Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.

Transkript

1 Hvad sker der i september? Materiale fra September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned og første efterårsmåned. Det gamle danske navn var fiskemåned, idet man nu fangede fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Månedernes gamle danske navne henfører som regel til det typiske sæsonbetonede arbejde. Vejret i september: Septembers klima (landsgennemsnit): Temperatur 12,7 Solskinstimer 128 Nedbør 73 mm Nedbørsdage 11 Fugtighedsgrad 83 % Antal tågedage 3 Antal tordendage 1,4 Antal snedage 0,0 Vindstyrke (0-12) 3,2 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover 2,8 Dagens længde er ved månedens begyndelse 13 timer og 47 minutter, og den aftager i månedens løb med 2 timer og 16 minutter. Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 1

2 Solens op- og nedgangstider: Den 1. september står solen op klokken 5.15 og går ned klokken Den 15. september står solen op klokken 5.42 og går ned klokken (Sommertid: læg en time til) DMI - opdateret 3. oktober 2011 Laveste temperatur i september måned er målt i 1886 og er på minus 5,6 grader. Den koldeste september måned var i 1877 med 10,0 grader. Højeste september temperatur er målt i 1906 og var 32,3 grader. Varmeste september måned var i 1999 og 2006 med 16,2 grader. Maksimum nedbør i september er 162 mm målt i Minimum nedbør i september er 18 mm målt i Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler") (Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage") Generelt om månedens vejr: Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi. Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne. Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen. Ægidius (1. september). Første halvdel af måneden varsler hele næste års vejr. Vejret på Sankt Ægidius dag angiver vejret for resten af måneden. Mariæ fødselsdag, Vor Frue dag (8. september). Ifølge gammel folketro indledes fuglenes efterårstræk mod syd på Mariæ fødselsdag, og på denne dato kan vi vente den sidste rigtige lunhed. Sankt Matthæus eller Sankt Mads (21. september). Smukt vejr på denne dag varsler en rig frugthøst til næste år. Det er en gammel folketro, at ormene på denne dag søger dybere ned i jorden. Nu må både dyr og mennesker berede sig på efterårskulde og vinter. Sankt Michael eller Mikkelsdag (29. september). Vejret om morgenen på Mikkelsdag varsler (resten af) efterårets vejr. Middagens vejr spår vinterens vejr. Eftermiddagens vejr lover vårens vejr. Aftenens vejr varsler næste sommers vejr. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 2

3 Naturen i september Fisk sandkutlinger svømmer rundt på det lave vand ved kysterne blankålene vandrer mod Sargassohavet Padder løvfrøen (Danmarks mindste springpadde) går i vinterdvale på sine få levesteder Krybdyr hugormen går i dvale, når nætterne bliver kolde Fugle stæren synger kraftigt stærene samler sig i kæmpeflokke ( sort sol ) løvsangeren (det er Sveriges almindeligste fugl) trækker gennem landet der er vældige flokke af ryler og andre vadefugle ved kysterne almindelige kjover ses på træk, især langs Jyllands vestkyst vandrefalken kommer som gæst, nogle bliver her vinteren over krikænder i store mængder passerer landet stenpikkeren trækker sydover tyrkerdue og ringdue har stadig æg eller unger i reden grønsiskener kommer undertiden i hele invasioner fra Skandinavien tranerne passerer landet med sydgående kurs Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 3

4 Traner sangdroslerne begynder at trække væk Trane ved den jyske vestkyst sker det, at man kan iagttage suler Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 4

5 røde glenter passerer landet på træk Glente dobbeltbekkasinerne begynder at forlade landet sildemågen trækker til Afrika norske blåhalse kan træffes på træk store skarer af pibeænder raster i Danmark på deres vej sydover hvide vipstjerter er på vej sydover fiskeørnen passerer landet som trækgæst og fisker i vore søer Fiskeørn fluesnapperne er på vej sydpå (mange kommer fra vore nordlige nabolande) Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 5

6 unge blishøns trækker sydvestover (de gamle blishøns bliver her) mursejleren forlader landet de sidste gøge forlader landet (det er unge fugle, som uden hjælp finder til tropisk Afrika) bysvalen trækker til tropisk Afrika Gøge Bysvale der kommer knortegæs til Danmark Pattedyr den ejendommelige birkemus, der kun findes enkelte steder i Jylland, går i dvale indtil maj et par tusinde vandflagermus indfinder sig i kalkgruberne ved Daubjerg for at overvintre Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 6

7 rådyret skifter til grå vinterpels Rådyr spidsmusene er stadig meget aktive, deres skrig høres i skov og mark Spidsmus Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 7

8 haren føder stadig unger (sidste kuld i september/oktober) mosegris føder stadig unger Hare citronsommerfuglen flyver igen (én af årets tidligste sommerfugle) Citronsommerfugl Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 8

9 nældens takvinge og dagpåfugleøje ses stadig Nældens takvinge Nældens takvinge Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 9

10 Dagpåfugleøje stor kålsommerfugl ses stadig flyve, nogle af dem er på træk sydover den nye generation af admiral (sommerfugl) flyver nu Admiral Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 10

11 admiral søger ivrigt til halvrådne nedfaldsfrugter (blommer er de bedste) aprilgrønugle flyver nu mange guldsmede ses stadig ørentvisterne parrer sig og hunnen graver en hule og overvintrer der er mange svirrefluer (ligner hvepse, men er ganske ufarlige) Svirrefluer mange græshopper, alle arter er fremme den store løvgræshoppe kan stadig høres fårekyllinger invaderer visse steder husene skovådselsgraverne er meget aktive ananasgallen på gran åbner sig, og gallelusene er flyvefærdige Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 11

12 korsedderkoppen lægger æg, som gemmes under et gult spind Korsedderkop Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 12

13 mange edderkoppespind fra flere arter Edderkoppespind Edderkoppespind Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 13

14 Edderkoppespind Edderkoppespind Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 14

15 havesneglene forbereder sig på vinteren ved at grave sig ned nu er der hanner hos dafnierne, hvis hunner hele sommeren har formeret sig ved jomfrufødsel agerchampignon vokser på marker, i haver og lignende steder Champignon Champignon (underside) Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 15

16 stor parykhat (paryk-blækhat kan findes efter regnvejr på åbent land trompetkantarel er fremme Stor parykhat spiselig rørhat (Karl Johan), findes hyppigst i bøgeskov Spiselig rørhat Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 16

17 de giftige fluesvampe er fremme (et par arter er dødelige) Grøn fluesvamp hundepersille står endnu med hvide blomsterskærme cikorie står med blå blomster strandasters blomstrer på strandenge agersvinemælk blomstrer endnu dunet steffensurt står med frugter, kaldet præstelus Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 17

18 haremad står med små, lysegule kurve rejnfan blomstrer stadig sankthansurten står med sine uanselige blomster på tørre bakker, ved stendiger og i skovkanter nu står dunhammeren med store brune kolber løvtræerne er ved at forberede sig på efterår/vinter (næringsstoffer trækkes tilbage fra bladene) tyttebærrene er modne rynket rose (hybenrose) står med hyben Rynket rose (hybenrose) hyldebærrene er modne hyldebærrene spises af fugle, der efterlader farvestrålende blå klatter hasselnødderne modnes enebær har nye grønne bær og gamle sorte bær (fra sidste år) Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 18

19 havtorn, (sandtidse) står med bær Havtorn Havtorn Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 19

20 varme, vindstille dage kan fremkalde eksplosionsagtig algevækst ved kysten fortsæt selv Sandkutlinger svømmer rundt på det lave vand ved kysterne. Deres sandfarvede udseende med mørke pletter gør dem svære at få øje på, og kun bevægelsen afslører dem. Sandkutlingen er kun omkring 10 cm. To arter af sandkutling spættet sandkutling og lerkutling. Kutlinger er små bundfisk, hvis bugfinner er mere eller mindre sammenvoksede til en sugeskål. Lever af små krebsdyr og orme. Er selv føde for mange rovfisk. Elritse færdes i småstimer og svømmer livligt rundt i mindre vandløb med klart, strømmende vand og sandet eller stenet bund. Træffes også i søer. De er føde for mange rovfisk. Elritser bruger øjnene til at orientere sig og undgå fjenderne. Elritserne er også gode til at lytte sig til fjender. De er ligeledes gode til at skelne mellem forskellige lyde. Elritser lever af insekter, små krebsdyr, orme og fiskeyngel. Yngler i juni-juli. Lægger æg. Landsvaler samles i trækperioden, ofte med andre svaler (specielt bysvaler), i store flokke om aftenen. Fuglene flyver i flok, når de er mange nok og det er de ved at være nu. Fugletrækket er begyndt. Flokkene (kan være kæmpestore) overnatter ofte i rørskoven omkring søer. Her er der mange flyvende insekter. Her er svalerne i sikkerhed for rovdyr, som for eksempel ræven. Landsvalerne overvintrer hovedsageligt i tropisk Afrika. Landsvalen er i Danmark en meget almindelig ynglefugl og meget almindelig trækgæst. Landsvalen er almindelig i opdyrkede områder med byer og bondegårde. Landsvalen er nok én af Danmarks mest kendte fugle. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 20

21 Almindelig ryle Landsvaler er i fuld gang med trækket sydpå. Man ser flokke af almindelig ryle langs lavvandede kyster, hvor de er på jagt efter orme og krebsdyr. Når rylerne har spist sig mætte og har hvilet sig, går turen videre. Mange ryler overvintrer i det tyske og hollandske vadehav, men adskillige flyver helt til Sydvesteuropa. Almindelig ryle er i træktiden og om vinteren den talrigeste vadefugl langs flade strande og tidevandskyster. I Danmark er almindelig ryle en fåtallig ynglefugl på kortgræssede enge. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 21

22 Hvid vipstjert er almindelig i åbent landskab. Løber rundt på græsplæner, fodboldbaner og græsklædte marker i uafbrudt aktivitet. Slank med sort/hvid hale som konstant vippes op og ned. De fanger insekter, som giver energi til flyveturen mod syd. Den overvintrer i Sydeuropa. Mange af de hvide vipstjerter, vi ser på denne tid, er på gennemtræk fra Norge og Sverige cm. Flyver i store buer. Duehøgen Hvid vipstjert er den største af Nordens høge. Finder du i skovbunden en skovdue, hvor brystet er flået op, men resten af kroppen er uskadt, er det sikkert duehøgen, som har været på jagt. Duehøgen spiser af brystkødet, men lader resten være. Det bliver til gavn for fx. ræve, som om natten strejfer rundt efter føde. Intet går således til spilde, selvom det umiddelbart ser ud til, at duehøgens måltid er det rene fråds. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 22

23 Skarnbassen løber rundt i skovbunden på udkig efter gødning. Når den har fundet en klump, graver den gødningen ned og lægger æg i den. Larverne (larven hvidlig, krum, med brunt hoved), som kommer ud af æggene, lever af gødningen. Skarnbassen lever hovedsagelig af rådnende svampe og ses ofte på skovveje. Skarnbassen er sort eller blåsort med metalblå eller metalgrønne rande. Skarnbasser hører til billerne (torbist). Meget almindelig, kaldes også skovskarnbasse mm. Skarnbassen har ofte mider, som bruger billen som transportmiddel. Det er sjældent, at miderne snylter på skarnbassen. Koralsvampe ligner, som navnet fortæller, koraller fra havbunden. Den ranke koralsvamp kan somme tider træffes i store mængder på stubbe eller grene, som er dækket af jord. Rank koralsvamp er den eneste danske koralsvamp, der vokser på træ i løvskov, de andre koralsvampe er jordboende. Kugleknoldet fluesvamp skyder op i skovene. Det er vores almindeligste fluesvamp. Den findes både i løv- og nåleskov. Er fremme fra juli-august til oktober. Den har en karakteristisk lugt af rå kartofler, som adskiller den fra lignende arter af fluesvampe. Kan forveksles med vore to farligste giftsvampe, grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp. Alle fluesvampe har frie, hvide lameller. Kugleknoldet fluesvamp Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 23

24 Aktiviteter i september: algepostkort svampelandskab svampejagt hybenmarmelade rønnebærgelé hyldebærsaft halskæde af tørrede frø lav et frøkatalog lav en frømosaik frugter og frøs opbygning og spredning hvem kommer med den første hasselnød galler og galleblæk rovfuglesilhuetter fugletræk hedens planter edderkoppenet (en net historie), hvor store er spindene, tag fotos lav en insektsuger månedens sang månedens digt fortsæt selv Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år. God arbejdslyst Naturcenter Fosdalen Tegninger Erik Petersen Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , smn@jammerbugt.dk Side 24