Beskæftigelsesplan. 1. udkast - juni 2014

Transkript

1 215 Beskæftigelsesplan 1. udkast - juni 214

2 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelsesministerens mål i 215 og Assens kommunes resultatmål... 3 Mål og strategioversigt De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens kommune i Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Assens kommune... 6 Udfordringer ift. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse... 8 Udfordringer ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse... 1 Udfordringer ift. at bekæmpe langtidsledigheden Udfordringer ift. at styrke samarbejdet med virksomhederne Mål og strategi for den borgerrettede indsats Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse Indsatsen for at sikre længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse en tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats... 2 Indsatsen for at sikre en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne... 2 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesindsatsen Tillæg 2: LBR s plan for særlig virksomhedsrettede initiativer Tillæg 3: Fælles Fynsk samarbejde om beskæftigelsesindsatsen - UDKAST Baggrund Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i Ad 1) Bygge- og anlægsbranchen Ad 2) Virksomhedskontakten Ad 3) Ungeindsatserne

3 Indledning Beskæftigelsesplan 215 afspejler de udfordringer og muligheder, der er i Assens kommune på beskæftigelsesområdet. Planen beskriver Assens kommunes målsætninger, strategier og indsatser indenfor beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af Masterplan for Beskæftigelsesområdet samt Vision 218. Sammen skal disse medvirke til, at sikre sammenhængen mellem udfordringer på beskæftigelsesområdet, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering i kommunen. Det overordnede fokus i beskæftigelsesindsatsen er, at så mange borgere som muligt er selvforsørgende. Borgere der af forskellige grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal have den bedst mulige hjælp, således at de på sigt kan bringes tættere på at deltage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal yde service til virksomhederne og medvirke til at arbejdsudbuddet og kompetencerne matcher efterspørgslen på arbejdskraft, således at en fremtidig vækst understøttes. Assens kommune har en 3-ledet vision for beskæftigelsesindsatsen: Få ledige hurtigst muligt i job eller tættere på job Yde støtte til borgere der har begrænsninger i arbejdsevnen og derfor særlige behov for hjælp til at komme i job Yde hurtig og effektiv service til alle virksomheder, der søger arbejdskraft eller ønsker at fastholde ansatte Beskæftigelsesplanen bygger på de 4 indsatsområder beskæftigelsesministeren har meldt ud skal være omdrejningspunkterne for beskæftigelsesindsatsen i 215. Målene er en i vid udstrækning en videreførelse af målene for 214: Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Planen vil følge den skabelon, som styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet. Minimumskravene til indholdet er, ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kap. 3 (bek. nr af 16/12/213): Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen For bedst muligt at kunne imødekomme de lediges og virksomhedernes behov vil Jobcentret løbende vurdere og tilrette de ydede indsatser og services. Der tages i beskæftigelsesplanen forbehold for, at nye reformer på området kan influere på de beskrevne indsatser og nødvendiggøre andre tiltag. Ligeledes tages der forbehold for, hvis konjunkturerne udvikler sig anderledes end forventet og medfører andre behov. 2

4 Beskæftigelsesministerens mål i 215 og Assens kommunes resultatmål I april 214 udmeldte beskæftigelsesministeren 4 indsatsområder, som skal danne rammen for beskæftigelsesindsatsen i 215. Jobcentrene skal opstille lokale niveaumål for de 4 indsatsområder. Beskæftigelsesministerens indsatsområder for indsatsen i Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats, overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 3

5 Assens kommunes resultatmål for indsatsområderne 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne *Alle tal udtrækkes i fagsystemet Workbase Med udgangen af 215 skal 2% af alle unge der er vurderet uddannelsesparate og har modtaget uddannelseshjælp i løbet af året være i gang med en uddannelse. Flere unge skal fastholdes i uddannelse og derfor skal hovedparten (min. 5%) af de 2% fastholdes i uddannelse og må ikke vende tilbage på uddannelseshjælp indenfor 1 år. Med udgangen af 215 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året. Med udgangen af 214 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt i rehabiliteringsteamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 2% Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 215 være begrænset til 3 svarende til et fald på 7% siden udgangen af 213. Med udgangen af 215 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 214 estimeret være etableret 2193 jobordre, hvilket er et fald på 17% ift Ved udgangen af 215 skal der således være etableret min jobordre. Endvidere skal min. 5 borgere ved udgangen af 215 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året. 4

6 Virksomheder Beskæftigelsesministerens ministermål for 215 Borgere Borgere Borgere Mål og strategioversigt 215 Målgruppe Ministermål Resultatmål Strategi Flere unge skal have en uddannelse Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Med udgangen af 215 skal 2% af alle unge der er vurderet uddannelsesparate og har modtaget uddannelseshjælp i løbet af året være i gang med en uddannelse. Flere unge skal fastholdes i uddannelse og derfor skal hovedparten (min. 5%) af de 2% fastholdes i uddannelse og må ikke vende tilbage på uddannelseshjælp indenfor 1 år. Med udgangen af 215 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året. Med udgangen af 214 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt teamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 2% Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 215 være begrænset til 3 svarende til et fald på 7% siden udgangen af 213. Med udgangen af 215 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 214 estimeret være etableret 2193 jobordre, hvilket er et fald på 17% ift Ved udgangen af 215 skal der således være etableret min jobordre. Tværgående og samlet helhedsorienteret ungeindsats med fokus på: Aktive uddannelsesvalg Uddannelsesafklarende aktiviteter og uddannelsesvejledning Støtte i overgange og tidlig indsats særligt for de helt unge Intensiveret brug af rehabiliteringsteamet: Flere borgere skal i ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Flere borgere skal visiteres til fleksjob og ansættes i fleksjob. Udarbejdelse af screeningsværktøj Intensiv jobrettet indsats Virksomhedsrettede tilbud Opkvalificering og efteruddannelse Implementering af virksomhedsstrategien Endvidere skal min. 5 borgere ved udgangen af 215 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året. 5

7 Ultimo 29 Ultimo 21 Ultimo 211 Ultimo 212 Ultimo 213 Ultimo 214 Ultimo 215 De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens kommune i 215 I det følgende beskrives den generelle situation på arbejdsmarkedet i Assens kommune samt de væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer i 215 i relation til de 4 indsatsområder. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Assens kommune Situationen på arbejdsmarkedet i Assens er stadig i høj grad præget af den økonomiske krise med et fortsat fald i beskæftigelsen. Der er dog tegn der peger på, at udviklingen så småt er ved at vende bl.a. er ledigheden faldende og beskæftigelsesudviklingen forventes at vende i løbet af 214. Tabellen nedenfor viser udviklingen indenfor nogle nøgleområder på arbejdsmarkedet i Assens ift. hele landet. Eksempelvis er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder faldende i Assens, hvilket er modsat den nationale tendens. Derudover er også både erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen faldende i Assens, hvilket er på linie med den nationale udvikling 1. Figuren viser desuden udviklingen i antallet af arbejdspladser i Assens samt nettoindpendlingen. Tabel 1: Nøgletal for Assens kommune Udv Assens Udv Hele landet Befolkning år ,2 %,3 % Erhvervsfrekvens 77,5 % 75,6 % 74,7 % -2,8 %point -2,8 %point Beskæftigelsesfrekvens 75,6 % 71,1 % 7,3 % -5,3 %point -4,7 %point Arbejdspladser ,2%* - Nettoindpendling % - Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesregion Syddanmarks debatoplæg for Assens *Udvikling fra Beskæftigelsen i Assens er fortsat faldende. Siden 28, hvor beskæftigelsen var på sit højeste er antallet af beskæftigede faldet med ca. 25 personer. Alene i 213 er antallet faldet med ca. 38 personer. Denne udvikling ventes dog at vende i løbet af Fig. 1: Udviklingen i beskæftigelsen i Assens 214 og 215. I region Syddanmark forventes Personer Personer beskæftigelsen af stige med 1% og i Assens vil der forventeligt komme ca. 16 flere beskæftigede, hvilket illustrereres i figur 1. På regionsplan forventes væksten især at komme indenfor brancherne privat service, byggeri og til dels i den offentlige sektor. I Assens er antallet af arbejdspladser indenfor landbrug og offentlig service steget det seneste år. Ligesom beskæftigelsen er også arbejdsstyrken faldende -og har været det i flere år. Dette forventes at fortsætte de næste par år, jf. de store årgange, der går på pension i nærmeste fremtid. Arbejdsstyrken er dog en meget fleksibel størrelse og kan påvirkes via politiske tiltag. Ledigheden er faldet fra 7,2 til 5,9% det seneste år. Dette skyldes at en del ledige har genfundet Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Bopælsbeskæftigelse. I perioden fra ultimo 212 til ultimo 213 er udviklingen i den samlede beskæftigelse antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 3. kvt. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i jobsektorer i Syddanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). 1 Erhvervsfrekvens: Angiver hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år), der står til rådighed for arbejdsmarkedet (beskæftigede + ledige). Beskæftigelsesfrekvens: Angiver hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år), der er i beskæftigelse. 6

8 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 beskæftigelse enten i et ordinært job eller seniorjob eller er gået i uddannelse. En del borgere er desuden på anden vis blevet selvforsørgende. Faldet i ledighed gør sig især gældende indenfor dagpengeområdet - med udgangen af 213 var der 4% færre dagpengemodtagere end året før, hvorimod der har været en mindre stigning i antallet af kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Denne forskydning skyldes til dels, at en del borgere er faldet for dagpengeretten og i stedet er overgået til kontanthjælp eller sygedagpenge. På trods af at ledighedsudviklingen er vendt er der stadig flere ledige i Assens sammenlignet med regionen, hvor ledigheden er på 5,5% Antallet af offentligt forsørgede i Assens er således faldet. Det seneste 1½ år er Jobcentrets målgruppe (ikke medregnet førtidspensionister) faldet med 13%. Dette skyldes hovedsageligt det ovenfornævnte fald i antallet af dagpengemodtagere. På trods af denne positive udvikling er der et stigende antal borgere på langvarig offentlig forsørgelse, hvilket skyldes den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, en lavere afgang fra midlertidige ydelser til førtidspension samt indførelsen af den nye midlertidige ydelse ressoucerforløbsydelse. I Assens er 1,8% af arbejdsstyrken langtidsledighed i regionen er dette tal 1,7% Fig. 2:Udviklingen i JC Assens målgrupper Personer 3.5 Uafhængigt af konjunkturer er der generelt mange jobåbninger i Danmark og høj mobilitet i arbejdsstyrken. I Syddanmark er der årligt mellem jobåbninger. Figurerne 3 og 4 illustrerer, at der i Assens arbejdskraftopland i 212 var ca. 53. jobåbninger og lokalt i Assens kommune 3.7 jobåbninger Personer 3.5 RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Sæsonkorrigeret. 5 Fig. 3: Antal jobåbninger i Syddanmark i 212 Fig. 4: Antal jobåbninger i 212 i Assens arbejdskraftopland Antal Antal Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Assens Resten af Fyn Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Middelfart er ikke en del af arbejdskraftoplandet Fyn (tilhører trekantsområdet). 7

9 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Udfordringer ift. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse Det er en politisk målsætning at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen har været positiv de seneste år, både på landsplan og i Assens. Aktuelt er det ca. 9% af en ungdomsårgang der gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå de sidste 5%point er det afgørende, at flytte unge fra offentlig forsørgelse til uddannelse. Der er 4 overordnede udfordringer for ungeindsatsen i Assens kommune: For få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse For mange af de unge, der påbegynder en uddannelse falder fra igen Der mangler praktikpladser til de unge der vælger uddannelsesvejen De unge debuterer tidligt på offentlig forsørgelse Unge defineres, som unge i alderen 18-3 år. Figur 5 viser udviklingen i antallet af unge ledige i perioden dec-12 til dec-13 på hhv. dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp. I løbet af det seneste år er der sket et fald i antallet af unge ledige på ca. 15%. Fig. 5: Ungeledighed i Assens I april 212 gennemførte Beskæftigelsesregion Syddanmark en analyse af de offentligt forsørgede unge i Assens 2. Denne viste, at gruppen af unge ledige er en meget sammensat gruppe. De unge har vidt forskellige ressourcer og barrierer ift. at starte i uddannelse og job, hvilket er en udfordring for beskæftigelses-indsatsen. Kontanthjælp Kilde:Jobindsats.dk Dagpenge Som udgangspunkt er de forsikrede unge jobparate. Ikke-forsikrede unge der har en uddannelse er enten jobparate eller aktivitetsparate og modtager kontanthjælp, mens ikke-forsikrede unge uden uddannelse modtager uddannelseshjælp og enten er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Fig. 6: Ungefordelingen Figur 6 viser fordelingen pr. 2. maj 214 for hele ungegruppen. Samlet var der 527 unge ledige på dette tidspunkt. 3% modtog dagpenge, 6% kontanthjælp og 64% uddannelseshjælp. Det vil med andre ord sige, at 64% af ungegruppen eller 337 unge ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ud af disse 337 unge er lige knap 2 uddannelsesparat eller åbenlys uddannelsesparat og vurderes dermed at kunne gå i uddannelse indenfor et år. En stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen ift. de unge er, at få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse. I perioden juli 211- juli 212 var det kun hver 7. (14%) ufaglært ung på offentlig forsørgelse i Assens der startede i uddannelse inden for et år. I Syddanmark var det hver 6. Figur 7 viser, at der inden for alle målgrupper er potentiale for at øge afgangen til uddannelse blandt unge ledige i Assens. 28% 32% Kilde: Egne fagsystemer 3% 4% 3% 3% A-dagpenge KTH aktivitetsparat KTH jobparat UDD åbenlys uddannelsesparat UDD uddannelsesparat UDD aktivitetsparat 2 Ungeindsatsen i Assens Analyse af indsatsen for offentlig forsørgede unge i Syddanmark, Beskæftigelsesregion syddanmark, april 212 8

10 Assens Syddanmark Assens Syddanmark KTH m1 KTH m2,m3 Udd.-egnede DGP DGP fritaget udd.-krav Gns. Tilgang til uddannelse juli 211-juli 212 (pct.) Fig. 7: Andel af unge, der påbegyndte uddannelse inden for et år i jul-11 til jul Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Fig. 8: Tilgang til og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte off. forsørgede unge i Middelfart Kerteminde 19 Billund Kolding Fredericia 18 Odense 17 Hele landet Nyborg Tønder Vejen 16 Syddanmark Esbjerg Nordfyns 15 Sønderborg Varde Svendborg 14 Haderslev Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Assens 13 Vejle Frafald fra uddannelse i 212 (pct.) Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Tilgangen er målt som andel af off. forsørgede unge berørt af dp/kth i jul-11, som det efterfølgende år er startet uddannelse. Frafaldet er målt som andel af off. forsørgede unge i 212, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Mange af de unge der stopper i offentlig forsørgelse for at påbegynde uddannelse frafalder uddannelsen igen. Figur 8 viser, at frafaldet fra uddannelse i 212 var relativt højt i Assens mens tilgangen var forholdsvis lav. Ca. 2 ud af 3 unge i Assens har et til flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Det er derfor vigtigt at ungeindsatsen ikke kun har fokus på at få de unge til at starte i uddannelse, men også har fokus på at fastholde dem i uddannelse. En af årsagerne til at de unge frafalder deres uddannelse er mangel på praktikpladser. Både på landsplan og i Assens har antallet af praktiksøgende været markant stigende siden 28, mens antallet af praktikpladser kun er steget en smule. I Assens oprettes der i gennemsnit 3 praktikpladser om måneden, men der er i gennemsnit 85 unge der søger en praktikplads. Andelen af unge der debuterer tidligt på kontanthjælp steg i regionen og i Assens under krisen, men er begyndt at falde igen. De tidlige debuter er en udfordring i ungeindsatsen, idet en tidlig debut på offentlig forsørgelse markant mindsker sandsynligheden for at vedkommende er i stabilt forløb med job og uddannelse senere i livet. Fig. 9: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp Fig. 1: Andel af de 23-årige fordelt efter om de debuterede på KTH før de fyldte 19 år, okt. 213 Unge på kontanthjælp som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 214 Anm.: Unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i årsperioden i pct. af 18-årige primo årsperioden. 213 er årsperioden fra 4. kvartal 212 til 3. kvartal 213. Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 214 Anm.: 23-årige i okt-13 fordelt efter forsørgelsessituation og evt. tidlig debut i KTH-systemet. Bopæl er opgjort ultimo 28, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. 9

11 Langvarigt passive nov. 213 (pct.) Udfordringer ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse I Assens er tilkendelser af varig offentlig forsørgelse faldet markant siden reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Det er dog stadig en stor udfordring at begrænse og nedbringe antallet af borgere der modtager langvarig offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge - fødekilderne til førtidspension. Reformerne af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælp og den kommende sygedagpengereform har alle fokus på, at nedbringe antallet af borgere på længerevarende offentlig forsørgelse via en tidlig indsats, som er tværfaglig og sammenhængende. Udfordringerne ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal således ikke alene løses indenfor beskæftigelsesområdet, men i et samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger og forvaltninger. De overordnede udfordringer ift. denne gruppe borgere er: Alle borgere skal have en aktiv indsats At styrke den tværfaglige og sammenhængende indsats implementering af reformer Etablering af flere fleksjob Styrke tværfagligheden i rehabiliteringsteamet Fig. 11: Udviklingen i ledighed over 26 uger Kilde: Jobindsats Ledighedsydelse Sygedagpenge KTH - aktivitetsparat I alt Fig. 12: Andel af KTH-modtagere match 2-3, som er langvarigt passive i nov Ærø Odense Esbjerg Fredericia Kolding Sønderborg Syddanmark Svendborg 3 Aabenraa Haderslev Fanø Middelfart Tønder Fborg-Mfyn 25 Langeland Nordfyn Nyborg Varde Assens Vejle 2 Billund Vejen Kerteminde Udvikling fra ultimo 21 til nov. 213 (pct.point) Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Omfatter personer med over 1 års forsørgelses-anciennitet. Langvarigt passive er personer, som ikke har været aktiveret det seneste år. Figur 11 viser udviklingen i antallet af borgere på længerevarende offentlige forsørgelsesydelser. Sammenlagt har der været en stigning siden primo 211, hvilket fortrinsvist skyldes en stigning i kontanthjælpssager typisk kontanthjælpsmodtagere, der tidligere ville have fået tilkendt førtidspension, men nu forbliver på kontanthjælp. Det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen, at sikre at kontanthjælpsmodtagere ikke forbliver på kontanthjælp i lang tid og bliver passive ydelsesmodtagere. I så fald vil kontanthjælp blot erstatte førtidspension. Figur 12 viser, at knap hver fjerde af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere i Assens ikke har modtaget en indsats efter LAB det seneste år. Et væsentligt element i kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft , er netop at alle borgere skal have en aktiv indsats med samtaler og aktive tilbud. Herudover er det afgørende ift. de svage grupper på langvarig forsørgelse, at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats på tværs af kommunen, hvilket alle de ovenstående reformer ligger op til. Dette er en betydelig udfordring og stiller høje styrings-, organisations- og samarbejdsmæssige krav til den enkelte kommune. I forlængelse heraf er det vigtigt at have fortsat fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatserne i ressourceforløbene på tværs af kommunen, så borgerne får en tværfaglig og 1

12 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 213 helhedsorienteret indsats med fokus på progression og mestringsevne. Pr. 2. maj 214 var der påbegyndt 71 ressourceforløb siden indsatsen blev indført Siden reformen af fleksjobområdet er tilgangen til fleksjob steget i Assens. Flere borgere visiteres til fleksjob, men også flere bliver ansat i et fleksjob. Gennemsnitligt bliver der etableret 5 nye fleksjob pr. kvartal, hvilket er på niveau med regionen. Figur 13 viser, at en stor del af de borgere der kommer i fleksjob i Assens har en lang periode på ledighedsydelse bag sig, hvilket betyder, at ledigheden blandt fleksjobbere er bragt betydeligt ned. Fig. 13: Andel af nye fleksjobbere med min. 4 års uafbrudt forsørgelse før fleksjob Fig. 14: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Syddanmark og Assens Assens Syddanmark kvt kvt. 213 Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens214 Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Det er dog stadigvæk en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Assens at etablere flere fleksjob. Ca. ¼ af alle fleksjobvisiterede borgere er ledige og med det lavere niveau for tilkendelser af førtidspension samt målretningen af fleksjobordningen må det forventes, at der også fremover vil blive visiteret flere borgere til fleksjob. Regeringens oplæg til en sygedagpengereform, som forventeligt vil træde i kraft i efteråret 214, ligger bl.a. op til, at varighedsbegrænsningen afskaffes. I stedet skal sygedagpengemodtagere, som ikke kan forlænges, efter en fremrykket revurdering, der skal finde sted efter 5 måneder, overgå til et jobafklaringsforløb, som indholdsmæssigt kan sidestilles med ressourceforløb og som også går via rehabiliteringsteamet. Dette medfører et større pres på rehabiliteringsteamet, da det vil medføre, at flere borgere skal have forelagt deres sag for teamet. 11

13 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Udfordringer ift. at bekæmpe langtidsledigheden Langtidsledigheden er faldende igen i Assens ovenpå krisen, som nedenstående figur illustrerer. I løbet af 213 faldt antallet af langtidsledige borgere fra ca. 42 til 38. Langtidsledigheden er dog højere i Assens end gennemsnittet i regionen (1,8% af arbejdsstyrken er langtidsledig i Assens og 1,7% i regionen pr. nov. 213), hvorfor det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Assens, at understøtte et fortsat fald i langtidsledigheden. Udfordringerne ift. at bekæmpe langtidsledighed er 2-sidet: Forebyggelse af langtidsledighed, og Afhjælpe langtidsledighed Fig. 15: Udvikling i langtidsledige i Assens 7-13 Personer Personer 6 6 Fig. 16: Langtidsledighed i Assens og Syddanmark, okt Kontanthjælp Dagpenge Særlig uddannelsesydelse Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Sæsonkorrigeret. Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 For at forebygge, at ledige bliver langtidsledige er det afgørende at identificere de ledige der er i risiko herfor så tidligt i deres ledighedsforløb som muligt, og dernæst sætte ind med de rette indsatser. En sådan tidlig identificering er en udfordring, idet det forudsætter, at man har en række objektive og subjektive indikatorer til rådighed, som sammen med sagsbehandlers faglige vurdering kan give et kvalificeret billede af, om den enkelte borger er i risiko og hvorfor vedkommende er det, så man også opnår viden om hvilke indsatser der skal sættes ind med. Årsagerne til, at ledige bliver langtidsledige er individuelle og kan bunde i fx manglende faglige kompetencer, at vedkommende har arbejdet indenfor en konjunkturramt branche, manglende mobilitet i jobsøgning, personlige eller sociale karakteristika, der gør det svært at komme i job. Det er derfor afgørende, at langtidsledige får en individuel indsats, målrettet mod den enkelte lediges behov, udfordringer og muligheder. I Assens er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne, som figur 16 viser, mens den er forholdsvis lav blandt unge og faglærte voksne med en videregående uddannelse. Det er en udfordring, at afhjælpe langtidsledighed blandt de ufaglærte voksne, idet den arbejdskraft der efterspørges fortrinsvist er faglært. Det er derfor væsentligt, at langtidsledige ufaglærte modtager en indsats, der gør dem relevante ift. de jobåbninger der opstår. For at bekæmpe langtidsledighed er det væsentlig at indsatsen i Jobcentret understøtter at både ledige i risiko for langtidsledighed og langtidsledige er fagligt og geografisk mobile i deres jobsøgning. Dette skyldes, at en stor del af de ledige der kommer i job enten har skiftet branche/jobfunktion eller pendler efter jobbet, som nedenstående viser. 12

14 Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Fig. 17: Andel af kort-/langtidsledige som skifter arbejdsplads, branche eller jobfunktion Assens Genbeskæftigede kortledige Genbeskæftigede langtidsledige Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Syddanmark Fig. 18: Genbeskæftigede lediges geografiske og faglige mobilitet, Pendler mere end 2 km Assens 5 Pendler mindst 5 km længere Kortvarigt ledige Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Syddanmark 31 Pendler mere end 2 km Langtidsledige Pendler mindst 5 km længere

15 Fanø Ærø Vejle Varde Tønder Kolding Billund Langeland Vejen Middelfart Svendborg Esbjerg Odense Assens Aabenraa Haderslev Fborg-Mfyn Fredericia Nyborg Nordfyns Sønderborg Kerteminde Syddanmark Udfordringer ift. at styrke samarbejdet med virksomhederne Virksomhederne er blandt Jobcentrets vigtigste samarbejdspartnere og der er derfor fortsat stor fokus på at styrke dialogen og samarbejdet med virksomhederne om den virksomhedsrettede indsats. Samarbejdet omfatter virksomhedsrettet aktivering (løntilskud og virksomhedspraktikker), ansættelse på særlige vilkår (fleksjob og skånejob), fastholdelse af sygemeldte, jobrotation, opkvalificeringsjob og voksenlærlingeordningen samt servicering af virksomhederne i form af bl.a. rekrutteringshjælp. Der er 4 kerneopgaver i virksomhedsindsatsen: Skaffe plads til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Synliggøre jobåbninger og understøtte, at ledige og virksomheder mødes Understøtte virksomhedernes rekruttering Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet Virksomhedsindsatsen skal således gå på 2 ben det ene ben handler om at servicere virksomhederne, mens det andet handler om at hjælpe svage borgere ind på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i arbejde ved sygdom. Et velfungerende samarbejde om virksomhedsindsatsen indebærer en god balance mellem de 4 kerneopgaver. 41% af virksomhederne i Assens samarbejder med Jobcentret om beskæftigelsesindsatsen. Dette er et lille fald ift. de seneste par år, jf. figur 19. Samarbejdsgraden i Assens er dog lidt højere end i Syddanmark generelt, hvilket figur 2 viser. Det er en fortsat udfordring, at sikre en høj samarbejdsgrad med virksomhederne og herunder sikre, at virksomhederne oplever, at Jobcentret er tilgængeligt og en god samarbejdspartner. Fig. 19: Udvikling i samarbejdsgraden Assens Syddanmark Fig. 2: Virksomhedernes samarbejdsgrad i Syddanmark, Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Jobcenter Assens har fået udarbejdet en undersøgelse af virksomhedernes kendskab til Jobcentret 3. Denne viste bl.a. at de virksomheder der samarbejder med Jobcentret gør det indenfor et relativt snævert område det drejer sig oftest om udplacering af ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud. Herudover viste undersøgelsen, at 6-7% af virksomhederne i kommunen har et begrænset kendskab til Jobcentrets services. Der er således potentiale for et styrket samarbejde, hvis virksomhederne opnår et større kendskab til Jobcentret og hvad Jobcentret kan levere. Heri ligger der en markedsføringsmæssig udfordring for Jobcentret. Erhvervsdemografien i Assens er kendetegnet ved, at der er mange små virksomheder med få ansatte og få store virksomheder. I 212 var 45,6% af arbejdsstederne i Assens således 3 Virksomhedernes kendskab og forventninger til Jobcenter Assens, 213, gennemført af MPloy 14

16 enmandsvirksomheder (tal fra Danmarks Statistik). Dette er en udfordring for et tæt virksomhedssamarbejde, da det betyder at Jobcentret skal oparbejde mange kontakter på mange forskellige virksomheder. For bedst, at kunne yde virksomhederne en god service og understøtte deres rekruttering er det afgørende, at Jobcentret har et godt og solidt kendskab til virksomhederne og deres behov herunder deres nuværende og fremtidige rekrutteringsbehov. Dette kræver en tæt og kontinuerlig kontakt til virksomhederne. Jobcentret skal ikke bare have et solidt kendskab til de enkelte virksomheder, men også overordnet set til det lokale arbejdsmarked, således at Jobcentret ved hvor og hvornår der vil opstå jobåbninger, som de ledige kan ledes over i. Det er en udfordring, at relativt få ledige jobs synliggøres, som figur 21 viser, da det betyder, at de ledige reelt ikke har adgang til disse jobs, da virksomhederne ansætter af andre kanaler enten genansætter de tidligere medarbejdere, søger via eget netværk eller kigger på uopfordrede ansøgninger. Det er vigtigt, at Jobcentret understøtter at flere ledige jobs bliver synliggjorte, således at adgangen til jobsene bredes ud. Herved sikres også det bedste rekrutteringsgrundlag for virksomhederne og antallet af forgæves rekrutteringer kan bringes ned. Ifølge Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens var der i 2. halvår af forgæves rekrutteringer i Syddanmark (ledige stillinger der ikke kunne besættes), hvilket er højere end tidligere år. Sygedagpengereformen ligger op til en styrket virksomhedsrettet indsats ift. sygemeldte borgere. Ift. sygemeldte i job er det en udfordring, at virk- Fig. 21: Udviklingen i jobsynligheden i Assens og Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 somhederne, som ovenfor beskrevet, ofte ikke kender til Jobcentrets services ifm. fastholdelse og handicapkompenserende ydelser. Netop på dette område er det afgørende med en tidlig indsats for at forebygge et længerevarende sygdomsforløb eller en forværret tilstand. Ift. sygemeldte ledige ligger reformen op til at den primære indsats skal være arbejdspladsrelateret i form af virksomhedspraktikker o.l., hvilket forventeligt vil afstedkomme et større behov for virksomhedssamarbejde omkring praktikpladser Syddanmark Assens

17 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Målet med den borgerrettede indsats er at bringe ledige borgere i selvforsørgelse. Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i en individuel, aktiv tilgang til den enkelte borger med målrettet fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder for at komme i job eller uddannelse. De forskellige målgrupper på Jobcentret kan henvises til tilbud på Jobcentrets aktiveringstilbud Job- og Kompetencecentret, hvor der er en bred vifte af forskellige tilbud, der matcher de forskellige målgruppers behov. Tilbudskataloget på Job- og Kompetencecentret er fleksibelt og kan løbende ændres efter borgernes behov. Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse I Assens har der i en række år været stor fokus på ungeindsatsen på at flest mulig unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og dermed står bedst mulig rustet til deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette fokus kan også aflæses i udviklingen i ungeledigheden, som har været faldende de sidste par år. Det er vigtigt, at denne positive udvikling understøttes og styrkes. Uddannelseshjælp og uddannelsespålæg målrettet uddannelsesrettet indsats Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 214, har netop fokus på, at få flere ledige unge i gang med en uddannelse. Det betyder, at indsatsen for alle unge som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse skal være målrettet uddannelse og alle unge skal have et uddannelsespålæg. Indtil de unge påbegynder uddannelse modtager de uddannelseshjælp på SUniveau. Reformen har også betydet en ændret visitationspraksis, hvor unge der vurderes at være i stand til at gå i gang med en uddannelse med det samme visiteres som åbenlyst uddannelsesparat og vejledes til at forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt modtager de et aktivt tilbud eksempelvis nytteindsats - indtil de skal starte i uddannelse. Unge der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år med den rette hjælp og indsats visiteres som uddannelsesparate. De modtager herefter en indsats der ruster dem til uddannelse eksempelvis et uddannelsesafklarende tilbud eller et praktikforløb. Unge der har problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter, som gør at de ikke er i stand til at påbegynde en uddannelse indenfor et år er aktivitetsparate. Målet er stadigvæk uddannelse, men denne gruppe unge har behov for en større indsats for at blive klar til uddannelse. Oftest er denne indsats tværfaglig, derfor får de unge en koordinerende sagsbehandler, når de visiteres som aktivitetsparat. Ungeenheden Pr. 1. juni 214 samles indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere i en tværfaglig Ungeenhed. Det betyder konkret at den uddannelsesrettede indsats, den sociale indsats og uddannelsesvejledningen samles under et tagunder vicedirektørområdet Familie, Unge og Uddannelse. Desuden skal Ungeenheden varetage den uddannelsesrettede og sociale indsats for de årige. Målet med Ungeenheden er, at sikre at alle indsatser ift. den enkelte unge trækker i samme retning uddannelse. Især for aktivitetsparate unge, som typisk modtager flere indsatser er dette afgørende, da det sikrer koordination og samtænkning af alle indsatserne, hvad enten det er under serviceloven eller beskæftigelseslovgivningen. Den tværfaglige organisering medvirker således til at begrænse snitfladeproblematikker og overgangsproblematikker og de unge sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med fokus på, at vælge den rigtige uddannelse, komme godt i gang med uddannelsen og gennemføre den. Ungeenheden skal desuden bidrage til, at nedbringe antallet af tidligere debuter på offentlig forsørgelse, idet der er en sammenhængende indsats fra de unge er 15 år. Også unge langvarigt lediges veje til uddannelse vil drage fordel af et overordnet fokus på den tværgående og samlede helhedsorienterede ungeindsats; tværgående samarbejde og partnerskaber 16

18 om unge, uddannelse og fastholdelse herunder praktikpladser. Ungeenheden vil have fokus på, at uddannelsesmotivation skabes i et samspil med private virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesafklarende og understøttende aktiviteter De unge skal ikke bare starte på en uddannelse. De skal også gennemføre den. Derfor er det vigtigt, at det er den rette uddannelse de går i gang med. De unge skal støttes i deres uddannelsesvalg gennem grundig uddannelsesvejledning i Ungeenheden og ved at deltage i uddannelsesafklarende aktiviteter som for eksempel brobygningsforløb, snusepraktikker eller virksomhedspraktikker. Unge der er fagligt udfordret skal klædes på inden uddannelsesstart for eksempel ved at deltage i studieforberedende undervisning på VUC, modtage læse-skrive-regne-undervisning eller starte op på EGU. Karriereholdet og andre forløb på Job- og Kompetencecentret Unge der har behov for en ekstra indsats kan henvises til forløb på Job- og Kompetencecentret. Karriereholdet er et uddannelsesafklarende tilbud, som klæder de unge på til at vælge den rigtige uddannelse og kunne gennemføre den. Dette gøres gennem kompetenceafklaring, viden om de forskellige uddannelsesmuligheder og efterfølgende jobmuligheder samt kompetencer indenfor mestring af ungelivet. Aktivitetsparate unge kan endvidere henvises til tilbud, som giver redskaber til, at mestre de udfordringer de har, så de kan føre et aktivt ungeliv med uddannelse og fritidsaktiviteter. Det kan for eksempel være på forløb som behandler emner som stress, depression eller angst. Mentorstøtte Unge der har behov for støtte i overgangen til uddannelse kan få tilbud om mentor. Dette gælder både for unge selvforsørgende og unge på offentlig forsørgelse. Mentoren skal hjælpe og støtte den unge, så denne opnår en livssituation, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen. Herudover kan der ydes mentorstøtte til at en ung kan få en mentor på uddannelsesinstitutionen, dog skal indsatsen i denne støtte ligge udover hvad uddannelsesinstitutionen forventes at varetage. Indsatsen for at sikre længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse en tilknytning til arbejdsmarkedet Tilgangen til førtidspension er faldet markant i Assens, men dette bliver til dels modregnet ved en stigning i antallet af borgere, der modtager midlertidig forsørgelse i en længere periode særligt længevarende kontanthjælpssager for borgere der er aktivitetsparate. For at modvirke denne stigning i tid på de midlertidige forsørgelsestyper, som kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse er det afgørende med en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats for at bringe borgerne tættere på deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette er indeholdt i både førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Derfor er disse reformer og deres udmøntning i praksis også afgørende for, at sikre dette mål. Den tværfaglige indsats understøttes af kommunens organisering Prof på tværs. Denne administrative struktur trådte i kraft 1. april 214 og gør det nemmere, at arbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger i kommunen. Rehabiliteringsteamet Borgere som er i målgruppen for ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension og som har behov for en tværfaglig helhedsorienteret indsats skal have deres sag behandlet i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Her skal der bl.a. sidde beskæftigelsesfagligt, socialfagligt og sundhedsfagligt personale og klinisk funktion samt andre alt afhængig af sagens karakter. Den tværfaglige sammensætning af teamet sikrer, at der bliver kigget på det hele menneske og ikke blot på borgerens beskæftigelsessag eller sociale sag og at teamets indstilling er helhedsorienteret. 17

19 Teamet har ikke myndighedsbeføjelser, men kan indstille en borger til ressourceforløb (eller jobafklaringsforløb for sygemeldte borgere med 22 ugers varighed på sygedagpenge) og sammensætte et tværfagligt indhold med fokus på progression og udvikling, således borgeren på sigt kan genindtræde på arbejdsmarkedet. Når reform af sygedagpenge træder i kraft vil det medføre, at flere sager skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvorfor der er planer om at udvide mødekadencen alt efter hvor stort behovet bliver. Ressourceforløbene (og jobafklaringsforløbene) kan sammensættes på tværs af hele kommunens tilbudskatalog og kan f.eks. bestå af tilbud fra beskæftigelsesområdet, træningsområdet, socialområdet og misbrugsområdet alt efter hvilke behov borgeren har. I særlige tilfælde kan rehabiliteringsteamet indstille en borger direkte til førtidspension uden et forudgående ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eksempelvis hvis borgeren har en terminal sygdom. Rehabiliteringsteamet kan desuden indstille til, at en borger bliver visiteret til fleksjob. Fleksjob med udviklingsmuligheder Med reformen af førtidspension og fleksjob blev målgruppen for fleksjob ændret, således at borgere med betydeligt nedsat arbejdsevne kan tilkendes fleksjob blot de kan arbejde 2 timer/ugentligt og det vurderes, at der er udviklingspotentiale i deres arbejdsevne. I praksis betyder det, at langt flere borgere i dag er i målgruppen for fleksjob. Det betyder også, at der er et større behov for fleksjob. Fleksjobvisiterede borgere skal i dag selv være aktivt jobsøgende, men derudover skal Jobcentrets virksomhedskonsulenter også fortsat bistå borgerne i at etablere fleksjob. Virksomhedskonsulenterne skal opdyrke nye jobmarkeder for fleksjobs og informere virksomhederne om ordningen, samt skabe match mellem virksomhed og ledig fleksjobber. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere der har været på langvarig offentlig forsørgelse kan henvises til tilbud på Job- og Kompetencecentret eksempelvis som en del af et ressourceforløb, hvor fokus er på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilbuddet Arbejdsmarkedsrettet Rehabilitering er møntet på kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemstillinger og som ofte har været på kontanthjælp i en årrække. Indsatsen har fokus på optræning af sociale kompetencer, træne mødestabilitet, skabe struktur i hverdagen, kompetenceafklaring, udarbejdelse af et opdateret cv og opbygning af netværk. Formålet er, at afklare og udvikle den enkeltes ressourcer mhp. job, uddannelse eller praktik. Borgere med fysiske eller psykiske problemstillinger kan derudover deltage i tilbud, der giver dem redskaber til at mestre og balancere deres sygdom, så de have en velfungerende hverdag på trods af denne og ledige borgere visiteret til fleksjob kan deltage i tilbud, der er specifikt målrettet dem. Desuden kan borgere også få tilkendt en social mentor, som skal hjælpe dem til at blive klar til at modtage andre tilbud eller starte i praktik. Virksomhedscentre generation 2 Projekt Virksomhedscentre generation 2 er målrettet de svageste borgere langvarige kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsydelsesmodtagere. Formålet med projektet er, at tilbyde en beskæftigelsesrettet indsats i form af virksomhedspraktik, til borgere samtidig med, at de modtager en socialfaglig og/eller sundhedsfaglig indsats for at mindske risikoen for, at borgerne bliver marginalisereret fra arbejdsmarkedet. Projektet startede op i januar 214 og varer i 2 år. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Langtidsledigheden har været faldende de seneste par år, efter at have ligget på et markant højere niveau i den økonomiske krises første og anden fase end før krisen. Niveauet er dog stadig lidt 18

20 højere sammenlignet med Syddanmark og sammenlignet med før krisen, hvorfor det er nødvendigt, at understøtte den positive udvikling yderligere. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed skal gå på 2 ben en indsats for at forebygge, at ledige bliver langtidsledige og en indsats for at afhjælpe langtidsledighed. Forebyggelse af langtidsledighed Screeningsværktøj For at forebygge langtidsledighed blandt nyledige er det afgørende, at identificere de nyledige, der er i risiko for at blive langtidsledige så tidligt i deres ledighedsperiode som muligt. Dette gøres ved at udarbejde et screeningsværktøj med en række objektive og subjektive kriterier, som sagsbehandlerne kan bruge i deres første samtaler med borgere. Sammen med sagsbehandlerens faglige vurdering kan borgernes score ud fra disse kriterier bruges som indikator på om de er i risikogruppen. Det Lokale Beskæftigelsesråd har i maj 214 besluttet, at anmode Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om midler til et projekt til forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige 3F er. I samarbejde med 3F skal Jobcentret udarbejde et screeningsværktøj og afholde tidlige 1. samtaler med de ledige. De ledige der er i risikogruppen modtager herefter en mere intensiv indsats fra Jobcentrets side. Hvorvidt projektet iværksættes afhænger af om Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter at efterkomme LBR s anmodning på møde den 2. juni 214. Intensiv jobrettet indsats Ledige i risiko for langtidsledighed modtager en intensiv indsats fra Jobcentret. Dette indebærer hyppigere samtaler med et klart jobrettet fokus, coaching og motivationsarbejde samt en tidlig afklaring af om der er behov for andre beskæftigelsesrettede indsatser, i så fald iværksættes disse. Desuden er der fokus på at udfordre borgerens faglige og geografiske mobilitet samt andre barrierer de måtte have ift. job. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere i risiko for langtidsledighed kan parallelt med den intensive indsats i Jobcentret deltage i tilbud på Job- og Kompetencecentret. Det kan eksempelvis være tilbuddet Kompetenceafklaring, hvor den enkeltes kompetencer ift. arbejdsmarkedet afdækkes og hvor der er fokus på ressourcer og parathed ift. job. Afhjælpning af langtidsledighed Intensiv jobrettet indsats Borgere der allerede er langtidsledige har ligeledes behov for en skærpet indsats for at komme i job med hyppige coachende og motiverende samtaler, hvor deres faglige og geografiske mobilitet ift. job udfordres. Virksomhedsrettede indsatser Ledige der har stået udenfor arbejdsmarkedet i lang tid har stor gavn af at deltage i konkrete virksomhedsrettede indsatser, hvor de får genoptrænet deres arbejdsrettede kompetencer. Det kan eksempelvis være i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Forløb på Job- og Kompetencecentret Langtidsledige borgere kan desuden henvises til tilbud på Job- og Kompetencecentret, hvor deres arbejdsrettede kompetencer genopdages og genoptrænes. Det kan for eksempel være i tilbuddene Ny inspiration eller udvikling af arbejdsevnen, hvor der er fokus på, at udvikle borgernes arbejdsidentitet og beskæftigelsesrettede ressourcer. Uddannelsesindsats Borgere der har været ledige i længere tid kan opleve, at deres uddannelse er blevet forældet eller ikke efterspørges længere. I så fald kan de have gavn af opkvalificerende kurser, i form af 19