Interviewundersøgelse - Evaluering af centralbibliotekstrukturen 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewundersøgelse - Evaluering af centralbibliotekstrukturen 2006"

Transkript

1 Interviewundersøgelse - Evaluering af centralbibliotekstrukturen 2006 Udført af Kursus- og konsulentafdelingen Danmarks Biblioteksskole

2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Undersøgelsesmetode... 3 Hovedkonklusioner... 4 Overbygningsopgaver i den nuværende centralbiblioteksstruktur... 5 Den fremtidige struktur for overbygningsydelserne?... 7 Kompetenceudvikling i regionale netværk Nationale indsatsområder for kompetenceudvikling Nye digitale ydelser og formidlingen Andre områder af overbygningsfunktionen Liste over biblioteker, der medvirkede i interviewundersøgelsen Interviewguide:

3 Introduktion Ifølge aftale med Biblioteksstyrelsens politisk rådgivende udvalg PRU, gennemføres en årlig evaluering af centralbiblioteksreformen, som trådte i kraft i 2004 med indgåelse af de første 4-årige kontrakter for perioden Behovet for evaluering af den nugældende struktur er aktualiseret af kommunalreformen, der træder i kraft 1. januar Reformen giver anledning til at revurdere strukturen inden næste kontraktperiode fra Formålet med evalueringen er at konstatere om overbygningsfunktionen virker tilfredsstillende, og om der kan identificeres mangler og behov for løbende justering og samtidig overveje revurdering af strukturen for den kommende kontraktperiode under den nye kommunale struktur. Alle centralbiblioteker på niveau 1 og 2 gennemfører hvert år en tilfredshedsundersøgelse blandt alle folkebiblioteker i deres virkeområde Det mener vi om Centralbiblioteket via et standardiseret spørgeskema udarbejdet af Biblioteksstyrelsen. Danmarks Biblioteksskoles Konsulentafdeling fik af Biblioteksstyrelsen i 2005 til opgave at kvalificere tilfredshedsundersøgelsens datamateriale med en kvalitativ interviewundersøgelse på en række områder, der kunne være interessante for den aktuelle evaluering samt de fremtidige prioriteringer. Resultatet blev publiceret i en rapport i juni 2005, som kan hentes via Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Den foreliggende interviewundersøgelse er udført af de samme konsulenter og interviewrammen er (hvor det er skønnet relevant) nogenlunde identisk med sidse års. Samtalerne har fokuseret på den samlede kvalitet af overbygningsydelserne: Samordningen i nyt betjeningsområde, samarbejde, mødestruktur, mv. Samarbejde på tværs af de nye betjeningsområder De særlige opgaver for niveau 3 centralbiblioteker. Har de udvalgte ydelser været indsatsen (og pengene) værd? Rådgivning og vejledning fra centralbibliotekerne? Kompetenceudvikling i netværk: Hvordan virker organiseringen og opgaveløsningen? Netbibliotekerne og formidling af nye digitale medier Den nationale kørselsordning I den foreliggende interviewundersøgelse er der endvidere fokuseret på: Hvilken centralbiblioteksstruktur vil der være behov for på længere sigt, når kommunalreformen er gennemført? Hvilke CB-overbygningsydelser vurderer bibliotekerne, at der vil være behov for i perioden ? 2

4 Undersøgelsesmetode Interviewundersøgelsen bygger på 10 strukturerede gruppeinterviews (i de fleste tilfælde med 2-4 deltagere pr. bibliotek). Deltagerkredsen var lederen samt typisk dennes stedfortræder, en udlånsleder og/ eller anden funktionsleder samt for centralbibliotekernes vedkommende en medarbejder med særlig indsigt i CB-opgaverne. Bibliotekerne, der deltog i interviewundersøgelsen blev udvalgt i samarbejde med Biblioteksstyrelsen (bilag 1). Bibliotekerne skulle repræsentere en spredning på regioner, niveauer og særlige overbygningsopgaver samt omfatte både centralbiblioteker og kundebiblioteker. Valget af netop de 10 biblioteker, der indgår i undersøgelsen, vil kunne kritiseres metodisk. I et amt eller i en region vil det ikke være muligt at pege på et enkelt bibliotek, der objektivt vil kunne siges at være repræsentativt for alle bibliotekers holdninger. Konsulenterne udarbejdede en struktureret interviewguide (bilag 2), som blev fremsendt til deltagerne på forhånd. Alle gruppeinterviews varede ca. 2 timer. Interviewene blev gennemført i perioden april - maj De udvalgte områder, omfattet af denne undersøgelse tager som nævnt udgangspunkt i den tilsvarende kvalitative tilfredshedsundersøgelse fra 2005 suppleret med temaer, der er relevante at overveje i forbindelse med strukturreformen. Den foreliggende rapport gør ikke krav på at være videnskabelig eller være repræsentativ fuldgyldig. Undersøgelsen er gennemført af konsulent Esben Fjord Nielsen og chefkonsulent Gitte Larsen, Danmarks Biblioteksskole. 3

5 Hovedkonklusioner På spørgsmålet om den fremtidige centralbiblioteksstruktur, kan man ud fra interviewundersøgelsen argumentere for, at antallet af overbygningsbiblioteker kunne mindskes, uden at kvaliteten i materialeforsyningen og andre ydelser forringes. Det er en entydig vurdering af, at niveau 3 bibliotekernes rolle har været mere symbolsk end reel. Der er ingen synlighed eller behov for de ydelser, der i dag benævnes som overbygning på særlige områder. Der er også fremover behov for en statslig overbygning hvad angår de fysiske materialer. Bibliotekernes egne kommunale bevillinger vil næppe kunne bære at skulle overtage centralbibliotekernes sikring af et bredt og kvalificeret materialetilbud, der modsvarer alle borgeres behov. Der udtrykkes tilfredshed med årlige udmeldinger af nationale indsatsområder for kompetenceudvikling. Indsatsområderne bør i de kommende år fokusere på at realisere den nationale udviklingsstrategi. Biblioteksstyrelsens engagement i formulering af nationale indsatsområder fremhæves som væsentlig. Der udtrykkes ønske om, at indsatsområderne gerne må være lidt avancerede snarere end at understøtte praktisk træning. Netbibliotekernes udvikling bør i fremtiden placeres et centralt sted, så tjenesterne bliver mere professionelle. Tiden er forbi, hvor amatører skal lave tjenester til nettet som en del af egen kompetenceudvikling. Den type opgaver bør ligge i professionelle centre. Der peges på behov for udvikling af en landsdækkende bibliotekernes hjemmeside (en portal) gerne med landsdækkende adgang for alle borgere til e-ressourcer (ens bibliotekstilbud til alle uanset bopælskommune). Behovet for udbygning af fælles licenser omfatter også fremvisning og formidling af film. Den nationale kørselsordning er en stor succes. Det bør dog tilstræbes at gøre 5 kørselsdage om ugen obligatoriske over hele landet. Kørselsdagene regionalt varierer i dag fra 2 til 5, hvilket er en barriere for sikring af dag til dag levering til alle brugere i landet. 4

6 Overbygningsopgaver i den nuværende centralbiblioteksstruktur Efter ændringen af CB-strukturen i 2004 varetager 10 centralbiblioteker brede overbygningsydelser. Grundydelserne: Materialeoverbygning, informationstjeneste, rådgivning & vejledning og samordning af opgaverne i deres betjeningsområde. Andre overbygningsydelser: Musik & multimedier i fast form, musik i elektronisk form, elektroniske tekstlicenser, netydelser (Netbiblioteker), koordinering af kompetenceudvikling og kørselsordning. Disse overbygningsydelser varetages på tværs af regionerne af udvalgte centralbiblioteker. Interviewundersøgelsen stillede i den anledning en række uddybende spørgsmål, som er sammenfattet i det følgende. Fungerer den nuværende CB-struktur tilfredsstillende? Det overordnende indtryk er, at den nuværende CB-struktur fungerer tilfredsstillende. De interviewede biblioteker, der er blevet berørt af strukturændringen i 2004 (Slagelse og Slangerup) er tilfredse med det nye CB-samarbejde. Kundebibliotekerne oplever generelt, at CB ernes rolle ikke er så central som tidligere. En bibliotekschef føler, at den nuværende CB-struktur fremstår lidt uklar. Det er f.eks. en ulempe at skulle bestille forskellige materialetyper i flere biblioteker på grund af strukturen og at spørgsmål til nye medier skal stilles til forskellige biblioteker. En bibliotekschef udtrykker, at strukturen fungerer tilfredsstillende, men at udviklingen ikke skabes via CB-funktionen i sig selv snarere af kombinationen af de største bibliotekers ressourcemæssige volume, tilskud fra staten og enkeltpersoner. Som en lidt mindre heldig effekt nævnes, at CB-tilskudet ikke er et incitament for effektivisering af interurbanlån (jo flere lån jo større bevilling). Kvaliteten af overbygningsydelserne efter at overbygningerne er blevet samlet på færre centralbiblioteker? Grundydelserne Overbygningen af materialesamlingerne i fast form fungerer tilfredsstillende. Der er ros til alle centralbibliotekerne for både at være hurtige til at ekspedere låneforespørgsler og for deres lydhørhed overfor ønsker til nyanskaffelser. Kun en enkelt har kommentarer om, at ventetiden på lydbøger er for lang (for Gentofte CB s vedkommende). 5

7 Det påpeges af alle interviewede, at Netpunkt.dk, hvor man kan se udlånsstatus for materialerne samt den nationale kørselsordning, har gjort antallet af overbygningssamlinger til et mindre væsentligt spørgsmål og at der i fremtiden sagtens kunne tænkes færre fysiske overbygningssamlinger. Bestillinger placeres ofte hos det første bibliotek, hvor materialet er hjemme og hvor det samtidig passer bedst i forhold til kørselsordningens køreplan. Dette udsagn bør sammenholdes med den faktuelle statistik for interurbanlån på landsplan. Biblioteksstatistikken har de sidste år vist, at det stadig er centralbibliotekerne, der leverer en stor del af materialerne (i 2004: 66,9%, i 2005 ca. 65,4% af internurbanlån). Fungerer samordningen af opgaverne i de nye betjeningsområder tilfredsstillende? (samarbejdet, mødestrukturen, mv.) Møder Strukturændringen har betydet, at de faglige møder arrangeret af centralbiblioteket har fået flere deltagere i nogle regioner synes det at være for mange (vil løse sig efter 2007). Bibliotekslederne nævner for de flestes vedkommende, at ledermøderne fungerer godt og at der bliver talt mere ledelse end tidligere. Ledermøderne arrangeret af Gentofte CB med deltagelse af svenske kolleger fremhæves som særligt inspirerende. At lederne opleverer, at deres indbyrdes møder i de seneste år er blevet mere kvalificerede, behøver i sig selv ikke at have noget at gøre med CB-strukturen. Der har siden implementeringen af Biblioteksloven i 2000 været gennemført en omfattende lederudviklingstiltag (f.eks. Forvalningshøjskolens diplomuddannelse i biblioteksledelse, Biblioteksskolens videreuddannelse i ledelse samt Masteruddannelserne). Møderne for andre medarbejdergrupper er derimod ikke altid optimale, da de deltagende biblioteker er for forskellige i størrelse til at der er tilstrækkelige emner af fælles interesse. Selv om dette vil ændres i 2007 er der noget, der tyder på, at mødeformerne kunne trænge til at blive fornyet. Møder, der traditionelt har været opdelt efter arbejdsområder kunne overvejes erstattet af tematiske workshops om aktuelle emner, så deltagerkredsen kunne variere. Råd og vejledning I lighed med tendensen i undersøgelsen i 2005 forholder det sig således, at de store folkebiblioteker at ikke anvender centralbibliotekernes rådgivningsydelser i nævneværdigt omfang. De finder generelt, at ydelserne er rettet mod de små biblioteker. De kontakter i stedet deres faglige netværk på landsplan og søger råd både hos kolleger, ITleverandører, kolleger i forvaltningen eller private sparringspartnere. 6

8 Århus Kommunes biblioteker har opgjort, at 46 % af amtets biblioteker har anvendt rådgivningsydelsen i 2005, som er baseret på et antal gratis timer (klippekortsystem) suppleret med betaling. Der er leveret rådgivning i forbindelse med udbud af bibliotekssystem og indførelse af selvbetjening. Gentofte CB rådgivningstilbud roses af kundebibliotekerne, der bemærker at udviklingsafdelingen er blevet meget professionel. Der udtrykkes tilfredshed med rådgivning til de mindre biblioteker om udformning af projektansøgninger i forbindelse med forberedelse af biblioteksfusioner. Bibliotekets jurist har også bidraget med gode råd vedr. indgåelse af indkøbsaftaler. Esbjerg CB tilbyder praktisk hjælp ude i bibliotekerne til at komme i gang med at anvende licensbelagte materialer. Er der områder hvor samarbejdet kunne udbygges / forbedres? Ligesom i undersøgelsen foretaget i 2005 udtrykkes ønske om at frontløberne blandt centralbibliotekerne i højere grad end nu bør være trendsættende for udviklingen af nye tiltag til gavn for alle regionens biblioteker - dvs. udviklingsprojekter til gavn for fællesskabet snarere end til profilering af bibliotekerne selv. Kundebibliotekerne savner videndeling og erfaringsformidling fra udviklingsprojekterne. Den fremtidige struktur for overbygningsydelserne? 6 centralbiblioteker (niveau3) varetager i dag en overbygning på særlige udvalgte områder (lydbøger på andre sprog end dansk, lokalhistoriske netværk, formidling af børnekulturelle kompetencer, etc.) De interviewede biblioteker blev bedt om at vurdere, om der også i fremtiden vil være behov for særlige CB-bevillinger til denne type overbygningsopgaver? Det er en enslydende vurdering, at niveau 3 bibliotekernes rolle har været mere symbolsk end reel. Der er ingen synlighed eller behov for de ydelser, der i dag benævnes som overbygning på særlige områder. Der ses intet behov for at placere en særlig materialeoverbygning hos et enkelt bibliotek. Det vurderes derimod som en ulempe, at overbygningsmaterialer som udenlandske lydbøger er placeret et sted, da materialerne derved ikke naturligt bliver indkøbt og indgår som naturlig del af de lokale materialesamlinger og derved ikke bliver eksponeret bredt ude i landet. 7

9 Kompetenceprojekterne om formidling af børnekulturelle kompetencer m.fl. havde alle interviewede glemt eksistensen af eller aldrig hørt om. Det må derfor anbefales, at sådanne kompetencecentre, hvis de skal fortsætte, bør have en forpligtigelse til at formidle og synliggøre deres ydelser. Kompetencecentre behøver ikke at være et CB. Nogle biblioteker, der måske kunne have en egeninteresse i nye opgaver, foreslår på trods af konstateringen om, at de særlige overbygningsopgaver har haft begrænset effekt, at relevante overbygningsprojekter med fordel placeres rundt i bibliotekerne (ikke nødvendigvis i et centralbibliotek) - men alle skal kunne byde ind på en opgave for en åremålsperiode. Flere nævner, at ordet centralbibliotek snarest bør droppes og erstattes af en anden betegnelse, der klarere signalerer samarbejdsfunktioner og netværkskoordinering end storebror. På spørgsmålet om den fremtidige centralbiblioteksstruktur, kan der ud fra interviewundersøgelsen argumenteres for, at antallet af overbygningsbiblioteker kunne mindskes, uden at kvaliteten i materialeforsyningen og andre ydelser forringes. Der er derimod ikke blandt de interviewede entydige bud på antallet. Forslagene rummer synspunkter om at fastholde status qvo og bygge videre på de 10 biblioteker, der i dag varetager de brede overbygningsfunktioner. Her tager argumentationen udgangspunkt i en prioritering af det fortsatte behov for CB'ernes fysiske materialeoverbygning ikke mindst for at sikre at de nødvendige eksemplarer af materialer, f.eks. til undervisningsbrug, er til rådighed indenfor en overskuelig geografisk radius. Endvidere synes nærhedsprincippet i forhold til geografiske afstande til møder at være en faktor, der her vejer positivt. Hvis antallet af overbygningsbiblioteker skæres ned, som nogle peger på, kunne de 10 biblioteker med fordel også i fremtiden fungere som knudepunkter i den nationale kørselsordning. Nogle af interviewpersonerne foreslår, at antallet af overbygningsbiblioteker kunne være 5 og følge de nye regioner. Dog ikke nødvendigvis, hvad angår materialeoverbygningsfunktionen. Her argumenteres for, at denne opdeling vil give mulighed for regionale aktiviteter for et bæredygtigt antal biblioteker (mødevirksomhed, kompetenceudvikling, rådgivning, mv.). Andre interviewede vurderer, at 1-2 overbygningssamlinger af de fysiske materialer vil være tilstrækkeligt, da den nationale kørselsordning hurtigt og effektivt kan fremskaffe materialer fra andre biblioteker. Flere nævnte, at man kunne overveje decideret materialesilo, som ikke nødvendigvis var et bibliotek og at driften måske kunne udliciteres til en privat partner. 8

10 Det fjerde bud på en fremtidige CB-struktur diskuterer, at der muligvis ikke er behov for CBere. Overbygningsopgaver (f.eks. koordinering og implementering af nationale strategiske indsatsområder) bør i stedet løses i netværk regionalt som en del af det nationale netværk for at sikre at regionale behov, kulturer m.v. tilgodeses i modsætning til tankerne om at placere et CB i hver region. Denne interviewundersøgelse giver, som belyst i de forrige afsnit, ikke nogen anbefaling af behovet for et bestemt antal overbygningsbiblioteker i fremtiden. Det står imidlertid klart, at der også fremover er behov for en statslig overbygning hvad angår de fysiske materialer. Bibliotekernes egne kommunale bevillinger vil næppe kunne bære at skulle overtage sikringen af et bredt og kvalificeret materialetilbud, der modsvarer alle borgeres behov. Hvilke CB-overbygningsydelser er der behov for i perioden ? Undersøgelsen giver et klart signal om, at statens fortsatte engagement i folkebibliotekerne bør sikres, men med mindre fokus på den fysiske materialeforsyning. Der er mange interessante bud på behov for overbygningsydelser i den kommende kontraktperiode Overbygningsbibliotekerne bør indenfor deres område tage ansvar for en række hidtil kendte funktioner, herunder: Være bindeleddet til Biblioteksstyrelsen og sætte nye tiltag i gang Sørge for materialelogistikken Tilrettelægge fælles mødevirksomhed Styrke udviklingen af nettjenester og anvendelse af e-licenser Sikre uddannelse, kompetenceudvikling og videndeling i netværk Varetage primusmotorrollen (faglig frontløber), herunder arbejde på foreningen mellem det fysiske og det digitale bibliotek samt koordinering mellem folke- og forskningsbiblioteker Flere interviewpersoner udtrykker ønske om, at overbygningsbibliotekerne skal kunne løfte mere avancerede opgaver i fremtiden og at der vil blive stillet krav om flere ekspertydelser. Som eksempler på avancerede opgaver nævnes: At kunne sikre professionel styring i ensartetheden i udviklingen af bibliotekerne i deres område At kunne løfte bibliotekerne op i den digitale superliga At kunne målrette og professionalisere indsatsen på udviklingssiden At kunne implementere professionel markedsføring At råde over ekspertise indenfor digitale medier 9

11 At styrke indsatsen indenfor administrativ rådgivning, f.eks. vejledning til ansøgninger, udbudsforretninger og håndtering af e-licenser At stimulere produktudvikling af biblioteksbegrebet At kunne kompetenceudvikle bibliotekerne i effektive formidlingsmetoder At kunne sikre udrulning af netydelserne (specielt licenser) i alle biblioteker Kompetenceudvikling i regionale netværk Koordinering af kompetenceudvikling er en CB-overbygningsydelse, der dels varetages af CB erne selv, men også varetages af 4 netværkskoordinatorer (i Vejle, Århus, Roskilde og Gentofte) på vegne af de 4 netværksområder, som folkebibliotekerne er inddelt i mht. fælles kompetenceudvikling. I dette års interviewundersøgelse er holdninger af den netværksbaserede kompetenceudvikling varierede. Det vurderes af flere, at statens udpegning af strategiske indsatsområder er fin. De kunne imidlertid nedfældes i den nationale udviklingsstrategi for biblioteker og der kunne knyttes passende puljemidler til indsatsområderne, som kan søges lokalt. Tiden er løbet fra, at alle skal kaste sig over et bestemt emne på et bestemt tidspunkt (dvs. når det passer netværkskoordinatorerne). Det er vigtigt med koordinering af kompetenceudviklingen, men det må gerne ske mere decentralt. Et bibliotek oplever, at den virkelighed, der var tanken bag projektet med netværkskoordinatorerne, ikke passer ind i bibliotekernes konkrete virkelighed og at forudsætningerne fra starten har været forkerte. De føler, at de får for lidt for de penge, der er afsat til kompetenceudvikling i regionale netværk. Til dette udsagn bør vel erindres om, at det samlede beløb, der er afsat til netværkskoordinatorene på landsplan udgør ca. 1 million kroner. Samme bibliotek giver udtryk for, at projektlederuddannelser er nyttige og fortsat bør prioriteres højt. Uddannelsen bør imidlertid forankres som en naturlig del af den lokale kompetenceopbygning, hvor alle medarbejdere lærer projektarbejde som en del af arbejdskulturen. Biblioteket har derfor valgt selv at tilrettelægge en projektlederuddannelse i stedet for at få nogle med på uddannelsen udbudt gennem netværket. En interviewgruppe i samme region foreslår, at de midler, der anvendes til netværkskoordinering i stedet kunne anvendes til udvikling af spændende undervisningsforløb i biblioteksinformationskompetence, som er målrettet alle biblioteker. 10

12 Det er en tendens, at de større biblioteker ikke finder det faglige niveau hos trænerne højt nok. Deres medarbejdere er selv på samme faglige niveau. ÅKB oplyser, at deres træneruddannelse ikke har været optimal, men at de uddannede projektledere har fået nyttige kompetencer. Generelt set, vurderer de, at deres netværkskoordinering af kompetenceudviklingen ikke fungerer godt. Det er for vanskeligt at planlægge et udbud af kurser, som koordinator vurderer, der er behov for og få bibliotekerne til at deltage, når kurserne bydes ud. Alt i alt kan man ud fra interviewene konkludere, at der både er fordele og ulemper forbundet med den nuværende organisering af kompetenceudviklingsydelsen. Nationale indsatsområder for kompetenceudvikling Der udtrykkes tilfredshed med årlige udmeldinger af nationale indsatsområder for kompetenceudvikling. Indsatsområderne bør i de kommende år fokusere på at realisere den nationale udviklingsstrategi. Biblioteksstyrelsens engagement i udstikning af rammerne for fremhæves som væsentlig. Der udtrykkes ønske om, at indsatsområderne gerne må være lidt langhårede snarere end at understøtte praktisk træning. Med hensyn til de sidste års temaer læringsrum for informationskompetence og digitale borgerservices finder bibliotekerne at de har ramt plet. Blot har dette års tema måske været udbudt lidt for tidligt i betragtning af, at bibliotekerne netop nu står midt i en fusionsproces. De interviewede biblioteker kom - som det vil fremgå af nedenstående - med mange forslag og ideer til, hvad der kunne blive nationale indsatsområder for kompetenceudvikling, f.eks. i 2007, hvis de kunne have indflydelse på valget: Styrket viden om RFIDs (chipteknologiens) muligheder Anvendelse af MP3-filer Udvikling af en landsdækkende bibliotekernes hjemmeside (en portal) gerne med landsdækkende adgang for alle borgere til e-ressourcer (ens bibliotekstilbud til alle uanset bopælskommune). Den nye bibliotekarrolle - hvordan skal bibliotekarerne agere i et netværksbaseret samfund? IT- bibliotekskørekort (et længere kompetencegivende kursus) Nye digitale ydelser og formidlingen Det er en generel vurdering, at formidling af de digitale ydelser ville have lettere vilkår, 11

13 hvis ressourcerne bliver registreret i Bibliotek.dk. For bogligt materiale gerne forsider, links og anmeldelser i en form, så ressourcebeskrivelsen med berigelser kan importeres og integreres i den lokale katalog. Der er behov for statslig støtte til at for e-ressourcerne integreret i Bibliotek.dk En interviewgruppe, der genkender, at formidling af elektroniske ressourcer er vanskelig, efterlyser bedre vejledningsmateriale (varedeklarationer). For e-licenser vil de gerne vide mere om hvilke målgrupper og biblioteksstørrelse mv. produkterne passer til. Med hensyn til opbygning af tilstrækkelige kompetencer til at formidle de nye digitale ydelser i eget bibliotek, placerer de interviewede biblioteker ansvaret hos dem selv. De udtrykker, at det er nødvendigt at bibliotekerne griber i egen barm, når det handler om at lære sig formidling af digitale ressourcer. Andre områder af overbygningsfunktionen Kørselsordningen Den nationale kørselsordning er en stor succes. Det bør dog tilstræbes at gøre antallet 5 kørselsdage om ugen obligatoriske over hele landet. Kørselsdagene indenfor regionen varierer i dag fra 2 til 5, hvilket er en barriere for sikring af dag til dag levering til alle brugere i landet. Et bibliotek beklager, at der er problemer med at få distribueret pjecer gennem kørselsordningen. Tekstlicenser Behovet for udbygning af fælles licenser omfatter også fremvisning og formidling af film Der er for mange barrierer knyttet til visningsrettigheder, karenstid, mv. Netbibliotekerne Det er flere bibliotekers vurdering, at netbibliotekerne bør revurderes. Har vi fortsat behov for alle tjenesterne? Er der andre ressourcer og værktøjer, der har overhalet bibliotekernes nettjenester? Der er enighed om, at der ikke er nogen fremtid i portaler med mindre de har et klart (og synligt) formidlingsaspekt. Flere peger på, at udviklingsopgaverne i fremtiden bør placeres et centralt sted, så tjenesterne bliver mere professionelle. Tiden er forbi, hvor amatører skal lave tjenester til nettet som en del af egen kompetenceudvikling. Den type opgaver bør ligge i 12

14 professionelle centre. Endvidere understreges behovet for at produkterne markedsføres professionelt af nogle, der har forstand på markedsføring, herunder de forskellige mediers fordele og ulemper samt differentiering af målgrupper. En gruppe foreslår, at der gennemføres et antal forskellige projekter, der handler om markedsføring af de samme tjenester med bistand fra fagfolk med forstand på test- og målemetoder, således at resultaterne fra de forskellige projekter kan sammenlignes. En interviewgruppe udtaler, at alt for meget af netbibliotekernes udviklingshistorie har været præget af maskulin magtkamp og konkurrence mellem bibliotekerne og mellem bibliotekerne og DBC og Bibioteksstyrelsen. En anden gruppe peger på, at en uafhængig professionel bestyrelse for netbibliotekerne kunne ophæve rivaliseringen og den indbyrdes konkurrence og træffe professionelle beslutninger. Alternativt kunne styringskonstruktionen være, at staten sidder for bordenden med en styregruppe. Det understreges, at det har en vigtig signalværdi, at staten er engageret i udviklingen af netbibliotekerne og at der er behov for en overbygning i forhold til netbibliotekerne. Andre bemærkninger Bibliotekerne ønsker, at der også i fremtiden skal være mulighed for at søge projektmidler fra Udviklingspuljen. De kunne tænke sig, at nogle puljemidler kan søges til rugbrødsprojekter, dvs. til af afprøve ideer, som måske allerede har fået tilskud i andre kommuner. Der er behov for midler, der ikke kræver for meget bureaukrati og rapportering. Der faldt en del bemærkninger om nyhedstyranniet der skal hele tiden findes på nye ideer og udviklingstiltag. Somme tider kunne der være behov for at afprøve allerede gennemførte projekter i andre biblioteker. Måske kunne en sådan benchmarking også give ny læring. 13

15 BILAG 1 Liste over biblioteker, der medvirkede i interviewundersøgelsen Interviewdato Bibliotek 25/4 Randers Bibliotek 26/4 Esbjerg Centralbibliotek 26/4 Kolding Bibliotek 5/5 Nyborg Bibliotek 10/5 Slangerup Bibliotek 10/5 Slagelse Centralbibliotek 11/5 Brøndby Bibliotek 15/5 Århus Kommunes Biblioteker 17/5 Næstved Bibliotek 18/5 Skanderborg Bibliotek 14

16 BILAG 2 Interviewguide: Interviewundersøgelse som led i evaluering af centralbiblioteksstrukturen 2006 Del A - Centralbiblioteksstrukturen og overbygningsydelserne generelt 10 centralbiblioteker varetager i dag brede overbygningsydelser. Grundydelserne: Materialeoverbygning, informationstjeneste, rådgivning & vejledning, samordning af opgaverne i deres betjeningsområde: Andre overbygningsydelser: Musik & multimedier i fast form, musik i elektronisk form, elektroniske tekstlicenser, netydelser (Netbiblioteker), koordinering af kompetenceudvikling, kørselsordning. Disse overbygningsydelser varetages på tværs af regionerne af udvalgte centralbiblioteker. Spørgsmål: Fungerer den nuværende CB-struktur tilfredsstillende? Hvordan vurderer I kvaliteten af overbygningsydelserne, som siden 2004 er blevet samlet på færre centralbiblioteker? Løser centralbibliotekerne de relevante opgaver? Er der opgaver, der har brug for at blive styrket? Fungerer samordningen af opgaverne i Jeres nye betjeningsområde tilfredsstillende? (samarbejdet, mødestrukturen, mv.) Fungerer samarbejdet på tværs af de nye betjeningsområder tilfredsstillende? Er der områder hvor samarbejdet kunne udbygges/forbedres? Del B Den fremtidige struktur for overbygningsydelserne? 6 centralbiblioteker (niveau3) varetager en i dag overbygning på særlige udvalgte områder (lydbøger på andre sprog end dansk, lokalhistoriske netværk, formidling af børnekulturelle kompetencer, etc.) Spørgsmål: Er der også i fremtiden behov for særlige CB-bevillinger til denne type overbygningsopgaver? 15

17 Den nuværende CB-struktur ligger fast ind til udgangen af 2007 (aftalt i resultatkontrakter). Herefter må det forudses, at der sker en tilpasning af CB-strukturen, så den matcher den kommunale og regionale struktur efter Spørgsmål: Hvilken centralbiblioteksstruktur vil der være behov for på længere sigt, når kommunalreformen er gennemført? Hvilke CB-overbygningsydelser vurderer I, at der vil være behov for i perioden ? Del C - Overbygningsydelsen Kompetenceudvikling Koordinering af kompetenceudvikling er en af CB-overbygningsydelserne. En del af dette arbejde er udlagt til en netværkskoordinator på hhv. Roskilde, Vejle, Gentofte og Århus Biblioteker. I 2005 var der udpeget flg. nationale indsatsområder for kompetenceudvikling: a) Biblioteket som læringsrum for informationskompetence. b) Videreudvikling af projektlederkompetencerne, herunder opkvalificering af de uddannede projektledere i 2006 er det nationale indsatsområde for kompetenceudvikling: - Digitale borgerservices Spørgsmål: Er de valgte indsatsområder for 2005 og 2006 de rette i forhold til udviklingsbehovene? Er det fortsat relevant med en national strategisk indsats på kompetenceudviklingsområdet? Er der på sigt behov for en stærkere prioritering af statslige kompetencemidler? Fungerer netværkskoordineringen af initiativer til støtte for kompetenceudvikling indenfor de nationale indsatsområder tilfredsstillende i Jeres område? 16

18 Del D- Nye digitale ydelser og formidlingen Et af de områder som sidste års tilfredshedsundersøgelse viste, at der var behov for en indsats indenfor, var formidlingen og markedsføringen af de nye digitale ydelser. Kunne koordinering af denne opgave varetages i Centralbibliotekerne eller er det en national opgave? Spørgsmål: Hvilke støttefunktioner er der behov for fra en overbygningsfunktion? Hvilke initiativer og opgaver kunne man forestille sig lå indenfor dette område? Del E - Andre områder af overbygningsfunktionen Kommentarer til andre områder Har I andre punkter omkring CB-strukturen, som I vil kommentere på? Det kunne være: o o o Kørselsordning Tekstlicenser Netbibliotekerne Spørgsmålene i denne interviewguide er tænkt som en struktur for gruppeinterviewet og som et forberedelespapir. Andre emner af relevans for den denne evaluering kan naturligvis tages op undervejs. Beregn ca. 1½-2 timer til interviewet 17

Interviewundersøgelse - som led i evaluering af centralbibliotekstrukturen 2005

Interviewundersøgelse - som led i evaluering af centralbibliotekstrukturen 2005 Interviewundersøgelse - som led i evaluering af centralbibliotekstrukturen 2005 Udført af Kursus- og konsulentafdelingen Danmarks Biblioteksskole Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Undersøgelsesmetode...

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009 Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 175 Offentligt NOTAT 26. marts 2007 J.nr.: 406-1 JHL / ROL Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning fra 2009 Indledning Den

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Samordning og rådgivning

Samordning og rådgivning Side 1 af 5 Gentofte Centralbibliotek - Handlingsplan 2015 Vision Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 1 Beretning for Gentofte Centralbibliotek Gentofte Centralbiblioteks målsætning og ambition er, i et tæt samarbejde med brugerne, at fastholde centralbiblioteket

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Beretning for CB-regnskab 2002

Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks beretning for CB-R2002 Beretning for CB-regnskab 2002 Odense Centralbiblioteks overordnede målsætning for udviklingskontraktperioden 2002 var at videreudvikle de regionale støttefunktioner

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

RESULTAT AF DDB S TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016

RESULTAT AF DDB S TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 RESULTAT AF DDB S TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 6. marts 2017 DDB Sekretariatet Indhold Om undersøgelsen... 2 Highlights fra undersøgelsen... 2 DDB s resultater i 2016... 3 Indkøbsområdet... 3 Synliggørelse

Læs mere

Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag

Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Støttet af: Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker 3 punkter, 3 nedslag, 15 min. Baggrund & ambitioner Metoder &

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler

B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler Høring over AMU-bekendtgørelse kvitterer med dette høringssvar for Børne- og undervisningsministeriets henvendelse vedrørende høring over udkast til ny bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Indledningsvist

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Holbæk Bibliotek Udviklingsplan 2016 Særlige opgaver og forslag til konkrete mål KULTUR & FRITID Udviklingsplan 2016 Indledning Slots- og kulturstyrelsen har bl.a. på baggrund af tre konferencer

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. Kontrakt 2015-16 Biblioteket Støvring, Skørping, Terndrup, Nørager og Bogbus Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Vejledning, august 2013 Indledning Denne vejledning gælder for Danskernes Digitale Biblioteks (DDB) midler til fremme af DDB. Vejledningen offentliggøres

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Indledning Kompetenceudviklingsstrategien er forbundet med skolens udviklingsstrategi og øvrige planer: Indsatser 2017 Udviklingsstrategi 2016-20: Udvikling af nye, effektive

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder: Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

REFERAT. BIL-udvalget. Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde

REFERAT. BIL-udvalget. Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde REFERAT BIL-udvalget Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde 2015-04-07 Preben Aagaard Nielsen Referat af møde i udvalget den 13. marts 2015 kl. 10.30 14.00 i Kulturstyrelsen

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Referat Februar 2014 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Rolf Hapel, Annette Brøchner Lindgaard, Bente Nielsen, Bodil

Læs mere

VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN?

VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? STATSLIGE BIBLIOTEKER Rapport VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Evaluering af implementeringen af Lov om Biblioteksvirksomhed 19. februar 2004 Deres notater VIRKER LOVEN EFTER HENSIGTEN? Rapport, Statslige

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE Esbjerg Kommune er landets femtestørste kommune med 115.000 indbyggere og 9.000 ansatte. OM FLOWIT A/S FlowIT A/S er et

Læs mere

Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020

Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020 Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020 Generelt Vi skal fastholde Kolding HF & VUC som både en god skole og en god arbejdsplads. Skolen skal fremstår med egen identitet og med løbende udvikling af

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet

Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet Sekretariatet Økonomisk Afdeling Rådhuset 8100 Århus C Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet 13. juni 2003 J.nr. Borgmesterens Afdeling har anmodet Børne- og Ungerådet om, at besvare

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Center for Skov, Landskab og Planlægning

Center for Skov, Landskab og Planlægning Center for Skov, Landskab og Planlægning Interessentundersøgelse blandt S&L s studerende samt kandidater med 3 års anciennitet Bestyrelsesmøde nr. 20, d. 14.3.2008 Morten Kvistgaard WWW.Evaluators.EU Disposition

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Formål: Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. I øjeblikket er tallet for Region Syddanmark 77 %, og for Region

Læs mere