PANTOMIMETEATRET. Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

Transkript

1 PANTOMIMETEATRET Pantomimeteatret er noget helt for sig. Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er. Bygningen Teatret er i kinesisk stil og opført i Der stod et andet teater på den samme plads mellem 1843 og Man kan genkende den kinesiske stil på den måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne på facade og tag. Hvis ikke det er nok, så er der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen. Tegnene betyder: Glæde i fællesskab med folket, altså at glæde, det er noget, man finder sammen med andre mennesker. Teatrets indretning Teatret er indrettet som et gammeldags teater med skrånende scenegulv. Scenografien (scenebilledet) laves ved hjælp af et bagtæppe, nogle sidekulisser og ganske få andre elementer. Elementerne kan for eksempel være en dør, et bord og en stol eller en kiste. Mange af de ekstra elementer er nogle, der kan forvandle sig; der er for eksempel et træ, der kan blive til et bjerg ved at man løfter forskellige klapper. Man skifter scenebilledet ud ved at trække i nogle snoretræk, der skubber nye sidekulisser ind foran de gamle og hejser et andet bagtæppe ned. Snoretrækkene skal betjenes ved håndkraft. Påfuglen, der er teatrets fortæppe, sænkes også ved håndkraft; der skal fem mand til at gøre det. Forestillingerne En pantomime er en lille teaterforestilling, hvor der ingenting bliver sagt med ord. I stedet er det fakter og dansetrin, der udgør et tegnsprog. Alle de gamle pantomimer handler om det samme: Harlekin og Columbine er forelskede, men de må ikke være sammen for hendes far, som hedder Kassander. Pjerrot er Kassanders tjener, og det er hans opgave at sørge for, at Harlekin og Columbine ikke mødes. Den historie kan fortælles på mange måder, og der er altid en hel del akrobatik og tricks blandet ind i en pantomime, så der er noget at grine af. 1 Udarbejdet af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.

2 LÆR OM FARVERNE VED PANTOMIMETEATRET Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende er holdt i kinesisk stil. Men har du tænkt på, at det er farverne også? De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende symbolske, kinesiske princip i dekorationen i Tivolis Pantomimeteater: Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal dele. Det kunne f.eks. være firkantede former. Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve (den er yang, siger man). Manden bærer kvinden, således bruges den røde farve til stolper, søjler og andet, der er bærende i teatrets konstruktion. Det mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller via runde ting. Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig farve (den er yin, siger man). Kvinden bliver båret af manden, således er alt, hvad der bliver båret, malet blåligt. Opgave 1 Studér farverne på Tivolis Pantomimeteater. Hvor opfyldes den kinesiske farvesymbolik og hvor gør den ikke? Opgave 2 Sort anses i kinesisk farvesymbolik for elegance, mens hvid betyder sorg. Diskuter i grupper hvilken betydning, I synes, farver har i vores kultur. Hvad menes der f.eks. med en kold eller en varm farve. Udfyld skemaet herunder med den kinesiske kulturs opfattelse af farverne og jeres: Sammenlign jeres resultater med andre gruppers. I kan også lave en lille undersøgelse, hvor I spørger folk om deres farveopfattelse. Er folk enige? Farve Kinesisk symbolsk betydning Jeres opfattelse af farven Sort Hvid Gul Rød Blå 2

3 Opgave 3 Der er forskel på grundfarver. Som du kan læse ovenfor, er grundfarverne i den kinesiske kunst gul, rød og blå, valgt ud fra en symbolsk betydning. Grundfarverne i billedkunst hedder da normalt også gul, rød og blå: Grundfarve At de hedder grundfarver (eller primærfarver) skyldes, at de ikke - med maling kan blandes ud fra andre farver. Men hvis man blander grundfarverne to og to, kan man til gengæld blande andre farver. Og blandes de alle tre fås sort. På den måde kan grundfarverne mixes til grøn, orange og violet. Disse kaldes også komplementære farver (eller sekundære farver) i billedkunsten. Og med tilsætning af hvid eller sort maling, kan der skabes forskellige nuancer. Prøv selv at blande komplementære farver og lav en farveskala som ovenfor. Fysik Hvor grundfarverne (eller primærfarverne) i billedkunsten hedder gul, rød og blå, forholder det sig anderledes i fysikken. Her hedder grundfarverne (eller primærfarverne) grøn, rød og blå. Forskellen er, at disse farver ikke er valgt ud fra blanding af maling, men ud fra blanding af lys. Og de hedder grundfarver (eller primærfarver), fordi de er de eneste tre farver man ikke selv kan mixe med lys. Til gengæld kan grønt, rødt og blåt lys blandes til alle mulige andre farver. Blandes de alle tre fås hvidt lys. Og to og to kan de mixe komplementærfarverne (eller sekundærfarverne) gul, cyan (en slags turkis) og magenta (en slags lilla). Grundfarve Grundfarve Det lyder lidt vildt, men prøv bare at studere et tv rigtig tæt på. Det bedste er, hvis du kan finde et prøvebillede og studere det med en lup. Ser du en sort plet, er det tegn på, at en lysplet er slukket. Blå På denne farvetrekant kan du se, hvordan Grundfarverne i fysikken kan mixes. Det kræver en helt bestemt grøn, rød og blå farve for at kunne mixe den hvide. Men prøv selv. Brug f.eks. cykellygter og farvet cellofan. Kan du blande komplementærfarver? Og kan du nærme dig hvidt lys? Magenta Cyan Rød Gul Grøn 3

4 BYG ET PERISKOP I 1929 går en mand ved navn Hr. Zanger rundt i Tivoli med familien. Han er uddannet blikkenslager og kommer fra Islands Brygge. Han får lyst til at se forestillingen på Pantomimeteatret og køber en billet til en siddeplads, for det skulle man dengang. Men da Zanger er en meget lille mand, kan han simpelthen slet ingenting se af forestillingen. I stedet for at blive sur, får han en idè. Han går hjem og laver et periskop. Et periskop kendes nok mest fra ubåde, hvor man nede fra vandet kan kigge sig omkring på havoverfladen. Det kræver i princippet bare to spejle at lave et periskop. a. Prøv selv. Sæt to spejle ind i en tom mælkekarton, eller et paprør på følgende måde: Lys fra det, du vil se, rammer det øverste spejl og kastes ned på spejlet i bunden. Derfor kan du se tingen ved at kigge på det nederste spejl. Og på den måde kan du se det, der ellers var umuligt. Da Zanger havde bygget sit periskop, gik han op til Tivolis direktør for at vise ideen. Direktøren syntes, det var en rigtig god idé, så han bad Zanger om at lave nogle flere. Og inden længe kunne man leje periskoper i Tivoli til brug for pantomimeteateret. Og det kan man stadig. Lys Spejl 45 Prisen var i mange år 25 øre for at leje et periskop. Nu er prisen 5 kr. Udlejningen foregår overfor Promenadepavillonen. Periskoperne er monteret på en stang, så man ikke får ondt i armen, når man holder det. Der forskellige størrelser til børn og voksne. Og udlejeren kan stille på det øverste spejl, så udsynet bliver perfekt for den, der lejer periskopet. 45 Spejl 4

5 ARBEJD MED SPEJLING, FORMER OG FIGURER Opgave 1 Pantomimeteatret er bygget symmetrisk op. Tegningen på næste side er en skitse, der viser symmetrien. Spejl, tegn og farv, så skitsen bliver færdig herunder kan du se, hvordan det endelige resultat skal være. Noter undervejs, hvilke former skitsen er bygget op af. F.eks. kvadrater, rektangler, cirkler, trapezer, parallelogrammer m.m. 5

6 6

7 TEGN- OG KROPSSPROG Bruger du tegnsprog? Det gør du i hvert fald, - tænk bare på en knyttet hånd med en strakt langefinger! Eller hvad med, når man prikker sig på tindingen med pegefingeren et par gange? Prøv at komme i tanke om flest muligt tegn og fagter, vi bruger, når vi taler sammen. Tal om, hvad tegnene betyder. Opgave 1 Skriv selv en pantomime og opfør den. Efter pantomimeforestillingen kan man hilse på Pjerrot til venstre for scenen. 7