Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Transkript

1 Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden Vinteren blev den solrigeste i 49 år, og vi fik den koldeste sommer siden Efteråret blev det vådeste og solfattigste siden Der var ikke noget særligt at rapportere fra Færøerne i 2012, mens Grønland fik en meget varm sommer. Læs om 2012 vejret i den store Verden i næste nummer af Vejret. Danmark 2012 et vejrmæssigt roligt år Det var vejrmæssigt et forholdsvis roligt år. Der blev ikke registeret vejrrekorder for hverken temperatur, nedbør, sol eller vind i 2012 (se tabel 1), og der blev desuden kun optaget en storm på den danske stormliste. Tirsdag aften den 3. januar og gennem natten til onsdag bevægede et stormlavtryk sig nord om Danmark. Det gav storm flere steder i det nordlige og vestlige Jylland samt vindstød af stærk storm- og orkanstyrke. Stormen blev klassificeret som en regional klasse 2 storm. Se stormlisten på dmi.dk: dmi/storme-2.pdf. Der var en markant kuldeperiode i to uger i februar, og sædvanen tro var der både kraftig regn og skybrud i den gennemgående lidt kølige og ustadige sommer, ligesom der var perioder med lunt, tørt og solrigt vejr med varme- og hedebølger. Både koldere og varmere år afhængig af brillerne der ser Set som en helhed blev Danmarks årsmiddeltemperatur for 2012 opgjort til 8,3 C. Det er 0,5 C koldere end gennemsnittet over perioden (8,8 C), men 0,7 C varmere end normalgennemsnittet (7,7 C), beregnet over perioden I denne artikel refererer normal til WMO s standard klimatologiske normal for perioden , Måned Gennemsnit C maks. C min. C Nedbør mm Soltimer Januar 2,3 (0,0/1,5) 10,6-10,4 79 (57/66) 73 (43/47) Februar -0,5 (0,0/1,2) 15,1-23,1 31 (38/50) 106 (69/71) Marts 5,7 (2,1/3,0) 19,1-4,2 21 (46/43) 164 (110/146) April 6,3 (5,7/7,5) 20,7-8,6 55 (41/37) 159 (162/198) Maj 12,1 (10,8/11,4) 28,3-3,4 36 (48/53) 252 (209/235) Juni 12,7 (14,3/14,6) 25,0 1,1 98 (55/68) 182 (209/239) Juli 15,9 (15,6/17,4) 29,6 5,1 91 (66/77) 224 (196/232) August 16,7 (15,7/17,2) 32,9 5,6 69 (67/91) 215 (186/196) September 12,9 (12,7/13,8) 27,5 0,5 98 (73/62) 118 (128/162) Oktober 8,8 (9,1/9,4) 20,9-5,7 93 (76/83) 90 (87/111) November 6,1 (4,7/5,7) 12,2-6,4 65 (79/75) 44 (54/58) December 0,2 (1,6/2,2) 10,0-16,5 78 (66/61) 45 (43/45) Året 8.3 (7,7/8,8) 32,9-23,1 819 (712/765) (1.495/1.739) Tabel 1. Landstal Danmark Tal i parentes er normaler for perioderne / Vejret, 134 februar 2013 side 43

2 Januar Varm og solrig med overskud af nedbør. Blæsevejr 3-4. Februar Syvende solrigeste og koldere end normalt. Vinter Varm, våd og solrigeste vinter i 49 år med en del snedække. Marts Varm, meget tør og yderst solrig. Fjerde varmeste siden 1874 og niende solrigeste siden April Våd samt koldere og solfattigere ift Påskevejret var mest skyet med nedbør af og til. Køligt, 5-10 grader om dagen og frost de første nætter. Maj Varm, tør og solrig. Med både frost og sommer. Årets første sommerdag den 21., hvor temperaturen passerede 25 C. Forår Varmere og mere solrigt end normalt, med et mindre underskud af nedbør. Juni Kold, våd og solfattig. Ingen sommerdage. Flere dage (12., 18., 24. og 29.) med både kraftig regn og skybrud på lokaliteter rundt omkring i landet. Sankthans aften blev en kølig aften med spredte byger og temperaturer omkring C. Juli Vådere end normalt og koldeste siden Fra 23. juli sol og varme, der gav varmebølger og sommerdage. I sommerens sidste dage kraftig regn og skybrud flere steder. August Koldere, tørrere og solrigere i forhold til perioden Solrigeste siden august Der var en lun, tør og solrig periode midt i måneden, hvilket gav hede- og varmebølger, sommerdage og tropenætter enkelte steder. Der var den 6. og 26. kraftig regn og skybrud. Sommer Koldeste siden Vådere og solfattigere i forhold til perioden September Våd, solfattigere og koldere i forhold til perioden Vådeste september siden Oktober Solfattig og kølig i forhold til perioden Efterårets første frost natten til den 11. Sæsonens første sne kom den 26.. November Almindelig, men relativ solfattig i forhold til perioden Efterår Vådt og gråt i forhold til perioden Vådeste og solfattigste siden December Kølig med overskud af nedbør og mange snedækkedage. Julevejret 2012 var vådt med temperaturer over frysepunktet, meget lidt sol og vinde fra sydvestlige retninger. Det blev ikke landsdækkende hvid jul i 2012 på trods af en snestorm den 23. december, der dækkede hele Danmark med et flot snetæppe. Året Lidt koldere med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden Anden solrigeste vinter og koldeste sommer siden Vådeste og solfattigste efterår siden side 44 Vejret, 134, februar 2013 Tabel 2. Vejret 2012 i Danmark - måned for måned og året - i stikord. men tallene sammenlignes også vi så 2008 og 2006, som begge med gennemsnittet over den sluttede på 9,4 C. Derefter følger nyeste dekade med 9,3 C. De landsdækkende målinger startede i Der har været mange varme år i det nye årtusind, specielt de Det koldeste år var i øvrigt 1879 tre meget varme år 2006, 2007 med 5,9 C. Med 2012 varmere og 2008, der er de varmeste, vi end normalt i forhold til overhovedet har registreret i Danmark holder rekorden med af de seneste 25 år i Danmark er det en kendsgerning, at ud 9,5 C. På en delt andenplads har har 22 været varmere end gennemsnittet for normalperioden (7,7 C). Kun 1993, 1996 og 2010 har været koldere. Siden 1870 erne er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C (se figur 1). Den laveste temperatur i Danmark i 2012 blev -23,1 C, registreret den 5. februar ved Odense. Så lav en temperatur

3 C Danmarks årsmiddeltemperatur Korrigerede værdier År Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden Lige som for den globale temperatur ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den "fede" blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier i øvrigt. Filterværdier er også beregnet for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien er opdateres. Grafik: John Cappelen. er ikke set siden marts 1987, og det er den koldeste februar temperatur, der er målt i 27 år. Den højeste temperatur på 32,9 C blev målt i København den 20. august Overskud af nedbør og lille underskud af sol Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 819 mm, hvilket er 107 mm eller 15% over normalen ( ), og 54 mm eller 7% over 10 års dekade-gennemsnittet ( ). Det dækker over store forskelle landet, se figur 2. Det vådeste år i rekordbøgerne var 1999, hvor der faldt 905 mm nedbør, mens det tørreste år var 1974, hvor der blot faldt 464 mm nedbør. De landsdækkende nedbørmålinger startede i Årsnedbøren i Danmark er steget omkring 100 mm siden 1870 erne. Der blev registreret solskinstimer over Danmark i 2012, hvilket er 179 timer eller 12% over normalen ( ). Sammenlignes med den seneste 10 års dekade-normal ( ) har solen dog skinnet 65 timer eller 4% under gennemsnittet. Det solrigeste år var 1947 med timer, mens det solfattigste var 1987 med soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i Solskinstimerne har siden 1980 udvist en markant stigende tendens i Danmark. Gennemgående kølig og ustadig sommer Juni blev meget kold og juli den koldeste siden juli August trak lidt op i det kolde regnskab, men ikke ret meget. I den gennemgående lidt kølige og ustadige sommer var der dog to perioder, der skilte sig ud med mere stabilt lunt, tørt og solrigt vejr. Fra den 23. juli og ca. en uge frem kom der godt med sol og varme til landet, hvilket først gav regionale varmebølger som senere blev landsdækkende. I august var der også en meget lun, tør og solrig periode midt i måneden, hvilket gav regionale hedebølger og landsdækkende varmebølge. Når gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25 C, er der varmebølge. Når mere end 50 % af en regions areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en regional varmebølge. Når mere end 50% af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser defineres det som en landsdækkende varmebølge. Samme definition gælder for hedebølger, bare med temperaturgrænsen 28 C. Begge perioder gav sommerdage mange steder, da temperaturen oversteg 25 C. Der blev også registreret tropenætter nogle steder i august varmeperioden, hvor temperaturen på intet tidspunkt når ned på eller under 20 C. Sædvanen tro var der både kraftig regn og skybrud i sommeren I juni blev der registreret flere dage med indimellem både kraftig regn (mere end 24 mm på 6 timer) og skybrud (mere end 15 mm regn på 30 min) på lokaliteter rundt omkring i landet. Det drejer sig om den 12., 18., 24. og den 29. juni. Den 28. juli blev en uges sommervarme presset væk af mere ustabil sommerluft, der i måne- Vejret, 134 februar 2013 side 45

4 Figur 2. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i Der var store forskelle henover landet, lige fra 463 mm syd for Køge til mm nær Skjern. Grafik: John Cappelen. dens sidste dage gav skybrud flere steder samt torden. Den 6. august fik hele landet regn, den vestlige del mere end den østlige. Særligt hårdt gik det ud over Aalborg og området derfra og ned mod Viborg. Flere steder her blev der registreret skybrud. Den 26. august gav en forbipasserende koldfront større mængder regn i et forholdsvis smalt bælte fra Rømø over Djursland til Nordsjælland. Det gav flere steder kraftig regn og skybrud. Årstiderne kort Kalendervinteren (DJF) blev varm på trods af et markant kuldefremstød i to uger i februar, og våd og den solrigeste i 49 år. December 2011 og januar 2012 lå temperaturmæssigt godt over normalen med hhv. 4,2 og 2,3 C, mens februar 2012 med -0,5 C endte lidt under normalen. Den laveste temperatur på -23,1 C registreret den 5. februar ved Odense er den koldeste februar temperatur, der er målt i 27 år. Vinteren ligner hovedparten af de vintre vi har haft siden 1990, der bortset fra fire vintre ikke været under normalen ( ) som helhed. Antal frostdøgn i vinteren blev 38,3 og ligger en del under normalen, der er 53 døgn. Antal snedækkedage blev 19,6 (normal 26,4). Der var blæsevejr 3-4. januar. Se også tabel 2 for en karakteristik af de enkelte måneder i Kalenderforåret 2012 (MAM) var varmere og mere solrigt end normalt, med et mindre underskud af nedbør. Alle tre måneder blev varmere end normalt, men især marts skilte sig ud med et gennemsnit på 5,7 C, hvilket er den fjerde varmeste marts, DMI nogensinde har registreret. Antal frostdøgn i foråret 2012 blev blot 9,6 døgn (normal 22), primært grundet den varme marts. Antal snedækkedage blev 0,2 (normal 5,3). Den første sommerdag, hvor temperaturen passerede 25 C, blev registeret 21. maj. Kalendersommeren 2012 (JJA) blev den koldeste siden 2000 og vådere og solfattigere i forhold til perioden Det blev gennemgående en kølig og ustadig sommer med både kraftige regnvejr og skybrud, men også perioder med stabilt lunt, tørt og solrigt vejr. Sommerens højeste temperatur blev målt til 32,9 C i København den 20. august. Så høj en augusttemperatur er ikke målt siden august 2001, hvor den lød på 33,9. Sommeren havde 5 sommerdage (normalt 6,8) for landet som helhed, dvs. hvor temperaturen oversteg 25 C. Der blev kun registeret enkelte tropedøgn i august, dvs. hvor minimumtemperaturen ikke må falde til og under 20 C. Kalenderefteråret 2012 (SON) var vådt og gråt i forhold til perioden Det blev det vådeste og solfattigste siden I Nordjylland fik man sæsonens første meteorologiske frost (målt i 2 meters højde) natten til torsdag den 11. oktober. Antal frostdøgn blev 4,6 døgn (normal 9,3). Sæsonens første sne kom 26. oktober. Antal snedækkedage blev 0,3 (normal 1,3). Kalendervinteren (DJF) startede med en kølig december 2012 med overskud af nedbør og mange snedækkedage. Det var især i månedens første halvdel, det var koldt. Antal frostdøgn blev 20,1 døgn, hvilket er over normalen på 15 døgn. Den første sne blev registreret den 4. december. Antal snedækkedage blev 16,6 (normal 5,1). Det blev ikke landsdækkende hvid jul i 2012 på trods af en snestorm den 23. december, der dækkede hele Danmark med et flot snetæppe. Varmen slog nemlig igennem kort tid efter snestormens ophør, og allerede 24. december om morgenen var mere end 10% af Danmark atter snefri. I løbet af dagen smeltede endnu mere af sneen og vi var således langt fra en landsdækkende hvid jul. Det var dog lige ved og næsten, og havde det ikke været skudår i år, ville DMI s side 46 Vejret, 134, februar 2013

5 kriterier for hvid jul have været opfyldt, idet juleaften var faldet en dag tidligere, og Danmark ville havde oplevet den tredje hvide jul i løbet af blot fire år. Intet specielt nyt fra Tórshavn på Færøerne Der var ikke noget helt specielt at rapportere i 2012 mht. temperaturer, nedbør og sol i hovedstaden Tórshavn. Som sædvanlig var der til tider meget blæsende vejr med stormstyrke i forbindelse med lavtrykspassager i perioderne januar til marts og september til december. Året 2012 i Tórshavn (6,7 C) var en lille smule varmere end normalen (6,5 C), men koldere end eller tæt på gennemsnittet for den sidste dekade (7,2 C). Det varmeste år er fra 2003 med 7,7 C. Det koldeste år var 1892 med 4,9 C. Tórshavn s officielle anerkendte temperaturmålinger går tilbage til Udviklingen i årlig gennemsnitlig temperatur for Tórshavn kan ses i figur 3. Årets højeste temperatur 18,2 C i Tórshavn blev registreret i maj, mens årets laveste temperatur på -4,6 C blev registreret i februar. Nedbørmåleren i Tórshavn var ude af drift i en periode fra februar til maj. Oktober blev den vådeste måned siden Tórshavn s officielle anerkendte nedbørmålinger startede i Det blev et år med et pænt overskud af sol i Tórshavn. Varm sommer i Grønland Især sommeren 2012 (JJA) var usædvanlig varm i Grønland. Absolutte temperaturrekorder og tæt på for både sommer og enkelte måneder forekom mange Årsmiddeltemperatur Stationer fra Danmark, Færøerne og Vestgrønland C steder, men også en enkelt rekordkold juni 2012 i Tasiilaq på østkysten blev set! En analyse af ekstreme daglige maksimumtemperaturer gav nye stationsrekorder i 2012 for Ivittuut/Narsarsuaq (24,8 C) i maj, Upernavik (20,3 C) og Ittoqqortoormiit (18,6 C) i juli. De 24,8 C den 29. maj i Narsarsuaq var også en ny rekord for den højeste officielle lufttemperatur nogensinde registreret i Grønland i maj. København Tórshavn Narsarsuaq Nuuk Illulissat Upernavik År Pituffik Figur 3. Udviklingen i årsmiddeltemperaturen siden 1873 for stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturerne i Grønland i de sidste over 140 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30 erne og 40 erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. Regn og flere dage med tøvejr blev registreret på indlandsisen ved høje temperaturer i slutningen af juni, og flere dage i træk i juli var temperaturen over 0 C. I midten af juli 2012 ( juli) blev Kangerlussuaq-området ramt af pludselige og voldsomme smeltevandsafstrømninger, hvor en bro i Kangerlussuaq blev ødelagt. I 2012, som i de seneste varme somre siden 2007 (2007, 2008, 2010, 2011 og nu 2012) var et Vejret, 134 februar 2013 side 47

6 Årsmiddeltemperatur Stationer fra Danmark, Færøerne og Østgrønland C Figur 3, fortsat: På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70 erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland. blokerende højtryk, forbundet med en negativ NAO fase, tilstedeværende over Grønland i det meste af sommeren. Dette cirkulationsmønster sørgede for, at der blev tilført meget varme fra syd, hovedsageligt langs vestkysten, og det begunstigede den varme og tørre sommer og skubbede nedbøren længere mod nord på iskappen. De høje temperaturer blev fulgt op af en række usædvanlige smeltesituationer. De usædvanlige vejrforhold var også forbundet med det København Tórshavn År Tasiilaq Danmarkshavn vejr, vi oplevede i Danmark i løbet af sommeren Begivenhederne i Grønland i løbet af sommeren 2012 kan ikke betragtes som unaturlige, men på den anden side er der en indiskutabelt gradvis stigning i temperaturen i Grønland, og hen ad vejen vil enhver varm hændelse således have en øget sandsynlighed for at blive en lille smule varmere end den foregående. En signifikant mangel på nedbør i sommeren 2012 i det sydøstlige Grønland blev også observeret, fx 0 mm i Tasiilaq, 0,7 mm i Narsarsuaq og 21,6 mm i Qaqortoq i juni 2012, og kun 1,4 mm ved Tasiilaq i juli I Tasiilaq var sommernedbøren den tredje laveste nogen sinde (siden 1895). I Danmarkshavn i det nordøstlige Grønland var sommernedbøren 8,2 mm, den næstlaveste (sammen med sommeren 2003) siden målingerne startede i Året 2012 som helhed i Grønland var temmelig varmt i forhold til normal, men lå omkring gennemsnittet, følgende tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier (se figur 3). I Nuuk i Grønland blev årsmiddeltemperaturen 0,1 C, hvilket er 1,5 C varmere end normalt (normal -1,4 C), men kun 0,2 C varmere end gennemsnittet. Årets højeste temperatur på 20,3 C forekom i juli og laveste temperatur på -22,3 C forekom i marts. Det blev det næstvådeste år, siden målingerne startede i Nedbørsmængden i Nuuk blev opgjort til 1211 mm mod normalt 752 mm, dvs. 459 mm eller 61 % over normalen. Det vådeste år var i 2005 med 1221 mm nedbør. Årsrapport Danmarks Klima 2012 I Danmarks Klima 2012 kan der læses om vejrets udvikling henover året i Danmark. Rapporten, der hedder DMI Teknisk Rapport vil blive tilgængelig på DMI s Internetsider. side 48 Vejret, 134, februar 2013