En e-bog fra ANIS. Se flere titler på

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk"

Bent Skaarup
1 år siden
Visninger:

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til

2 Det ubevæbnede øje

3 Jakob Wolf Det ubevæbnede øje Essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi Forlaget Anis København 2012

4 Det ubevæbnede øje Essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi Jakob Wolf Forfatteren og Forlaget Anis, udgave 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN-13: Omslag: f09 Forside: The False Mirror, René Magritte ( ) René Magritte/billedkunst.dk 2012 Udgivet med støtte fra Fonden til fremme af K.E. Løgstrups forfatterskab Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck s Fond Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Udgivet i anledning af Jakob Wolfs 60-årsdag, 22. januar 2012 Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf fax

Magritte/billedkunst.dk 2012 Udgivet med støtte fra Fonden til fremme af K.E.

5 SVEND BJERG-BIBLIOGRAFI Indhold Forord 7 I Fænomenologi og Videnskab Forandring eller forvandling 11 Farvelæren og en etisk verdensanskuelse 35 Hvad er fænomenologi? 43 Fænomenologi og morfologi 57 Urdyret Om Johannes V. Jensens Dyrenes Forvandling 69 Hvorfor går vi i Zoologisk Have? 87 Ideen om design i naturen 91 II Natursyn og Økologi Det før-videnskabelige, æstetiske, natursyns gyldighed 119 Natur og etik 131 Sanset etik 145 Moralen og træerne 149 Økonomi og religion 155 Den truede natur opfylder ikke noget behov 163 Dybdeøkologisk bevidsthed 169 Om miljøbevidsthed 175 Et religiøst perspektiv på klimaforandringerne 181 En ny verdensorden! 199 III Løgstrup Ingen kan gribe mig, alle kan fatte mig 205 Jeg går ind for metafysik med fuld musik 217 Løgstrup om den æstetiske suspension 229 Luther skal afmytologiseres! 243 Vi lever ikke i usandheden, men i oprør mod sandheden 259 Marxisme og metafysik 279 Emmanuel Lévinas fi losofi i kritisk belysning 293 5

87 Ideen om design i naturen 91 II Natursyn og Økologi Det før-videnskabelige, æstetiske, natursyns gyldighed 119 Natur og etik 131 Sanset etik 145 Moralen og træerne 149 Økonomi og religion 155 Den

6 SVEND BJERG-BIBLIOGRAFI IV Teologi Erfaring og teologi 311 Luthers begreb om Deus absconditus (skjult Gud) 315 Naturlig gudserkendelse 323 Om Gud 343 Gud er ikke død 355 Gud som magten og kærligheden 369 Troen er tåbelig 375 Krop og sansning 389 Afmytologisering og metafysik 407 Goethe og teologien 421 Teologien og universitetet 427 Visdommen i Jobs Bog 431 Alting har en tid 437 Er gudstjenesten kedelig? 441 Bed, så skal der gives jer 445 Stilheden 449 Pinsens ild 451 Påske den numinøse lidelse 459 Det ubevæbnede øje en prædiken 465 Bibliografi over Jakob Wolfs forfatterskab Navneregister 489 Emneregister 493 6

Teologien og universitetet 427 Visdommen i Jobs Bog 431 Alting har en tid 437 Er gudstjenesten kedelig?

7 FORORD Forord S elv om dette udvalg af mine publicerede artikler omhandler en mangfoldighed af emner fra , så er der dog en enhed i mangfoldigheden, idet alle artikler er et svar på det samme spørgsmål, nemlig: Hvad er fænomenologi? På trods af at fænomenologien som filosofisk retning er mere end hundrede år gammel og indbefatter nogle af de betydeligste filosoffer i det 20. århundrede, så er den alligevel ikke alment udbredt. Uvidenheden om, hvad fænomenologi er, er stor. Mange står stadigvæk uforstående over for, hvad der er pointen i den fænomenologiske tilgang til forståelsen af verden i forhold til en videnskabelig. Det viser sig især ved, at man som oftest mødes af en misforstået kritik, hvis man fremsætter et fænomenologisk synspunkt på et emne eller et problem. I min behandling af emner som videnskabsteori, økologi og teologi er jeg først og fremmest inspireret af den særlige variant af fænomenologien som J.W. Goethe, Hans Lipps og K.E. Løgstrup repræsenterer. Det forekommer mig, at denne fænomenologiske tilgang til at beskrive og behandle problemer af filosofisk, teologisk og samfundsmæssig art, er fantastisk frugtbar. Man kommer med den langt videre end med den videnskabelige metode, der ofte reducerer fænomener til uigenkendelighed og derved filosofisk set løber ud ad vildveje eller ender i blindgyder. Når man skal behandle problemer som natur- og menneskesyn, vil den reduktive videnskabelige metode altid være utilstrækkelig. Den skal suppleres med den fænomenologiske. Det har været en konstant bestræbelse gennem al min forskning og publiceringsaktivitet at formidle den fænomenologiske tilgang og dens resultater. Det afspejler denne essaysamling. De allerfleste artikler er lejlighedsskrifter, der er udsprunget af, at jeg er blevet bedt om at holde et foredrag, deltage i en konference, bidrage til et bogprojekt, skrive en kronik osv. Det er sket i både akademiske og folkelige sammenhænge, som det også fremgår af stilen i de forskellige artikler. Artiklerne er undergået en kritisk gennemlæsning med mindre rettelser til følge og med henblik på at undgå for mange gentagelser. De har ikke helt kunne undgås, men hvor de forekommer, er de med variationer. Alle fremmedsprogede citater er oversat af mig. To artikler har ikke tidligere været trykt. 7

århundrede, så er den alligevel ikke alment udbredt. Uvidenheden om, hvad fænomenologi er, er stor.

8 Hvis man kender de bøger, jeg har udgivet, kan man se, hvordan mange af artiklerne er enten forarbejder til bøgerne eller videreudviklinger af emner og tanker fra dem. Initiativet til udgivelsen er taget af sognepræst Flemming O. Nielsen i samarbejde med forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen (Forlaget Anis) i anledning af min 60-årsdag. Jeg skylder begge en stor tak for, at dette bogprojekt er lykkedes. Flemmings kritiske læsning og skarpe korrekturblik har klart været med til at forbedre teksterne, og han har udarbejdet bibliografien. Derudover har han sørget for at ansøge om midlerne til gennemførelsen af denne publikation. Vi takker Fonden til fremme af K.E. Løgstrups forfatterskab, Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck s Fond og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond for den beredvillige hjælp som har muliggjort udgivelsen. Derudover takker jeg også mine kolleger lektor Carsten Pallesen og professor Niels Henrik Gregersen for at anbefale udgivelsen, og Bente Marie Nielsen for at arbejde med på den kritiske gennemlæsning af manuskriptet. Madeira, april 2012 Jakob Wolf 8

Jeg skylder begge en stor tak for, at dette bogprojekt er lykkedes.

9 FORORD I FÆNOMENOLOGI OG VIDENSKAB 9

10 I FÆNOMENOLOGI OG VIDENSKAB 10

11 FORANDRING ELLER FORVANDLING Forandring eller forvandling Naturvidenskaben og værensunderet 1. Goethes morgenandagt D et har altid undret mig, hvorfor Goethe ( ) i 40 år blev ved med at gentage sine forsøg med farverne og lyset. Han blev ved helt indtil sin dødsdag. Klokken syv om morgenen på denne hans sidste levedag lader han en mappe hente for at anstille farveforsøg og tale med sin svigerdatter om dem. Jeg har aldrig hørt om en fysiker, der i den grad var glad for sine eksperimenter, at han gentog dem igen og igen igennem årtier. Man kender jo resultatet, hvorfor så gentage det? Når først man har gennemført eksperimentet og beskrevet det og dets resultat, så gentager man det vel ikke bare for sin egen skyld? Man gentager det evt. i en undervisningssammenhæng eller for at overbevise tvivleren. Men Goethe skulle ikke overbevise nogen, ikke de sidste mange år i hvert fald. Han var blevet afvist af de allerfleste. Kun få forstod. Goethe foretog sine forsøg for sig selv og for deres egen skyld. Hvorfor gjorde han det, når nu han kendte resultatet? Det var det samme hver gang. Det er først for nylig gået op for mig, at forklaringen selvfølgelig er, at han ikke ser det samme, men hver gang ser noget splinternyt. De farver, han så første gang opstå ud af det dynamiske møde mellem lyset og mørket, f.eks. gul og gul-rød og blå og blå-rød, er selvfølgelig i en vis forstand de samme. Hvis man tog et foto af dem med 40 års mellemrum, ville man få det samme billede. Men i en anden forstand er farverne ikke de samme. Den farve, der opstod for 40 år siden, havde aldrig før været til. Den blev til ud af netop dette møde mellem lyset og mørket. Den fandtes ikke så at sige på forhånd i hverken lyset eller mørket, men den blev til som noget helt splinternyt, der aldrig før har eksisteret, af lysets møde med mørket. Og på samme måde med farven, der bliver til i dag i dette øjeblik ved lysets møde med mørket, den har aldrig før været til. Noget helt nyt og enestående bliver til for vore øjne. Sprogfilosofisk ville man sige, at farven er et singulært universale (Løgstrup 1978, 121). 11

Klokken syv om morgenen på denne hans sidste levedag lader han en mappe hente for at anstille farveforsøg og tale med sin svigerdatter om dem.

Relaterede dokumenter

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe