningskoncept for effektiv biogasproduktion på basis af de nye biomassestrømme. 5. Udarbejdelse af en online demo-platform for de udviklede værktøjer og demonstration af disse. 3. Deklaration af biomasse og gødningsprodukter i biomasseværdikæden Som led i denne aktivitet udvikles en deklarationsordning målrettet landbrugets nuværende og kommende biomasser, som fx græs, majs, roer, pil og forskellige afgrøderester. Deklarationen af biomasse skal give potentielle købere uvildig dokumentation for indholdsstoffer og egenskaber med henblik på forud definerede anvendelser af biomassen til foder, fødevarer og pharma. I relation hertil følges og gives indspil til de danske og internationale initiativer til udvikling af bæredygtighedskriterier for biomasse. Deklarationen af gødningsprodukter skal sikre aftagere af disse produkter bedre viden om indhold af såvel ønskede som uønskede stoffer og egenskaber, herunder gødningsværdi. Målet er at fremme recirkuleringen af næringsstoffer ved at bidrage til, at gødningsprodukter og jordforbedringsmidler fra 3

4 bioenergianlæggene anvendes, hvor værdien er størst samt at sikre dyrkningssystemerne mod forurening med tungmetaller og andre uønskede stoffer. Aktiviteten består af følgende delaktiviteter: 1. Analyse af hvilke nøgleegenskaber, der skal indgå i deklarationen af forskellige typer af biomasser, gødningsprodukter og jordforbedringsmidler. 2. Udvikling af metode til deklaration af biomasser, gødningsprodukter og jordforbedringsmidler samt anbefalinger til håndtering heraf. 3. Demonstration af deklarationsordningen gennem konkrete cases. 4. Afklaring af mulighed for standardiseret biomassedeklaration i Danmark og på EU-niveau. Forankring i AgroTech Den daglige ledelse af aktivitetsplanen vil blive varetaget af projektchef Thorkild Q. Frandsen, som har gennemført DIEUs projektleder-uddannelse (modul 1, 2 og 3). Der nedsættes en programorganisation med en programleder, som i det daglige fungerer som styregruppe. Programejer er direktøren, mens centercheferne udgør programmets bestyrelse. Programleder skal sikre værdirealisering af projektleverancer, koordination på tværs af aktivitetsplanerne og kommunikation såvel internt som til RTI. AgroTechs salgs- og marketingteam vil i projektperioden løbende sikre, at udviklingen af de teknologiske serviceydelser følger målgruppens behov og tilbydes på markedet. Aktivitetsplanen vil blive ledet efter en AgroTech tilpasset PRINCE II projektmodel. Formål og målgruppe Aktiviteterne i denne plan vil understøtte de danske virksomheder, som udvikler og forhandler teknologier til den biobaserede værdikæde, samt producenter af biomasse. Desuden vil aktiviteterne på et mere overordnet plan lette omstillingen til den biobaserede økonomi og til at indfri de konkrete politiske nationale og internationale mål på biomasseområdet. Erhvervsmæssig rationale De udviklede ydelser giver danske virksomheder nye muligheder for forretning på bæredygtig, højkvalitetsbiomasse i det biobaserede samfund. Ved at sikre producenterne af biomasse uvildig dokumentation af deres produkter opnås et transparent marked med fokus på kvalitet og bæredygtighed frem for blot den laveste pris. Samtidig sikrer adgangen til effektive styringsredskaber, at virksomhederne kan leve op til de strenge kvalitetskrav og dermed gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Aktiviteten understøtter den fortsatte udvikling af de danske virksomheder i den biobaserede værdikæde og bidrager til at udbygge Danmarks styrkeposition inden for intelligent udnyttelse af biomasse. Dermed øges mulighederne for eksport af teknologi og know-how inden for bioressourceområdet. Det erhvervsmæssige behov og potentiale med aktiviteterne i denne plan understøttes af flere af de virksomheder, der har kommenteret på projektidéen på Bedre Innovation.dk. Eksempelvis peger både Dangrønt Products og DLG Energi på at deklarering af biomasse i forhold til indhold, dyrkningssystem og bæredygtighed vil skærpe konkurrenceevnen over for importeret biomasse. Virksomheden Forstmiljø, der bl.a. arbejder med poppel, ser et stort behov for udvikling af teknologier og systemløsninger til rationel dyrkning og håndtering af biomasse, herunder etablering af biomassekulturer, høst og udnyttelse af de resulterende produkter. Den biobaserede industri omfatter mange forskellige brancher og en bred vifte af 4

5 virksomheder. I rapporten + 10 mio. tons planen er en række scenarier for en markant forøgelse af biomasseproduktion i Danmark analyseret og beskrevet. Ifølge rapporten vil der skabes mellem og nye arbejdspladser, hvis den ekstra biomasse anvendes i en dansk bioraffinaderisektor, og der vil være potentiale for en afledt produktion på mellem 14 og 26 milliarder kr. 2 Der er ikke identificeret udenlandske leverandører af systemer til online fjernovervågning af biogasanlæg med de anvendelsesmuligheder, som er beskrevet i denne aktivitetsplan. Udviklingen af fjernovervågningssystemet til biogasanlæg vil derfor give danske teknologileverandører konkurrencemæssige fordele og forbedre mulighederne for international afsætning af produkterne. Overvågningssystemerne vil desuden kunne eksporteres til fx Tyskland og Sverige, hvor udbredelsen af decentrale biogasanlæg er stor med mere end anlæg. Samfundsmæssig rationale Energiaftalen fra den 22. marts 2012 viser bred politisk opbakning til verdens mest ambitiøse omstilling til grøn energi. Ifølge aftalen skal vedvarende energi dække mindst 35 pct. af forbruget i 2020, og det langsigtede mål er at gøre Danmarks energiforsyning fri af fossile brændsler i Biomasse spiller en hovedrolle i fremtidens energiforsyning både som erstatning for kul, olie og gas i kraftvarmeværkerne og som råvare til grønne brændstoffer, samt afledte værdistrømme til brug i foder og fødevarer. Denne RK-aktivitet bidrager med kompetenceopbygning og ydelser, som sikrer, at de ambitiøse målsætninger kan indfries. Landbrugsbaseret biogasproduktion er bl.a. af Klimakommissionen identificeret som et af de billigste redskaber til reduktion af drivhusgasudledningen. Biogas er samtidig en energiproduktion, som giver sikkerhed og fleksibilitet i den fremtidige energiforsyning, der i høj grad er baseret på vindkraft. Desuden har biogas en række positive effekter på miljø, recirkulering af vigtige næringsstoffer (fx fosfor) og beskæftigelse i landområderne. Udbredelse af landbrugsbaserede biogasanlæg er højt prioriteret af både den tidligere regering (jf. Grøn Vækst-initiativet) og den nuværende regering (jf. Vores Energi-initiativet). Energiaftalen fra den 22. marts 2012 indebærer også markant forbedrede rammebetingelser for biogasproduktion, men for at realisere visionerne om en mangedobling af biogasproduktionen er der et udtalt behov for at gøre biogasanlæggene mere driftssikre og mere effektive. Produktionen af bioenergi skal ikke ske på bekostning af miljøet eller produktionen af foder, fødevarer eller højværdi-biomasse, da det vil give meget kortsigtede løsninger. De udviklede ydelser løser denne udfordring på to måder: (i) ved at tænke dokumenteret bæredygtighed ind i produktionen, så det gøres til en direkte konkurrenceparameter, og (ii) ved at tænke værdiforøgelse af særlige fraktioner af biomasse med henblik på anvendelse til foder-, føde- og pharma-industrien. Behovet for viden- og kompetenceopbygning inden for biomasse-området er understreget i FORSK2020-kataloget, ikke mindst i afsnittet Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter og i afsnittet Fremtidens energiteknologier og -systemer 4. 2 Gylling et al, 2012: + 10 Mio. tons planen. Muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier. 3 Energistyrelsen, 2012: Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

6 EU har understreget behovet for vidensopbygning og innovation i relation til biomasse i et White Paper fra den 13. februar EU har yderligere etableret en række initiativer, såkaldte Flagships, der skal skabe en policy-ramme for en smart, bæredygtig og inkluderende vækst i EU 6, der bevæger EU frem mod at være fossiltfrit energimæssigt. Målgruppe De kompetencer og teknologiske serviceydelser, der udvikles som led i denne aktivitet, retter sig mod en række virksomheder repræsenterende forskellige led i den biobaserede værdikæde. Overordnet vil optimeringen af biomasseproduktionskæden ske i tæt samarbejde med centrale aktører som fx Videncentret for Landbrug, teknologileverandører og energiproducenter (fx DONG). Idet markedet langt fra er fuldt udviklet og en del af løsningen til omlægning til det biobaserede samfund, forventes målgruppen at udvikle og udvide sig. Fx ses, at flere kraftværker i dag omlægges til biobaserede værker, og der forventes etableret nye biogasanlæg frem mod 2020 som følge af Energiaftalen fra den 22. marts Målgruppen kan inddeles i fire segmenter. Producenter og forhandlere af biomasse (ca virksomheder). Aktiviteterne inden for deklaration af biomasse vil konkret vise sig som højere salgspriser og øget afsætningssikkerhed for virksomhederne: Hovedparten af virksomhederne i dette segment omfatter jordbrugere med et areal over 20 hektar. Hertil kommer forhandlere af biomasse som fx DLG, Danish Agro, HedeDanmark mv. Teknologileverandører (ca. 200). Serviceydelserne inden for udvikling og test af teknologier til høst, transport, fraktionering og lagring af biomasse er målrettet virksomheder, der udvikler, producerer og forhandler sådanne teknologier. Dette segment tæller bl.a.: Leverandører af udstyr til høst og håndtering af græsser, f.eks. Kverneland. Leverandører af teknologier til lagring af roer, fx KWS. Bioraffineringsanlæg og aftagere af biomasse (ca. 300). Kravene til deklarationsordningerne skal fastlægges i tæt dialog med bioraffinaderierne og slutaftagere af biomasseprodukterne, da det i sidste ende er disse virksomheder, der styrer efterspørgslen. Aftagerne af biomassen bliver således centrale interessenter, da de bedst kan definere hvilke indholdsstoffer og egenskaber, der er optimale i forhold til forarbejdningen af biomassen og fremstillingen af slutprodukterne. Dette segment omfatter bl.a.: Bioethanol og biodieselfabrikker, fx MEC, Hveiti, Emmelev. Kartoffelmelsfabrikkerne, fx Karup Kartoffelmelfabrik. Proteinfabrikker, fx CP Kelco. Biogasanlæg (ca. 100): Fjernovervågningen af biogasanlæg er rettet mod ejere af 5 European Commission, 2012: Innovating for Sustainable Growth: A Bioeconomy for Europe European Commission, 2010: EUROPE 2020: A Strategy for Smart, Sustainable and Inclusive Growth (17 June 2010) - 6

7 eksisterende og kommende biogasanlæg. Ved at etablere online fjernovervågning bliver det muligt at optimere produktionen af biogas og gødning, forebygge procesnedbrud og samtidig lette den daglige driftsledelse. En del af kompetenceopbygningen inden for online fjernovervågning vil desuden komme biogasteknologileverandører til gavn i udviklingen af nye produkter. Dette segment omfatter bl.a.: Biogasfællesanlæg, fx Baanlev Biogas, Ribe Biogas, Linkogas. Gårdbiogasanlæg, fx Grøngas, Brdr. Thorsen Biogas. Biogasanlæg på rensningsanlæg, fx Fredericia Spildevand Biogasanlæg. Biogasteknologileverandører, fx Combigas, Xergi, Bigadan, BWSC. Dertil kommer en stor biogasindustri i Tyskland (>6.000 biogasanlæg) og Sverige (>300 biogasanlæg), der vil kunne blive en direkte kundegruppe for AgroTech. Nationale og internationale samarbejdspartnere I udviklingen af systemet til online fjernovervågning af biogasanlæg planlægges et samarbejde med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut, som har arbejdet med forskellige sensorer til biogasanlæg. Desuden vil AgroTech gøre brug af sit omfattende netværk blandt forskere, rådgivere og teknologileverandører inden for biogas i Danmark og internationalt. Det udenlandske netværk tæller bl.a. det tyske Biogas Center of Competence (IBBK), KTBL i Tyskland samt kontakter på flere universiteter i fx Tyskland, Østrig og Spanien. AgroTech har bidraget til udredningsarbejdet igangsat af Biorefining Alliance, der er et samarbejde mellem DONG Energy, Haldor Topsø, Novozymes og Landbrug & Fødevarer. Aktiviteterne i denne RK-aktivitet vil være komplementære til aktiviteterne igangsat af Biorefining Alliance, herunder arbejdet i SPIR- Bio-Value. AgroTech følger med i de danske og internationale initiativer for udvikling af bæredygtighedskriterier og giver indspil til arbejdet med udvikling af en standardiseret biomassedeklaration i et tæt samarbejde med bl.a. Dansk Standard, som har omfattende viden og erfaring fra udvikling og vedligeholdelse af certificeringssystemer i internationalt regi (CEN, ISO, mv.). Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter Medfinansiering af andre FoU-projekter Resultatkontraktmidler forventes anvendt til medfinansiering af et projekt under EU s 7. Rammeprogram vedrørende deklarering af biomasse (2 mio. kr.). Hertil kommer kr. til medfinansiering af et EUDP-projekt vedrørende vurdering af askepiller som gødnings- og jordforbedringsmiddel. Relaterede FoU-projekter Denne resultatkontraktaktivitet bygger ovenpå og supplerer flere projekter, som AgroTech er involveret i. Eksempelvis kan nævnes det 3-årige KASK Interreg projekt BioM - Bæredygtig Bioenergi. Et andet eksempel er GUDP projektet Drænvand til proteinfoder og bioenergi - Dyrkningssystemer til vandplanter baseret på drænvand. AgroTech forventer at blive en del af SPIR ansøgningen Bio-Value, der blev indsendt den 10. september 2012, hvor denne aktivitetsplan vil være komplementær til aktiviteterne i SPIR-platformen. GTS koordinering I forbindelse med udarbejdelsen af denne aktivitetsplan har AgroTech haft dialog både FORCE Technology og Teknologisk Institut for at sikre koordinering med 7

8 disse institutters planlagte resultatkontraktaktiviteter. Koordineringen sikrer, at der er en passende afgrænsning mellem institutternes aktiviteter, således at opbygning af parallelle kompetencer undgås, samtidig med at synergimulighederne identificeres og udnyttes. Grænsefladerne mellem de tre institutters resultatkontraktsaktiviteter defineres bl.a. ved at fokusere på forskellige biomassetyper og ved at fokusere på forskellige led i den biobaserede værdikæde. GTS-koordineringen er afgørende for at kunne optimere den samlede værdikæde og et vist kompetencemæssigt overlap er hensigtsmæssigt. Således skal det enkelte GTS-institut have et indgående kendskab til de dele af kæden, som ligger forud for instituttets egne fokusområder, ligesom instituttet også skal kende til de led i værdikæden, som ligger i forlængelse af egne aktiviteter. AgroTechs resultatkontraktsaktivitet er primært rettet mod de første led i værdikæden, herunder produktion af biomasse, høst, logistik og lagring for de dele af processen der foregår ved primærproducenten. AgroTech fokuserer i denne del af værdikæden på terrestrisk biomasse i form af afgrøder og forskellige typer af restbiomasse. Således indgår der fx ingen aktiviteter inden for algeproduktion i denne aktivitetsplan. AgroTech har i denne aktivitetsplan aktiviteter, som er målrettet den sidste del af værdikæden, herunder udnyttelse af plantebiomasse og diverse restfraktioner til bioenergi og recirkulering af næringsstoffer. Inden for bioenergiproduktionen fokuserer AgroTech på biogasanlæg. I denne aktivitetsplan indgår således ingen aktiviteter vedrørende udvikling af biomasseforbrændingsanlæg. Specifikt for området Fjernovervågning af biogasanlæg gælder, at der med denne aktivitetsplan bygges ovenpå det arbejde indenfor processtyring og sensorer til biogasanlæg, som Teknologisk Institut har gennemført i RK-perioden fra Et effektivt fjernovervågningssystem forudsætter et omfattende og pålideligt datagrundlag og til sikring heraf ved brug af nyeste viden om sensorer og onlineregistreringssystemer sørger AgroTech for koordinering med Teknologisk Institut. Der afholdes et møde i 2013 med deltagelse af relevante medarbejdere i AgroTech og i Teknologisk Institut og desuden samarbejdes om biogasaktiviteterne under Innovationsnetværket for Biomasse, INBIOM. AgroTech og FORCE Technology har planlagt et samarbejde om både videnspredningsaktiviteter, men også om de faglige udviklingsaktiviteter. Det drejer sig fx om inddragelse af bæredygtighed i vurderingen af forgasningsteknologier ud fra deres evne til at bevare næringsstoffer som fx fosfor. Formidlings- og spredningseffekt: Til formidling og spredning af resultaterne anvendes bl.a. Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM) og Innovationsnetværket for Miljøteknologi (Inno-MT), hvor AgroTech er aktiv partner samt Innovationsnetværket VE-Net. Disse tre netværk omfatter en stor del af virksomhederne inden for biomasse og vedvarende energi. Via artikler på hjemmesiderne, nyhedsbreve, seminarer, workshops og studieture har både INBIOM, VE-Net og Inno-MT stor gennemslagskraft i biomasse-branchen. Til formidling specifikt målrettet landmænd og deres rådgivere samarbejdes med Videncentret for Landbrug omkring artikler på webportalen og omkring gennemførelse af arrangementer (seminarer, workshops, mv.). De udviklede værktøjer vil desuden søgt formidlet og solgt til primærproducenterne via de lokale landbrugscentre. For hele projektperioden forventes følgende formidlingsaktiviteter: 8

9 Præsentation af resultater på mindst 3 konferencer, seminarer eller lignende. Et demonstrationsprojekt inden for biomasse- eller gødningsdeklaration. To demonstrationsprojekter inden for test af teknologi til høst, transport eller lagring af biomasse. Et demonstrationsprojekt inden for online fjernovervågning af biogasanlæg. Publicering af mindst 5 populærvidenskabelige artikler. Besøg på mindst 2 udstillinger eller messer. I tabellen herunder er vist AgroTechs forventede omsætning på baggrund af de udviklede teknologiske serviceydelser i denne aktivitetsplan. Service Test af teknologier til høst, logistik og lagring Fjernovervågning af biogasanlæg Deklaration af biomasse og gødningsprodukter Total Effektmål Som følge af de gennemførte aktiviteter forventes det indenfor projektperioden, at: Resultaterne bliver kommunikeret gennem AgroTechs nyhedsbreve og Landbrugsinfo til mindst 100 danske og udenlandske aktører i biomasseværdikæden. Ligeledes kommunikeres via innovationsnetværket INBIOM til modtagere. Salg af ydelser til mindst 30 danske kunder inden for biomasseområdet. Mindst 200 danske virksomheder på seminarer, demonstrationer el. lign. Milepæle år 1 Milepælsnr. og beskrivelse Type Metoder til at måle nøgleegenskaber ved biomasse Kompetenceopbygning fastlagt og beskrevet Metoder til at måle uønskede emissioner under biomasselagring udviklet og beskrevet a Monitoreringssystemer til biogasanlæg beskrevet. Kompetenceopbygning b IT-infrastruktur til effektivt at overføre, kvalitetssikre og lagre data i AnalysePlatformen implementeret Parametre til deklaration af biomasser, gødnings- og Kompetenceopbygning jordforbedringsmidler defineret. Kommunikationsplan udarbejdet og iværksat. Resultater præsenteret på mindst 1 seminar, workshop eller lignende for mindst 20 danske virksomheder. 1 populærvidenskabelig artikel publiceret. 2 årlige koordineringsmøder med TI afholdt Nummereringen af milepælene relaterer sig til år, aktivitets- og delaktivitetsnummer og kobler sig til beskrivelsen af aktivitetsplanens indhold. 9

10 Milepæle år Test-faciliteter for teknologier til høst, transport eller fraktionering af biomasse etableret Demonstrationsprojekt for biomasselagring igangsat Model for løbende vurdering af stabilitet og effektivitet af biogasanlæg udviklet Rådgivningskoncept for effektiv biogas produktion udviklet Ét demonstrationsprojekt indenfor fjernovervågning af biogasanlæg iværksat Metode for deklaration af gødning fra biogasanlæg udviklet. 2 populærvidenskabelige artikler publiceret. Resultater præsenteret på mindst 1 konference, seminar el. lignende for mindst 20 danske virksomheder Besøg på mindst 1 udstilling eller messe gennemført. Kompetenceopbygning 2 årlige koordineringsmøder med TI afholdt Milepæle år 3 Afholdelse af seminarer, demonstrationer el. lign med mindst 100 danske deltagere Ét demonstrationsprojekt inden for høst eller fraktionering af biomasse igangsat Brugergrænseflade for fjernovervågning af biogas i AnalysePlatformen udviklet Ét demonstrationsprojekt inden for biomasse- eller gødningsdeklaration iværksat. 2 populærvidenskabelige artikler publiceret. Resultat præsenteret på mindst 1 international konference, seminar el. lignende. Seminarer, demonstrationer el. lign. med mindst 100 danske deltagere afholdt. For den samlede periode er resultaterne kommunikeret gennem nyhedsbreve til mindst 700 danske og udenlandske aktører i biomasseværdikæden. Ydelser solgt til mindst 30 danske kunder inden for biomasseområdet gennem hele projektperioden. Besøg på mindst 1 konference, udstilling eller messe gennemført. 2 årlige koordineringsmøder med TI afholdt, samt en fælles temadag i samarbejde med innovationsnetværket INBIOM Kompetenceopbygning Titel ved præsentation på BedreInnovati- Biomasse til fremtidens råvareefterspørgsel. Biomonitorering. 10

11 on.dk 11

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter

Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Laboratoriet for Planteinnovation II Aktivitetsplan nr.: 4 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer,

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering Indlæg AGROBIOSAM 24. juni 2013 Jan K. Schjørring, KU BIO-VALUE BIO-VALUE platformen vil udvikle nye bæredygtige teknologier

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg

Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg Interessentanalyse, kommunikationsstrategi, hjemmeside mv. Chris Kjeldsen Troels Præst Irene Wiborg Udgangspunkt Hvordan formidler vi en stor og kompliceret alliance indeholdende mange forskellige forskningsvinkler

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Velkommen til Videncentret for Landbrug

Velkommen til Videncentret for Landbrug Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere