Forskning for fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning for fremtiden"

Transkript

1 Forskning for fremtiden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Velkommen til DJF Danmarks JordbrugsForskning, DJF, er landets største forskningsinstitution inden for jordbrugs- og fødevareområdet. DJF hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og har centre i Foulum ved Viborg, Bygholm i Horsens, Årslev ved Odense, Flakkebjerg ved Slagelse og Sorgenfri ved Kgs. Lyngby. Hertil kommer forsøgsstationer og en afdeling til afprøvning af nye sorter af landbrugsplanter. Til støtte for forskningen råder de omkring medarbejdere på DJF over de mest moderne laboratorier og forsøgsfaciliteter, stalde, besætninger, foderfabrik, forsøgsslagteri og væksthuse og et jordareal på cirka hektar til eksperimentel forskning samt produktion af foder. Bæredygtighed Bæredygtighed er et fundamentalt princip i DJF s forskning. Derfor udvikler DJF løsninger, der bidrager til en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling af jordbrugsog fødevareerhvervet. Der er et stigende pres fra forbrugerne for at få produkter af høj kvalitet, samtidig med at der er fokus på produktionsmetoderne, både hvad angår hensynet til miljø, dyrevelfærd og etik. Produkterne og produktionsmetoderne skal kunne accepteres af forbrugerne. Derfor bidrager DJF til udviklingen af FAKTA Omsætning Danmarks JordbrugsForskning har et årligt budget på 538 mio. kr. Heraf modtages 229 mio. kr. direkte som statstilskud, mens de resterende 309 mio. kr. skal hentes ind ved andre former for driftsindtægter. 2 DJF Forskning for fremtiden

3 erhvervet i en retning, som forbrugerne kan acceptere samtidig med, at forskning og udvikling af nye teknologier udfordrer grænserne for, hvad der er teknisk muligt. Jordbrugs- og fødevareerhvervet er meget komplekst i dag, og det medfører, at forskningen på dette område ikke kan stå alene. At være anerkendt af myndigheder, erhverv og samfund som en kvalificeret, uafhængig og effektiv samarbejdspartner. At være en aktiv formidler af samarbejde inden for jordbrugsog fødevareforskningen både nationalt og internationalt. Derfor er DJF i gang med at forstærke indsatsen med fagligt samarbejde med partnere inden for alle relevante forskningsområder. Det er DJF s ambition: At være internationalt førende på centrale områder inden for jordbrugsforskningen. At være primær leverandør af viden og løsninger inden for sit område. Fundamentet for forskningen ved DJF sker ud fra et værdigrundlag, som udtrykker relationerne til medarbejdere, samarbejdspartnere og til samfundet generelt.værdierne er udtrykt således: Faglighed Engagement Ansvarlighed Åbenhed Arbejdsglæde Medmenneskelighed Kreativitet Innovation Professionalisme Uafhængighed Cellen som forsøgsdyr Forskere ved Danmarks Jordbrugs- Forskning arbejder på at udvikle en metode, som kan afsløre komponenter i for eksempel mælk, som har speciel betydning for mennesker og dyrs sundhed og for helbredelse af sygdomme. Forsker Stig Purup har en stor viden om at dyrke celler. Hans forsøgsudstyr er blandt andet små plasticbakker med mange fordybninger, såkaldte brønde. I hver brønd tilsættes en opløsning med levende celler f.eks. tarmvæv fra et dyr eller cancervæv fra et menneske. Efterfølgende tilsætter han forskellige komponenter fra f.eks. ostevalle til brøndene og studerer, om disse stoffer får cellerne til at vokse eller brede sig, om de ødelægger cellerne, eller om de ikke har nogen indflydelse overhovedet. Erik Nielsen/chiliarkiv.dk Cellerne er meget følsomme over for påvirkning, og med de nye teknikker samles hurtigt informationer om forskellige stoffers indvirkning på dyre- og menneskeceller. Men i laboratoriet fås kun et fingerpeg om, hvilke stoffer der er værd at kigge nærmere på. Efterfølgende skal komponenterne altid prøves på dyr. DJF Forskning for fremtiden 3

4 Et spændende job som forsker Hisamitsu Takai er seniorforsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm i Horsens. Forbedrer foderkvaliteten Forskere ved DJF arbejder på at opnå en bedre forståelse af de genetiske og molekylære mekanismer bag foderkvalitet og udbytte i byg, hvede, rajgræs og majs. Korn og græs er på mange måder udmærkede fodermidler, men for at dække dyrenes behov, må der tilsættes en række næringsstoffer som fosfat, sojaprotein, mineraler og aminosyrer, og der tilsættes enzymer til foderet for at fremme fordøjeligheden. Ved hjælp af gensplejsning og traditionelle forædlingsteknikker arbejder forskerne på at fremstille nye sorter, som i højere grad opfylder dyrenes behov og er mindre belastende for miljøet. Hisamitsu Takai forsker i lugt fra stalde. Han er japaner og uddannet maskiningeniør i Japan.Tilskyndet af sin far, der interesserede sig for den danske andelsbevægelse, tog han på gymnastikhøjskole i Danmark, hvor han mødte sin kone. Hisamitsu Takai fik senere lejlighed til at læse på Landbohøjskolen i København. Nu har han boet i Danmark i 30 år. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg blev forsker, men jeg kan ikke forestille mig et bedre job. Først og fremmest kan jeg bruge min arbejdstid på at arbejde med noget, som virkelig interesserer mig. Og jeg har friheden til selv at tilrettelægge mit arbejde. I store træk består mit arbejde i at få ideer og dernæst skaffe penge til at føre ideerne ud i livet, siger Hisamitsu Takai. Han har i det meste af sin karriere forsket i arbejdsmiljø og samspillet mellem produktion og mennesker. De fleste dage arbejder han på kontoret på Bygholm, mens han andre dage er på gårdbesøg eller til møder og konference. Ofte er han ude i laboratorierne, hvor der er dygtige, kreative teknikere, som laver forsøgsopstillinger, så Takais teoretiske ideer kan efterprøves. Fik en god idé Hisamitsu Takai har fået mange ideer under vejs, også en af de store. Det var i 80 erne, da han arbejdede med at mindske støvproblemer i svinestaldene, da støvet gjorde mange landmænd syge. Han fik den idé at bruge rapsolie til at mindske problemet. I dag er hans idé sat i produktion af virksomheder i Europa, USA og Canada. Vi var mange om det, for de andre videreudviklede på min idé. Det er utroligt dejligt at opleve, når det, man brænder for, lykkes. De fleste forskere oplever højst én gang i deres liv at få sådan en idé. De virkelig dygtige oplever det måske to gange, og jeg tør ikke love, at jeg får flere af de store ideer. Danmarks JordbrugsForskning har stor nytte af Takais tætte forbindelse til sit fædreland. I Japan, hvor befolkningstætheden er meget høj, er der forsket i lugt fra husdyrproduktionen i 30 år, og i 20 år har der været en lovgivning om lugt fra husdyrbrug. Hisamitsu Taksai siger, at der ikke findes nogen vejledning i at forske, men som forsker ser han det som sin opgave at udvikle tekniske løsninger, som er til gavn for samfundet. Hvis landbruget stadig skal være et stort eksporterhverv og samtidig være i stand til at rekruttere nye medarbejdere, må de problemer, der opstår, jo løses, og det medvirker jeg gerne til, siger Hisamitsu Takai. 4 DJF Forskning for fremtiden

5 Ekspert med mange opgaver Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen er landskendt. Hvert år holder hun mange foredrag for især planteavlskonsulenter og landmænd. Der bliver lyttet opmærksomt, når Lise Nistrup Jørgensen taler, og det er ikke bare fordi, hun er en god formidler. Hun har meget ofte nogle nyheder med, som kan være mange penge værd. Lise Nistrup Jørgensen har forsket i svampesygdomme i korn i snart 20 år. Hun har forsket i svampesygdomme i korn snart 20 år og følger hele tiden svampene tæt i både Danmark og i vores nabolande. Hun er ofte den, som først ved, at der er nye svampe på vej til Danmark, at der kommer nye effektive kemikalier, eller at svampene er ved at udvikle resistens, så midlerne ikke længere virker på dem. Jeg synes, det er spændende at komme ud og holde foredrag og snakke med landmænd. Det er helt afgørende for at kunne holde gode foredrag, at jeg ser tingene med mine egne øjne. Derfor er jeg hver sommer ude i forsøgene og selv registrere svampesygdomme på korn. Et sigte med Lise Nistrup Jørgensens arbejde har i mange år været at fastsætte, hvor lidt kemikalie landmanden kan bruge for at få tilstrækkelig effekt. De fleste kemikalier, hun forsker i, er traditionelle fungicider, men ind imellem arbejdes der også i økologiske kemikalier, som f.eks. hvidløgsekstrakter. Mange projekter er desuden koblet til sorter, som har forskellig resistens og dermed også forskelligt behov for sprøjtning. Rejser meget Lise Nistrup Jørgensen skaffer sin viden fra flere kilder. Ikke mindst fra de ca. 70 markforsøg med korn, som hun og hendes kolleger på Forskningscenter Flakkebjerg passer. Desuden har hun kontakt til et stort netværk af plantepatologer i andre lande. For svampene kender ikke til landegrænser, og derfor er det vigtigt at følge svampenes bevægelser i nabolandene. Jeg bliver ved med at synes, det er fascinerende med svampene, for der sker hele tiden noget nyt. Dertil kommer, at mit job er meget varieret, selv om omdrejningspunktet er svampe i korn. Jeg er med i en række nævn og råd, og jeg rejser meget i udlandet for at deltage i konferencer, møder og holde foredrag, siger Lise Nistrup Jørgensen. Resistente valmuer Nye forsøgsresultater tyder på, at der nu er fundet kornvalmuer i Danmark, som er resistente over for sulfonylurea-herbicider. En screening har vist, at effekten af ukrudtsmidlerne Express og Hussar over for en biotype af kornvalmue fundet på Djursland er markant lavere end effekten på standardbiotypen. Sådan kan det lyde, når forskere ved Afd. for Plantebeskyttelse sender besked om de nyeste observationer til danske landmænd. Når de samme ukrudtsmidler bruges i længere tid af mange landmænd, kan det ske, at ukrudtet tilpasser sig, så midlerne ikke længere virker. Derfor holder forskerne øje med om midlerne begynder at miste deres virkning. DJF Forskning for fremtiden 5

6 Forsker i dyrs adfærd Merete Studnitz er forsker på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun beskæftiger sig med svins adfærd. Jeg vil være dyrepsykolog, sagde den 16-årige Merete, da hun var i erhvervspraktik hos en dyrlæge. Her, mange år efter, er drømmen gået i opfyldelse. Merete Studnitz er i dag forsker på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun beskæftiger sig med svins adfærd. en forskeruddannelse og skrive en ph.d.-afhandling om brugen af ring i trynen på udegående søer. Når søerne lukkes ud, forsynes de med ring i trynen, så de ikke roder for meget i jorden. Jeg valgte dette emne, fordi man her står overfor et dilemma mellem dyrevelfærd og miljøhensyn, siger Merete Studnitz. Dyreadfærdsforskerens metoder kan gavne demente Forskergruppen for adfærd og stressbiologi ved DJF er en af verdens største og har samlet en stor ekspertise i systematiske adfærdsstudier. Derfor blev dyreadfærdsforskerne kontaktet, da en forsker i demens hos ældre havde brug for en systematik til at foretage adfærdsobservationer hos ældre demente. Demente ældre kan ikke fortælle tydeligt, hvad de gerne vil, men systematiske adfærdsobservationer kan give et godt billede af, hvornår de ældre demente trives. Med denne viden kan man målrette aktiviteterne på plejehjemmene, så de demente beboere får størst muligt udbytte af de ressourcer, der er til rådighed. Efter en naturfaglig studentereksamen søgte Merete Studnitz ud i naturen. Hun blev fårehyrde i nærheden af Bjerringbro, inden hun året efter søgte ind på Landbohøjskolen. Tidligt i studiet tog hun det fag, der handler om dyreadfærd etologi, som var hendes helt store interesse på studiet. Efter to års studier ville hun ud for at have kontakt med dyr igen, og det blev derfor til et halvt år med pasning af grise og et halvt år i England på et kvægbrug. Som færdig agronom blev jeg lærer på Tønder Landbrugsskole. Senere flyttede vi fra Sønderjylland, og jeg var heldig at få job her. Jeg fik endda mulighed for at gennemføre Finder ikke tilsvarende job i Danmark Det job, jeg har, kan jeg ikke finde andre steder i Danmark. Skulle jeg have noget tilsvarende, måtte jeg til udlandet, så det er om at bide sig godt fast, siger Merete Studnitz med et smil. Hun er i gang med fire forskningsprojekter, der alle handler om grises adfærd. Det mest omfattende er et projekt, der forsøger at finde frem til de rodematerialer, som grisene helst vil have. Folketinget har vedtaget, at grise skal have permanent adgang til halm eller andet rodemateriale. 6 DJF Forskning for fremtiden

7 Rodemateriale I projektet er det første hold forsøgsgrise foreløbig blevet præsenteret for 18 forskellige materialer, og de seks mest populære materialer bliver der nu arbejdet videre med. Senere i projektet vil der blive udvalgt to materialer til praktisk afprøvning. Jeg kan godt lide at udforme forsøgsdesign og udtænke planer, så jeg kan få dyrene til at svare på de stillede spørgsmål, siger Merete Studnitz, der understreger, at hun ikke kan klare det hele selv. Vi har nogle dygtige teknikere, som bygger forsøgsfaciliteterne op og udfører de fleste adfærdsobservationer, og desuden kan jeg trække på administrativ hjælp. Jeg bruger mest tid på kontoret, selv om jeg også er meget glad for at være udendørs og iagttage dyrene, siger Merete Studnitz. I de fleste projekter samarbejder hun med andre forskere. Blandt andet medvirker hun i projekter om udendørs svinehold, hvor hun observerer grisenes adfærd, mens kolleger fra andre afdelinger tager sig af de produktionsmæssige forhold, udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet og kvaliteten af det kød, som grisene i sidste ende leverer. Kloden bliver grønnere I løbet af de seneste 20 år er den samlede mængde af grønne planter på kloden steget. Det skyldes især et højere indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser i luften. Det har seniorforsker Keith R. McCloy, Danmarks JordbrugsForskning, vist. Især på den nordlige halvkugle har der været ekstra gang i planterne, og den ekstra vækst er størst i løvskove, på græsningsarealer og på dyrket land. Den øgede plantevækst kan måske tilskrives, at luftens indhold af kuldioxid er vokset, og en følge heraf kan være, at temperaturen stiger, og regnen falder anderledes end tidligere. Claus Haagensen, Chili DJF Forskning for fremtiden 7

8 Afprøver lilla blomkål og røde gulerødder Gitte Kjeldsen Bjørn er uddannet på Landbohøjskolen som hortonom det vil sige inden for havebrug. Der kan både være lilla blomkål og røde gulerødder i kurven, når Gitte Kjeldsen Bjørn høster sine afgrøder. Hun er seniorrådgiver på Danmarks JordbrugsForskning, Årslev, hvor hun står for afprøvningen af forskellige sorter inden for grønsager, der dyrkes på friland. De farvede gulerødder er meget populære i blandt andet England, men er ikke rigtig kommet frem herhjemme, for danskere er mere træge overfor at prøve noget nyt, mener Gitte Kjeldsen Bjørn. Hun tilføjer, at den røde gulerod i øvrigt slet ikke egner sig til at blive spist frisk. Den skal steges, så ser den flot ud og smager godt. Fordi en porre er velegnet til dyrkning i Holland eller Tyskland, behøver den ikke at være god til danske dyrkningsforhold. Derfor foretager vi en afprøvning af grønsagerne, for det er vigtigt, at der er en uvildig instans, der afprøver sorterne og finder ud af, hvad der egner sig til dyrkning under danske forhold, siger Gitte Kjeldsen Bjørn, der planlægger afprøvninger og bearbejder resultaterne. Afprøvningen sker i et tæt samarbejde med gartnerierne, frøbranchen og rådgivningen inden for området. I samarbejde planlægger vi hvilke grønsager, der skal afprøves. Vi har fem hovedgrupper, vi afprøver hvert år. Det gælder blandt andet gulerødder, som vi dyrker hos to avlere på helt forskellige jordtyper. Nogle gulerodssorter egner sig bedst til dyrkning på dyndjord, mens andre er bedre på en sandjord, så resultaterne kan derfor være meget forskellige, siger Gitte Kjeldsen Bjørn. Gitte Kjeldsen Bjørn er uddannet på Landbohøjskolen som hortonom det vil sige inden for havebrug. Kontakten er vigtig For år tilbage var det udbyttet, der var det væsentligste. Nu kigger vi mere efter, hvordan de forskellige sorter klarer sig over for sygdomme, fordi der er begrænsede muligheder for at sprøjte. I fremtiden tror jeg, der kommer mere fokus på smagen, så forbrugerne kan få oplyst, hvad de enkelte sorter egner sig bedst til. Det kan de ikke i dag. 8 DJF Forskning for fremtiden

9 Gitte Kjeldsen Bjørn er meget tilfreds med at have et job, hvor der hele tiden sker noget nyt, og hvor hun har stor kontakt udadtil. Vi har en klonsamling en levende genbank af gamle danske sorter af toårige planter, som vi passer og plejer.vi har for eksempel 72 forskellige sorter af rabarber. Kontakt er vigtigt for mit arbejde, så jeg hele tiden har føling med, hvad der rører sig i branchen. Udover afprøvningen er jeg løbende med i en række projekter sammen med kolleger, herunder om økologisk grønsagsproduktion. Desuden har vi sorter af peberrod, jordskok, humle og skalotteløg, fortæller Gitte Kjeldsen Bjørn, der er ved at opbygge en database med oplysninger om de enkelte sorter i samlingen. Ny metode kan forudsige udbrud af pest Byldepest en bakteriesygdom hos gnavere, der overføres af lopper. De fleste gnavere kan godt tåle sygdommen, men det er særdeles farligt for mennesker at blive bidt af en smittet loppe. Pest har ikke været rapporteret i Europa i 100 år, men findes i Afrika, Asien og Amerika. Herwig Leirs Forskere fra Forskningscenter Sorgenfri har været med til at udvikle en metode til at forudsige byldepestudbrud i Central Asien.Ved at analysere titusindvis af data fra de seneste 50 år, har forskerne påvist, at byldepest kun opstår, hvis antallet af ørkenrotter har været højt i en periode på to år. Det betyder, at det nu er muligt at forudsige, om der er en reel risiko for udbrud af byldepest. DJF Forskning for fremtiden 9

10 Fra idé til resultater Om blommen i et æg Æggeblommens størrelse følger ikke æggets størrelse, og blommen er ikke bare rund som i et spejlæg. Men måske har blommens størrelse betydning for, hvornår æggene klækkes eller hvor livskraftige kyllinger, der kan komme ud af æggene. Det forsøger forskere på Danmarks JordbrugsForskning af finde ud af. Hvis der viser sig at være en sammenhæng mellem blommens størrelse og kyllingernes livskraft, kan informationerne bruges i det fremtidige avlsarbejde, så man kan avle sig frem til mere livskraftige kyllinger. Når den første idé fødes til et forskningsprojekt på Danmarks JordbrugsForskning, kan det for eksempel skyldes et ønske fra landmænd, rådgivere eller fødevarevirksomheder om yderligere viden på et konkret område. Det kan også skyldes, at der er en ny lov på vej. For eksempel da det blev vedtaget, at svin skulle have rodemateriale, men ingen vidste, hvilket rodemateriale, der ville være bedst for grisene. Inden forskerne går i gang med et nyt projekt, er emnet vendt og drejet. I første omgang drøfter forskeren idéen med sine nærmeste kolleger, og eventuelt med andre forskere, som kunne være interesseret i at gå med i projektet for at belyse helt andre aspekter. Finansiering Herefter skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, og forskeren skal overveje, hvordan det kan blive finansieret. Danmarks Jordbrugs- Forskning får omkring 40 procent af sine udgifter dækket af en basisbevilling på finansloven. Resten skal finansieres gennem andre kanaler som for eksempel fonde, private virksomheder eller offentlige forskningsprogrammer, forskningsrådsbevillinger og Innovationsloven. Bliver der givet tilsagn om finansiering af projektet, kan det gå i gang. Eksperimenter og forsøg I forbindelse med projektet om rodemateriale er det første skridt at studere litteratur på området og derefter detailplanlægge hvert enkelt forsøg i projektforløbet. Den praktiske del af det første forsøg med rodemateriale varer i første omgang 12 uger og foregår i en specialbygget forsøgsarena, hvor grisene kan vælge mellem materialer. Her har forskerne hjælp af DJF s tekniske medarbejdere, som klarer mange af de praktiske opgaver. Herefter følger en periode med behandling af datamaterialet. Næste praktiske forsøg gennemføres i stier og varer uger efterfulgt af behandling af datamateriale. Derefter følger flere praktiske forsøg både i DJF s egne stalde og i private besætninger. Projektet er delt op i flere faser og er berammet til at vare i alt fire år fra litteraturstudiet starter, til de færdige resultater er publiceret. Mange andre forskningsprojekter varer to til tre år. Undervejs bliver resultaterne fra projektet løbende offentliggjort, blandt andet gennem artikler i fagtidsskrifter og i Danmarks JordbrugsForsknings egne publikationer. 10 DJF Forskning for fremtiden

11 Resultaterne skal ud til brugerne FAKTA Nyhedsbrev Nyhedsbrevet Danmarks JordbrugsForskning fortæller om kommende og nye forskningsprojekter og den betydning de kan få for forbrugere, erhverv og samfund. Forskernes resultater skal ud til brugerne jordbrugserhvervet, fødevarevirksomheder og samfundet generelt. DJF arbejder løbende på at sikre en hurtig og effektiv kommunikation og formidling, så resultaterne kan udnyttes og DJF bliver synlig. Dagligt kommer en eller flere grupper på besøg på forskningscentrene. Det kan f.eks. være gymnasieelever, foreninger eller landmænd; en stor del af de besøgene er fra udlandet. Derudover inviterer DJF til Åbent Hus, markvandringer og faglige seminarer. Forskerne benytter mange forskellige kanaler til at formidle deres resultater. De skriver artikler til danske og internationale fagtidsskrifter. Desuden deltager forskerne på internationale kongresser og seminarer, hvor de fremlægger deres forskningsresultater. Den internationale publicering tjener flere formål, herunder synliggørelse og kontakt til den internationale forskning. Resultaterne bliver også publiceret i DJF s egne publikationer som den faglige serie Grøn Viden samt DJF rapporter. Foruden de trykte publikationer udgiver DJF det elektroniske nyhedsbrev Danmarks Jordbrugs- Forskning. Desuden lægges der artikler på DJF s hjemmeside samt udsendes pressemeddelelser om forskningens resultater. Der er et stigende krav om, at offentligheden vil høre om resultaterne på et meget tidligt tidspunkt undervejs i forskningsprojektet. Det kan normalt også lade sig gøre, selv om forsøg og analyse af data tager tid. Undtagelserne kan være, hvis der er virksomheder med i et projekt, som af konkurrencehensyn ønsker at resultaterne først offentliggøres, når projektet er afsluttet, eller hvis forskerne søger patent på en ny opfindelse. Nyhedsbrevet bliver udgivet elektronisk. Der kan tegnes gratis abonnement ved tilmelding Xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx 11

12 Forskeruddannelse åbner døre Mobiltelefoner skal lette gartnernes hverdag Producenter af frugt og grønt skal lettes for noget af det daglige papirarbejde. Det skal ske ved hjælp af mobiltelefoner, der kan bruges som små computere med internetadgang. Forskere fra Danmarks Jordbrugs- Forskning er i gang med at udvikle et system, så gartnerne kan indtaste oplysninger på telefonen, mens de er i gang med en arbejdsopgave. Bringer de gødning ud, kan de taste mængde og tidspunkt ind på telefonen, og oplysningerne er herefter tilgængelige i et internetbaseret program. Det er spændende at få mulighed for at bruge tre år til at dykke ned i et specielt område, siger Jakob Hedegaard, der er ph.d.-studerende på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Han er en af de omkring 80 ph.d.- studerende, der løbende er tilknyttet et af Danmarks JordbrugsForsknings fire forskningscentre, lige som der hvert år er tilknyttet omkring 40 specialestuderende. Jakob Hedegaard er indskrevet ved Aarhus Universitet, hvor han har taget sin kandidatuddannelse i kemibioteknologi. Jeg startede som forskningsassistent ved DJF, men jeg valgte et ph.d.-studie, fordi det er en faglig udfordring. Samtidig kan jeg jobmæssigt stå bedre rustet. I mange stillingsopslag er det et krav, at man har en ph.d., den åbner nogle døre, siger Jakob Hedegaard, der deler kontor med Wang Xuegang en kinesisk kollega. Genforskning De er begge med i et stort projekt, hvor forskerne undersøger grises arvemasse ved at kortlægge deres gener. Det er generne, der har betydning for, om den ene gris for eksempel rammes af lungesyge, mens den anden går fri. Ondartet lungesyge er meget smitsom og kan slå dyrene ihjel. Derfor prøver vi at finde frem til ornefamilier, der har gener, som fører til en bedre modstandsdygtighed mod lungesyge end andre ornefamilier. Det er svært af finde den præcise kombination, der øger modstandsdygtigheden mod lungesyge. Men vi forsøger, siger Jakob Hedegaard, der arbejder meget med computeren, men også ofte er i laboratoriet, hvor han arbejder med meget avanceret udstyr. Som led i ph.d.-studiet bliver vi opfordret til at tage et længerevarende ophold i udlandet, men der er få andre steder, hvor man i øjeblikket benytter tilsvarende teknik til kortlægning af svinets gener, som vi gør. Så det vil sandsynligvis forsinke mig at rejse udenlands. Men der er mange andre fagområder, hvor jeg kan lære meget i udlandet, siger Jakob Hedegaard, der udveksler informationer med kolleger i kontaktgrupper over internettet. Kan se formålet Han kan godt lide, at forskningen på DJF er meget målrettet og samtidig tæt knyttet til det erhvervsliv, der også er med til at betale for forskningen. 12 DJF Forskning for fremtiden

13 Anne Mette Krristoffersen Det er spændende at få mulighed for at bruge tre år til at dykke ned i et specielt område, siger Jakob Hedegaard, der er ph.d-studerende ved Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Det er også rart, at jeg kan se formålet med det, jeg arbejder med og ved, at det kan bruges. Desuden er det en stor fordel, at vi er mange, der arbejder inden for samme område, for dermed bliver der en aktiv, faglig udveksling af viden, siger Jakob Hedegaard. Han vil gerne blive på DJF, når han er færdig med sin ph.d., for han tror, at gen-forskningen vil være i fokus i fremtiden. FAKTA Foulum: Rugballegård: Flakkebjerg: Foulumgaard: Jyndevad: Aarslev: Tystofte: Askov: 513 ha 170 ha 186 ha 90 ha 90 ha 80 ha 72 ha 26 ha DJF Forskning for fremtiden 13

14 Internationalt miljø Engelsk er arbejdssproget for de mange udenlandske forskere og ph.d.-studerende, der i kortere eller længere perioder opholder sig ved Danmarks JordbrugsForskning. Sådan er det også for den unge polske ph.d.-studerende Damian Józefiak. Han er kommet til Danmark, hvor han skal være i fire måneder for at bearbejde et stort datamateriale om kyllingers fodring og vækst. Jeg valgte DJF, fordi det er det bedste sted i Europa, når man arbejder med det, jeg gør inden for fjerkræ og svin, siger Damian Józefiak. Her er alle faciliteter med laboratorier, stalde og kontorer samlet ét sted. Jeg kunne have lavet det samme i Polen, men det ville være langt mere besværligt, siger Damian Józefiak. Han er én af de udenlandske forskere og ph.d.-studerende, der til stadighed er på kortere eller længerevarende ophold på DJF. Danske forskere tager på lignende måde ophold på udenlandske forskningsinstitutioner. Udvekslingen er med til at etablere gode relationer mellem forskere fra forskellige lande. Stort set alle forskere deltager i konferencer og møder i Stråforkorteres virkning på sædkvalitet Der er bekymring for, at rester af stråforkortningsmidler kan skade menneskers forplantningsevne. Derfor er Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Rigshospitalet og Fødevaredirektoratet i gang med at undersøge virkningen på dyrs forplantningsevne. Stråforkortningsmidler bliver sprayet på hvede i mængder, der svarer til det, der maksimalt anses for acceptabelt. Derefter testes sædkvaliteten hos orner, som har ædt kornet. Fokus er netop på den hanlige side, da forplantningsevnen for hankønsvæsner anses for at være mest følsom over for midlet. 14 DJF Forskning for fremtiden

15 udlandet. Her henter de faglig inspiration samt etablerer og vedligeholder netværk, som de bruger i deres daglige arbejde. Sikrer en høj kvalitet Det internationale samarbejde er med til at fastholde en høj kvalitet i forskningen og sikre udviklingen af de enkelte forskningsområder. Danmarks Jordbrugs- Forskning er med i forskningsprojekter sammen med forskningsinstitutioner over hele verden. Det projekt, som Damian Józefaik og hans kolleger i Polen er med i, er et EU-projekt, hvor der deltager 12 lande. DJF er involveret i projektet med både fjerkræ og svin. Når Damian Józefiak vender hjem til Polen igen, mangler han kun få måneder, før han er færdig med sin ph.d.-opgave. Han håber herefter at få job på universitetet i Poznan, hvor han er tilknyttet. Skulle det ikke lykkes, håber han på job i det private erhvervsliv. Men det er et stærkt kort for mig, at jeg har været i Danmark og fået nogle gode kontakter, som jeg vil holde ved lige i fremtiden, siger Damian Józefiak. FAKTA Dyr Forskningscenter Foulum: Plads til 225 malkekøer med opdræt. I løsdriftstald med sengebåse er der plads til 150 køer og derudover er der bindestalde. Svinestalde med plads til 300 søer samt tilhørende smågrise og slagtesvin. Fjerkræstalde med plads til æglæggende høner og slagtekyllinger. Pelsdyrfarm med plads til 2000 minktæver og hvalpe. Rugballegård: Økologisk malkekvægbesætning med sengebåsestald til 60 køer og dybstrøelsesstald til kvier. Anne Mette Kristoffersen Økologisk svinebesætning med 50 søer på friland og kapacitet til 1000 økologiske slagtesvin. DJF Forskning for fremtiden 15

16 Dynamisk arbejdsplads FAKTA Medarbejdere Danmarks JordbrugsForskning havde i starten af 2004 ca medarbejdere, som fordeler sig således: Forskningscenter Foulum, inkl. tre forsøgsstationer: 601 Forskningscenter Bygholm, inkl. Rugballegård: 66 Forskningscenter Årslev: 84 Forskningscenter Flakkebjerg, inkl. forskningsgrupper på Landbohøjskolen, København: 170 Afdelingen for Sortsafprøvning, Tystofte: 24 Skadedyrlaboratoriet, Sorgenfri: 44 Danmarks JordbrugsForskning er en dynamisk arbejdsplads. Her arbejder en mangfoldighed af medarbejdere med vidt forskellige kompetencer. Engagerede og dygtige medarbejdere er en afgørende forudsætning for forskningen på Danmarks JordbrugsForskning. Derfor ønsker DJF at være en attraktiv arbejdsplads både for nuværende medarbejdere og for at kunne tiltrække nye medarbejdere i fremtiden. Flere og flere forskningsprojekter er baseret på tværfagligt samarbejde mellem forskellige forskergrupper. Det skyldes, at forskningen på DJF indgår i en større samfundsmæssig sammenhæng. Det kræver et godt samspil internt. Tværgående projekter Selv om medarbejderne er tilknyttet en bestemt afdeling på Danmarks JordbrugsForskning, er de ofte involveret i tværgående projekter. Udover kolleger i andre afdelinger kan projektgrupperne omfatte samarbejdspartnere fra andre forskningsinstitutioner, erhvervsvirksomheder, amter og kommuner, uddannelsesinstitutioner og det internationale forskningsmiljø. Kompetenceudvikling DJF tilbyder gode muligheder for løbende kompetenceudvikling. Det sker under hensyn til de enkelte medarbejderes behov. Mange forskere benytter muligheden for at supplere deres viden ved ophold i udlandet og ved at indgå i nye, tværgående samarbejdsrelationer. Medarbejdere med tekniske eller administrative funktioner har også mulighed for relevant, faglig efteruddannelse. DJF arrangerer mange kurser og etablerer udviklingsprojekter for de forskellige medarbejdergrupper. DJF s ledere får også udviklet kompetencerne i forhold til deres behov. Det sker blandt andet gennem en projektlederuddannelse samt en uddannelse for forskningsledere. Derudover sker der en løbende ledelsesevaluering. 16 DJF Forskning for fremtiden

17 Patent på opfindelser Hvis en forsker ved Danmarks JordbrugsForskning gør en ny opfindelse, vil DJF i samråd med blandt andre opfinderen vurdere, om der er et stort marked for opfindelsen, og om den kan patenteres. Indtil nu har DJF haft 30 patentsager, som har resulteret i to patenter og 15 licensaftaler med virksomheder, som ønsker at bruge DJF s patenter. Det er et omfattende arbejde, der går forud for en patentansøgning. Men jeg tror, der er perspektiver i det, for det kan medvirke til, at DJF bliver opfattet som en seriøs samarbejdspartner og samtidig give et tættere samarbejde med andre virksomheder, siger jurist Michael P. Junker, DJF. Patenter kan give penge, og hos Danmarks JordbrugsForskning er det aftalt, at indtægterne deles ligeligt mellem opfinderen, afdelingen og DJF. Det er ikke fordi, vi umiddelbart påregner at blive rige af indsatsen. Patenter og licensaftaler er udelukkende et middel til at få flere indtægter, der kan benyttes på forskning, siger Michael P. Junker. Når der er søgt om patent, kan udnyttelsen af det enten sælges til en eksisterende virksomhed eller forskerne kan vælge at etablere en virksomhed og selv udnytte patentet. Men jeg tror, det er sundt, at forskerne vænner sig til at tænke på, hvad hans eller hendes arbejde kan bruges til. Det er DJF s ønske at støtte forskere, der vil oprette virksomheder på grundlag af patenter, siger Michael P. Junker. Egen virksomhed En af de forskere, der har etableret egen virksomhed, er Holger Nehmdahl. I 2002 skiftede han fra at være forsker ved Forskningscenter Foulum til at være selvstændig i forskerparken Agro Business Park. Han startede egen virksomhed sammen med tre kolleger, hvoraf to i dag er aktive i firmaet. Beslutningen om at etablere virksomheden kom først efter de havde offentliggjort deres forskningsresultater, derfor kunne de ikke søge patent. Men de har alligevel fået en forretning ud af deres forskning, for virksomheden ConTerra bygger på den viden, de fik som forskere. ConTerra Aps udarbejder blandt andet kort, der benyttes ved detaljerede beregninger af nitratudvaskning. Derudover udvikler virksomheden GIS-værktøjer, Geografisk Informations System, til håndtering af landbrugsrelaterede databaser, som benyttes af amterne. Virksomheden beskæftiger i dag fem medarbejdere. Anne Mette Krristoffersen DJF Forskning for fremtiden 17

18 Myndigheder spørger eksperterne til råds Fokus på sunde køer En malkeko yder i Danmark cirka 8000 kg mælk på et år, og det svarer til cirka 22 kg pr. dag.ydelsen har været stærkt stigende siden Over 50 procent af denne stigning skyldes forbedrede arveanlæg. Men den forholdsvis stærke fokusering på ydelse har bl. a. betydet nedsat frugtbarhed. Danmarks JordbrugsForskning fokuserer derfor meget på problematikken, så de negative effekter af høj ydelse kan undgås til gavn for både dyrenes velfærd og kvægbrugerens økonomi. Kan I ikke lige svare os på, hvordan det... Sådan lyder en lidt omskrevet indledning, når for eksempel politikere eller sagsbehandlere i ministerierne kontakter Danmarks Jordbrugs- Forskning for at få svar på faglige spørgsmål. Flere hundrede gange om året lander der et spørgsmål hos Villy Jørgensen, som er koordinator for det akutte myndighedsberedskab hos Danmarks JordbrugsForskning. Så snart myndigheder og politikere ønsker et uvildigt, fagligt svar på spørgsmål, retter de henvendelse hertil.vi dækker bredt, så emnerne kan være lige fra jordbrug og miljø til husdyrs sundhed og velfærd, fortæller Villy Jørgensen, der selv svarer på enkelte spørgsmål, men sender langt de fleste videre til andre forskere inden for Danmarks JordbrugsForskning. Hvis en politiker stiller spørgsmål til en minister, kan spørgsmålet ende her hos os. Jeg finder frem til, hvem der kan svare på det. Måske bliver det en gruppe af forskere for at få belyst sagen fra flere sider. Når jeg modtager svarene, foretager jeg en sammenskrivning, så svaret ikke fylder for meget. Ministeren kan herefter vælge at bruge det direkte eller måske vedlægge det som bilag til sit svar, fortæller Villy Jørgensen. 18 DJF Forskning for fremtiden

19 Kan påvirke nye love og regler Andre spørgsmål kan for eksempel komme fra Justitsministeriet, når der forberedes nye love og regler om dyrevelfærd. under alle omstændigheder gør Danmarks JordbrugsForskning meget ud af at kvalitetssikre svarene, så der ikke opstår misforståelser. Derfor bliver svarene altid gennemgået af en forskerkollega for at sikre, at der er enighed om besvarelsen. På den måde kan vi levere et nødvendigt, fagligt grundlag for udformning af love, bekendtgørelser og regler, siger Villy Jørgensen, som ofte kun har få dage til at indhente og bearbejde et svar. Nogle gange kan forskerne ikke slå svarene op, men må udtale sig ud fra den baggrundsviden, de har. Men En anden opgave ved myndighedsberedskabet er at bidrage til udformning af direktiver med videre fra EU. En tredje opgaver er at deltage i tekniske arbejdsgrupper, som ministeriet nedsætter i forbindelse med større projekter. Det er typisk opgaver, som strækker sig over flere måneder. Intelligrow en ny form for klimastyring Det er muligt at spare procent af energiforbruget ved produktion af potteplanter. Det viser praktiske forsøg i gartnerier, som Danmarks Jordbrugs- Forskning har foretaget sammen med Landbohøjskolen. Anne Mette Krristoffersen Nedsættelsen af energiforbruget sker ved hjælp af nyudviklet klimastyring Intelligrow der er baseret på at styre klimaet efter planternes reaktioner. Samtidig forskes der i at reducere forbruget af sprøjtemidler pesticider og vækstreguleringsmidler. En reduktion på procent ventes at være realistisk. DJF Forskning for fremtiden 19

20 Danmarks JordbrugsForskning Blichers Allé 1, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Tag skadedyret med til konsultationen Forskningscenter Foulum Blichers Allé 1, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Forskningscenter Årslev Kirstinebjerg 10, 5792 Årslev Tlf Fax Forskningscenter Flakkebjerg Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse Tlf Fax Forskningscenter Bygholm Postboks 536 Schüttesvej 17, 8700 Horsens Tlf Fax Forskningscenter Sorgenfri Skovbrynet 14, 2800 Kgs. Lyngby Tlf Fax Askov Forsøgsstation Vejenvej 55, 6600 Vejen Tlf Fax Foulumgård Hobro Landevej 17, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Jyndevad Forsøgsstation Flensborgvej 22, 6360 Tinglev Tlf Fax Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård Stationsvej 82, Postboks 536, 8700 Horsens Fax Afdeling for Sortsafprøvning Postboks 7 Teglværksvej 10, Tystofte 4230 Skælskær Tlf Fax Foulum Foulumgård Rugballegård Bygholm Askov Musehuset på Forskningscenter Sorgenfri (Skadedyrlaboratoriet) er fyldt med mus og rotter. Nogle tilhører specielle stammer og tilbringer hele deres liv i musehuset. Andre kommer rejsende fra forskellige dele af Danmark. De er indfanget, for at forskerne kan tjekke, om rotterne er ved at blive resistente mod rottemidler, og resultaterne plottes ind på et Danmarkskort. På den måde sikrer man sig, at de rottemidler, der lægges ud til rotterne, stadig har effekt. Både forskning og rådgivning Forskerne ved Skadedyrlaboratoriet kan ikke nøjes med at forske. De passer på skift konsultationen, hvor de møder mange udfordringer, som kræver hurtige svar og lidt detektivarbejde. Årslev Flakkebjerg Tystofte Sorgenfri Årligt tager flere tusinde danskere kontakt til Forskningscenter Sorgenfri, når de får uønskede gæster i f.eks. stalden, marken, virksomheden, haven, træværket, badeværelset, huden eller håret. Centret beskæftiger sig med alle de skadedyr, som optræder i private hjem, på virksomheder, i kornlagre og stalde, samt på mennesker og dyr. Det er bl.a. blodmider, stikfluer, melmøl, hovedlus, kakaomøl, og kakkerlakker, mus, rotter og mosegrise. Tekst: Helge Lynggaard, Pressebureauet og Bodil Pedersen, DJF. Grafisk tilrettelægning: Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue.Tryk: DigiSource Juni 2004 Jyndevad

Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste

Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste Danmarks JordbrugsForskning Mission Vision Værdier og Strategi 2010 Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 6. juni

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse Læseplan for valgfaget jordbrug 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Konventionel produktion 5 Økologisk produktion 6 Natur og miljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning Faget

Læs mere

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Et af de bedste redskaber i jeres forskningsprojekt er jeres eget team. Tænk over det. Hvem kender I? I kender sikkert alle en, der er ekspert i fødevaresikkerhed. Sandsynligvis

Læs mere

Medarbejderen. Agrobiologi:

Medarbejderen. Agrobiologi: Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Oplæg til ny forskning

Oplæg til ny forskning Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar 2000 3. Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?

Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen? ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

KU s nye dyrehospital

KU s nye dyrehospital KU s nye dyrehospital Byens Netværk arrangement 30.10.07. Tekst og foto: Nanna Jardorf Københavns Universitet fusionerer fra nytår med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015 AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Vidensoverførsel - fra lab til landmand Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere