i form af at komme koncentrere mig om dem der er af størst for sporten her i det flade Danmark. Mest opvind er tersom kan forklares

Transkript

1 NI', 3 ~21.

2 ,John

3 " I i form af at komme Så er Danmarksmesterskaberog diverse lånte instrumenter til DMlfaJdt en større kreds, om hvorledes en et sådant arrangement, men lidt om ret måske er ~n')ttf'n uhyre tilstedeværelsen af de for dem hvilket for det meste sker ved af et eller et og luften er helt raja så vil der kun inden finde steder hvor luften end kort tid atter står derimod få en i boblen kondensere i en og en vil bliver såkaldt cumu!us. accelererer op- Termikken driver værket af velse af kondensations varme, af men kun i tilfælde må mange vil koncentrere mig om dem der er af størst for sporten her i det flade Danmark. Mest opvind er tersom kan forklares og erstattes af en nedkaldet ved "bobler" af varm luft der den opvarmes af soiindstrålingen, og luften i kontakt med overfladen opvarmes Vi får dannet en som måder kan løsrives fra overfladen. Da denne og dermed vil den sti- Allerede nu kan i at finde bedste l'lvih~llv''l'''' Er luften meget tør kan konhelt men termikken er der nu kaldet tørtermik. Denne er lidt sværere at håndterefor ne, cumu]us er og i sådanne tilfælde det om at kunne "læse" terrænet, og den måde regne ud hvor der er størst chancer for termik. Ved overfladen samt oppe i atmosfæren kan man finde og disse virker tit som et for termikkens vertikale udbredelse eller som en bremse. Er der i inversionslarisikerer man at cumulusbreder ud i store mager, som 1 for og dermed bremse for dannelsen side

4 Et trækkes op af et motorjly, af bobler over større eller mindre områder, Danmark er et lille land omkranset afhav og med større og mindre fjorde og søer, og vand har kun sjældent samme som landjorden, Sådanne temperaturforskelle kan anledning til andre af opvinde, især når det der er varmest. en sådan og gradientvinden er nævil en termalvind blæse fra hav ind ind over land inden den er varmet nok op til udløsning af termik, og man får da "døde" områder et ind over landområder med og man på et Danmarkskort kan man se hvorledes fjorde og bugter ja selv større søer kan forholdene lang ind i landet. En anden mulighed er dannelse af som egentlig er en mini koldfront, og en sådan vil have en tendens til at om vi har en svag men da bliver det kun ved som den blæser ud imod, fronter er i de fleste tilfælde værd for gen, når man vel at mærke ved hvordan de men de kan så krafsom en endda udvikle så voldsomt at der kan dannes med torden. er andre former bl.a. opvinde der dannes hvor vinden op over "J~HH",H såsom skrænter og ver, og vertikal forbindelse med art. Som man nok kan er det ikke bare at sætte så op og så daske rundt det er derimod som 1999 side 31

5 oftest et slid at holde sig deroppe så længe som muligt og/ eller ved konkurrencer at flyve så hurtigt og så lang som muligt. Det er heller ikke nogen let sag at forudsige det vejr svæveflyvningen har brug for. Foruden det rent sportslige skal meteorologen også altid vurdere det rent flyvesikkerhedsmæssige. I det daglige udfærdiger DMI en "Svæveflyveudsigt", som i grove træk giver et målrettet billede af vejrforholdene for den type af flyvning. Den kan bl.a. ses på DMI's hjemmeside, under Flyvevejr. Ved større arrangementer hvor mellem 50 og 70 svævefly skal konkurrere er det derimod af den største betydning, både sikkerhedsmæssigt og sportsligt, at have en lokal "vejrmand", og det allerbedste er naturligvis en meteorolog, og har han et dybere kendskab til sporten, enten ved selv at have dyrket svæveflyvning eller ved at have deltaget i tidligere stævner som ansvarlig eller som "føl", ja så er det bare lykken for arrangørerne. For mit eget vedkommende dækker to af betingelserne, nemlig den at have været der før, og den at jeg selv i ca. 10 år dyrkede svæveflyvning tilbage i 70'erne. En dag på Arnborg Hvorfor det er bedst på alle måder med en lokal meteorolog, kan jeg bedst illustrere ved at give en beskrivelse af dagens gang for mig på Svæveflyvecenter Arnborg i maj måned 1999, vel at mærke som jeg tilrettelagde den, meteorologer er som oftest individualister, og gør ikke altid tingene på samme måde. Foruden mesterskaberne i svæveflyvning der afvikledes på pladsen, støttede jeg også mesterskaberne i henholdsvis drageflyvning, og paragliding, som fandt sted i samme periode lige i nærheden. Dagen begynder tidligt, op kl og hurtigt ud for at snuse til vejret første gang, en rundtur omkring hangaren giver mig det første indtryk af dagens vejr. Derefter igennem kantinens køkken til kontoret hvor telefaxen står, for at hente første del af det materiale DMI har sendt mig, nemlig diverse analyser og udsigter omhandlende forholdene fra overfladen og op til 850 mb niveauet, ca f t. og desuden kopier af relevante radiosonde diagrammer, også kaldet temper. På vejen gennem køkkenet sætter jeg kaffemaskinen i gang til de første to termokander, kort efter dukker pressens mand op. Analyse og gennemgang af det samlede tilsendte materiale, udbygget med oplysninger fra internettet og D MI via en hurtig pc, underbygger eller forkaster såminførstefølelseafvejret,og jeg kan derefter danne mig et første groft billede af hvilken luftmasse der vil etablere sig over området resten af dagen, og hvilke luftmasse modifikationer der kan indtræffe inden den når frem til Jylland. Kl. ca dukker en af slæbepiloterne, Bo, op, han er klar til at gå til vejrs med den såkaldte cu-sonde, et apparatur der påmonteres et slæbefly, og som kan foretage næsten de samme målinger som en radiosonde. Det er nu meningen at han med en jævn konstant stigning tager den nu tændte sonde op til ca f t. Klokken er nu hen ad 7, og chefen for konkurrenceledelsen Lars viser sig. Han får så mit første indtryk af dagens muligheder, og man kan straks se hvordan hans hjernevindinger begynder at sno sig. Kort efter vender slæbepiloten Bo tilbage og sondens målinger tappes over på min pc. Vi har nu et billede af den luftmasse der er beliggende lige over os her om morgenen, og det er bare lykken hvis målingen kan anses for at blive repræsentativ for hele dagen; fra pc-en's indlagte program kan nemlig udlæses mange værdifulde parametre, såsom temperaturprofil, tidspunkter for termikkens start og udbredelser etc. men de samme oplysninger kan ved diverse overlays udlæses fra de på fax modtagne temper. Kl. er nu henad 0730 og resten af konkurrence ledelsen er dukket op, over morgenkaffe med brød, giver jeg så alle i konkurrence ledelsen en lidt mere underbygget udsigt, og de første vurderinger diskuteres. J eg arbejder mig nu ned i finere og finere enkeltheder, og er løbende i dialog med side 32 Vejret, 80, august 1999

6 ISAI Vertica! View 19 ~18Y 89 Pre::;:SUfe.altitude -;: Finish point ~) ~ 1400m 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 Figur l. Grafisk gengivelse af piloten Janus' flyvning den 19. maj fra start til mål. Den totale distance var kilometer. Hver top på højdekurven repræsenterer en termikboble. Dagen var "vanskelig" med en højdevind på op til 25 knob. Lars om mulighederne for dagens opgave, hvornår kan vi stille feltet af svævefly op, i hvilken ende af pladsen (vindretningen), hvornår kan vi sende dem i luften, hvor langt hen på dagen vil termikken holde, hvor højt vil den nå op, hvor kraftig bliver den, hvilke områder er bedst og hvilke skal undgås, hvad bliver vindretning og vindhastighed i laget fra overfladen til termikkens top. Alle disse oplysninger skulle gerne gøre Lars istand til at nå frem til et par forslag på dagens opgave, som hverken er for korte eller for lange, og opgaver hvor flyvesikkerheden er sat i højsædet. Er dagen bedømt forkert, risikerer man allerede i startfasen at mange fly må ned igen, og at mange senere ikke når tilbage til Arnborg, og alt andet lige så er det mest sikkert at lande på en plads der er beregnet til det. Kl er tiden for den store briefing af piloter og hjælpere m.fl. tidspunktet kan dog ændres efter behov. Til briefingen udfærdiger jeg diverse overlays til ovhd. projector samt et ark A4 som uddeles til piloterne, med en udvidet og område bestemt svæveflyveudsigt på den ene side, og på den anden som regel den temp der bedst giver billedet af dagens lagdeling. Hele forsamlingen får nu mundtligt min vurdering af dagens vejrudvikling. Ved at iagttage piloternes ansigtsudtryk og lytte til deres små bemærkninger, får jeg et indtryk af deres mening om vejret. I det daglige er det jo tit dem selv der vurde- Vejret, 80, august 1999' side 33

7 :::~: :'... ::.,.:'.;;:;?::::::::::;. ::::.:',::::,;:: ~ :n,.;::ii!:;:! : 'J:;:!:,~i:;:~~~:~~r.:.'~~,:.~:.:.:.i.i.~.:~.r.~.:~.rm.;'.'.;... :.:\.:'.~.:~.'.i.~.'i.i~.'.-.;.f....:~.' :.. ~.:.';.~..;:.. ;.. ~.:.. :.~.~...:.. ;T.;.;.::'.~.:'.~.J... ~;.:J.:;.,.,.:~.[,.;..r.::.;:.f.!~... r.;;.(.,:... i..i.j.ii.r. i.:::.!.!:,.;.:r. :.;.::.'!.. ~.:~.i.:!.:.,~.i.i.!::.:.r!.. :.;.;::.:.. i!.::~!%:n:: : ;. ~.~::.~.::.::'::;.::.:;::.": ::: ~:~.:: '::'::' ::":... ~:::~:::::~~;;:~::::::;~::>~y)??~:; ,.,, 1~~~tl~ ~f~ ': :f::.:i::~1:~);i:;~ :~\~~j~t~~~fi~~~....,.,..."-.' ,.,,...,,...' ". ','. ~..: i:;:{:;::::: : ~): j)j:~i: i ie;'};y;::};... :::::::.:.:.,... :':::::::::... :::.:::: ::: :::. :.'..'.:.:.:.' '.',::,... '.'.".'.'.:.r::' '.:,:'.' '.' ',.",'.':;'.:.. i... :.:.. l... :.!...!...iii l.! lil... '.' '.' '.-: :j;:::;~.::,i:,:j':;i ~i::i~:,::i:i, '.. ::j~':;::{:~:lqaij'::;z ' ;...,.,... :.,.: '" '.'.!'. '.,,.""",,.... '1," j"~...,.,...,...,...,...,...:.. :::,tf:;r::';...:.... <ij;:';':::,,::::;:,;;,;: ;...,..., "j,:;;~~i.. :!.::.::: ".:!.'~.:' :'.';.;:'.:'.':'.! :,.:...,' ::...,. ::;~~(;::.~!:: ':':::'::.:::-.::.:::'::::::~ ::~:,.", ,,,,,,,.,,.,...,...,.,,,.,...,..... " ~.:....,:... ' ,.""." ".,...,.,."""""""...,., """":.. :.".. ' :.. :.:.::::~: :,::~:, ::::::,.:;.:.:. :.. ', ,..,.,.,.,...,.. ".,.,.. ",.,,... ".", :., :: ;::.. :': ;:::::;j:~::'::::@;::;~;:;:~;:,:,~.,.~..,.. :...::.:.;...:...:... ":::&.:,'::.:::~~:' :~;: ~ :): ~:..! :.:;.:.ie... :,::.;:: :'i:::!.. :.::.':.:.:.:.b.'. ~.t.. ;~.:::':;';1~~;,::! ::":~::~!:~~~:;:':!:::1~~':~:i!:i:::],!i~~;::::;::! ;!~:? ~.~~.N..;.;. E::. : : :.....:.;::.:. :...:.:.,. L.FZ.::.u.:::.). :.;.M.:.. :'.. '...".. '..... ": ::'.:.:'::,:.::.:'.:: :::::: ~i::~i ;~:: ~J,;!;Ji1:t 'U~.wn-;l. "... ":'.' :... :..:: :".".":",".:'.: '... '...,'..., Figur 2. Computerens bud på termik, beregnet ved dagens start. Denfuldt optrukne linie er den forudsagte højde af skybasen, mens de stiplede linier viser den forventede vertikale udstrækning (tykkelsen) af eumulus-skyerne. Datagrundlaget er indsamlet af et fly med en eu-sonde (se teksten). ::. rer, og det er ikke alle dage på Arnborg de er helt enige med mig om dagens udvikling og muligheder, og så er det jo ekstra spændende at se hvem der rammer bedst. Tidligt på dagen har jeg besluttet om jeg skal have min "termik kasket" på, jeg havde nemlig en af de første dage fortalt at havde jeg min kasket på hovedet betød det en dag med termik. Piloter og andre har nemlig rig lejlighed til at se mig, idet jeg både før og efter briefingen vimser rundt udenfor, mest hvor der er skygge og lidt vind. Idet jeg ved hjælp af et elektronisk psychrometernøje følger temperaturen og fugtighedens udvikling, og sammenholder disse målinger med den profil jeg tidligere har fundet frem til. Samtidig følger jeg den almindelige udvikling ved hjælp af diverse links på min pc. Alt dette gør mig istand til løbende at holde Lars orienteret, om udsigten og de fastlagte tidspunkter for start nu holder. Og han kan så vælge hvilken af de planlagte opgaver han vil bruge. Har man ikke ved den ordinære briefing givet dagens opgave, afholdes en opgavebriefing nærmere starttidspunktet, her kan jeg følge op på det jeg tidligere har fortalt. Stadig vimser jeg rundt med mit instrument, og det bliver mere og mere spændende, holder det forudsagte stadig, og når tidspunktet nås, hvor alle implicerede er klar på startstedet, så er jeg der også, for at foretage de sidste målinger, så jeg kan give grønt lys for at sende en såkaldt "snuser" op. Når han så rap- side 34 Vejret, 80, august 1999

8 beer starter det store show op, de ca. 50 svævefly slæbes op af 4-5 rnotorfly, en seance der omkring 1+ time, hvorefter startlinien bliver åbnet og opgave er 1 gang. Så kan jeg endelig lidt af, min kone har frokosten klar, og hvis ikke vinden er i øst så starten lige over vores hytte, er det tid for en lille lur, og senere måske en ud Hugt i omegnen. Der kan nemlig gå mange timer inden svævehyene returnerer fra dagens opgave. Næste spændende moment ligger i hvordan konkurrencen forløber, er vejret rigtigt og er opgaverne udskrevet så vejret bedst og sikrest. Det kan antallet af hvor mange der gennemfører dagens opgave, samt deres hastigheder, et svar på, og alt dette naturligvis udbygget med nes tilbagemeldinger. En gang imellem til En konklusion 1999 blev været takket være form af udlån af instrumenter, tilsendelse af informationer, og en lille levere en da nok. At det blev sorn nu har været efterlønner j 4 år, eler fik og den stedet ved større konog desuden op til flestedet et par ad gangen. Lad være med kun at tænke i det 1999' side 35