Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002"

Transkript

1 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2002 København, april 2003

2 Indhold 1. Beretning Mission og vision Mission Vision Mål og væsentligste resultater Årets regnskabsresultat Forventninger til fremtiden 7 2. Resultatanalyse Produkter og effekter Forskning Kommunikation Forskeruddannelse Overvågning Ressourceanvendelse Produktivitet Ressourceforbrug Medarbejderressourcer og arbejdsmiljø Systemer og materielle ressourcer Grønt regnskab Interne udviklingsforhold Viden og personale Organisationsudvikling Driftsregnskab Bevillingsafregning Akkumuleret resultat Driftsregnskab Tilskudsfinansierede aktiviteter Resultatopgørelse for markedsstyrede aktiviteter Påtegning 31 Bilag 1 Status for målopfyldelse af AMI s resultatkontrakt Bilag 2 Datablad 35 Bilag 3 Driftsregnskaber for hovedformålene 36 Bilag 4 Sammendrag af regnskabsmæssige forklaringer for Side 2

3 1. Beretning 1.1. Mission og vision Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI skal klarlægge og udforske forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet skal også undersøge og forske i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI s virke skal tilrettelægges fagligt og tværfagligt ud fra et helhedshensyn, der tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser samt i udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI skal varetage forskningsopgaver og forskningsbaserede rådgivnings-, dokumentations- og formidlingsopgaver samt forskeruddannelse inden for arbejdsmiljøområdet og skal deltage i det internationale arbejdsmiljøforskningssamarbejde. AMI skal fungere som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet, medvirke til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udføre opgaver for og formidle viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. AMI skal offentliggøre sine forskningsresultater Vision Som led i den løbende organisationsudvikling udarbejdedes i 1996 tre visioner, der udtrykker, at instituttet arbejder henimod at være: et nationalt center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau et forskningscenter for forandring og forebyggelse, der løser aktuelle og forebygger fremtidige arbejdsmiljøproblemer en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og produktivitet i top Visionerne er siden konkretiseret til, at AMI skal være centrum for forskningsbaseret videnformidling om arbejdsmiljø og systematisk videreuddannelse i arbejdsmiljø. Formidlingen skal være synlig og anvendelsesorienteret. Den skal være brugerorienteret og rette sig mod såvel de brugere, der anvender resultaterne i praksis som den nationale og internationale forskningsverden. AMI s virksomhed skal baseres på et veludviklet nationalt og internationalt samarbejde med relevante offentlige og private forskningscentre samt arbejdsmiljøinstitutioner. AMI's styrke skal være vidende og produktive medarbejdere, der fungerer i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med en fremsynet, resultatorienteret og socialt bevidst ledelse. Medarbejderne er i stadig udvikling for at fastholde og videreudvikle deres status som fagligt højt kvalificerede, 3

4 selvstændigt arbejdende, udviklingsorienterede, engagerede og brugerorienterede arbejdsmiljøprofessionelle med stor viden om de aktuelle arbejdsmiljøforhold på danske arbejdspladser. Personalepolitikken har et værdigrundlag, der er fælles for ledelse og medarbejdere. Det drejer sig om tillid og åbenhed samt gensidig respekt, der skaber tilfredshed, tryghed samt arbejdsglæde og dermed mulighed for at arbejds-, familie- og fritidsliv bliver en tilfredsstillende helhed Mål og væsentligste resultater i var i usædvanlig grad præget af konstant forandring for AMI. Instituttet fik ny bestyrelse med 4 nye medlemmer, herunder ny formand, idet professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, afløste Lone Dybkjær. Bestyrelsens første opgave blev at tage stilling til direktionens forslag om tilpasning til nye økonomiske betingelser, da et revideret forslag til finanslov for 2002 bl.a. indebar, at et planlagt varigt løft af basisbevillingen til AMI faldt bort, at en række puljer til ekstern finansiering ophørte, og at den generelle reduktion af statsinstitutionernes budgetter forstærkedes. Den nødvendige tilpasning blev foretaget med en personalereduktion på 25%, hvilket svarede til opsigelse af ca. 40 medarbejdere. Tilpasningen blev gennemført ved at trimme den administrative og teknologiske infrastruktur, ved at nedlægge en række faglige funktioner og ved at fokusere forskningen på færre kerneområder. Der måtte således anvendes betydelige ressourcer til afskedigelsesprocessen og til faglig reorganisering, overdragelsesforretninger og afvikling af projekter. Sideløbende med reorganiseringen iværksatte regeringen en gennemgribende undersøgelse af den samlede sektorforskning med henblik på bl.a. at styrke den forskningsmæssige indsats og at frigøre midler fra sektorforskningen til den fri forskning. Danmarks Forskningsråd forestod undersøgelsen, der senere fulgtes op af en tværministeriel arbejdsgruppe og en beskæftigelsesministeriel styregruppe. Anbefalingen til regeringen var, at AMI fortsætter som selvstændigt sektorforskningsinstitut, idet bl.a. de faglige aktiviteter sikres fokuseret, relevante opgaver bringes i udbud, den internationale videndeling styrkes og det formaliserede samarbejde om forskning og undervisning med universiteterne styrkes. Regeringen ventes at tage stilling til anbefalingerne i løbet af Også arbejdsmiljøpolitisk blev der lagt op til nybrud i 2002 med bl.a. forøget fokus på forskningsbaseret overvågning, målbarhed og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen samt arbejdsmiljøet og især sygefraværets rolle i forhold til beskæftigelsen. Arbejdsmiljørådet nedsatte i begyndelsen af året et prioriteringsudvalg og et strukturudvalg. Prioriteringsudvalget konkluderede, at de højest prioriterede arbejdsmiljøemner de kommende år bør være alvorlige ulykker inklusive dødsulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig blev der aftalt procentvise mål for reduktionen af disse arbejdsmiljøproblemer fra 2000 til 2005 og målemetoder hertil. Nogle målemetoder findes i AMI s nationale arbejdsmiljøovervågning. Strukturudvalget ønskede bl.a., at videngrundlaget på arbejdsmiljøområdet forbedres, så indsatserne i større grad sker på et veldokumenteret videngrundlag. Desuden ønskedes etablering af et videncenter. AMI s bestyrelse udarbejdede i 2002 en ny strategi for instituttets forskning i , og heri er de faglige overvejelser i prioriterings- og strukturudvalgene indpasset. Strategien lægger op til at sikre fokusering af AMI s forskning på de 4 kerneområder: overvågnings- og prioriteringsredskaber, kemi-toksikologi, arbejdsfysiologi og psykosociale forhold. Ligeledes lægges der op til styrkelse af samarbejdet med universiteterne om uddannelse og med de øvrige arbejdsmiljøinstitutter i Europa om den internationale videndeling. Det er AMI s vurdering, at det på trods af de markante ændringer i instituttets politiske, økonomiske og organisatoriske rammebetingelser samt den generelle afmatning i arbejdsmiljøsektoren, lykkedes at gøre 2002 til et i arbejdsmiljøfaglig henseende tilfredsstillende år. 4

5 AMI nåede eksempelvis i 2002 sit hidtil højeste niveau for brugernes anvendelse af foredragsvirksomhed for arbejdsmiljøprofessionelle, international publicering og international citering. Især de nye forskningsområder psykosocialt arbejdsmiljø og epidemiologi markerede sig med betydelige forsknings- og kommunikationsaktiviteter, herunder bl.a. formidlingen af nye resultater fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) og på områderne fravær og ulykker. AMI fremstår ultimo 2002 med en slanket organisation fokuseret på de 4 højst prioriterede kerneområder i arbejdsmiljøsektoren. Infrastrukturen er gearet til at kunne dække Beskæftigelsesministeriets behov for forskningsbaseret beredskab, de arbejdsmiljøprofessionelles efterspørgsel efter viden og universiteternes behov for arbejdsmiljøuddannelse. For i størst muligt omfang at kunne tage højde for ændringerne i AMI s samlede situation, blev indgåelsen af instituttets resultatkontrakt for udskudt til juni I forhold til resultatkontrakten er 13 af de i alt 18 mål for 2002 opnået, 3 er delvist opnået og 2 er ikke nået. AMI s resultatprofil sammenfattes visuelt i figur 1, der viser instituttets efterlevelse af 8 centrale kvantitative mål, heraf 6 fra "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt " og to interne målsætninger. Der er udvalgt to indikatorer for henholdsvis forskning, brugerorientering, økonomi/- administration og personale. Omsætningen faldt til ca. 100 mio. kr. i 2002, idet en svag stigning i lønudgifterne modsvaredes af et større fald til øvrig drift. Stigningen i lønudgifter skyldes bl.a. ekstraudgifter i forbindelse med fratrædelse og AMI s overtagelse fra Forskerakademiet af lønudbetalingen til de ph.d.-studerende. Bortfald af eksterne finansieringskilder bragte den procentvise eksterne finansiering af forskningen ned på 49%, svarende til en nedgang til 30% ekstern finansierng af den totale virksomhed. Målsætningen om mere end 35% ekstern forskningsfinansiering kunne opfyldes i kraft af satspuljemidler. Tilpasningen af AMI s virksomhed til nye økonomiske rammer slår først igennem med fuld styrke på antallet af årsværk i Antallet af årsværk faldt fra 171 i 2001 til 156 i Derimod reflekteres personalereduktionen allerede i opgørelsen af antal ansatte personer pr. 31. december. I 2001 havde AMI 181 ansatte fraregnet studerende og andre løst tilknyttede mod 143 i 2002, svarende til en nedgang på 38 medarbejdere. Andelen af bruttoudgifter anvendt til generel ledelse og administration steg svagt til 9,6% fra de 9,5% i 2001, der samtidigt var målsætningen for Stigningen må tilskrives ekstraordinære aktiviteter i 2002 og aftagende stordriftsfordele, idet AMI blev reduceret, men fortsat har brug for et vist minimum af administrativ infrastruktur. I årets sidste måneder har vicedirektøren været udlånt til opbygning af en Shared Service-enhed i departementet. Personaleomsætningen, målt som den procentvise andel af ophørte medarbejdere, blev pga. den økonomiske tilpasning i 2002 ekstraordinært stor og nåede 36%, hvilket ligger langt over instituttets interne målsætning om en personaleomsætning på højst 10%. Sygefraværet ligger fortsat på 8,5 dage pr. medarbejder, hvilket er for højt i forhold til målsætningen om at ligge under statens gennemsnit på 7,7 dage pr. medarbejder i Det høje sygefravær skyldes, at en række medarbejdere gennem 2002 har været langtidssygemeldte dels uden arbejdsmiljørelation, dels netop pga. afskedigelserne. Korttidssygefraværet fortsætter sin faldende tendens. Antallet af artikler optaget i førende internationale videnskabelige tidsskrifter nåede med 69 sit hidtil højeste niveau i 2002, hvilket skal ses i lyset af, at publiceringsprocessen for sådanne artikler typisk tager et år. Opgjort som gennemsnitligt antal internationale artikler pr. forskerårsværk i perioden svarer det præcis til målsætningen om 1,1. Antallet af citationer pr. publikation er vokset mere end ventet fra 3,6 i til sit hidtil højeste på 4,2 i , hvilket er væsentligt bedre end resultatkontraktens krav. Målsætningerne for samarbejdet med universiteterne er indfriet for såvidt angår antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende, der blev på 4 mod målsætningen om to. Derimod faldt, på grund af nedgangen i antallet af vejledende forskere, antallet af vejledte specialestuderende til 17 mod målsætningen om 25. Til gengæld opnåedes i 5

6 2002 bevilling til etablering på Københavns Universitet af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som en integreret del. Figur 1. Resultatprofil Forskning Brugere Økonomi og adm. Personale Internationale artikler pr. forskerårsværk Citationer pr. artikel Brugerrettede publikationer Mødedeltagere Ekstern finansiering i % af total Administrationsandel i % af total Personaleomsætning i % Sygefraværsdage pr. medarbejder Note: Resultaterne er standardiserede, således at 100 svarer til målopfyldelse, mens underopfyldelse giver et tal under 100 og overopfyldelse giver et tal over 100. For områder hvor målet er en reduktion, betyder tal over 100 derfor, at en reduktion faktisk er realiseret. Der er standardiseret i forhold til målene i "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt " samt interne målsætninger om højst 10% personaleomsætning og højst et sygefravær som statens gennemsnit. Kommunikationsindsatsen har i 2002 været tilfredsstillende i betragtning af den generelle afmatning i arbejdsmiljøsektoren og instituttets egen reorganisering. Der har fortsat været fokus på koordinering af formidlingsmøder, rapportpublicering, hjemmeside og pressekontakt. En i 2002 gennemført brugerundersøgelse viste fortsat stor tilfredshed med fx troværdighed og samfundsnytte, mens en skærpelse af målretningen mod brugernes funktioner som rådgivere og beslutningstagere anbefales for at øge disse gruppers anvendelse af instituttets kommunikationsprodukter. Efterspørgslen efter AMI-forskere til faglige interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter ligger fortsat over målsætningen, ligesom foredragsvirksomheden overfor arbejdsmiljøprofessionelle gør det. Kursusvirksomheden har trods aflysninger kunnet indfri målsætningerne, idet der har været afholdt kurser svarende til 10 kursusdage med i alt 93 deltagere. Derimod faldt antallet af deltagere i formidlings-, tema- og dialogmøder fra i 2001 til 842 i 2002, hvilket ligger under målsætningen om mindst deltagere. Nedgangen skyldes formentligt en kombination af afmatning hos målgruppen, manglende ressourcer hos AMI til arrangering og alternative informationskilder for brugerne, bl.a. på AMI s websted. At dømme ud fra antallet af opslag på webstedet er det sidste en oplagt mulighed. Antallet af opslag på webstedet er næsten tredoblet, mens antallet af downloads af pdf-dokumenter er vokset med 250%, hvilket formentligt også kan forklare en vigende rekvirering af trykt materiale. Antallet af dansksprogede publikationer til brugerne indfriede målsætningen, hvilket bl.a. skyldes en tidligere planlagt udgivelse af en række pjecer med hovedresultater fra arbejdsmiljøovervågningen. 6

7 1.3. Årets regnskabsresultat Den reelle omsætning i 2002, renset for tekniske posteringer, udgjorde 97,6 mio. kr., hvilket er et fald i faste priser på 2,6% i forhold til året før. Driftsresultatet i forhold til Finanslovsbevillingen udviser et underskud på ordinær virksomhed på ca. 10,9 mio. kr. Beskæftigelsesministeriet har til AMI s tilpasning til en ny bevillingssituation, og deraf følgende udgifter bl.a. pga. opsigelsesvarsler, ydet en ekstraordinær bevilling på 5,2 mio. kr. Det endelige driftsresultat er således et underskud på ca. 5,7 mio. kr. AMI s tidligere opsparede midler er anvendt til at dække dette underskud. Ultimo 2003 udgør opsparingen 1,5 mio. kr. AMI har ændret sine aktiviteter i forhold til bevillingssituationen. Det direkte resultat af dette er, at medarbejderstaben er reduceret fra 181 ultimo 2001 til 143 ultimo Forskningsprogrammet Træk og Skub, der afsluttes i 2003, har reduceret opsparingen med ca. 1,5 mio. kr., således at den samlede opsparing til anvendelse i 2003 udgør ca. 0,6 mio. kr. Forskningsprogrammet vedr. Reduktion i fravær er kommet godt i gang og af opsparingen fra 2001 på ca. 0,9 mio. kr. er anvendt 0,4 mio. kr., således at projektet i 2002 bidrager med ca. 0,5 mio. kr. til den samlede opsparing. Den samlede opsparing udgør 3,2 mio. kr. Udsvinget på den akkumulerede opsparing holder sig indenfor rammerne afstukket i FL Forventninger til fremtiden AMI s forskningsmæssige situation forventes afklaret, når der er taget politisk stilling til konklusionerne fra Beskæftigelsesministeriets forskningsudvalg og arbejdet i Arbejdsmiljørådets strukturudvalg. Af betydning herfor vil også være etableringen af en arbejdsmiljøforskningsfond i Beskæftigelsesministeriet samt udarbejdelsen af en national arbejdsmiljøforskningsstrategi. Arbejdsmiljørådets prioriteringsudvalg har prioriteret overvågningen i arbejdsmiljø og instituttet vil i et samarbejde med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen udvikle overvågningen. Der mangler imidlertid finansiering til drift af de allerede udviklede overvågningsværktøjer. Strukturudvalget har udover at anbefale etablering af en permanent overvågning også peget på etablering af et videncenter, som kan styrke videnformidling mellem forskere og arbejdsmiljørådgivere samt beslutningstagere. AMI er indstillet på at bidrage til etablering af et sådant center. Udviklingen i forskningen og kommunikationen styres af den af bestyrelsen godkendte strategi Fagligt vil der være fokus på bl.a. udvikling af den psykosociale forskning, arbejdsmiljøet på social- og sundhedsområdet, fraværsforskning, interventionsforskning og arbejdsmiljøøkonomi. På kommunikationsområdet vil der i 2003 blive sat fokus på videreudvikling af viden til rådgivere og beslutningstagere navnlig gennem elektronisk formidling og kompetenceudvikling. I 2003 implementeres sammen med andre statsinstitutioner og Økonomistyrelsen et nyt økonomistyringsmodul. Personale- og organisationsudvikling har høj prioritet for udviklingen de kommende år. 7

8 2. Resultatanalyse Nedenfor analyseres AMI s væsentligste resultater i 2002 fordelt på temaerne 1) produkter og effekter, 2) ressourceanvendelse, og 3) interne udviklingsforhold. Der lægges særlig vægt på målene for 2002 i Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for En samlet status for efterlevelsen af resultatmålene fremgår af bilag Produkter og effekter Forskning Sikringen af den videnskabelige kvalitet og troværdighed er, jf. AMI s mission og vision, helt essentiel for instituttet. Forskningsresultater har kun værdi, hvis omverdenen stoler på dem. Den videnskabelige kvalitet og troværdighed sikres grundlæggende ved at udsætte forskningsresultaterne for eksterne kollegers fagkritik og ved at dele viden med omverdenen gennem samarbejde og gennem rekruttering og uddannelse af nye forskere. Ønsket om at sikre videnskabelig kvalitet og relevans var en hjørnesten i den økonomiske tilpasning AMI gennemgik primo 2002 og i den strategi for , som bestyrelsen færdiggjorde ultimo I begge sammenhænge tillagdes det afgørende vægt, at AMI s forskningsfaglige områder og instituttet som helhed har kritisk masse. Ved kritisk masse forstås, at der inden for hvert kerneområde er et sådant antal seniorforskere, forskere, forskningsassistenter og ph.d.-studerende, at området har kontinuitet, således at det kan reproducere sig selv og opretholde og udvikle sin kompetence uden at være følsomt overfor personudskiftninger. Det var vigtigere at opretholde kvaliteten på færre faglige områder, end at sænke det videnskabelige niveau for at fastholde den faglige bredde. Den økonomiske tilpasning primo 2002 indebar således fokusering på 4 arbejdsmiljøfaglige kerneopgaver og - i konsekvens heraf - nedlæggelse af tidligere prioriterede forskningsaktiviteter uden for disse kerneopgaver på områder, hvor forskningsresultater i nogen grad i stedet kan hentes fra udlandet. Sideløbende hermed trimmedes den teknologiske og administrative infrastruktur. De 4 arbejdsmiljøfaglige kerneområder er 1) epidemiologi, arbejdsmiljøovervågning og prioriteringsredskaber, 2) psykosocialt arbejdsmiljø, 3) arbejdsfysiologi, og 4) kemisk arbejdsmiljø. Blandt de nedlagte områder er mikrobiologisk/bioteknologisk forskning, referencelaboratorievirksomhed (bl.a. metal- og asbestanalyser), modeller til overvågning af kemisk arbejdsmiljø og generel substitution samt arbejdsevne. Det var en selvstændig målsætning, at der fortsat skulle kunne foretages tværfaglige helhedsvurderinger inden for de politisk prioriterede områder, især handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, konklusionerne fra Arbejdsmiljørådets udvalg om prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og EU s strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdet. Den nye strategi lægger desuden - i lyset af Forskningskommissionens anbefaling - op til en styrkelse af samarbejdet med universiteterne på uddannelsessiden. Endelig søger strategien at styrke den direkte anvendelighed af kommunikationen og målrette rådgivningen af brugerne efter deres funktion som beslutningstagere eller rådgivere. Det forskningsfaglige samarbejde med omverdenen styrkedes i På den internationale scene tog AMI initiativ til etablering af et formaliseret samarbejde mellem de europæiske arbejdsmiljøinstitutter under navnet PEROSH (Partnership for European Research in Occupational Safety and Health). Det skete for at sikre systematisk samarbejde om forskningsprojekter og om videndeling mellem institutterne og for at tilføre samarbejdet kontinuitet og dermed tyngde i forhold til EU s strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdet og EU s 6. rammeprogram for forskning og 8

9 teknologisk udvikling. Aftaler og statutter fastlagdes i 2002 og underskrift og implementering af aftalen er aftalt til at finde sted i PEROSH har deltagelse af alle større arbejdsmiljøinstitutter i Europa og vil desuden være åbent for ansøgerlandenes deltagelse. Publiceringen af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review er et væsentligt led i kvalitetssikringen af forskningen, men den udgør også et vigtigt led i udvekslingen af viden og skabelsen af forskernetværk med udlandet. AMI publicerede i 2002 flere artikler i internationale tidsskrifter end nogensinde før. I alt blev det til 69, hvilket giver et gennemsnit på 64 internationale artikler pr. år de seneste 4 år, og dermed mere end de 62, der var kravet i resultatkontrakten. Når det i et neddroslingsår har været muligt at øge antallet af artikler, skyldes det, at peer review-processen er lang og artiklerne typisk er skrevet 1-2 år før publiceringen. Det gennemsnitlige antal artikler pr. forskerårsværk de seneste 4 år blev 1,1, dvs. det samme som resultatkontraktens målsætning. Produktiviteten er altså fastholdt. Det er fortsat de etablerede afdelinger inden for kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi, der er mest publicerende, men opbygningen på det psykosociale og epidemiologiske område giver nu også anledning til publiceringer. Antallet af citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter anvendes inden for bibliometrien som en indikator for videnskabelig kvalitet og gennemslagskraft i den internationale forskningsverden. Mange internationale citationer tages som et udtryk for høj videnskabelig kvalitet og relevans, selvom de i nogle tilfælde også kan afspejle udbredt negativ kritik eller kontroversialitet. Resultatkontrakten for indeholder en målsætning om, at antallet af citationer pr. publikation i perioden skulle være 3,3. Denne målsætning er nået til fulde, idet væksten har været endnu stærkere end i sidste 5-årsperiode. Den gennemsnitlige artikel citeres nu 4,2 gange, hvilket er det hidtil højeste for AMI. Selvom der de senere år har været en klar tendens til vækst i såvel indekserede artikler som citationer og citationsrater, er udviklingen svær at forudsige. Niveauet er allerede højt, hvorfor det må antages, at væksten stagnerer inden for en overskuelig årrække. Tabel 1. Produkter og effekter forskning Mål 2002 Artikler i internationale tidsskrifter Gennemsnitligt antal artikler i internationale tidsskrifter i seneste 4 år Forskerårsværk Gennemsnitligt antal forskerårsværk i seneste 4 år Gennemsnitligt antal internationale artikler pr. forskerårsværk i seneste 4 år 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 Citationer* Publikationer indekseret af ISI* Citationer pr. publikation* 3,1 3,1 3,6 4,2 3,3 * Baseret på publikationer med AMI-forfattere indekseret af Institute for Scientific Information (ISI), USA. Tabellen angiver publikationer og tilhørende citationer i sammenlignelige 5-årsperioder løbende til og med det angivne årstal. Det ventes på længere sigt, at væksten i internationale citeringer pr. publikation vil aftage og niveauet stabilisere sig. Citationsovervågningssystemet favoriserer generelt set naturvidenskabelige, amerikanske tidsskrifter i forhold til fx europæiske mere samfundsvidenskabeligt orienterede tidsskrifter. Da AMI i disse år netop styrker den samfundsvidenskabelige forskning i forhold til den naturvidenskabelige, kan man forestille sig, at dette i sig selv vil slå negativt igennem i det absolutte antal citationer. Det er endnu for tidligt at konkludere, om det nuværende niveau er det mulige for AMI. Størstedelen af AMI s forskningsfaglige virksomhed i 2002 var målrettet mod visionerne i regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, mens en mindre del af forskningen udførtes som led i arbejdsmiljøsektorens løbende initiativer. 9

10 Da reorganiseringen af AMI trådte i kraft i foråret 2002 og en række medarbejdere først fratrådte pr. 1. oktober 2002, fremgår den ikke med fuld styrke i ressourceopgørelserne for hele 2002 i tabel 2 og 3. Ved fokuseringen af forskningsvirksomheden på færre kerneområder nedlagdes især en række områder og funktioner inden for kemisk arbejdsmiljø og indeklima. Samtidigt opnåedes nye bevillinger til bl.a. psykosocial forskning. Den midlertidige afdeling for forskning i anvendelse af informationsteknologi ophørte som planlagt ved udgangen af 2001, hvor også de sidste rester af referencelaboratorievirksomhed tilendebragtes. Tabel 2. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (årsværk)* Kræftfremkaldende stoffer mv. (Vision 2 og 7) 24,5 22,5 24,0 26,3 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 11,8 12,8 13,8 24,3 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 8,0 11,9 17,6 22,6 Indeklima (Vision 6) 14,8 19,4 20,1 14,4 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 18,5 20,6 22,2 17,9 Nationalt referencelaboratorium 8,2 8,6 7,3 0 Informationsteknologi 9,6 12,9 12,2 0 I alt 95,4 108,9 117,2 105,5 * Opgjort ved udtræk af tidsregistrering. I det følgende gennemgås de væsentligste forskningsfaglige aktiviteter i 2002 fordelt på visionsområderne, der i store træk modsvarer AMI s afdelingsstruktur. Tabel 3. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (mio. kr. i 2002-priser) Kræftfremkaldende stoffer mv. (Vision 2 og 7) 12,4 8,8 11,5 11,5 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 6,4 5,5 6,3 10,8 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 3,3 4,8 7,8 11,2 Indeklima (Vision 6) 8,2 9,6 9,0 6,3 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 7,2 8,5 11,2 9,7 Nationalt referencelaboratorium 4,7 3,7 2,1 0 Informationsteknologi 4,5 5,8 5,0 0 I alt 46,6 46,8 52,9 49,5 Kræftfremkaldende stoffer mv. (Vision 2) og høreskader (Vision 7) Flere undersøgelser har vist, at skader på arveanlæg er et tidligt tegn på en øget risiko for senere at udvikle kræft. Det er derfor et overordnet mål for AMI s forskning at oparbejde og formidle viden om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arveanlæg i forskellige brancher. Herunder vil AMI etablere metoder til at farevurdere kræftfremkaldende stoffer for derved at bidrage til at skabe et vidensgrundlag for substitution af disse. AMI udfører delprojekter under Center for Miljø og Luftveje (Det Strategiske Miljøforskningsprogram) og under det tværinstitutionelle program HEAPOD sundhedseffekter af luftforurening og kost. Delprojekterne omhandler helbredseffekter af udsættelse for dieseludstødningspartikler og andre partikler og kemiske forureninger belyst i dyreforsøg. Resultater fra projektet har vist, at inhalation af dieselstøv forårsager arvematerialeskader og en betændelsesreaktion i lungerne hos mus. AMI deltager i et stort tværinstitutionelt projekt, der løber til medio Projektet vedrører evnen til at reparere de skader, der opstår på arvematerialet som følge af potentielt kræftfremkaldende påvirkninger. AMI har kortlagt betydningen af udvalgte gener, der koder for evnen til at reparere visse typer af skader. Forskningen har skabt stor international opmærksomhed, og de internationale 10

11 artikler citeres hyppigt. Desuden deltager AMI i et stort EU-forskningsprojekt om sammenhænge mellem udsættelse for træstøv og skader på arvematerialet. Dette projekt finansierer et nyt ph.d.- projekt, der startede på AMI i AMI og instituttets samarbejdspartnere fik i 2000 en bevilling på 7,4 mio. kr. fra Sundhedsministeriet til en forskningsbaseret intervention, der har til formål at forebygge arbejdsbetingede hudsygdomme i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Projektet, der blandt andet omfatter en spørgeskemabaseret kortlægning af påvirkninger og hudproblemer, er sat i gang i mejeribranchen og blandt tarmrensere på slagterier. Baggrundsrapport vedr. den første kortlægning er udarbejdet i Det skal fremhæves, at projektet har bidraget til udvikling af et nyt, nordisk hudspørgeskema, der i fremtiden vil sikre større sammenlignelighed og overførsel af praktisk viden fra undersøgelser af arbejdsbetingede hudlidelser i alle nordiske lande. Dette spørgeskema er i 2002 blev gjort offentligt tilgængeligt på AMI s hjemmeside. Fra 2002 deltager AMI i et større EU-projekt (Noisechem), der undersøger sammenhæng mellem samtidig udsættelse for støj og organiske opløsningsmidler og udvikling af høreskader. Endvidere er der indledt samarbejde med Afdeling for Akustik på Aalborg Universitet og Audiologisk Afdeling på Odense Sygehus. AMI s forskning i funktionelle høreskader, dvs. tinnitus ( øresusen ) og støjfølsomhed, der gennemføres som et ph.d.-projekt finansieret af Oticon Fonden, blev i 2002 intensiveret med udvikling af spørgeskema. Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) Det overordnede mål med forskningen inden for dette visionsområde er at skabe et vidensgrundlag for løsning af bevægeapparatbesvær som følge af tunge løft, træk-skub og ensidigt gentaget arbejde, især knyttet til arbejde med computer. I mange arbejdssituationer er der indført forskellige former for teknologi, som har reduceret mængden af tunge løft og i mange tilfælde erstattet dem med træk-skub situationer. AMI s forskning har derfor også i nogle år haft fokus på helbredsmæssige problemer i forbindelse med træk og skub. I plejesektoren er der dog stadig mange tunge løft i forbindelse med personhåndtering, og AMI har forstærket indsatsen omkring problemerne ved pludselig uventede hændelser ved personløft.. AMI fik i 2002 satspuljemidler til et særligt forskningsprogram, der skal bidrage til at forebygge helbredsskader blandt social- og sundhedsassistenter. Inden for dette program er igangsat projekter på Vordingborg og Næstved sygehuse samt på Bispebjerg hospital. Den forstærkede indsats omfatter også ibrugtagen af nyt avanceret udstyr til undersøgelse af rygfunktion, både i laboratoriet og på arbejdspladser. Et projekt, som blev afsluttet i 2002, tyder på at rygproblemer kan forebygges ved ændret teknik evt. i kombination med ændringer i arbejdets organisering. En anden væsentlig forskningsaktivitet, der også gennemføres for satspuljemidler, er interventionsforskning, der har til formål at reducere fysisk og psykisk belastning af plejeassistenter på plejehjem inden for ældre- og handicapforsorgen i Aarhus. I projektet dokumenteres effekter af ændringer i arbejdsmetoder og i arbejdets organisering. Resultater fra en større spørgeskemaundersøgelse vil blive offentliggjort første kvartal AMI s forskning i EGA knyttet til arbejde med computer har i 2002 omhandlet afslutning af aktiviteter under BIT-programmet (Brug af Informations Teknologi). Endvidere deltager AMI i et større Nordisk projekt PROCID om muskelbelastninger ved computerarbejde, samt i et større EUprojekt NEW, der bl.a. omhandler ældre personer og computerarbejde. 11

12 Resultater fra AMI s store projekt inden for rengøringsbranchen viser, at rengøringsarbejde både er fysisk hårdt arbejde, og samtidig præget af meget ensidigt gentaget arbejde med hurtige bevægelser. Rengørings- og køkkenarbejde samt omsorgsarbejde er de arbejdstyper, hvor der anmeldes flest skader i skulder, albue, hånd m.m. (bevægeapparatskader). Samtidig angiver rengøringsassistenter i forhold til andre typiske kvindejobs meget høje hyppigheder af besvær i mange kropsregioner og de vurderer generelt deres helbred som værende dårligt. Håndeksem og hudirritation forekommer hyppigt hos rengøringsassistenter, og der er en sammenhæng med eksponeringer i arbejdsmiljøet. Alt dette øger i høj grad risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet. AMI indledte i 2001 for satspuljemidler et interventionsprojekt blandt rengøringsassistenter. Projektet har til formål at vise, at reduceret fysisk nedslidning og bedre psykosocialt arbejdsmiljø kan opnås gennem jobudvidelse, hvor rengøringsopgaver suppleres med andre arbejdsopgaver, der har en væsensforskellig belastningsprofil. I 2002 blev dette projekt gjort smallere og med en længere tidshorisont. Dette blev gjort, delvist for at få længere tid til at vurdere effekten af de gennemførte interventioner, delvist fordi flere af projektmedarbejderne forlod AMI som følge af de økonomiske tilpasninger i Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) Psykosociale problemer på arbejdspladsen er stigende og næst efter arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme er de arbejdsbetingede psykiske lidelser de mest omkostningstunge arbejdsskader. Hertil kommer, at en del hjerte-karlidelser er betinget af psykosociale forhold i arbejdet. AMI s psykosociale forskning har som overordnet formål at skabe et videnskabeligt grundlag dels for at kunne forebygge helbredsproblemer som følge af psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger, dels for udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI har såvel nationalt som internationalt oplevet en stærkt stigende interesse for instituttet spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø det såkaldte 3-dækker -spørgeskema. Spørgeskemaet er nu oversat til en række europæiske sprog og anvendes i vid udstrækning i forskningsprojekter i Europa. Spørgeskemaet er også gjort tilgængeligt på AMI s hjemmeside, og BST ernes brug af spørgeskemaet vokser hastigt. Dette har betydet, at AMI i 2002 har udformet en grundbog om brug og fortolking af resultater fra 3-dækker -spørgeskemaet. I tilknytning til AMI s store forskningsprojekt PUMA (Projekt om Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde) har AMI udviklet et nyt spørgeskema om udbrændthed ( Copenhagen Burnourt Inventory ), der ligeledes vinder hastig international tilslutning. Interventionerne er medio 2002 blevet afsluttet på alle 9 deltagende virksomheder, og to spørgeskemarunder blev gennemført planmæssigt efteråret AMI gennemfører en flerårig forskningsindsats Kvinder i Arbejde, der er finansieret af satspuljemidler. Et særegent træk ved dette projekt er, at Arbejdstilsynet administrerer en pulje, der støtter konkrete forsøg på virksomheder, der bl.a. gennem en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse søger at forbedre kvinders arbejdsmiljø, herunder sammenhængen mellem arbejde og familieliv. Alle disse forsøg på virksomhederne var i 2002 sat i gang på de fleste virksomheder, og AMI har indledt arbejdet med at indsamle data og oplysninger, der skal udgøre grundlaget for en videnskabelige evaluering og vidensopsamling fra disse forsøg. Det store PIFT-projekt, der omhandler fravær og trivsel, blev ultimo 2001 forsinket pga. en utilfredsstillende, lav svarprocent på et spørgeskema i opfølgningsundersøgelsen. Det har været nødvendigt med flere rykkere end oprindeligt planlagt. Projektet har vist, at en målrettet indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø kan halvere det langvarige fravær. 12

13 AMI fik i 2001 bevilling til at etablere en enhed til forskning i fravær. Denne enhed har gennemført en systematiske indsamling af den eksisterende nationale og internationale viden om fravær og metoder til at nedbringe dette. Endvidere er der blevet etableret et frugtbart netværk af samarbejder til private og offentlige virksomheder, og gruppen deltager nu i en række praktiske interventionsprojekter fx på Skejby Sygehus og på private virksomheder i Midtjylland ( Fat i Fraværet ). Enheden deltager også i et større projekt i San Francisco (GROW). Endelig har gruppen udformet en samlet forskningsstrategi for området. På formidlingssiden har gruppen bl.a. bidraget til en rapport om arbejdsmiljøet betydning for sygefravær. Indeklima (Vision 6) AMI s forskningssindsats på indeklimaområdet har som overordnet formål at skabe grundlag for vidensbaseret forebyggelse af indeklimaproblemer: sygdomme, gener og diskomfort. Meget tyder på, at det er de kombinerede påvirkninger, som er udslagsgivende, snarere end de enkelte påvirkninger hver for sig. AMI fokuserer derfor på samspillet mellem forskellige kemiske luftforureninger og partikler, samt psykosociale forholds betydning for opfattelsen af indeklimapåvirkninger AMI s indeklimaafdeling har udviklet to målemetoder som er blevet indarbejdet i internationale standarder, henholdsvis til måling af emission fra byggematerialer (FLEC) og til måling af rengøringens effektivitet som element i kvalitetsvurdering af rengøring. Der har vist sig en stor international, kommerciel interesse for metoderne. Det dansk producerede FLEC-måleværktøj anvendes nu over hele verden. Der er også en god international efterspørgsel efter rengøringsmåleren. Forskningen i byggevarers kemiske nedbrydning er nu så langt, at det er vist, at visse byggematerialer afgiver stoffer til indeklimaet over lang tid via reaktion med ozon. Disse stoffer er stærkt slimhinde- og luftvejsirriterende. Resultaterne markerer et internationalt forskningsgennembrud, og AMI s internationale artikel herom fik en prestigefyldt pris som årets bedste i det ansete tidsskrift Indoor Air. Det er sandsynligt, at denne forskning fører til anbefalinger til producenterne om produktændringer. For at styrke denne forskning har AMI i 2002 anskaffet et nyt, højteknologisk måleudstyr (GC-MS-MS), der vil bidrage til, at instituttet i detaljer kan studere disse nyopdagede kemiske forureninger. Dette vigtige apparatur blev finansieret af en særbevilling fra Beskæftigelsesministeriet. I 2001 afsluttede Den Store Skoleundersøgelse i København, der er et flerårigt tværinstitutionelt forskningsprojekt under ledelse af Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg. Som en del af dette projekt afsluttede AMI i 2002 et ph.d.-projekt, der har udviklet en ny metode til at måle, hvor aggressivt indeklimastøv virker på isolerede celler i cellekulturer. Støvets aggressivitet viser en stærk sammenhæng med hyppigheden af klager over indeklimaproblemer i de undersøgte skoler. I forlængelse heraf har AMI i 2002 gennemført et nyt projekt, der skal undersøge om støvets aggressivitet på samme måde kan bruges i risikovurdering af indeklimaet i kontorer. Resultater fra dette projekt vil blive formidlet i Endvidere har AMI en central rolle i et stort forskningsprogram Skimmelsvampe i fugtskadede bygninger, der afsluttes i Forskningsprogrammet og AMI har opnået spændende resultater, der åbner nye veje for forskning, der kan føre frem til en effektiv, vidensbaseret forebyggelse af dette vanskelige og uhyre kostbare problem. I Danmark, som i de øvrige industraliserede lande, opholder folk sig inden døre op til 90% af tiden, og bliver her udsat for kemiske stoffer, som afgives fra bl.a. byggematerialer. Mange byggematerialer indeholder PVC, som kan være blødgjort med phthalater. Phthalater er det plastblød- 13

14 gøringsmiddel, der anvendes i størst mængde, og alene i Danmark bruges der årligt ca tons. Forskningsresultater fra AMI har vist, at nedbrydningsprodukter fra PVC med plastblødgørende phthalater, de såkaldte monophthalater, er i stand til at forstærke en allergisk reaktion i mus. Det samme sker formodentlig også hos mennesker. Desuden viser AM s undersøgelser, at phthalater findes i betydelige mængder i støv i danske boliger, skoler og institutioner Kommunikation Ligesom forskningsresultaterne skal være troværdige for at kunne tilføre omverdenen værdi, skal de, jf. instituttets vision fra 1996, også kommunikeres for at kunne blive værdifulde. Det hedder således i den i 2002 vedtagne strategi for , at AMI fortsat vil udvikle sig til at være et kommunikerende videncenter, der leverer uafhængige, forskningsbaserede beslutningsgrundlag. Desuden ønsker instituttet at bidrage til udvikling af arbejdsmiljøaktørernes kompetencer og derved skabe et vidensbaseret fundament for udvikling af arbejdsmiljøet på virksomhederne. For såvidt angår de løbende kommunikationsinitiativer i 2002 var fokus på koordinering af formidlingsmøder, pjece- og rapportudgivelser, hjemmesideformidling og pressekontakt med hjemmesiden som det vigtigste enkeltmedium. Desuden gennemførtes en undersøgelse af brugernes vurdering af AMI s virksomhed og produkter af konsulentfirmaet PLS Rambøll Management. I samarbejde med departementet tilpassedes i 2002 det tidligere anvendte konceptet for brugerundersøgelser mhp. at måle arbejdsmiljøaktørernes kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med AMI s viden og kommunikationsprodukter. Brugerundersøgelsen 2002 omfattede fokusgruppeinterviews, postalsurvey og ekspertvurdering af kommunikationen. Brugerundersøgelsen bekræftede de tidligere gennemførte evalueringers konklusioner om, at brugerne oplever instituttet som et samfundsnyttigt videncenter med stor troværdighed. 85% af respondenterne er enige eller meget enige i, at AMI s virksomhed er samfundsnyttig. 62% finder i høj grad, at AMI er et godt videncenter for arbejdsmiljø. Hele 79% finder i høj grad, at de kan stole på den information, de får fra AMI. Gennemsnitligt er 76% af respondenterne tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af AMI s formidlingsprodukter, jf. tabel 4, mens kravet i resultatkontrakten var mindst 75%. Tabel 4. Vurdering af den generelle kvalitet (%) Middel Meget utilfredsstillende Utilfredsstillende Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Pjecer Nyhedsbreve Rapporter Formidlingsmøder Tema- og dialogmøder Kurser Hjemmeside Total Brugerundersøgelsen udpeger også en række områder, hvor AMI kan forbedre effekten af sin kommunikationsindsats. Især vil gruppen af aktive brugere formentligt kunne øges betydeligt, såfremt formidlingen mere systematisk målrettes mod brugerne i deres egenskab af enten rådgivere eller beslutningstagere, da de afhængig af den konkrete funktion har behov for forskellige typer af viden. Rådgiverne har primært brug for anvendelig viden, fx i form af kvalitetssikrede arbejdsmiljøværktøjer, som de enten selv eller sammen med dem, de rådgiver, kan omsætte til indsats i Antal 14

15 virksomhederne. Beslutningstagerne har derimod brug for viden, der kan understøtte politiske og økonomiske prioriteringer og dispositioner. Denne forstærkede målretning og modtagerorientering af kommunikationen er indarbejdet i ovennævnte strategi for Udbygningen af AMI s websted havde højeste prioritet på kommunikationsområdet i 2002, og der blev arbejdet på en udvidelse og forbedring med bl.a. adgang til resuméer af forskning, arbejdsmiljøredskaber og statistik fra AMI s Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). De nye faciliteter stilles til rådighed for brugerne i 2. kvartal Antallet af opslag på webstedet fraregnet internt brug og søgerobotter er næsten tredoblet fra i 2001 til i 2002, mens antallet af downloads af publikationer i pdf-format er vokset med 250% fra i 2001 til i Omvendt er antallet af opslag på webstedets hovedside, der fungerer som indholdsfortegnelse, faldet fra 101,2 mio. hits i 2001 til 88,6 mio. hits i Webbrugerne har tilsyneladende ændret strategi og er blevet mere målrettede i deres anvendelse af Internet. De linker i langt højere grad end tidligere direkte til deres foretrukne AMI-sider ved hjælp af egne bogmærker, fra andre websteder eller ved søgning i søgemaskiner. Det hidtidige mål for trafikken antal hits på hovedsiden undervurderer derimod omfanget. Den samlede trafik på webstedet stiger fortsat voldsomt samtidig med, at mødedeltagelsen og rekvireringen af publikationer stagnerer, hvilket peger i retning af, at den strategiske satsning på webstedet som væsentligste medium har været rigtig. Det peger også i retning af, at webstedet er blevet stadigt mere attraktivt gennem løbende forbedringer, og dermed i stigende grad også er blevet et reelt alternativ til fx mødedeltagelse, især i en situation, hvor arbejdsmiljøsystemet er under reorganisering og nyorientering. I 2001, hvor Bedst På Nettet screenede offentlige websteder, formulerede AMI en målsætning om at fastholde sit websteds position som blandt de 100 bedste. I 2002 forøgedes antallet af screenede websteder med 11% til AMI s websted blev nr. 103 blandt alle screenede hjemmesider og nr. 4 inden for sektorforskningen. I tidsrummet mellem de to screeninger er AMI s websted forbedret betydeligt, men konkurrencen er altså blevet skærpet endnu mere. Brugerne har traditionelt prioriteret face-to-face møder med forskerne meget højt og finder dem meget givende. Derfor er det også væsentligt for AMI, at antallet af konfrontationer med brugerne opretholdes på et højt niveau. Dette mål kunne kun delvist indfries i Det skyldes formentligt en kombination af en mere generel afmatning i sektoren med færre tilmeldinger til arrangementer, AMI s interne reorganisering, der nødvendiggjorde en nedjustering i antallet af egne arrangementer, og tilstedeværelsen af alternative informationskilder som AMI s websted. AMI afholdt i formidlings-, dialog- og temamøder med tilsammen 842 deltagere mod 20 møder med deltagere året før. Målsætningen var mindst deltagere. På møderne fremlægger forskerne nye og aktuelle forskningsresultater. Formidlingsmøderne er åbne for alle, men tiltrækker sig størst opmærksomhed fra arbejdsmiljøprofessionelle, studerende og pressen. Dialog- og temamøderne er i reglen for et indbudt publikum. Til gengæld holdt AMI s forskere et rekordstort antal foredrag for arbejdsmiljøprofessionelle i Det blev til 129 foredrag mod 105 året før og en målsætning om mindst 95. Emnemæssigt var hovedvægten på arbejdsulykker, der er et nyere men højt prioriteret indsatsområde på AMI. Desuden var computerarbejde, fravær og psykisk arbejdsmiljø store emner i årets foredragsvirksomhed. Sideløbende har AMI en egentlig kursusvirksomhed organiseret med flere moduler og baseret på instituttets serie af basisbøger om arbejdsmiljø. Det blev i 2002 til kurser i psykisk arbejdsmiljø, arbejdsfysiologi og ergonomi samt toksikologi fordelt på i alt 10 kursusdage og med 93 deltagere. Et kursus om risikovurdering måtte aflyses. 15

16 Tabel 5. Produkter og effekter - kommunikation Mål 2002 Dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve Interviews til massemedierne >100 Hits på hovedsiden (1.000) 36,1 53,8 101,2 88,6 >125 Opslag på samtlige websider (1.000) Downloads af udgivelser i pdf-format (1.000) - 12,0 41,8 101,2 - Præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle >95 Deltagere i formidlings-, tema- og dialogmøderne >1.000 Kursusdage >6 Kursusdeltagere >50 En indikator for instituttets gennemslagskraft i forhold til massemedierne og den brede offentlighed er mediernes anvendelse af interviews med AMI-ansatte som kilder til deres historier. Niveauet for antal faglige interviews pr. år synes at stabilisere sig på et niveau omkring 100. I 2002 gav AMIforskere 105 interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter, hvilket skal ses i forhold til målsætningen om mindst 95. Interviewene, der i 2002 fortrinsvis omhandlede computerskader, fravær, høreskader og resultaterne fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK), gav anledning til betydelig omtale i massemedierne. Udgivelsen af traditionelle tidsskriftartikler, bøger, rapporter, pjecer etc. er fortsat helt essentiel for en forskningsinstitution, selvom sideløbende mundtlig og elektronisk kommunikation af nye forskningsresultater får stadig større betydning. På trods af reorganiseringen af instituttet primo 2002 lykkedes det med 61 dansksprogede publikationer at opfylde målsætningen om mindst 60 publikationer. Det var især en række tidligere planlagte pjecer med hovedresultaterne fra NAKundersøgelsen i 2000, der medførte et højt samlet publiceringsniveau. Den dansksprogede, skriftlige formidling henvender sig primært til arbejdsmiljøprofessionelle og finder fortrinsvis sted i pjece-, rapport- og bogform, da der udover Arbejdsmiljø, Ugeskrift for Læger og Dansk Kemi er få alternative tidsskrifter. I henhold til kommunikationsstrategien vil AMI i stigende grad udgive populariserede pjecer om forskningsresultaterne, idet læsere, der ønsker at gå i dybden med stoffet, henvises til de tilgrundliggende rapporter og tidsskriftartikler. Sammenlagt tegner der sig et billede af en vellykket formidlingsindsats i 2002 målt på anvendelse af webstedet, publicering, foredrags- og kursusvirksomhed samt omtale i medierne. Det er også karakteristisk, at brugerne i højere grad end tidligere foretrak at hente AMI s nyeste forskningsresultater direkte fra webstedet fremfor ved personligt fremmøde til formidlingsarrangementer eller ved traditionel rekvirering af trykt materiale Forskeruddannelse For at kunne opretholde en bestand af talentfulde arbejdsmiljøforskere på sigt, er AMI en aktiv spiller i kampen om nyuddannede, talentfulde og potentielle forskere. Med henblik på at skabe en attraktiv, ensartet uddannelse af høj kvalitet for fremtidens forskere på arbejdsmiljøområdet, har AMI deltaget i etableringen af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab sammen med Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet. Forskerskolen skal sikre, at de ph.d.-studerende tilknyttes en organisation med et ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet, med et aktivt, stærkt og internationalt forskningsmiljø, med kvalificeret vejledning, med deltagelse i gode og relevante forskerkurser samt med mulighed for relevante internationale ophold og kontakter. Forskerskolen modtog en 4-årig bevilling i 2002 og ventes i drift fra foråret I 2002 har AMI opslået tre forskningsprofessorater i epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning, toksikologi og indeklima. Når stillingerne er besat, vil hver af instituttets fem forskningsafdelinger 16

17 have tilknyttet en forskningsprofessor. Det medfører et generelt kvalitetsløft i forskningen og en mere kvalificeret deltagelse i kandidat- og forskeruddannelsen. AMI har i løbet af 2002 indskrevet 4 nye ph.d.-studerende og opfylder således resultatkontraktens målsætning om mindst to nyindskrevne. Instituttet havde ved udgangen af 2002 således 23 igangværende ph.d.-projekter. Den relativt store bestand skyldes, at en række af de indskrevne har haft ekstraordinært lange gennemførelsestider pga. barselsorlov. AMI samarbejder med 9 universiteter om uddannelsen af de aktuelle ph.d.-studerende, der typisk er tilknyttet programbevillinger. Forskeruddannelsesaktiviteten ventes at aftage fremover, da samfinansieringsordningen er ophørt, ligesom programbevillinger og puljemidler reduceres. Kontakten til universitetsmiljøerne er afgørende for rekrutteringen af kommende forskere til ph.d.- forløb. Samtidigt er der et generelt forskningspolitisk ønske om, at udnytte sektorforskningen optimalt i kandidatuddannelserne, hvilket AMI tidligere har opfyldt ved at stille undervisere til rådighed for universiteter og andre læreanstalter, når disse udtrykker behov herfor. AMI vil imidlertid gerne gå længere i retning af at systematisere og formalisere sin deltagelse i kandidatuddannelsesaktiviteter. AMI har således i foråret 2002 analyseret sine muligheder for mere systematisk at kanalisere sin kompetence ind i kandidatuddannelserne. AMI tog kontakt til Københavns Universitet, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Roskilde Universitetscenter, der alle er interesserede i øget samarbejde. Senere har de psykologiske institutter ved Københavns Universitet og Århus Universitet henvendt sig for at opnå tilsvarende samarbejde med AMI. Universiteterne og AMI har den fælles holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt at udforme nærmere aftaler om samarbejde, førend de overordnede retningslinier herfor er fastlagt af det udvalg i Videnskabsministeriet, der arbejder med dette spørgsmål. Tabel 6. Produkter og effekter - Forskeruddannelse Mål 2002 Vejledning af specialestuderende pr. 31. december >25 Årligt indskrevne ph.d.-studerende Resultatkontraktens målsætning om at have 25 specialevejledninger i gang ultimo 2002 har desværre ikke kunnet opfyldes, idet der pr. 31. december 2002 var tale om 17 aktive specialevejledninger. Nedgangen hænger sammen med, at flere af de specialevejledende medarbejdere er blevet afskediget i forbindelse med den økonomiske tilpasning og der i øvrigt har skullet anvendes ressourcer på at reorganisere og afslutte forpligtelser for eksterne rekvirenter og samarbejdspartnere. Det ventes, at nogle af de studerende fortsætter karrieren som ph.d.-studerende og siden som forskere og seniorforskere på instituttet Overvågning Med regeringens handlingsprogram for et Rent arbejdsmiljø år 2005 er der opstået et behov for objektivt at kunne følge arbejdsmiljøudviklingen inden for de 7 visionsområder. AMI etablerede således den tværgående afdeling for arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi i Afdelingen skal primært udvikle nye epidemiologiske metoder og etablere et forskningsbaseret system til arbejdsmiljøovervågning, der bygger på landsdækkende registerundersøgelser, repræsentative interviewundersøgelser og turnusundersøgelser (periodiske interviews, observationer og målinger) i udvalgte brancher. AMI s overvågning af arbejdsmiljøet og dets helbredsmæssige konsekvenser bygger på to uafhængige systemer; et baseret på regelmæssige spørgeskemaundersøgelser (Den Nationale 17

18 Arbejdsmiljøkohorte, NAK) og et baseret på registeroplysninger om erhverv og hospitalsbehandling (EHR). Resultaterne fra NAK 2000-interviewrunden er blevet gjort op i 2001, og ultimo 2001/primo 2002 har AMI gennemført en intensiv brugerrettet formidling af disse resultater. Formidlingen har omfattet udgivelse af en serie NAK-pjecer og afholdelse af flere formidlingsmøder. I 2001 blev data fra EHR gjort tilgængelige på AMI s hjemmeside, således at brancher og jobgrupper har let adgang til en opdateret helbredsprofil, der viser, om den pågældende branche eller jobgruppe har under-, normal- eller overhyppighed af indlæggelser på en række udvalgte, arbejdsmiljørelevante diagnoser. Dette statistiske redskab vil blive opdateret en gang årligt, så udviklingen i sygdomsprofil kan indgå i samfundets og branchernes prioritering af fremtidige indsatser. AMI har på baggrund af data i EHR i 2002 beregnet arbejdsmiljøet relative betydning for hospitalsindlæggelse knyttet til de forskellige hoveddiagnoser. Herunder er for hver hoveddiagnose opgjort de 12 jobgrupper, der har størst oversygelighed. Resultater blev offentliggjort i rapportform i AMI s enhed for forskning i arbejdsulykker (EFAU) har også i 2002 haft fokus på arbejdsulykker inden for bygge- og anlægsområdet. Forskningen omfatter risikofaktorer for arbejdsulykker samt metoder til forebyggelse af arbejdsulykker. Et særligt forskningsområde er at belyse, hvordan risikoadfærd skabes eller forebygges som resultat af virksomhedskulturen og de iboende læringsprocesser Ressourceanvendelse Produktivitet Dette afsnit sætter fokus på, hvorledes AMI udmønter det tredje element i AMI s vision om løbende forbedring af instituttets produktivitet og arbejdsmiljø. I afsnittet Produkter og effekter (2.1.1) fremgår, at den forskningsfaglige produktivitet og kvalitet fortsat forbedres. Kommunikationen har ligeledes udviklet sig positivt både hvad angår udvikling af produkterne og vurdering af AMI s kommunikation (jf. afsnit 2.1.2). Tabel 7. Medarbejdere omfattet af resultatløn opgjort på medarbejdergrupper* Antal ialt Omfattet af nyt lønsystem Omfattet af resultatløn AC ere **81 HK ere Laboranter Øvrige 13 8 **12 I alt * Opgjort pr ** 18 ph.d.-studerende, 3 medarbejdere på socialt kapitel samt 1 medhjælper er ikke omfattet af resultatløn AMI s mål om styrkelse af produktiviteten understøttes af resultatlønsaftaler for samtlige medarbejdergrupper. Forskernes resultatlønsaftaler fokuserer på såvel forskerrettet som brugerrettet formidling. Alle ansatte, undtagen ph.d.-studerende og medarbejdere på socialt kapitel, er omfattet af en resultatlønsaftale, mens 90% er omfattet af det nye lønsystem. 18

19 Ressourceforbrug AMI arbejder endvidere på, at instituttets ressourcer i så stor udstrækning som mulig anvendes til forskning og kommunikation. AMI anvender i alt 61% af sine midler til forskning, kommunikation og forskeruddannelse. AMI har en målsætning om at nedbringe ressourceanvendelsen til generel ledelse og administration til 10% i år 2001 og yderligere til 9,5% i år var præget af en omfattende tilpasning af instituttet. Der blev anvendt betydelige ressourcer til instituttets omlægning. Instituttet formåede på denne baggrund at nedbringe ressourceforbruget til 9,6% på området generel ledelse og administration. Ressourceforbruget til hjælpefunktioner er steget i forhold til 1999, jf. tabel 8. AMI har afsat ressourcer til at opgradere den informationsteknologiske infrastruktur samt fortsat modernisering af bygninger. Det generelt høje niveau skyldes primært udgifter til drift af laboratorier og ekstraordinært høje udgifter til et ekstra lejemål. Tabel 8. Ressourceforbrug fordelt på hovedformål (mio. kr. i 2002-priser) % Forskning, undersøgelse og dokumentation 46,6 46,5 53,0 49,5 50,7 Information, rådgivning og undervisning 8,9 9,2 7,4 4,6 4,7 Forskeruddannelse 4,0 3,7 5,6 5,9 6,0 Hjælpefunktioner 23,7 25,4 25,7 28,2 28,9 Generel ledelse og administration 10,1 9,4 9,8 9,4 9,6 Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter 10,8% 10,1% 9,5% 9,6% I alt 93,2 93,9 101,6 97,6 100% * Eksl. interne overførsler indenfor hovedkontoen. Alle tal er afrundet efter sædvanlige regler, hvorfor summer ikke nødvendigvis fremkommer ved sammentælling af tabellens tal (evt. afvigelse på decimalen). AMI finansierer sin forskning og udvikling ved en blanding af faste og midlertidige finanslovsbevillinger og eksterne, midlertidige bevillinger. AMI ønsker at optimere balancen mellem fordele og ulemper ved betydelig ekstern finansiering ved at satse på større, langsigtede og tværfaglige programmer. Da AMI udover forskningsaktiviteterne, i modsætning til flere andre sektorforskningsinstitutioner, har betydelige forpligtelser inden for kommunikation til brugerne, overvågning og forskeruddannelse, men ikke fremstiller produkter, svarer 30% ekstern finansiering af de samlede udgifter til 49% ekstern finansiering af forskningen. Tabel 9. Ressourceanvendelse Mål 2002 Procent udgifter til generel ledelse og administration 10,8 10,1 9,5 9,6 <9,5 Ekstern finansiering (% af total)* Ekstern finansiering (% af forskning)* >35 Udenlandsk finansiering (% af total) 2,5 2,9 3,2 2,3 - * Den eksterne finansiering er inkl. programmidler fra Beskæftigelsesministeriet. Da der blandt EU s forskningsprogrammer er begrænsede muligheder for støtte til arbejdsmiljøforskning, er den eksterne finansiering meget afhængig af indenlandske puljer og fonde, herunder ikke mindst satspuljemidler. Som forudset i 1998 er det bl.a. satspuljemidler for perioden , der midlertidigt har styrket den eksterne finansiering. Instituttet har desuden evnet at tiltrække eksterne midler fra andre fonde og programmer, hvilket kan tages som et udtryk for omverdenens anerkendelse af forskningens kvalitet. 19

20 Medarbejderressourcer og arbejdsmiljø Medarbejderne er den helt centrale ressource for instituttets produktion, og udvikling af et godt og inspirerende arbejdsmiljø er derfor en vigtig opgave. AMI har udarbejdet en arbejdspladsvurdering og i tilknytning hertil i 2002 udarbejdet en handlingsplan til forbedringer af arbejdsmiljøet. Denne omfatter: - kvalitetssystemer i forbindelse med særligt risikobetonede arbejdsfunktioner - plan for forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø ved kontor- og laboratoriearbejdspladser - trivselsundersøgelser hvert andet år Arbejdsmiljøforhold I 2002 er der rapporteret tre arbejdsulykker, men ingen arbejdsbetingede lidelser på instituttet. Personaleomsætning Den procentvise andel af ophørte medarbejdere i forhold til ansatte er faldet siden AMI har som intern målsætning, at personaleomsætningen, målt som den procentvise afgang i året, skal være højst 10%. Denne målsætning har instituttet holdt i såvel 1998, 1999, 2000 og har personaleomsætningen været ekstraordinært højt. Tabel 10. Til- og afgang for fast-/løstansatte (personer) Nyansatte Ophørte Ophørte i % 9% 9% 9% 36% Netto tilgang/afgang Da en stor personaleomsætning er utilfredsstillende for instituttets vidensopbygning, arbejder instituttet på at øge andelen af fastansatte til niveau med andre sektorforskningsinstitutter. Dette kan understøttes ved en større bevillingsstabilitet, opbygning af en passende økonomisk reserve, udvikling af en større fleksibilitet i økonomistyringen samt ved større medarbejderfleksibilitet gennem kompetenceudvikling. Tabel 11. Fast og løstansatte (personer)* Fast Løst Samlet * Opgjort pr Omkring én ud af tre medarbejder på AMI er løstansat, jf. tabel 11. Denne fordeling har ligget rimeligt stabilt over de sidste 4 år. Den store andel af løstansatte hænger sammen med, at ca. 50% af forskningsaktiviteten er eksternt finansieret og med forskningspersonalets ansættelsesforhold. Unge forskere starter ofte i løse stillinger og overgår først senere til en fast stilling. Sygefravær Målet for sygefraværet på AMI er at ligge på samme niveau som gennemsnittet for samtlige statsinstitutioner, hvilket nåedes i I perioden før 1997 lå sygefraværet over gennemsnittet for samtlige statslige institutioner, hvorfor AMI har taget en række initiativer. Indsatsen omfatter en ledersamtale med de relevante medarbejdere på baggrund af den månedlige sygefraværsstatistik samt støtte fra et effektivt krisenetværk og Dansk Mentalhygiejnisk Center (DMC), der yder personlig rådgivning på bl.a. psykologiske, økonomiske og juridiske områder. 20

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2001 København, 3. april 2002 Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2001 4 1.3.

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for -2004 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 1. december 2000 Indholdsfortegnelse 1.Indledning 3 2. Mission, vision

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

AMI strategi og aktivitetsplan 2005-2008

AMI strategi og aktivitetsplan 2005-2008 AMI, 17-08-2004 AMI strategi og aktivitetsplan 2005-2008 AMI er Danmarks nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket betyder: Mission At

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015 BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015 Indledning BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan for 2015 indsatser og aktiviteter, er en del af rådets

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014

Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014 NOTAT Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2010-2014 Udviklingstræk En række samfundsmæssige udviklingstræk betyder, at arbejdsmiljøet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

- når målinger skal omsættes til trivsel og produktivitet...

- når målinger skal omsættes til trivsel og produktivitet... - når målinger skal omsættes til trivsel og produktivitet... APVIP - The Missing Link Vi oplever, at omfanget af evalueringer og kortlægninger i virksomheder og institutioner vokser. I samme takt øges

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere