Staten strammer kravene til mobildækning. Stort tema om datasikkerhed: Vokseværk udfordrer datasikkerheden i kommunerne

Transkript

1 KOMMUNERNES IT MAGASIN Nummer 1 / 2015 / ISSN Kit Magasinet Staten strammer kravene til mobildækning Stort tema om datasikkerhed: Vokseværk udfordrer datasikkerheden i kommunerne Digitaliseringen presser Datatilsynet

2 KUNDECASE EUC LILLEBÆLT LLEBÆLT DUSTIN BIDRAGER MED HURTIG OG KOMPETENT RÅDGIVNING. Lars Juul It-chef EUC Lillebælt EUC Lillebælt er en moderne erhvervssko ole i Fredericia med ca. 950 årselever. Skolen udbyder en række erhvervsuddannelser, uddannel ser på teknisk k gy ymnasium samt en lang række efteruddannelser. Da EUC Lilleb bælts trådløse netværk skull le opgraderes, viste det sig, at producenten n bag netop var ved at lukke og slukke. EUC søgte nu efter et nyt fremtid dssikret netværk, der var lettere at administrere og blev, af Dustin, anbefalet det nye banebryden nde Cisco Meraki Networks. LÆS HELE CASEN PÅ DUSTIN.DK/SOLUTIONS ELLE R RING PÅ , SÅ HJÆLP ER VI DIG MED AT FINDE EN LØSNING, SOM FÅR DIN VIRKSOMHED TIL AT FUNGERE BEDRE.

3 Nummer 01 / 2014 Indhold Dansk telepolitik uden retning Spritny bredbåndskortlægning til kommunerne Digitaliseringen lægger større pres på Datatilsynet Fælles fodslag om datasikkerhed 18 TEMA Datasikkerhed Digitaliseringen lægger større pres på Datatilsynet Udfordringerne ligger inden for awareness og governance Åbning nu for at skærpe sikkerheden Sikkerheden skal ind i forretningsudviklingen Datasikkerheden højere op på den politiske dagsorden KMD s cybercenter overvåger data fra hele kloden Mangel på awareness er den store udfordring i kommunerne Kit@ KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@ - Kommunale It chefer. Formand: Henrik Brix, Favrskov Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon Flemming@kjaersdam.dk Redaktionsudvalg: Henrik Brix, Favrskov Kommune Søren Kristensen, Hillerød Kommune Poul Venø, Herning Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon la@koncept-net.dk Layout: Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: Kit Magasinet / 01 / 2015 Side 3

4 KOMMUNENS IT-FORSVAR I SIKRE HÆNDER Det, vi ved med sikkerhed er, at mennesker laver fejl. Derfor er det kompetente it-forsvar et, der knytter strategi og proces tæt sammen med teknologi og ikke mindst adfærd. Sikkerhed er vores DNA KMD har etableret et nyt Security Analytics Center (SAC), hvor vi kombinerer avanceret teknologi og menneskelig indsigt. I SAC en bliver trusler hurtigt opdaget og håndteret, så praksis i kommunen kan ændres. Fordi vi er med til at skabe det digitale Danmarks infrastruktur, og fordi vi kender hverdagen i kommunerne, kan vi levere den it-sikkerhed, der er relevant og nødvendig for jer. Se her hvordan

5 Af formand Henrik Brix, @ Det digitale Danmark tager form Embedsmænd i flere ministerier, en parlamentarisk arbejdsgruppe i Folketinget bestående af alle otte partiers it- og retsordførere og andre gode mennesker har gennem en længere periode arbejdet på at få nogle af de helt fundamentale brikker på plads til at håndtere vores digitale velfærdssamfund. Jeg tænker bl.a. på regeringens digitale vækstplan, som omhandler vores digitale infrastruktur med mere. Og jeg tænker også på de forskellige rapporter og beretninger om datasikkerhed, der for nyligt er blevet publiceret. Vi befinder os midt i digitaliseringens tidsalder og to nye digitaliseringsstrategier er stærkt på vej. Den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi forventes godkendt af KL s bestyrelse i slutningen af april og til efteråret kommer den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra Digitaliseringsstyrelsen. Begge strategier får en løbetid frem til Strategierne, vækstplanerne og beretningerne er alle vigtige og nødvendige grundpiller for det kommende digitale velfærdssamfund. Selv om der kan rejses kritik af beretningen om datasikkerhed, er det første gang, at der er politisk enighed fra samtlige otte partier om at dække området. Selv om der er kritik af styringen og udviklingen på bredbåndsmarkedet i forbindelse med den digitale vækstplan, er det trods alt en samlet plan for området. Så alt i alt bliver digitaliseringens betydning mere synlig og det digitale Danmark tager form. Digital infrastruktur Uden en komplet digital infrastruktur vil vi få et Danmark, der risikerer at blive delt op i et digitalt A-hold og et digitalt B-hold. Nogen vil sikkert hævde, at det allerede er tilfældet. Vi vil få huller i digitaliseringen af de kommunale ydelser, som regeringen har pålagt os. Digitaliseringen skal gælde hele landet. Det er vel overflødigt at nævne, at det er bedst at spille med på det digitale A- hold. B-holdet er dem, der ikke har adgang til ordentlige internetforbindelser, og som heller ikke vil kunne få det, selv om de betalte for det. Der er noget galt i Danmark, når vi indtil videre ikke har været i stand til at planlægge, finansiere, udbyde digitale forbindelser til konkurrencedygtige priser over hele landet. Det er den eneste basale infrastruktur, hvor udrulningen er overladt helt til markedskræfterne selv om det har vist sig ganske utilstrækkeligt i mange år. Bredbånd og mobildækning er en forudsætning for udvikling af arbejdspladser og menneskers lyst til at bo uden for byerne. Det er lige så vigtigt som al anden infrastruktur. Datasikkerheden Det andet emne, der optager kommunerne, er datasikkerheden i det offentlige. Datasikkerheden i kommuner, regioner og stat er også en forudsætning for digitaliseringen. Kommunerne bærer, ligesom regioner og staten, ansvaret for at beskytte borgernes data. Hvis ikke vi formår at beskytte borgernes og virksomhedernes data på betryggende vis og få fastholdt en sikker dialog via Digital Post og andre sikre kanaler, så vil digitaliseringen få svært ved at lykkes i den forstand, at vi ikke kan fastholde borgernes tillid. Denne tillid er også en helt afgørende faktor for digitaliseringen. Derfor er det udredningsarbejde, det lovgivningsarbejde, og de initiativer fra EU-kommissionen om Persondataforordningen, også væsentligt. Jeg er dog ingen stor beundrer af det ekstra arbejde som ordningen vil pålægge kommunerne og ej heller bøder. Det er vigtigt, at arbejdet med datasikkerhed bliver en del af de to nye digitaliseringsstrategier den fælleskommunale og den fællesoffentlige - som bliver en kendsgerning frem mod menneskers Bredbånd og mobildækning er en forudsætning for udvikling af arbejdspladser og lyst til at bo uden for byerne. Kit Magasinet / 01 / 2015 Side 5

6 Infrastruktur Af Flemming Kjærsdam Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen Staten strammer kravene til mobildækningen Staten skærper kravene til mobildækningen ved de kommende tre frekvensauktioner i 2016, 2018 og Det er konklusionen efter regeringen har lagt sin nye Vækstplan for digitalisering i Danmark i december I regeringens nye digitale vækstplan frem mod 2020 er der kun afsat få og små midler til at løfte de i alt 23 initiativer. Der er tale om en stor plan med begrænsede midler, hvor finansieringen altovervejende sker indirekte. En af de vigtigste kilder til finansiering er, staten fremover vil kræve bedre mobildækning af mobiloperatørerne i forbindelse med frekvensauktionerne, som vil påvirke den pris, operatørerne vil betale for frekvenstilladelserne på auktionerne. Dermed kan man sige, at pengene fra statslige auktioner i højere grad vil investeres i kommuner med dårlig eller mangelfuld dækning fremfor at staten skummer fløden helt så meget som hidtil. Bedre mobildækning i hele landet er et højt prioriteret område fra regeringens side. Det er der ingen tvivl om, siger vicedirektør Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen, som svar på spørgsmålet om, hvor stor betydning det har for politikerne på Christiansborg at få lukket mobilhuller i mange af landets kommuner. I regeringens digitale vækstplan hedder det: Ved de kommende frekvensauktioner i 2016 og i 2018/2019 vil regeringen have fokus på at stille dækningskrav, som markant forbedrer dækningen i de områder, der har dårligst dækning. Pengene fra auktioner er ikke investeret Statskassen har ved tidligere auktioner på mobilområdet hentet mellem 5,6 og 5,7 mia. kr. i indtægter fra mobiloperatørerne uden at disse penge er blevet investeret i mobilområdet. Disse store indtægter, der fortsat ruller ind i statskassen, fik KL s formand Martin Damm (V) til at opfordre staten til, at nogle af pengene blev investeret i bedre mobildækning i kommuner med manglende eller mangelfuld dækning. Side 6 Kit Magasinet / 01 / 2015

7 Med 800 MHz auktionen i 2012 har TDC ikke kun rullet dækningen ud i de 207 postnumre, men også i andre dele af landet. Og vi kan se det har en positiv effekt. Derfor vil der ved de kommende auktioner i 2016, 2018 og 2019 blive stillet tilsvarende krav. Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen Med den nye vækstplan fra regeringen ser det ud som om, der er blevet lyttet til kritikken fra kommunerne. Regeringen har dog ikke til lejligheden fundet penge til at investere i bedre mobildækning her-og-nu. Til gengæld vil regeringen fremover skærpe kravene til mobildækningen, ligesom det skete ved den seneste auktion i december Her blev TDC i udbuddet pålagt at forbedre mobildækningen i 207 postnumre. Denne forbedring vil være fuldt udbygget i 2015, og det har ifølge vicedirektør Katrine Winding givet et vigtigt løft. Ikke kun i lokalområderne. Det slår også igennem på landsplan. Med 800 MHz auktionen i 2012 har TDC ikke kun rullet dækningen ud i de 207 postnumre, men også i andre dele af landet. Og vi kan se det har en positiv effekt. Derfor vil der ved de kommende auktioner i 2016, 2018 og 2019 blive stillet tilsvarende krav. Vi kan se en vækst i 10 Mbit/s download på mobilområdet på landsplan. Det er en direkte effekt af at have stillet krav om bedre dækning. Det batter noget, siger Katrine Winding. Staten vil med andre ord ikke skumme fløden helt så meget på at udstede frekvenser til mobilområdet. I og med at staten stiller større krav til mobildækning, vil den få færre indtægter ved disse auktioner, fordi teleoperatørerne skal bruge flere penge på at udbygge nettet. Den større mobildækning, som også omfatter de tyndt befolkede områder, bliver dyrere for teleselskaberne, og dermed bliver de udstedte licenser mindre værd for teleselskaberne. Omvendt er der tale om store udbud. Selv om de kommende licenser på mobilområdet bliver omfattet af større dækning, er der ikke grund til at have medlidenhed med mobiloperatørerne. Mængden af data, der går over mobile enheder, fordobles hvert andet år. De tre nye auktioner i 2016, 2018, 2019 omtales af Katrine Winding meget vigtige for udbygningen af den digitale infrastruktur på mobilområdet. I regeringens vækstplan hedder det: God mobil- og bredbåndsdækning i hele landet. Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur med generel god dækning for bredbånd, mobiltale og lave forbrugerpriser. Der er dog fortsat områder af landet, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den mobildækning, som de ønsker. Samtidig kan der konstateres en stærk vækst i brugen af mobildata, og det er derfor helt centralt at sikre tilstrækkelig kapacitet i fremtiden. Dette kræver betydelige investeringer, men også at det offentlige sikrer gode rammer herfor. Kommende auktioner på mobilområdet 800 Mhz i 2016 genudbud 900 Mhz i 2018 genudbud 700 Mhz i 2019 bruges i dag til antenne TV. Bruges til mobilt bredbånd fra Glemte passwords koster... Password Reset med NemID er løsningen Dine medarbejdere kan selv skifte password med dnemid uden at kontakte it-supporten. Se en demo og læs mere på pwreset.signaturgruppen.dk Nu både AD- og EOJ passwords! Hvor længe har I råd til at vente? Kontakt os på tlf Kit Magasinet / 01 / 2015 Side 7

8 Infrastruktur Af Flemming Kjærsdam Spritny bredbåndskortlægning til kommunerne I løbet af en måned lancerer Erhvervsstyrelsen en ny kortlægning af bredbånd for fastnet til kommuner og regioner. Dermed får alle kommunale it-chefer et nyt værktøj i hænderne, hvor det er muligt i egen kommune at se dækningen, og hvilket selskab der udbyder hvad. Erhvervsstyrelsens nye kortlægning af bredbånd for fastnet kommer i en særlig udgave målrettet kommuner og regioner. Der kommer desuden en kortlægning til forbrugerne. Den nye kortlægning kommer til at vise dækning med fastnet bredbånd helt ned på adresseniveau, men kan også vise dækningen i større områder alt efter kommunens behov. Den gamle kortlægning baserede sig på teleselskabernes egne beregninger, og hvor dækningen kun viste hvad der teknologisk var adgang til. Det var ikke det samme som at kommunen kunne købe det. Med den nye kortlægning kan kommuner både se services, der kan abonneres på, og hvad der teknisk set er adgang til. Det omfatter fastnet bredbånd på fiber og kobber. Vi laver bl.a. den nye bredbåndskortlægning for, at kommunerne kan stille mere præcise krav til teleselskaberne. Hidtil har bredbåndskortlægningen været et bud på, hvad der teknisk var til stede. Med den nye kortlægning vil it-chefen kunne se dækningen for hele kommunen og hvilket selskab der dækker med hvilken teknologi. Det giver også kommunerne et overblik over, hvor der eventuelt mangler dækning, og det kan de stille krav om i et udbud, siger vicedirektør Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen. Denne nye kommunale kortlægning indgår i en ny service, der hedder tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk bliver en service, som alle danskere kan bruge til at tjekke, hvilket selskab der leverer bedst mulig mobil- og internetdækning på din egen adresse. Tjekditnet indeholder dels en indgang målrettet forbrugerne, dels en indgang målrettet kommuner og regioner. I første omgang vil tjekditnet.dk indeholde fastnet bredbånd, dvs. kobber, fiber og bredbånd via kabel-tvnettet. Kortlægningen for mobilt bredbånd og mobil tale er ikke endeligt klar. Ifølge Katrine Winding skyldes det, at teleselskaberne er ude i et nyt område. Hun forventer, at denne del af kortlægningen er klar før sommerferien. Det er en vanskelig opgave for mobilselskaberne, fordi de skal levere data på samme måde, så det er muligt for borgere, virksomheder og kommuner at sammenligne dem, og da vi er pionerer, er der ingen andre selskaberne kan lære af. Tjekditnet.dk kommer således til at samle kortlægninger på mobil og fastnet i samme ombæring på en ny og mere retvisende måde end hidtil. Vi laver bl.a. den nye bredbåndskortlægning for, at kommunerne kan stille mere præcise krav til teleselskaberne. Hidtil har bredbåndskortlægningen været et bud på, hvad der teknisk var til stede. Med den nye kortlægning vil it-chefen kunne se dækningen for hele kommunen og hvilket selskab der dækker med hvilken teknologi. Side 8 Kit Magasinet / 01 / 2015

9 De 23 indsatsområder og initiativer i vækstplanen: God mobil- og bredbåndsdækning i hele landet MHz frigøres til mobilt bredbånd 2. Dækningskrav i frekvensauktioner og offentlige udbud 3. Færre gravearbejder og bedre udnyttelse af rør og kabler til bredbånd 4. Aftale om bedre mobildækning i yderområder 5. Styrket fusionskontrol på teleområdet 6. Undersøgelse af nye indholdstjenesters betydning for konkurrencen 7. Nye løsninger til mobildækning i private hjem 8. Nye finansieringsmuligheder for digital infrastruktur 9. Tjekditnet.dk og EU-mærkningsordning for antennekvalitet i mobiltelefoner Styrket anvendelse af IT og data i dansk erhvervsliv 10. Partnerskab for e-handel og digitalisering af detailhandlen 11. Digitaliseringspartnerskaber med brancheorganisationer 12. Et bedre digitalt indre marked 13. Partnerskab om Big Data i erhvervslivet 14. Lancering af privacy-kompas der fremmer databeskyttelsen i danske virksomheder 15. Etablering af Virksomhedsråd for IT-sikkerhed 16. Sikkerhedstjek skal styrke IT-sikkerheden i danske virksomheder Digitale kompetencer og læremidler skal fremmes 17. Virksomhedsrettet pulje til udvikling af innovative digitale læremidler 18. Styrkelse af de digitale kompetencer blandt børn og unge 19. Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 20. Bedre muligheder for at opkvalificere og rekruttere IT-arbejdskraft Offentlig digitalisering med et erhvervsfokus 21. Analyse af muligheder for automatisk indberetning til det offentlige 22. Øget brugervenlighed og fokus på erhvervsmæssige konsekvenser i offentlig digitalisering 23. Reguleringsmæssige barrierer for digital vækst skal fjernes Find vækstplanen på evm.dk EN DIGITAL POST-LØSNING, DER VIRK ER SLUT MED AT BRUGE TID PÅM MANUEL FORDELING AF POST FRA VIRKSOMHEDENS DIGITALE POSTKASSE PÅ VIRK.DK. INTEGRATION TI SERVER (CIS) BESKED BERIGELSE REGEL EVALUERING Convergens præsenterer er en løsning der ikke bare tømmer virksomheders og myndigheders ders postkasse på Virk.dk, men også beriger og fordeler er beskederne ederne til de rette modtagere. e. Helt automatisk. Som noget ganske unikt, er løsningen i stand til at håndtere e stigende behov i flere e forvaltningsområder. omr der høster store ressourcemæssige fordele og har et langt mere e effektivt ektivt og optimalt samspil med Virk.dk. henvendelserne endelserne erne nu ekspederes es videre automatisk. kan lægge ge meget mere energi og koncentration i betjeningen ngen af borgerne på andre områder. Læs mere e på eller ring BESKED FORDELING SMTP FTP OIO AFDELINGER/ MEDARBEJDERE

10 infrastruktur Af Flemming Kjærsdam DF: Regeringens digitale vækstplan løser ikke de væsentligste udfordringer Den manglende konkurrence på bredbåndsmarkedet er den største udfordring i dansk telepolitik. Og det tager regeringens digitale vækstplan slet ikke hånd om, siger itordfører Dennis Flydtkjær, DF, som synes, at regeringens digitale vækstplan ikke løser de væsentlige udfordringer. Regeringen lagde kort før jul sin nye digitale vækstplan frem med i alt 23 initiativer (se side 9). It-ordfører Dennis Flydtkjær, DF, synes, der er gode ting i vækstplanen, men at den er skæmmet af, at den ikke har det vigtigste med. Regeringens digitale vækstplan er gammel vin på nye flasker. De ting, regeringen foreslår om mere fusionskontrol og mærkning af telefoner er begge initiativer, der allerede sat i gang. Så der er intet nyt under solen. Men markedet for bredbånd fungerer ikke, og det problem tager vækstplanen slet ikke hånd om, siger Dennis Flydtkjær. Dermed lægger politikeren sig på linje med teleeksperten Mogens Ritsholm, med energiselskaberne og flere af de store teleleverandører på markedet. Der tales meget om, at vi skal skabe arbejdspladser i hele landet. Men hvis samfundet ikke løser problemet med ordentlige bredbåndsforbindelser, så skaber vi ikke arbejdspladser i hele landet og vi gør det ikke attraktivt at bo i landområder. Så deler vi Danmark op i et digitalt A-hold og et digitalt B-hold. De, der har gode internetforbindelser og de, der har dårlige internetforbindelser. Håndteringen af disse væsentlige problemer er slet ikke taget med i den digitale vækstplan, siger Dennis Flydtkjær. Målt på markedsandele for de alternative udbydere på markedet for fastnet bredbånd, så har det danske bredbåndsmarked en placering som det 3. dårligste i EU. I 2008 var de samlede investeringer fra teleselskaberne knap 10 mia. kr. I den seneste branchestatistik fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at det er faldet til 5,5 mia. kr. i 2013 det laveste niveau i 10 år. Det skal gøres mere attraktivt at investere i digital infrastruktur, og det skal naturligvis være en del af en digital vækstplan, siger Dennis Flydtkjær. balance mellem mobil og bredbånd er heller ikke en del af regeringens digitale vækstplan, siger Dennis Flydtkjær. Handler for meget om mobildækningen Dennis Flydtkjær synes der er for mange initiativer om manglende mobildækning. Han synes også manglende mobildækning er vigtigt, men han synes at sammenhængen mellem bredbånd og mobildækning er væsentligere. De indgår begge i en digital infrastruktur. Den mobile teknologi kan ikke overtage bredbåndsteknologien og erstatte den. Derfor er det efter hans opfattelse vigtigt, at planen indeholder begge dele. Man får ikke virksomheder til at placere sig i Vestjylland på grund af god mobildækning. Det kræver lidt mere end det. Derfor er det vigtigt at have en plan for udbygning af både bredbånd og mobildækning, da mobilmaster er forbundet med bredbånd. Den Der tales meget om, at vi skal skabe arbejdspladser i hele landet. Men hvis samfundet ikke løser problemet med ordentlige bredbåndsforbindelser, så skaber vi ikke arbejdspladser i hele landet og vi gør det ikke attraktivt at bo i landområder. Dennis Flydtkjær, DF Side 10 Kit Magasinet / 01 / 2015

11 LEVER I OP TIL DEN LOVPLIGTIGE LOGNINGSKONTROL? ONTROL? Er der ubudne gæ ster på netvæ rket? Eller personfølsomme data på vej ud af organisa- tionen? Med en Log Management-løsning får du den nødvendige indsigt og evne til at reagere e på sikkerhedshæ ndelser: Nem indsamling, opbevaring og mulighed for at tilgå logs Hurtig identifikation og inddæ mning af trusler i infrastrukturen Automatisk alarmering ved sikkerhedsbrud og analyse Strømlinet dokumentation af compliance og potentielle trusler Overblik gennem dashboards ds og rapporter Højere e sikkerhedsniveau og effektiv udnyttelse af it-ressourcer Få en Log Managment-løsning hvor du selv overvåger eller lad vores specialister gøre det for dig. Kom i gang fra kr ,- ekskl. moms pr. måned. Kontakt os for en pris, der dæ kker din organisations behov på tlf eller via info@dubex.dk. Dubex er Danmarks førende, forretningsorienterede it-sikkerhedsspecialist. Vi leverer og supporterer sikkerhedsløsninger til over 500 lokationer globalt og har siden 1997 hjulpet private og offentlige virksomheder med at håndtere risici, imødekomme forandringer og understøtte en fleksibel væ kst. Vores dybdegående tekniske ekspertise og brancheerfaring samt en omfattende produktportefølje og dokumenterede resultater gør Dubex til den ideelle samarbejdspartner for it-afdelinger, der ønsker at bidrage til virksomhedens succes. MANAGING RISK. ENABLING GROWTH. KØBENHAVN Gyngemose Parkvej 50, DK-2860 Søborg AARHUS Åbogade 15, DK-8200 Aarhus N KONTAKT Tlf Info@dubex.dk, ISO Certificeret inden for informationssikkerhed SKI udvalgt leverandør

12 Infrastruktur Af Flemming Kjærsdam Vi har endnu til gode at få drøftet de kommunale omkostninger med staten. Martin Damm, KL KL efterlyser ambitioner i digital vækstplan Regeringens digitale vækstplan modtages af kommunerne med et både-og. Det er positivt at få en plan. Men den mødes også med skepsis. Ikke mindst de dele af planen, der omfatter finansieringen af planen, og som først går i drift om nogle år. Kommunerne har ligesom jeg noteret, at væsentlige initiativer i den digitale vækstplan først kommer ud at virke frem mod Det kunne godt være mere ambitiøst, siger KLs formand Martin Damm (V). Overordnet set tager kommunerne og KL godt imod regeringens digitale vækstplan. Men KL s formand Martin Damm (V) har også en række indvendinger mod en række af de initiativer, der først vil få effekt på den lange bane. Ikke mindst forhold omkring finansiering. Det er en plan og vi har endnu til gode at få drøftet de kommunale omkostninger med staten. I KL ser vi positivt på den digitale vækstplan og vurderer, at den på en række områder imødekommer kommunernes ønsker. Om det vil lykkes, kommer bl.a. til at afhænge af de krav, der stilles til teleselskaberne. KL forventer, at der stilles krav til god dækning og kapacitet i nettet både i byer og på landet. I dag er det utilstrækkeligt begge steder. Vores bekymring går på, at mange af initiativerne er rigtige, men at der går adskillige år, før de får effekt. Tilladelsen til, at kommunerne må købe ydelser, f.eks. til bedre dækning i lokalområdet, kan komme til at betyde bør og dermed blive en udgift. De kommunale omkostninger har vi endnu til gode at få drøftet med staten, siger Martin Damm, KL s formand. Virker først i 2020 Flere af indsatserne i den digitale vækstplan kommer først til at virke i Det kunne godt være mere ambitiøst. Men alt der går i den rigtige retning, tager vi positivt imod. Opmærksomheden fra politisk hold må dog hele tiden rettes mod gabet mellem udbud og efterspørgsel. I øjeblikket stiger den mobile datatrafik meget kraftigt hvert år, siger Martin Damm, KL s formand. Ifølge Erhvervsstyrelsens undersøgelser bliver mængden af mobildata, der sendes gennem den mobile infrastruktur fordoblet hvert andet år. Det vil sige, hvis kapaciteten ikke øges tilsvarende i takt med efterspørgslen, vil dækningen opleves dårligere. En god netadgang giver god mulighed for, at sosu-medhjælpere og andet udekørende personale hele tiden kan være opdaterede med arbejdsopgaver, og at det kommunale sundhedssystem kan virke mv.. En god netadgang er også en forudsætning for, at de selvbetjeningsløsninger, som staten og kommunerne har lavet i de senere år, kan levere de serviceforbedringer og de effektiviseringer, der er forudsat, siger Martin Damm, KL s formand. Side 12 Kit Magasinet / 01 / 2015

13 Hvis det er TDC, så skal vi over i den østlige ende af marken Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen (S) fortalte en historie fra det virkelige liv om oplevet dækning i en lokal gårdbutik. Da han skulle betale med mobilen, svarede indehaveren: Hvis det er TDC, så skal vi over i den østlige ende af marken. Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen (S) skulle før jul købe lidt ind hos Lottes Økologiske Hvidløg ude på landet. Borgmesteren havde ikke kontanter med, så Lotte spurgte, om han havde Mobile Pay. Det havde han. Lotte: Så skal vi lige op på marken. Da de var kommet op på marken spurgte hun, hvilken udbyder han havde. Borgmesteren svarede TDC. Så skal vi over i den østlige ende af marken. Anekdoten fra det virkelige liv blev fortalt på KL s Kommunaløkonomisk Forum af borgmester Knud Erik Hansen. Martin Damm: Det er et grelt eksempel på, hvorfor det er bydende nødvendigt, at vi får styr på den digitale infrastruktur. Det er ikke realistisk at tro, at markedet lukker alle mobilhuller eller sikrer bredbånd til alle. Vi mener stadigvæk, at eksemplet med Bornholm med kun én udbyder eller udbuddet i Nordjylland viser, at der er brug for særlige statslige indsatser for at dæmme op for, at vi ender med et digitalt A- og et B-hold. Jeg ser derfor frem til, at kortlægningen af mobil- og bredbåndsdækning bliver færdig. R daniasoftware.com dynamictemplate outlooksignature brandmanagement

14 Infrastruktur Af Flemming Kjærsdam Dansk telepolitik uden retning Konkurrencen på bredbåndsmarkedet har det skidt og dansk telepolitik er uden retning. Det mener civilingeniør Mogens Ritsholm, der i hele sin aktive karriere har arbejdet inden for teleområdet. I midten af januar 2015 kom de sidste høringssvar ind til Erhvervsministeriets bredbåndsanalyse. Analysen, der har været i offentlig høring, viser, at konkurrencen lider under forældet tankegang i telesektoren og at regeringen med sin nye digitale vækstplan ikke har et eneste initiativ, der vil ændre på konkurrenceforholdene. Derfor er dansk telepolitik uden retning, mener en af eksperterne på teleområdet, civilingeniør Mogens Ritsholm. Det er forstemmende at der ikke er nogen retning i dansk telepolitik. Bredbåndsanalysen viser, at markedet ikke fungerer, og derfor er det skuffende, at der ikke er initiativer i den nye digitale vækstplan, der grundlæggende set vil rette op på den situation. Vi har brug for at finde den nøgle, der låser markedet op, siger Mogens Ritsholm. Det danske telemarked har været liberaliseret siden Efter 18 år er der ikke kommet mere konkurrence mellem operatørerne. Men hvad værre er. Der er heller ikke udsigt til, at der er ændringer på vej som vil åbne op for den fastlåste konkurrence. Mogens Ritsholm efterlyser, at politikerne tager et større ansvar for telepolitikken og udstikker nye mål, som vil skabe mere konkurrence på markedet. I Bredbåndsanalysen tages en række af de emner op, som efterhånden har været diskuteret i en hel del år. F.eks. at TDC skulle give adgang til deres bredbånd for eksterne tv-udbydere, så de kunne tilbyde det samme på TDC s net som TDC gør gennem YouSee. Et emne som, at forbrugere skulle kunne købe bredbånd særskilt hos TDC uden at være tvunget til at købe tv-programmer. Det ville skille den digitale infrastruktur fra tjenesterne. Dette emne, som er yderst relevant i en analyse af konkurrenceforholdene, er slet ikke taget med i analysen. Det fastslås bare i analysen, at der er tekniske hindringer ved at gøre det. Ja, selvfølgelig er der det. Men de er til at løse, hvis man vil. Det er forstemmende læsning. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der ikke er styr på det, og at der ikke er en retning, en langsigtet plan for telepolitikken, og det ærgrer mig, siger Mogens Ritsholm. Regler i stedet for konkurrence Det, der i stedet bliver lagt op til, er flere regler og mere kontrol med telesektoren. Det er helt galt. Man skaber ikke mere konkurrence med flere regler. Det er skuffende, at der ikke er politikere, som har en vision for telepolitikken. Markedet kalder på strukturel adskillelse, hvor den digitale infrastruktur og tjenesterne skilles ad. Der er visse steder i rapporten, hvor man kommer ind på emnet om strukturel adskillelse, men det kommer ikke videre end det, siger Mogens Ritsholm. Der henvises til, at vi kunne sætte en lavere beløbsgrænse for fusioner, fordi TDC er røget under radaren hver gang de har købt et andet selskab. Købet af Dongs fibernet fløj under radaren, da bagatelgrænsen for fusioner dengang var under 300 mio. kr. Beløbsgrænsen blev siden sænket til 100 mio. kr. hvor den er i dag. Købet af Com-x fløj også under radaren. Men at sænke disse grænser eller lave et råd for fusionskontrol, skaber jo ikke mere konkurrence, siger Mogens Ritsholm. Ifølge Mogens Ritsholm er det som om, at man har glemt selve meningen med liberaliseringen. Det var ikke kun at stille krav og regulere teleselskaberne. Der skulle også skabes mere konkurrence mellem selskaberne. I dag 18 år efter kan vi konstatere, at vi ikke har fundet det rigtige system. Det er ikke den rigtige konstruktion. Men et stort problem er, at ministeriet heller ikke har forstået, at man ikke har det rigtige system. Der peges ikke på nogen løsninger. Det hele ender med i Bredbåndsanalysen, at man ikke skal gøre noget, og det er forstemmende. Side 14 Kit Magasinet / 01 / 2015

15 Vertikal integration Den konkurrencesituation, der er på det danske bredbåndsmarked, kalder Mogens Ritsholm med teknisk begreb for vertikal integration. Et afgørende problem for konkurrencen på det danske telemarked er, at operatørerne opbygger forskellige digitale infrastrukturer, som de ejer hver især samtidig med at de også ejer de tjenester, der udbydes på infrastrukturen. Det er vertikal integration, som ikke giver kommuner, forbrugere og virksomheder reelle muligheder for at vælge tjenester til og fra. Markedet låses fast i pakkeløsninger, siger Mogens Ritsholm. Hvis man overfører dette til rejsebranchen, ville det svare til, at når vi havde valgt flyselskab, skulle vi bo på et hotel, der er ejet af flyselskabet, og spise den mad på hotellet, som bliver leveret af et firma, som flyselskabet ejer. Og hvis du nu ønskede at spise et andet sted, skulle du booke et andet flyselskab på hjemturen. Lidt karikeret. Men sådan er det danske bredbåndsmarked i dag. Det består af færdige pakker og ikke af særskilte tjenester, som forbrugere og kommuner kan vælge imellem. Vælger du TDCs bredbånd, vælger du også YouSee som TVpakke, internet og fastnet. Alt eller intet. Vælger du et energiselskab siger de Waoo med tilhørende tv fra Stofa. Alle udbydere på det danske marked forsøger at skabe sig et monopol på den infrastruktur, som de selv har bygget op. Telemarkedet består af operatører, der vil fastholde vertikale monopoler. Det gælder om at binde kunder på eget net og så sætte sig på internet, tv, telefoni. Derfor oplever vi investeringer i kobber, kabel-tv og fiber i de samme områder, mens der samtidig er områder, der slet ikke får nogen af delene og bliver hægtet af udviklingen, siger Mogens Ritsholm. Derfor lider konkurrencen samtidig med at økonomien i teleselskaberne presses. For de kan ikke få kunder nok ved at maksimere på en regional infrastruktur. Det er jo helt vanvittigt, at TDC opgraderer kobbernet i områder, hvor der allerede er lagt fiber. Vejen frem er en erkendelse af, at den lokale digitale infrastruktur er et naturligt monopol ligesom el-nettet, siger Mogens Ritsholm Og midlet til en bedre udvikling er strukturel adskillelse. I øvrigt også ligesom i elsektoren. Men nu er der bygget en kultur op om konkurrence, og liberalisering handler ikke kun om konkurrence, men også om samarbejde de steder, hvor markedskræfterne ikke finder vej. Der er det grundlæggende problem, at det ikke kan betale sig at lægge fiber i tyndt befolkede områder. Det bør løses. Jeg synes vi bør kigge over mod Sverige, som har fundet løsninger på det problem. Men hertil er vi ikke nået i Danmark endnu, siger Mogens Ritsholm. I dag 18 år efter kan vi konstatere, at vi ikke har fundet det rigtige system. Det er ikke den rigtige konstruktion. Men et stort problem er, at ministeriet heller ikke har forstået, at man ikke har det rigtige system. Der peges ikke på nogen løsninger. Det hele ender med i Bredbåndsanalysen, at man ikke skal gøre noget, og det er forstemmende. Mogens Ritsholm, civilingeniør 2015 KITA inviterer til Generalforsamling og Temadag den 5. og 6. marts på Hotel Koldingfjord Se det opdaterede program og tilmeld dig på Bemærk at det kræver at du er logget ind. Har du ikke er bruger, eller ønsker hjælp til tilmeldingen, kan du tilmelde dig på mail@itchefer.dk eller kontakte sekretariatet på tlf På vej mod d-land 2015 Kit@ Offentlig digitalisering 2015 på vej mod d-land hedder konferencen, der sædvanen tro holdes i Århus Musikhus. Konferencen holdes den 24. og 25. marts. Datasikkerhed, digital sårbarhed og EU s nye persondataforordning og sikkerhed på mobile enheder er emner på programmet. De digitale fundamenter og den digitale infrastruktur i kommuner, regioner og stat er også med. Henrik Brix, formand for Kit@ og kommunernes IT-Arkitekturråd taler om den fælleskommunale infrastruktur sammen med projektdirektør/cio Peter Egelund, KOMBIT og chefkonsulent Bjarne Jørgensen, SKI. Det er 12. år i træk at konferencen bliver holdt. Dansk IT er hovedarrangør. NordSec-undersøgelsen ligger på ny interaktiv platform NordSec-undersøgelsen er i starten af 2015 blevet udsendt til de svenske kommuner og regioner på en ny interaktiv platform. Den nye platform giver brugeren direkte adgang til at kunne tilgå besvarelser og få et overblik over det aktuelle it-sikkerhedsniveau. Siden lanceringen af den nye platform er deltagelsen fordoblet siden NordSec 2012, og 2/3 af alle svenske organisationer forventes at deltage. De danske kommuner vil i løbet af foråret få mulighed for at tilgå deres data og udfærdige lignende rapporter for deres egne data og besvare NordSec 2014, hvis de endnu ikke har gjort dette. Det er I-Trust, der står bag NordSec-undersøgelsen. Kit Magasinet / 01 / 2015 Side 15

16 Sikkerhed Af Stig Andersen Megatrends udfordrer datasikkerheden i kommunerne Der er vokseværk på alle niveauer i kommunernes databrug. Datamængderne vokser, antallet af systemer, der kan eksponere data, bliver flere, og antallet af brugere, der skal håndtere data vokser også. Senest har vi været vidner til globale angreb med spredehagl rettet mod it-systemer, som også har ramt danske kommuner. Det er generelle udviklingstrends, der udfordrer datasikkerheden i kommunerne. En bølge af angreb med ransomware har sammen med tilfælde af læk af CPR-numre i den senere tid skabt en betydelig medieinteresse for datasikkerheden i kommunerne. Jakob Illeborg Pagter, Lab Manager, Security, Alexandra Instituttet, peger dog på, at de it-sikkerhedsmæssige udfordringer, som både offentlige og private virksomheder i øjeblikket stilles over for, som sådan ikke er nye det er primært et spørgsmål om volumen. Det er tale om nogle globale tendenser. Datamængderne vokser voldsomt, og antallet af systemer, der potentielt kan eksponere data, er vokset. Samtidig er der ikke de samme iboende tekniske hindringer for at kombinere og dele data på tværs af systemer som tidligere. Så med mindre man er meget præcis i sin adgangskontrol, kan brugere med de bedste hensigter om at udføre deres arbejde så godt som muligt komme til at omgås data på en uhensigtsmæssig måde, forklarer han. I kommunerne bliver der ud over de rent tekniske sikkerhedstiltag for tiden arbejdet meget fokuseret med brugernes awareness om sikkerhed. Politikker, konkrete retningslinjer og beredskabsplanerne får også en overhaling. Det er jo godt med øget fokus på it-sikkerheden, og der er gang i mange gode initiativer både rent teknisk og på brugersiden. På den lidt længere bane burde man dog arbejde for, at sikkerheden ikke i den grad skal hænge på brugernes awareness, men at man systemmæssigt kunne understøtte, at man sikkerhedsmæssigt kun kan komme til at gøre det, der giver mening i forhold til ens arbejdsopgave, siger Jakob Illeborg Pagter. Kit Magasinet har talt med tre kommuner, Varde, Frederikshavn og Slagelse, der kan bekræfte, at der er fornyet fokus på it-sikkerheden. Læs hvordan de tackler udfordringerne og en række andre faglige artikler om datasikkerhed i temaet side Side 16 Kit Magasinet / 01 / 2015

17 w ww.pwc.dk/kontakt Hacket? Har du en plan for, hvad du gør, hvis din forretning bliver udsat for et hackerangreb i morgen? Truslen fra cyberkriminalitet er blevet en del af hverdagen, og PwC s undersøgelse af cybersikkerhed viser, at 70 % frygter ikke at kunne beskytte sig mod cyberkriminalitet. Derfor er det afgørende, at du har tænkt over, hvad du gør, hvis det en dag er dine data, der bliver hacket. Hos PwC s Consulting er vi over 100 konsulenter og vores erfarne Security & Technology- eks sperter kan hj jælpe dig med at sikre din forretning både fø r, under og efter et hackeran greb. Succes skaber vi sammen Kontakt vores partner Mads Nørgaard Madsen E: mxm@pwc.dk T: Revision. Skat. Rådgivning.

18 KRONIK Fælles fodslag om datasikkerhed Vi politikere bliver ofte beskyldt for ikke at kunne blive enige om noget som helst og så i øvrigt kun beskæftige os med det kommende folketingsvalg. Tro det eller ej så bliver der faktisk arbejdet på tværs af partierne omkring vigtige emner, hvor fokus er på løsninger og ikke på polemik. I forbindelse med den meget omtalte Se og Hør-sag og afsløringerne om Danmarkshistoriens største hackerangreb mod CSC, hvor blandt andet politimænds arbejdsmæssige mailkonti blev kompromitteret, valgte Folketingets Retsudvalg at nedsætte en tværpolitisk arbejdsgruppe, med deltagelse af alle Folketingets partier, til at se på udfordringer i forhold til datasikkerhed. Det er egentlig ikke en ny idé at nedsætte tværpolitiske arbejdsgrupper. Tilbage i 1970 erne var det rent faktisk ganske normalt at nedsætte særlige arbejdsgrupper, f.eks. til at udarbejde grundlaget for datidens folkeskolereform. Vi ser derfor store perspektiver i at bruge denne arbejdsform i forbindelse med reformer af områder, hvor der er tradition for at tilstræbe enighed mellem Folketingets partier. De seneste år har Danmark været ramt af en stribe hackerangreb og episoder, hvor personlige oplysninger pludseligt har ligget frit tilgængeligt på nettet. En stadig større del af vores liv foregår på nettet, herunder det meste af kontakten med det offentlige. Det betyder, at vi som samfund skal kunne have tillid til, at oplysningerne ikke falder i de forkerte hænder. Det er en fælles opgave uanset politisk tilhørsforhold. Derfor har vi i forbindelse med arbejdet i den tværpolitiske arbejdsgruppe i høj grad lænet os op ad en række eksperter, som i forbindelse med to høringer har givet deres bud på, hvad der skal gøres. Arbejdet har været kendetegnet ved, at det ikke har været et kapløb mellem de politiske partier om, hvem der hurtigst har kunnet komme på det mest vidtgående forslag til ære for medierne. Faktisk er arbejdet foregået i al stilhed langt fra pressens sædvanlige søgelys og jagt på konflikt og hurtige udmeldinger. Og det har ikke skadet hverken samarbejdet, inddragelse af civilsamfundet eller resultatet, som vi offentliggør i dag. Overordnet national strategi for databeskyttelse Arbejdsgruppen var på baggrund af vores fælles drøftelser enig om en lang række konkrete ting. Først og fremmest er det centralt, at vi får en overordnet national strategi for databeskyttelse, der hviler på en række principper, som bør være grundlæggende for it - og dataarbejdet. En form for opdatering af principperne i den 15 år gamle persondatalov. De principper, vi betragter som de vigtigste, er følgende: Såvel offentlige myndigheder som private virksomheder, der behandler følsomme personoplysninger, bør være sig sit særlige ansvar bevidst. Jo mere følsomme oplysninger, desto større krav på sikkerhed og beskyttelse bør borgeren have. Den dataansvarlige bør altid have ansvaret for sikkerheden omkring de følsomme personoplysninger, også når data behandles af en tredjepart. Den dataansvarlige bør altid have ansvaret for, at der stilles tilstrækkelige krav til databehandler ved behandling af følsomme personoplysninger. Myndigheder, der fører tilsyn med datasikkerhed, bør være stærke og uafhængige. Tilsynsmyndighederne bør have tilstrækkelige ressourcer og kompetencer samt prioritere kontrolbesøg. Borgere bør kunne få oplyst hvilke data, der er registreret om dem, hvorfor data registreres, hvem der har adgang til disse data, hvem der har anvendt adgangen, og hvad data bliver brugt til. Dette bør til enhver tid være gældende, medmindre stærke hensyn taler imod. Borgere bør til enhver tid have mulighed for at klage, hvis borgeren mistænker en myndighed eller virksomhed for uretmæssigt at opbevare data. Medarbejdere hos såvel offentlige myndigheder som private virksomheder bør udelukkende have adgang til de følsomme personoplysninger, som er nødvendige for udførelsen af deres arbejde, og det bør sikres, at der løbende føres kontrol hermed. Der bør generelt gælde et need to know -princip i forhold til adgang til følsomme personoplysninger. Vi får en overordnet national strategi for databeskyttelse, der hviler på en række principper, som bør være grundlæggende for it - og dataarbejdet. Databeskyttelsen halter bagud Derudover har vi måttet konstatere, at databeskyttelsen halter gevaldigt bagud. Der har været for meget fokus været på funktionalitet frem for sikkerhed. I april 2013 lagde et hackerangreb Nem-ID ned i et døgn. Det viste sig, at det var et bestilt angreb, der var købt på en hjemmeside for 10 dollars. Hvad der svarer til 60 danske kroner var prisen for at forstyrre et redskab, vi alle bruger i dagligdagen. Konklusionen er derfor krystalklar: Det offentlige skal have langt mere styr på sikkerheden, også selvom det er en kæmpe udfordring. Side 18 Kit Magasinet / 01 / 2015

19 Kronikken er skrevet af otte it- eller retsordførere, som er medlemmer af Folketingets arbejdsgruppe om datasikkerhed. Karsten Lauritzen (V), Trine Bramsen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Jeppe Mikkelsen, (RV) Pernille Skipper (EL), Karina Lorentzen (SF), Tom Behnke (K) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). Vil styrke Datatilsynet En af de løsninger, vi peger på, er at styrke Datatilsynet, ikke blot ved flere ressourcer, men også ved at øge dets uafhængighed og virkemåde. I dag er tilsynet placeret under Justitsministeriet, men vi ønsker undersøgt, om tilsynet kan flyttes til Folketinget. Altså en model som på mange måder kan sammenlignes med ombudsmandsinstitutionen. Se og Hør-sagen var spektakulær, men i omfang væsentligt mindre end de mange sager om lækager af store mængder personnumre. Der findes sanktionsmidler over for private, der bryder reglerne for databeskyttelse, men når offentlige myndigheder bryder reglerne, er der ingen sanktionsmidler. Det bør der ændres på, således at offentlige og private ligestilles i den henseende. Offentlige myndigheder skal ikke være straffrie, når de har en uansvarlig omgang med personfølsomme oplysninger. Vil samle datasikkerheden hos én minister I dag er det uklart hvilken minister, der har ansvaret for datasikkerhed i Danmark, idet området er spredt udover en række ministerier. Noget Rigsrevisionen påpeger som værende en udfordring for effektiv databeskyttelse. Statsministeren bør som ansvarlig for regeringens ressortfordeling overveje at samle datasikkerhedsområdet hos én ansvarlig minister. Blandt andet for at sikre den nødvendige koordinering, men også for at området har politisk fokus og ikke blot får lov til konstant at falde mellem to stole med det resultat, at danskernes data er ubeskyttet. Vi er langt fra færdige med at styrke datasikkerheden, vi er faktisk kun lige begyndt, men vores arbejde på tværs af Folketingets partier betyder, at Folketinget nu i samarbejde med regeringen, som også deler ønsket om øget sikkerhed og databeskyttelse, kan træffe de nødvendige beslutninger på et kvalificeret grundlag. Samtidig har arbejdsformen resulteret i, at det grundlag, vi træffer beslutninger på, er demokratisk forankret hos folkevalgte og ikke udelukkende et resultat af embedsværkets ønsker. Spot på datasikkerhed fra mange sider Folketingets tværpolitiske arbejdsgruppe om datasikkerhed er kun ét af mange initiativer, der er i gang om datasikkerhed. Der er for alvor sat spot på datasikkerheden. Regeringen barslede med en rapport før jul om statens datasikkerhed. Rigsrevisionen har skrevet en»beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder«og gennemgået otte statsinstitutioners datasikkerhed. Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriet red.) og Center for Cybersikkerhed (Forsvarsministeriet red.)»anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift«. Begge dele understreger behovet for en generel højnelse af datasikkerheden. Også den kommende EU-forordning om databeskyttelse af personlige oplysninger har sat fokus på datasikkerhed. Endelig er KL i gang med et internt udredningsarbejde, der skal afklare kommunernes rolle inden for datasikkerhed. Kit Magasinet / 01 / 2015 Side 19

20 Sikkerhed Af Flemming Kjærsdam Digitaliseringen lægger større pres på Datatilsynet Digitaliseringen af de offentlige serviceydelser lægger større pres på Datatilsynet, idet kravene til tilsynet vokser. Kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet, tager derfor godt imod beretningen om databeskyttelse fra Folketingets tværpolitiske arbejdsgruppe, som anbefaler, at Datatilsynet skal styrkes. Den 27. januar 2015 udkom den tværpolitiske beretning om databeskyttelse fra Folketinget. Beretningen er den første samlede beretning om datasikkerhed i Danmark, og den lægger op et til et stærkere og mere uafhængigt Datatilsyn. Jeg synes beretningen har mange gode elementer og giver et godt og konstruktivt grundlag for at arbejde med at sikre databeskyttelsen for danskerne. Jeg er også helt enig i, at myndigheder, som fører tilsyn med databeskyttelsen, skal være stærke og uafhængige. Det er væsentligt, fordi respekten for privatlivets fred og beskyttelse af personlige data er grundlæggende rettigheder, som vi skal stå vagt om. I disse tider mere end nogensinde. Det er også vigtigt for at kunne bevare tilliden hos borgerne, der bliver pålagt at bruge flere og flere digitale services, siger Lena Andersen. Stor stigning i antal sager Dermed bliver persondataloven og beskyttelsen af data væsentlige brikker i digitaliseringen, som breder sig kraftigt i disse år. Det lægger et større pres på Datatilsynet. Kigger man på antallet af nyoprettede sager havde tilsynet i 2009 omkring sager. Antallet steg i 2013 til omkring 6.100, svarende til 27 pct. Særligt forespørgsler og klager fra det offentlige og private virksomheder er vokset kraftigt. Datatilsynet har gennem de seneste fem år fået flere sager om følsomme persondata. Alligevel er Datatilsynet lige nu skåret ned og har kr. mindre at gøre godt med i 2015 end året før. Derfor er beretningen fra Folketingets tværpolitiske arbejdsgruppe opmuntrende læsning for Lena Andersen, da samtlige partier er enige om, at Datatilsynet skal tilføres flere ressourcer. Hvis Datatilsynet får flere ressourcer, kan man også få mere tilsyn. Men vi skal ikke bilde os ind, at der aldrig kommer hackerangreb eller sikkerhedsbrister, hvis Datatilsynet bliver større. Men får vi flere muskler, vil vi også kunne gøre mere nytte. Et af de områder, hvor vi kan skrue op, er vores generelle informationsindsats. Men samtidig skal det siges, at der er grænser for, hvor tæt vi kan gå ind i rådgivning af en kommune. Vi kan ikke det ene øjeblik bistå med rådgivning a la en advokat eller konsulent, og så det næste øjeblik kigge kommunen efter i sømmene som den uafhængige tilsynsmyndighed vi er. Så vi vil gerne give mere information og generel vejledning, vi vil gerne føre mere tilsyn, men ved egentlig rådgivning, vil der være en grænse for, hvor tæt vi kan involvere os. De sidste meter må kommunerne selv løbe, siger Lena Andersen. Lena Andersen fremhæver, at tilsynets inspektioner både handler om dialog og kontrol. Det er nyttigt, at Datatilsynet kommer ud og får en dialog med myndighederne. Og hvis vi finder væsentlige brud på loven, så skal vi offentliggøre det, så andre også kan lære af det. Nogle af de fejl, der ses, handler om løsningernes indretning. Brug af logins, der ikke er stærke nok. Men det er ikke kun de Side 20 Kit Magasinet / 01 / 2015

21 Når der sker brud på databeskyttelsen, og data lander et forkert sted, så skyldes det ikke altid avancerede hackere, men nok så ofte sjusk eller manglende viden hos den enkelte medarbejder. Lena Andersen, Datatilsynet tekniske foranstaltninger, der giver problemer. I tilsynet hører man ofte om sikkerhedsbrud, der er sket som følge af menneskelige fejl. Kommunerne skal huske, at der skal være instruktion og kontrol af egne medarbejdere og eksterne databehandlere. Når der sker brud på databeskyttelsen, og data lander et forkert sted, så skyldes det ikke altid avancerede hackere, men nok så ofte sjusk eller manglende viden hos den enkelte medarbejder. Det er ikke nok at have sikre digitale løsninger, hvis medarbejderne bruger dem forkert eller slet ikke bruger dem. Der er brug for information og uddannelse. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ofte har set det gjort godt, og er blevet imponeret over, det der gøres derude. Men selv om der er mange, der gør det godt, viser erfaringerne, at der er behov for at gøre en indsats. Det er myndigheden, der har ansvaret for oplysningerne om borgerne. En kommune kan godt udlicitere driften, men ikke ansvaret for datasikkerheden. Det er kommunens ansvar, at oplysningerne håndteres sikkert. Så den er nødt til at have indsigt i hvad det foregår. De tilfælde, hvor vi finder ud af, at sikkerheden ikke har været god nok, vil vi fortsat offentliggøre, siger Lena Andersen. Finde en ny placering En af de løsninger, Folketingets rets- og it ordførere peger på i beretningen, er at styrke Datatilsynet. Ikke kun med flere ressourcer, men også ved at øge Datatilsynets uafhængighed og virkemåde. I dag er tilsynet placeret under Justitsministeriet, men Folketingets arbejdsgruppe ønsker at få undersøgt, om Datatilsynet kan flyttes til Folketinget. Uanset om vi ligger det ene eller det andet sted, mener jeg Datatilsynets fokus må være at løse de opgaver, som vi er sat til at løse. Og det skal vi gøre så godt og effektivt som muligt. Jeg kan ikke helt forudse, hvordan vi vil blive ændret, hvis vi bliver flyttet. Vi har jo kun prøvet at ligge et sted. Men jeg er frisk på at prøve noget nyt, hvis det ender med det. siger Lena Andersen. Bøder I beretningen om databeskyttelsen fra Folketingets tværpolitiske arbejdsgruppe anbefales det, at bøderne, som gives for overtrædelse af persondataloven skal sættes i vejret og ikke kun som i dag gælde private virksomheder, men også omfatte offentlige myndigheder. Lena Andersen understreger, at Datatilsynet ikke kan udstede bøder. Datatilsynet kan kun politianmelde for overtrædelser, og så er det op til politi, anklagemyndighed og domstole at behandle sagen derfra. Datatilsynet kommer typisk med et forslag til et bødeniveau, men det er ikke tilsynet, der fastsætter bøden. Det er jo ikke sådan, at Datatilsynet bare politianmelder revl og krat, når der sker overtrædelse af persondataloven i den private sektor. Hvis der er sket en menneskelig fejl, som den dataansvarlige selv beklager, og gør hvad de kan for at rette op på og undgå gentager sig, så vil vi typisk ikke politianmelde i førstegangstilfælde. Men er det en bevidst overtrædelse, eller retter man ikke op på det, når vi gør opmærksom på, at der er et problem, så kan der ryge en politianmeldelse afsted. I 2014 gik den største bøde for brud på persondataloven til en varehuskæde. De havde solgt en elektronisk enhed, der havde været solgt før, men var kommet retur som defekt. Da den nye kunde har købt den, får han adgang til den tidligere ejers private informationer. Og det var ikke første gang det skete for den varehuskæde. Det var tredje gang. Så vi argumenterede for en mærkbar højnelse af strafniveauet, blandt andet med henvisning til, at det ikke skal kunne betale sig at spare på sikkerheden. Der blev givet en bøde på kr., og det er da mere, end vi ser i førstegangs tilfælde. Men man kunne nok have ønsket sig mere siger Lena Andersen. Med hensyn til bøder til offentlige myndigheder svarer Lena Andersen, at vi kender til, at der i andre lande er straf til både private virksomheder og offentlige myndigheder, og det er bestemt noget, som er værd at overveje. Kit Magasinet / 01 / 2015 Side 21