IT-Universitetet Rektor Mads Tofte. Sendt pr.

Transkript

1 IT-Universitetet Rektor Mads Tofte Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i softwareudvikling- og teknologi (Software Development and Technology) Kandidatuddannelsen i softwareudvikling og teknologi godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 47. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 26. september 2008 behandlet IT- Universitetets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende kandidatuddannelse i softwareudvikling og -teknologi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til IT-Universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.it. i softwareudvikling og -teknologi Master of Science (MSc) in Information Technology (Software Development and Technology) Jf. uddannelsesbekendtgørelsen 20 og 47 stk. 3. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitetet kan se bort fra formuleringen: "Styrelsen har noteret sig, at IT-Universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i softwareudvikling og -teknologi jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en afsluttet bacheloruddannelse. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Udvælgelseskriterier Universitetet er ansvarlig for at sikre: Udvælgelseskriterierne må jf. 31, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) alene være faglige. Udvælgelseskriterierne skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev. Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i softwareudvikling og -teknologi IT-Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag d. 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenm ark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr. Side 1/1 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk. Titel/Betegnelse Dansk: Cand.it. i softwareudvikling og -teknologi Engelsk: Master of Science in Information Technology, Software Development and Technology jf. 47 i uddannelsesbekendtgørelsen:

7 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for datalogi. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: IT-Universitet

8 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: IT-Universitetet Uddannelse: Kandidatuddannelse i softwareudvikling og -teknologi/software Development and Technology Akkrediteringspanelets medlemmer: Gunnar Hartvigsen, Professor, Computer Science, Universitet i Tromsø Carsten Hansen, Marketing Manager, RTX Telecom Niels Peter Meyn Milthers, studerende, datalogi, Københavns Universitet Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen fredag den 30. maj, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet blev uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 18. august Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

9 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet IT-Universitetet i København Uddannelsens titel Cand.it. i softwareudvikling og -teknologi 1 Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2007: 77 studerende 2007: 233 studerende 2007: IT-U kalder internt uddannelsen SDT. Denne betegnelse er derfor benyttet generelt i teksten

10 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er en klar systematik i den måde, hvorpå dimittender og aftagere inddrages i udviklingen af uddannelsen. Metoden vurderes begrundet i forhold til formål, proces og resultater, og spørgsmålene i dimittend- og aftagerundersøgelserne er velbegrundende og relevante. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidaterne finder relevant beskæftigelse, og at dette er veldokumenteret i form af anvendelse af dimittendundersøgelser og lønstatistik. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dimittendernes ledighedsprocent selv om den er lidt højere end på tilsvarende uddannelser ikke er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet generelt, og at det er sandsynliggjort, at årsagen til den højere ledighed er, at der er tale om en ny kandidatuddannelse, som skulle finde sine ben på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsens er forskningsbaseret - 3 -

11 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret, og at der er en solid faglig forskningsforankring, og at relationen til praksisfeltet er relevant og indgår i tilfredsstillende omfang. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det pågældende fagområde, og at karakterer anvendes til udvikling af uddannelsen i tilfredsstillende omfang. Endvidere vurderer, akkrediteringspanelet, at de studerende får kendskab til fagområdets videnskabelige teori og metode igennem en metodisk læsning og gennemgang af videnskabelige artikler på kurserne samt bliver i stand til at opstille og anvende nye analysemodeller i projektarbejdet. Dog med det forbehold, at der tilsyneladende ikke er en samlet plan for undervisning i videnskabsteori, hvorfor de studerendes kompetencer heri kan variere meget alt efter, hvilke undervisere/vejledere de har haft. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at kriterium 3 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere, og at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Herudover er det veldokumenteret, at forskningsbaseringen sikres i kurser, der varetages af DVIP er. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende vurderingen af publikationens omfang men det er vel forsknings eval ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at forskningsområderne dækker uddannelsens faglige indhold, og at forskningsmiljøerne er tilstrækkelige i størrelse og deltager aktivt i internationalt samarbejde, samt at alle tre forskningsgrupper (PLS, CLA og SDG) er aktive

12 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det i dokumentationsrapporten er sandsynliggjort, at der er en god faglig progression i selve uddannelsen, og at en stejl læringskurve specielt mellem første og andet semester sikrer, at de studerende opnår kompetencer på kandidatniveau. Akkrediteringspanelet inddrager endvidere i sin vurdering af, at de studerende opnår kompetencer på kandidatniveau, at underviserne på mødet gav udtryk for, at ca. halvdelen af de ph.d.-studerende på ITU har en kandidatuddannelse fra ITU, samt at det på aftagermødet fremkom, at de studerende fra ITU har et højt fagligt niveau. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af mødet med de studerende og underviserne, at praksis bliver inddraget, hvor det er relevant blandt andet i form af gæsteundervisere fra erhvervslivet Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at kursusevalueringerne er systematiske og i tilfredsstillende grad bliver fulgt op. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at frafaldet og gennemførselstiderne ikke giver anledning til særlig opmærksomhed set i forhold til hovedområdet som helhed. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har gode muligheder for at tage en del af deres uddannelse i udlandet, og at det er de studerendes eget fravalg, der forårsager, at kun meget få studerende tager ud. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at de studerende oplever et internationalt studiemiljø, idet der er internationale studerende og forskere tilknyttet uddannelsen og undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at kriterium 6 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende - 5 -

13 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at valget af pædagogisk og didaktiske metoder er velovervejede og understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte, og at valget af prøveformer er beskrevet. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det er sandsynliggjort, at den enkelte underviser løbende deltager i pædagogiske efteruddannelsesaktiviteter. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens fysiske forhold understøtter undervisningsformerne, men at anvendelsen af aftenundervisning forhindrer studerende med børn i at følge undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 7 overordnet er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at kvalitetssikringssystemet er systematisk på både institutions- og uddannelsesniveau, og at opfølgningen er dokumenteret og systematisk. På denne baggrund vurderer Akkrediteringspanelet overordnet, at kriterium 8 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen lever op til titlen cand.it. (som fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen 47), og at uddannelsens faglige profil lever op til læringsudbyttet. I vurderingen af dette målepunkt er der taget højde for, at den danske kvalifikationsramme endnu ikke er vedtaget. Når akkrediteringspanelet alligevel vurderer uddannelsen på baggrund af kvalifikationsrammen, er det, fordi universitet vurderes at have implementeret rammen

14 Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 9 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens læringsmål er i overensstemmelse med uddannelsens læringsudbytte, og at IT-universitetet systematisk og grundigt indhenter viden herom. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 10 er opfyldt tilfredsstillende

15 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Dimittend- og aftagerundersøgelser IT-Universitetet gennemfører hvert andet år en spørgeskemabaseret dimittendundersøgelse blandt alle færdiguddannede kandidater (alumner), og cirka hvert fjerde år gennemføres en undersøgelse blandt de færdiguddannedes arbejdsgivere (aftagerne) på tværs af uddannelserne. Undersøgelser: Dimmitend 2004 Dimittend 2006 Antal udsendte Besvarelses % Antal spm. vedr: -læringsudbytte -relevans 3 3 (Dokumentationsrapporten, s. 2) Aftagere 2004 Aftagerpanel. IT-Universitetet har i perioden haft et ca. 25 personer stort aftagerpanel, som havde fire årlige møder med debat om og feedback på uddannelserne. I 2007 startede IT-Universitetet en intern proces vedrørende genetableringen af et aftagerpanel, som skal opfylde såvel universitetsloven som akkrediteringslovgivningen. (Dokumentationsrapporten, s. 3) Øvrige indikatorer. - IT-U finder at en klar indikator for relevansen og kvaliteten af uddannelserne findes i aftagervirksomhedernes konstant øgede interesse for at deltage i IT-Universitetets halvårlige lokale karrieremesse kaldet IT Match Making, hvor der er virksomhedspræsentationer for at skabe kontakt til IT-Universitetets dimittender og næsten-dimittender. - I IT-Universitetets strategiske ledelse indgår løbende dialogen om IT-Universitetets uddannelser med de fem eksterne bestyrelsesmedlemmer den foregår især ved bestyrelsens årlige strategiseminar, se kriterium

16 - IT-Universitetets eksterne lektorer og deltidsstuderende samt fuldtidsstuderende med relevante studiejob indgår ligeledes som en del af den løbende dialog med aftagerne. - IT-Universitetets forskere har tæt kontakt til aftagervirksomheder via deres forskningssamarbejder med praksisfeltet, se kriterium 3. - En generel tydelig indikator på såvel relevans som kvalitet af IT-Universitetets uddannelsestilbud er IT-Universitetets store andel af deltidsstuderende, som typisk anvender det lærte i deres job (Dokumentationsrapporten s.3) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationsrapporten (s. 2-3) sandsynliggør, at der er en klar systematik i den måde, hvorpå dimittender og aftagere inddrages i udviklingen af uddannelsen. Metoden vurderes begrundet i forhold til formål, proces og resultater, og spørgsmålene i dimittend- og aftagerundersøgelserne virker velbegrundende og relevante. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at kriterium 1 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Opsummering Der er ingen officielle oplysninger for DST 2 dimittender. Alle opgørelser bygger på IT-universitetets kandidater som helhed. Af interne dimittendundersøgelser i 2004 og 06 fremgår det at der er fuld beskæftigelse for dimittender fra DST. Ledighedsprocenter for nyuddannede Cand.it. på IT-U 12% 5% SDT på IT-U 0% 0% Kandidater nat.vid.* 18% 18% Kandidater mat. fys. 15% 13% kemi og datalogi* (Dokumentationsrapporten, s. 4) *Er baseret på UBST s nyeste oversigt over nyuddannedes ledighed 4-19 måneder efter fuldførelsen af deres kandidatuddan- 2 Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (cand.it.) i Softwareudvikling og -teknologi - 9 -

17 nelse. IT-U forklarer den højere ledighed blandt IT-Universitetets kandidater end generelt blandt kandidaterne inden for matematik, fysik, kemi og datalogi ved, at IT-Universitetets kandidatuddannelse på daværende tidspunkt var helt ny og næsten ukendt på arbejdsmarkedet, hvorfor det måske var knap så nemt for de færdiguddannede at få job. (Dokumentationsrapporten, s. 4) Universitetet har i høringssvar af 18. august fremført: I skemaet stammer de to øverste rækker ledighedsprocenter fra IT-Universitetets dimittendundersøgelse, mens de to nederste rækker ledighedsprocenter stammer fra UBSTs ledighedsprocenter. I oversigten mangler de UBSTs ledighedsprocenter for IT- Universitetet, som der henvises til i opsummeringen Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Opsummering Af IT-U s dimittendundersøgelser fremgår det, at dimittenderne er ansat primært inden for systemudvikling og programmering, men at titlerne er mangfoldige. Dimittenderne er optaget i flere fagforeninger: DJØF, IDA og Dansk Magisterforening, hvor deres lønforhold oplyses i fælleskab med andre uddannelser. IT-Universitetets Alumneforening gennemførte i 2005 en undersøgelse af lønforhold for den daværende gruppe af færdiguddannede. Heraf fremgår det, at SDT-dimittenderne i gennemsnit tjener omkring kroner om måneden Denne gennemsnitsløn matcher i store træk organisationernes opgørelse af gennemsnitslønninger for privatansatte med ca. to års anciennitet. (Dokumentationsrapporten, s. 6) IT-Universitetets studerendes relevans for arbejdsmarkedet kan bl.a. måles ved at se på, om de studerende har jobs, mens de læser, og om et eventuelt studiejob er erhvervsrelevant. I IT- Universitetets dimittendundersøgelse fra 2006 indgik spørgsmål om sammenhængen mellem studier, praksiserfaring og job, herunder også om studiejob. Generelt har hovedparten af de SDTstuderende haft studiejobs (83%) og over 80% angiver, at deres job var studierelevant (Dokumentationsrapporten, s. 6) Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videre- For bacheloruddannelser Ikke relevant

18 uddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Ikke relevant Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapportens beskrivelse af jobtitler og lønforhold (s. 4-6), at kandidaterne finder relevant beskæftigelse, og at dette er veldokumenteret i form af anvendelse af dimittendundersøgelser og lønstatistik. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dimittendernes ledighedsprocent selv om den er lidt højere end på tilsvarende uddannelser ikke er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet generelt, og at det i dokumentationsrapporten (s.4) er sandsynliggjort, at årsagen til den højere ledighed er, at der er tale om en ny kandidatuddannelse, som skal finde sine ben på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet bemærker, at ledighedstallene for nyuddannede er faldende. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at kriterium 2 er opfyldt tilfredsstillende

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Opsummering IT-U sandsynliggør sammenhængen mellem forskning og uddannelsen, ved at vise sammenhængen mellem fag, undervisere og deres forskningsområder. 26 forskere har undervist på SDT-uddannelsens obligatoriske kurser og specialiseringskurser i den 3-årige periode Forskerne, der underviser på SDT-uddannelsen er helt overvejende tilknyttet tre af IT-Universitetets seks forskningsgrupper. De tre forskninggrupper er: PLS (Programmering, Logic and Sermantics), CLA (Computational Logic and Algorithms) og SDG (Software Development Group). (Dokumentationsrapporten, s. 7) I 2008 underviste 28 forskere på uddannelsen, hvoraf de 21 underviste inden for eget forskningsområde. (Dokumentationsrapporten, s. 9) I 2007 var 77 kurser. I 67 af kurserne blev benyttet forskningsartikler af egen produktion. Forskningsartiklerne er refereet forskningspublikationer der indgår i eksamenspensum. (Dokumentationsrapporten, s. 10) Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? Der er interaktion med praksis; i forbindelse med eksternt bevilgede forskningsprojekter, i forsknngsprojekter hvor der indgår praksisstudier i virksomheder og organisationer, og hvor enkelte forskere har taget ophold i virksomheder. (Dokumentationsrapporten, s. 10) Universitetet har i høringssvar af 18. august fremført: Da nogle forskere underviser på flere kurser, er de angivne optællinger midt på side 12: I 2008 underviste 17 forskere på uddannelsen, hvoraf 13 underviste helt inden for eget forskningsområde (Dokumentationsrapporten, s. 9) I 2007 var 79 kurser. På 69 af kurserne blev benyttet forskningsartikler fra fagområdet

20 3.2.1 Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? SDT-uddannelsens læringsmål for almene akademiske kvalifikationer og kompetencer fremgår af studieordningen: 1: Formålet med Kandidatuddannelsen er at kandidaten kan formulere og løse komplekse problemer 19: Kandidaten kan samarbejde med andre, også i internationale projekter, og herunder bruge processer, der understøtter videndeling Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Her ud over er de almene læringsmål desuden uddybet og konkretiseret i IT-Universitetets målbeskrivelse for kandidatspecialet Projekt and thesis goal descriptions, som er vedtaget af Studienævnet ITU: The overall goals of a project are: - To identify, define and delimit a problem - To identify and analyse relevant means for solving the problem - To report in a coherent and stringent way the problem (Dokumentationsrapporten, s. 10 f) Opsummering Specialekarakterernes gennemsnit ligger på 2005: 10, 2006 : 9,4 og 2007: 9,3 (13-skalaen), hvilket ikke har givet anledning til overvejelser om studieændringer på SDT-uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 11) Ved de halvårlige kursusevalueringer og dimittendundersøgelserne hvert andet år indgår de studerendes vurderinger. (Dokumentationsrapporten, s. 11) Ikke oplyst. Supplerende oplysninger fra besøget: Af mødet med underviserne fremgik, at de studerende får viden om videnskabelig teori og metode løbende i forbindelse med kursusundervisningen, igennem inddragelse og gennemgang af videnskabelige artikler, hvor kendskab til videnskabsteori er et specielt fokusområde. Dette finder sted primært efter første semester. På mødet med ledelsen fremgik, at undervisning i videnskabsteori er op til den enkelte vejleder/underviser. De studerende gav udtryk for, at de oplever at få kendskab til videnskabsteori igennem både kursernes gennemgang af viden

21 skabsteori i forbindelse med læsning af videnskabelige artikler og projektarbejdet primært på specialiseringerne. Universitetet har i høringssvar af 18. august 2008 fremført: Målepunktet er dokumenteret fra nederst på side 9 til midt på side 10 i dokumentationsrapporten (i udkastet til akkrediteringsrapport er angivet, at målepunkt ikke er dokumenteret). Dokumentationsrapporten har beskrivelsesmæssigt fokus på videnskabelig teori mens videnskabelig metode kun fremgår implicit i forbindelse med målet om at anvende forskningsartikler på alle IT-Universitetets kurser, idet forskningsartikler typisk omfatter såvel videnskabelig teori som videnskabelig metode. I tolkningen af målepunktet har IT-Universitetet sondret mellem videnskabelig teori og videnskabsteori. I uddannelsesbekendtgørelsen er der for bacheloruddannelserne krav om, at videnskabsteori skal indgå i de konstituerende fag. Dette eksplicitte krav om videnskabsteori findes ikke på kandidatuddannelserne. På SDT-uddannelsen integreres videnskabsteori efter behov på de enkelte kurser i forbindelse med den videnskabelige teoriundervisning, i den videnskabelige metodeundervisning i forbindelse med projektarbejde mm., som oplyst ved akkrediteringspanelets besøg. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at det i dokumentationsrapporten (s. 7-11) er sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret, og at der er en solid faglig forskningsforankring. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det er sandsynliggjort i dokumentationsrapporten, at relationen mellem forskning og praksisfeltet er relevant og indgår i tilfredsstillende omfang i uddannelsens fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationsmaterialet sandsynliggør, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det pågældende fagområde, og at karakterer anvendes til udvikling af uddannelsen i tilfredsstillende omfang. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af møderne med underviserne og de studerende, at de studerende bliver i stand til at mestre fagområdets videnskabelige teori og metoder på baggrund af gennemgang af videnskabelige artikler på kurserne, hvor videnskabsteori fremdrages som fokuspunkt i læsningen. Og at de på baggrund heraf er i stand til at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder og redskaber, således at de kan opstille og anvende nye analysemodeller i forbindelse med projektarbejdet.. Dog med det forbehold, at der tilsyneladende ikke er en samlet plan for

22 undervisning i videnskabsteori, hvorfor de studerendes kompetencer heri kan variere meget alt efter, hvilke undervisere/vejledere de har haft. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at kriterium 3 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Opsummering Ved at sammenligne uddannelsens tilrettelæggere med VIPunderviserne samt dokumentationen for forskningsaktivitet fremgår det at alle, der deltager i tilrettelæggelsen af SDTuddannelsen, både er aktive forskere inden for det forskningsfagområde, der står bag uddannelsen, og at de alle er aktive undervisere på uddannelsen. Desuden har SDT-fagudvalget repræsentanter fra alle tre bagvedliggende forskningsgrupper. (Dokumentationsrapporten, s. 12) På baggrund af kursusbasens bemandingsdokumentation kan VIP-andelen af undervisningen på SDT-uddannelsens obligatoriske kurser og specialiseringer dokumenters meget præcist, se figur 4.3. Det ses, at VIP-andelen er 100 % på alle kurser på nær et specialiseringskursus, S1 i 2007 og Ud af de 33 SDTkurser i er 31 bemandet med VIP, hvilket betyder, at 94 % af undervisningen på SDT-uddannelsen gennemføres af VIPundervisere. (Dokumentationsrapporten, s. 14) Opsummering IT-U har 5 principper der sikrer forskningsbaseret undervisning også for DVIP-undervisning: 1. Gennem ansættelse af kvalificerede undervisere. 2. DVIP-undervisere foretager detailplanlægning sammen med linieleder og rådgives af denne. 3. Aktive forskere inddrages typisk som gæsteforelæsere. 4. Det tjekkes ved de studerendes halvårlige kursusevaluering. 5. Kravet om forskningsartikler på kurserne. (Dokumentationsrapporten, s. 15) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationsrapporten sandsynliggør, at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere, og at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Herudover er det veldokumenteret, at forskningsbaseringen sikres i kurser, der varetages af DVIP er gennem 5 nedfældede principper (s. 15)

23 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kriterium 4 er opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og -formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Opsummering Langt de fleste undervisere på SDT kommer fra de tre forskningsområder PLS, CLA og SDG VIP årsværk Antal forskningspublikationer IT-U PLS CLA SDG Andre forskningsgrupper (Dokumentationsrapporten, s. 16) Antallet af publikationer pr. VIP er i gennemsnit 1-2 pr. år. Blandt andet fordi forskergruppen bag SDT-uddannelsen omfatter flere Ph.d.-studerende, og på grund af nyansættelser har godt 1/3 af forskerne ikke været ansat på IT-Universitetet i hele opgørelsesperioden , hvilket påvirker antallet af publikationer. Desuden er antallet af publikationer opgjort, således at en publikation kun tæller med en gang. (Dokumentationsrapporten, s. 16) Supplerende oplysninger fra besøget På mødet med underviserne fremgik, at der i dokumentationsrapporten var anvendt forkerte tal i opgørelsen af antal forskningspublikationer. Tallene for især PLS er for lave, idet PLS gruppen de seneste år er vokset. Egne oversigter viser, at publikationsraten de seneste 3 år er steget for PLS-gruppen, samt at SDG-gruppen har publiceret mere end fremgår af dokumentationsrapporten. Supplerende dokumentation eftersendes. Supplerende oplysninger sendt pr. mail d. 20/

24 5.1.2 Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Opsummering Med udgangspunkt i de forskere, som udgør det bagvedliggende forskningsfagområde for SDT-uddannelsen, er antallet af forskningspublikationer som disse forskere har udarbejdet i samarbejde med internationale forskere dokumenteret således: Antal forskningspublikationer PLS CLA SDG Andre (Dokumentationsrapporten, s. 17) IT-Universitetets forskere har i efteråret 2007 dokumenteret deres internationale forskningssamarbejdsparter i forbindelse med IT-Universitetets globaliseringsundersøgelse. Forskningsgrupperne har internationale kontakter på en række områder. I perioden er der tale om følgende: Editor på internationale tidsskrifter: 15 Medlemmer af internationale forskningskomiteer: 92 Arrangører af internationale konferencer: 13 Internationale talks: 15 (Dokumentationsrapporten, s. 18). Supplerende oplysninger sendt pr. mail d. 20/ Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationsrapporten (s ) sandsynliggør, at forskningsområderne dækker uddannelsens faglige indhold, og at forskningsmiljøerne er tilstrækkelige i størrelse og deltager aktivt i internationalt samarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af møderne med underviserne og ledelsen, at alle tre forskningsgrupper (PLS, CLA og SDG) er aktive

25 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at kriterium 5 er opfyldt tilfredsstillende

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Opsummering Kandidatuddannelsens opbygning: 4. sem Master s Thesis (30 ects) 3. sem Software architecture and security (m)(o4) 2. sem Performance and Test (m)(o3) 1. sem Objekt-Oriented programmering introduction (m)(o1) (m): Mandatory (Dokumentationsrapporten, s. 19) Specialisation module part 2 Specialisation module part 1 Optional module Optional module Modelling and Design (m)(o2) Kandidatuddannelsen indledes i første semester med to obligatoriske moduler (15 ects), som danner grundlag for såvel det efterfølgende semesters obligatoriske modul (15 ects) som specialiseringsmodul (7,5 ects) og tilsvarende på tredje semester Obligatorisk modul (7,5 ects) og specialiseringsmodul (15 ects). På både 2. og 3. semester er der et valgfritmodul (7,5 ects). Specialet ligger sidst i uddannelsen og bygger ovenpå de første tre semestre. Den faste struktur er valgt for at sikre progressionen gennem uddannelsen og en klar kompetenceprofil for dimittenderne. (Dokumentationsrapporten, s. 19) Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? En analyse af fagenes sammenhæng viser, at kursusforudsætningerne lægger op til progression gennem uddannelsen. Ved kursusevalueringen, som gennemføres halvårligt......er der flere muligheder for at evaluere uddannelsens sammenhæng, herunder både de åbne evalueringspunkter under de enkelte kurser og åbne generelle evalueringspunkter af IT- Universitetet ITUniversitetets systematiske gennemførelse og opfølgning på kursusevalueringen sikrer både, at evalueringen

27 gennemføres, og at der følges op på eventuelle kritikpunkter. Som en tydelig konsekvens af dette kan nævnes, at det blandt andet var kursusevalueringen, hvor der var en række kommentarer om manglende sammenhæng og progression i uddannelserne, der var årsagen til, at der i blev iværksat en studiereform, som resulterede i den ovenfor beskrevne struktur og som er dokumenteret i den gældende studieordning for kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 20) Supplerende oplysninger fra besøget: På mødet med underviserne fremgik, at ca. halvdelen af de ph.d.-studerende på ITU har en kandidatuddannelse fra ITU. Underviserne udtrykte endvidere, at der er en stejl læringskurve især mellem første og andet semester for at sikre, at der finder en faglig progression sted, der ender med kompetencer på kandidatniveau. På mødet med underviserne blev der givet udtryk for, at kursusevalueringerne bliver anvendt som både midtvejs- og slutevalueringer. De studerende gav udtryk for, at de oplever at kursusevalueringerne bliver fulgt op, men at selve spørgeskemaet er for langt, og at det er svært at få tid til at svare på det midt i eksamens-/ projektperioden. De studerende gav endvidere udtryk for, at overgangen fra første til andet semester er hård, og at det faglige niveau på andet semester er meget højt. På mødet med ledelsen fremgik, at kursusevalueringerne bliver anvendt og giver god information, selvom svarprocenten er lav. På aftagermødet fremgik, at kandidaterne fra ITU generelt har et højt fagligt niveau, der svarer til niveauet på sammenlignelige kandidatuddannelser Hvordan er uddannelsens gennemførselstider? Hvor stort er frafaldet på uddannelsen? 2005 SDT IT-U KU AAU 2006 SDT IT-U KU AAU Normeret tid 18% 26% 9% 59% 17% 23% 17% 60% Normeret + 1. år Aktive Frafald 55% 62% 35% 69% 40% 50% 49% 74% 32% 26% 52% 15% 48% 39% 57% 11% 13% 13% 13% 15% 11% 11% 3% 15%

28 2007 SDT IT-U 26% 26% 49% 62% (Dokumentationsrapporten, s. 21) 42% 32% 9% 6% For IT-Universitetet ses et generelt faldende frafald og et drop i gennemførelsen i Droppet i gennemførelse kan henføres til et meget stort optag i af internationale studerende, hvoraf en del efterfølgende viste sig at være mindre kvalificerede og have problemer med at gennemføre blandt andet SDTstudiet, som er et internationalt tilrettelagt studium. IT- Universitetet tilrettede derfor allerede i 2004 dokumentationskravene for udenlandske ansøgere, hvilket kan ses at have en positiv effekt på gennemførelsen i 2007 både for IT- Universitetet som helhed og for SDT-uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 21) Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? For at sikre sammenhæng med alle typer bacheloruddannelser er uddannelsen som udgangspunkt baseret på studerende uden it-udviklererfaring.... SDT-uddannelsen bygger på den studerendes generelle akademiske kvalifikationer og kompetencer.. (Dokumentationsrapporten, s. 21) Supplerende oplysninger fra besøget: På mødet med ledelsen fremgik, at ansøgerne sorteres og optages efter en konkret vurdering Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan og i hvilket omfang arbejder uddannelsens fagområder sammen med praksisfeltet? Opsummering Uddannelsens samarbejde med praksisfeltet finder sted enten som den studerendes arbejde med øvelser eller projekter, hvor der sker en kobling mellem teori og praksis eller som et samarbejde med konkrete eksterne parter i virksomheder eller organisationer. Det til kommer gæstelærere, eksterne lektorer, virksomhedsbesøg og de studerendes studenterjob. Mange studerende gennemfører deres speciale i samarbejde med eksterne parter fra praksisfeltet. De studerende kan blandt andet anvende IT- Universitetets projektbørs, hvis de ønsker praksissamarbejde. I den halvårlige kursusevaluering, se kriterium 8, indgår to spørgsmål vedrørende omfanget af kursernes praksisrelatering. Helt overordnet ses det, at de studerende på alle kurser er delvis enige eller overvejende enige i at kursernes indhold er meget orienteret mod praksis. (Dokumentationsrapporten, s. 22) Supplerende oplysninger fra besøget: På mødet med de studerende fremgik, at praksis bliver inddraget

29 i projekterne i form af hands-on øvelser og i undervisningen i form af gæsteundervisere fra erhvervslivet Hvordan tilgodeser uddannelsen, at de studerende har mulighed for at deltage i et internationalt studiemiljø? Opsummering SDT har ca. 50 % internationale studerende og 35 % internationale undervisere. Alle studerende på IT-Universitetet har mulighed for at tage kurser ved udenlandske universiteter. Der er etableret udvekslingsaftaler under Erasmus med universiteter i 11 forskellige europæiske lande samt en udvekslingsaftale med University of North Carolina, USA. (Dokumentationsrapporten, s. 23) Supplerende oplysninger fra besøget: På mødet med de studerende blev der givet udtryk for, at de havde godt kendskab til mulighederne for at tage en del af uddannelsen i udlandet, men at det er svært at nå at tage ud, fordi det kan tage op til 1 år at planlægge, og uddannelsen varer 2 år. De studerende gav endvidere udtryk for, at de gerne ville følge specialiseringerne på ITU og ikke i udlandet. De studerende gav udtryk for, at de havde oplevelsen af et internationalt studiemiljø, idet der er mange internationale studerende og gæsteforskere/-undervisere. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at det i dokumentationsrapporten er sandsynliggjort, at der er en god faglig progression i selve uddannelsen, og at en stejl læringskurve specielt mellem første og andet semester sikrer, at de studerende opnår kompetencer på kandidatniveau. Akkrediteringspanelet inddrager endvidere i sin vurdering af, at de studerende opnår kompetencer på kandidatniveau, at underviserne på mødet gav udtryk for, at ca. halvdelen af de ph.d.-studerende på ITU har en kandidatuddannelse fra ITU, samt at det på aftagermødet fremkom, at de studerende fra ITU har et højt fagligt niveau. Endvidere er Uddannelsesbekendtgørelsens 47 taget i betragtning, hvori det fremgår, at: På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel itfaglig profil. Stk. 2 Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af mødet med de studerende og underviserne, at praksis bliver inddraget, hvor det er relevant blandt andet i form af gæsteundervisere fra erhvervslivet Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten (s. 20) og møderne med de studerende og underviserne, at det er sandsynliggjort, at kursusevalueringerne er systematiske og i tilfredsstillende grad bliver fulgt op. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationsrapporten ikke dokumenterer, at optagelseskriterierne er objektive og tilgængelige for alle kommende studerende