Af samme forfatter. Bedraget (2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af samme forfatter. Bedraget (2012)"

Transkript

1

2 Hvad Du Ønsker 2

3 Af samme forfatter Bedraget (2012) 3

4 Gittemie Eriksen Hvad Du Ønsker Roman G R I B S H A V E F O R L A G 4

5 Hvad Du Ønsker Copyright Gittemie Eriksen 2012 Denne bog er ren fiktion. Navne og personer er et produkt af forfatterens fantasi og enhver lighed med aktuelle personer, levende eller døde, er tilfældig. Udgivet af Gribshave Forlag, Nykøbing F, Danmark Omslag: Dreamstime Bogen er sat med: Georgia ISBN: En tiende del af forfatterens avance for denne bog gives til Mødrehjælpen. Du kan bidrage yderligere eller læse mere på 5

6 Kapitel 1 Brun Hverdag Samme lange gang hver morgen. Fem trin op. 47 skridt langs den brune mur. Ti trin, tre skridt, ti trin til. Lidt stakåndet kommer Kristine op ad trappen på tredje sal. Hun husker stadig sin gamle vejleders ord, hver gang hun ser en elevator: "Elevatorer er for handicappede." Og hun var ikke handicappet. Det havde ganske vist været tæt på flere gange, senest da hun ventede Frederik og havde siddet i kørestol de sidste tre måneder af graviditeten og den første tid efter. Lægerne havde ikke givet hende meget håb. Invaliderende bækkenløsning, havde de sagt. Kørestol resten af livet. Ikke engang krykker var en mulighed. Men Kristine havde nægtet. Efter hun en dag havde siddet i tre timer og ventet på, at en sygehjælper eller portør skulle få tid til at køre hende fra barselsafdelingen til den intensive børneafdeling, hvor Frederik lå i respirator, havde hun taget en beslutning om, at hun ville kunne klare sig selv. Hendes søn havde brug for hende; hvad nytte gjorde det så, at hun sad der, glemt, i en kørestol. Kristine havde mobiliseret al sin psykiske styrke og forestillet sig, hvordan hun satte benene ned på jorden og kom op at stå. Hun visualiserede, hvordan hun gik skridt for skridt. Efter et kvarter åbnede hun øjnene og så på sine ben. Hun mærkede hjertet banke hårdt i sit bryst, da hun langsomt satte først den ene og siden den anden fod i gulvet. Hun satte fra med hænderne på kørestolens armlæn og rejste sig forsigtigt op. Det smertede i hendes bækken. Som syle, der stak op i hende. 6

7 Kristine tog en dyb indånding og trak kørestolen hen foran sig. Hun ville bruge den som gangstativ. To skridt klarede hun, så svimlede det hele for hende, og hun måtte sætte sig i kørestolen igen. Efter at have sundet sig lidt med lukkede øjne, begyndte hun igen at forestille sig, hvordan hendes ben bevægede sig hen ad barselsgangen og videre til elevatoren. Ned til hendes søn. Langsomt kom hun igen på benene og støttede sig til kørestolen. Denne gang klarede hun tre skridt, før de sorte pletter fyldte faretruende meget i hendes synsfelt, og hun igen måtte overgive sig og sætte sig på kørestolen. Det er en forbedring på 50 procent, sagde hun til sig selv, inden hun igen visualiserede, hvordan hun gik hen ad gangen på det store hospital. Hendes bevidsthed kæmpede med hendes underbevidsthed og de tanker, der gjorde, at hun ikke følte sig noget værd. De er ligeglade med dig, Kristine. Du er ikke noget værd. Ingen gider hjælpe dig. Du kan sejle i din egen sø. Hun skreg ad stemmerne i sit hoved. Hold kæft! Min søn har brug for mig. Jeg er noget værd for ham. Han har brug for mig! Målrettet satte hun igen fødderne i gulvet. Det havde taget hende en time at komme de ti meter ned ad gangen. Intet skulle stoppe hende nu. Kristine tog endnu en dyb indånding og rejste sig op. Sylene, der borede sig gennem hende blev længere og længere. De truede med at dele hende i to, men hun lod sig ikke standse. Stædigt besluttede hun at gå ti skridt, så hun var helt henne ved døren ud til opgangen, før hun tillod sig at sætte sig ned igen. Hun nåede lige at trække i døråbneren, før hun udmattet faldt omkuld i 7

8 stolen. Men der var ingen tid at spilde. Døren ville kun være åben i et kort øjeblik og snoren til at åben døren kunne ikke nås fra kørestolen. Kristine skubbede hårdt fra på væggen og satte kørestolen i bevægelse, men det havde ikke været hårdt nok. Hun nåede kun til døråbningen. Hun forsøgte at rokke sig frem og tilbage i stolen for at få den til at trille lidt længere. Det var ikke en god øvelse for hendes netop overskårne mavemuskler. Det smertede i det lange ar fra kejsersnittet. Kristine så faretruende døren bevæge sig imod hende. Om få sekunder ville den ramme hende, og hun ville sidde fast. Det skal nok gå, Kristine. Det SKAL det. I det samme kom en laborant rundt om hjørnet og trak i snoren. Hun skævede undrende til Kristine og fortsatte ned ad gangen med sine reagensglas. Kristine samlede endnu engang al sin fysiske og psykiske styrke og kom ned at gå, så hun kunne komme gennem døren. Fem skridt, så var hun ude ved de store skydedøren til elevatorerne. Hun måtte lige hvile sig lidt, før hun igen kom op, så hun kunne nå knappen til elevatoren, der også sad for højt oppe til at den kunne nås fra en kørestol. Det er fuldstændig sindsygt. Hvordan kan de indrette landets største hospital, så det er totalt umuligt at benytte for handicappede og folk i kørestol? Kristine forstod det ikke. Men det var et faktum, som hun ikke kunne rokke ved. Det eneste hun kunne gøre, var at se at komme op og gå. Kristine så sin søn for sig, som han lå der fastspændt i den lille respirator, og tårerne begyndte stille at trille ned ad hendes kinder. Tag dig sammen, Kristine. Din søn har ikke brug for, at du sidder her og tuder. Kom videre! Kristine rejste sig og trykkede på knappen. Elevatoren gik ikke op 8

9 med det samme, så hun satte sig tilbage i kørestolen. Med et gik elevatordørene op. Et par læger kom ud og kantede sig uden om hende. Så hurtigt hun kunne, kom hun på benene og fik bevæget sig ind i elevatoren. Hun trykkede på stueetagen og satte sig ned. Hun fulgte de lysende tal over døren til elevatoren tælle ned ad. Da der stod to, begyndte hun at komme op at stå igen. Hun ville være klar til straks at bevæge sig ud af elevatoren. Elevatoren stoppede og dørene gik op med et svagt "Riiiinnnng". Der stod mange mennesker og ventede foran elevatoren. De fleste ventede med at gå ind, til hun havde fået humpet sig ud. En sygeplejerske så irriteret på hende og hendes blik sagde det hele: Du er i vejen. Forsvind herfra! Kristine sank en klump i halsen og måtte sætte sig igen ude foran elevatoren. Hvad tror du egentlig du har gang i, Kristine? Det er en umulig opgave. Du skal være lænket til en kørestol resten af dit liv! Husker du ikke hvad lægerne sagde? Du kommer aldrig til at gå igen, så hold nu op med at plage dig selv! "Nej, jeg vil ikke!" skreg Kristine ud i foyéren. Hun opdagede, at hun havde skreget det højt. De omkring stående vendte sig om mod hende, men var hurtigt tilbage i deres samtaler og lod Kristine alene. En time senere trak hun i snoren til døren ind til GN, den intensive afdeling hendes søn lå på. En læge så hende, da han var på vej ud. "Hey, det der ser lidt usikkert ud, skal jeg ikke hjælpe dig?" Kristine smilede taknemligt til den spinkle læge. "Hvor skal du hen?" "Lige rundt om hjørnet. Tusind tak. Det var pænt af dig." Den flinke læge smilede og forsvandt rundt om hjørnet igen, efter at have skubbet hende de 25 meter i kørestolen. Krisitne humpede 9

10 sig hen til stolen ved siden af sin søns respirator og satte sig udmattende ved siden af ham og tog hans lille hånd i sin. Jeg er ikke handicappet. Jeg kan godt klare trapperne. Kristine tog det sidste trin og satte sin fod på tredje sal, hvor Klimaplan i Sundkøbing Kommune havde deres kontorer. Dyb vejrtrækning. Nu begyndte det igen. Printer Ditte altid om morgenen? Kan se, hun stadig husker, at jeg ikke har fået sat en kode på mine udprints. Pisse irriterende, når vi andre skal stå og vente på, at dine print kommer ud. Det må da også være irriterende for dig, at dine papirer ligger rodet ind i vores andres... Nej, for alle i andre har jo kode på, så mine ligger altid fint i en bunke, når jeg kommer og henter dem, og jeg har for travlt til at stå her og vente på print. Ja, jeg må se at få slået det til. Kristine nikkede og smilede anstrengt, mens hun skyndte sig videre ind på sit kontor. "Godmorgen, Lisbeth. Gik det godt i stramajklubben i går?" Kristine roste sig selv for at huske at spørge til kollegaens store passion. Men hvordan skulle hun kunne glemme det? Lisbeth talte jo ikke om andet end den afslutning i stramajklubben hele dagen i går. "Godmorgen. Du må hellere gå ned til Annette. Hun er helt oppe og køre. Der er en fejl i notatet til dagsordenen." Lisbeth så alvorlig ud, men samtidig med et anstrøg af glæde over, at det ikke var hende, der var i Kristines støvletter denne morgen. 10

11 Kristine hang frakken bag døren på den knage, hun selv havde købt og fået sat op, og lagde omhyggeligt vanterne i hætten. "Hvad? Hvad for en fejl?" "Et eller andet med nogle udviklingsmål, der ikke er med. Du må hellere gå derned med det samme." Hun tændte med vilje computeren først. Den var syv minutter om at komme i gang om morgenen. En luksus hun ikke havde tid til at vente på. Kristine tog en dyb indånding og gik hen mod døren. Hun så chefen nede ad gangen. Annette kom ud fra sit kontor i rasende tempo, som blev hun skudt ud af en kanon. Hun så ikke glad ud. "Godt du endelig kom!" Kristine så på sit armbåndsur. Den var kun ti minutter i otte. Hun mødte først klokken otte. I dag var hun inde tidligt for at få styr på det sidste inden formiddagens to tidlige møder. Det havde holdt hårdt for at kunne komme så tidligt ind. Annette rynkede brynene. Hun var slet ikke tiltrækkende i dag. Hvorfor skulle hun også afblege sit hår så meget? Det mørke var meget pænere til hende. Hendes platinblonde hår var skrabet stramt tilbage i en lang, glat hestehale og hendes pandehår klippet lige over ved øjenbrynene, så hendes stærkt sminkede øjne akkurat kunne se ud. "Hvad er problemet?" "Jeg har lagt det på dit skrivebord! Der mangler en hel masse," råbte hun i halvvejs løb mod Kristine og Lisbeths kontor. "Hvor er alle udviklingsmålene for Aktiviteten? Og Miljø havde da også en hel række! Det er bare ikke godt nok!" Bare ikke godt nok! Bare ikke godt nok! "Men du ville jo selv have dem slettet. Der måtte kun stå 11

12 dem, der overholdt de fire mål, og det gjorde de andre jo ikke." "De skulle jo bare skæres til, ikke slettes. De har da udviklingsmål til alle punkterne. Få det bragt i orden og print i ni eksemplarer, så jeg kan ta' det med til mødet klokken ni!" Hun stormede ud af kontoret igen. Tip, tip, tip, på de tårnhøje sylespidse, virkelige lækre, brune støvler, der sad perfekt på hendes lidt for korte ben. Med en kæmpe klump i halsen loggede Kristine ind på sin computer. To minutter og syv sekunder tog det. Klikkede på dokumenthåndteringssystemet, 1 minut og 26 sekunder. Og åbnede sagsfremstillingen. Kristine foreslog engang, at itafdelingen burde se på start op-tider på computerne, som et muligt effektiveringsforslag. De mente dog ikke, der var et problem. "Jeg går ikke ud fra, at du skal med til teammødet? Du skal vel have lavet det der notat." Lisbeth skulede op over sine læsebriller, mens hun samlede papirbunken på sit skrivebord sammen og løftede den op på sin venstre underarm. Det så næsten ud som om, hendes spinkle krop sank sammen under vægten af de mange papirer. Med sine knapt 1,60 meter ville Kristine max vurdere kollegaen til at veje 45 kg. Tællene de brune fløjelsbukser, den rosa rullekrave og de brune ecco-sko med. "Ja, jeg kommer, når jeg er færdig." Hver anden mandag morgen var der teammøde i Klimaplangruppen. Et møde Kristine sandsynligvis ikke ville nå at deltage i denne morgen. Kristine havde været en del af teamet de sidste tre måneder, fordi Annette var blevet konstitueret som naturchef efter naturchefen var stoppet. 12

13 Lisbeth gik. Ladende Kristine tilbage med en møjsag. Hun vidste egentlig ikke, hvad Annette ville have, hun skulle skrive. Annette havde jo selv streget det andet over i sidste uge lige inden deadline. Eller faktisk var det efter deadline, for Kristine havde endnu engang måttet modtage en visuel skideballe i form af rynkede bryn fra sekretariatschefen, over, at hun endnu engang havde hæftet en sag op til et udvalgsmøde efter fristen var overskredet. Sidste gang var det vist kun et par timer, andre gange havde det været flere dage efter deadline. Og guderne skulle vide, at Kristine havde forsøgt alt, hvad der var i hendes magt, for at få chefen til at godkende sagerne i tide, så de andre medarbejdere i forvaltningen ikke blev presset unødigt. Men lige lidt hjalp det. Uanset om hun lavede dagsordenspunkterne klar til Annettes godkendelse en uge eller en måned før, så hun alligevel først på dem efter tidsfristens overskridelse. Det betød ikke kun, at Kristine skulle arbejde overmenneskeligt hurtigt for at få sagen færdig i sidste øjeblik, men også at hun ustandseligt måtte rende fra afdeling til afdeling for at undskylde den sene aflevering. Kristine mærkede klumpen vokse sig større og større. En tåre trillede ned ad kinden. Hun blinkede op i loftet. Måtte ikke tabe fatningen nu. Annette skulle ikke få den sejr, at se hende græde. Kristine klikkede den ene aftale frem på skærmen efter den anden. Der stod ikke noget, om de punkter, hun havde kradset ned med kuglepen ovenpå notatet. Hvorfor fanden kunne hun ikke også have læst det igennem, inden hun godkendte det i onsdags, så det 13

14 kunne have været rettet til, som hun ville have det, inden det blev sendt ud til alle politikerne og lagt på hjemmesiden? Nu lå der et notat fyldt med fejl med hendes initialer på til offentlig skue på hjemmesiden. Alt det her ville slet ikke ske, hvis hendes chef passede sit arbejde og ikke var så uorganiseret, at hun først så på tingene i sidste øjeblik. Kristine læste aftale efter aftale igennem. Der var ingen udviklingsmål i den ønskede genre. Hvor fanden stod det, hun ville have? Hun rettede et par linjer hist og her i notatet og trykkede print. Turde ikke gemme og overskrive det originale dokument, hvis Annette ville have det tilbage til det gamle igen. Det var sket ikke så sjældent før. Tog en dyb indånding og forsøger at kontrollere sine tårer. Blinkede et par gange og trak maven ind. Knuden var stadig i maven. Og den var større end før. Pis, at de havde brug for de penge, hun tjente. Hold kæft, hvor ville det være meget nemmere, hvis hun kunne smække notatet i hovedet på Annette sammen med en opsigelse. Hun ville ønske, de ikke var afhængige af hendes løn. De sad alt for dyrt i det og i det her marked, finanskrise. Hun hentede printet i printerrummet ved trappen og gik med målbevidste skridt mod den tasmanske hundjævels hule. Kristine bankede let på døren og trådte ind. Hun mødte et skarpt, vredt blik, der kunne skære gennem beton, men tvang sig til at holde øjenkontakt. "Vil du lige godkende det, inden jeg printer dem alle?" spurgte hun med en klump i halsen. Annette flåede papiret ud af Kristines hånd og læste med rynket pande notatet. Hun så mindst ti år ældre ud, når hun gjorde det. 14

15 "Nej! Du har jo ikke de udviklingsmål med fra Miljøen!" skreg hun, så det måtte kunne høres helt nede på sekretariatskontoret. Kristine tog endnu en dyb indånding. Hvordan kunne hun gøre det så forkert? Klumpen i halsen gjorde det svært for hende at presse ordene ud. "Jeg kan altså ikke få øje på andre, i de aftaler jeg har. Vil du ikke være sød at vise mig, hvor det står? For jeg kan åbenbart ikke forstå, hvad du mener." Annette hamrede arrigt i tastaturet. "Godt jeg gemmer alle mails. Her er den fra Lisa. Her. Her står det. Se..." Annette knejsede med nakken og scrollede ned gennem mailen. "Jeg kan ikke... Der står at de vil beskrive det, men jeg kan ikke se, de har gjort det," svarede Kristine med større sikkerhed i stemmen, end hun følte. Kristine mærkede sine negle bore sig ind i sine håndflader. Annette læste febrilsk teksten igennem. Småbandede for sig selv. "Næh, du har ret, der står ikke noget," svarede hun med vag stemme, "men aktiviteten har." Hun flåede papiret ud af hånden på Kristine. "Nej, der står ikke andet end det, jeg har skrevet der." Kristine pegede på to linjer i teksten. "Er det alt? Men de sagde jo..." sagde Annette mere usikkert. "Det kan godt være, men de har ikke skrevet det." Kristine tænkte, at chefen burde have læst de aftaler, da hun sendte dem til hende for to uger siden og ikke først i dag, mindre end en 15

16 time før udvalgsmødet. "Nå, men så må det jo være sådan!" svarede Annette, nu med større sikkerhed i stemmen. Kristine mærkede lysten til at råbe, at hun skulle have haft styr på sine rapporter, før hun skældte med hende og beskyldte hende for ikke at gøre sit arbejde ordentligt i andres påhør. Men sagde ingenting, samlede blot hælene og gik. Otte skridt ned ad gangen til hendes og Lisbeths kontor. Kristine havde ikke siddet derinde så længe. Hun sad i en anden afdeling før. Annette var hendes nærmeste leder. Det var inden Annette opdagede, at hun ikke gad personaleledelse. Tove, Gudrun og Kristine blev plantet hos tre andre ledere, spredt for alle vinde. Kristine kunne godt lide at dele kontor med Gudrun. Hun elskede hendes bløde, svenske accent og altid positive livssyn. Dengang havde hun altid en at tale med om de urimeligheder, der skete i afdelingen. Gudrun var kun i sin nye afdeling en uge. Gad ikke finde sig i at blive smidt rundt på den måde. Kloge Gudrun. Hun havde et jobtilbud på hånden hos en lokal virksomhed. Gudrun havde aldrig fortrudt. Lønnen var ti tusinde højere om måneden og personalegoderne talte fri massage i arbejdstiden, adgang til fitnesscenter og firmabil. Lige nu fortrød Kristine, at hun ikke havde taget imod det jobtilbud, hun havde fået for et lille års tid siden. Tres tusinde om måneden. Hagen ved det var tolv til femten rejsedage om måneden, en umulighed med mindre børn og en mand, der hverken kunne hente eller aflevere. Men lige nu føltes det mere tillokkende at sælge medicinsk udstyr i hele Europa. Alt føltes mere tillokkende. Men dengang havde Annette jo været 16

17 den bedste chef, hun nogensinde havde haft. Dengang kunne hun slet ikke forestille sig, at hun ville få lyst til et andet job. Det job, hun havde, var jo perfekt. Hun havde spændende og udfordrende opgaver, som hun tændte på, fik lov til at komme på alle de kurser og uddannelser, hun kunne ønske sig, og hendes chef havde lyttet, når hun var kommet med forslag og idéer. Det var dengang Annette kun var chef for naturområdet. Da chefen for hele planlægningsområdet havde sagt sin stilling op, for at arbejde for en NGO-organisation, var Annette blevet konsitueret som planchef sammen med naturchefstillingen. Planområdets økonomi havde været i en sørgelig forfatning, en opgave der havde tændt Annette, der var økonom af uddannelse, og som havde taget al hendes opmærksomhed. Samtidig med konstitueringen var Annette flyttet længere ned ad gangen, tættere på direktøren og de andre chefer. Kristine havde ellers altid haft kontor lige ved siden af Annette. Hun havde jo været hendes højre hånd, men Annette havde ikke flyttet hende med. I stedet var Kristine ladt tilbage helt nede for enden ad gangen. Så langt væk at Annette ikke engang var kommet forbi om morgenen for at sige godmorgen. Hendes arbejdsopgaver havde stadig været de samme, men Annette havde ikke længere haft tid til at kvalificere dem eller vende dem med hende. I den periode havde Kristine sjældent set sin chef mere end en gang om ugen til deres ugentlige møde, hvor alle hendes andre konsulenter også deltog, og hvor planområdet efterhånden fyldte 95 procent af tiden. Det gode var, at der ikke havde været så meget stress i den periode, det havde stået på, men den var kommet tifold tilbage efter Annette havde besindet sig. Efter tre måneder havde Annette åbenbart opdaget, at hun alligevel manglede Kristine, for da blev 17

18 også hun flyttet længere ned ad gangen og ind på et kontor sammen med Lisbeth. Tilbage ved computeren så Kristine, at det at læse sagsfremstillingerne i tide, ikke var det eneste, Annette har glemt at gøre. De chefer, Annette skulle have ringet til i fredags, havde alle sendt Kristine mails, hvor de rasede over ikke at få besked. Endnu et par skideballer hun måtte tage, fordi hendes chef ikke havde gjort sit arbejde. Hvorfor var det lige, hun blev i det her lortearbejde, når det gjorde hende så ked af det, og hendes chef ikke engang værdsatte hendes arbejde? Kristine hastede hen ad den lange gang igen. Arbejdsdagen var overstået for i dag. 47 skridt, tre etager ned. Kristine kunne ikke rigtig finde ud af hvilken vej, der var den bedste at gå i øjeblikket. Ind eller ud? Engang var det rart at komme hjem. Det nærede hende at komme hjem og se ud over markerne tæt ved vandet. Nu, hvor den kolde østenvind blæste ind gennem revner og sprækker, føltes det mere som en ulempe. Personalekortet igennem kortlæseren. Prøvede de mon at holde de ansatte inde eller ude? Martin Larsen åbnede døren, trådte ned i sine udjoggede sikkerhedstræsko, der altid stod på det øverste trin, beskyttet af den lukkede dør, og hoppede ned på jorden. Stropperne på 18

19 presseningen skulle løsnes, inden han kunne tippe det læs korn, han havde på lastbilen, af og komme videre til næste læs. Et læs gødning, der skulle hentes små tyve kilometer derfra og køres til en gård uden for Herning. Efter det skulle han læsse på Århus havn; noget korn, der skulle til Ålborg. Sådan fortsatte det i det uendelige. Frem og tilbage i Jylland. Han ville ikke nå hjem i dag, måske ikke engang i morgen. Han måtte ringe til Kristine, når hjulene rullede igen. Han måtte igen lade hende stå selv med det hele. Balladen med børnene, madlavning og alle de andre småting, der skulle til for at få en familie til at fungere. Han vidste, at hun var træt af det. Og han ville virkelig gerne kunne gøre noget ved det. Det kunne han bare ikke. Kørselslederne tog mindre og mindre hensyn. Da han kørte hjemmefra i morges, havde han troet, at han skulle læsse skib af i Kalundborg, men det var blevet forsinket, så i stedet var han blevet sendt ud på den her lorterute. Der var ellers gode penge i at køre frem og tilbage på havnen, og så fik bilen ikke kørt så mange kilometer, som når Jylland skulle tilbagelægges på kryds og tværs. Men Martin vidste også godt, at han burde være taknemmelig for at der overhovedet var noget at køre. Hans far havde så sent som i går truet med at lukke firmaet ned og gå på pension. Ikke at Martin ikke undte den gamle det. I en alder af 69 år var de fleste gået på pension, mennesker med langt mindre fysisk krævende job. Skolelærere og kommunalt ansatte. Men hans far hang fast i firmaet som en burre til et par bukser. Han nægtede 19

20 at give slip. Nægtede at trække sig tilbage på trods af to blodpropper. Så Martin forsøgte at sørge så meget som muligt for sin egen kørsel. Men det var svært både at gøre det bedste for sin egen familie, og så at tilfredsstille sin far, der også var hans boss. Igen måtte hans familie betale prisen. Igen ville det gå ud over Kristine. Kristine sundede sig et øjeblik, inden hun steg ud af bilen på SFO'ens parkeringsplads. Nød det lille øjebliks ro. Lukkede øjnene lidt. Hun kunne virkelige godt sove, bare fem minutter. Rækkede ud efter dørhåndtaget, sukkede og steg ud. Ingen børn i gården. To trin op og ind ad døren til SFO2. Der lå kun en frakke og to par støvler og flød på gulvet i den lille gang. "Hej, Jeppe. Sidder i her helt alene?" Han nikkede og slukkede playstationen, som han sad på gulvet foran. En pige, der gik en klasse over ham, sad ved det lille bord ved radiatoren og tegnede. Kunne hun lade hende være alene, når der ingen pædagoger var? Som om hun havde mærket Kristines bekymring, svarede hun: "Min far er på vej. Han har ringet." Kristine nikkede til hende og bad Jeppe om at tage sin taske. "Hvor er de voksne henne?" Han trak på skulderne. "Hvor længe har i været selv?" 20

21 "Det ved jeg ikke. Jeg har spillet Mortal Combat." "Hvad?! Det er du da ikke gammel nok til!" Kristine pegede på hans taske, som han modvilligt samlede op fra gulvet og smed over skulderen. Frakken tog han i hånden og stak i støvlerne. På vej ind ad døren til Frederiks SFO ringede mobilen. Det var Martin. Kristine orkede ikke at tage den. For tiden blev de uvenner over alt. Det tappede al hendes begrænsede energi. Tredje gang, den ringede, tog hun den alligevel. Smilede til en mor, der masede sig forbi hende med et skrigende barn. "Jeg vil ha' bogen med hjem! Far skal se den!" Hun begyndte at samle Frederiks regntøj sammen og proppede det i hans taske, mens hun holdt telefonen med skulderen. "Ja? Hvad ville du?" "Jeg når ikke hjem i dag, måske heller ikke i morgen." Det var det evindelige. Martin var ikke til at regne med på det punkt, kunne aldrig planlægge bare en dag frem. "Men jeg skulle jo til yoga i aften. Og hvad med skolehjemsamtalen i morgen?" Kristine sukkede dybt og modtog i det samme en rynket pande fra en pædagog, der kom ud fra køkkenet med en af de nye fem-årige i hånden. Hun pegede på Kristines mobil og rystede på hovedet. "Jeg bliver nød til at lægge på, er i SFO'en." "Jeg skal forsøge at nå hjem til skolehjemsamtalen i 21

22 morgen, men jeg kan ikke love noget." Kristine lagde på, smilede til pædagogen og smed mobilen i lommen. Det kunne han aldrig. Love noget. Det var fandeme ligesom at være enlig mor, blot med den forskel at der var en mere, der skulle vaskes tøj til og købes mad til. De blev nød til at køre forbi købmanden. Martin tog det sidste rugbrød med, da han kørte i morges. Og der var vist heller ikke mere kærgården. Kristine dansede over legoklodser og matchbox biler hen til SFO'ens fællesareal, hvor Frederik sad sammen med en lille pige, hun ikke kendte, og lagde puslespil. Han så op i det samme med et stort smil. "Se mor, alt det har jeg lavet! Caroline har kun lagt tre prikker!" Pigen, der åbenbart hed Caroline, trak puslespillet over mod sig, da Frederik hoppede ned af den høje skammel. "Det er vel nok flot, skat. Kom, vi skal ud til Jeppe. Han venter i bilen. Kan du sige farvel til de voksne." "Farvel!" råbte Frederik, mens han skiftevis løb og skøjtede mod garderoben. "Farvel, Frederik. Vi ses i morgen," svarede en pædagog, der sad med ryggen til ved et andet bord og læste med Anton. "Farvel," sagde Kristine og gik mod Frederiks garderobe, hvor han heldigvis var i gang med at tage sin flyverdragt på. "Kan du ta' din sportstaske, så tager jeg skoletasken." Han hoppede i Trigger-støvlerne og var i to skridt henne ved døren med tasken i hånden. "Kom, vi skal lige en tur til købmanden på vej hjem." 22

23 "Så vil jeg ha' noget legetøj!" erklærede Frederik bestemt. "Nej, du skal ikke ha' legetøj, hver gang vi er hos købmanden." Men hun vidste, at hun ville give efter, når det kom til stykket. At hun ville være for træt til at tage kampen ved kassen endnu engang. At hun ikke ville kunne modstå hans vedvarende plageri. Og at hun inderest inde ville synes, at det var lidt synd for ham, at han ikke så så meget til sin far, som en syv årig dreng burde. Hun vidste godt at det ikke rigtig ville hjælpe på hendes samvittighed, at lade ham få endnu en billig plastik bil eller traktor, men det ville i hvertfald heller ikke hjælpe, at han skulle have endnu en ting at være ked af det over. Hun kunne virkelig godt have brug for den yoga i aften. Hvorfor havde hun egentlig været så optimistisk at melde sig til et yogahold? Havde vel max været der fem gange på et halvt år. Kristine vidste jo godt hvorfor. Hun elskede roen og den behagelige, udstrækkende smerte ved yoga. Det skulle være hendes ugentlige frirum. I stedet var det blevet til et ugentligt irritationsmoment, fordi Martin sjældent var hjemme til at passe børnene, så hun kunne være væk hjemmefra to timer den ene aften en gang om ugen. Kristine nægtede at bede deres farmor om at passe dem. Syntes det var rigeligt, at hun passede dem hver torsdag, fordi institutionerne lukkede tidligere end kommunens eget rådhus. Med Martins arbejdstider var det svært at få dagligdagen til at hænge sammen uden hjælp fra hendes svigermor. 23

24 Kapitel 2 Nye Perspektiver I En Ny Verden Dér på motorvejen var tiden hendes egen. Kristine skulle ikke tage stilling til politiske dagsordener eller om der skulle agurk eller tomat i madpakken. Ingen råbende børnestemmer, der krævede hendes tilstedeværelse og hendes nærvær. Intet der forstyrrede hendes tanker. Det var på en gang befriende og skræmmende. Skræmmende, fordi intet forhindrede hende i at overveje, hvorfor det ikke længere fungerede mellem hende og Martin. Sorgen fra efteråret sad stadig dybt i hendes krop. De havde aldrig fået talt rigtigt om det. Der var så mange ting, der havde tårnet sig op imellem dem. I løbet af vinteren havde de ganske vist fået sat en dør i tårnet, men de massive mure stod der stadig. De havde før overlevet kriser og måske også kriser større end denne. Men på et eller andet tidspunkt var grænsen bare nået. Kristine sad stadig tilbage med følelsen af, at der ikke var flere æsker, at putte noget ned i. I alle disse år havde hun fundet en tom æske at putte sine forkerte følelser ned i. Alle de gange hun var blevet såret. Men der var bare ikke flere æsker og låget vil ikke blive på dem, der var. Så hele sensommeren og efteråret var det bare væltet frem. Stilheden i det store køkken-alrum havde været larmende. Tårerne trillede ned ad Kristines kinder i varme bække, der dryppede ned på hendes lyse t-shirt og lavede store skjolder. 24

25 Der var så meget, hun ville sige, men så få ord, der kunne presses ud gennem hendes våde læber. Hun vidste, at Martin hadede, når hun græd. Hvad tuder du nu over igen? havde han sagt gang på gang. Og hun hadede sig selv for ikke at kunne lade være. Hadede at lade andre se hende græde og mærkede, hvordan skylden og skammen sloges om at tage æren for strømmen af tårer. "Hvad er det, der er galt? Hvorfor lukker du mig ude?" spurgte Martin og foldede utålmodig hænderne på bordet foran sig, mens han rynkede panden. Kristine ville gerne kunne fortælle ham det. Ville gerne, at han forstod, hvordan hun havde haft det i så lang tid. Over tre måneder havde det stået på. Det var startet til en familiefest. Siden var Kristine blevet klar over, at denne hændelse blot var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Martins bror have gentagne gange provokeret hende og på forskellige måder sagt, at deres yngste søn, Frederik, ikke havde lige så meget ret til at være i denne verden, når der skulle tages hensyn til ham. At det var forkert af lægerne, at redde hans liv. Det gjorde naturligvis Kristine inderligt ked af det, på Frederiks og egne vegne. Han havde lige så meget ret til at være her, som alle andre. Diskussionspunktet var som altid: røg. Kristine og Martins yngste søn, Frederik, var blevet født med en misdannelse. Hans liv hang i et tynd snor, og chancen havde kun været en ud af fire for, at lægerne kunne redde ham. Forfærdelige odds at få at vide, som nybagte forældre. Uden operation ville han være tvunget til et liv - et kort et af 25

Af samme forfatter. Bedraget (2012) Bestjålet (2013) Forblændet (2013) Stivfrosset (2013) Forbandet (2013)

Af samme forfatter. Bedraget (2012) Bestjålet (2013) Forblændet (2013) Stivfrosset (2013) Forbandet (2013) Hvad Du Ønsker 2 Af samme forfatter Bedraget (2012) Bestjålet (2013) Forblændet (2013) Stivfrosset (2013) Forbandet (2013) 3 Gittemie Eriksen Hvad Du Ønsker Roman G R I B S H A V E F O R L A G 4 Hvad Du

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Gittemie Eriksen. Hvad Du Ønsker G R I B S HAV E F O R LAG

Gittemie Eriksen. Hvad Du Ønsker G R I B S HAV E F O R LAG Gittemie Eriksen Hvad Du Ønsker G R I B S HAV E F O R LAG Hvad Du Ønsker 2 Af samme forfatter Bedraget (2012) 3 Gittemie Eriksen Hvad Du Ønsker Roman G R I B S H A V E F O R L A G 4 Hvad Du Ønsker Copyright

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Hvil i fred min ven. Laila

Hvil i fred min ven. Laila Sagsnummer: 31 Navn: Teghizan Vilma (Precup Rusalim) Alder: 57 Ansøgt om: Medicinhjælp Ansøgt om beløb 520 Lei pr. måned Bevilget beløb april 2013 1.000 Lei I alt Bevilget beløb Sep. 2013 1.000 Lei + 500

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Tre spøgelsesagtige skikkelser

Tre spøgelsesagtige skikkelser Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere