Faglige Resultater 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglige Resultater 2010"

Transkript

1 Faglige Resultater 2010 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

2 Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet Faglige resultater 2010 Redaktion: Jens Stockmarr Særudgivelse Omslag: Peter Warna Moors Repro: GEUS Tryk af tekst og omslag: GEUS Oplag: 700 Marts 2011 ISBN: ISSN: X Rapporten har været forelagt GEUS bestyrelse den 22. marts De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade 10, 1350 København K. Telefon: Telefax: E-post:

3 Indhold INDLEDNING...5 PROGRAMOMRÅDE 1 DATABANKER OG FORMIDLING...7 Databanker... 7 Formidling... 9 Informationsteknologi Internationale opgaver Aktiviteter og resultater PROGRAMOMRÅDE 2 VANDRESSOURCER...13 Ferskvandets kredsløb Grundvandskortlægning Grundvandsforurening og beskyttelse af afhængige økosystemer Internationale opgaver Aktiviteter og resultater PROGRAMOMRÅDE 3 ENERGIRÅSTOFFER...27 Kulbrinteressourcer i Nordsøen Nordatlanten og Arktis Kontinentalundersøgelser Anden brug af undergrunden Internationale opgaver Aktiviteter og resultater PROGRAMOMRÅDE 4 MINERALSKE RÅSTOFFER...35 Grønland Danmark Anvendt mineralogi Internationale opgaver Aktiviteter og resultater PROGRAMOMRÅDE 5 NATUR OG KLIMA...43 Maringeologi Glaciologi og palæoklima Geologisk kortlægning og landskabernes udvikling Internationale opgaver Aktiviteter og resultater ORGANISATIONS- OG PERSONALEUDVIKLING...49 ÅRETS RESULTATER I TAL...55 Strategiske indsatsområder Resultatindikatorer GEUS bidrag til Klima- og Energiministeriets og Miljøministeriets strategiske mål GEUS ORGANISATION

4 4

5 Indledning De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de nævnte forhold. Der gælder særlige regler for indhold og omfang af årsrapporter (se Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 3. november 2010), og det er derfor ikke muligt at rapportere GEUS faglige aktiviteter i årsrapporten. Det er imidlertid GEUS opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets faglige resultater som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen præsenteret i Årsrapport Regnskabsåret Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2010 og giver en oversigt over GEUS faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vurdering af de opnåede resultater. GEUS er en forskningsinstitution i Klima- og Energiministeriet, men GEUS har også en betydelig del af sine opgaver i tilknytning til Miljøministeriet. Der er derfor redegjort for GEUS bidrag til de to ministeriers overordnede strategiske mål for GEUS Faglige resultater 2010 rapporterer hermed tredje år i GEUS resultatkontrakt med Klima- og Energiministeriet. 5

6 6

7 Programområde 1 Databanker og Formidling Målsætningen for programområdet er (1) at organisere GEUS datasamlinger således, at de kan udnyttes af potentielle interessenter, (2) at formidle geofaglig viden til forskningsverdenen, myndigheder, erhvervsliv og offentlighed samt (3) at bidrage til en generel forståelse af de geologiske forhold der er af betydning for udviklingen i samfundet. Programområdet er opdelt i følgende 3 delprogramområder: Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet, Formidling, samt Informationsteknologi. Databanker Databankopgaven omfatter drift af arkiver og prøvemagasiner, drift og udvikling af databaser og tilhørende programmel samt GIS og er rettet mod både interne og eksterne brugere af geologisk information og data. Strategisk indsatsområde 1.1 Ekstern adgang til GEUS databaser Formål: At videreudbygge de eksterne faciliteter til visning og download af data fra GEUS databaser således, at flere data bliver tilgængelige, og således, at adgangen til stadighed lever op til brugernes behov. Dermed kan data udnyttes optimalt af alle relevante brugergrupper og i alle relevante sammenhænge. Derudover er det formålet at rationalisere arbejdsprocesserne vedrørende GEUS levering af data. Overordnede strategiske mål Klima- og Energiministeriets mål: Sikre en effektiv leverance af services og ydelser, der giver høj tilfredshed blandt brugerne. Miljøministeriets koncernmål: Det Moderne Miljøministerium ( ). Aktiviteter og resultater Bidrag til implementeringen af INSPIRE-direktivet gennem deltagelse i den tematiske arbejdsgruppe for geologi og mineralske råstoffer samt i EuroGeoSurveys INSPIRE Expert Group. Deltagelse i det EU-finansierede projekt OneGeology-Europe (harmonisering og tilgængeliggørelse af geologiske kort), der blev præsenteret i Miljøagenturet i september 2010, hvor der blev indgået en ny samarbejdsaftale, og afsluttet ved en konference i oktober 2010 i Paris. GEUS har deltaget i de to EU-finansierede projekt GeoSeas (harmonisering og tilgængeliggørelse af maringeologiske og -geofysiske data) og EuroGeoSource (harmonisering og tilgængeliggørelse af data om energi- og mineralske ressourcer). 7

8 Der er sket harmonisering af det geologiske kort i 1: over Grønland. Kortet forventes gjort tilgængeligt for OneGeology-portalen i WMS- og WFS-tjenester for data fra Jupiter-databasen er udviklet til støtte for Miljøcentrenes opgaver på vandområdet. Videreudvikling af GERDA-databasen til støtte for Miljøcentrenes opgaver i forbindelse med grundvandskortlægningen. Databasen kan nu blandt andet håndtere flere alternative tolkninger af de samme måledata. GEUS modeldatabase er videreudviklet, så boringers indtag kobles til model-lag. Dette vil blandt andet gøre det muligt at lave landsdækkende udtræk fra DK-modellen. Jupiter-databasen er videreudviklet til blandt andet bedre at understøtte sagsbehandling vedrørende vandindvindingstilladelser. Der er udviklet web-adgang til ikke-fortrolige råstofdata. Der er udviklet web-adgang til kort og data fra Sydvestgrønland. Der er udviklet GIS-faciliteter til projekter i Nordøstgrønland og Baffin Bay. Til sidstnævnte er der udviklet web-adgang til data og kort. Der er udviklet web-baserede faciliteter til redigering af data om grønlandske mineralforekomster samt om intrusioners økonomiske potentiale. GEUS programmel til digital dataopsamling under feltarbejde er videreudviklet, så det blandt andet er blevet muligt efterfølgende at redigere data over internettet. Der er sket videreudbygning af database og web-faciliteter for PROMICE-projektet (overvågning af Grønlands indlandsis), så systemet nu mere fleksibelt kan håndtere forskellige instrumenttyper. Målopfyldelse GEUS havde planlagt at etablere en række interaktive faciliteter på et relanceret web-site, men denne relancering blev ikke igangsat som følge af indefrysning af midler. Der blev derfor ikke udviklet en ny adgang til GEUS datasamlinger og til GEUS publikationer på pdf-form, ligesom GEUS elektroniske handelssystem ikke blev videreudviklet i væsentligt omfang. Derfor betragtes målene for Strategisk indsatsområde 1.1 som delvis opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater Jupiter databasen er udvidet med muligheder for at indlæse flere alternative geologiske beskrivelser. Database og andre støttesystemer til Kontinentalsokkelprojektet er videreudviklet. GEUS databaser for geologiske prøver er blevet videreudviklet, så Titan-databasen nu er koblet på. 8

9 Der er gennemført en omfattende aktivitet med henblik på at indsamle ældre seismiske data. Det udestår at bede selskaberne om indsendelse af de af selskabernes surveys, der er vurderet som værende enestående, hvilket kun udgør få procent. Scanning af borearkivets materiale er foretaget, så der nu kun udestår materiale fra ét af de 14 tidligere amter. Formidling Formidlingen omfatter publicering af GEUS viden i nationale og internationale tidsskrifter, og præsentation af aktiviteter og resultater i nyhedsbreve til erhvervsliv og andre interessenter samt formidling af geologiske nyheder til den brede offentlighed og skolerne gennem arrangementer og i elektroniske og trykte medier. Strategisk indsatsområde 1.2 Udvikling af GEUS web og Geocenter Danmark formidling Formål: At øge synligheden af og bevidstheden om aktiviteterne i GEUS og Geocenter Danmark i offentligheden og markedsføre geologi for at tiltrække flere studerende til faget. Overordnede strategiske mål Klima- og Energiministeriets mål: Sikre en effektiv leverance af services og ydelser, der giver høj tilfredshed blandt brugerne. Aktiviteter og resultater Udrulning af Geocenter Danmarks ekstranet afventer en opgradering af postsystemet på Institut for Geografi og Geologi (IGG) ved Københavns Universitet. GEUS del af opgaven er gennemført. Detaljeret projektbeskrivelse for relanceringen af GEUS hjemmeside er udarbejdet. Påbegyndelse af relancering og omlægning af GEUS hjemmeside er udskudt som følge af indefrysning af midler. Der søges dog allokeret midler til igangsættelse i GEUS hjemmeside er løbende blevet opdateret med oplysninger om aktiviteter, publikationer og data. Blandt andet er materialet til skolerne på GEUS hjemmeside blevet udvidet med en ny udgave af Viden om Grundvand, Isskolen et webbaseret undervisningsprogram om gletschere, indlandsis, klimaændringer og havniveauændringer samt Viden om Den Dynamiske Jord - en kvik guide til jordskælv. 9

10 Målopfyldelse Postsystemet ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet er ikke som forventet blevet opgraderet i GEUS del af opgaven er dog gennemført. Igangsætningen af relancering og omlægningen af GEUS hjemmeside er sat i stå som følge af indefrysningen af midler. Målene for strategisk indsatsområde 1.2 betragtes derfor som delvis opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater Institutionsrapporter: Der er publiceret fem institutionsrapporter, omfattende Faglige resultater 2009, Årsrapport Regnskabsåret 2009, Årsberetning 2009 (engelsk og dansk version) og Arbejdsprogram Nyhedsbreve: Der er udgivet 3 numre af nyhedsbrevet MINEX og ét nummer af Vand & Data. Bulletinserie: GEUS videnskabelige serie: Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin er udkommet i to numre, heriblandt oversigtspublikationen Review of Survey activities GEUS har i samarbejde med Geocenter Danmark udgivet fire numre af det populærvidenskabelige blad Geoviden. GEUS har i årets løb bidraget til følgende arrangementer for offentligheden: Forskningens Døgn, Kulturnatten og Dansk Naturvidenskabsfestival. Informationsteknologi IT omfatter i denne sammenhæng løbende drift, udbygning og vedligeholdelse af GEUS teknologiske infrastruktur i form af netværk, servere, arbejdspladsudstyr, standardprogrammel m.v. Der er ikke formuleret et strategisk indsatsområde for delprogramområdet. Aktiviteter og resultater Yderligere nogle virtuelle servere er installeret, og der er indkøbt og installeret nye, kraftigere fysiske servere til at afvikle de stadigt flere virtuelle servere på. Der er ingen, eller kun nogle få, fysiske servere tilbage, som kan virtualiseres. En analyse af GEUS backup-system og -behov blev koblet sammen med et ønske om at udvide baggrundslageret for at skaffe plads til op mod 100 TB geofysiske data fra gamle magnetbånd. Analysen, der også omfattede økonomien i en outsourcet løsning, resulterede i december 2009, i en beslutning om at anskaffe et helt nyt lager- og (diskbaseret) backup-system, der kunne bygges ovenpå det eksisterende Storage Area Network. Dette system er blevet anskaffet, men på grund af tekniske problemer under installationen er det ikke fuldt ud taget i brug i

11 Det måtte opgives at få Microsofts antivirus-programmel til at fungere i GEUS installation. Der blev derfor besluttet at forlænge brugen af McAfee. Et nyt intranet er sat i produktion og har forbedret og den interne kommunikation og videndeling. Der er ikke fundet en tilfredsstillende løsning på tilbagevendende problemer med telefonforbindelsen mellem Øster Voldgade 10 og afdelingerne i Århus og Rødovre. Ultimo 2010 har GEUS indgået en SKI-rammeaftale med TDC, hvilket indebærer muligheden for helt at overgå til mobiltelefoni i Århus og Rødovre. GEUS hjemme-arbejdspladser kører fra 2010 i GEUS eget regi. Der er øget brug af løsninger hvor brugerne kommer i forbindelse med GEUS net via deres private internet-forbindelse. Citrix er ikke som planlagt udskiftet med Microsoft Terminal Server. edag3-aktiviteterne blev gennemført med en mindre forsinkelse. Internationale opgaver Aktiviteter og resultater Yemen. Mining Investment Promotion Consultantcy. I 2010 afsluttedes arbejdet med et kursus i administration og vedligeholdelse af den database og hjemmeside GEUS har udviklet for Geological Survey of Yemen (GSMRB). 11

12 12

13 Programområde 2 Vandressourcer Målsætningen for programområdet er at tilvejebringe det nødvendige videngrundlag for en bæredygtig vandressourceforvaltning samt at opfylde de forpligtelser, som GEUS har i medfør af lovgivningen og som fagdatacenter. Indsatsen rettes mod vandets kredsløb, vandressourcens størrelse, kvalitet og kortlægning, beskyttelse af grundvand og afhængige økosystemer, transport og omsætning af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet, samt effekter af klimaændringer på vandressourcernes kvantitet og kvalitet. Indsatsen er fordelt på tre delprogramområder: Ferskvandets kredsløb, Vandressourcekortlægning og Grundvandsforurening og beskyttelse af afhængige økosystemer. Ferskvandets kredsløb Strategisk indsatsområde Geologiske og hydrologiske processer og modellering Formål: Geologiske og hydrologiske processer samt modellering af ferskvandets kredsløb. Der lægges vægt på relevans i forhold til myndigheder og vandforsyninger. Overordnede strategiske mål Klima- og Energiministeriets mål: Sikre at den nødvendige klima- og energifaglige viden er til stede i forhold til energiforlig, COP15 og sektorpolitikker. Miljøministeriets koncernmål: Grøn Vækst. Miljøministeriets koncernmål: Sundt vand nu, i hverdagen og i fremtiden ( ). Aktiviteter og resultater Der er i 2010 foretaget en mindre opdatering af den nationale vandressourcemodel (DK-modellen) med hensyn til vandløbsopsætning og højdemodellen, samt en revurdering af den hydrostratigrafiske model for Jylland. Herudover har modellen været basis for en vurdering af vandbalance på national skala, der har resulteret i justerede anbefalinger til anvendelse af klimadata i forbindelse med modellering. Endvidere er der udført indledende analyser til konceptudvikling af repræsentation af drænede områder samt anvendelse af modellen i overvågningen til vurdering af pejlestationsnettet og tolkning af data. I projektet HOBE (Hydrologisk observatorium) er der opsat en integreret hydrologisk model for oplandet til Ringkøbing Fjord, som er anvendt til analyse af (1) hvilken effekt opløsning og korrektion af nedbør har for modellens resultater, (2) anvendeligheden af nye radar data til beskrivelse af den rumlige og tidslige variation i nedbør til modellen og (3) hvordan nye remote sensing data (temperatur) kan udnyttes til at 13

14 forbedre modellens evne til at beskrive rumlige mønstre i hydrologiske variable. Desuden er grundvandsudstrømningen fra Skjern Å oplandet til Ringkøbing Fjord undersøgt ved anvendelse af SkyTEM data for saltvandsfordelingen under fjorden samt hydrologiske og kemiske data indsamlet under feltkampagner. En densitetsmodel, som beskriver grænsefladen mellem salt og fersk vand og fluksen af grundvand til fjorden, er under opbygning. Projektet er finansieret af Velux-fonden. CLEAR, som omhandler sørestaurering, har fokus på at studere næringsstoffers tilstrømning fra opland til søsystemer, herunder hvorledes vandbalancen kan forbedres for grundvandsfødte søer ved at anvende whole lake approach i data indsamlingen ( ). Der er opnået en forbedret vandbalancebestemmelse af de grundvandsfødte Hampen Sø og Vængsø. Resultaterne er fremlagt ved flere danske og internationale konferencer og er publiceret i tre internationale artikler. En ph.d.- kandidat er blevet uddannet. Grundvandstilstrømningens betydning for udbredelsen og funktionen af udvalgte nøglearter af vandplanter er emnet for et nyt samarbejds-ph.d.-projekt mellem Ferskvandsbiologisk Laboratorium (FBL), Biologisk Institut ved Københavns Universitet (hovedvejleder), GEUS og Institut for Geografi og Geologi (IGG) ved Københavns Universitet. I projektet undersøges udvekslingen mellem grundvand og overfladevand, der udgør en af hovedtransportruterne for stoffer mellem de terrestriske og akvatiske miljøer, hvorfor et styrket samarbejde mellem biologi, hydrologi og geologi er nødvendig, hvis disse mål skal nås, og det ferskvandsøkologiske videnfelt styrkes. Projektet vil udfordre hidtidig praksis og behandle søer som åbne systemer ved at koble feltmæssige og metodiske fysiske/biologiske undersøgelser af planter i sedimentet (mikroskala) og grundvandet (makroskala, randzonen) men også relatere disse til selve oplandet (arealanvendelse, næringsstoffer). NICA (Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande) er et nyt 4-årigt forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd, der har til formål at udvikle værktøjer til bestemmelse af nitratreduktionen i undergrunden mellem rodzonen og vandløb. Projektet skal bidrage til mere omkostningseffektive og målrettede vandforvaltningsstrategier på oplandsskala ved identifikation af robuste landbrugsarealer, hvor kun en begrænset mængde af den udvaskede nitrat når frem til vandløbet. I 2010 er der udviklet nyt geofysisk udstyr, gennemført feltprogram i oplandet til Lillebæk samt opstillet en første udgave af en hydrologisk model til beskrivelse af strømning og nitrattransport i Lillebæk oplandet. Følgende aktiviteter relaterer sig både til dette indsatsområde og til indsatsområde 5.2 Klimaændringer, effekter og overvågning: Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT): Grundvandsmodellering. Der er foretaget en vandbalancesikring af DK model Sjælland. Dynamisk korrigeret nedbør, afgrødespecifikke parametre og skovfordampning er analyseret ved følsomhedsanalyser og invers kalibrering (PEST - Model-Independent Parameter Estimation and Uncertainty Analysis). Data fra 16 globale og regionale klimamodeller 14

15 er anvendt til beregning af månedlige bias korrektionsfaktorer for nedbør, temperatur og fordampning. Der er gennemført 2 testkørsler for Sjælland af ændret vandbalance og grundvandstand i forhold til reference-perioden (Basin Characterisation Model (BCM) og ARPEGE (Action de Recherche Petite Echelle Grande Echelle) fra ENSEMBLE data). Testkørsler viser fald i grundvandstanden på størrelsesordenen en meter mange steder på Sjælland og reduktion af minimumsafstrømningen på % i forhold til nu. Begge testkørsler repræsenterer scenarier lidt i den tørre ende med reduceret grundvandsdannelse som følge af forøget fordampning og/eller reduceret nedbør. I HYACINTS er betydningen af usikkerhedskilder i henholdsvis klimamodeller og hydrologiske modeller, herunder specielt geologiske tolkninger, blevet undersøgt med henblik på at vurdere usikkerheder på prædiktioner af hydrologiske forhold i et fremtidigt klima. Som et led i koblingen af DMI s regionale klimamodel HIRHAM og GEUS DK-model er et avanceret fordampningsmodul (MIKE SHE SVAT) blevet implementeret i DK-modellen. Horsens fjord/kimono-projektet omhandler styring af risikoen for klimagenererede oversvømmelser fra punktkildeforureninger i kystzonen med blandt andet kort over forurenede grunde, etablering af grundvandsovervågningsnet og modellering af vandstande i grundvand og overfladevand i Horsens by området. En regional integreret hydrologisk model er opstillet og kalibreret for Horsens fjord oplandet. Der er simuleret ændrede vandbalancer og grundvandsstande for oplandet ud fra data for nedbør, temperatur, fordampning og havstigning for et fremtidigt klima. Der er etableret et forskningssamarbejdsprojekt mellem GEUS og Vejdirektoratet, hvor der i 2010 er foretaget en undersøgelse af, hvorledes grundvandsforhold under et fremtidigt klima kan påvirke dimensioneringen af motorvejsstrækningen gennem Silkeborg. De foreløbige aktiviteter har omfattet opstilling af en grundvandsmodel på baggrund af eksisterende feltdata og nye feltdata, der er indsamlet efter identifikation af yderligere behov. Modelbaserede analyser har omfattet, hvordan et ændret klima i år 2100 kan forventes at påvirke grundvandsforholdene og dimensioneringen af motorvejen. Desuden er der foretaget analyser af grundvandsforholdene i anlægsfasen til støtte for rådgiver på projekteringsfasen. I BaltCICA udvikles der i udvalgte områder geologiske og hydrologiske modeller til adaptiv og bæredygtig vandforvaltning i et ændret klima. Modellerne anvendes blandt andet til vurdering af effekterne af forskellige klimascenarier på ferskvandets kredsløb ( ). Effekterne af klimaændringer på fremtidige muligheder for vandindvinding fra Tissø, risiko for saltvandsindtrængning gennem vandløb til Tissø og øget udvaskning af næringsstoffer til Tissø og kystvande er blevet undersøgt. Resultaterne er blevet præsenteret i en indsendt artikel og som konferencebidrag. Feltarbejde i forbindelse med undersøgelser af saltvandsindtrængning på Sydfalster er udført og beskrevet tidligere på året i lokalpressen (Lolland-Falsters Folketidende). 15

16 Målopfyldelse Målene for strategisk indsatsområde 2.1 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater I 2010 har GEUS deltaget i Koordineringsenheden for Forskning i klimatilpasning og i det regi udarbejdet en rapport med en kort beskrivelse af væsentlige data til sårbarhedskortlægning i forbindelse med oversvømmelsesrisici under et fremtidigt ændret klima. GEUS har været fast medlem af miljøcentrenes kompetencenetværk for hydrologi, der er et netværk til sikring af kompetenceoverførelse indenfor hydrologiske problemstillinger i miljøcentrene. GEUS har deltaget i Arbejdsgruppe om markvanding nedsat af de statslige miljøcentre. Gruppen har haft til formål at belyse mulighederne for udvikling af en forbedret metode til beregning af vandløbspåvirkningen forårsaget af grundvandsindvinding til afgrødevanding, der kan anvendes i anden vandplansperiode. GEUS har bistået Miljøcenter Roskilde i forbindelse med centrets opdatering af delmodel for det nordøstlige Sjælland. Opgaverne har omfattet indarbejdelse af lokale modeller i DK-modellen samt faglig sparring under modelanvendelse udført af ekstern rådgiver. Miljøcenter Roskilde har endvidere igangsat en samlet kvalitetssikring af den geologiske model for Sjælland, hvor GEUS optræder som faglig sparringspartner. GEUS har deltaget i Vandpanelet, der er et samarbejdsorgan for Naturstyrelsen (tidligere By- og Landskabsstyrelsen) og vandværkerne. Fremover er GEUS ikke medlem af panelet men kan indkaldes med ressourcepersoner. GEUS har rådgivet myndigheder og vandforsyninger om geologisk og hydrogeologisk modellering. GEUS deltager i et nyt strategisk partnerskab under navnet Vand i byer sammen med 75 partnere fra virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner, der er gået sammen om at udvikle innovative løsninger, der kan håndtere problemerne med de stigende nedbørsmængder i byerne og derved tage hul på mulighederne indenfor klimatilpasning. Vand i byer er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation og partnernes egenfinansiering. I samarbejde med Miljøcenter Århus har GEUS i 2010 opstillet Egebjerg Geologisk model for Hovedgaard kortlægningsområde. Det var på forhånd kendt, at området indeholder et komplekst netværk af begravede dale, og modellen er derfor udført som en kombineret lag-voxelmodel, der på effektiv vis gør det muligt at opløse denne type geologi i stor detalje. I projektet er der med succes udviklet og anvendt et koncept for kombineret lag-voxelmodellering. Projektet har desuden bidraget med udvikling og test af adskillige tillægsmoduler til GeoScene3D. Projektet indgår også som en del af 16

17 GEUS har formandskabet i Forskningsplatformen Vand (FP-V), der har til formål at skabe et forum for videndeling og samarbejde mellem forskningsinstitutioner og brugere af forskning og uddannelse, herunder myndigheder, virksomheder og forsyningsselskaber. GEUS har formandskabet for Danish Water Forum (DWF), som er et netværk af danske vand-organisationer, der har det formål at fremme dansk vandsektorekspertise, -viden og -samarbejde. DWF omfatter industri, vandforsyninger, konsulenter, forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder og NGO er. Der afholdes løbende kurser og formidling for vandressourcemyndigheder. Der er afholdt et kursus (i EVA-regi) med titlen Anvendt grundvandsmodellering, som er udviklet i samarbejde mellem GEUS og KU, og som har været afholdt ca. hvert andet år siden år I EU-interreg projekterne Cliwat og BaltCICA er der udført borehulslogging til bl.a. kortlægning af fersk-/saltvandsgrænsen på en række lokaliteter i Danmark, Tyskland og Holland. I to danske forskningsprojekter er der foretaget borehulslogging til karakterisering af Alunskifer på Bornholm og Danienkalk på Vestsjælland. Der er udført borehulslogging i forbindelse med projekter indenfor kildepladsrenovering, grundvandskortlægning og grundvandskøling. Grundvandskortlægning Strategisk indsatsområde 2.2 Grundvandskortlægning Formål: Videreudvikling af metoder til løsningen af grundvandskortlægnings- og planlægningsopgaver i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for vandværker udenfor OSD. Resultaterne udmøntes gennem implementering og standardisering af et ensartet beslutningsgrundlag for miljøcentrenes arbejde med kortlægning og kommunernes udarbejdelse af indsatsplaner. Overordnede strategiske mål Miljøministeriets koncernmål: Sundt vand nu, i hverdagen og i fremtiden ( ). Aktiviteter og resultater I 2010 har GEUS bistået Naturstyrelsen med faglig rådgivning og koordinering af udvikling af vejledninger for grundvandskortlægningen. Naturstyrelsen har formandskabet for Styregruppen for Grundvandskortlægning, som GEUS er medlem af. 17

18 Naturstyrelsen har oprettet et projektsekretariat med deltagelse af GEUS til støtte for styregruppen. GEUS bistår som fagdatacenter Naturstyrelsen med at udvikle redskaber og fagligt grundlag med henblik på, at kortlægningen sker på en ensartet måde i hele landet. GEUS er bygherrerådgiver for Naturstyrelsen, idet institutionens rolle i grundvandskortlægningen blandt andet er: at udvikle og fastholde standarder for kortlægning og data. at drive kompetence-netværk for Naturstyrelsen og kursusarbejde rettet mod miljøcentrenes medarbejdere og deres rådgivere. at kvalitetssikre, opdatere og drive de databaser, der anvendes i kortlægningen af miljøcentrene, og som kan anvendes af kommuner, regioner og andre brugere. at sikre implementering af nye metoder i kortlægningen. at sikre at opstilling af geologiske og hydrogeologiske modeller sker i henhold til fælles retningslinier, herunder med reference DK-modellen. Der er opnået følgende resultater i 2010 for grundvandskortlægningen: Udarbejdelse af årsrapport med faglige resultater af grundvandskortlægningen Igangsat arbejde med opsamling af GIS-data samt kontrol af, om alle kortlægningens data er indberettet til Jupiter og rapport- og modeldatabasen. Påbegyndt arbejdet med etablering af værktøj til digital beregning af indtagenes beliggenhed i indtagsmodeller samt etablering af en nøgletabel, der muliggør kobling af oplysninger om grundvandsforekomst/grundvandsmagasiner, grundvandskemi og boringsudbygning. Bidraget til etablering af værktøjer til automatiseret dataudtræk fra Jupiter (WFS/WMS) til produktion af korttemaer til brug for Trin 1-kortlægninger. Igangsat projekt til opsamling af korttema med grundvandsmagasiner. 3D geologisk model for Miocænet er opstillet og rapporteret. Geo-vejledning for geofysiske målinger i boringer (logging) er rapporteret. Geo-vejledning for dynamiske og stationære oplandsberegninger udført med tre semisyntetiske modellerer er rapporteret. Geo-vejledning for usikkerheder på indvindings- og grundvandsdannende oplande er rapporteret. Geo-vejledning for hydrologisk modellering til grundvandskortlægning er rapporteret; Arbejdet med GEO vejledning om kortlægning af kalkmagasiner er videreført. Arbejdet med Geo-vejledning for dæklag / sårbarhed er udsat efter ønske af Naturstyrelsen. Hjemmesiden er videreudviklet til informationsudveksling. 18

19 Arbejdet med nye retningslinjer for og vejledninger i gennemførelse, tolkning, bearbejdning og arkivering af geofysiske målinger er udarbejdet sammen med Aarhus Universitet og i samarbejde med Naturstyrelsen og konsulentfirmaer. Der er foretaget omfattende ændringer og udvidelser i den nationale geofysiske database GERDA. Der er nu blandt andet mulighed for at lagre flere forskellige alternative tolkningsmodeller for samme måledata, og indberetningen af seismik er blevet optimeret. Sideløbende er udtræksfaciliteterne fra GERDA blevet opdateret og effektiviseret. Databasens omfattende indhold har sideløbende gennemgået et grundigt kvalitetscheck med tilhørende opfølgning. Den geofysiske metode SkyTEM er i 2010 videre udviklet med særlig fokus på kortlægning af overfladenære strukturer, samt videreudvikling af tilhørende tolkningsmetodik og -software (Århus Workbench m.m.) er fortsat i Endvidere er der afholdt en række møder/kurser/ temadage for miljøcentermedarbejdere og medarbejdere i de rådgivende konsulentfirmaer. Målopfyldelse Målene i strategisk indsatsområde 2.2 betragtes som opfyldte. Øvrige aktiviteter og resultater i 2010 I 2010 er der arbejdet videre på Geocenter-projektet Kompleks ( ), der omhandler kortlægning og modellering af komplekse geologiske i strukturer. Undersøgelsesområdet på omtrent 100 km 2 er beliggende ved Ølgod i Vestjylland. I 2010 blev 15 linjekilometer georadar indsamlet og processeret, mens allerede indsamlede seismik og SkyTEM data fra 2009 blev færdigprocesseret og underlagt begyndende geologiske tolkninger. I den forbindelse blev der udarbejdet og indsendt en videnskabelig artikel omhandlede samtolkningen af SkyTEM og seismik data. Udvikling af GIS-temaer til rapportering af grundvandskortlægningen. Deltagelse i Naturstyrelsens projektsekretariat for grundvandskortlægning. GEUS har deltaget i temadag for grundvandskortlægning for alle medarbejdere i miljøcentrene. Arbejdet med udvikling af metodikker for 3D geologisk modellering ved inddragelse af geofysiske data. Arbejdet med udvikling af digitale værktøjer og database til 3D digital geologisk modellering. 19

20 Grundvandsforurening og beskyttelse af afhængige økosystemer Strategisk indsatsområde 2.3 Beskyttelse af grundvand og afhængige økosystemer Formål: Transport, mobilisering og omsætning af miljøfremmede stoffer i grundvand og i det hydrologiske kredsløb, herunder udviklingen af modeller af relevans for myndigheders zoneringsarbejde. Overordnede strategiske mål Miljøministeriets koncernmål: Grøn Vækst. Miljøministeriets koncernmål: Sundt vand nu, i hverdagen og i fremtiden ( ). Aktiviteter og resultater Via Grøn Vækst er Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP) nu sikre kontraktligt frem til udgangen af Samarbejdspartnerne er fortsat Miljøstyrelsen samt Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser begge Århus Universitet. Den 9. årlige VAP-resultatrapport med tilhørende pressemeddelelse er publiceret. I forhold til de nye økonomiske rammer for VAP-projektet er der udformet en ny moniteringsstrategi, som tilgodeser de øgede udgifter til pesticid-analyser. Næste års dyrkningsplaner og analyseprogram er fastlagt herudfra. Projektet PRECIOUS har til formål at kvantificere effekten af klimaændringer på udvaskningen af pesticider fra rodzonen og udbredelsen i grundvand. Der er defineret fremtidige scenarier for afgrøderotationer, landbrugspraksis og pesticidanvendelse for udvalgte landbrugstyper under fremtidige klimaændringer. Der er gennemført beregninger for fremtidigt klima og areal/pesticid anvendelse for fem udvalgte modelstoffer for rodzonen ved hjælp af MACRO og MIKE SHE/MIKE 11. Aktiviteterne i 2010 har været koncentreret om modelsimuleringer med henblik på beskrivelse, analyse og fortolkning af resultater af udvaskning fra rodzonen og oplandsmodelleringen for to LOOP oplande, herunder vurdering af konceptuelle udfordringer. Modelkoncept og foreløbige resultater er blevet præsenteret på en række fagmøder i ind- og udland. GEUS forestår fagdatacenteropgaverne på grundvandsområdet i forbindelse med NOVANA. GEUS har udarbejdet årsrapport 2010 for den landsdækkende grundvandsovervågning og deltaget i revisionen af NOVAVA-programmet. GEUS bidrag til årlig LOOP rapport om grundvand; GEUS har deltaget i projekt om faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i LOOP. 20

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Faglige Resultater 2009

Faglige Resultater 2009 Faglige Resultater 2009 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus Referat Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus 14. maj 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Vibeke Erntsen (VE), GEUS Claus

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Faglige Resultater 2008

Faglige Resultater 2008 Faglige Resultater 2008 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

Projektbeskrivelse 12. juni 2008

Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektbeskrivelse 12. juni 2008 Projektnavn: Projektperiode: 1.2.2008-1.8.2009 Projektejer + institutions ejer: Projektleder: Geovejledning i kemisk grundvandskortlægning GEUS og Miljøcentrene Birgitte

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Organisation Tilladelser anno 2012 Hjørring Thisted Skive Aars

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Faglige resultater 2011 Redaktion: Jens Stockmarr Særudgivelse Omslag: Peter Warna-Moors

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen BAGGRUND o 1997-2006: Kortlægningen varetages af amterne o 2007-2010: Kortlægningen varetages af

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere