Danmarks Rederiforening. Skibsfarten i tal November 2012

Transkript

1 Danmarks Rederiforening Skibsfarten i tal November 212

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Nøgletal for den danske handelsflåde 3 2. Størrelse og sammensætning af handelsflåden Danmark 2.1 Den danske handelsflådes udvikling Ændringer i den danske handelsflåde Den danske handelsflådes beskæftigelse Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 5 Verden 2.6 Verdenstonnagens geografiske fordeling (handelsskibe) Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat Verdenshandelsflådens fordeling på ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling efter type samt operatørens domicil Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper Dansk andel af diverse skibstyper EU-landenes handelsflåder / Udvikling i største europæiske handelsflåder Verdens 25 største rederier Verdens 25 største operatører Skibsbygning Danmark 3.1 Rederiernes nybygningsprogram Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Rederiernes årlige kontraheringer Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 12 Verden 3.5 Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på rederiernes domicil Danske rederiers indtjening 4.1 Skibsfartens valutaindsejling Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner Betalingsbalancens løbende poster og dollarkursens udvikling Udviklingen i fragtrater 5.1 Charterrater for tankskibe Charterrater for tørlastskibe Baltic Dry Index Liniefart - Container freight index Charterrater for containerskibe Beskæftigelsen i erhvervet 6.1 Søfarende på danske skibe Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Verdenshandelen ad søvejen 7.1 Verdenshandelen ad søvejen - olie-, bulk- og containertransport Søtransport af vigtige bulkvarer Verdenshandelens bevægelser Godsomsætning i de største havne Containeromsætning i de største havne Bunkerpris 8.1 Udviklingen i bunkerpriser samt råoliepris Miljø og transportpriser 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Transportlængde i forhold til CO 2 -udledning Priseksempler på søtransport Tanktransport og oliespild Reduktion af CO 2- udledning Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pirateri 1.1 Pirateri ved Somalia Pirateri i verden 25 Ordliste 26 Kildehenvisninger og noter 27 2

3 1: Nøgletal for den danske handelsflåde Størrelsen af den danske handelsflåde Andel af verdenshandelsflåden på udvalgte 1. oktober 212 områder pr. 1. juli 212 Procent Antal skibe 68 Containerskibe 3,7 TDW (mio.) 13,8 Produkt- og kemikalietankere 3,3 BT (mio.) 11,4 Passagerskibe, færger 1,1 Ro-Ro skibe,1 Gastankskibe, Andel i alt 1,1 Beskæftigelsen af den danske handelsflåde (procentfordelt BT) 1. oktober 212 Handelsflådens gennemsnitsalder Liniefart 64 Danskejet handelsflåde (år) juli 212 7,9 Trampfart 6 Verdenshandelsflåde (år) juli 212 9,5 Tankfart 3 Danske rederiers nybygningsprogram pr. 1. oktober 212 ca. Danske rederiers valutaindsejling Antal skibe 92 Valutaindsejling 211 (mia. kr.) 183 TDW (mio.) 5,7 % af Danmarks samlede valutaindtjening 16 BT (mio.) 5,2 Samlet værdi (mia. kr.) 52 Vigtigste markeder for danske rederier Beskæftigede på danske skibe 21 Markedernes procentdel af bruttofragten Danske 9.6 Øvrige Skandinavien og EU 2. EU 25 Andre lande 5.6 USA 12 I alt 17.1 Østasien, Japan 15 Kina inkl. Hong Kong 2 Samlet beskæftigelse i danske rederier ca. 3. Dansk skibsfarts internationale placering Danske rederier ejer 3 % af verdenstonnagen 6% af verdenstonnagen opereres kommercielt fra Danmark Det samlede danske engagement med ejet tonnage (inkl. udchartret tonnage) samt indchartret tonnage er på over 9 mio. TDW baseret på forskellige kilder. Det er mere end 6 % af verdenstonnagen - det største tal nogensinde. Danske rederier transporterer omkring 1 % af verdenshandelen. Dansk kontrolleret skibsfart - mio. tdw Dansk flag Andre flag Indchartret TOTAL For statistiske oplysninger kontakt: Analytiker Michael B. Clausen, mbc@shipowners.dk, tlf

4 2: Størrelse og sammensætning af handelsflåden Tabel 2.1: Den danske handelsflådes udvikling Hele flåden Tankskibsflåden Tørlastflåden Pr. 1. jan. Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) okt Tabel 2.2: Ændringer i den danske handelsflåde Tilgang Afgang Nettotilgang År Antal BT TDW Antal BT TDW Antal BT TDW skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) skibe (1.) (1.) Tabel 2.3: Den danske handelsflådes beskæftigelse Liniefart Trampfart Tankfart Tilsammen Pr. 1. jan. BT Pct. BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) (1.) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 66 6, , , , , ,3 62 5, , okt , , , Handelsflåden fordelt på fartttyper BT (1.) januar 22 - oktober okt. Tankfart Trampfart Liniefart 212 4

5 Tabel 2.4: Den danske handelsflåde fordelt på skibstyper 1. januar maj okt. 212 Antal BT Antal BT Antal BT skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) Skibstyper Liniefart Containerskibe Ro-Ro skibe Andre skibe i liniefart 5 11 Passagerskibe, færger I alt Skibstyper Trampfart Bulk-carriers Køleskibe Andre tørlastskibe m.v I alt Skibstyper Tankfart Supertankere Produkttankere m.v Kemikalietankere Gastankere I alt Skibstyper Specialfart Kabelskibe Vagtskibe Bugser-, forsyningsskibe og andet I alt Hele flåden Tabel 2.5: Den danske handelsflåde fordelt på størrelsesgrupper og aldersklasser 1. oktober 212 Alder Størrelse Under 5 år Antal 5-9 år Antal 1-14 år Antal år Antal 2 år og mere Antal Tilsammen Antal BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT skibe BT I alt BT i pct. 23,4 4,5 28,1 3,6 4,4 1 Den danskejede handelsflådes gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. juli 212 Verdenshandelsflådens gennemsnitsalder målt på tonnage pr. 1. juli 212 7,9 år 9,5 år 5

6 Tabel 2.6: Verdenstonnagens geografiske flagfordeling (se note) 1. juli januar 2 1. juli 212 BT Pct. BT Pct. BT Pct. (1.) (1.) (1.) EU Industrilande i øvrigt Åbne registre Østeuropa Dynamiske asiatiske lande Asien i øvrigt Latinamerika Afrika Ukendt I alt Verdenstonnagens fordeling BT, 1. juli 212 EU-handelsflådens andel af verdenshandelsflåden Latinamerika Asien i øvrigt Afrika Ukendt EU Dynamiske asiatiske lande Østeuropa Industrilande i øvrigt Procent Åbne registre 1. juli januar 2 1. juli 212 Tabel 2.7: Verdenshandelsflådens fordeling efter flagstat 1. juli 212 (se note) BT TDW BT Antal Nr. Flagstat (1.) (1.) i pct. skibe 1 Panama , Liberia , Hong Kong , Marshall Islands , Singapore , Bahamas , Malta , Grækenland , Kina , Cypern , Italien , Japan , Storbritannien , Tyskland , Norge , Isle Of Man , Sydkorea , Danmark , Antigua & Barbuda , Bermuda , Indonesien , USA , India , Holland , Tyrkiet , Øvrige lande , Verdenstonnagen i alt ,

7 Tabel 2.8: Verdenshandelsflådens fordeling efter ejerens domicil 1. juli 212 (se note) Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Japan , Grækenland , Tyskland , Kina , USA , Sydkorea , Norge , Danmark , Hong Kong , Taiwan , Singapore , Storbritannien , Italien , Bermuda , Canada , Tyrkiet , Rusland , Indien , Frankrig , Malaysia , Belgien , Indonesien , Saudi Arabien , Brasilien , Holland ,66 77 Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.9: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt ejerens domicil 1. juli 212 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Tyskland Grækenland Japan Japan Danmark Japan Grækenland USA Japan Kina Kina Norge Grækenland USA Sydkorea Tyskland Kina Tyskland Tyskland Kina Taiwan 8.95 Norge Hong Kong Italien Frankrig Bermuda Taiwan Grækenland Singapore 5.41 Danmark 1.41 USA Holland Sydkorea Hong Kong Norge Sverige Canada Singapore Singapore Hong Kong Storbritann Sydkorea Tyrkiet Rusland Hong Kong Rusland Storbritann Tyrkiet USA Storbritann Indien Sydkorea Kuwait Canada Brasilien 5.15 Storbritann Israel Italien 7.39 Bermuda 4.64 Indonesien Schweiz Malaysia Italien Danmark Isle Of Man Saudi Arabia Dammark Malaysia Chile 1.21 Indien Belgien Finland Indonesien 971 Belgien Canada Schweiz Cypern 91 Qatar Isle Of Man Singapore Tyrkiet 821 Tyrkiet Indonesien Vietnam Iran 792 Taiwan Polen Frankrig Norge 641 Indonesien Vietnam Taiwan Thailand 518 Arab. Emirat Monaco Spanien Holland 5 Kuwait Cypern Ukraine 874 Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

8 Tabel 2.1: Verdenshandelsflådens fordeling efter operatørens domicil 1. juli 212 (se note) Nr. Land BT TDW BT Antal (1.) (1.) i pct. skibe 1 Japan , Grækenland , Kina , Danmark , Tyskland , USA , Sydkorea , Singapore , Schweiz , Hong Kong , Norge , Taiwan , Bermuda , Storbritann , Frankrig , Italien , Canada , Tyrkiet , Rusland , Indien , Sverige , Malaysia , Cypern , Indonesien , Belgien ,91 32 Øvrige lande , Verden i alt , Tabel 2.11: Verdenshandelsflådens fordeling efter hovedtype samt operatørens domicil 1. juli 212 Container Tank Dry Bulk Stykgods og passager Nr. Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) Land BT (1.) 1. Danmark Grækenland Japan Japan Schweiz Japan Grækenland USA Tyskland USA Kina Kina Kina Danmark Tyskland Norge Frankrig Kina Sydkorea Tyskland Japan Singapore Hong Kong Sverige Taiwan Bermuda Bermuda Italien Sydkorea Sydkorea Taiwan Holland Singapore Storbritann USA Sydkorea Hong Kong 4.63 Norge Danmark Rusland Israel Malaysia Norge Indonesien Chile Cypern 8.33 Singapore Tyrkiet Kuwait Canada 8.2 Storbritann Hong Kong USA 2.68 Qatar Tyrkiet Danmark Grækenland Rusland Brasilien Grækenland Indonesien 1.84 Hong Kong Italien Schweiz Holland 766 Saudi Arabia 6.67 Indien Malaysia Arab. Emirat. 697 Italien Canada Vietnam Thailand 657 Indien Belgien Belgien Storbritann. 648 Sverige Monaco Storbritann Tyrkiet 64 Iran Isle Of Man Finland Italien 538 Indonesien Chile Frankring Cypern 431 Monaco Iran Arab. Emirat Iran 317 Belgien Indonesien Spanien Indien 31 Taiwan Vietnam Ukraine Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Øvrige lande Verden i alt

9 Tabel 2.12: Verdenshandelsflådens fordeling på skibstyper 1. juli 212 (se note) 1. BT Nr. Flagstat Tank Bulk Container Stykgods Andet/Pass. I alt 1. Panama Liberia Hong Kong Marshall Islands Singapore Bahamas Malta Grækenland Kina Cypern Italien Japan Storbritannien Tyskland Norge Isle Of Man Sydkorea Danmark Antigua & Barbuda Bermuda Indonesien USA Indien Holland Tyrkiet Øvrige lande Verdenstonnagen i alt Tabel 2.13: Dansk andel af diverse skibstyper 1. juli 212 (se note) Under dansk flag Verden i alt Dansk andel Antal BT Antal BT i pct. Skibstyper skibe (1.) skibe (1.) (Tonnage) Containerskibe ,71 Produkt- og kemikalietankskibe ,26 Passagerskibe, færger ,13 Ro-Ro skibe ,5 Gastankere ,41 General cargo skibe ,19 Olietankskibe ,9 Bulk-carriers m.v ,6 Køleskibe , I alt ,8 Verdenshandelsflådens udvikling BT (1.) juli 212 9

10 Tabel 2.14: EU-landenes handelsflåder 1. juli 212 (se note) Antal BT TDW Nr. Flagstat skibe (1.) (1.) 1. Malta Grækenland Cypern Italien Storbritannien Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien Sverige Spanien Finland Portugal Luxemborg Litauen Estland Bulgarien Irland Letland Rumænien Polen Slovakiet Østrig 25. Ungarn 26. Tjekkiet 27. Slovenien EU i alt EUs ti største handelsflåder ekskl. indbefragtede og fremmedflagede skibe BT (1.), 1. juli 212 Malta Grækenl. Cypern Italien UK Tyskland Danmark Holland Frankrig Belgien 25 2 Udvikling i de største europæiske nationale handelsflåder indekseret Danmark Index ~ Danmark Norge Sverige Grækenland Italien Storbrit. Tyskland Frankrig Holland 1

11 Tabel 2.15: Verdens 25 største rederier på ejet tonnage 1. juli 212 Kontrolleret i Rang Rederi (Gruppe) Land Antal skibe BT TDW 1 Nippon Yusen Kaisha (NYK) Japan Mitsui OSK Lines Ltd (MOL) Japan COSCO Kina AP Møller - Mærsk A/S Danmark China Shipping Group Co Kina Kawasaki Kisen Kaisha Ltd (K-Line) Japan Anangel Shipping Enterprises Grækenland Zodiac Maritime Agencies Ltd Storbritann Carnival Corp USA Teekay Corp Canada Shoei Kisen Kaisha Ltd Japan Hanjin Shipping Holdings Co Sydkorea SOVCOMFLOT Rusland Cido Shipping HK Co Ltd Hong Kong CMA CGM Holding & Co SAS Frankrig Claus-Peter Offen Reederei Tyskland Nissen Kaiun Co Ltd Japan BW Group Ltd Bermuda ER Schiffahrt GmbH & Cie KG Tyskland Dynacom Tankers Management Ltd Grækenland Vale SA Brasilien Doun Kisen KK Japan MPC Group Tyskland STX Pan Ocean Co Ltd Sydkorea Qatar Gas Transport - Nakilat Qatar Total Øvrige rederier Verden total Tabel 2.16: Verdens 25 største rederier på opereret tonnage 1. juli 212 Kontrolleret i (ekskl. kortere indchartringer) Operatør (Gruppe) Land Antal skibe BT TDW 1 AP Møller - Mærsk A/S Danmark Mitsui OSK Lines Ltd (MOL) Japan MSC Mediterranean Shipping Co Schweiz Nippon Yusen Kaisha (NYK) Japan Kawasaki Kisen Kaisha Ltd (K-Line) Japan Oldendorff Carriers GmbH & Co Tyskland COSCO Kina CMA CGM SA The French Line Frankrig China Shipping Group Kina Hanjin Shipping Co Ltd Sydkorea Hyundai Merchant Marine Co Ltd Sydkorea SwissMarine Services SA Schweiz Hapag-Lloyd AG Tyskland Evergreen Marine Corp Taiwan Norden A/S Dampskibsselskabet Danmark APL Ltd USA/Singap Tankers UK Agencies Ltd Storbritann Nova Tankers A/S Danmark Frontline Ltd Bermuda Vale SA Brasilien Navig8 Pte Ltd Singapore STX Pan Ocean Co Ltd Sydkorea NITC Iran Sanko Steamship Co Ltd Japan AET Inc Ltd Malaysia Total Øvrige operatører Verden total

12 3: Skibsbygning Tabel 3.1: Danske rederiers nybygningsprogram 1. oktober 212* Samlet Forventet Antal BT TDW byggepris levering skibe mio. kr I alt * Danske rederiers bekræftede nybygningsordrer Tabel 3.2: Rederiernes skibsinvesteringer til dansk flag Millioner kr År Nybygninger Secondhand I alt Salg Nettoinv Tabel 3.3: Danske rederiers årlige kontraheringer Antal Byggepris År skibe BT mio. kr Mio. kr (se note) Skibsinvesteringer til dansk flag Nybygninger og secondhand tonnage Nybygninger Secondhand okt Tabel 3.4: Den danske handelsflåde fordelt på byggeland 1. oktober 212 Bygget i: Antal BT BT skibe (1.) i pct. 1 BT Årlige kontraheringer til dansk og udl. flag okt. 212 Danmark Sydkorea Kina Tyskland Japan Taiwan Norge Andre lande Hele flåden Taiwan Japan Tyskland Kina Handelsflådens byggesteder BT, 1. oktober 212 Norge Andre lande Danmark Sydkorea 12

13 Tabel 3.5: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på byggeland 1. januar januar juli 212 Nr. Byggeland Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Sydkorea Japan Filipinerne Brasilien Vietnam Taiwan Indien Iran Rumænien Tyrkiet USA Rusland Kroatien Indonesien Holland Andre lande I alt De største skibsbygningsnationer, værfternes domicil TDW (mio.), 1. juli 212 Tabel 3.6: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på skibstyper 1. januar januar juli 212 Skibstype: Antal TDW Antal TDW Antal TDW skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) General cargo Containerskibe Roll-on/Roll-off Tankskibe Bulk-carriers I alt TDW (Million) De største skibsbygningsnationer, rederiernes domicil, 1. juli 212 Tabel 3.7: Verdens samlede nybygningsordrer fordelt på ejerens domicil 1. juli 212 (se note) Gen. Cargo / Ro-Ro Containerskibe Tankskibe Bulkcarriers Alle skibstyper Nr. Rederiets Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW Antal TDW domicil skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) skibe (1.) 1 Kina Japan Liberia Hong Kong Sydkorea Taiwan Singapore Storbritannien Bermuda Tyskland Brasilien Panama USA Danmark Grækenland Marshall Islands Tyrkiet Iran Norge Andre lande I alt Tallene i tabellerne 3.5, 3.6 og 3.7 afviger fra Danmarks Rederiforenings egen statistik 13

14 4: Danske rederiers indtjening 4.1: Skibsfartens valutalindsejling År Milliarder kroner Procent af Danmarks eksport est : Danske rederiers valutaindsejling fordelt på regioner (estimeret) (Se note) Region Procent pr. region Danmark 2 Europa 25 Rusland 2 Afrika 7 Mellemøsten, Indien 1 Japan, Østasien i øvrigt 1 Kina inkl. Hong Kong 2 Australien, New Zealand 1 USA, Canada 15 Sydamerika 8 2 Skibsfartens valutaindsejling Mia. kr est. 14

15 Tabel 4.3: Betalingsbalancens løbende poster (se note) Millioner kroner Indtægter: Vareeksport fob Aflønning af ansatte Rejser Øvrige tjenester Løbende overførsler fra EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Indtægter i alt Udgifter: Vareimport fob Aflønning af ansatte Øvrige tjenester Rejser Løbende overførsler til EU Formueindkomst Andre løbende overførsler Udgifter i alt Nettoindtægt i alt: Dollarkursens udvikling årligt gennemsnit 8,5 7,5 DKK 6,5 5,5 4,5 5, ,8 15

16 5: Udviklingen i fragtrater Tabel 5.1: Charterrater for tankskibe Råolietankere Produkttankere VLCC LR2 ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.2: Charterrater for tørlastskibe Capesize Panamax ( TDW) ( TDW) Enkeltrejser/1. USD/dg Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.3: Baltic Dry Index Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit BDI Baltic Dry Index Lineært Index

17 Tabel 5.4: Liner Trade - Container Freight Index Container (26 = 1) Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Tabel 5.5: Charterrater for containerskibe 3. TEU 1.7 TEU 1. USD/dag Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit Charterrater - indekseret - container / tank / bulk Panamax bulk nåede indeks 5 i oktober 27 og maj Indeks (26 = 1) finans krise TEU container LR2 Tank Panamax bulk 17

18 6: Beskæftigelsen i erhvervet Tabel 6.1: Søfarende på danske skibe Pr. sept. Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tilsammen * # *) EU-12; EU-15 + EØS; EU-25 + EØS #) Søfartsstyrelsen har udsendt ændrede mønstringstal. En revideret beskæftigelsesstatistik er under udarbejdelse på baggrund af ny opgørelsesmetode fra Søfartsstyrelsen. Søfarende på danske skibe Danske EU/ EØS* Andre udlændinge Tabel 6.2: Direkte og indirekte beskæftigelse i Det Blå Danmark Industri Direkte Indirekte Tilsammen Skibsfart og maritime tjenester Bygning af skibe og både Udstyrsindustri Offshore-udvinding Fiskeri Det Blå Danmark i alt Det Blå Danmarks andel af dansk beskæftigelse i alt (%) 2,9 1,3 4,2 18

19 7: Verdenshandelen ad søvejen Tabel 7.1: Verdenshandelen ad søvejen Olie Årlig Bulk Årlig Andet Årlig Til- Årlig Container- Årlig Container Årlig laster ændring laster ændring ændring sammen ændring kapacitet ændring transport ændring År (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (mio. tons) (pct.) (1. TEU) (pct.) (1. TEU) (pct.) Tabel 7.2: Søtransport af vigtige bulkvarer Millioner tons Råolie Olieprodukter Jernmalm Kul Korn Skibsfarten står for 8-9 % af den samlede volumen af verdenshandelen. 9. Verdenshandelen ad søvejen Mio. tons, Olie Bulk Andet 19

20 Tabel 7.3: Verdenshandelens bevægelser Hovedruter for containertrafik, produkttank og bulk Hovedruter for containertrafik (målt i teu-sømil) Asien- Nordamerika 19% Asien-Europa 28% Andre shortsea ruter 3% Andre deepsea ruter 25% Europa- Nordamerika 3% Interasiatisk shortsea 6% Interasiatisk deepsea 7% Asien-Afrika 5% Asien- Latinamerika 7% Andre ruter 49% Hovedruter for produkttankere (målt i ton-sømil) Nordamerika- Europa 4% Asien-Europa 4% Asien- Latinamerika 4% Europa-Afrika 3% Nordamerika- Asien 3% Europa- Nordamerika 8% Inter-asiatisk 9% Mellemøsten- Asien 8% Europa-Asien 8% Latinamerika- Europa 6% Afrika-Europa 3% Nordamerika- Ásien 6% Hovedruter for capesize bulk (målt i ton-sømil) Nordamerika- Europa Asien-Europa 3% 5% Australien- Asien 24% Afrika-Asien 8% Interasiatisk shortsea 8% Interasiatisk deepsea 5% Latinamerika- Asien 31% 2

21 Tabel 7.4: Total godsomsætning i de største havne (mio. tons) Rang Havn Land Enhed årlig gns. vækst (%) Top 1 1 Shanghai Kina mt 47,4 492,3 511,4 55,8 534,4 3,2 2 Singapore Singapore ft* 448,5 483,6 515,5 472,3 51,6 2,8 3 Rotterdam Holland mt 378,2 46,8 421,1 387, 429,9 3,2 4 Guangzhou Kina mt 32,8 343,3 347, 364, 425,6 8,9 5 Tianjin Kina mt 257,6 39,5 265,2 381,1 416,9 12,8 6 Ningbo Kina mt 39,7 345,2 363,6 371,5 48,2 7,1 7 Qingdao Kina mt 224,2 265, 278,3 274,3 35,1 11,8 8 Hong Kong Kina mt 238,2 245,4 259,4 243, 267,8 3, 9 Busan Korea ft* 217,9 243,6 241,7 226,2 263, 3,4 1 Houston USA mt 21,5 22,9 24,6 22, 252,8 6,9 Andre udvalgte havne 12 Port of South L.A. USA mt 216,3 234,1 212, 226,7 223,3,8 15 Port Hedland Australien mt 111,8 13,7 159,4 178,6 199, 15,5 17 Nagoya Japan ft* 28, 215,6 218,1 165,1 185,7-2,8 18 Antwerpen Belgien mt 167,4 182,9 189,4 157,8 178,2 1,6 25 Tubarao Brasilien mt 119,4 13,3 127,6 12, 132, 2,5 28 Xiamen Kina mt 72,8 81,2 97, 111, 127,3 15, 31 Vancouver Canada mt 79,6 82,7 114,6 11,9 118,4 1,4 39 Amsterdam Holland mt 84,3 87,8 94,8 86,7 9,6 1,8 48 Primorsk Rusland mt 66, 74,2 75,6 79,1 77,6 4,2 Fredericia Danmark mt 16,1 15,3 14,4 13,3 12,9-5, *Note: Visse havne angiver godstrafikken i ft (fragttons), som ikke umiddelbart kan sammenlignes med mt (metriske tons) (Se forklaring af fragttons i ordlisten) Tabel 7.5: Containeromsætning i de største havne (1. enheder) årlig gns. vækst Rang Havn Land (%) Top 1 1 Shanghai Kina ,2 2 Singapore Singapore ,2 3 Hong Kong Kina ,2 4 Shenzhen Kina ,2 5 Busan Korea ,2 6 Ningbo Kina ,7 7 Guangzhou Kina ,8 8 Qingdao Kina ,8 9 Dubai Ports U.A.E ,7 1 Rotterdam Holland ,6 Andre udvalgte havne 14 Antwerpen Belgien ,8 15 Hamburg Tyskland ,9 16 Los Angeles USA ,9 17 Tanjung Pela. Malaysia , 24 Tokyo Japan ,8 28 Colombo Sri Lanka ,5 29 Ho Chi Minh Vietnam , 39 Balboa Panama ,2 48 Ambarli Tyrkiet ,1 Århus Danmark , Omsætning i top 5 containerhavne fordelt på områder 1. enheder Kina Øvrige Asien Europa USA Øvrige havne

22 8. Udviklingen i bunkerpriser Tabel 8.1: Priser på IFO 18 cst. (tung brændselsolie) og MDO (diesel olie) i Europa og USA USD pr. ton Europa (inkluderer Hamburg, Rotterdam og Le Havre) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 269,7 53,3 59, 663,3 54,3 833,3 714,5 982,1 Februar 283,3 41, 488,7 643,3 612,3 919,7 76,3 1.37,1 Marts 287,3 466,3 496, 65,3 668, 1.4, 769,8 1.53,4 April 39,7 434,7 513,3 727,3 735,3 1.47,7 758,7 1.33,9 Maj 369,7 466,7 458,3 646, 662,3 957,3 716,9 972,5 Juni 419,7 557, 458,7 668,2 664,3 916, 641, 872,6 Juli 415,7 531, 45,3 631,3 717,3 1.6,7 654,5 95,2 August 45, 581,3 455, 641,7 74,3 962, 696,7 979, September 429, 556, 471,3 698,3 694, 951,7 715, 1.21,3 Oktober 468,7 621,7 484, 73,7 698,3 993,3 695, 125, November 487,3 63,7 53, 749,3 697,7 984,7 December 489,7 629, 527,7 85, 677,3 961, Gennemsnit 389,98 532,31 484,61 687,89 672,62 964,45 712,24 988,21 USA (inkluderer Los Angeles, Houston og New York) Måned IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO IFO 18 MDO Januar 293,3 486,7 59,3 713,3 554,7 831,7 715,3 99,8 Februar 285, 453,3 477,3 666,7 643,3 928,3 753,3 1.48,1 Marts 276,6 451,7 48,7 675, 679, 1.8,7 764,8 1.7,7 Arpil 295, 461,7 56,3 715, 79,7 1.54, 754, 1.49,5 Maj 36, 511,7 441, 661,7 661,7 961,7 722,9 1.28,3 Juni 4, 545, 459,7 682,5 667,3 97, 627,8 931,6 Juli 411,7 556,7 457,2 687,2 711,3 1.15, 634,6 957,3 August 435, 59, 454, 69, 67, 961,7 68,3 99, September 432,3 63,3 465, 693,3 672,3 968,3 711,7 1.71,7 Oktober 461, 626,7 489, 736,7 696,7 1.11,3 694,7 171,7 November 479,3 656,7 495,3 83,6 659,7 988,3 December 486, 656, 537,7 813,3 68,3 975, Gennemsnit 384,6 549,96 481,4 711,53 667,17 972,83 75,94 1.2,97 14, Udvikling i bunkerpriser , 1, USD pr. ton 8, 6, 4, 2,, ifo eur ifo usa mdo eur mdo usa USD Råoliepris pr. tønde - Brent - årligt gennemsnit , 12, 1, 8, 6, 4, 2,,

23 9. Miljø og transportpriser Tabel 9.1 Sammenligning af miljøbelastning ved transport Udledning af gasser for luft-, land- og søtransport 6 5,4 5 gram pr. ton-km ,79 2,6 1,8,5,54,6,15,36,12,3,9 CO2 (x1) NOx (Kvælstofilte) CO (Kulilte) SOx (Svovlilte) Fly Lastbil Skib Tabel 9.2: Transportlængde pr. kg udledt CO2 Så langt kommer 1 ton last per kg udledt CO2 Fragtfly Lastbil Ro-Ro lastskib Godstog Containerskib Stykgodsskib Produkttankskib Bulkskib Supertanker 1, km Tabel 9.3: Priseksempler for transport af varer mellem USA og Asien eller Europa og Asien Udsalgspris Søtransport Transport Vareart Enhed (USD) (USD) i pct. TV apparat 1 stk. 7, 1, 1,43 DVD-afspiller 1 stk. 2, 1,5,75 Støvsuger 1 stk. 15, 1,,67 Spiritus 1 flaske 3,,15,5 Kaffe 1 kg 15,,15 1, Småkager 1 pakke 3,,5 1,67 Øl 1 dåse 1,,1 1, 23

24 Tabel 9.4: Tanktransport og oliespild Global olietransport ad søvejen og tilfælde af oliespild Milliarder ton-sømil Antal Olietransport ad søvejen (ton-sømil) Antal oliespild pr. år > 7 tons Tabel 9.5: Reduktion af CO 2 udledning Danske rederiers relative CO 2 reduktion (%) Relativ reduktion siden 28 i % Årstal Brændstofforbrug i mio. tons CO2 udledning i mio. tons Dødvægtstonnage i mio. tons CO2 udslip / dødvægt,89,76,72,67 Tabel 9.6: Fremtidige krav til SOx og NOx reduktion Pct Reduktionskrav for udledning SOx - Globalt SOx - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Emissionskontrolområder NOx - Nye motorer - Globalt 24

25 Tabel 1.1 Pirateri ved Somalia 25 Piraterihændelser Adenbugten, Rødehavet, Indiske Ocean v. Somalia 2 Del af år til 3/9 Forsøg Skud afgivet Bording (mislykket) Kapring Total Somalia Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (mislyk.) Kapringer Tabel 1.2 Pirateri i verden 5 Piraterihændelser hele verden 45 4 Del af år til 3/9 Forsøg Skud afgivet Bording (mislykket) Kapring Total Verden Alle hændelser Forsøg Skud afgivet Bording (mislyk.) Kapringer

26 Ordliste Bugser- og forsyningsskib - Skib som arbejder i offshore-industrien med bl.a. håndtering af ankrene, der holder boreplatforme på plads. Bareboatcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib uden mandskab for typisk en længere periode. Liniefart - Betegnelse for skibe i regelmæssig trafik mellem bestemte havne. LR (Long Range) Produkttankskibe til transport af raffinerede olieprodukter i størrelsesordenen TDW. Olietankskib - Skib som fragter råolie og olieprodukter. BT - Betegnelse for et skibs bruttotonnage som er et rummål, der omfatter samtlige Panamax Skib i størrelsesordenen 6.- skibets lukkede rum. 8. tdw. Den største skibstype som kan passere gennem Panama Kanalen. Bugser- og bjærgningsskib m.v. - Skib som hjælper andre skibe ind og ud af havne samt udfører bjærgninger af nødstedte skibe. Produkttanker - Skib som fragter raffinerede olieprodukter. Bulk carrier - Skib som er specielt indrettet til transport af massegods, f.eks. kul og korn. Bunkers - Betegnelsen for et skibs brændstof, typisk olie. Reefer - Se køleskib. Ro-Ro skib - skib hvor al lasten køres om bord og i land f.eks. vha. lastbiler eller specialkøretøjer. Capesize Bulk carrier i størrelsesordenen Tankfart - transport af flydende last med skibe tdw. i fri fart, som typisk hyres til enkeltrejser (voyage charter). Containerskib - Skib som fragter containere i lastrum specielt indrettet hertil ved hjælp af TDW - Dødvægtstonnage angiver skibets lodrette spor til styring af containerne under lasteevne, dvs. maksimal ladning og brændstof lastning og losning samt fastholdelse under i fuldt udrustet tilstand ved nedlastning til selve transporten. sommerfribordsmærke. Cross trades - Transport af gods mellem udenlandske havne. Dry Bulk - Gods som fragtes af bulk carriers f.eks. kul og korn. EØS - er samlebetegnelsen for alle EU-landene + EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein. Fragttons (ft.) - Det mål, som fragten beregnes af. Kan være rummål, f.eks. kubikmeter, eller vægt, f.eks metriske tons. Gastanker - Skib som fragter flydende gasser. Timecharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab for en aftalt periode. Trampfart - Betegnelse for skibe i fri fart, som medtager enten fulde laster eller flere partlaster mellem havne, som ikke følger en fast rute. Tripcharter - Et rederi udlejer eller lejer et skib komplet med mandskab til enkeltrejser. Vagtskib - Skib der arbejder som stand-by sikkerhedsfartøj i offshore-industrien med bl.a. brandslukning, affaldshåndtering etc. General Cargo - Stykgods. VLCC (Very Large Crude Carriers) Råolietankere i størrelsesordenen 28. Kabelskib - Skib som nedlægger og reparerer 35. TDW. Råolietankerne kan ikke passere søkabler. Suez Kanalen. Kemikalietanker - Skib som fragter kemikalier. Køleskib - Skib som fragter nedkølede/frosne varer. Worldscale - Fragtindeks baseret på indtjeningen for tankskibe på en række fastlagte standardruter. Indtjeningen på disse ruter sættes lig Worldscale 1, og fragten aftales som en højere eller lavere worldscale. 26

27 Kildehenvisninger Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel Tabel 4.3 Tabel ; 5.5 Tabel Tabel Tabel Tabel 7.3. Tabel ; 8.1 Tabel Tabel 9.3 Tabel 9.4 Tabel Tabel Noter Tabel 2.6 Tabel OBS! Danmarks Rederiforening IHS-Fairplay (Sea-Web) Danmarks Rederiforening Fairplay Solutions Danmarks Rederiforening Danmarks Statistik R.S. Platou Shipbrokers a.s ISL Bremen og Danske Bank Danmarks Rederiforening og Søfartsstyrelsen Alphaliner (containerkapacitet. Drewry Shipping Consultants (containertransport) Global Insight iflg. Dansk Skibskredit ISL Bremen NTM (Swedish Network for Transport and the Environment) International Chamber of Shipping ITOPF (The International Tanker Owners Pollution Federation Limited) Danmarks Rederiforening ICC-CCS (International Chamber of Commerce) EU: EU-27 uanset optagelsestidspunkt. Øvrige industrilande: Øvrige OECD-lande samt Sydafrika og Israel. Åbne registre: Liberia, Panama, Bahamas, St. Vincent, Bermuda, Vanuatu, Marshall Islands, Honduras, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Cayman Islands, Isle of Man, Belize, Barbados, Hollandske Antiller, Mongoliet, Comorerne, Cambodia, Libanon og Mauritius Dynamiske asiatiske lande: Singapore, Thailand, Malaysia, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea. Det samlede antal skibe afviger i tabellerne fra f.eks. tabel 2.1, da en smallere definition på handelsskibe anvendes i opgørelsen af verdenshandelsflåden baseret på Lloyd's Register. Det betyder, at en række specialfartøjer er med i Rederiforeningens opgørelse af danske skibe, mens de ikke indgår i opgørelsen af verdenshandelsflåden. Tabel er statistik med en vis usikkerhed. Bl.a. omfatter den ikke kortere t/c samt udenlandske datterselskabers aktiviteter. Tabel er inklusive skibe over 1 BT. Fra november 212 udgaven er definitionen af ejerens og operatørens domicil ændret, således at det nu er det land, hvorfra aktiviteten kontrolleres, snarere end det land, hvor selskabet er indregistreret. Hvis et selskab er datterselskab i en større gruppe er det det land, hvor moderselskabet kontrolleres, der er bestemmende. Definitionen af land, hvor et selskab kontrolleres, er som fortolket af Sea-Web iht. ovenstående kildeangivelse Tabel 2.12 Tabel 3.2 Tabel 4.2 Tabel 4.3 EU-landenes handelsflåder: Storbritannien ekskl. Isle of Man, Holland ekskl. Hollandske Antiller, Spanien inkl. Kanariske Øer, Portugal inkl. Madeira. Investeringsbeløbene er delvist skønnede og omfatter ikke investeringer i offentligt ejede skibe eller containere, paller o.l. Den regionale fordeling er baseret på indberetninger fra danske rederier. Der sker løbende revision af tallene. Redaktion Afdelingschef Jacob K. Clasen Analytiker Michael B. Clausen Danmarks Rederiforening Amaliegade København K. Tel: info@shipowners.dk Fax: Hjemmeside: 27