VEDTAGET AF FANØ KOMMUNALBESTYRELSE DEN 12. OKTOBER 1981 FOR ET BEVARINGSVÆRDIGT BYBILLEDE I SØNDERHO BY

Transkript

1 VEDTAGET AF FANØ KOMMUNALBESTYRELSE DEN 12. OKTOBER 1981 FOR ET BEVARINGSVÆRDIGT BYBILLEDE I SØNDERHO BY

2 4. Udkast udarbejdet i januar 1981 af teknisk forvaltning, i samarbejde med Erik Einar Holms tegnestue, arkitekter m.a.a. og Møller og Grønborg, arkitekter m.a.a. Lokalplanen blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 12. oktober INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANFORSLAGETS REDEGØRELSER Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Tillæg nr. 4 til 15-rammerne Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger LOKALPLANENS BESTEMMELSER Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Afsnit 1. Lokalplanens formål side 9 Afsnit 2. Område- og zonestatus side 9 Afsnit 3. Områdets anvendelse side 9 Afsnit 4. Udstykninger side 10 Afsnit 5. Vej- og stiforhold side 10 Afsnit 6. Ledningsanlæg side 10 Afsnit 7. Bebyggelsens omfang og placering side 10 Afsnit 8. Bebyggelsens ydre fremtræden side 11 Afsnit 9. Bevaring af bebyggelse side 16 Afsnit 10. Ubebyggede arealer og bevaring af træer, hegn, diger mv. side 16 Afsnit 11. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse side 16 Afsnit 12. Servitutter side 16 Afsnit 13. Ophævelse af lokalplan nr. 12 side 16 Afsnit 14. Tilladelse fra andre myndigheder side 17 LOKALPLANENS KORT Kort nr. 1. Lokalplanens afgrænsning side 18 Kort nr. 2. Oversigtskort 2side 19 Kort nr. 3. Oversigt over diger og beplantning side 20 Bilag 1. Plantefortegnelse side 21

3 BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS INDHOLD Denne lokalplans hovedformål er at bevare Sønderho by s karakteristiske bebyggelse og dennes nære omgivelser. For at opfylde et sådant formål skal der for det første være en vis sikkerhed for hvilke elementer, der gør miljøet bevaringsværdigt, og for det andet skal der udarbejdes et sæt regler, som skal følges, når istandsættelse af eller ændringer i miljøet skal finde sted. De mange, fredede huse i Sønderho taler deres eget sprog. De er fredede, fordi de som enkeltbygninger er de bedste eller mest originale eksempler på den stedlige byggeskik. Men mange andre huse er opført efter samme retningslinier og er for helheden i miljøet lige så vigtige som de fredede bygninger. Disse huse dominerer sammen med de fredede bygninger arkitekturen i Sønderho. I bygningsregistranten Gamle huse i Sønderho, 1980 er der en oversigt over disse huse og en gennemgang af de bygningselementer, der indgår i den traditionelle byggeskik. Registranten er et vigtigt materiale i bestræbelsen på at bevare bygningsmiljøet i Sønderho men sikre det, kan den ikke. Hertil kræves det, at der på de enkelte ejendomme tinglyses et sæt af bestemmelser for, hvordan huse skal vedligeholdes, ombygges eller nyopføres, så overensstemmelsen med den traditionelle byggeskik sikres. Denne lokalplan er et sådan sæt bestemmelser, men også den har sine begrænsninger. Bland den mangfoldighed i bygningsdetaljer, som hører til huse, der gennem årtier er præget af mennesker, må lokalplanen for ikke at være for stor og uhåndterlig, indskrænke sig til at beskræftige sig med hovedtrækkene i de bevaringsværdige elementer. Bestemmelserne er udformet således, at hvis de følges, vil en bygningsændring, udskiftning eller lignende ligge inden for den traditionelle byggeskik. Men det er også sådan, at der på den eksisterende bebyggelse kan findes bygningsdetaljer, som lokalplanen ikke vil give lov til. Lokalplanen vil derfor nemt blive opfattet som begrænsende i forhold til virkeligheden, selv om lokalplanen også beskæftiger sig med en række undtagelser. Derfor kan lokalplanens bestemmelser fraviges på enkelte og for helheden mindre væsentlige punkter, men det kræver en dispensation fra kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Større ændringer i forhold til lokalplanen vil derimod medføre udarbejdelse af en ny eller en supplerende lokalplan. Supplerende vejledning Til støtte for borgernes læsning og forståelse af lokalplanen og for kommunalbestyrelsens sagsbehandling er der desuden udarbejdet to vejledninger. Vejledning I omhandler retningslinier for istandsættelse og vedligeholdelse af de bevaringsværdige bygninger i Sønderho. Vejledning II indeholder retningslinier for opførelse af nye huse i Sønderho. Vejledningerne kan købes på Fanø kommunekontor eller lånes på biblioteket. Desuden udgør bygningsregistrantens fotografier og tegninger (og tekst selvfølgelig) en udmærket supplerende vejledning. Hvor hverken vejleder eller lokalplan belyser løsningen på et eller andet problem, bør man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Miljøet mellem husene Selvom husene er det markante i miljøet spiller husenes omgivelser i høj grad med i det samlede billede. Lokalplanen beskæftiger sig derfor også med vejenes indretning og udformning, bevaringen af karakteristiske træer, hegn, grønninger og klitarealer. Medens bebyggelsens karakteristiske elementer relativt let lader sig beskrive, er det straks sværere at fastslå, hvad der er karakteristisk beplantning, alene af den grund, at byen omkring århundredeskiftet slet ikke som nu indeholdt større beplantning. På den anden side har placeringen af en relativt tæt bebyggelse i et traditionelt træløst landskab skabt et mere trævenligt klima i mellem husene. Den forholdsvis frodige beplantning i Sønderho er både karkateristisk og traditionel selvom den ikke har bebyggelsens alder. Lokalplanen har ikke nogen bevaringsbestemmelse for træer og anden markant beplantning, men på kort nr. 3 er angivet bevaringsværdige træer og levende hegn, som skønnes at være væsentlige bidrag til bymiljøet, og hvis eventuelle fældning bør overvejes nøje. Måske kunne en beskæring i det mindste udsætte en fældning. bilag A Indramning af haver med volde eller diger eventuelt i kombination med stakit eller levende hegn (f.eks. bukketorn) er der-

4 imod en karakteristisk foreteelse. Lokalplanen har derfor bestemmelser om, at sådanne skal bevares og sikres, at nyanlæg kan finde sted. Lokalplanen sikrer desuden en række af de mest markante grønninger i byen mod bebyggelse og beplantning. En del af grønningsarealerne er allerede i dag sikrede gennem fredning. Retsvirkningerne af denne bestemmelse fremgår af bilag D. Generelt om bygningsbevaring Statens Bygningsfredningsfond har i 1975 udgivet en bog, der hedder Bygningsbevaring. Det er dels en vejviser i lovgivning, myndigheder, institutioner og foreninger, der beskæftiger sig med bygningsbevaring, og dels (og ikke mindst) en oversigt over fonde og legater, der yder støtte til bygningsbevaring bilag A

5 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 15-rammerne Indtil der om nogle år foreligger en godkendt kommuneplan for Fanø kommune, beskriver de såkaldte 15-rammer kommunalbestyrelsens muligheder for at lade udarbejde lokalplaner. Delområde 2 i den foreliggende lokalplan ligger indenfor disse 15-rammer under område nr. 4. Dette område er udlagt til boligområde og rammerne skal sikre, at området skal anvendes til helårsformål med tilhørende kollektive anlæg, samt mulighed for mindre butikker til områdets daglige forsyning. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25, og bebyggelse må kun opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage og med en maksimal højde på 8,5 m. For lokalplanens delområde 1, som er holdt udenfor Fanø kommunes 15-rammer er det nødvendigt at lade udarbejde et såkaldt 15-rammetillæg. Tillægget er gengivet som bilag C. Lokalplan nr. 12 I lokalplan nr. 19 er indarbejdet en allerede vedtaget lokalplan, nr. 12, som omhandler en mindre del af Sønderland og Vesterland i Sønderho. Ved indarbejdelsen er bestemmelserne overført til denne lokalplan. En undtagelse er bestemmelsen i lokalplan nr. 12, afsnit 6, stk. 4, hvor der blandt andet står: Dog kan tage på udhuse eller garager udføres som built-up tag. Denne bestemmelse er udeladt i nærværende lokalplan, fordi et for omfattende antal udhuse og garager med en sådan tagform i Sønderho vil bryde den eksisterende harmoniske helhed. bilag B

6 15-RAMMER FOR FANØ KOMMUNE Tillæg nr. 4 til 15-rammerne Tillægget vedrører Sønderho centerområde, som hidtil har været holdt udenfor kommunens 15-rammer. Områdets afgrænsning fremgår af vedhæftede kort. For område nr. 2 gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til helårsboliger, center formål (butikker, liberale erhverv samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) og til offentlige formål. b. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 25 ved boligbebyggelse og 40 ved anden bebyggelse. c. at bebyggelsen ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, samt d. at byggehøjden ikke overstiger 6,5 m. Således vedtaget af Fanø kommunalbestyrelse i dettes møde den 9. februar Tage E. Jensen Borgmester Svend E. Hornbak Kommunaldirektør Godkendt af Miljøministeriets planstyrelse den 27. oktober bilag C

7

8 KORT BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen og af godkendelsen af 15-rammeændringen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Grunde, der på grund af lokalplanens bestemmelser, ikke kan bebygges, kan af ejeren efter kommuneplanlovens 32 under visse omstændigheder kræves overtaget af kommunen mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. bilag D

9 LOKALPLAN FOR ET BEVARINGSVÆRDIGT BYBILLEDE I SØNDERHO BY. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.0 nævnte område. 1. LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål: at sikre, at områdets anvendelse fastlægges til centerformål, boligformål og offentligt formål, at sikre, at boliger indenfor området kun opføres som stråtækt bebyggelse, at sikre, at ny boligbebyggelse anvendes til helårsbeboelse, at sikre, at boligbebyggelse opføres i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, at det eksisterende landsbymiljø fastholdes ved: at ny bebyggelse får en placering, udformning og materialesammensætning, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, at ny bebyggelse på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til: at opretholde karakteren af den eksisterende bebyggelse, således at bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares, at grønninger og karakteristiske træer, hegn, diger m.v. bevares og at der ikke under nogen form foretages bebyggelse i eksisterende klitterræn, samt at der ikke foretages udstykning som vil medføre noget sådant. 2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kort nr. 1 og omfatter følgende matr. nr.: 2, 3c, 3d, 31a, 32a, 32d, 33, 34, del af 35a, 36a, 37a, 37c, 38b, 39, 40a, 41, del af 42, del af 43, del af 44a, 45a, 46a, 46c, 47, 48a, 48b, del af 49a, del af 50a, 50d, 51, 52b, 53, 54, 55, 56, 57a, 57b, 58, 59a, 59c, 60, 61a, 62ae, 62b, 62o, 62p, 62r, 63, 64b, 64d, 64ø, 65, 66, del af 67a, 67b, 68, 69, 70a, 71b, 72, del af 73a, del af 74a, 75a, del af 76a, 77a, 77b, 78, 79a, 79b, 80, 81, 82, 83, del af 84, 85b, 85c, 86, 87a, 87i, 88, 89a, 90d, 91, 92, 93l, del af 94, 95, 96, 97ac, 97ad, 97ak, del af 97b, 97c, 97d, 97e, 97f, 97g, 97h, 97n, 97q, 97x, 97z, 98a, 99b, 100a, del af 101a, 102, del af 103a, 104, 105, 106, 107a, 108, 109c, 110, 111b, 111c, 111e, 112, del af 113a, 114, 115a, 117, 118, 119a, 120, 121, 122, 123, 124b, 125, 126, 127b, 128, 129, 130a, 131a, 132, del af 133a, 134, 135, 136a, 137a, 137b, 138b, 139a, 140a, 140c, 141, 142, 143c, 144, 145a, 145c, 146a, 147a, 148, 149a, 150, del af 151a, del af 152, 153b, 154, 155d, 155e, 155h, 156ak, 156c, 156d, 156e, 156g, 156n, 158c, 158d, 159, del af 160b, 161, 162b, 164a, 164b, 165, 166a, 166b, 166c, 167b, 168, 169, 170, 171a, 171b, 172, 173, 174a, 174c, del af 175a, 175b, 176, 177c, 178a, 179, 180p, 181a, 182, del af 183a, 184, 185, del af 186, 187a, 188a, 188d, 188e, 189a, 189b, 190a, 191, 192, 193, 194a, 195, 196, 197b, 198, 199a, 200b, 201a, 201d, 201e, 202a, 202c, 202d, 202e, 203, 204f, 204g, 204h, 204i, 204k, 205, 206b, del af 207a, 207b, 207c, 207d, 208a, 208c, 209, 210a, 211a, 212b, del af 213a, 213g, del af 214a, 214b, del af 215a, 216a, 216d, 217, del af 218a, 219, 220a, 220c, 221a, 221d, 222, 223, 224, 225a, del af 225b, 225c, 226a, 226b, 227c, 227e, 227f, 228, 229a, 230, 231a, 232, del af 233, 234, 235a, 236a, 237a, 238, 239a, 240, 241, 244, 245b, 246, 247, 248, 249, 250, 251, 305, 306, del af 308a, alle af Sønderho by, Sønderho samt umatrikulerede vejarealer litra a, aa, ab, ac, ad, ae, af, ag, ah ai, ak, al, am, an, ao, ap, aq, ar, as, at, au, av, ax, ay, az, aæ, aø, ba, bb, bc, bd, be, bf, bg, bh, bk, bl, bm, bn, bo, bp, bq, br, r, s, t, u, x, y, z, æ og ø alle af Sønderho by, Sønderho samt alle parceller, der efter den 17. november 1980 udstykkes i lokalplanområdet fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er byzone. 3. OMRÅDETS ANVENDELSE Delområde Delområdet må kun anvendes til helårsboliger, centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) og til offentlige formål. Der kan dog tillades sådan fremstillingsvirksomhed (f.eks. kunsthåndværk), der kan finde sted inden for rammerne af almindelig boligbebyggelse. 9

10 Delområde Delområdet må kun anvendes til helårsboliger med tilhørende kollektive anlæg, såsom uddannelses- og børneinstitutioner, institutioner for yngre og ældre, varmecentral o.l. samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Fællesbestemmelser for delområderne I og II 3.3 Indenfor lokalplanområdet må nyopførte boliger samt eksisterende helårsboliger ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke benyttes til andet end helårsbeboelse. Ved helårsbeboelse ifølge nærværende lokalplan forstås, at de faste beboere, enten ejere eller lejere, i en af lokalplanen omfattet ejendom skal være tilmeldt Fanø kommunes folkeregister på den pågældende ejendoms adresse. 3.4 Indenfor de på vedhæftede kort nr. 2 med særlig signatur angivne klitarealer må der ikke under nogen form foretages bebyggelse, campering, oplag m.v., idet terrænet skal henligge som naturligt terræn. Ligeledes må der ikke foretages ud- eller afgravning, opfyld eller lignende i klitterrænet. Oplag i øvrigt, herunder af campingvogne, må kun finde sted med kommunalbestyrelsens særlige godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 4. UDSTYKNINGER 4.1 Indenfor lokalplanområdet skal enhver udstykning gives en særlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 4.2 Ingen grund må udstykkes med mindre nettoareal end 1000 m2, og der må kun opføres én bolig på grunden. 5. VEJ- OG STIFORHOLD 5.1 De eksisterende veje og stiers profiler og forløb skal fastholdes i deres nuværende udformning, uden kantsten og med græsrabat. Eventuelle nye veje og stier skal gives samme udformning som eksisterende og belægges med enten grus og/eller strandskaller eller med en asfalt med nedtromlede småskærver af granit. 5.2 De på vedhæftede kort nr. 2 med særlig signatur angivne stier skal genetableres. 5.3 Parkering Parkering skal foregå på egen grund og herudover kun på de dertil indrettede p-pladser og båse. 6. LEDNINGSANLÆG 6.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som jordkabler. 7. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Delområde Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25 ved boligbebyggelse og 40 ved anden bebyggelse. Delområde Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Fællesbestemmelser for delområderne I og II 7.3 Bygninger må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage. 7.4 Tage på bygninger over 20 m 2 skal være sadeltage, hvis falders vinkel med det vandrette plan skal være mellem 45 o og 50 O. På bygninger mellem 10 m 2 og 20 m 2 kan tage opføres med ensidigt fald og hældningen skal være mindst 10 o. 7.5 Nye bygninger skal orienteres i øst-vestlig længderetning, således som den helt overvejende del af lokalområdets gamle huse. Placeringen af et nyt hus skal i hvert enkelt tilfælde ske efter særlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 7.6 Nye bygninger til beboelse skal gives den karakteristiske længeform, således at bygningerne skal være mindst dobbelt så lange, som de er brede. Denne bestemmelse kan fraviges ved opførelse af beboelsesbygninger på under 72 m 2 (svarende til 6x12 m), dog således at længeformen fastholdes. Vinkelhuse må ikke opføres Ny bebyggelse til andet formål end til boliger kan opføres med anden form end længeform. Bebyggelsen skal i så fald

11 gennem fagdeling af facade og tag, samt tagets orientering i øst-vestlig retning fremstå som en flerhed af længehuse. 7.8 Nye beboelseshuse skal opføres med højst 28 skifter (=187 cm) mellem overside af fundament og underside af gesims, med en maksimal husdybde på 720 cm og med en ubrudt sokkel på max. 15 cm. i højden. 7.9 Ny bebyggelse til andre formål end til boliger må opføres med højst 206 cm mellem overside af fundament og underside af gesims og med en ubrudt sokkel på max. 15 cm Der må på hver grund til boligformål kun opføres én bygning på over 10 m2 til garage, udhus og lign. Note: Opmærksomheden henledes på, at småskure på under 10 m2 kan opføres uden kommunalbestyrelsens tilladelse, når disse i øvrigt opføres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser pkt Såfremt arealet umiddelbart rundt om ny bebyggelse til beboelse gives en fast belægning, skal denne udføres som pikstensbelægning (stenbro) bestående af knytnævestore sten. Stenbroen skal lægges fra overkant sokkel og skråne jævnt nedad til det omgivende terræn. 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN De følgende bestemmelser er delt op i 2 sæt, hvoraf det første vedrører de på kort nr. 2 med særlig signatur viste bevaringsværdige huse samt øvrige huse, der er opført med udgangspunkt i den traditionelle byggeskik. Det andet sæt bestemmelser vedrører retningslinier for opførelse af ny bebyggelse. Bestemmelser for eksisterende bebyggelse Med det formål at understrege og udvikle de bebyggelsesmæssige træk, der er karakteristiske for Sønderho og som udgør en væsentlig del af byens bevaringsværdier er der opstillet bestemmelser for vedligeholdelse og istandsættelse. Bestemmelserne gælder for de bevaringsværdige, gamle huse, d.v.s. de huse, der er medtaget i bygningsregistranten Gamle huse i Sønderho (se kort nr. 2) samt for de øvrige (og fortrinsvis nyere) huse, der er opført med udgangspunkt i den stedlige byggetradition, d.v.s. matr.nr. 32d, 45a, 62ae, 62b, 62o, 67b, 82, 85b, 94, 97ac, 97c, 97e, 97f, 97g (sognegården), 97h (Brinck-Hjem), 97n (Brinck-Hjem), 97x, 156c, 156e, 156g, 156n, 158c (Brinck-Hjem), 166c, 175b, 204i, 207b, 207d, 227e, 247, 248, 249. For de enkelte punkter murværk, tag, vinduer, etc. gælder: 1) at disse bygningsdele skal opretholdes, og 2) at man ved arbejder, der berører disse bygningsdele, skal følge de anførte bestemmelser, som derfor er suppleret med en vejledning i, hvordan de pågældende arbejder skal udføres. Bestemmelserne gælder såvel vedligeholdelse som istandsættelse og udskiftning, men indebærer ikke pålæg før end der iværksættes et sådant arbejde. For de resterende bygninger gælder, at den eksisterende fremtræden såvel med hensyn til hovedform og detaljer som til overflader og farveholdning opretholdes, med mindre kommunalbestyrelsen tillader andet. Dette gælder for matr.nr. 3d, 39, 47, 48a, 48b, 50d, 57b, 60, 62p, 80 (fritliggende boligudvidelse), 97g (rutebilstation), 111b, 115a, 119a (ny butik), 120, 134 (ny butik), 137a, 145c, 154, 155d, 166b, 188e, 204h, 207a, 208a, 208c, 213g, 225c, 227c, 244, 251. Det skal for god ordens skyld understreges, at der for bygninger, der er fredet efter Bygningsfredningsloven, gælder, at der i forbindelse med alle former for istandsættelse eller udskiftning skal ansøges om godkendelse af arbejdet hos Fredningsstyrelsen, Amaliegade 13, 1256 København K, samt at godkendelsen skal foreligge, inden de pågældende arbejder iværksættes. 8.1 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8.2 Murværk Murværk skal fremtræde i røde, hånd- eller blødstrøgne sten med skrabefuge eller skuret med en blød mursten. Desuden evt. med hvidt opstregede fuger eller med rød, okkergul, grå eller hvid overfladebehandling med karakter som kalk. Eventuel ommuring eller istandsættelse foretages med røde mursten helst genanvendte, evt. nye hånd- eller blødstrøgne og skrabefuges eller skures med en blød sten. Istandsættelsen udføres under anvendelse af de samme detailler som oprindeligt anvendt: gesimser, murede stik over vinduer og døre etc. Mindre og konstruktivt uvæsentlige skævheder skal accepteres af hensyn til helhedsindtrykket. Følgende huse, der er opført i 1870 erne, 11 skal dog fremtræde pudsede og med hvid, grå eller gul overfladebehandling af murfladerne, suppleret med hvidtning af evt.

12 fremhævede murværksdetaljer som gesimser og indfatninger m.v.: Matr.nr. 78, matr.nr. 119a, den gamle butiksbygning, matr. nr. 150, matr.nr. 164a, matr. nr. 165 og matr.nr. 204g. Eventuel istandsættelse udføres i overensstemmelse hermed og med anvendelse af de samme detailler i forbindelse med gesimser, fladbuede stik, profilerede indfatninger, murede sålbænke etc. Ved istandsættelse eller opførelse af garage og/eller udhus på over 20 m 2 anvendes de murdetaljer, som er karakteristiske for beboelseshuset. Garager og udhuse under 20 m 2 kan opføres af træ, som sortmales eller bejdses eller males i en farve i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. I øvrigt skal henvises til den tilhørende vejledning I, som indeholder anvisninger på mørtelblanding og overfladebehandling af murværk. 8.3 Bindingsværk De få bindingsværksstolper, der stadig er i behold, skal fortsat bevares, fordi de udgør de sidste rester af den konstruktionsform, der var enerådende i Sønderho til o Hvor stolpernes nederste dele eller evt. hele stolpen må udskiftes på grund af råd, repareres der med tilsvarende dimensioner af eg, helst gammelt, genanvendt tømmer. Stolperne stilles på syldsten, idet fodtømmer ikke forekommer. Stolperne males røde eller grønne med dækkende farve eller overfladebehandles som facaden i øvrigt. 8.4 Bræddebeklædning på gavltrekanter Ny bræddebeklædning på gavltrekanter skal dække enten hele gavlen d.v.s. fra underkant gavlbjælke og til kip eller den øvre gavltrekant d.v.s. fra lidt under gavltrekantens halve højde og til kip. Bræddebeklædningen skal fremtræde grøn- eller rødmalede. Eventuel udskiftning skal udføres som glad beklædning af mindst 6 brede, høvlede og pløjede brædder, hvoraf det længste opsættes midt under kippen. Bræddebeklædningen skal under taget afsluttes med høvlede vindskeder, der skal kantprofileres og mindst være 1 bredere end beklædningsbrædderne. Vindskederne males som bræddebeklædning på gavl. Der henvises til den tilhørende vejledning I, som indeholder principtegninger vedrørende ovenstående. 8.5 Facadekviste Arkengab og andre former for facadekviste d.v.s. kviste, der fortsætter facadens murplan skal være buede eller trekantede og have muret eller bræddeklædt front med luge. (se 8.11 om vinduer bag luger). Ved eventuel ommuring skal form og materialevalg gentages: Murede fronter skal opføres af røde blødstrøgne sten, afsluttes under taget af gesims og skal fremtræde som facaderne i øvrigt. Bræddefronter skal udføres med glad beklædning af mindst 6 brede, høvlede og pløjede brædder, og afsluttes under taget af tilsvarende vindskede eller gesimsbrædt og males røde eller grønne med dækkende farve. Eventuelle nye facadekviste skal anbringes over enten hoved- eller bagdør. 8.6 Murankre, beslag m.v. Bjælkelagsankre i gavle og under gesims samt de beslag, der fastholder tilbageliggende døre skal bevares såvel på grund af deres konstruktive betydning som fordi de er karakteristiske bygningsdetaljer. I den tilhørende vejledning I er der anvisninger på rustbeskyttelse. 8.7 Tage Tage skal fremtræde stråtækte, med vandret afskåret tagskæg og med rygning af engtørv. Eventuel omtækning foretages i overensstemmelse hermed. Ved eventuel omtækning af tagfladerne på følgende huse der er opført efter 1800-årenes midte, eller som er væsentligt ombyggede efter dette tidspunkt skal dog anvendes røde, hånd- eller maskinstrøgne vingetagsten af type som Aalborg Teglværkers. Rygning og evt. grater skal lægges i mørtel, og tagfladerne må ikke forsynes med udhæng. Evt. tagrender skal udføres af zink: Matr.nr. 78, matr.nr. 118, matr.nr. 119a, den gamle butiksbygning, matr.nr. 140 a+c, matr.nr. 150, matr.nr. 164a, matr.nr. 165, matr.nr. 204g, matr.nr. 204k, matr.nr. 235a og matr.nr. 236a. Ved eventuel omtækning af tagfladerne på matr.nr. 128 (øst for matr.nr. 129) skal dog anvendes tagpapdækning. Der må på stråtage højst udføres en tagkvist 12 pr. tre fag og eventuelt arkengab medregnes i denne forbindelse som tagkvist.

13 Egentlige tagkviste skal have en mindste indbyrdes afstand på to fag og placeringen skal følge husets fagdeling. Kviste skal udføres i overensstemmelse med anvisningerne i vejledning I. I den tilhørende vejledning I er der anvisninger på de helt generelle tagværksistandsættelser i forbindelse med tagomlægning. Endvidere er der principskitser af tagfodsudførelser samt forslag til disponering af tagrum, således at behovet for tagkviste mindskes. Vejledninger angiver udformninger på eventuelle tagkviste. 8.8 Skorstenspiber Skorstenspiber skal bevares såvel over køkken/stueskorsten som over evt. bryggersskorsten. Ved evt. ommuring af skorstenspiber skal den gamle udformning gentages, og piben skal opføres i røde, blødstrøgne mursten og overfladebehandles som facaden i øvrigt. Piben skal føres igennem taget i rygningen. Den tilhørende vejledning I indeholder principtegninger vedrørende ovenstående. 8.9 Vinduer Vinduer skal udføres i en af følgende udgaver: 2- rammede med 9-rudede rammer og lige overkarm 1- eller 2-rammede med 6-rudede rammer og lige over karm 1-rammede med 4-rudet ramme og lige overkarm. 1- eller 2-rammede med 3-rudede rammer og lige overkarm. 1- eller 2-rammede med 3-rudede rammer og buet over karm. Hertil kommer følgende undtagelser: 1- eller 2-rammede vinduer med 8-rudede rammer og lige overkarm: matr.nr. 20, 21, 46g, 105, 106, 129, 148, 168 og 226b. 4-rammede med 2-rudede underrammer og 1-rudede overrammer og buet overkarm: Langsider i matr.nr. 78 og matr.nr Tilsvarende vinduer med lige overkarm: Langsider i matr.nr rammede med 2-rudede rammer og buet overkarm: Gavltrekanter i matr.nr. 78, matr.nr. 150, matr.nr. 164a, og matr.nr rudede støbejernsvinduer med buet overkarm: Matr.nr. 204g. Ved udskiftning af vinduer skal disse opdelinger gentages. Herudover kan følgende udformning udføres som kopi af eksisterende i forbindelse med udskiftning eller etablering i forbindelse med ombygning: 1) Små hjørnestillede, 1-rammede vinduer med 4-rudede rammer, f.eks. parvis anbragt omkring luge i gavltrekant. 2) Små fladbuede, 4-rudede støbejernsvinduer anbragt i birum. Nye vinduer skal udføres af træ (bortset naturligvis fra støbejernsvinduerne) enten som koblet konstruktion eller med indvendige forsatsrammer. Den yderste vinduesramme skal monteres med ruder af almindeligt, plant vinduesglas, isat med kit. Vinduer i fladbuede murhuller skal have buet overkarm og rammeoverstykker. Vinduerne skal isættes glat med den udvendige murflugt i bindingsværksydervægge eller 1/2-stens ydervægge og 2-3 cm bag murflugten i 1/1-stens ydervægge. Vinduerne skal følge evt. hældninger i facaden. Nye vinduer skal isættes med skrå mørtelkant i stedet for sålbænke dog bibeholdes gamle, murede sålbænke på kroens sydfacade og på matr.nr. 59a og 61a. Ligeledes bibeholdes profilerede indfatninger med tilhørende sålbænke og evt. pudsdekorerede brystningsfelter på matr.nr. 78, matr.nr. 140c, matr.nr. 150, matr.nr. 164a, matr.nr. 165 og matr.nr. 204g. I den tilhørende vejledning I er der principtegninger for henholdsvis istandsættelse og forbedring af gamle vinduer samt typetegninger for udførelse af nye. Endvidere er der en redgørelse for traditionel farveholdning og staffering af stik og sålbænke. Yderdøre Døre forekommer i følgende typiske udgaver: 1. Revledøre. I den ældste form er de udført med karmstolper på indersiden af ydermuren. Revledøre kan enten være opdelt i halvdøre eller forekomme som 2-fløjede døre. 2. Fyldningsdøre. Fyldningsdøre kan være 1-fløjet eller 2-fløjede. 13 Af 1-fløjede findes fåtallige typer på eksempelvis matr.nr. 109c og matr.nr. 98d.

14 Lugerne skal males med de for Sønderho traditionelt anwww.fanoe.dk 2-fløjede fyldningsdøre kan udføres med 3 fyldninger i hver fløj, som på matr.nr. 57a og som på Møllegaarden, matr.nr. 22b. 2-fløjede fyldningsdøre kan også udføres med 4 ens fyldninger (evt. 3) under en diagonalsprosseopdelt rude af samme størrelse i hver fløj, således som på matr.nr. 121, 147a eller Fladbuede døre. Til huse fra tiden efter er døre udført som fladbuede døre. Disse kan udføres som 1-fløjet med 3 eller 4 lave fyldninger under rude, således som på matr.nr. 200b, eller de kan udføres som 2-fløjede med op til 5 fyldninger i hver fløj, således som på matr.nr. 181a og 204g Ved en eventuel udskiftning af en af ovennævnte ty per yderdøre skal afløserne udføres som kopi. En uoriginal yderdør skal ved en eventuel udskiftning udføres i en af ovennævnte udgaver og altid af høvlede brædder, som for revledørenes vedkommende skal være mindst 6 brede eller med yderside af glat plade oprillet i bræddebredder af mindst 6. Døre skal males med de for Sønderho traditionelt anvendte farver. Pudsede eller trukne indfatninger skal bevares, ligeså skal eventuelle stafferede stik over døre. I den tilhørende vejledning I er der principtegninger vedrørende istandsættelse af gamle døre og typetegninger for udførelse af nye Luger Luger i arkengab, gavltrekanter og langsider skal bevares, fordi de er karakteristiske elementer, som fortæller om husenes oprindelige disposition med bolig og stald under samme tag. Hvor der måtte opstå ønske om vinduer i lugernes sted, kan der opsættes en udelt, indadgående vinduesramme på indersiden af lugekarmen, således af lugefløjene fungerer som en slags skodder. Vedrørende eventuel udskiftning af luger skal de karakteristiske udformninger gentages. Nye luger skal udføres af mindst 6 brede brædder eller med yderside af glat plade oprillet i bræddebrædder af mindst 6 og isættes 2-3 cm bag murflugten som de skal følge, uanset om facaden hælder. Luger forsynes aldrig med sålbænke. vendte farver. Eventuelt stafferede stik eller sålbænke bevares, og eventuelt hvidtes den udvendige murfals. I den tilhørende vejledning I er der principskitser af karateristiske luger. Bestemmelser for ny bebyggelse Med det formål at opnå, at eventuel ny bebyggelse kommer til at indgå i helheden på harmonisk vis, er de følgende bestemmelser udarbejdet som retningslinjer for opførelse af nye huse indenfor lokalplanområdet. Da den eksisterende bebyggelse er usædvanlig ensartet, baserer bestemmelserne sig på de proportioner, materialer og detaljer, som er karakteristiske for de gamle, bevaringsværdige huse Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde Tage Ny bebyggelse til boligformål skal dækkes med stråtag, med vandret afskåret tagskæg og med rygning af engtørv. Ny bebyggelse til andre formål end boliger kan dækkes med røde, hånd- eller maskinstrøgne vingeteglsten, som Aalborg Teglværkers eller den skal gives en listetækning med grå eller sort tagpap. Garager, udhuse og lignende skal dækkes med stråtag, med vandret afskåret tagskæg og med rygning af engtørv eller de skal dækkes med røde, hånd- eller maskinstrøgne vingeteglsten ligesom Aalborg Teglværkers, eller de skal gives en listedækning med trekantlister med grå eller sort tagpap Facader Facademur skal afsluttes i langsiderne af en 2-leddet gesims under taget og i gavlene af et enkelt gesimsled. Ved hel- eller halvopmurede galvtrekanter føres gesimser om hjørner på gavle (bokshoveder). Murpiller skal opføres mindst 60 cm brede og i øvrigt forholdsvis ensartede. Facademurværk skal opføres i røde, blødstrøgne mursten og fuges med skrabefuge d.v.s. fuge, der ligger i plan med murens yderside. Fuger kan eventuelt 14 opstreges med hvidt (evt. hvidtekalk). Gesimsled vandskures og hvidtes.

15 Eventuelt kan facaderne som helhed skures med en blød mursten og gives en rød, okkergul, grå eller hvid overfladebehandling med karakter som kalk. Eventuelt arkengab eller trekantet facadekvist skal udføres som facademurværk i øvrigt og afsluttes under taget af en videreførelse af taggesimsens øverste led. Gavltrekanter skal udføres på en af følgende måder: 1. Gavltrekanten forsynes fra et niveau, der svarer til undersiden af underste gesimsled med en glat be klædning af mindst 6 brede, høvlede brædder, hvoraf det længste opsættes midt under kippen. Beklædningen afsluttes under taget af profilerede vindskeder, der skal være mindst 1 bredere end beklædning. Beklædning og vindskeder males med dækkende grøn eller rød maling. 2. Gavlen grundmures til lidt under gavltrekantens halve højde (svarende til omtrent 3/8 af højden) og afsluttes indtil dette niveau af et enkelt gesimsled under taget. Gavltrekantens øvre del forsynes med en glat beklædning af mindst 6 brede, høvlede brædder, hvoraf det længste opsættes midt under kippen. Bræddebeklædningen afsluttes under taget af profilerede vindskeder, der skal være mindst 1 bredere end beklædning. Beklædning og vindskeder males med dækkende grøn eller rød maling. 3. Gavltrekanten grundmures i fuld højde og afsluttes under taget af et enkelt gesimsled. Vindskeder males med dækkende grøn eller rød maling. Garager og udhuse under 20 m2 kan opføres af træ, som sortmales eller bejdses eller males i en dækkende farve i overensstemmelse med en af de for Sønderho traditionelt anvendte. Vejledning II viser eksempler på udformning af gavltrekanter Skorstene Nye huse skal have mindst én skorstenspibe. Skorstenspiber skal opføres med udkraget sokkel og gesims og som facademurværk i øvrigt. Skorstenspiber skal føres igennem taget i rygningen. Vejledning II indeholder principtegning af skorstenspibe Vinduer Vinduer skal udføres på en af følgende måder: 1. Som 1- eller 2-rammede vinduer med 6-rudede rammer. Murhul: B: 109 cm (2-rammet udførelse) H: 14 skifter. 2. Som 1- eller 2-rammede vinduer med 3-rudede rammer. Murhul: B: 97 cm (2-rammet udførelse) H: 15 skifter. Vinduerne skal udføres af træ og enten som en koblet konstruktion eller med indvendige forsatsrammer. Vinduernes udvendige rammer skal monteres med almindeligt, plant vinduesglas, isat med kit, medens de indvendige forsatsrammer eventuelt kan gøres så kraftige, at de kan monteres med termoruder. Vinduerne skal isættes 2-3 cm inde bag murflugten og forsynes aldrig med sålbænke. Vinduer skal males med dækkende farve i overensstemmelse med de for Sønderho traditionelt anvendte. Se i øvrigt vejledning II, som indeholder principtegninger Døre Døre skal udføres på en af følgende måder: 1. Som revledøre eventuelt med halvdøre udført af mindst 6 brede, høvlede brædder, eller med yderside af glat plade oprillet i bræddebredder af mindst Som 2-fløjede fyldningsdøre, som i hver fløj har 4 ens fyldninger under et diagonalsprosseopdelt vindue af samme størrelse. Dørene skal isættes 2-3 cm inde bag murflugten. Dørene skal males med de for Sønderho traditionelt anvendte farver. Vejledning II indeholder principtegninger til døre Porte og luger Porte og luger skal udføres af mindst 6 brede, høvlede brædder, eller med yderside af glat plade oprillet i bræddebredder af mindst 6. Porte og luger isættes 2-3 cm inde bag murflugten. Porte og luger males med de for Sønderho traditionelt anvendte farver. Hvor der måtte opstå ønske om vinduer i lugernes sted, kan der opsættes en uopdelt, indadgående vinduesramme på indersiden af lugekarmen, således at lugefløjene fungerer som en slags skodder. 15 Vedledning II viser et eksempel på luger.

16 8.19 Udhuse og garager Udhuse og garager over 20 m2 skal opføres efter samme retningslinjer som beboelseshuse. Facadehøjden skal reduceres mest muligt, således at bygningen ikke på grund af den ringe bredde kommer til at virke for højbenet. Der er vist en skitse til garage i vejledning II Skodder Nyetablering af skodder omkring vinduer, altaner, balkoner, karnapper samt baldakiner og anden fast afskærmning ud over facadeplan må ikke forekomme. 9. BEVARING AF BEBYGGELSE 9.1 Eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil. 10. UBEBYGGEDE AREALER OG BEVARING AF TRÆER, HEGN, DIGER M.V På de på vedhæftede kort nr. 2 viste grønninger og klitarealer må ikke opføres nogen bebyggelse Klitarealer skal i videst muligt omfang henligge i naturtilstand. Foranstaltninger til begrænsning af nedslidning, sandflugt og lignende kan dog finde sted. Note: De klitfredede arealer, jf. kort nr. 1, er fortsat undergivet sandflugtslovgivningens bestemmelser, og for disse arealers vedkommende kan de i 10.2 nævnte foranstaltninger kun foretages af klitmyndighederne eller i overensstemmelse med en af disse meddelt tilladelse Grønninger må ikke indrettes som have, men det er til ladt at udnytte arealerne landbrugsmæssigt, f.eks. til fårehold eller kartoffeldyrkning. Skel i grønninger må ikke markeres med vedvarende fast eller levende hegn De på vedhæftede kort nr. 3 med særlig signatur viste hegn og diger må ikke fjernes, med mindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil Belysning af veje, stier, parkeringspladser og andre færdselsarealer må kun udføres som glødelampearmaturer på højst 3 m høje standere eller opsat på huse Hegning skal foretages med volde eller diger, levende hegn af en af de i plantefortegnelsen (bilag nr. 1) nævnte hækplanter eller med grøn- eller hvidmalede stakitter. Volde eller diger kan eventuelt kombineres med bukketorn. Eventuel etablering eller fornyelse af hegn skal foretages med en af disse hegnsformer Ved nyplantning af træer og lægivende buske bør anvendes de arter, som står opført i vedhæftede beplantningsliste. (Se bilag nr. 1) Enhver form for terrænregulering må kun finde sted efter særlig indhentet tilladelse. 11. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 11.1 Indenfor lokalplanområdet må der ikke opsættes udvendige tagantenner. Samtlige nye boliger i området skal tilsluttes fællesantenneanlæg for radio- og TV-modtagning. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før denne tilslutning har fundet sted Indtil det i 11.1 nævnte fællesantenneanlæg er etableret vil der midlertidigt kunne opsættes tagantenner. 12. SERVITUTTER 12.1 Den under tinglyste servitut på matr.nr. 3c vedrørende bebyggelsesforbud ophæves. Den under tinglyste servitut på matr.nr. 67a vedrørende bebyggelse til sommerhusformål ophæves. Den under tinglyste servitut på matr.nr. 97ac vedrørende bebyggelsesformer ophæves. Den under tinglyste servitut på matr.nr. 119a vedrørende nedbrydning af butiksbebyggelse ophæves. Den under tinglyste servitut på matr.nr. 158c vedrørende forbud mod opførelse af fabriksbygning ophæves. 13. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN NR Den under den af Fanø kommunalbestyrelse endeligt vedtagne lokalplan nr. 12 ophæves med den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 16 Bestemmelserne i lokalplan nr. 12 er overført til denne lokalplan.

17 14. TILLADELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER 14.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold vedrørende de på vedhæftede kort nr. 2 med særlig signatur angivne fredede bygninger, før der er opnået tilladelse hertil fra Fredningsstyrelsen Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold indenfor de på kort nr. 2 angivne arealer, omfattet af kirkeomgivelsesfredning, før der er opnået tilladelse hertil fra Fredningsnævnet. Således vedtaget til offentliggørelse af Fanø kommunalbestyrelse i dettes møde den Tage E. Jensen Borgmester. Svend E. Hornbak Kommunaldirektør. Således endeligt vedtaget af Fanø kommunalbestyrelse på dettes møde den 12. oktober Tage E. Jensen Borgmester. Svend E. Hornbak Kommunaldirektør. 17

18 18

19 19

20 20

21 PLANTEFORTEGNELSE: Nedenstående fortegnelse er udarbejdet på baggrund af en registrering af de fremherskende træer og buske i Sønderho. Ved nyplantninger vil man derfor være i god overensstemmelse med skik og brug, hvis nedenstående liste bruges som vejledning. På grund af risikoen for elmesyge bør man dog udvise en vis tilbageholdenhed med hensyn til plantning af elm, og i højere grad end hidtil plante ahorn, navr og eg, hvis farver og struktur minder om elmens. Popler og asp trives godt, men anvendes de i væsentligt større omfang end i dag, vil bybilledet totalt ændres på grund af deres afvigende udseende. De bør derfor som hidtil kun anvendes sporadisk. Endnu mere afvigende er nåletræerne, der som hovedregel bør undgås. Læbælter: Storbladet elm Småbladet elm Canadisk poppel Berliner poppel Gråpoppel Sølvpoppel Hybridasp Ahorn Seljerøn Enkeltstående og i grupper: Storbladet elm Småbladet elm Pære Ahorn Seljerøn Hvidtjørn Navr Klippede eller fritvoksende hække: Bukketorn Hybenrose Alm. syren Storbladet elm Småbladet elm Hvidtjørn Snebær Humle Enbo galdebær Havebuske: Uægte jasmin Alm. syren Snebær Hyld Hvidtjørn Roser Dunet gedeblad 21