Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst."

Transkript

1 1 Marts 2015 nr årgang Smerte i bogform Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. Hvad er ensomhed? De fleste af os har oplevet at føle os ensomme i kortere eller længere tid. Forskeren fortæller, hvad ensomhed egentlig er for en størrelse. PSYKIATRI INFORMATION TEMA: DE NÆRE MEN TIL TIDER SVÆRE RELATIONER Udgivet af Psykiatrifonden PSYKOLOGEN OG OVERLÆGEN: NÆRE, TRYGGE RELATIONER ER GODT FOR VORES PSYKISKE SUNDHED

2 2 LEDER at se på forældrenes måde at forholde sig på. Psykolog Charlotte Diamant fra Psykiatrifonden fortæller hvordan og giver gode råd til forældrene. Overlæge Francisco Alberdi fortæller, hvordan relationer forstyr res og forvrænges, når man udvikler en psykisk sygdom, men også hvordan sygdomme kan opstå af skæve relationer. Anne Lindhardt Vi spejler os i hinanden Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand No Man is an Island, sagde den engelske 1600-tals digter John Donne. Ikke så snart havde Gud skabt Adam, før han måtte skabe Eva med den begrundelse, at det ikke er godt for mennesket at være alene. At der kom en del bøvl ud af det, da de spiste af kundskabens træ, havde Gud måske ikke forudset. På den anden side er kundskab hele grundlaget for den menneskelige udvikling. Relationer på godt og ondt Det er et menneskeligt grundvilkår, at vi fødes ind i, vokser op i og udvikler os i relationer gennem hele livet. Vi spejler os i hinanden, vi lærer af hinanden, vi imiterer hinanden. Vi former os selv i hinandens billeder. I familier, i søskendeflokke, i vennekredsen, i lærer-elev-forhold og i kærlighedsforhold. Jo tættere vi er på hinanden i familier, i venskaber og i kærlighedsforhold, jo mere mærker vi hinandens stemninger og svinger med disse. På godt og på ondt. Vi sætter fokus på relationer i årets første nummer af Psykiatri- Information. Gode relationer er væsentlige for vores trivsel, ligesom dårlige og fejlslagne relationer medfører mistrivsel. Nogle har svært ved at adskille sig fra andre, og nogle kan have svært ved at mærke andre. Det ser vi på i en række artikler og interviews. Psykolog Rikke Schwartz fortæller, hvordan spædbørn allerede kort efter fødslen er i stand til at imitere andre gennem lyde, smil og mimik. Den viden er resultatet af moderne spædbarnsforskning i dag. Og senere udvikler og behersker barnet sit repertoire af følelser gennem de iagttagelser, barnet gør sig ved Som altid har vi også glæden af at kunne bringe personlige beretninger, bl.a. fra Mette Bjerre, der er vokset op med en syg mor og selv er mor til en søn, der har en psykisk sygdom. Vi kigger også på relationerne gennem en kunstners blik i interviewet med forfatteren Anne-Sophie Lunding-Sørensen, der lader litteraturen være det sted, hvor smerte kan udfoldes, undersøges og rummes. Gode råd til dig Gode råd er dyre dog ikke i Psykiatrifonden, hvor vi dels i bladet, dels på vores hjemmeside har en række råd til dig, der er berørt af psykisk sygdom eller er pårørende. Brug dem! Det har altid været grundtanken i vores arbejde i Psykiatrifonden, at viden fremmer vores forståelse og muligheder for at handle. Det er med til, at den afmagt, man ellers kan komme til at føle, bliver mindre. Børn og unge på dagsordenen Psykiatrifonden vil i 2015 sætte fokus på at fremme psykisk sundhed hos børn og unge. Vi mener, at regeringens handleplan for psykiatri fra 2014 glemmer forebyggelse blandt børn og unge. Vi ved, at jo tidligere der gribes ind over for psykisk mistrivsel jo bedre. Derfor vil vi i 2015 selv komme med et bud på en plan for forebyggelse og fremme af psykisk sundhed hos børn og unge. Vi planlægger også en række konkrete initiativer, fx en forældrekampagne, der fokuserer på børns trivsel. Ved at gå bredt ud til forældre i hele Danmark sætter vi virkelig fokus på forebyggelse. Tak... I 2014 fordoblede vi antallet af støttemedlemmer, så vi nu har rundet de Det er dejligt og vigtigt for sagen. Vi ønsker og arbejder for at mange flere vil støtte os. Det er med til at bakke op om vores fokus på psykisk sundhed og psykisk sygdom. Måske har nogle af bladets læsere bemærket, at der endnu ikke er annonceret Psykiatridage i Vi er ved at modernisere disse dage og planlægger nye initiativer til efteråret.

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf Giro Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S Oplag Forside Modelfoto af Christoffer Regild Abonnement Psykiatrifonden Tlf Fax Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. april 2015 INDHOLD Vi udvikler følelses livet sammen med andre side 4-6 Hvad er ensomhed? side Leder: Vi spejler os i hinanden 04 Vi udvikler følelseslivet sammen med andre 07 Nyt fra Psykiatrifonden 08 Vores forhold til andre lærer vi af far og mor 10 Utilstrækkelighed var mit mellemnavn 12 Forholdet til andre ændrer sig 12 Ny viden 16 Dun blev til fjer og fjer til vinger 18 Sådan hjælper min mentor mig 19 Psykiatrifonden og Vejle Kommunes peer-projekt 20 Hvad er ensomhed? Næste nr. udkommer juni 2015 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse direktør Marianne Skjold Forholdet til andre lærer vi af far og mor side Mennesket i frit fald Interview med forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen 24 Se dine følelser i øjnene (uddrag fra bog) 28 Bøger fra Psykiatrifonden 31 Efteruddannelser i 2015 Forfatter-interview: Mennesket i frit fald side DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 PsykiatriInformation VI UDVIKLER FØLELSESLIVET Af journalist Mette Damgaard Sørensen Foto: Christoffer Regild (modelfoto) Vi har brug for samspil med andre mennesker for at opdage og forstå os selv. Selv spædbørn bygger bro til andre ved at imitere grimasser. Læs, hvad relationer betyder for os, og hvornår de er gode. Vores følelsesliv med evnen til fx at føle glæde, sorg, kærlighed, empati er ikke medfødt. Det er noget, vi skal udvikle, lære at forstå og regulere sammen med andre mennesker. Eller som psykolog og fagbogsforfatter Rikke Schwartz formulerer det: Vores følelsesmæssige udvikling har relationerne som vækstmedium. En relation er en sammenhæng mellem to eller flere parter, hvis man spørger et leksikon. Men det afslører intet om den dybe betyd ning, som nære relationer mellem mennesker har. I en mellemmenne skelig sammenhæng har relationen den betydning, at vi ikke bliver os selv uden at være i samspil med andre. Det at få en andens tilbagespil på det, man sender ud, og på ens egne reaktioner, er med til at give en identitet og afgrænse den.

5 PsykiatriInformation 5 SAMMEN MED ANDRE I relationen udvikler man fornemmelse for, hvem man selv er på mange niveauer, fx hvordan man er sammen med andre, og hvad man bryder sig om, forklarer Rikke Schwartz, som i 33 år har arbejdet med børn og deres familier. Relationer er glædesfyldte Trygge relationer beskytter os fysisk og psykisk, viser forskning. Fx er unge med venner mindre sårbare over for at blive psykisk syge end dem, der går alene rundt, viser undersøgelse. En god relation er glædesfyldt fx når vi får et godt grin sammen med andre men den rummer også det positive i at blive lyttet til. Så registrerer vi, at det, vi føler, valideres af den anden får gyldighed. At dele en følelse er ikke nødvendigvis det samme som, at den anden skal føle det samme, men at følelsen er mødt. Det er der meget kraft i, forklarer Rikke Schwartz og uddyber: Man taler også om det engelske udtryk mind to mind. Det dækker over, at jeg ved, at du ved, hvad jeg tænker lige nu, altså en mental forbindelse mellem mennesker. Hvis vi ikke kan finde forbindelse til bare én i verden, vi har det sådan med, føler vi os ensomme. Det betyder ikke, at en givende relation kun udfolder sig, når den indeholder dybe samtaler om livet. Meget god kommunikation foregår på det nonverbale og det førsproglige niveau. Fx når babyen sidder i skråstolen og pludrer løs, peger og grimasserer, og den voksne svarer, siger psykologen. Der findes også masser af familier, hvor man ikke taler særligt meget om tingene, men hvor der er megen varme og fællesskab, fordi man deler følelser. Spædbørn socialiserer Mens menneskers kognitive egenskaber evnen til fx at huske, koncentrere sig og skabe overblik følger nogle bestemte udviklingstrin, som er indkodet i os, er den følelsesmæssige udvikling altså afhængig af relationerne. Og spædbørn er født med evnen til at være sociale mennesker. Barnet kommer ind i verden med en biologi, der blandt andet indebærer evnen til at imitere andre. Et 10 minutter gammelt barn kan række tunge tilbage. Hvis smilet hos et spædbarn aldrig bliver gengældt, hvis den henvendelse, som smilet er, ikke bliver besvaret, visner barnet følelsesmæssigt hen, forklarer psykologen og uddyber: Hvis barnet er bange og fx skriger, og det mødes med raseri, fordi den voksne selv er bange eller ikke kan klare at se barnets svaghed, så bliver barnet ikke mødt på en afstemt måde. Det er forvirrende og skræmmende, og barnet får svært ved at regulere sine følelser og bliver tilbøjelig til at lukke af for dem og trække sig ind i sig selv, forklarer psykologen. Vrede stresser børn Børn, der vokser op med en høj grad af vrede i familien, er reelt under et enormt pres. Det kan være psykisk syge forældre, der på grund af egen sygdom reagerer på børnenes udfoldelser med stor hidsighed, og hvor det hurtigt ender oppe i det røde felt. Man ved fra engelske undersøgelser, at den slags high expressed emotions er stressende for organismen. Barnet mister fornemmelsen for sig selv, fordi han eller hun bliver invaderet af det stressende. Det gør det vanskeligt for barnet at udvikle tillid til sig selv og andre, forklarer Rikke Schwartz. Der findes også masser af familier, hvor man ikke taler særligt meget om tingene, men hvor der er megen varme og fællesskab, fordi man deler følelser. Ifølge Rikke Schwartz taler man i psykologien om det fælles tredje, som dækker over en oplevelse, en aktivitet, man deler med hinanden. Man går fx en tur i skoven og ser et egern, som gør sjove ting, og så griner man sammen. Eller man dyrker sport sammen med andre og snakker bagefter om et særligt mål. Det giver også følelsesmæssig samklang og gør os godt, forklarer hun. Hvis barnet oplever vedvarende stress, vil han eller hun sandsynligvis udvikle mistænksomhed over for omverdenen. Det er meget vigtigt at passe på det. For så vokser børnene op med en indre forventning om, at verden er fjendtlig. Og det øger risikoen for psykisk sygdom, hvis barnet samtidig bærer på en medfødt sårbarhed. Trækker sig socialt Men den indlejrede tro på fjendtligheden kan også føre til, at man som voksen trækker sig helt socialt og så er man udsat fysisk og psykisk.

6 6 PsykiatriInformation Det er ikke det samme som, at nogle mennesker ikke kan leve og trives med at bo og arbejde i ensomhed. Hvis der blot er fyldt op med positive erfaringer fra tidligere. Hvis man har opbygget nogle indre billeder af, at livet er godt hvis man har nogle glædesfyldte erfaringer med andre med sig kan man godt sætte sig og fx skrive en bog i sin ensomhed og have det godt med det, siger Rikke Schwartz. Krævende relationer Nære relationer, hvor der er stor kærlighed og ømhed indblandet, kan imidlertid også være krævende. Det er jo det paradoksale, at nære relationer også kan være så konfliktfyldte. Men dem, vi er tættest på, er også dem, vi er emotionelt mest åbne over for, og vi kan derfor blive dybt ramt af det, de mener om os. Det er jo det paradoksale, at nære relationer også kan være så konfliktfyldte. Men dem, vi er tættest på, er også dem, vi er emotionelt mest åbne over for, og vi kan derfor blive dybt ramt af det, de mener om os, siger psykologen. Hvis en mand fx bliver vred på sin kone, rammer det hårdt, fordi hans opfattelse af hende er vigtig for hendes opfattelse af sig selv. Der er altså bundet identitet ind i forholdet. Når vi ikke altid kan dele det allerinderste med vores nærmeste fx frygten for psykisk sygdom har det sandsynligvis flere årsager. Man må beskytte de nærmeste. Det hører man igen og igen fra folk, der er blevet syge. Der er en ængstelse for at ødelægge det hele. Man føler et truende kaos nærme sig, og hvad nu, hvis den anden ikke kan bære det? Men det kan også handle om fornægtelse. At jeg da er velfungerende det rammer ikke mig, siger psykologen. 4 SPØRGSMÅL TIL PSYKIATRIFONDENS FORMAND: RELATIONEN MELLEM PATIENT OG BEHANDLER Hvornår er relationer i spil i psykiatrien? Det er de hele tiden. Man kan slet ikke behandle i psykiatrien uden at have fokus på relationen mellem patienten og behandleren. Hvad udfordrer relationerne i psykiatrien? Det en særlig udfordring, at de psykiske sygdomme ofte viser sig som forstyrrelser i de mellemmenneskelige relationer. Derfor kan man også sige, at en del af den psykiatriske behandling består i at reparere på relationer. Det kræver lydhørhed, empati og klarhed fra behandleren. Klarhed er, at man som behandler aldrig snyder i relationen. Hvis der er noget, man ikke kan eller vil, så skal man sige det. Behandleren skal altid være realistisk, uden dog at skabe håbløshed. Målet er, at patienten oplever, at relationen er så klar og tydelig, at der opstår et tillidsforhold. Men for nogle patienter gør selve sygdommen, at man møder verden med mistillid, fx hvis man har en psykose eller personlighedsforstyrrelse. Eller hvis man har erfaringer med ikke at kunne stole på nogen. Hvornår er relationen mellem behandler og patient god? Relationen mellem patient og behandler skal være ligeværdig med streg under værdig. Samtidig må man acceptere, at relationen er asymmetrisk. Det er et grundvilkår. Man går ind i relationen med hver sine forudsætninger og skal noget forskelligt. Hvordan sikrer man ligeværdighed? Psykiatrisk behandling skal være et samarbejde ikke et modarbejde. Det handler om gensidig accept og respekt og om kompromisser. Derfor er inddragelse af patienten så vigtig. Igennem inddragelsen får behandleren fx viden om, hvordan relationen opleves fra patientens side. Relationen bliver kun ligeværdig, hvis man inddrager patienten.

7 PsykiatriInformation 7 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN PSYKOLOGSAMTALER PÅ SKOLEN HJÆLPER ELEVERNE TIL AT GENNEMFØRE elever har fra fået støttende og rådgivende samtaler med psykologer fra Psykiatrifondens Ungdomsprojekt. Formålet har været at støtte sårbare unge, så de ikke faldt fra deres ungdomsuddannelse pga. mistrivsel. Projektet, der blev gennemført på produktionsskoler og erhvervsuddannelser i København, har vist gode resultater. Fra blev 90% af de elever, der afsluttede et psykologforløb i projektet, fastholdt i en ungdomsuddannelse ved forløbets afslutning. Mens projektets psykologer fra sad i Psykia trifonden, rykkede de fra ud på skolerne. Det har vist sig at være afgørende, da mange unge har svært ved at tage til psykolog især hvis de skulle et andet sted hen. Desuden blev samarbejdet mellem psykologer og skoler styrket. I mange tilfælde har psykologerne også haft en visiterende funktion og hjulpet de unge videre til andre former for behand ling. Projektet har også vist, at mange unge har svært ved at få psykologhjælp andre steder bl.a. fordi langtfra alle falder ind under kategorierne for henvisning. Hvis de er over 18 år, kan de måske få tilskud i psykologordningen for angst og depression, men de færreste har råd til egenbetalingen. Projektet har også afholdt elev-workshops og opkvalificering af lærere og vejledere på skolerne. VIDSTE DU, AT VI HAR UDDANNET MERE END PSYKISK FØRSTEHJÆLPERE DU KAN OGSÅ LÆRE PSYKISK FØRSTEHJÆLP, SE HVORDAN PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK OPKVALIFICERING AF JOBCENTER- MEDARBEJDERE ER EN STOR SUCCES KRONPRINSESSE MARY PÅ BESØG Da Kronprinsesse Mary besøgte Psykiatrifonden torsdag den 22. januar 2015, talte hun blandt andet med børn, der deltager i Psykiatrifondens samtalegrupper for børn af psykisk syge forældre. Kronprinsessen besøgte også Psykiatrifondens Telefonrådgivning, inden ledelsen på et møde informerede om fondens strategi frem mod I løbet af 2014 har erhvervspsykologer fra Psykiatrifonden opkvalificeret ca. 600 jobcentermedarbejdere i hele landet.projektet, der finansieres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har til formål at få flere mennesker med psykisk sygdom i fleksjob. Projektet fortsætter i Læs mere på psykiatrifonden.dk

8 8 PsykiatriInformation VORES FORHOLD TIL ANDRE Af journalist Mette Damgaard Sørensen Blev du som barn mødt med omsorg og forståelse af dine forældre? Så er det sikkert også sådan, du forholder dig til andre mennesker som voksen. Vores tillærte måde at indgå i relationer på kommer tydeligst frem, når vi som voksne er i konflikt. Måden, vi forholder os til andre på, har vi på det nærmeste fået ind med babymosen. Det er mors og fars måde at være over for os og hinanden på, der er modellen for, hvordan vi senere i livet møder andre. Om vi fx er rummelige og i stand til at sætte os ind i andres behov. Som børn får vi en indre arbejdsmodel for, hvordan vi forholder os til andre. Det har stor betydning for vores voksne relationer, om fx mor råber op i stedet for at lytte til, hvad hendes barn har at sige, eller om mor i stedet sætter sig ned, ser sit barn i øjnene og er lydhør, forklarer psykolog i Psykiatrifonden Charlotte Diamant. Når mor eller far altid skælder ud i stedet for at være nærværende over for og lytte til deres barn, tager barnet ofte et konfliktoptrappende mønster med ind i voksenlivet sammen med et lavere selvværd. Anerkender mor eller far i stedet barnet, lærer barnet selv at anerkende andre og leve sig ind i og forstå deres situation. Indflydelse på personligheden Relationerne har indflydelse på vores personlighed og vores selvværd. Vi er født med et temperament, som man kan kalde vores basale personlighed, en måde at være i verden på. Vi udvikler os i vores relationer til andre mennesker, og disse relationer har betydning for, om vi er i stand til at være den samme person på tværs af situa tioner og sammenhænge, forklarer Charlotte Diamant. Det har betydning for relationer senere i livet, hvis (primært) mor har haft svært ved at se, anerkende og tilfredsstille barnets behov, hvis der var mange konflikter eller utryghed i hjemmet. Ligesom måden, forældrene tacklede søskende og deres konflikter på: Fik storebror altid først, fordi han er ældst? Eller kom han altid i anden række, fordi lillesøster jo er den mindste og ikke kunne vente? Også den lærdom tager vi med videre i livet. Når de voksne er afvisende Vi ved, at de fleste små børn cirka 65% har en tryg tilknytning til de primære omsorgsgivere, mens resten har en mere eller mindre utryg tilknytning med hjemmefra. Den utrygge tilknytning optræder på to måder: Hvor barnet helt undgår den voksne, fordi den voksne er afvisende, eller hvor barnet får en ambivalent tilknytning til den voksne, fordi den voksne den ene dag er kærlig, og den næste dag ikke er det. På den måde er barnet hele tiden nødt til at prøve sig frem eller undertrykke sit behov for nærvær, forklarer Charlotte Diamant. Er barnet opvokset med en mild form for utryg tilknytning, vil han eller hun måske være lidt flosset i selvværdet, men ikke umiddelbart have større vanskeligheder end andre ved at være i nære relationer som voksen. Stor utryghed kan føre til psykisk sygdom Hvis tilknytningen er meget utryg eller desorganiseret fx præget af stor uforudsigelighed, vold, misbrug eller alvorlig psykisk sygdom, som gør de voksne ude af stand til at tage ordentlig vare på barnet, er der øget risiko for, at barnet selv udvikler psykisk sygdom. Intet sted bliver barndommens mønstre så tydelige, som når man er i konflikt med andre. Det kan være personlighedsforstyrrelser (som fx borderline), fordi barnet ikke som helt lille har lært af omsorgsfulde voksne, hvordan man rummer og regulerer egne følelser, forklarer Charlotte Diamant og uddyber: Det er rigtigt vigtigt som forældre at kunne tilsidesætte egne behov og sætte barnets behov først. Det er den opgave, man har fået som forældre. Det betyder fx, at man skal kunne rumme at have det dårligt uden at afreagere på barnet, og at man har et realistisk VIGTIGE FORÆLDRE- FUNKTIONER Som forældre er det vigtigt, at man er i stand til at opfatte barnet realistisk. at have realistiske forventninger til de behov, barnet kan tilfredsstille. at have realistiske forventninger til barnets mestring. at engagere sig i et positivt samspil. at have empati for barnet. at tilfredsstille barnets grundlæggende behov frem for egne. at rumme egen smerte og frustration uden at afreagere på barnet. Kilde: Kari Killén

9 PsykiatriInformation 9 LÆRER VI AF FAR OG MOR billede af, hvad barnet kan magte, siger Charlotte Diamant. Som voksen Men hvordan reagerer man så på sin egen bagage som voksen i parforholdet, i arbejdsrelationer, i forholdet til egne børn? Intet sted bliver barndommens mønstre så tydelige, som når man er i konflikt med andre. Og så er der overordnet tre måder at reagere på. Hvis man har set de voksne omkring sig skændes intenst, er man sandsynligvis selv konfliktoptrappende ved at sige det er din skyld eller du er også altid sådan, når man oplever et problem. Man kan også reagere ved at sige sådan vil jeg aldrig selv gøre. Når man er blevet bevidst om de uheldige mønstre fra barndommen og vil gøre op med dem, skal man være opmærksom på ikke at ende i den anden grøft, hvor man undviger potentielle konflikter eller ikke får sat tydelige grænser fx over for sine børn. Den tredje vej er den gode vej Den tredje måde at være i en konflikt på giver plads til begge parter. Hvis jeg kommer hjem til opvask på bordet, kan jeg reagere med et sådan nogle fjolser og opleve fysisk ubehag og begynde at skælde ud. Eller jeg kan prøve at holde mine følelser i snor og ikke handle i affekt, men i stedet tænke nå, der er nok andre end mig, der har haft en travl dag, siden opvaskemaskinen ikke er fyldt, forklarer Charlotte Diamant. Kan man bevare roen og empatien, er vejen banet for en bedre dialog om problemerne. Utryg tilknytning kan vendes Hvis man som voksen vil ændre på uheldige mønstre i forholdet til andre, kræver det en indsats. Man kan arbejde med sin måde at være i relationer på og styrke sit selvværd, fx hos en psykolog eller en god veninde eller kæreste. På den måde kan man opbygge den trygge relation, man ikke havde i barndommen. Det er netop i de nære relationer, at vores sårbarheder kommer frem, og derfor også her, at det svære viser sig. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Men som i andre sammenhænge er det vigtigste at forebygge, siger hun. Foto: Christoffer Regild (modelfoto) NY INDSATS: FOKUS PÅ FORÆLDRESKABET Det er Psykiatrifondens ambition, at alle i Danmark får en god psykisk sundhed. For at nå dette skal der sættes ind i barn- og ungdommen og derfor lancerer vi til april en ny indsats, der har fokus på forældre-barn-relationen og det gode forældreskab. Forældrene spiller en afgørende rolle i forhold til børns trivsel. Den måde, forældre opdrager deres børn på, er vigtig: Hvilke rammer de sætter for barnet, hvordan de sætter grænser, om de er konsekvente og siger stop, hvordan de kommunikerer og inddrager barnet, hvordan de responderer på urimelig adfærd og i det hele taget ser barnet. Det gode forældreskab skaber et psykisk sundt barn, som er mentalt robust og har selvværd og modstandskraft, når det møder udfordringer og svære situationer.

10 10 PsykiatriInformation UTILSTRÆKKELIGHED VAR MIT Af journalist Tina Juul Rasmussen Mette Bjerre er vokset op med en mor med psykiske problemer, og hendes ældste søn er ramt af psykisk sygdom. Det har trukket tænder ud at være en datter, som har mistet sin mor, og en mor, som har mistet sin søn. Men ægteskabet, uddannelsen som psykoterapeut, jobbet i psykiatrien og tre raske børn betyder, at hun stadig står på benene og er afklaret med vilkårene. Det har været forbundet med voldsom smerte for mig som mor at skulle sige farvel til en tæt normal mor-barn-relation, men det var nødvendigt, for, at jeg kunne overleve, passe mit job og mine andre tre børn. I dag forstår jeg, at det ikke kan være anderledes, og lever fint med det. Mette Bjerre er 46 år og mor til fire i alde ren år. Hendes ældste søn lider af skizoid personlighedsforstyrrelse med paranoid tendens, ADD og social angst. Han har også haft et alvorligt misbrug af alkohol og stoffer. I dag er han medicineret, har en behandlingsdom, bor i et beskyttet miljø med pædagogisk personale, men dulmer stadig sin angst med hash. Han har en trekvart boksmadras, en computer og et sofabord med fyldte askebægre. Her sidder han hele dagen. Han går kun ud for at hæve de 150 kr., han får om dagen, på sit hævekort. Han siger, at han har det bedst i lejligheden, fordi det holder ham fra hårde stoffer og alkohol. Her er personale, som har et øje på ham og sørger for, at han får sin medicin. Det, at han har fået de rammer at bevæge sig indenfor, gør mig tryg, siger Mette Bjerre, som selv er vokset op hos en mor med angst, tvangsmæssig adfærd og alkohol til at dulme det hele med. rigtig stor viden og gode erfaringer, som gør mig stærk og oplyst. Min uddannelse til psykoterapeut er med sikkerhed min bedste investering nogensinde. Den gør livet så meget mere overskueligt, fordi jeg kan se og forstå mekanismerne bag menneskers adfærd og psykisk sygdom. For Mette Bjerre har det været en lang rejse at nå til, hvor hun er i dag, med hvad hun selv kalder en frugtbar relation for både hende og sønnen. Og et afklaret forhold til sin mor. Min søns forløb har været så forfærdeligt. Vi har prøvet alt med ham. Det har været som at se sit treårige barn spadsere ud på Ringvejen uden mulighed for at løbe efter, men bare håbe på, at han kom sikkert over på den anden side. Den afmægtighed har været som at få sit hjerte revet ud. Og dobbelt op med en mor, som også er syg. Så det har været hårdt at gå på arbejde, være mor til de andre børn og være kone. Men i dag er jeg omme på den anden side og ser muligheder og føler accept af det, der blev os budt. I mange år kæmpede Mette Bjerre dog med dårlig samvittighed over for både sin mor og søn. Utilstrækkelighed var mit mellemnavn. Man kan simpelthen ikke stå på sine ben, hvis man skal være almindelig tæt med mennesker med så alvorlige sygdomme og misbrug og samtidig sørge for at passe jobbet og resten af børneflokken. Jeg har knoklet følelsesmæssigt som en mor, der mister sit barn og en datter, der mister sin mor uden at jeg vil ynkes for det. Foto: Privatfotos Har en frugtbar relation Med sig har hun en uddannelse som socialog sundhedsassistent og et job i psykiatrien i Region Midt. Hun har også taget en uddannelse som psykoterapeut og har klienter i terapi. Jeg er sikker på, at mine uddannelser og jobbet i sundhedsvæsnet har givet mig Det har været forbundet med voldsom smerte for mig som mor at skulle sige farvel til en tæt normal mor-barn-relation, men det var nød vendigt for, at jeg kunne overleve, passe mit job og mine andre tre børn.

11 PsykiatriInformation 11 MELLEMNAVN I dag ses Mette Bjerre og hendes søn ikke så ofte, men holder kontakt via sms, chat og telefon. Og har hun tid og overskud, kigger hun forbi hans lejlighed men sjældent mere end minutter ad gangen. Det er, hvad de begge magter lige nu, hvis den positive relation skal opretholdes. Min søn kan pludselig i en samtale sige: Nu må du godt gå. Det var i mange år frygteligt svært at håndtere. Først da jeg fandt ud af, at det jo handlede om, at han ville passe på sig selv eller undgå at skabe dumme situationer, blev det en gave for os begge. Så jeg synes, at vores relation er så god, som den kan være under de her omstændigheder og med de vilkår. Vokset op i Ajax-hjem Relationen til sin mor har Mette Bjerre også fundet fred med ved at turde fravælge kontakt i lange perioder. Min mor var en Ajax-dame. Hun knoklede og sled sig selv op, fordi alt skulle være helt perfekt. Der manglede intet i mit barndomshjem, andet end nærvær. Det er først sent, jeg selv har overgivet mig til at slappe af, hvad rengøring og oprydning angår. Jeg tror måske, at min mors angst blev overført til mig. Det har til gengæld givet mig de højeste karakterer under min uddannelse, og jeg kan gennemskue, om noget kommer fra hjertet eller fra angstens grimme kløer. Sjovt nok blev jeg gift med en mand, der tager det helt roligt med oprydgning og rengøring. Det har givet nogle voldsomme sammenstød, men i dag kalder jeg ham mit svendestykke i den forstand, at han har lært mig, at kærlighed og nærvær r er vigtigere end alt det andet. Det tog bare sin tid. Mette Bjerres kontakt med sin mor er nu begrænset til julekort, fødselsdags kort og en blomst til Mors Dag. Jeg tror også, hun har det fint sådan. Hun magter intet, selvmedicinerer sig med alkohol og er i de sidste tre år ikke kommet ud af sin lejlighed på grund af angst og KOL. Jeg besøgte hende faktisk til jul for første gang i tre år, og det gik rigtigt fint. Det var en lettelse, og nu har jeg det o.k. Min mor var en Ajax-dame. Hun knoklede og sled sig selv op, fordi alt skulle være helt perfekt. Der manglede intet i mit barndomshjem, andet end nærvær. med at skulle træde til i situationer, hvor det skulle blive nødvendigt. GODE RÅD TIL DIG DER ER PÅRØRENDE Stil spørgsmål, og søg information. Lyt til den syge. Reager men hold også igen. Gå langsomt frem. Tag vare på dig selv. Vær åben, direkte og ærlig. Se bort fra det, der ikke kan ændres. Oprethold dagligdagen. Motivér den syge til at følge den medicinske behandling. Motivér den syge til så vidt muligt at undgå alkohol. Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler. Hjælp den syge med at løse problemerne ét ad gangen. Sænk forventningerne midlertidigt. Se rådene i uddybet form på

12 12 PsykiatriInformation FORHOLDET TIL ANDRE ÆNDRER SIG Af journalist Mette Damgaard Sørensen Gode relationer til andre mennesker er vigtige for vores trivsel. Men hvorfor kan vi så ikke sige det til de allernærmeste, når vi har mistanke om, at vi er syge? Og hvorfor kan nogle relationer være med til at kickstarte psykisk sygdom, mens andre vedligeholder sygdom? Læs mere om forskellige sygdommes betydning for relationerne. Har man først fortalt noget til andre, er det for alvor blevet virkeligt. Derfor kan det være svært at gå til selv de kærlige allernærmeste og sige, at man tror, man er syg. Det er for mærkeligt og skræmmende Francisco Alberdi giver et eksempel med skizofreni: Nære, trygge relationer er et boost til vores mentale og kropslige sundhed også selvom relationerne indimellem er besværlige og krævende. Men psykisk sygdom kan ændre fundamentalt på vores forhold til andre, fx på ligeværdigheden, fortroligheden og trygheden i forholdet. Og dårlige relationer kan ligefrem være med til at udløse psykisk sygdom. Francisco Alberdi, overlæge i psykiatri på Psykoterapeutisk Klinik i København, ved en masse om relationer. Han har arbejdet med emnet i hele sit lange arbejdsliv. Psykisk sygdom kan ændre fundamentalt på vores forhold til andre, fx på ligeværdigheden, fortroligheden og trygheden i forholdet. Der er evidens for, at relationer har en fysisk og psykisk beskyttende effekt på os mennesker. Men relationer er ikke altid af det gode. Når det handler om psykisk sygdom, kommer det fx meget an på, hvordan parterne reagerer på sygdommen. Det kan både have en lindrende og forstærkende effekt, siger Alberdi. Vi påvirker hinanden Når overlægen skal illustrere menneskers forhold til hinanden, griber han en kugle pen og tegner to personer med to pile imellem. Det betyder, at de to personer gensidigt påvirker hinanden. Som jeg ser det, er vi mennesker sociale og i relation til hinanden fra fødsel til grav. Når vi er sammen med et andet menne ske, regulerer vi os selv og modulerer og til pas ser os hinanden. Når vi fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner, forklarer han. I relation til os selv Men der er også en pil, som udgår fra hver person og tilbage til samme person, fordi vi også er i relation til os selv. Og psykisk sygdom ændrer både på relationen til os selv altså på vores selvbillede og selvfølelse og på forholdet til andre. En ung mand begynder at opleve noget, han aldrig har oplevet før. Han hører måske stemmer, føler en fremmedhed i forhold til verden og kan ikke finde ud af, hvad der er virkeligt. Det er for skræmmende og for mærkeligt til, at han bare kan gå hjem og fortælle det til sin mor. Når han så trækker sig fra de nærmeste, bliver relationen brudt. Den unge mand bliver optaget af sine indre oplevelser og prøver på at forstå og berolige sig selv. Men det kan han ikke, og kaos vokser indeni. Hvis far eller mor prøver at nå ham, bliver de måske ignoreret eller afvist. Hvis de så bliver påtrængende i den bedste mening kan den unge føle sig truet eller mærke nogle forventninger, som han ikke kan leve op til, forklarer overlægen. Så er der kun én vej frem: at få den unge mand til lægen. Men det kan være en svær forhandling, man skal igennem, fordi den unge sikkert tænker, at så er jeg altså rigtig psykisk syg og føler sig fortabt, forklarer Alberdi. Skyld og skam oven i depression Ligegyldigt hvilken psykisk sygdom, der er tale om, er der en masse følelser i klemme for den syge og for de pårørende. Det gælder også mellem ægtefæller, hvor den ene har en depression. Når man får en depression, føler man ofte skam og skyld. Man tænker sådan et skvat som mig, jeg fortjener ikke at leve. Det kan være, ens kone spørger, hvad pokker der sker, og man får snakket om det, og man får støtte og hjælp. Men så opdager man, at konen lider og er bekymret. Og så tænker man nu går hun snart fra mig altså en ny bekymring oveni, forklarer Francisco Alberdi. Den pårørende bliver måske også utålmodig, vil gerne være opmuntrende og sige i aften skal vi teatret, mens den syge føler sig mast eller frustreret, fordi konen vil for meget. Og så kan der ske det, at hun bliver opgivende, trækker sig helt, hvorefter den syge føler sig fortabt, siger Francisco Alberdi.

13 PsykiatriInformation 13 Illustration: Gitte Skov At være nærmest er svært Det er en meget svær opgave at være ikke bare syg, men også pårørende. Og dem, der står tættest på, bliver ramt på flere fronter. Det er ofte sådan, at den, man er mest følelsesmæssigt knyttet til, også er den, man er mest i konflikt med. Det kan være, fordi der er meget voldsomme følelser på spil, og man ikke kan mærke, hvor ens personlige grænser går, forklarer Francis co Alberdi. Træd et skridt tilbage Omsorg er selvsagt vigtigt for den syge, men det er også vitalt, at den pårørende prøver at lægge bare en lille smule luft ind mellem sig selv og den syge. Hvis de pårørende er alt for involverede, påtrængende, kritiske eller omsorgsfulde, kan det forstærke konflikterne. Patientens lidelse kan forplante sig sådan, at man uden at ville det kan skabe flere bekymringer og lægge yderligere pres på den syge, forklarer Francisco Alberdi. Særligt forældre er udfordrede. Det er virkelig en svær balance for forældrene. Men man er nødt til at have tiltro til, at ens datter eller søn godt kan selv, og at den professionelle verden er dygtig og kan hjælpe. Anoreksi og afhængigheden Piger med anoreksi kan være nogle af dem, der har eller får et problematisk forhold til forældrene undervejs i sygdommen. Far og mor kan i desperation blive vogtere af datterens mad-indtag, eller den syge kan blive for afhængig af deres hjælp og støtte.

14 14 PsykiatriInformation Relationen kan være meget svær, når det handler om anoreksi. Vi oplever ofte, at piger med anoreksi er blevet afhængige af især deres mor. Det kan være, at der under forløbet er opstået en udtalt hjælpeløshed og afhængighed hos pigen, som forhindrer hende i at modnes psykisk. Afhængigheden vedligeholder sygdommen, forklarer Alberdi. Borderline og relationer For nogle sygdomme gælder det, at opvæksten og forholdet til de nærmeste er direkte medvirkende til, at sygdommen hos en sårbar bryder ud. Borderline (emotionel ustabil personlighedsstruktur) er en hyppig diagnose under personlighedsforstyrrelserne. Det er en sygdom, som især rammer unge kvinder med symptomer som indre tomhed, svingende humør og ustabile følelser og kaotiske, intense, sort-hvide relationer til andre. Støtte og hjælp fra de nærmeste er ikke altid en mulighed. Hvis man selv mister håbet som pårørende, skal man have hjælp. For det smitter. Den syge kan mærke det på tre kilometers afstand... i følelsernes vold og gå fra krise til krise kan de lære at regulere deres følelser og blive bedre til at relatere til andre, forklarer overlægen. Følg de gode råd Som pårørende er det en god idé at følge en række råd (se side 11). Fælles for den syge og de pårørende og behand lerne er, at håbet er den lindrende faktor og umådeligt vigtigt. Måske kan den syge ikke altid bevare troen på, at det nok skal blive bedre, men så må de pårørende og de professionelle bære håbet. Hvis man selv mister håbet som pårørende, skal man have hjælp. For det smitter. Den syge kan mærke det på tre kilometers afstand, hvis de nærmeste mister håbet. Så trækker den syge sig og tænker det er håbløst, det bliver aldrig bedre, siger Francisco Alberdi. Ved borderline er det desværre sådan, at mange kommer fra dårligt fungerende familier. Det kan være, at der er psykisk sygdom i familien, mange konflikter, mishandling eller misbrug. De unge har aldrig lært at regulere interaktionen med andre mennesker og har ikke lært at sætte sig i andres sted. I terapien kan de lære at mærke efter, hvad de selv vil, hvad de føler, hvordan de påvirker andre og påvirkes af andre. I stedet for hele tiden at være Når den syge så er kommet ind i en mere stabil periode, kan han eller hun selv gøre noget for at genopbygge forholdet til andre med ny tillid. Og hvis de nære relationer er usunde, kan det være man langsomt skal i gang med at opbygge nogle andre og bedre. Så må man ud at søge det, man mangler, siger Alberdi. FÅ GODE RÅD OM DEPRESSION, ANGST, PTSD OG KOGNITIVE VANSKELIGHEDER I DET MENTALE MOTIONSCENTER

15 PsykiatriInformation 15 NY VIDEN Af overlæge Per Vendsborg, Psykiatrifonden PSYKOSEOPLEVELSER ER HYPPIGERE HOS BØRN, DER SOVER DÅRLIGT Man har psykoseoplevelser, når man har hallucinationer eller vrangforestillinger (paranoia) uden at have en egentlig psykose. Fænomenet er relativt almindeligt og bl.a. kendt hos såkaldte stemmehørere. Ca. 7% af befolkningen har eller har haft psykoseoplevelser. I en dansk undersøgelse fra 2014 målte man hyppigheden af psykoseoplevelser og sammenhængen med søvnproblemer, depression og psykisk sygdom hos årige børn i normalpopulationen. I alt deltog børn (født i 2000), som allerede deltager i Copenhagen Child Cohort -undersøgelserne (CCC2000). De børn blev undersøgt ved hjælp af psykologiske og psykiatriske spørgeskemaer, interviews og tests. Undersøgelsen viste, at 11% af børnene i løbet af deres års levetid havde haft psykoseoplevelser. Der var ingen forskel på drenge og piger. Der var større risiko for psykose oplevelser, særligt vrangforestillinger, når børnene kom i puberteten. Omkring 31% af de børn, der havde psykoseoplevelser, havde en psykisk sygdom, primært angst og depression. Kun tre børn (0,2 %) havde en egentlig psykose. Børn med en psykisk sygdom havde en tre gange højere risiko for psykoseoplevelser. Yderligere ca. 31% af børnene med psykose oplevelser fortalte, at de oplevede påvirkning og belastning af deres følelser, koncentrations evne eller sam spil med andre mennesker i dagligdagen, uden at de havde en psykisk sygdom. Der var således knap 40%, som havde haft psykoseoplevelser uden psykiske sygdomme eller problemer. De psykoselignende oplevelser og symptomer er forbigående hos langt de fleste børn, men kan markere en øget sårbarhed for udvikling af psykose senere i livet. Under søgelsen viser, at denne sårbarheds markør ses særligt hyppigt hos børn med psykiske sygdomme og vanske ligheder. Undersøgelsen viste også, at søvn problemer eller util strækkelig søvn var hyppigere hos børn med psykoseoplevelser, og at risikoen for psykoseoplevelser var fordoblet hos børn med søvnproblemer eller søvnmangel. Fundene tyder på, at psyko logisk rådgivning og behand ling rettet mod milde psykose symptomer kan hjælpe børn, der også har andre psykiske sygdomme og belastninger. Desuden peger fundene på, at en forbedring af søvnmønsteret kan medvirke til at forebygge følelses mæssige problemer og mindske sårbarheden for udvikling af psykose. Fremtidige studier må afprøve effekten af sådanne forebyg gende tiltag. Jeppesen, P.; Clemmensen, L.; Munkholm, A.; Rimvall, M.K.; Rask, C.U.; Jørgensen,.T; Larsen, J.T.; Petersen, L.; van Os, J. og Skovgaard, A.M.: Psychotic experiences co-occur with sleep problems, negative affect and mental disorders in preadolescence. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 2014; doi:10.111/jcpp MEDICIN REDUCERER KRIMINALITET Man ved, at antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin både reducerer symptomer på psykose og antallet af hos pitals ind læggelser. Er det samme til fældet for kriminel udad reagerende adfærd hos mennesker med psykoser? I Sverige undersøgte man i en periode på fem år ( ), de godt menne sker, som blev behandlet med antipsykotika og stemnings stabili serende medicin ifølge de svenske sygdoms registre. I perioden begik 6,5% af mændene og 1,4% af kvinderne person farlig krimi nalitet. For de patienter, som fik antipsykotika, faldt kriminaliteten med 45% i medicinperioderne, mens den faldt med 24% for de patienter, som fik stemningsstabiliserende medicin. For de sidstnævnte gjaldt faldet kun for de patienter, som havde bipolar sygdom. Man så den samme reduktion i kriminel adfærd hos de patienter, der fik depotbehandling, som hos dem, der fik antipsykotika. Konklusionen er, at medicinen ud over at reducere symptomer, tilbagefald og hospitalsindlæggelser også reducerer personfarlig kriminalitet hos mennesker med psykose. Fazel, S.; Zetterqvist, J.; Larsson, H.; Långstrøm, N. og Lichtenstein, P.: Antipsychotics, mood stabilisers, and risk of violent crime. Lancet, 2014;384: TVANG MINDSKES, NÅR PATIENTER OG PERSONALE SAMARBEJDER Vi ved i dag, at det er muligt at komme sig og få et rimeligt tilfredsstillende liv selv efter de svære psykoser. En bedre recovery hænger sammen med, at mange patienter i dag i højere grad er med til at styre behandlingen og får valgmuligheder og håb. Men uddannelse er nødvendigt, hvis de ansatte skal leve op til den mere samarbejds- og recoveryorienterede behandlingskultur. Personalet skal uddannes i metoder, som øger respekten for og samarbejdet med patienten. Det kan betyde, at konflikter reduceres, og at hyppigheden af anvendelsen af tvang, fx fastholdelse og bæltefiksering mindskes, fordi patienterne bliver mindre udadreagerende. I et pilotprojekt undersøgte man, om uddannelse i recoveryorienteret kognitiv miljøterapi kunne ændre personalets tilgang til behand lingen og dermed reducere brugen af tvang i et lukket psykiatrisk afsnit. Resul taterne viste, at der var sket en signifikant bedring af holdninger mod en mere samarbejds orienteret kultur. Samtidig var anvendelsen af tvangs foranstaltninger blevet reduceret. Der er tale om et pilotprojekt, men det er sandsynligt, at tvang kan reduceres, når man har en psyko terapeutisk tilgang til tvangsanvendelse. Det er også vist for mange år siden i Danmark*. Chang, N.A.; Grant, P.M.; Luther, L. og Beck, Aa.T.: Effects of a recovery-oriented cognitive therapy training program on inpatient staff attitudes and incidents of seclusion and restraint. Community Mental Health Journal 2014;50: * Vendsborg, P.B.: Psykodynamisk behandlingsorientering og anvendelse af tvangsmidler i et lukket psykiatrisk afsnit. Ugeskrift for Læger 1987;149:

16 16 PsykiatriInformation DUN BLEV TIL FJER OG FJER Af journalist Tina Juul Rasmussen Lena Bak Pedersen er inden for de sidste to år blevet diagnosticeret med borderline og dissociativ sanseforstyrrelse. De to typer forstyrrelser har i høj grad præget hendes forhold til både kære s- ter og chefer, men terapi har hjulpet hende et godt stykke videre. Lena Bak Pedersen har altid vidst, at der var noget galt. Hun har opfattet sig selv som et dårligt menneske, ikke følt sig god nok og ikke haft noget, hun brændte for. Og hun har kæmpet med forholdet til især kærester og chefer. Men jeg har aldrig sat min situation i sammenhæng med psykisk sygdom. Så det at få diagnoserne har givet mig rigtig mange svar. Det var virkelig en øjenåbner, da psykiateren efter to minutters samtale satte ord på alt det, jeg ikke selv har kunnet sætte sammen til noget meningsfuldt, fortæller 25-årige Lena Bak Pedersen. Svært ved at styre følelser Hun bor alene i en lejlighed i Middelfart, har en studentereksamen fra handelsskolen, men har endnu ikke fuldført en uddannelse. Til gengæld har hun gennemført et toårigt forløb med miljø- og mentaliseringsterapi, som har givet hende en tro på, at hun fremover kan agere på en anden og mere hensigtsmæssig måde i relationen til andre, fx en fremtidig kæreste eller chefer på kommende arbejdspladser. Jeg har generelt svært ved at styre mine følelser, fastholde tætte relationer til andre mennesker og har en kronisk tomhedsfølelse. Jeg har brug for at have folk helt tæt på, så jeg er sikker på, at de ikke forsvinder. Mit humør svinger, jeg har svært ved at holde fast i projekter, og jeg gør alt for ikke at være alene. I mine teenageår var jeg meget selvskadende, fortæller Lena Bak Pedersen. Hendes psykiske tilstand har blandt andet været udfordrende i de jobs, hun har haft. Jeg har lagt hele min identitet i hænderne på chefen som auto ritet. Jeg søger en symbiose, som han slet ikke er klar over, og mit fokus bliver, at jeg skal være picture perfect person, så derfor er relationen præget af angst: Jeg er bange for ikke at være dygtig nok, er optaget af, hvad chefen synes om min indsats, om jeg lever op til forventningerne. Sagde jeg fx nu noget, som ikke var helt mig i ansættelsessamtalen? Jeg kaster hele dynen ind, så min konkrete indsats kommer åbenlyst i anden række og ligger i bunden af dårlig. Jeg er mere optaget af det imaginære billede af den person, jeg tror chefen kan lide, end den opgave, jeg skal løse. Og så falder alle mine anstrengelser og kompetencer jo til jorden, fortæller Lena. Foto: Privatfotos Det var virkelig en øjenåbner, da psykiateren efter to minutters samtale satte ord på alt det, jeg ikke selv har kunnet sætte sammen til noget meningsfuldt. Lena har oplevet, at jobbet er kommet til at fylde alt, og at hun var helt drænet for energi, når hun kom hjem, fx i forhold til at handle, lave aftensmad eller tage et bad. Jeg kan ikke slippe tankerne, så jeg bruger døgnets 24 timer på det og ender som regel med at sygemelde mig for at få en pause. Men det er som at skyde mig selv i foden, for gode medarbejdere melder sig jo ikke syge. Som regel ender jeg med igen at stå på virksom hedens trappetrin med en fyreseddel, efterladt med endeløse spekulationer om, hvad jeg gjorde galt, og med en konklusion om, at jeg som menneske ikke levede op til chefens billede af, hvordan man skal være. Kunne ikke mærke mit eget humør Det var, da Lena Bak Pedersens kæreste gennem fem år forlod hende, at hun endte hos lægen og derfra blev henvist til lokalpsykiatrien. Når jeg har en kæreste, har jeg brug for at være i kontakt med ham hele tiden, ellers kan jeg ikke mærke ham. Den intensitet er jo superspænden de i starten, men bliver en belastning, når hverdagen kommer. Jeg skal bekræftes hele tiden for ikke at være usikker. Det ender han jo med at blive træt af og smutter.

17 PsykiatriInformation 17 TIL VINGER 25 år, at de er der, også når det går dårligt med mig og omvendt. De bliver, uanset hvor hysterisk jeg er. Ikke at relationerne altid er nemme, vi diskuterer og bliver irriteret på hinanden, men vi undskylder og tilgiver også, og uenighederne styrker vores relationer, fordi vi får en fælles forståelse for hinanden. Ny start på voksenlivet I forbindelse med udredningen i lokalpsykiatrien fik Lena Bak Pedersen tilbudt det terapiforløb, som hun netop har afsluttet. Miljøterapien har været konkret træning i at omgås andre mennesker i en struktureret og forudsigelig hverdag. I mentaliseringsterapien har hun sideløbende arbejdet med at forstå tanker, følelser og handlinger i relationerne. Jeg har generelt svært ved at styre mine følelser og har en kronisk tomhedsfølelse. Jeg har brug for at have folk helt tæt på, så jeg er sikker på, at de ikke forsvinder. Og så bliver min frygt netop opfyldt jeg tænker, at jeg ikke var god nok, lækker nok osv. Søren, som jeg var sammen med i fem år, udviklede jeg en meget usund symbiose med. Jeg vidste ikke, hvilket humør jeg var i, før han var vågnet og havde vist sit humør. Jeg var ikke noget uden ham. Til gengæld stoler Lena Bak Pedersen fuldt og fast på familien. Dem kender jeg, vi deler dna, historie og er knyttet sammen gennem både kærlighed og blodets bånd. De har bevist igennem De to terapiformer går hånd i hånd, fordi man kan arbejde med forstå, hvad der sker i relationerne, og omsætte dem til virkelighed. Det har givet mig en ny start på voksenlivet. Jeg er langtfra færdig og kan ikke sige, at jeg ikke længere har borderline. Den vil altid være med mig, men jeg vil vove den påstand, at jeg allerede er begyndt at lære at leve med den. Terapien har gjort, at mine dun er blevet til fjer, og mine fjer til vinger. Jeg har fundet ud af, hvem jeg er og at jeg godt kan definere og adskille mig selv fra en anden, fx en kæreste. Næste skridt for Lena Bak Pedersen bliver at teste sine ressourcer i en snarlig arbejdsprøvning. Her skal tingene lidt stå sin prøve jeg skal se, om jeg kan bryde mønstre og foretage gode valg. Jeg skal ud og lære at finde en balance mellem arbejde og fritid og prøve ikke kun at fokusere på arbejdet. Det er en chance for at finde ud af, hvad jeg kan på arbejdsmarkedet. Læs flere personlige beretninger om relationer på ARV ER AFGØRENDE Psykisk sygdom fortjener større opmærksomhed. Inkluder Psykiatrifonden i dit testamente og hjælp flere til et godt liv FÅ MERE INFORMATION PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK ELLER TLF

18 18 PsykiatriInformation SÅDAN HJÆLPER MIN MENTOR MIG Af journalist Tina Juul Rasmussen Karina Jeppesen har fået en samtalepartner og ligesindet igennem Psykiatrifonden og Vejle Kommunes Peer-projekt. Det har fået hendes humør op i Ole Henriksen-niveau, som hun siger det, og hun ser lys for enden af tunnellen. Nogle gange skal hun bare se på mig for at vide, hvordan jeg har det uden at jeg overhovedet behøver at sætte ord på. Det er dejligt, fordi jeg ikke altid ved, hvor eller hvorfor det gør ondt. Sådan siger 28-årige Karina Jeppesen om sin mentor, Anne. Vi mødes og snakker, og hvis der er nogle problemer, taler vi om dem. Fx skal jeg tabe mig nu, og hun støtter mig i mit madvalg. Jeg har også tandlægeskræk, og det vil hun hjælpe mig med. Det, at hun selv har haft psykiske problemer, gør, at hun kan sætte sig ind i, hvordan jeg har det. Ikke så meget, der driller mere Karina Jeppesens møder med Anne er kommet i stand gennem Psykiatrifonden og Vejle Kommunes Peer-projekt (se side 19). Her er grundtanken er, at en person, som er kommet et stykke vej i sin recovery, er mentor for en anden peer en som har brug for støtte i sin proces. Det har fået mit humør op i Ole Henriksen-niveau. Jeg går rundt og smiler, og det smitter af på andre, har jeg fået at vide. Den livsglæde har jeg fået ved at møde min mentor, fordi jeg har fået bedre styr på nogle ting ved at tale med hende. Der er ikke længere så meget, der driller mig, siger Karina Jeppesen, som i øjeblikket er i aktivering i Ubåden i Vejle, hvor hun bor. Jeg kunne mærke allerede efter et par møder, at det her ville blive godt, for det er tydeligt, hvor meget Anne brænder for det. Og fordi hun er kommet videre med sin sygdom, ser jeg også lys for enden af tunnellen. For mig er det en belastning at gå rundt og have det, som jeg har det, så derfor håber jeg, at tingene kan forandre sig og blive lettere. Foto: Privatfotos Jeg kunne mærke allerede efter et par møder, at det her ville blive godt, for det er tydeligt, hvor meget min mentor Anne brænder for det. Og fordi hun er kommet videre med sin sygdom, ser jeg også lys for enden af tunnellen. Banket mig selv i hovedet Karina Jeppesen er stadig under udredning i socialpsykiatrien i Vejle Kommune, og hun glæder sig til den dag, hun får papir på, hvad der er galt. Lige nu er lægerne usikre, det er måske adhd, måske bipolar lidelse eller depression. Jeg har været meget præget af ensomhed og fik en depression, da jeg mistede min mor for tre år siden. Jeg har altid undret mig over, at jeg fx ikke kunne holde styr på min lejlighed, og at jeg følte mig anderledes end andre. Det har jeg banket mig selv oven i hovedet med. Min mor bekymrede sig for min isolation og fik mig med i Ventilen (projekt for ensomme unge, red.), hvorfra jeg blev henvist til psykiatrisk afdeling. Det er faktisk en lettelse, at der er noget en forklaring på, hvorfor jeg har haft svært med nogle ting. Så jeg glæder mig til den dag, jeg har papir på, hvad det er. Relationen til peer-mentor Anne har støttet Karina Jeppesen, fordi Anne kan forholde sig til, hvad Karina går og bokser med. Noget, hendes familie har haft svært ved. (fortsættes nederst side 19)

19 PsykiatriInformation 19 PSYKIATRIFONDEN OG VEJLE KOMMUNES PEER-PROJEKT Af journalist Tina Juul Rasmussen Peer-projektet er et metodeudviklingsprojekt i et partnerskab mellem Vejle Kommunes socialpsykiatri og Psykiatrifonden. Det er kort fortalt en tidsbegrænset mentorordning mellem en person, der er kommet sig efter en psykisk sygdom og fungerer som mentor, og en person, der ikke er lige så langt i sin recovery, forklarer Charlotte Hallin, projektleder for Peer-projektet i Psykiatrifonden. Peer og peer-mentor mødes regelmæssigt og laver aktiviteter sammen i lokalsamfundet i en periode på seks måneder med mulighed for at forlænge til ni måneder. Det kan fx være at mødes på en café eller at gå i biografen sammen. Vi blander os ikke i, hvordan relationen udvikler sig, men det handler om at være rollemodel og inspirere hinanden. Vores mål er at undersøge, om det at dele recovery-erfaringer og på den måde tilbringe tid sammen med en ligesindet, som peer jo betyder, kan skabe positive resultater for begge parter i form af håb, trivsel og deltagelse i det lokale, sociale liv. Det viser internationale erfaringer, men det er stadig en relativt uprøvet tilgang i Danmark. Til glæde for begge parter En gang om måneden får peer-mentorerne undervisning i bl.a. kommunikation, i at lytte aktivt og sætte grænser for at klæde dem bedre på til rollen. Her kan de også dele erfaringer og få sparring på samværet med peer en. Vi kan se og høre på dem, at begge parter har glæde af at være med. Det at møde en, som har lært at mestre sin sygdom og kender til problemerne, har en anden troværdighed end mødet med en fagprofessionel. Og at det er frivilligt at en anden gør noget for en betyder også meget. For mentoren er det at opdage, at al den lidelse, man har oplevet, kan vendes til noget positivt og bruges af andre, meget værdifuldt, siger Charlotte Hallin. Peer-projektet rummer både måling og evaluering. Deltagerne besvarer et spørgeskema før start og efter afslutning for at måle på effekten, og Rambøll er evaluator på puljen, oplyser Charlotte Hallin. FAKTA OM PROJEKTET Samlet set vil projektet omfatte peers og peermentorer. For at deltage skal man bo i Vejle og være henholdsvis år (peers) og år (peer-mentorer). Næsten alle mentorerne på første hold er i uddannelse eller arbejde. Peer erne rekrutteres fra socialpsykiatrien, og for begge parter gælder, at deltagelse i projektet er frivilligt. Projektet er finansieret af 15M-puljen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og løber fra januar 2014 til oktober Læs mere om projektet på: eller Der har været mange misforståelser mellem mig og min familie, som heller ikke har haft viden om min diagnose. Med Anne er det som at være på lige fod. Hun er længere i sin proces og kan relatere til, hvad jeg arbejder med. Fx har det været vanskeligt for Karina Jeppesen at besøge sin mors gravsted, hvilket hun har oplevet, at familien har haft svært ved at respektere og forstå. Det har Anne hjulpet mig med. Vi har talt om, hvorfor det er så slemt, og hun har sagt, at jeg jo bare kan gå, når jeg ikke kan holde ud at stå og se på gravstedet længere. Det har betydet, at jeg nu har besøgt det et par gange uden problemer. Med Anne har jeg turdet være helt åben, fordi hun har kunnet rumme mig det tør jeg sjældent med nye mennesker, og det har spændt ben for mig. Det er Karina Jeppesens plan selv at blive mentor. Jeg vil rigtig gerne hjælpe andre, og nu kan jeg jo tale ud fra min egen erfaring som peer. Jeg har fået nogle redskaber fra min mentor og fra andre projekter, som jeg tænker andre kunne få gavn af. Læs om Peer-projektet i artiklen ovenfor.

20 20 PsykiatriInformation HVAD ER ENSOMHED? Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og for ventninger. Ensomhed opstår hos mennesker, der ikke føler sig forbundet med nogen eller som savner kontakt og samvær med dem, de føler sig forbundet med. Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange mennesker vi omgiver os med. Ensomhed handler ofte om, at man er uønsket alene eller at man føler sig ensom i mødet med andre. Ovenstående definitioner af ensomhed går igen i en lang række analyser og undersøgelser inden for ensomhedsforskningen. De fleste er enige om, hvad ensomhed er for en følelse, og om, hvordan vi skal definere og identificere den. Men vores viden om ensomhedens karakter, omfang, årsager og konsekvenser er for lille. Det siger Mathias Lasgaard fra Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland og Syddansk Universitet, der for nylig har offentliggjort en analyse af udbredelsen af ensomhed blandt voksne i Danmark. Han efterspørger mere forskning i ensomhedens dna, fordi mere viden er afgørende for, om vi i Danmark vil lykkes med at tage initiativer til at reducere den. Ifølge Mathias Lasgaard er det vigtigt at skelne mellem forbigående og langvarig ensomhed. Forbigående ensomhed Flytning, skilsmisse, pensionering, fyring, dødsfald og andre konkrete begivenheder kan ofte medføre ensomhed, fordi man i forbindelse med hændelsen oplever at miste relationer, der tidligere gav fortrolighed og nærhed. Når ensomhed Mennesker, der slås med langvarig ensomhed, beretter ofte om et liv præget af svigt, uønsket alenehed, negative sociale erfaringer og svage eller vanskelige relationer til familie og eventuelle partnere. opstår på grund af en konkret hændelse, så vil den dog i de fleste tilfælde være forbigående. Den forbigående ensomhed er en sund mekanisme og en naturlig reaktion på at miste fortrolighed og nærhed. Ensomheden minder os om, at vores behov ikke bliver opfyldt, og om, at vi skal ud og genskabe gode sociale relationer. Den forbigående ensomhed kan på mange måder sammenlignes med stress. Stress i korte perioder er sundt og nødvendigt, fordi stressen sætter os i stand til at yde noget ekstra i en særlig situation fx løbe hurtigt for at undgå noget farligt eller nå noget meget vigtigt. På samme måde kan man sige, at den forbigående ensomhed er en social smerte, som vækker os og minder os om, at vi skal gøre noget ekstra noget mere for at få genopfyldt vores sociale behov, siger Mathias Lasgaard. Der er dog ikke nogen garanti for, at fx en skilsmisse eller en flytning ikke resulterer i langvarige problemer. Nogle oplever, at hændelsen eller den konkrete ændring af deres livssituation ændrer så meget ved deres virkelighedsbillede og deres syn på sig selv, at de bliver slået helt ud af kurs. For dem kan ensomheden og den sociale tilbagetrækning blive længevarende, siger Mathias Lasgaard. Langvarig ensomhed I forskningens verden er det anerkendt og accepteret, at man kan identificere ensomhed hos mennesker ved blandt andet at spørge ind til hyppigheden af følelsen af at savne andre mennesker kombineret med hyppigheden af at føle sig isoleret og hyppigheden af at føle sig holdt udenfor. Ifølge undersøgelsen fra CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland er 4% af de voksne danskere mellem 30 og 59 år ofte ensomme. Denne og andre undersøgelser tyder på, at langvarigt ensomme voksne ofte har komplekse problemer og livsforløb bag sig. Mennesker, der slås med langvarig ensomhed, beretter ofte om et liv præget af svigt, uønsket alenehed, negative sociale erfaringer og svage eller vanskelige relationer til familie og eventuelle partnere ofte i kombination med en svag eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sårbarhed og helbredsmæssige problemer. Langvarig ensomhed opstår så at sige sjældent ud af ingenting, siger Mathias Lasgaard. Visse sygdomme og handicap kan være så indgribende, at de i sig selv og uanset sociale forhold og opvækstvilkår gør social kontakt meget vanskelig. Fx hvis

21 PsykiatriInformation 21 man lider af en alvorlig personlighedsforstyrrelse, svær psykose eller et meget invaliderende fysisk eller kognitivt handicap. Ifølge undersøgelsen er langvarigt ensomme særligt at finde i gruppen førtidspensionister, arbejdsløse og enlige uden hjemmeboende børn. Kan man gøre noget? Det kan være oplagt at tænke, at Foreningsdanmark må være løsningen på problemet for mennesker, der savner social kontakt. Samvær med andre mennesker om en konkret aktivitet madlavning eller sport må være den oplagte vej frem, hvis man skal øve sig i social kontakt. Men foreningslivet er ikke nødvendigvis en virkningsfuld vej ud af ensom heden for de langvarigt ensomme. I al fald ikke, når det handler om at tage de første, spæde skridt ud af ensomheden. På grund af sygdom, mangel på sociale kompetencer, følel se af skyld og skam og ofte svær marginalisering kan men ne sker, der har været ensomme længe, have vanskeligt ved at indgå i almindelige foreninger og fritidstilbud, siger Mathias Lasgaard. Han efterlyser flere skræddersyede tilbud til voksne, der føler sig uønsket alene. Illustration: Gitte Skov De fleste tilbud henvender sig i dag til de helt unge eller til ældre mennesker. Der mangler i høj grad særligt tilrettelagte tilbud til yngre og midaldrende voksne. Vel at mærke tilbud, som nøje tilpasses målgruppens særlige forudsætninger, behov og begrænsninger. Vores analyser viser, at der blandt de ensomme voksne er en markant andel med svækket fysisk eller psykisk helbred. Det bør derfor holdes for øje, at et stærkt nedsat funktionsniveau kan være en barriere for at deltage i nogle typer af aktiviteter, ligesom det kan have betydning for motivation og fremmøde, siger Mathias Lasgaard. Skræddersyede tilbud og målrettet rekruttering kræver mange ressourcer af de organisationer og andre, der ønsker at udvikle og drive tilbud til mennesker, der savner social kontakt. Men helt umulig er opgaven ikke. Det ser ud til, at behovet for at gøre noget ved den svære og langvarige ensomhed anerkendes på politisk niveau. Fx har regeringen skrevet det ind i de nationale mål for danskernes sundhed, at ensomheden skal reduceres frem mod år Det er en vigtig anerkendelse af, at ensomhed er et alvorligt problem, som vi skal forsøge at forebygge og afhjælpe. Det er et skridt i den rigtige retning, slutter Mathias Lasgaard. På næste side finder du konkrete råd om, hvordan du bryder ensomheden.

22 SÅDAN BRYDER DU ENSOMHEDEN 1) Husk, at der ikke er noget i vejen med at være ensom Ensomhed er en livsvigtig følelse, der indeholder information om, at der er noget, man med fordel kan handle på. Samtidig kan ensomhed være en god og fin drivkraft. 2) Vid, at der er noget at gøre Også selv om det ikke nødvendigvis føles rart at handle til at begynde med. Se ensomheden i øjnene. Det er svært at tage hånd om noget, som man bruger al sin energi på at holde væk. 3) Forstå baggrunden for din ensomhed Det er lettere at gøre noget ved sin ensomhed, hvis man kender baggrunden for den. Er ensomheden fx forbundet med tabet af nogen, kan det være en hjælp at finde nogen at dele sorgen med. For andre kan det være en hjælp at skrive eller tale til den, man har mistet. Er man lige flyttet og kender ingen det nye sted, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for de første par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange måneder og år. 4) Lær at smalltalke På biblioteket kan du låne bøger, der hjælper dig i gang. Smalltalk virker lidt overfladisk på nogle, men ikke desto mindre er det jo netop små ligegyldige replikker, der igangsætter en samtale eller bryder isen. Så smalltalk er absolut hverken ligegyldigt eller overfladisk. Det er kontakt! 5) Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt Hvis du sjældent eller aldrig ringer eller skriver til nogen, kan du måske udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det. 6) Bid hovedet af skammen Hvis du er kommet ud af vane med at tale med andre, virker du måske i starten akavet eller klodset. Måske synes du, at det, du siger, er dumt og pinligt. Husk igen på, at du er ved at lære, og at al begyndelse er svær. Der er ingen anden vej, og alle mennesker siger noget dumt en gang imellem. 7) Find en hobby, og kom fast det samme sted Nogle gange er det lettere at skabe kontakt til andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage et initiativ, ligesom det er naturligt at tale om den fælles interesse. 8) Vær åben og nysgerrig Hvis du oplever, at du dømmer andre, så prøv at være mere åben, undrende og nysgerrig. Hvad fik ham eller hende til at sige sådan? Hvis du kan give mere plads til andre, vil du ofte opdage, at der også bliver mere plads til dig selv. 9) Gør de ting, du drømmer om, men som du afholder dig fra, fordi du er alene Tag på cykeltur, singleferie eller højskole, gå i teateret eller på vandretur i lokalområdet. Der er rigtig mange singler i Danmark, og det er ikke længere ualmindeligt at tage af sted på egen hånd. Det kræver ganske vist masser af mod, men prøv at spørge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og hvis det sker, hvad kan jeg så gøre? 10) Gå ud i naturen og brug dine sanser Se, om du kan give slip på dine tanker for en tid. Måske du kan nøjes med fuldt og helt at være, præcis der, hvor du er. Relationen til naturen skaber også følelsen af forbundethed. Hvis du er skeptisk, så prøv at gå en lang tur ved havet eller i skoven. 11) Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur At give fra sit hjerte skaber følelsen af mening og forbundethed med andre. Pas dog også på, at du ikke bliver udnyttet, hvis du af natur er meget flink og omsorgsfuld. 12) Køb et kæledyr, og vis dyret omsorg Nøjagtig som du jo også ville pleje en ven. At nære omsorg for andre (væsener) er også at nære omsorg for sig selv. 13) Se, om du kan undgå at synke hen i ensomheden Hvis følelsen fylder meget, og du føler dig magtesløs over for den, kan du prøve at handle dig ud af den eller aflede dig selv med fx tv, en gåtur, musik, syvkabale eller andet. 14) Læs skønlitteratur, der skildrer ensomme skæbner Når man læser om andre, føler man sig ofte mødt, fordi det bliver synligt, at andre forstår, hvordan man har det. Måske kan man også opleve at være forbundet med den eller de fiktive personer, som bogen skildrer. 15) Brug internettet Der er chatforummer, hvor man kan møde andre, der søger råd eller bare fortæller om deres ensomhed. 16) Giv plads til følelsen En gang imellem skal følelser have plads. De skal have lov at være der, præcis som de er. Følelser, der ikke må være der, har det med pludseligt at fylde mere. Prøv derfor en gang imellem blot at være med følelsen. Prøv, om du kan lade den være der uden at skulle ændre på den eller at skulle af med den. 17) Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst Hvis det er alt for svært at handle på følelsen på egen hånd, kan du opsøge hjælp via internettet, telefonrådgivninger, hos egen læge eller eventuelt hos en psykolog.

23 PsykiatriInformation 23 MENNESKET I FRIT FALD Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen udgav i efteråret sin anden roman. Romanen hedder Fald, og det er en kompromisløs bog, der kalder stærke reaktioner frem. Mange er begejstrede, mens andre kritisk spørger: Hvorfor skal man skrive noget, der er så trist og mørkt og håbløst? Det vil Anne-Sophie Lunding-Sørensen gerne fortælle om, for det enkle svar er: Fordi sådan er det, når man har det svært. Og vi har brug for, at litteraturen også kan rumme smerten og vise os, at sådan er livet også. Romanen handler om to mennesker, der mister fodfæstet i tilværelsen, og som begge plages af skammen over ikke at slå til. Mette, som er gift og mor til tre, lægger en morgen en seddel på bordet, der fortæller, at hun rejser væk, fordi hun har brug for at være alene nogle dage. Hun tager til København, hvor hun langsomt, men sikkert går i hundene. Bogens anden hovedperson René er fraskilt og har en 15-årig datter. Han er vagtmand på et stort hotel og bruger derudover al sin tid på at træne. Han længes efter det liv, han havde engang, men som han selv ødelagde. Den dag, hans datter aflyser deres aftale, og Renés omhyggeligt planlagte uge skrider, falder han selv tilbage i gamle, farlige vaner. Vi har tabuiseret smerten Der er tale om to mennesker i krise og i frit fald, og det er ifølge Anne-Sophie Lunding- Sørensen typisk for den tid, vi lever i, hvor vi har tabuiseret krisen og smerten enormt, og hvor det hele tiden handler om at have succes på alle fronter. Hvis man har kriser i sit liv, så skal man hurtigt vende dem til succeser, der gør en til et klogere og stærkere menneske, og så skal man ellers bare videre ud over stepperne og vækste personlighedsmæssigt. Men sådan er livet ikke. Foto: Gyldendal

24 24 PsykiatriInformation Foto: Gyldendal Anne-Sophie Lunding-Sørensen mener, at det konstante fokus på, at vi skal være lykkelige, og at vi ikke giver os selv lov til at være i smerten, er med til at forstærke det, der er svært. Den individualisering, der er karakteristisk for vores tid, gør, at det er vores egen skyld, hvis det ikke går godt. Det er skamfuldt at have det skidt, hvilket gør det til et endnu mere ensomt rum at være i. Med denne roman vil jeg gerne give et modsvar til den individualisering, og jeg mener, at det er vigtigt, at litteraturen kan spejle os. Vi har brug for, at litteraturen kan rumme smerten. Det kan ikke nyt te noget, at man skri ver en happy end, hvis man er ude i det ærinde, som jeg er. Så må man være tro mod sine karakterer og deres mørke, siger Anne- Sophie Lunding-Sørensen, som dog understreger, at bogen har en åben, ikke nødvendigvis en ulykkelig, slutning. Mange mener, at man bliver stærkere af sine kriser. Kan man ikke bruge dem til noget? Ikke altid. Man kan sige, at det positive ved en krise er, at man overlever den. Hvis man fx mister et barn hvad skal man lære af det, ud over at der måske stadig er et liv bagefter? Det er jo et liv, hvor man for altid vil være mærket af den store sorg. Og det er jo ikke noget, der kan fikses med mindfulness eller yoga. Man kan også have kriser, der ikke har med ydre omstændigheder at gøre, men kommer fra noget inden i en selv. Ligesom Mette, den ene hovedperson i Fald. Men har håbet ikke trange kår i din bog? Vil de fleste ikke gerne gå styrket ud af en krise. Så de føler, at krisen har været der af en grund? Jo, men jeg bryder mig ikke om den automatiske forventning om, at livet er et regnestykke, hvor smerten altid bliver modsvaret af noget godt. At man næsten har pligt eller ret til at få noget godt igen. Sådan er det bare ikke altid. Og det er heller ikke rigtigt, at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Det er en stor fed løgn, desværre. Det ville jo være rart, men jeg oplever, at man bliver mere skrøbelig i det her liv, Jeg bryder mig ikke om den automatiske forventning om, at livet er et regnestykke, hvor smerten altid bliver modsvaret af noget godt. At man næsten har pligt eller ret til at få noget godt igen... Og det er heller ikke rigtigt, at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Det er en stor fed løgn, desværre. også med alderen. Når man er helt ung, tror man jo, at man er udødelig, for det er meningen, at man skal kaste sig ud i livet. Med alderen finder vi både ud af, at vi ikke er udødelige, og at der er meget at miste. Og jo flere relationer man opbygger, jo mere har man at miste. Jo mere er der på spil, siger Anne-Sophie Lunding- Sørensen. Det gode, man kan sige om kriserne, er, at man lærer sig selv bedre at kende, og måske bliver man bedre til at passe på sig selv. Men det er jo noget andet. Det lille vindue Ud over hovedpersonernes nedtur har Anne-Sophie Lunding-Sørensen også haft et andet ærinde med romanen. Jeg ville beskæftige mig med det lille vindue, hvorigennem et menneske er i stand til at begå selvmord, fortæller hun. Man ved, at det paradoksalt nok ofte er på vej ud af fx en depression, at folk begår selvmord. Det er i en begrænset periode, et lille vindue, hvor man både er meget ked af det og har energi nok til at gøre det. Man ved, at det fx ofte sker, lige efter at folk er blevet udskrevet. Med den viden kunne vi jo passe meget bedre på hinanden, end vi gør. Anne-Sophie Lunding- Sørensens far der i dag nok ville have fået diagnosen bipolar lidelse begik selvmord, da hun var barn. Kan du forstå selvmordet? Ja, det kan jeg efterhånden. Jeg har aldrig selv for alvor haft tanken, og så kan man spørge, om man overhovedet kan forstå det. Men jeg tror, jeg kan sætte mig ind i den dybe skam, der er forbundet med, at man mener, at verden ville være et bedre sted uden mig. Men samtidig med at man gør sig selv til det usleste menneske i verden, så gør man også det, at man er så ussel, til noget meget vigtigt, siger Anne-Sophie Lunding-Sørensen, der om nogen ved, at der i enden af et selvmord er en ødelagt familie, som i årevis vil være præget af det, fordi der er så meget skyld, skam, smerte og sorg forbundet med selvmordet. Derudover er der vreden over at blive valgt fra, som man som pårørende måske ingen steder har at gå hen med, siger hun. Det er nu nok blevet bedre, end da jeg var barn, for i dag tager man mere hånd om børns sorg. Men for de efterladte er selvmord altid værre end almindelig død. Kunne vi have forhindret det? Var det vores skyld? De tanker kommer til at præge de efterladtes liv.

25 PsykiatriInformation 25 Hovedpersonen Mette vælger afgrunden flere gange i løbet af historien, fortæller Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Og Mette befinder sig også på et tidspunkt i det kritiske vindue. Da Mette går hjemmefra, lader hun sit dankort blive hjemme. Det er klart, at der er en grænse for, hvor længe hun kan klare sig for de kontanter, hun tager med. Man kan sige, at hun lader tilfældet regere, og at hun lægger ansvaret fra sig. Da pengene er brugt op, kan hun vælge at tage hjem, men der er noget inde i hende, der driver hende mod afgrunden. Der er jo også noget befriende i at lade sig selv styrte i afgrunden. Fordi man i det eksistentielle fald slipper ansvaret. Hvad er det Mette og René vil slippe for? Følelsen af skam. De føler jo begge, at de er mislykkedes som medlemmer af hver deres kernefamilie. Mette skammer sig over ikke at være en god nok kone og mor i denne her glansbilledfamilie, hvor hun har en rar og tålmodig ægtemand, der støtter hende, og nogle søde vellykkede børn i et smukt hjem. Alt er umiddelbart, som det skal være, men hun står i sit køkken og føler, at hun er en nullermand i det fine hjem. Hun er skampletten på sin egen familie, for hun kan ikke selv leve op til den familiedrøm, som hun selv har været med til at skabe. Men er hun en skamplet i deres øjne? Nej, det tror jeg slet ikke. Det er hendes egen oplevelse. Hun kan ikke længere leve op til sine egne ideer om, hvordan hun skal være som mor og kone, og hun kan heller ikke holde tanken ud om at skulle være sig selv. Derfor må hun gå sin vej, siger Anne-Sophie Lunding-Sørensen, der altid har været fascineret af de skæbner primært mænd der går ned efter cigaretter og aldrig kommer tilbage. Hvad sker der med dem? Det er endnu mere interessant, når en kvinde vælger den løsning. Det er der ikke mange eksempler på, og tabuet er større, når en kvinde forlader sin familie, siger hun. Man ved, at det paradoksalt nok ofte er på vej ud af fx en depression, at folk begår selvmord. For bogens anden hovedperson, René, går det også galt, bare på en anden måde, forklarer Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Renés far forsvandt ud af hans og morens liv, og Renés store skræk i livet er at gøre det samme som faren. For ham er Anne-Sophie Lunding-Sørensen debuterede i 2010 med romanen Lette Rejsende. Romanen Fald er udgivet på Gyldendal i Læs mere om bøgerne og om forfatteren på det vigtigt at være stabil og at være den, der skaffer føden. Men samtidig har han lyster, der stritter i en anden retning. René kommer til og det gør vi mennesker jo tit at gøre præcis det, som han er allermest bange for. Vi kommer tit til at gentage vores forældres synder, ikke i en præcis kopi, men i en afart. Renés genetiske ophav er denne mørke mand, der er forsvundet, så han oplever både, at han ser forkert ud, og at han stritter i en anden retning end den pæne sygeplejerske-mor, som ikke blev læge, fordi hun fik ham. Han kæmper som Mette med skyld og skam over for de nærmeste relationer. Hvorfor er det René og ikke Mette, der umiddelbart har styrken til at rette op igen? Mettes problem er meget indadvendt. Hun skal forstå, at hun godt må være i denne verden som et fejlbarligt menneske. Renés problem er i højere grad, at han mangler nogen at passe på. Han har ikke længere sin familie at forsørge, og hans teenagedatter forsvinder mere og mere. René mangler nogen at være noget for. Og det er jo et mere positivt og konstruktivt problem at have. Det er også karakteristisk for vores tid, siger Anne-Sophie Lunding- Sørensen. At vi i vores uendelige optagethed af os selv let mister empatien for andre. Når man bliver så optaget af sig selv, af at realisere sig selv og af, om man lykkes, så bliver det svært at føle empati og med lidenhed og at kunne rumme andre menneskers fejlbarlighed. Kan man ikke rumme sin egen fejlbarlighed, så kan man ikke rumme andres. Og det er en usund tendens, at vi mister vores medlidenhed med andre.

26 26 PsykiatriInformation SE DINE FØLELSER I ØJNENE Af psykolog Casper Aaen (uddrag fra bogen Lev med dine følelser, Psykiatrifondens Forlag) De fleste mennesker undviger bestemte følelser. Men det har konsekvenser fremover, hvis du ignorerer dine følelser i dag. Læs et uddrag fra bogen Lev med dine følelser, som netop er genudgivet. Mennesker søger helt naturligt efter ro og velvære. I situationer eller perioder, hvor du mærker en indre uro eller spænding, vil du ofte automatisk fjerne fokus fra dine følelser i den tro, at du dermed finder ro. naturlig overlevelsesmekanisme at stikke af i svære situationer, men på længere sigt giver det dig flere problemer. Undvigelse giver bagslag Mange undvigelsesformer ender med at blive destruktive, også selvom de hjælper i øjeblikket. Nogle mennesker har så svært ved at håndtere følelser og situationer, at de fx udvikler spiseforstyrrelser eller alkoholisme, forsøger at begå selvmord eller tyer til selvdestruktiv adfærd, fx cutting. Følelser, der vedvarende skaber uro, bunder tit i, at man har oplevet et tab, at der er problemer i en vigtig relation, eller at man frygter, at noget bestemt vil ske i fremtiden. Du befinder dig måske i et miljø, hvor det ikke umiddelbart er let at løse problemerne. Det kan være i et parforhold, i familien eller på arbejdspladsen. Måske oplever du oven i købet kritik af din opførsel og føler derfor, at du ikke er accepteret, og at du står alene med problemerne uden at vide, hvad du kan gøre for at ændre situationen. Det kan være vanskeligt at forholde sig til og handle i forhold til negative følelser, hvis de skaber en trang til at flygte. Det er en Det er en naturlig overlevelses - mekanisme at stikke af i svære situationer, men på længere sigt giver det dig flere problemer. Undvigelsesadfærd kan også være destruktiv uden at være så tydelig som de nævnte former. Hvis man flytter sit fokus, hver gang noget bliver svært, er der også tale om undvigelse, som er ødelæggende, og som forhindrer en i at løse konflikter. Hvis du har oplevet, at en bestemt undvigelsesadfærd har hjulpet på kort sigt måske har du fjernet din opmærksomhed fra en følelse af tristhed, ubehag eller frygt kan du få trang til at gentage det destruktive handlemønster. Måske er du ikke klar over, hvor destruktivt et handlemønster kan være, når du har oplevet, at det var en lettelse at få tankerne væk fra det egentlige problem. Du oplever måske oven i købet en form for handlekraft og kontrol, når du er i stand til at flytte dit fokus til noget andet. Du bliver mere sårbar Du isolerer dig En svær begivenhed Tristheden bliver værre, og du får mindre overskud Du føler tristhed og sorg Du undviger følelserne Det destruktive mønster kan være forførende, hvis du ikke tør mærke efter det negative, eller hvis du oplever, at det er uoverskueligt at løse de problemer, der vækker følelserne. Men på længere sigt skaber en sådan selvdestruktiv adfærd endnu flere negative følelser og forhindrer dig i at løse dine problemer og skabe et godt liv. Konsekvenser ved at lytte til følelserne Det er svært at lytte til negative følelser, fordi det kan have voldsomme konsekvenser at tage dem alvorligt. Måske opdager du, at du er nødt til at lade dig skille, afbryde en uddannelse eller sige dit job op, hvis du skal handle i overensstemmelse med, hvad du føler inderst inde. Det kan virke, som om dine problemer bliver endnu større eller flere, hvis du skal tage afgørende beslutninger, og det kan være uoverskueligt at skulle begynde at leve på en ny måde. Du tænker måske: Jeg ved, hvad jeg har, men ikke hvad jeg får. Det kendte opleves tit mere trygt end det ukendte selv når det kendte gør dig ulykkelig. Måske bliver du i et parforhold, fordi du er bange for din partners reaktion eller for din egen følelse af ensomhed.

27 PsykiatriInformation 27 Følelsesmæssig undvigelsesadfærd kan fastholde dig i et dysfunktionelt forhold eller en tærende situation i lang tid. Spørg dig selv, i hvilke situationer du føler ubehag. Undersøg, hvilke konkrete ting der vækker negative følelser hos dig. Hvis det er svært at sætte en finger på det, kan du starte med at notere i stikordsform, hvornår du føler dig dårligt tilpas, hvilken situation du er i, og hvilke tanker du får. Efterhånden vil du kunne se et mønster eller blive bevidst om nogle essentielle forhold i dit liv. Undvigelse skaber en ond cirkel Hvis du forsøger at ignorere dine følelser, mindsker du generelt din tolerance over for stærke følelser. Din undvigelsesadfærd bliver i højere og højere grad en umiddelbar måde at reagere på i mange situationer. Du vil automatisk skabe en negativ cirkel (se figuren). Du vil måske netop på grund af din generelle tendens til ikke at mærke efter have svært ved at opdage eller se i øjnene, at din adfærd har fanget dig i en ond cirkel. I mit arbejde som psykolog har jeg aldrig oplevet, at nogen fandt det nemt at ændre deres undvigende adfærd. På den anden side har jeg ofte set, hvordan mennesker med øvelse er blevet bedre og bedre til at lytte til mavefornemmelse og følelsesmæssige reaktioner. Det har en afgørende positiv effekt på ens liv. Jeg har oplevet, hvordan fortvivlede klienter har opøvet evnen til at bruge deres følelser i et konstruktivt samarbejde med fornuften og på den måde er blevet bedre til at tage vare på sig selv og deres liv. Det gode ved følelser er, at uanset hvor lang tid man ignorerer dem, holder de ikke op med at tale til en. Det er aldrig for sent at inddrage dem og tage imod den information, de giver, for at skabe et mere harmonisk liv og en langt mere positiv sindstilstand. Du kan selv opøve din følelsesmæssige tolerance og blive bedre til at regulere dine følelser. Målet er at lære at leve med følelserne så du ikke flygter fra dem, men i stedet håndterer dem og bruger dem konstruktivt. Lev med dine følelser er netop genudgivet med et nyt kapitel om følelserne kærlighed og glæde. Se næste side. SÅDAN HÅNDTERER DU FØLELSERNE Når du har en følelse, som du føler trang til at flygte fra, skal du stoppe op og mærke efter. Følg denne model: 1) Identificer følelsen, og tillad den at være der. 2) Prøv at berolige og trøste dig selv. 3) Find grunden til, at du føler, som du gør. 4) Anerkend, at du gør det godt nok. 5) Prøv at løse problemet og forebyg, at det samme problem opstår igen. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort! Men øvelse gør mester. Forskellige følelser skal håndteres på forskellige måder. Overordnet skal du gøre følgende: A. Håndtering af tristhed: Trøst og berolig dig selv, inden du ser nærmere på grundene til, at du er ked af det. Prøv derefter at løse problemet. B. Håndtering af frygt eller angst: Gør det, du er bange for medmindre du befinder dig i en livstruende situation (fx bliver truet med vold eller er i fare for en ulykke). Angsten bliver mindre, når du udfordrer dine katastrofetanker. Du bliver mere modig, for hver gang du udfordrer tankerne, og så opdager du, at du overvurderede det farlige i situationen. C. Håndtering af skyld: Vurder, om du reelt har eller ikke har været dig dit ansvar bevidst. Har dine handlinger haft negative konsekvenser for andre? Reparer forholdet til den pågældende person for at få tilgivelse og for at forbedre jeres forhold. Forsvar ikke dig selv, men undskyld heller ikke alt for meget. D. Håndtering af skam: Vurder, om din skam er rimelig i forhold til, hvad du har gjort. Overvej, om din handling er grænseoverskridende set fra andres eller dit eget perspektiv. Accepter, hvad du har gjort. Søg tilgivelse. Hvis ikke, så flyt fokus til nuet, og bloker negative tanker. Sænk kravene til dig selv, fordi skammen er urimelig. E. Håndtering af vrede: Koncentrer dig i første omgang om at køle ned. Brug højst 2-3 dage til at lade vreden dampe af. Prøv både at se situationen fra din egen og fra den andens perspektiv. Tænk over, hvad der har gjort dig vred. Tal med personen, der har gjort dig vred, i et normalt toneleje, og udtryk dig præcist. Lyt til den anden. Find en fælles løsning.

28 BØGER FRA PSYKIATRIFONDEN LEV MED DINE FØLELSER 2. OPLAG MED NYT KAPITEL OM KÆRLIGHED OG GLÆDE Mange mennesker flygter fra stærke følelser eller lader dem styre deres adfærd. Men evnen til at håndtere stærke følelser er nødvendig for at kunne bevare en vis stabilitet livet igennem. Det kan være svært at forstå, hvor følelserne præcist kommer fra, hvad de betyder, og hvordan man håndterer dem. 195 kr. Hvad kommer en voldsom og tilsyneladende pludseligt opstået vrede af? Hvad gemmer der sig bag følelsen af skyld og skam? Hvordan handler man konstruktivt i forhold til følelserne, så man kan ændre den situation, man står i, eller blot leve med sine følelser? Det handler denne bog om. Bogen er relevant for alle, der indimellem hænger fast i bestemte følelser eller mønstre, og for fagpersoner, som arbejder med mennesker, hvis følelser styrer deres adfærd. LEV MED DINE FØLELSER CASPER AAEN Casper Aaen Lev med dine følelser 195 kr. BEST.NR PSYKIATRIFONDENS FORLAG

29 UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG Tilbud Tilbud Tilbud Tilbud Ellids Kristensen: SEX OG PSYKE Hvis man har psykiske problemer, fx depression, angst eller misbrug, kan man også have problemer med det seksuelle. Evt. medicin kan gøre ondt værre. 150 kr. NU 75 kr. BEST.NR Peter Handest mfl.: SKIZOTYPI OG BORDERLINE Bogen beskriver sygdommene skizotypisk sindslidelse og borderline personlighedsforstyrrelse, deres symptomer og forløb. 150 kr. BEST.NR Jes Gerlach: SØVN Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen handler om betydningen af en god nattesøvn, om søvnens forskellige faser, om den livsvigtige dybe søvn og om drømmesøvnen. 180 kr. NU 150 kr. BEST.NR Søren Blinkenberg (red.): NÅR BØRN LEVER SAMMEN MED PSYKISK SYGE FORÆLDRE Bogen beskriver de problemer, børn og forældre oplever, når en mor eller en far rammes af psykisk sygdom. 180 kr. BEST.NR Irene Oestrich og Antonia Sumbundu: LIVSKRAFT Bogen bygger på den kognitive terapis principper, der primært handler om at ændre negative tankemønstre til positive. 130 kr. NU 65 kr. BEST.NR Mettes mor: METTE EN BERETNING OM ET SELVMORD Bogen bygger på Mettes efterladte dagbogsnotater, der sammenholdes med forskellige behandleres journaluddrag og kædes sammen af Mettes mor. 130 kr. NU 65 kr. BEST.NR SPOT-PRISER PÅ UDVALGTE BØGER! Vi holder bogudsalg og har meget gode tilbud på et stort udvalg af vores titler. Se de nedsatte priser her eller på Jes Gerlach (red.): MOTION OG PSYKE Alle ved, at motion er sundt for kroppen, men motion er også godt for sjælen. 150 kr. BEST.NR Henrik Day Poulsen: TVANG, KRIMI- NALITET OG PSYKISK SYGDOM Bogen beskriver, hvorfor man i Danmark tillader, at læger under visse omstændigheder anvender tvang i psykiatrien. 35 kr. BEST.NR Tilbud Tilbud KØB VORES BØGER I WEB- SHOPPEN Finn Zierau og Jes Gerlach: ALKOHOL PÅ GODT OG ONDT (rev. udgave) Der er ca alkoholikere i Danmark og ca alkohol-relaterede dødsfald hvert år. 50 kr. NU 25 kr. BEST.NR Karin Garde og Jes Gerlach: PSYKISKE SYGDOMME FORSKEL- LEN PÅ MÆND OG KVINDER Mænd og kvinder er forskellige, både socialt, psykisk og biologisk. 130 kr. NU 65 kr. BEST.NR Bo Møhl: AT SKÆRE SMERTEN BORT Cutting er et udbredt problem blandt unge. Omkring 15% af alle unge skærer sig. De gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme den indre psykiske smerte. 160 kr. BEST.NR Andreas Kilden og Krista Nielsen Straarup: SORT PÅ HVIDT Bipolar lidelse er en kompleks sygdom, og oplevelserne af sygdommen og dens konsekvenser er meget forskellige. 160 kr. BEST.NR Tværfaglig forfattergruppe: ADHD Mennesker med ADHD kan ikke holde opmærksom heden og har svært ved at forholde sig til det, de hører og ser. De forstyrrer, dominerer, irriterer og oplever modvilje fra omgivelserne. 230 kr. BEST.NR OG STØT PSYKIATRI- FONDENS ARBEJDE Tilbud Tilbud Tilbud Lise Gullestrup og Inger-Merete Terp: FØDSELSDEPRESSION Op mod 10% af de kvinder, der netop har født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Bogen beskriver symptomer, årsager og behandling. 175 kr. NU 95 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Esben Hougaard: ANGST Bogen beskriver kort og klart, hvad angst er, og hvordan det kan behandles. Men også hvad man selv kan gøre, hvis man har angst eller er tæt på et menneske med angst. 130 kr. BEST.NR Erik Simonsen: PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 12-15% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er store for personerne og omgivelserne. 295 kr.. BEST.NR Pia Skadhede: LIVET TÆT PÅ AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET MENNESKE MED BORDERLINE ELLER PSYKOPATI Bogen giver et klart indtryk af livet tæt på en person med borderline eller psykopati. 175 kr. NU 95 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): PÅRØRENDE Bogen er skrevet af førende fagfolk til pårørende og giver råd og vejledning om krisehåndtering, psykiske reaktioner, mødet med psykiatrien, indlæggelse, hvordan man kan tale med børnene, mv. 175 kr. NU 95 kr. BEST.NR Jes Gerlach (red.): ANGSTBOGEN Angst kan lamme følelser, tanker og hand linger. Alle mennesker kender til angst, men ikke mindre end danskere lider af sygelig angst i løbet af et år. 295 kr. BEST.NR. 0051

30 PSYKIATRIFONDENS FORLAG UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG KØB VORES BØGER I WEB- SHOPPEN Tilbud Tilbud 5. oplag OG STØT PSYKIATRI- FONDENS ARBEJDE Rasmus Nejst Jensen: ANGSTEN I KUNSTEN Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke. 250 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Povl Riis: ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM Bogen handler bl.a. om eksistens, biologisk aldring, ældres psykiske sygdomme og de organisatoriske og praktiske forhold i alderdommen. 190 kr. NU 95 kr. BEST.NR Merete Nordentoft mfl.: PSYKOSE HOS UNGE Psykose er en alvorlig sygdom, der oftest bryder ud i ungdomsårene. 190 kr. NU 95 kr. BEST.NR Lone Overby Fjorback: MINDFULNESS Mindfulness-meditation er en bevidst måde, hvorpå man kan skærpe og fastholde opmærksomheden på den øjeblikkelige oplevelse. Inkl. cd. 195 kr. BEST.NR Irene Oestrich: BEDRE SELVTILLID Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. 150 kr. BEST.NR Tilbud Tilbud Tilbud Bertelsen, Munk-Jørgensen og Bech: DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER Diagnosen har altid spillet en central rolle. Bogen beskriver de psykiske sygdommes symptomer, udbredelse og behandling. 195 kr. BEST.NR Anne Marie Geisler: FREM I LYSET Anne Marie Geisler er vokset op med psykisk sygdom, og selv er hun psykisk sårbar. I bogen fortæller hun sin personlige historie om styrke og sårbarhed, handlekraft og viljestyrke. 190 kr. NU 95 kr. BEST.NR Jes Gerlach og Per Vestergaard: PSYKOFARMAKA Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog hovedgrupperne inden for psykofarmaka, forholdsregler, og hvordan de virker. 295 kr. BEST.NR Anne Lindhardt: ETIK OG VÆRDIER I PSYKIATRIEN I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. 100 kr. NU 50 BEST.NR Psykiatrifonden: VÆRDIER I PRAKSIS Undervisningshæftet giver viden, redskaber, opgaver og eksempler, der kan bruges til arbejdet med værdier i praksis. 75 kr. NU 35 BEST.NR Jes Gerlach: SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER Bogen beskriver i et lettilgæn geligt sprog skizofreni og andre psykoser: symptomer, årsager og behandling. 175 kr. BEST.NR (red.) Tilbud LEV MED DINE FØLELSER PSYKOTERAPIENS ABC AF BO MØHL OG MORTEN KJØLBYE (RED.) Tilbud CASPER AAEN Per Vendsborg mfl. (red.): DØMT PÅ FORHÅND OM STIG- MATISERING AF MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM Bogen forklarer i et tilgængeligt sprog, hvad stigmatisering er. 195 kr. NU 95 kr. BEST.NR PSYKIATRIFONDENS FORLAG Casper Aaen: LEV MED DINE FØLELSER Følelser kan nogle gange være svære at forstå. Bogen er relevant for alle, der kender følelsen af at hænge fast i bestemte følelser eller mønstre. 195 kr. BEST.NR Bo Møhl og Morten Kjølbye: PSYKOTERAPIENS ABC Bogen giver et overblik over de mange psykoterapeutiske retninger, der praktiseres i Danmark. 295 kr. BEST.NR Marie Louise Kjølbye: OTTE SAMTALER MED JES GERLACH OM PSYKIATRI I denne bog taler Psykiatrifondens stifter, Jes Gerlach, med ni danskere, der alle på forskellig vis er i berøring med ham og med psykiatrien. 295 kr. NU 50 kr. BEST.NR Symptomer, årsager og behandling Revideret udgave EN SELVHJÆLPSBOG TIL MENNESKER MED PTSD Jes Gerlach (red.): DEPRESSION SYMPTOMER, ÅRSAGER OG BEHANDLING Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: SPISEFORSTYRRELSER Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomerne og behand lingen af dem. 230 kr. BEST.NR Rasmus W. Licht, Krista Nielsen Straarup og Per Vestergaard: BIPOLAR LIDELSE Bogen om bipolar lidelse er udkommet i en ny, revideret udgave. 195 kr. BEST.NR Louise Meldgaard Bruun: SAML TANKERNE Bogen beskriver, hvordan man håndterer kognitive vanskeligheder efter stress, angst og depression i hverdagen. 195 kr. BEST.NR Casper Aaen: KOM OVER DIT LIVS TRAUME Bogens 12-ugers forløb hjælper en til at konfrontere den hændelse, der udløser angst og flashbacks og dermed reducere symptomer på PTSD. 195 kr. BEST.NR Depression er en sygdom med store omkostninger - både for den enkelte, de pårørende og samfundet. Bogen indeholder en grundig beskrivelse af symptomer og årsager. Bogen beskriver også depression hos børn og hos ældre samt forholdet mellem stress, depression og arbejdsliv. Derudover kan man læse om behandling fra psykoterapi til medicin, fra livsstilsændringer til fysiske behandlingsmetoder som ECT og om forebyggelse. Bogen har fokus på både professionel hjælp og selvhjælp. Bogen beskriver også, hvad de pårørende kan gøre, når et familiemedlem langsomt går i stå og mister livsgnisten. Bogen henvender sig både til mennesker med depression og deres pårørende og til fagfolk på alle niveauer. 295 kr. BEST.NR. 0073

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere