Årsberetning 2009 for

Transkript

1 Årsberetning 2009 for 1

2 FORORD MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL MUSEETS NAVN MUSEETS ADRESSE OG TELEFONNUMMER MUSEUMSKATEGORI MUSEETS FORMÅL OG EMNEMÆSSIGE FORHOLD OPRETTELSE MEDLEMSKAB AF FORENINGER OG ORGANISATIONER SAMARBEJDSAFTALER ARBEJDE OG KONSULENTBISTAND FOR ANDRE INSTITUTIONER MUSEETS LEDER, NAVN OG STILLING SAMLINGER, ARKIVER OG BIBLIOTEK GENEREL BESKRIVELSE AF SAMLINGEN KLAUSULER RETNINGSLINIER FOR UDDEPONERINGER DEPONERINGER FRA ANDRE MUSEER OG PRIVATE BIBLIOTEK INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING INDSAMLINGSPOLITIK ERHVERVELSER UNDERSØGELSER FORSKNING KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE TILSYN FORMIDLING FIRE PUBLIKUMSTYPER UDSTILLINGER 14 Det Sorte Rum 16 Kvadratsalen ANDEN FORMIDLING UNDERVISNING PUBLIKATIONER VIDEO- OG AV-PRODUKTION PR-VIRKSOMHED ANDEN FORMIDLINGSVIRKSOMHED BUTIKS- OG CAFÉVIRKSOMHED BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER GENEREL BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE GENEREL BESKRIVELSE AF UDENDØRSAREALER OG ANVENDELSE EJERFORHOLD TIL BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER 31 2

3 7.0 INVENTAR OG MATERIEL GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE MUSEETS PERSONALE BESTYRELSE MUSEETS ØKONOMI REGNSKAB

4 FORORD 2009 blev et spændende år for Trapholt. Øverst på dagsordenen stod fornyelsen af Trapholts resultatkontrakt med Kolding Kommune samt udvikling af en strategi til implementering af Kolding Kommunes visioner om at blive Danmarks designby. Processen startede allerede først på året, hvor både bestyrelse, ledelse og personale fra Trapholt, Koldinghus og Designskolen deltog i workshops, møder og en studietur til New Castle for at udvikle fælles visioner, strategi og handlingsplan. Processen kulminerede i eftersommeren med en fælles rapport for designstrategien efterfulgt af en ny udviklingskontrakt mellem Kolding og Trapholt. I udviklingskontrakten forpligter Trapholt sig til at tænke designstrategien ind i de kommende års arbejde. Udviklingskontrakten blev desuden præget af en budgetnote fra Kolding kommunes budgetforlig oktober 2009 med henblik på en undersøgelse af tættere samarbejdsflader mellem designskolen og Trapholt i Publikumsmæssigt blev 2009 endnu et succes år for Trapholt med besøgende. Der var god variation i typen af udstillinger, som spændte fra Trapholts nyeste direktøren hænger op, inddragelse af borgerne i Et billede mange blikke, cutting edge prisvinder udstilling indenfor design med Planken ud prisen til at sætte bæredygtighed på dagsordenen inden for kunsthåndværk og design i årets Biennalen for Kunsthåndværk og Design En nyopsætning af Trapholts stolesamling kombineret med udgivelse af bogen Stolen om samlingen gav god presseomtale. Designskolens afgangsudstilling med en totalinstallation under temaet Cargo bragte liv i museet sommeren over. Inspireret af årets kommunalvalg kom udstillingen Valgflæsk på benene i eftersommeren, hvor hvert parti opstillet til Kolding Kommunes byråd valgte et kunstværk og en stol fra Trapholts samling til at illustrere egne- og partipolitiske visioner for Kolding. Udstillingen blev fulgt op af en kulturpolitisk debat. Efterårets store udstilling Kærlighed ved første blik med lån fra Samlung Würth satte ved ferniseringen nye publikumsrekorder med over 500 deltagere. Året blev kronet med Peter Callesens forunderlige papirværker. Der blev i Trapholts formidling arbejdet med flere sanser, hvor duft, lyd og pilfingerzoner gik op i en større helhed. I det sorte rum og Kvadratsalen blev der eksperimenteret med udstillinger, der tilgodeser de fire strategiske publikumstyper, der arbejdes med på Trapholt: Hyggere, scannere, kultiverede og undersøgere. Blandt andet en fotoboks hvor gæster kan sende mails til venner og bekendte om deres oplevelser på Trapholt blev en større succes. 4

5 Børnehjørnet i Trapholts café med skiftende udstillinger i børnehøjde blev et fast og professionelt produkt, som Trapholt kan være stolt af. På Out-reach fronten blev Folmer Bendtsen maleriet Familie på Nørrebro sendt på rejse rundt til ca. 20 skoler, ældrecentre og sprogcentre, hvilket kulminerede med en udstilling, hvor de 1000 deltageres fortolkninger af Folmer Bendtsen blev brugt til at belyse selve værket. Til de små gæster blev børnenes kunstklub med en lille kunstmus som maskot lanceret. Projektet er udviklet i Trapholts formidling på vegne af Trapholt og 8 andre kunstmuseer i Region Syddanmark. For de lidt ældre børn blev der udviklet et turnerende formidlingsprojekt til børn i 10-års alderen, som med projektet Rumpetten og de syv små stole i skoleregi kan lære om stoledesign, æstetik og funktion gennem undersøgelser og opgaver udviklet til mobiltelefoni. Trapholt havde året i gennem gode succeser med events og arrangementer. I Pinsen blev årets marked suppleret af en open air gudstjeneste i samarbejde med kirkerne i Kolding. Til julemarkedet truttede musikskolen liv og stemning i hele museet med et hornorkester. Samarbejdet med folkeuniversitet blev året igennem en publikumssucces med gode deltagerantal til faglige foredrag. Butikken kunne desuden notere en øget interesse og omsætning. Trapholts hjertebarn Venneforeningen Trapholts Venner blev omdannet fra forening til klub. I den forbindelse blev der indledt en udvikling af et nyt administrativt system, som i de kommende år skal gøre driften af klubben bedre og mere enkel. Trapholts venner afholdt velbesøgte arrangementer og virksomhedsbesøg og en gruppe var på den traditionsrige rejse til Venedig biennalen Midt september gik direktør Britta Tøndborg på barsel, og formidlingschef Karen Grøn blev efterfølgende konstitueret som direktør. Karen Grøn, konstitueret direktør, juni

6 1.0 MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL 1.1 MUSEETS NAVN Trapholt 1.2 MUSEETS ADRESSE OG TELEFONNUMMER Æblehaven 23 Strandhuse 6000 Kolding MUSEUMSKATEGORI Selvejende institution 1.4 MUSEETS FORMÅL OG EMNEMÆSSIGE FORHOLD Museets formål er gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde at virke for sikringen af Danmarks kulturarv samt at belyse tilstande og forandringer inden for kunsthistorie og dens beslægtede områder. Museet skal gøre sine samlinger tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultaterne af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Museets ansvarsområde defineres emne- og tidsmæssigt som: dansk billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst i det omfang, det perspektiverer dansk kunst inden for ansvarsområdet. En nærmere specificering af museets ansvarsområde kommer til udtryk i museets arbejdsplan. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for afgrænsningen af museets ansvarsområde. Museet kan foruden sit ansvarsområde beskæftige sig med andre kulturformidlende aktiviteter, f. eks. særudstillinger og koncertvirksomhed. Sådanne aktiviteter kan også finde sted i samarbejde med udefra kommende initiativtagere, når pågældende arrangement i karakter og omfang kan forenes med museets egen virksomhed. 6

7 1.5 OPRETTELSE Museet er en selvejende institution oprettet den 1. juni 1981 i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Kunstforening og Trapholtfonden. 1.6 MEDLEMSKAB AF FORENINGER OG ORGANISATIONER Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtigelse til samarbejde og gensidig bistand. Trapholt er medlem af Organisationen for Danske Museer (ODM) Trapholt er medlem af ICOM 1.7 SAMARBEJDSAFTALER Der er ingen specielle samdriftsaftaler. 1.8 ARBEJDE OG KONSULENTBISTAND FOR ANDRE INSTITUTIONER Museet deltager aktivt i det regionale samarbejde i museumsrådet. Museet samarbejder med andre museer inden for fælles arbejdsområder. Lokalt samarbejder museet med Museet på Koldinghus. Museet yder konsulentbistand til en række forskellige videregående uddannelser, foreninger, erhvervslivet, skoler etc. Kunsthistoriestuderende fra Århus Universitet og elever fra Designskolen Kolding anvender museet som faglig ressource. Erhvervslivet, foreninger osv. anvender museet som sparringspartner og inspirationskilde i forbindelse med nyudvikling og idéudveksling. Desuden er museets direktør og inspektører repræsenteret i forskellige bestyrelser og andre fagrelevante organisationer MUSEETS LEDER, NAVN OG STILLING 11. september gik direktør Britta Tøndborg på barsel. Herefter tiltrådte formidlingschef Karen Grøn som konstitueret direktør Museet ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer: Heraf er 2 medlemmer udpeget af Kolding Byråd og blandt kulturudvalgets medlemmer. 1 medlem udpeges af og blandt Trapholtfondens bestyrelse. 1 medlem udpeges af Kolding Kunstforening. 1 medlem udpeges af Trapholts Venners bestyrelse. Trapholtfonden kan endvidere udpege 1 person med museumsfaglig baggrund eller anden særlig forudsætning. 7

8 2.0 SAMLINGER, ARKIVER OG BIBLIOTEK 2.1 GENEREL BESKRIVELSE AF SAMLINGEN Museets samling omfattede pr : Maleri, foto o.l.: 532 (maleri) og 1221 (grafik) og 1578 (specialsamlinger, Richard Mortensen, Thor Bøgelund med flere) registrerede numre. Skulptur, installation o.l. : 221 registrerede numre. Franciska Clausen (depositum fra Fonden Franciska Clausens Samlinger): 472 registrerede numre. Kunsthåndværk: 624 (keramik) og 103 (tekstil) registrerede numre Møbler: 619 registrerede numre. Design: 138 registrerede numre. Samlingerne registreres efter museumslovens krav. Nyerhvervelser skrives i inventarprotokol, oplysningerne stilles til rådighed for KID samt anføres i årsberetningen. Kunstværkerne indgår i udstilling af samlingen eller anbringes i magasiner med angivelse af placering i museets registrant KLAUSULER Ifølge gavebrev pr. 7. juni 1985 har Trapholt modtaget installationen Koens historie bestående af 9 malerier af Richard Mortensen i forbindelse med etableringen af Richard Mortensen salen. Gaven er modtaget på flere betingelser blandt andre: at de overdragne værker udstilles konstant i den dertil indrettede RM-sal. Intet værk må udlånes til andre udstillingsformål uden særlig tilladelse fra bestyrelsen for Fondet Charlotte og Richard Mortensens Kunstsamling, som til enhver tid varetager givernes interesser. Trapholt har ifølge overenskomst mellem Kunstmuseet Trapholt og Fonden Franciska Clausens Samlinger pr. 9. marts 1989 og tillæg pr. 11. august 1994 og pr. 26. juni 1999 brugsretten, men ikke ejendomsretten til dele af Fondens samling af værker af Franciska Clausen. Overenskomsten betinger blandt andet, at Trapholt indretter en speciel sektion på museet bærende navnet Franciska Clausens Samlinger og at FC altid er repræsenteret i T s faste udstilling. For Hans Sandman Samlingen, der er på i alt ca. 100 arbejder, gælder, at museet forpligter sig til stedse at have udstillet et udvalg på mindst 5 arbejder i 25 år fra det tidspunkt, hvor nye museumsbygninger tages i brug. Museet modtager ikke længere kunstværker med klausuler. 8

9 2.4. RETNINGSLINIER FOR UDDEPONERINGER Trapholt udlåner gerne kunst fra museets samlinger til offentlige institutioner i Kolding Kommune og andre danske museer såfremt lokaliteten opfylder nærmere definerede krav vedr. sikkerhed. Trapholt uddeponerer værker fra hele samlingen, men fortrinsvis fra maleri- og skulptursamlingen, dog ingen værker på papir, og kun i særlige tilfælde fra keramik-, tekstil-, design- og møbelsamlingen. 224 værker fra museets samlinger er p.t. uddeponeret til offentlige institutioner i Kolding og til andre danske museer. I 2009 blev der gennemført en deponeringsrevision, der indebar tilsyn med uddeponerede værker og opdatering og delvis digitalisering af museets deponeringsarkiver. Ligeledes tog man en ny deponeringsaftale i brug. I aftalen indgår et årligt deponeringsgebyr pr. værk på 200 kr. Afgiften dækker omkostninger til klargøring af værket til deponering (administration, besigtigelse af deponeringssted, kunstfaglig vurdering og kuratering, ophængning osv.). Målet med deponeringsrevisionen har været både at optimere museets samlingsadministration og -pleje, som er en vigtig del af dets museale forpligtelser, og fremadrettet at bruge deponeringer aktivt til at nå byens borgere og besøgende via formidling af samlingen udenfor museet. I dialog med låner udvælges værker ud fra overvejelser omkring sikkerhed, fysiske rammer og brugen af lokalerne. Lånet har karakter af en unik udstilling, der kan indvies med en fernisering for brugere af lokalerne, hvor en repræsentant fra museets faglige personale giver en introduktion til værkerne. 2.5 DEPONERINGER FRA ANDRE MUSEER OG PRIVATE 222 værker tilhørende private er i øjeblikket deponeret på museet som supplement til samlingen. Dertil kommer de 472 registrerede værker fra Franciska Clausens Samling, som er nævnt i punkt 2.1 og jævnfør punkt 2.3 er deponeret på Trapholt. 2.6 BIBLIOTEK Museet har et håndbibliotek med 6892 kataloger og kunstfaglige værker. Desuden abonneres der på en række kunst- og formidlingsfaglige tidsskrifter. Biblioteket er ikke offentligt tilgængeligt men bruges i museets 9

10 daglige arbejde. Bogbestanden registreres i samarbejde med Kolding Bibliotek INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING 3.1. INDSAMLINGSPOLITIK Museet indsamler inden for sit ansvarsområde, som defineres emne- og tidsmæssigt som: Dansk billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst i det omfang, det perspektiverer dansk kunst inden for ansvarsområdet. KERAMIK Museet vil erhverve for at supplere samlingen af dansk keramik fra ca. 1900, men også indkøbe hovedværker af yngre, danske kunstnere således at museets keramiksamling belyser væsentlige tendenser i dansk keramisk tradition fra ca til i dag. MØBLER På møbelområdet vil Trapholt i fremtiden indsamle primært danske møbler fra perioden 1900 til nu. Internationale møbler erhverves, hvis de perspektiverer samlingen af danske møbler eller har været tydelig inspirationskilde for danske designere. Møblerne vurderes ud fra følgende kriterier: 1. Nyskabende formsprog i æstetisk henseende 2. Innovativ produktionsproces eller innovativt materiale/materialeforarbejdning 10

11 Desuden vægtes krydsfeltet mellem design, kunst og kunsthåndværk (konceptuelt design). Indsatsen på indsamlingsområdet lægges dels på samtidens møbeldesign dels på en uddybning af de designeres værker museet i forvejen har en stor præsentation af, dvs. møbelklassikere af navne som Kaare Klint, Wegner, Børge Mogensen, Nanna Ditzel, Grete Jalk, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm m.fl. samt Verner Panton. 3.2 ERHVERVELSER Samlingen forøges og styrkes gennem indkøb, gaver, deponeringer og lån fra andre museer, således at den understøtter museets samlede ansvarsområde (billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign). Samlingen af billedkunst udbygges med værker af danske kunstnere efter 1945 og værker af internationale kunstnere, der perspektiverer samlingen. Inden for design, kunsthåndværk og møbeldesign søges samlingen udbygget ved at supplere den eksisterende samling. Generelt vægtes indkøb af eksperimentel design og kunsthåndværk. I 2009 er følgende erhvervet: MØBLER: Oskar Zieta, Plopp, 2008, skammel i laserskåret stål. Gave fra Hay Cph. WE:DO:WOOD, Bambus komplet, 2008, loungestol i formspændt bambus Gave fra WE:DO:WOOD i forbindelse med Biennalen for kunsthåndværk og design Poul Kjærholm, PK 4 hvilestol 2 stk., 1952, sortlakeret stålrørsstel og falgline. Gave fra Thorsen Møbler. Poul Kjærholm, PK 1 hvilestol, 1952, sortlakeret stålrørsstel og flagline. Gave fra Thorsen Møbler. Magnus Sangild, New R/B Chair liggestol prototype 2 stk., 2004, sæbebehandlet ahorn. Gave fra designeren. Pil Bredahl, OTO100 reol, 2000, bemalede paprør med elastisk spænderem. Gave fra producenten Muuto og designeren. Karen Kjærgaard, I-Tube, 2009, valsede og bukkede orangemalede røri stål, Highfield 651 tekstil. Gave fra JM Rør A/S. Komplot Design (Boris Berlin og Poul Christiansen), studiestol og materialer til formidling af processen bag Nobody stol, 2007, PET filt. Gave fra producenten og designerne 11

12 Louise Campbell, Prinsestol, 2001, laserudskåret stål, gummi, filt. Gave fra producenten HAY. Niels Jørgen Haugesen, 15 stk X-line stole med stativ. Gave fra producenten Bent Krogh. Niels Jørgen Haugesen, Haugesen-bordet, 1984, børstet krom og rustfrit stål. DESIGN: Cecilie Manz, Caravaggio lampe 3 stk. i forskellige størrelser, 2005, sort blanklakeret skørm med rød tekstilledning. Gave fra LightYears. Jacob Wagner, CarryOn serveringsbræt 3 stk, 2008, bambus, Gave fra producenten Mater i forbindelse med Biennalen for kunsthåndværk og design Ubekendt designer, Astronaut bordlampe, ukendt årstal, glas. Gave fra Holmegaard. Michael Bang, Parasol bordlampe, 1970, glas. Gave fra Holmegaard. Ubekendt designer, P & T Pendel, mørkegrønt mundblæst glas Gave fra Holmegaard. Anja Kjær, Karen Blixen vase, glas. Gave fra Holmegaard. Arne Jacobsen, AJ Pendel, 1959, sprøjtemalet sort stål og aluminiumsskærme, Gave fra Fritz Hansen, AJ-Jubilæumspakke. Ole Jensen, OLE kop, 1997, porcelæn. KERAMIK: Bente Skjøttgaard, Green White Cumulation, 2006, glaseret stentøjsskulptur. BILLEDKUNST: Hans August Andersen, Muren I-II-III, 1978, olie på lærred, 180 x 369 cm. Gave fra kunstnerens enke Anna-Lise Andersen 3.3 UNDERSØGELSER Museet holder sig opdateret med udviklingen via personalets besøg på udstillinger, gallerier og abonnement på diverse danske og udenlandske fagtidsskrifter inden for museets forskellige virkeområder. 12

13 3.4 FORSKNING Forskningen på Trapholt knytter sig til tre indsatsområder: Erhvervelser, udstillinger og formidling. Hensigten er at skabe ny viden der publiceres eller anvendes strategisk; men forskningen er også vidensgrundlaget for implementeringen af nye museumspraksisser. Trapholt forsker inden for relevante emneområder i den kunsthistoriske tradition, denne forskning er udgangspunktet for udstillinger og publikationer. Enhver nyerhvervelse baserer sig på forskningsmæssige undersøgelser. I museets formidling arbejdes der på at skabe nye metoder til at give publikum æstetiske oplevelser, refleksioner og erkendelser. Museet samarbejder med Designskolen i Kolding og Trapholts medarbejdere formidler forskningsbaseret viden gennem foredragsrækker på Åbent Universitet. 4.0 KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE Museet har andel i Kunstmuseernes Fælleskonservering. Nyerhvervede værker vil blive konserveret løbende i samråd med Fælleskonserveringen. 4.1 TILSYN Der føres løbende tilsyn med samlingen og i forbindelse med ind- og udlån benyttes bistand fra konservator. I forbindelse med opgraderingerne af museets sikkerhedsforhold er der i 2007 udarbejdet en detaljeret facilityrapport og Trapholt er nu på et niveau, hvor man kan låne værker fra institutioner, der stiller de højeste krav. 5.0 FORMIDLING MUSEETS OVERORDNEDE FORMÅL INDEN FOR FORMIDLINGSOMRÅDET Trapholts formidling har til hensigt at understøtte, kvalificere, styrke og udvikle publikumsadgang til museumsoplevelser. Visionen er at blive Danmarks mest engagerende, tilgængelige og responsive museum. Der arbejdes både med skoletjeneste/gruppeomvisninger og tilbud til fritids-gæster. I skoletjenesten arbejdes der som det eneste museum i Danmark med metoden enquiry hvor undersøgelser og aktivering af deltagernes egne ressourcer er udgangspunktet. Tilbud til fritids-gæster er i høj grad bygget op omkring det sociale rum, som deres besøg udspiller sig i. I Trapholts formidling forskes der i nye måder at formidle kunst og design til forskellige brugergrupper. 13

14 5.1 FIRE PUBLIKUMSTYPER Med udgangspunkt i museets egne forskningsresultater, er der blevet afdækket fire typiske publikumstyper på Trapholt: Hyggere, scannere, kultiverede og undersøgere. Disse fire typer er udtryk for forskellige oplevelses- og læringsstile. I stedet for på traditionel vis at opdele gæster efter alder og social status opdeles gæster på Trapholt i forhold til disse fire oplevelsesstile, som findes både hos børn og voksne. Viden om de fire gæste-typer danner udgangspunkt for Trapholts udvikling af nye udstillinger og tiltag. Modellen er unik på museumsområdet. Karen Grøn: 2007 Nordisk Museologi UDSTILLINGER Trapholts særkende og styrke som museum er de tre ansvarsområder: Kunst, design og kunsthåndværk. Hensigten er på samme tid at vise større eller mindre udstillinger af høj kvalitet - der repræsenterer de tre ansvarsområder. Udstillinger der udfordrer, engagerer og vækker begejstring. Trapholts dynamiske udstillingsplan, der er udarbejdet således at større særudstillinger suppleres af mindre og mere eksperimenterende udstillinger, har vist sig at være en dynamisk og velfungerende udstillingspalet, som Trapholts gæster er glade for. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege at Trapholt er en helhed. Trapholt er mere end summen af udstillinger. Et besøg er altid en helhedsoplevelse der består af butik, billetsalg, mødet med en Trap-guide, pilfingerzoner, omvisninger, udstillinger, café, park, osv. Trapholt viste i 2009 følgende udstillinger: Trapholts nyeste direktøren hænger op 22. januar 31. maj,

15 Planken Ud Prisen Ditte Hammerstrøm 28. januar 31. maj 2009 Stolen nyopstilling i stolemuseet 19. marts langtidsophængning Ét billede mange blikke 25. februar 11. maj 2009 Komplot og Karen Fly. Biennalevinderne marts 1. juni 2009 Biennalen for Kunsthåndværk og Design maj 6. september 2009 Designskolens Afgangsudstilling juni 16. august 2009 Konkret maleri 20. maj januar 2010 Valgflæsk 10. september 15. November 2009 Kærlighed ved første blik. Moderne kunst fra Sammlung Würth 8. oktober februar 2010 Peter Callesen. Ud af Intet 26. november februar 2010 Trapholt har desuden deltaget i følgende udstillinger med udlån fra samlingen: Lars Ravn, Familiebilledet/ skilsmisse, 1987, olie og akryl på lærred. Udlånt til udstillingen Skudt papegøjen, Lars Ravn retrospektiv på Silkeborg Kunstmuseum d. 11. maj 4. september Jais Nielsen, Sne i min have, 1938, olie på lærred og Ung pige hæfter strømper, 1913, olie på lærred og La Mulatresse Euphrasie, 1915, olie på lærred (kun udlånt til primo maj 2010). Udlånt til udstillingsrækken Jais Nielsen ( ). Retrospektiv på Bornholdms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmsueum, Kunstmsueet Tønder fra d. 20. september august Elof Riseby, Kristus med tornekrone, 1946, olie på lærred. Udlånt til udstillingen Maleren Elof Riseby og billedhuggeren Paul Kiærskou på Vejen Kunstmuseum d. 19. september 22. november

16 Anton Schrøder, Pige i vindue med udsigt over hustage, 1935, olie på lærred og Vestergade i sol, 1939, olie på lærred. Udlånt til udstillingen Anton Schrøder. En Koldingmaler på Museet på Koldinghus. Thomas L. Jørgensen, Kuglespilleren, 1950, olie på lærred og Kappekvinde mellem mure V. Abstraktion, 1971, olie på lærred og Huse og skorstene, 1959, olie på lærred og Dalby Mølle I, 1956, olie på lærred og Grå skovmur, uden årstal, olie på lærred. Udlånt til udstillingen Thomas L. Jørgensen arrangeret af Kolding Kunstforening og vist i Det Gamle Borgerhus i Kolding d. 27. oktober 17. november Per Kirkeby Anastasis, 1997, olie på lærred. Udlånt til udstillingen Jorden skælver. Per Kirkeby: Kunst og geologi på KØS. Museum for kunst i det offentlige rum d. 23. september januar Udstillingen blev efterfølgende vist på Trapholt. 51 skitser, tegninger og malerier af Franciska Clausen til udstillingen Franciska Clausen Kvinnlig målare och modernistisk rebell på Mjellby Konstmuseum, Halmstad Sverige, d. 15. marts 7. juni 2009 Sigurd Swane, Bag rørene, olie på lærred og Christine Swane, Opstilling med hortensia, glasting og frugter, olie på lærred og Opstilling med azalea, olie på lærred. Udlånt til udstillingen Sommer med Svanerne i Ribe på Ribe Kunstmuseum 3. juli 6. september Det Sorte Rum 24. august (2008) 2. februar (2009): Malerisk findeleg Maleriet Pinsemorgen af Erik Hagens blev formidlet gennem følekasser hvor gæsterne skulle mærke genstande og finde dem i maleriet. 2. februar 11. maj: Portrætter I denne udstilling kunne man fylde sin egen ramme ud med små billeder af genstande, som skulle fortælle noget om ens personlighed og interesser. 11. maj 25. maj: Børnenes Biennale Udstillingen blev lavet i samarbejde med SFO ere og skoleklasser i Kolding Kommune. Elever havde oplevet designformidling på Trapholt og efterfølgende lavet egne bud på lamper på Nikolaj for børn. 25. maj 14. september: Malerisk findeleg Maleriet Pinsemorgen af Erik Hagens blev formidlet gennem følekasser hvor gæsterne skulle mærke genstande og finde dem i maleriet. 28. september 2010: Knud Kyhn og de trækkende sortænder Maleriet af kunstneren Knud Kyhn kunne opleves i en sansemæssig kontekst. Med lyd af sortænder, vind i ansigtet og duft af saltvand blev alle sanser sat i spil i oplevelsen af maleriet. 16

17 Kvadratsalen 5. januar 16. februar: Skraldekunst og genbrugsdesign Udstillingen indeholdt værker fra 1980érne som i høj grad er lavet af utraditionelle materialer, som normalt ses som affald. Udstillingen indgik også som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. 16. februar 20. april: træets fortræffeligheder Udstillingen viste stole i træ. Udstillingen indgik også som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. 20.april 11 maj: Billedskolens forårsudstilling Udstillingen blev lavet i samarbejde med Kolding Kommunale Billedskole. Elever havde arbejdet med forskellige kunstneriske udtryksmåder såsom tegning, maleri og skulptur under emnet jord. Værkerne blev udstillet på Trapholt og fejret med en fernisering for børnene og deres familier. 25. maj 14. september: Farvelys(t) Udstillingen tog udgangspunkt i lysets farvespektrum og viste malerier ophængt efter farve. Udstillingen indgik som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. Udstillingen fungerede desuden som sommerens store pilfingerudstilling. Udstillingen bestod af bl.a. af installationer så som en fotoboks og skydevægge i forskellige farver som kunne skubbes frem og tilbage bag ved ophængte malerier. Her kunne gæsterne lege og eksperimentere med farver i og omkring kunsten. 14. september 2. november: Cirkelkant Æblets runde form overfor firkanten var det gennemgående element i udstillingen. På æblets dag første søndag i efterårsferien pressede museets gæster dejlig æblesaft på flasker. Udstillingen indgik også som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole 2. november 24. november: Billedskolens efterårsudstilling. Udstillingen blev lavet i samarbejde med Kolding kommunale billedskole. Elever havde ladet sig inspirere af Trapholts særudstilling Kærlighed ved første blik og selv kreeret værker i form af tegning, maleri og skulptur. Værkerne blev udstillet på Trapholt og fejret med en fernisering for børnene og deres familier. 24. november 4.januar (2010): Julekalender Julekalendere er 24 værker, som dag for dag afsløres af børnehavebørn. Forinden har børnene undersøgt maleriets grundstruktur på ark tilsendt i forvejen ved besøget møder de det ægte maleri og sammenligner deres egne fortolkninger af linjerne i maleriet med kunstnerens. Børnehjørnet i cafeen 5. januar - 23.marts: Himmel og hav. Malerier af solopgang/nedgang over havet. Børnene havde mulighed for at lege med både og bygge broer af sten. 17

18 23. marts 15.juni: Forårsfornemmelser Udstillingen bestod af malerier af forårslandskaber, et bord med kunstigt græs, klodser og traktorer samt et magnetisk maleri hvor dyr på magneter kunne sættes på. 15. juni 17. august: Sommer og sol Værker af Henry Heerup samt Peter Bonde maleri. Man kunne prøve sjove sommerhatte og tegne flotte sandslotte 17. august 24. november: Køer i kunsten Malerier fra samlingen med køer. Det var muligt at lege med køer i dukkehus eller sætte køer i alle afskygninger på det magnetiske maleri. 24. november 4. januar (2010): Juletema Vinterbilleder blev formidlet gennem bøger og en mindre krybbe med Maria og Jesusbarnet, som børnene kunne lege med Ferieaktiviteter på Trapholt i 2009 På Trapholt er der i vinterferien, første og sidste uge af skolernes sommerferie samt i efterårsferien særlige aktiviteter for museets gæster. Aktiviteterne er placeret i hverdagene i den pågældende ferie i tidsrummet Tilbuddet er henvendt både til institutioner og private. I disse ferier er der fastlagte workshops dagligt, samt aktiviteter, der foregår i hele tidsrummet. Workshops samt aktiviteter er udviklet i sammenhæng med museets aktuelle særudstillinger. Tilbuddene er hovedsageligt henvendt til hyggere, som gerne vil samles om at løse en konkret opgave samt undersøgere, som gerne vil vide mere om den aktuelle særudstilling gennem taktilt baserede opgaver. Vinterferie: Sporløs Sommerferie: Ved regnbuens ende Efterårsferien Kunstdetektiv i Kærlighed ved første blik 254 gæster 200 gæster fordelt på to uger. 200 gæster 18

19 Vinterferien - Sporløs Vinterferieprojektet 2009 var Sporløs et skulpturprojekt, hvor syv udvalgte skulpturer fra Trapholts samling led af hukommelsestab og derfor ikke kunne huske, hvem de var. Heldigvis kunne gæsterne hjælpe dem med at få hukommelsen tilbage. Ved at følge anvisningerne i et specialudviklet pas skulle gæsten vælge seks forskellige genstande, der passede til skulpturens former, farver og udtryk. Projektet var en konkret og praktisk tilgang til skulpturanalyse, hvor gæsten gennem en detektivleg forholdt sig til skulpturen som udtryksform. Projektet ligger i forlængelse af den enquiry-metode, som formidlingen til daglig benytter. Her findes konklusioner og svar på kunstens problematikker gennem praktiske, individuelle undersøgelser og ikke gennem mundtlig forklaring. På denne måde opnår gæsten i dette tilfælde et mere personligt forhold til skulpturen og danner sine egne konklusioner og meninger, der højst sandsynligt sætter mere længerevarende spor end en tilsvarende mundtlig forklaring ville have gjort. 5.3 ANDEN FORMIDLING Trapholt modtager hvert år mange forespørgsler både af faglig karakter og forespørgsler med udstillingsforslag. Museet besvarer i det omfang der er ressourcer til alle forespørgsler. Forespørgsler om udstillinger diskuteres på museets inspektørmøder hvorefter der afgives svar. Trapholt har i 2009 besvaret ca. 45 faglige forespørgsler. Trapholts faglige personale stiller gerne op til både omvisninger og foredrag i museet og i et vist omfang også på institutioner og virksomheder i museets nærområde. I 2009 var der følgende antal omvisninger på museet: Faste omvisninger Trapholtomvisning 137 Tidens særudstillinger 46 Specialomvisning 4 I alt UNDERVISNING I udformningen af formidlingstilbud skelnes der mellem undervisningsorienterede aktiviteter (skoleformidling) og fritidsorienterede aktiviteter. Behovene hos såvel det kendte kernepublikum som nye målgrupper søges tilgodeset gennem variation og vekslen mellem 19

20 forskellige formidlingsformer. Museet forsøger således både at se og tilgodese forskellige publikumsbehov. Den overordnede ambition med formidling til familier er, at børn og voksne deltager som jævnbyrdige partnere med henblik på at styrke deres interne dialog og fælles oplevelse. Teoretisk forholder arbejdet i Trapholts formidling sig til et komplekst læringsbegreb inspireret af begreber som multiple intelligence, situeret læring, livslang læring og konstruktivistisk læringsteori. Oplevelsen af værk-kontakt, flow, dialog, samvær og helhedsoplevelse ligger som overordnet ambition under samtlige tiltag. Alle skoler i Region Syd har adgang til gratis omvisninger på Trapholt. Trapholts faste undervisningstilbud i 2009 var: Produkt Modtager-nivau Antal klasser Kunst og sanser Børnehavens store børn 8 Billedoplevelse indskolingen 10 Billedforståelse mellemskolen 15 Billedanalyse udskolingen 17 Kunst og kuratering ungdomsuddannelserne 1 Design og inspiration Indskoling og mellemskolen 25 Design og livsstil udskolingen 13 Design og smag ungdomsuddannelserne 4 Trapholtomvisning for børn Tidens særudstillinger for børn Alle niveauer 4 Alle niveauer 4 I alt 101 Trapholts årstidsbestemte tilbud 2009 var: Produkt Modtager-nivau Antal klasser Juletræet uden pynt Indskolingen 6 Træets fortræffeligheder Mellem- og udskolingen 7 Naturens egne farver Indskolingen 6 Skulpturjagt i parken Indskolingen 5 20