Forskning for fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning for fremtiden"

Transkript

1 Forskning for fremtiden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Velkommen til DJF Danmarks JordbrugsForskning, DJF, er landets største forskningsinstitution inden for jordbrugs- og fødevareområdet. DJF hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og har centre i Foulum ved Viborg, Bygholm i Horsens, Årslev ved Odense, Flakkebjerg ved Slagelse og Sorgenfri ved Kgs. Lyngby. Hertil kommer forsøgsstationer og en afdeling til afprøvning af nye sorter af landbrugsplanter. Til støtte for forskningen råder de omkring medarbejdere på DJF over de mest moderne laboratorier og forsøgsfaciliteter, stalde, besætninger, foderfabrik, forsøgsslagteri og væksthuse og et jordareal på cirka hektar til eksperimentel forskning samt produktion af foder. Bæredygtighed Bæredygtighed er et fundamentalt princip i DJF s forskning. Derfor udvikler DJF løsninger, der bidrager til en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling af jordbrugsog fødevareerhvervet. Der er et stigende pres fra forbrugerne for at få produkter af høj kvalitet, samtidig med at der er fokus på produktionsmetoderne, både hvad angår hensynet til miljø, dyrevelfærd og etik. Produkterne og produktionsmetoderne skal kunne accepteres af forbrugerne. Derfor bidrager DJF til udviklingen af FAKTA Omsætning Danmarks JordbrugsForskning har et årligt budget på 538 mio. kr. Heraf modtages 229 mio. kr. direkte som statstilskud, mens de resterende 309 mio. kr. skal hentes ind ved andre former for driftsindtægter. 2 DJF Forskning for fremtiden

3 erhvervet i en retning, som forbrugerne kan acceptere samtidig med, at forskning og udvikling af nye teknologier udfordrer grænserne for, hvad der er teknisk muligt. Jordbrugs- og fødevareerhvervet er meget komplekst i dag, og det medfører, at forskningen på dette område ikke kan stå alene. At være anerkendt af myndigheder, erhverv og samfund som en kvalificeret, uafhængig og effektiv samarbejdspartner. At være en aktiv formidler af samarbejde inden for jordbrugsog fødevareforskningen både nationalt og internationalt. Derfor er DJF i gang med at forstærke indsatsen med fagligt samarbejde med partnere inden for alle relevante forskningsområder. Det er DJF s ambition: At være internationalt førende på centrale områder inden for jordbrugsforskningen. At være primær leverandør af viden og løsninger inden for sit område. Fundamentet for forskningen ved DJF sker ud fra et værdigrundlag, som udtrykker relationerne til medarbejdere, samarbejdspartnere og til samfundet generelt.værdierne er udtrykt således: Faglighed Engagement Ansvarlighed Åbenhed Arbejdsglæde Medmenneskelighed Kreativitet Innovation Professionalisme Uafhængighed Cellen som forsøgsdyr Forskere ved Danmarks Jordbrugs- Forskning arbejder på at udvikle en metode, som kan afsløre komponenter i for eksempel mælk, som har speciel betydning for mennesker og dyrs sundhed og for helbredelse af sygdomme. Forsker Stig Purup har en stor viden om at dyrke celler. Hans forsøgsudstyr er blandt andet små plasticbakker med mange fordybninger, såkaldte brønde. I hver brønd tilsættes en opløsning med levende celler f.eks. tarmvæv fra et dyr eller cancervæv fra et menneske. Efterfølgende tilsætter han forskellige komponenter fra f.eks. ostevalle til brøndene og studerer, om disse stoffer får cellerne til at vokse eller brede sig, om de ødelægger cellerne, eller om de ikke har nogen indflydelse overhovedet. Erik Nielsen/chiliarkiv.dk Cellerne er meget følsomme over for påvirkning, og med de nye teknikker samles hurtigt informationer om forskellige stoffers indvirkning på dyre- og menneskeceller. Men i laboratoriet fås kun et fingerpeg om, hvilke stoffer der er værd at kigge nærmere på. Efterfølgende skal komponenterne altid prøves på dyr. DJF Forskning for fremtiden 3

4 Et spændende job som forsker Hisamitsu Takai er seniorforsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm i Horsens. Forbedrer foderkvaliteten Forskere ved DJF arbejder på at opnå en bedre forståelse af de genetiske og molekylære mekanismer bag foderkvalitet og udbytte i byg, hvede, rajgræs og majs. Korn og græs er på mange måder udmærkede fodermidler, men for at dække dyrenes behov, må der tilsættes en række næringsstoffer som fosfat, sojaprotein, mineraler og aminosyrer, og der tilsættes enzymer til foderet for at fremme fordøjeligheden. Ved hjælp af gensplejsning og traditionelle forædlingsteknikker arbejder forskerne på at fremstille nye sorter, som i højere grad opfylder dyrenes behov og er mindre belastende for miljøet. Hisamitsu Takai forsker i lugt fra stalde. Han er japaner og uddannet maskiningeniør i Japan.Tilskyndet af sin far, der interesserede sig for den danske andelsbevægelse, tog han på gymnastikhøjskole i Danmark, hvor han mødte sin kone. Hisamitsu Takai fik senere lejlighed til at læse på Landbohøjskolen i København. Nu har han boet i Danmark i 30 år. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg blev forsker, men jeg kan ikke forestille mig et bedre job. Først og fremmest kan jeg bruge min arbejdstid på at arbejde med noget, som virkelig interesserer mig. Og jeg har friheden til selv at tilrettelægge mit arbejde. I store træk består mit arbejde i at få ideer og dernæst skaffe penge til at føre ideerne ud i livet, siger Hisamitsu Takai. Han har i det meste af sin karriere forsket i arbejdsmiljø og samspillet mellem produktion og mennesker. De fleste dage arbejder han på kontoret på Bygholm, mens han andre dage er på gårdbesøg eller til møder og konference. Ofte er han ude i laboratorierne, hvor der er dygtige, kreative teknikere, som laver forsøgsopstillinger, så Takais teoretiske ideer kan efterprøves. Fik en god idé Hisamitsu Takai har fået mange ideer under vejs, også en af de store. Det var i 80 erne, da han arbejdede med at mindske støvproblemer i svinestaldene, da støvet gjorde mange landmænd syge. Han fik den idé at bruge rapsolie til at mindske problemet. I dag er hans idé sat i produktion af virksomheder i Europa, USA og Canada. Vi var mange om det, for de andre videreudviklede på min idé. Det er utroligt dejligt at opleve, når det, man brænder for, lykkes. De fleste forskere oplever højst én gang i deres liv at få sådan en idé. De virkelig dygtige oplever det måske to gange, og jeg tør ikke love, at jeg får flere af de store ideer. Danmarks JordbrugsForskning har stor nytte af Takais tætte forbindelse til sit fædreland. I Japan, hvor befolkningstætheden er meget høj, er der forsket i lugt fra husdyrproduktionen i 30 år, og i 20 år har der været en lovgivning om lugt fra husdyrbrug. Hisamitsu Taksai siger, at der ikke findes nogen vejledning i at forske, men som forsker ser han det som sin opgave at udvikle tekniske løsninger, som er til gavn for samfundet. Hvis landbruget stadig skal være et stort eksporterhverv og samtidig være i stand til at rekruttere nye medarbejdere, må de problemer, der opstår, jo løses, og det medvirker jeg gerne til, siger Hisamitsu Takai. 4 DJF Forskning for fremtiden

5 Ekspert med mange opgaver Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen er landskendt. Hvert år holder hun mange foredrag for især planteavlskonsulenter og landmænd. Der bliver lyttet opmærksomt, når Lise Nistrup Jørgensen taler, og det er ikke bare fordi, hun er en god formidler. Hun har meget ofte nogle nyheder med, som kan være mange penge værd. Lise Nistrup Jørgensen har forsket i svampesygdomme i korn i snart 20 år. Hun har forsket i svampesygdomme i korn snart 20 år og følger hele tiden svampene tæt i både Danmark og i vores nabolande. Hun er ofte den, som først ved, at der er nye svampe på vej til Danmark, at der kommer nye effektive kemikalier, eller at svampene er ved at udvikle resistens, så midlerne ikke længere virker på dem. Jeg synes, det er spændende at komme ud og holde foredrag og snakke med landmænd. Det er helt afgørende for at kunne holde gode foredrag, at jeg ser tingene med mine egne øjne. Derfor er jeg hver sommer ude i forsøgene og selv registrere svampesygdomme på korn. Et sigte med Lise Nistrup Jørgensens arbejde har i mange år været at fastsætte, hvor lidt kemikalie landmanden kan bruge for at få tilstrækkelig effekt. De fleste kemikalier, hun forsker i, er traditionelle fungicider, men ind imellem arbejdes der også i økologiske kemikalier, som f.eks. hvidløgsekstrakter. Mange projekter er desuden koblet til sorter, som har forskellig resistens og dermed også forskelligt behov for sprøjtning. Rejser meget Lise Nistrup Jørgensen skaffer sin viden fra flere kilder. Ikke mindst fra de ca. 70 markforsøg med korn, som hun og hendes kolleger på Forskningscenter Flakkebjerg passer. Desuden har hun kontakt til et stort netværk af plantepatologer i andre lande. For svampene kender ikke til landegrænser, og derfor er det vigtigt at følge svampenes bevægelser i nabolandene. Jeg bliver ved med at synes, det er fascinerende med svampene, for der sker hele tiden noget nyt. Dertil kommer, at mit job er meget varieret, selv om omdrejningspunktet er svampe i korn. Jeg er med i en række nævn og råd, og jeg rejser meget i udlandet for at deltage i konferencer, møder og holde foredrag, siger Lise Nistrup Jørgensen. Resistente valmuer Nye forsøgsresultater tyder på, at der nu er fundet kornvalmuer i Danmark, som er resistente over for sulfonylurea-herbicider. En screening har vist, at effekten af ukrudtsmidlerne Express og Hussar over for en biotype af kornvalmue fundet på Djursland er markant lavere end effekten på standardbiotypen. Sådan kan det lyde, når forskere ved Afd. for Plantebeskyttelse sender besked om de nyeste observationer til danske landmænd. Når de samme ukrudtsmidler bruges i længere tid af mange landmænd, kan det ske, at ukrudtet tilpasser sig, så midlerne ikke længere virker. Derfor holder forskerne øje med om midlerne begynder at miste deres virkning. DJF Forskning for fremtiden 5

6 Forsker i dyrs adfærd Merete Studnitz er forsker på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun beskæftiger sig med svins adfærd. Jeg vil være dyrepsykolog, sagde den 16-årige Merete, da hun var i erhvervspraktik hos en dyrlæge. Her, mange år efter, er drømmen gået i opfyldelse. Merete Studnitz er i dag forsker på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun beskæftiger sig med svins adfærd. en forskeruddannelse og skrive en ph.d.-afhandling om brugen af ring i trynen på udegående søer. Når søerne lukkes ud, forsynes de med ring i trynen, så de ikke roder for meget i jorden. Jeg valgte dette emne, fordi man her står overfor et dilemma mellem dyrevelfærd og miljøhensyn, siger Merete Studnitz. Dyreadfærdsforskerens metoder kan gavne demente Forskergruppen for adfærd og stressbiologi ved DJF er en af verdens største og har samlet en stor ekspertise i systematiske adfærdsstudier. Derfor blev dyreadfærdsforskerne kontaktet, da en forsker i demens hos ældre havde brug for en systematik til at foretage adfærdsobservationer hos ældre demente. Demente ældre kan ikke fortælle tydeligt, hvad de gerne vil, men systematiske adfærdsobservationer kan give et godt billede af, hvornår de ældre demente trives. Med denne viden kan man målrette aktiviteterne på plejehjemmene, så de demente beboere får størst muligt udbytte af de ressourcer, der er til rådighed. Efter en naturfaglig studentereksamen søgte Merete Studnitz ud i naturen. Hun blev fårehyrde i nærheden af Bjerringbro, inden hun året efter søgte ind på Landbohøjskolen. Tidligt i studiet tog hun det fag, der handler om dyreadfærd etologi, som var hendes helt store interesse på studiet. Efter to års studier ville hun ud for at have kontakt med dyr igen, og det blev derfor til et halvt år med pasning af grise og et halvt år i England på et kvægbrug. Som færdig agronom blev jeg lærer på Tønder Landbrugsskole. Senere flyttede vi fra Sønderjylland, og jeg var heldig at få job her. Jeg fik endda mulighed for at gennemføre Finder ikke tilsvarende job i Danmark Det job, jeg har, kan jeg ikke finde andre steder i Danmark. Skulle jeg have noget tilsvarende, måtte jeg til udlandet, så det er om at bide sig godt fast, siger Merete Studnitz med et smil. Hun er i gang med fire forskningsprojekter, der alle handler om grises adfærd. Det mest omfattende er et projekt, der forsøger at finde frem til de rodematerialer, som grisene helst vil have. Folketinget har vedtaget, at grise skal have permanent adgang til halm eller andet rodemateriale. 6 DJF Forskning for fremtiden

7 Rodemateriale I projektet er det første hold forsøgsgrise foreløbig blevet præsenteret for 18 forskellige materialer, og de seks mest populære materialer bliver der nu arbejdet videre med. Senere i projektet vil der blive udvalgt to materialer til praktisk afprøvning. Jeg kan godt lide at udforme forsøgsdesign og udtænke planer, så jeg kan få dyrene til at svare på de stillede spørgsmål, siger Merete Studnitz, der understreger, at hun ikke kan klare det hele selv. Vi har nogle dygtige teknikere, som bygger forsøgsfaciliteterne op og udfører de fleste adfærdsobservationer, og desuden kan jeg trække på administrativ hjælp. Jeg bruger mest tid på kontoret, selv om jeg også er meget glad for at være udendørs og iagttage dyrene, siger Merete Studnitz. I de fleste projekter samarbejder hun med andre forskere. Blandt andet medvirker hun i projekter om udendørs svinehold, hvor hun observerer grisenes adfærd, mens kolleger fra andre afdelinger tager sig af de produktionsmæssige forhold, udvaskningen af næringsstoffer til grundvandet og kvaliteten af det kød, som grisene i sidste ende leverer. Kloden bliver grønnere I løbet af de seneste 20 år er den samlede mængde af grønne planter på kloden steget. Det skyldes især et højere indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser i luften. Det har seniorforsker Keith R. McCloy, Danmarks JordbrugsForskning, vist. Især på den nordlige halvkugle har der været ekstra gang i planterne, og den ekstra vækst er størst i løvskove, på græsningsarealer og på dyrket land. Den øgede plantevækst kan måske tilskrives, at luftens indhold af kuldioxid er vokset, og en følge heraf kan være, at temperaturen stiger, og regnen falder anderledes end tidligere. Claus Haagensen, Chili DJF Forskning for fremtiden 7

8 Afprøver lilla blomkål og røde gulerødder Gitte Kjeldsen Bjørn er uddannet på Landbohøjskolen som hortonom det vil sige inden for havebrug. Der kan både være lilla blomkål og røde gulerødder i kurven, når Gitte Kjeldsen Bjørn høster sine afgrøder. Hun er seniorrådgiver på Danmarks JordbrugsForskning, Årslev, hvor hun står for afprøvningen af forskellige sorter inden for grønsager, der dyrkes på friland. De farvede gulerødder er meget populære i blandt andet England, men er ikke rigtig kommet frem herhjemme, for danskere er mere træge overfor at prøve noget nyt, mener Gitte Kjeldsen Bjørn. Hun tilføjer, at den røde gulerod i øvrigt slet ikke egner sig til at blive spist frisk. Den skal steges, så ser den flot ud og smager godt. Fordi en porre er velegnet til dyrkning i Holland eller Tyskland, behøver den ikke at være god til danske dyrkningsforhold. Derfor foretager vi en afprøvning af grønsagerne, for det er vigtigt, at der er en uvildig instans, der afprøver sorterne og finder ud af, hvad der egner sig til dyrkning under danske forhold, siger Gitte Kjeldsen Bjørn, der planlægger afprøvninger og bearbejder resultaterne. Afprøvningen sker i et tæt samarbejde med gartnerierne, frøbranchen og rådgivningen inden for området. I samarbejde planlægger vi hvilke grønsager, der skal afprøves. Vi har fem hovedgrupper, vi afprøver hvert år. Det gælder blandt andet gulerødder, som vi dyrker hos to avlere på helt forskellige jordtyper. Nogle gulerodssorter egner sig bedst til dyrkning på dyndjord, mens andre er bedre på en sandjord, så resultaterne kan derfor være meget forskellige, siger Gitte Kjeldsen Bjørn. Gitte Kjeldsen Bjørn er uddannet på Landbohøjskolen som hortonom det vil sige inden for havebrug. Kontakten er vigtig For år tilbage var det udbyttet, der var det væsentligste. Nu kigger vi mere efter, hvordan de forskellige sorter klarer sig over for sygdomme, fordi der er begrænsede muligheder for at sprøjte. I fremtiden tror jeg, der kommer mere fokus på smagen, så forbrugerne kan få oplyst, hvad de enkelte sorter egner sig bedst til. Det kan de ikke i dag. 8 DJF Forskning for fremtiden

9 Gitte Kjeldsen Bjørn er meget tilfreds med at have et job, hvor der hele tiden sker noget nyt, og hvor hun har stor kontakt udadtil. Vi har en klonsamling en levende genbank af gamle danske sorter af toårige planter, som vi passer og plejer.vi har for eksempel 72 forskellige sorter af rabarber. Kontakt er vigtigt for mit arbejde, så jeg hele tiden har føling med, hvad der rører sig i branchen. Udover afprøvningen er jeg løbende med i en række projekter sammen med kolleger, herunder om økologisk grønsagsproduktion. Desuden har vi sorter af peberrod, jordskok, humle og skalotteløg, fortæller Gitte Kjeldsen Bjørn, der er ved at opbygge en database med oplysninger om de enkelte sorter i samlingen. Ny metode kan forudsige udbrud af pest Byldepest en bakteriesygdom hos gnavere, der overføres af lopper. De fleste gnavere kan godt tåle sygdommen, men det er særdeles farligt for mennesker at blive bidt af en smittet loppe. Pest har ikke været rapporteret i Europa i 100 år, men findes i Afrika, Asien og Amerika. Herwig Leirs Forskere fra Forskningscenter Sorgenfri har været med til at udvikle en metode til at forudsige byldepestudbrud i Central Asien.Ved at analysere titusindvis af data fra de seneste 50 år, har forskerne påvist, at byldepest kun opstår, hvis antallet af ørkenrotter har været højt i en periode på to år. Det betyder, at det nu er muligt at forudsige, om der er en reel risiko for udbrud af byldepest. DJF Forskning for fremtiden 9

10 Fra idé til resultater Om blommen i et æg Æggeblommens størrelse følger ikke æggets størrelse, og blommen er ikke bare rund som i et spejlæg. Men måske har blommens størrelse betydning for, hvornår æggene klækkes eller hvor livskraftige kyllinger, der kan komme ud af æggene. Det forsøger forskere på Danmarks JordbrugsForskning af finde ud af. Hvis der viser sig at være en sammenhæng mellem blommens størrelse og kyllingernes livskraft, kan informationerne bruges i det fremtidige avlsarbejde, så man kan avle sig frem til mere livskraftige kyllinger. Når den første idé fødes til et forskningsprojekt på Danmarks JordbrugsForskning, kan det for eksempel skyldes et ønske fra landmænd, rådgivere eller fødevarevirksomheder om yderligere viden på et konkret område. Det kan også skyldes, at der er en ny lov på vej. For eksempel da det blev vedtaget, at svin skulle have rodemateriale, men ingen vidste, hvilket rodemateriale, der ville være bedst for grisene. Inden forskerne går i gang med et nyt projekt, er emnet vendt og drejet. I første omgang drøfter forskeren idéen med sine nærmeste kolleger, og eventuelt med andre forskere, som kunne være interesseret i at gå med i projektet for at belyse helt andre aspekter. Finansiering Herefter skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, og forskeren skal overveje, hvordan det kan blive finansieret. Danmarks Jordbrugs- Forskning får omkring 40 procent af sine udgifter dækket af en basisbevilling på finansloven. Resten skal finansieres gennem andre kanaler som for eksempel fonde, private virksomheder eller offentlige forskningsprogrammer, forskningsrådsbevillinger og Innovationsloven. Bliver der givet tilsagn om finansiering af projektet, kan det gå i gang. Eksperimenter og forsøg I forbindelse med projektet om rodemateriale er det første skridt at studere litteratur på området og derefter detailplanlægge hvert enkelt forsøg i projektforløbet. Den praktiske del af det første forsøg med rodemateriale varer i første omgang 12 uger og foregår i en specialbygget forsøgsarena, hvor grisene kan vælge mellem materialer. Her har forskerne hjælp af DJF s tekniske medarbejdere, som klarer mange af de praktiske opgaver. Herefter følger en periode med behandling af datamaterialet. Næste praktiske forsøg gennemføres i stier og varer uger efterfulgt af behandling af datamateriale. Derefter følger flere praktiske forsøg både i DJF s egne stalde og i private besætninger. Projektet er delt op i flere faser og er berammet til at vare i alt fire år fra litteraturstudiet starter, til de færdige resultater er publiceret. Mange andre forskningsprojekter varer to til tre år. Undervejs bliver resultaterne fra projektet løbende offentliggjort, blandt andet gennem artikler i fagtidsskrifter og i Danmarks JordbrugsForsknings egne publikationer. 10 DJF Forskning for fremtiden

11 Resultaterne skal ud til brugerne FAKTA Nyhedsbrev Nyhedsbrevet Danmarks JordbrugsForskning fortæller om kommende og nye forskningsprojekter og den betydning de kan få for forbrugere, erhverv og samfund. Forskernes resultater skal ud til brugerne jordbrugserhvervet, fødevarevirksomheder og samfundet generelt. DJF arbejder løbende på at sikre en hurtig og effektiv kommunikation og formidling, så resultaterne kan udnyttes og DJF bliver synlig. Dagligt kommer en eller flere grupper på besøg på forskningscentrene. Det kan f.eks. være gymnasieelever, foreninger eller landmænd; en stor del af de besøgene er fra udlandet. Derudover inviterer DJF til Åbent Hus, markvandringer og faglige seminarer. Forskerne benytter mange forskellige kanaler til at formidle deres resultater. De skriver artikler til danske og internationale fagtidsskrifter. Desuden deltager forskerne på internationale kongresser og seminarer, hvor de fremlægger deres forskningsresultater. Den internationale publicering tjener flere formål, herunder synliggørelse og kontakt til den internationale forskning. Resultaterne bliver også publiceret i DJF s egne publikationer som den faglige serie Grøn Viden samt DJF rapporter. Foruden de trykte publikationer udgiver DJF det elektroniske nyhedsbrev Danmarks Jordbrugs- Forskning. Desuden lægges der artikler på DJF s hjemmeside samt udsendes pressemeddelelser om forskningens resultater. Der er et stigende krav om, at offentligheden vil høre om resultaterne på et meget tidligt tidspunkt undervejs i forskningsprojektet. Det kan normalt også lade sig gøre, selv om forsøg og analyse af data tager tid. Undtagelserne kan være, hvis der er virksomheder med i et projekt, som af konkurrencehensyn ønsker at resultaterne først offentliggøres, når projektet er afsluttet, eller hvis forskerne søger patent på en ny opfindelse. Nyhedsbrevet bliver udgivet elektronisk. Der kan tegnes gratis abonnement ved tilmelding Xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx 11

12 Forskeruddannelse åbner døre Mobiltelefoner skal lette gartnernes hverdag Producenter af frugt og grønt skal lettes for noget af det daglige papirarbejde. Det skal ske ved hjælp af mobiltelefoner, der kan bruges som små computere med internetadgang. Forskere fra Danmarks Jordbrugs- Forskning er i gang med at udvikle et system, så gartnerne kan indtaste oplysninger på telefonen, mens de er i gang med en arbejdsopgave. Bringer de gødning ud, kan de taste mængde og tidspunkt ind på telefonen, og oplysningerne er herefter tilgængelige i et internetbaseret program. Det er spændende at få mulighed for at bruge tre år til at dykke ned i et specielt område, siger Jakob Hedegaard, der er ph.d.-studerende på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Han er en af de omkring 80 ph.d.- studerende, der løbende er tilknyttet et af Danmarks JordbrugsForsknings fire forskningscentre, lige som der hvert år er tilknyttet omkring 40 specialestuderende. Jakob Hedegaard er indskrevet ved Aarhus Universitet, hvor han har taget sin kandidatuddannelse i kemibioteknologi. Jeg startede som forskningsassistent ved DJF, men jeg valgte et ph.d.-studie, fordi det er en faglig udfordring. Samtidig kan jeg jobmæssigt stå bedre rustet. I mange stillingsopslag er det et krav, at man har en ph.d., den åbner nogle døre, siger Jakob Hedegaard, der deler kontor med Wang Xuegang en kinesisk kollega. Genforskning De er begge med i et stort projekt, hvor forskerne undersøger grises arvemasse ved at kortlægge deres gener. Det er generne, der har betydning for, om den ene gris for eksempel rammes af lungesyge, mens den anden går fri. Ondartet lungesyge er meget smitsom og kan slå dyrene ihjel. Derfor prøver vi at finde frem til ornefamilier, der har gener, som fører til en bedre modstandsdygtighed mod lungesyge end andre ornefamilier. Det er svært af finde den præcise kombination, der øger modstandsdygtigheden mod lungesyge. Men vi forsøger, siger Jakob Hedegaard, der arbejder meget med computeren, men også ofte er i laboratoriet, hvor han arbejder med meget avanceret udstyr. Som led i ph.d.-studiet bliver vi opfordret til at tage et længerevarende ophold i udlandet, men der er få andre steder, hvor man i øjeblikket benytter tilsvarende teknik til kortlægning af svinets gener, som vi gør. Så det vil sandsynligvis forsinke mig at rejse udenlands. Men der er mange andre fagområder, hvor jeg kan lære meget i udlandet, siger Jakob Hedegaard, der udveksler informationer med kolleger i kontaktgrupper over internettet. Kan se formålet Han kan godt lide, at forskningen på DJF er meget målrettet og samtidig tæt knyttet til det erhvervsliv, der også er med til at betale for forskningen. 12 DJF Forskning for fremtiden

13 Anne Mette Krristoffersen Det er spændende at få mulighed for at bruge tre år til at dykke ned i et specielt område, siger Jakob Hedegaard, der er ph.d-studerende ved Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Det er også rart, at jeg kan se formålet med det, jeg arbejder med og ved, at det kan bruges. Desuden er det en stor fordel, at vi er mange, der arbejder inden for samme område, for dermed bliver der en aktiv, faglig udveksling af viden, siger Jakob Hedegaard. Han vil gerne blive på DJF, når han er færdig med sin ph.d., for han tror, at gen-forskningen vil være i fokus i fremtiden. FAKTA Foulum: Rugballegård: Flakkebjerg: Foulumgaard: Jyndevad: Aarslev: Tystofte: Askov: 513 ha 170 ha 186 ha 90 ha 90 ha 80 ha 72 ha 26 ha DJF Forskning for fremtiden 13

14 Internationalt miljø Engelsk er arbejdssproget for de mange udenlandske forskere og ph.d.-studerende, der i kortere eller længere perioder opholder sig ved Danmarks JordbrugsForskning. Sådan er det også for den unge polske ph.d.-studerende Damian Józefiak. Han er kommet til Danmark, hvor han skal være i fire måneder for at bearbejde et stort datamateriale om kyllingers fodring og vækst. Jeg valgte DJF, fordi det er det bedste sted i Europa, når man arbejder med det, jeg gør inden for fjerkræ og svin, siger Damian Józefiak. Her er alle faciliteter med laboratorier, stalde og kontorer samlet ét sted. Jeg kunne have lavet det samme i Polen, men det ville være langt mere besværligt, siger Damian Józefiak. Han er én af de udenlandske forskere og ph.d.-studerende, der til stadighed er på kortere eller længerevarende ophold på DJF. Danske forskere tager på lignende måde ophold på udenlandske forskningsinstitutioner. Udvekslingen er med til at etablere gode relationer mellem forskere fra forskellige lande. Stort set alle forskere deltager i konferencer og møder i Stråforkorteres virkning på sædkvalitet Der er bekymring for, at rester af stråforkortningsmidler kan skade menneskers forplantningsevne. Derfor er Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Rigshospitalet og Fødevaredirektoratet i gang med at undersøge virkningen på dyrs forplantningsevne. Stråforkortningsmidler bliver sprayet på hvede i mængder, der svarer til det, der maksimalt anses for acceptabelt. Derefter testes sædkvaliteten hos orner, som har ædt kornet. Fokus er netop på den hanlige side, da forplantningsevnen for hankønsvæsner anses for at være mest følsom over for midlet. 14 DJF Forskning for fremtiden

15 udlandet. Her henter de faglig inspiration samt etablerer og vedligeholder netværk, som de bruger i deres daglige arbejde. Sikrer en høj kvalitet Det internationale samarbejde er med til at fastholde en høj kvalitet i forskningen og sikre udviklingen af de enkelte forskningsområder. Danmarks Jordbrugs- Forskning er med i forskningsprojekter sammen med forskningsinstitutioner over hele verden. Det projekt, som Damian Józefaik og hans kolleger i Polen er med i, er et EU-projekt, hvor der deltager 12 lande. DJF er involveret i projektet med både fjerkræ og svin. Når Damian Józefiak vender hjem til Polen igen, mangler han kun få måneder, før han er færdig med sin ph.d.-opgave. Han håber herefter at få job på universitetet i Poznan, hvor han er tilknyttet. Skulle det ikke lykkes, håber han på job i det private erhvervsliv. Men det er et stærkt kort for mig, at jeg har været i Danmark og fået nogle gode kontakter, som jeg vil holde ved lige i fremtiden, siger Damian Józefiak. FAKTA Dyr Forskningscenter Foulum: Plads til 225 malkekøer med opdræt. I løsdriftstald med sengebåse er der plads til 150 køer og derudover er der bindestalde. Svinestalde med plads til 300 søer samt tilhørende smågrise og slagtesvin. Fjerkræstalde med plads til æglæggende høner og slagtekyllinger. Pelsdyrfarm med plads til 2000 minktæver og hvalpe. Rugballegård: Økologisk malkekvægbesætning med sengebåsestald til 60 køer og dybstrøelsesstald til kvier. Anne Mette Kristoffersen Økologisk svinebesætning med 50 søer på friland og kapacitet til 1000 økologiske slagtesvin. DJF Forskning for fremtiden 15

16 Dynamisk arbejdsplads FAKTA Medarbejdere Danmarks JordbrugsForskning havde i starten af 2004 ca medarbejdere, som fordeler sig således: Forskningscenter Foulum, inkl. tre forsøgsstationer: 601 Forskningscenter Bygholm, inkl. Rugballegård: 66 Forskningscenter Årslev: 84 Forskningscenter Flakkebjerg, inkl. forskningsgrupper på Landbohøjskolen, København: 170 Afdelingen for Sortsafprøvning, Tystofte: 24 Skadedyrlaboratoriet, Sorgenfri: 44 Danmarks JordbrugsForskning er en dynamisk arbejdsplads. Her arbejder en mangfoldighed af medarbejdere med vidt forskellige kompetencer. Engagerede og dygtige medarbejdere er en afgørende forudsætning for forskningen på Danmarks JordbrugsForskning. Derfor ønsker DJF at være en attraktiv arbejdsplads både for nuværende medarbejdere og for at kunne tiltrække nye medarbejdere i fremtiden. Flere og flere forskningsprojekter er baseret på tværfagligt samarbejde mellem forskellige forskergrupper. Det skyldes, at forskningen på DJF indgår i en større samfundsmæssig sammenhæng. Det kræver et godt samspil internt. Tværgående projekter Selv om medarbejderne er tilknyttet en bestemt afdeling på Danmarks JordbrugsForskning, er de ofte involveret i tværgående projekter. Udover kolleger i andre afdelinger kan projektgrupperne omfatte samarbejdspartnere fra andre forskningsinstitutioner, erhvervsvirksomheder, amter og kommuner, uddannelsesinstitutioner og det internationale forskningsmiljø. Kompetenceudvikling DJF tilbyder gode muligheder for løbende kompetenceudvikling. Det sker under hensyn til de enkelte medarbejderes behov. Mange forskere benytter muligheden for at supplere deres viden ved ophold i udlandet og ved at indgå i nye, tværgående samarbejdsrelationer. Medarbejdere med tekniske eller administrative funktioner har også mulighed for relevant, faglig efteruddannelse. DJF arrangerer mange kurser og etablerer udviklingsprojekter for de forskellige medarbejdergrupper. DJF s ledere får også udviklet kompetencerne i forhold til deres behov. Det sker blandt andet gennem en projektlederuddannelse samt en uddannelse for forskningsledere. Derudover sker der en løbende ledelsesevaluering. 16 DJF Forskning for fremtiden

17 Patent på opfindelser Hvis en forsker ved Danmarks JordbrugsForskning gør en ny opfindelse, vil DJF i samråd med blandt andre opfinderen vurdere, om der er et stort marked for opfindelsen, og om den kan patenteres. Indtil nu har DJF haft 30 patentsager, som har resulteret i to patenter og 15 licensaftaler med virksomheder, som ønsker at bruge DJF s patenter. Det er et omfattende arbejde, der går forud for en patentansøgning. Men jeg tror, der er perspektiver i det, for det kan medvirke til, at DJF bliver opfattet som en seriøs samarbejdspartner og samtidig give et tættere samarbejde med andre virksomheder, siger jurist Michael P. Junker, DJF. Patenter kan give penge, og hos Danmarks JordbrugsForskning er det aftalt, at indtægterne deles ligeligt mellem opfinderen, afdelingen og DJF. Det er ikke fordi, vi umiddelbart påregner at blive rige af indsatsen. Patenter og licensaftaler er udelukkende et middel til at få flere indtægter, der kan benyttes på forskning, siger Michael P. Junker. Når der er søgt om patent, kan udnyttelsen af det enten sælges til en eksisterende virksomhed eller forskerne kan vælge at etablere en virksomhed og selv udnytte patentet. Men jeg tror, det er sundt, at forskerne vænner sig til at tænke på, hvad hans eller hendes arbejde kan bruges til. Det er DJF s ønske at støtte forskere, der vil oprette virksomheder på grundlag af patenter, siger Michael P. Junker. Egen virksomhed En af de forskere, der har etableret egen virksomhed, er Holger Nehmdahl. I 2002 skiftede han fra at være forsker ved Forskningscenter Foulum til at være selvstændig i forskerparken Agro Business Park. Han startede egen virksomhed sammen med tre kolleger, hvoraf to i dag er aktive i firmaet. Beslutningen om at etablere virksomheden kom først efter de havde offentliggjort deres forskningsresultater, derfor kunne de ikke søge patent. Men de har alligevel fået en forretning ud af deres forskning, for virksomheden ConTerra bygger på den viden, de fik som forskere. ConTerra Aps udarbejder blandt andet kort, der benyttes ved detaljerede beregninger af nitratudvaskning. Derudover udvikler virksomheden GIS-værktøjer, Geografisk Informations System, til håndtering af landbrugsrelaterede databaser, som benyttes af amterne. Virksomheden beskæftiger i dag fem medarbejdere. Anne Mette Krristoffersen DJF Forskning for fremtiden 17

18 Myndigheder spørger eksperterne til råds Fokus på sunde køer En malkeko yder i Danmark cirka 8000 kg mælk på et år, og det svarer til cirka 22 kg pr. dag.ydelsen har været stærkt stigende siden Over 50 procent af denne stigning skyldes forbedrede arveanlæg. Men den forholdsvis stærke fokusering på ydelse har bl. a. betydet nedsat frugtbarhed. Danmarks JordbrugsForskning fokuserer derfor meget på problematikken, så de negative effekter af høj ydelse kan undgås til gavn for både dyrenes velfærd og kvægbrugerens økonomi. Kan I ikke lige svare os på, hvordan det... Sådan lyder en lidt omskrevet indledning, når for eksempel politikere eller sagsbehandlere i ministerierne kontakter Danmarks Jordbrugs- Forskning for at få svar på faglige spørgsmål. Flere hundrede gange om året lander der et spørgsmål hos Villy Jørgensen, som er koordinator for det akutte myndighedsberedskab hos Danmarks JordbrugsForskning. Så snart myndigheder og politikere ønsker et uvildigt, fagligt svar på spørgsmål, retter de henvendelse hertil.vi dækker bredt, så emnerne kan være lige fra jordbrug og miljø til husdyrs sundhed og velfærd, fortæller Villy Jørgensen, der selv svarer på enkelte spørgsmål, men sender langt de fleste videre til andre forskere inden for Danmarks JordbrugsForskning. Hvis en politiker stiller spørgsmål til en minister, kan spørgsmålet ende her hos os. Jeg finder frem til, hvem der kan svare på det. Måske bliver det en gruppe af forskere for at få belyst sagen fra flere sider. Når jeg modtager svarene, foretager jeg en sammenskrivning, så svaret ikke fylder for meget. Ministeren kan herefter vælge at bruge det direkte eller måske vedlægge det som bilag til sit svar, fortæller Villy Jørgensen. 18 DJF Forskning for fremtiden

19 Kan påvirke nye love og regler Andre spørgsmål kan for eksempel komme fra Justitsministeriet, når der forberedes nye love og regler om dyrevelfærd. under alle omstændigheder gør Danmarks JordbrugsForskning meget ud af at kvalitetssikre svarene, så der ikke opstår misforståelser. Derfor bliver svarene altid gennemgået af en forskerkollega for at sikre, at der er enighed om besvarelsen. På den måde kan vi levere et nødvendigt, fagligt grundlag for udformning af love, bekendtgørelser og regler, siger Villy Jørgensen, som ofte kun har få dage til at indhente og bearbejde et svar. Nogle gange kan forskerne ikke slå svarene op, men må udtale sig ud fra den baggrundsviden, de har. Men En anden opgave ved myndighedsberedskabet er at bidrage til udformning af direktiver med videre fra EU. En tredje opgaver er at deltage i tekniske arbejdsgrupper, som ministeriet nedsætter i forbindelse med større projekter. Det er typisk opgaver, som strækker sig over flere måneder. Intelligrow en ny form for klimastyring Det er muligt at spare procent af energiforbruget ved produktion af potteplanter. Det viser praktiske forsøg i gartnerier, som Danmarks Jordbrugs- Forskning har foretaget sammen med Landbohøjskolen. Anne Mette Krristoffersen Nedsættelsen af energiforbruget sker ved hjælp af nyudviklet klimastyring Intelligrow der er baseret på at styre klimaet efter planternes reaktioner. Samtidig forskes der i at reducere forbruget af sprøjtemidler pesticider og vækstreguleringsmidler. En reduktion på procent ventes at være realistisk. DJF Forskning for fremtiden 19

20 Danmarks JordbrugsForskning Blichers Allé 1, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Tag skadedyret med til konsultationen Forskningscenter Foulum Blichers Allé 1, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Forskningscenter Årslev Kirstinebjerg 10, 5792 Årslev Tlf Fax Forskningscenter Flakkebjerg Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse Tlf Fax Forskningscenter Bygholm Postboks 536 Schüttesvej 17, 8700 Horsens Tlf Fax Forskningscenter Sorgenfri Skovbrynet 14, 2800 Kgs. Lyngby Tlf Fax Askov Forsøgsstation Vejenvej 55, 6600 Vejen Tlf Fax Foulumgård Hobro Landevej 17, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Fax Jyndevad Forsøgsstation Flensborgvej 22, 6360 Tinglev Tlf Fax Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård Stationsvej 82, Postboks 536, 8700 Horsens Fax Afdeling for Sortsafprøvning Postboks 7 Teglværksvej 10, Tystofte 4230 Skælskær Tlf Fax Foulum Foulumgård Rugballegård Bygholm Askov Musehuset på Forskningscenter Sorgenfri (Skadedyrlaboratoriet) er fyldt med mus og rotter. Nogle tilhører specielle stammer og tilbringer hele deres liv i musehuset. Andre kommer rejsende fra forskellige dele af Danmark. De er indfanget, for at forskerne kan tjekke, om rotterne er ved at blive resistente mod rottemidler, og resultaterne plottes ind på et Danmarkskort. På den måde sikrer man sig, at de rottemidler, der lægges ud til rotterne, stadig har effekt. Både forskning og rådgivning Forskerne ved Skadedyrlaboratoriet kan ikke nøjes med at forske. De passer på skift konsultationen, hvor de møder mange udfordringer, som kræver hurtige svar og lidt detektivarbejde. Årslev Flakkebjerg Tystofte Sorgenfri Årligt tager flere tusinde danskere kontakt til Forskningscenter Sorgenfri, når de får uønskede gæster i f.eks. stalden, marken, virksomheden, haven, træværket, badeværelset, huden eller håret. Centret beskæftiger sig med alle de skadedyr, som optræder i private hjem, på virksomheder, i kornlagre og stalde, samt på mennesker og dyr. Det er bl.a. blodmider, stikfluer, melmøl, hovedlus, kakaomøl, og kakkerlakker, mus, rotter og mosegrise. Tekst: Helge Lynggaard, Pressebureauet og Bodil Pedersen, DJF. Grafisk tilrettelægning: Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue.Tryk: DigiSource Juni 2004 Jyndevad

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget

Miljø på arbejde. Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads. Landbrug & Fødevarer. Samfundsansvar i landbruget Samfundsansvar i landbruget Miljø på arbejde Sådan gør du din bedrift til en sikker, effektiv og attraktiv arbejdsplads Mijløaktiviteter - Arbejdsmiljø Landbrug & Fødevarer Arbejdsmiljø At skabe et godt

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Et af de bedste redskaber i jeres forskningsprojekt er jeres eget team. Tænk over det. Hvem kender I? I kender sikkert alle en, der er ekspert i fødevaresikkerhed. Sandsynligvis

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITET UNIVERSITET AU - kort oversigt 38,003 studerende 1,822 Ph.d.-studerende Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser Ca. 4,000 fagtilbud og kurser Ansvarlig for 27% af de samlede konkurrenceudsatte

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad.

Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad. Referat fra generalforsamling i Danish Farmers Abroad. Tid: Torsdag den 16. januar 2014 kl. 09:30 Sted: Hotel Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere