4. Har arbejdsmiljø og sikkerhed været offensive indsatsområder på BygSoL-sager?

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1: Undersøgelses- og perspektiveringsspørgsmål... 3 Bilag 2: BygSoLs tilblivelse...6 Bilag 3: Faktablade Bilag 4: Beskrivelse af det kvantitative materiale Bilag 5: Om partnering og Lean Construction i BygSoL Bilag 6: BygSoL produktblade Kilde- og litteraturliste

3 BILAG 1: UNDERSØGELSES- OG PERSPEKTIVERINGSSPØRGSMÅL Afsættet for nærværende evaluering af BygSoL-initiativet er de i dette bilag gengivede undersøgelses- og perspektiveringsspørgsmål. Der er tale om 23 undersøgelsesspørgsmål fra den oprindelige projektbeskrivelse samt 8 perspektiveringsspørgsmål fra projektets styregruppe. Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvor vidt er det lykkedes i BygSoL-sager at føre partnering igennem hele byggeprocessen, over bygherre, ledere, mellemledere til den enkelte akkord/ timelønnede bygningsarbejder? 2. I hvilken grad har den ovennævnte satsning påvirket byggevirksomhedens egen strategi for personaleudvikling? 3. Hvor vidt har der været 100 % opbakning fra bagland, f.eks. enighed om, hvem der tager hvilke beslutninger såvel mellem ledere og medarbejdere som mellem de involverede virksomheder? 4. Har arbejdsmiljø og sikkerhed været offensive indsatsområder på BygSoL-sager? 5. I hvor høj grad har implementering af BygSoL på pladser resulteret i styr på tiden, mangelfri aflevering, ingen arbejdsulykker, bedre indtjening, større arbejdsglæde, øget værdi for kunden og øget erfaringsoverførsel og læring? 6. Hvor vidt er det lykkes at samle projektets parter og deltagere i et forpligtende og lærende netværkssamarbejde (forsknings-, uddannelsesinstitutioner, bygherrer og virksomheder)? 7. Hvor vidt er det lykkes gennem dette netværkssamarbejde at udvikle og forankre nye modeller og metoder for læring og kompetenceudvikling? 8. Hvor vidt er der gennem projektet blevet udviklet, afprøvet og forankret regionale/ lokale strategier for livslang læring for ledere og bygningsarbejdere? 9. Hvor vidt der gennem projektet blevet udviklet, afprøvet og forankret regionale/ lokale strategier for IT-understøttet kompetenceudvikling? 10. Hvor vidt er der i projektet udviklet et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne? 11. Hvor vidt har projektet kunnet sætte en proces i gang internt i byggeriets uddannelsesinstitutioner? Hvor forholdet mellem efteruddannelse og arbejdsorganisering må ses som et samtidigt samspil mellem arbejdsorganiseringens strukturelle forhold, arbejdsorganiseringens pædagogiske forhold og efteruddannelsens strukturelle forhold? 12. Hvor vidt er der på baggrund af projektet initieret ny forskning i de etablerede forskningsmiljøer rettet mod en dybere forståelse af byggeprocessen og dens samarbejder? 13. Hvor vidt er det lykkes i BygSoL-sager at inddrage især bygningsarbejdere meget mere og langt tidligere i byggeprocessen? 3

4 14. Styrkes den enkeltes ansvarlighed, selvstændighed og engagement, når medarbejderen får så høj grad af beslutningskompetence som muligt? 15. Er det i BygSoL-sager lykkes at give den enkelte medarbejder på byggepladsen (og i virksomheden?) en høj grad af medbestemmelse og beslutningskompetence? 16. Hvor vidt er der på BygSoL-sager blevet udviklet og etableret nye samarbejdsformer og livslang læring med formålet at optimere byggeprocessen gennem bedre udvikling af de menneskelige ressourcer? 17. Hvor vidt er der blevet skabt et samlet ansvar for hele byggepladsen på BygSoL-sager? 18. Hvor vidt er især mellemledere og nøglepersoner i deres samarbejde med bygningsarbejdere tilført viden, forståelse og færdigheder i det at lede mennesker på BygSoL-sager? 19. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder kunne styrke samspillet mellem institutionsbaseret læring og praksislæring? 20. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder kunnet gøre det muligt at understøtte kompetenceudvikling i byggevirksomhederne - i takt med byggeprocessen, såvel individuelt som organisatorisk? 21. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder kunnet fremme forståelsen for, at dynamiske læringsforhold er funderet i, at udvikling primært skabes nedefra og op (og for hvem)? 22. Hvor vidt har brug af de udviklede metoder givet anledning til en ændring af lærerrollen til forandringsagent, proceskonsulent og samarbejdspartner med virksomhederne også omkring skræddersyede forløb og processer? 23. Hvor vidt er det i dette samarbejde lykkes at udvikle metodegrundlaget for en pædagogik, der gør det muligt at den personlige kompetenceudvikling kan opnås i samspillet mellem ændret arbejdsorganisering og ændret efteruddannelse? 4

5 Perspektiveringsspørgsmål Er BygSoL-metoderne særligt egnet til små og mellemstore virksomheder? Hvorfor er det ikke i lige høj grad lykkedes at få implementeret metoder til partnering (i forhold til afsæt i LEAN og BYGLOK)? Hvordan kan man arbejde videre med dette? Hvilke ydelser og hvilken støtte for bedre byggeprocesser har projektet vist, at byggepladserne vil have et fortløbende behov for? Hvilket perspektiv er der fra arbejdet med arbejdsmiljø og sikkerhed i BygSoL? Beskriv det personalepolitiske sigte om at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere ved BygSoL-ånden: Er mere ansvar og medbestemmelse for bygningsarbejderen betydningsfuld for vurderingen af ens arbejdsglæde og hvor attraktiv arbejdspladsen er? Hvordan får branchen skabt en kultur, hvor man konstruktivt både lærer af succeser og fejl? Hvor kan vi se, at der er sket en holdningsændring i branchen angående samarbejde og læring for at forbedre byggeprocessen? Hvordan kan man støtte skolerne på vej til en ny forretningsforståelse, som anser virksomhederne for samarbejdspartnere og som giver mulighed for gensidigt strategisk samarbejde om håndværkernes kompetenceudvikling? 5

6 BILAG 2: BYGSOLS TILBLIVELSE TIB-Forbundet Att.: Forbundsformand Arne Johansen Mimersgade København N Kære Arne. En kort orientering siden sidst. Som nævnt for dig i telefonen er TrimLOK-Partnering nu en realitet. I samarbejde med Teknologisk Institut, herunder Lean Construction DK er tre nyskabelser vedr. samarbejde og læring i byggeriet blevet forenet: Partnering, Trimmet byggeri og BygLOK. Ved yderligere at koble konceptet med livslang læring (forstået som en paraply for alle former for kompetenceudvikling) kan byggebranchen efter min mening få et af sine stærkeste innovative værktøjer. Initiativet har Erhvervs- og Boligstyrelsens samt Arbejdsmarkedsstyrelsens bevågenhed, og det er også her vi i første omgang evt. kan søge midler til realisering og implementering af nyskabelsen. (EU s Socialfond-Mål 3). Gennemførelsen og afprøvningen/gennemslagskraften af ideen er naturligvis afhængig af deltagende interessenter og ikke mindst deres engagement og ejerskab til forløbet. Hvorvidt TIB og eller BAT samt DB vil/skal medvirke hører jeg gerne din mening om. Konceptet er foreløbigt tiltrådt af: Lean Construction DK/TI Konstruktør Foreningen i Danmark Byggeteknisk Højskole Haslev EUC Nordvestsjælland NCC Jakon A/S I forhold til EU s Mål 3-program er projektet tænkt tværregionalt dvs. landsdækkende, og baseret på 5 demonstrationsprojekter, hvorunder jeg forestiller mig de 2 afviklet i Jylland. Din ide med at inddrage Pensionskasser vil virkelig rykke i landskabet. Tidsfristen for EU-ansøgning er 10. oktober, og endeligt tilsagn kan forventes ved årsskiftet. På sigt ser jeg konceptet som bæredygtigt i sig selv, og kan allerede nu introduceres ved gå hjem-møder, konferencer og kurser (Nyt AMU, FIU og AOF kan tænkes med). Dette kunne være de først skridt i forhold til spørgsmålet om, hvordan vi kommer videre efter BygLOK. Venlig hilsen Allan Dam 6

7 Bilag: Kort beskrivelse af TrimLOK-Partnering TrimLOK-Partnering er en kombination af Trimmet byggeri, BygLOK og Partnering. Trimmet Byggeri er den danske implementering af Lean Construction. Trimmet Byggeri har med succes være anvendt i en årrække, og har vist sig at være en tilgang til byggeprocessens ledelse og styring, der medfører væsentlige produktivitetsforbedringer. Hovedelementerne er dels en anderledes planlægning og styring af byggeprocessen, dels en opfattelse af planer som tilsagn og aftaler mellem deltagerne såvel mellem konduktørerne som mellem sjakkene. Dette leder til, at sjakkene inddrages aktivt i planlægningen, hvor deres faglige kompetence bliver inddraget. Samtidig ændres konduktørernes rolle sig til at være den servicefunktion, der sikrer, at produktionsforudsætningerne er til stede. TrimLOK er en kombination af Trimbyg- og BygLOK-koncepterne, hvor BygLOK benyttes til stimulering af deltagerne i byggeriet, samtidig med at Trimmet Byggeri benyttes til den rullende planlægning, til styring af logistikken og til den systematiske opfølgning ikke mindst over for svigt i støttesystemerne. Med dette kombinerede koncept sættes der fokus dels på arbejdssituationen gennem BygLOK, dels på at en effektiv produktion kun kan opstå, hvis alle forudsætninger for udførelsen af en aktivitet er til stede, når den skal udføres. Trimmet Byggeri er blevet betegnet som partnering fra neden. Men realiteten er, at det især har været et partnerskab på byggepladsen som sådan, og ikke et partnerskab mellem de enkelte svende. Det er derimod skabt i BygLOK. Sigtet med TrimLOK-Partnering er derfor at udvikle og afprøve et koncept, der fører partnering ned igennem hele systemet over mellemlederne til den sidste timelønnede medarbejder. 7

8 Elementer i TrimLOK-Partnering TrimLOK-Partnering kombinerer, koordinerer og integrerer alle elementerne i de tre koncepter. Dette medfører, at TrimLOK-Partnering blandt andet omfatter: Ledelse og team building 1. Forpligtende medvirken fra ledelsen i de deltagende virksomheder med løbende rapportering til et styregruppeniveau. 2. Formaliseret procesledelse til koordinering af byggeprocessens planlægning og byggepladsens produktion. 3. Inddragelse af samtlige ledere, mellemledere og akkord-/timelønnede i projektet. 4. Fælles team building og introduktion til metoderne. Planlægning og logistik 5. Fælles procesplanlægning af byggeprocessen 6. Rullende produktionsplanlægning gennem periodeplaner, der også styrer produktionsforudsætningerne logistikken. 7. Rullende ugeplanlægning og erfaringsopsamling med medvirken af samtlige medarbejdere. Opfølgning, korrigering og procestilsyn 8. Systematisk, omgående opfølgning på svigt i logistikken mv. 9. Regelmæssige time outs med opsamling af erfaringer og justering af processen. 10. Procestilsyn, der sammen med procesledelsen rapporterer til styregruppen. Evaluering og monitorering 11. Afsluttende evaluering af forløb og resultater. 12. Uafhængig monitorering. 8

9 Noter fra en dagbog 01. april 2003 BygLOK-projektet afsluttes 09. april 2003 Kontakt til Hans Blinkilde, NCC møde Aalborg 30. april 2003 Det første møde i NCC 10. juni 2003 Møde med Arne Johansen TIB-Forbundet 16. juni 2003 BygSoL ser dagens lys (Kartoteket) 19. juni 2003 Møde med Teknologisk Institut 20. juni 2003 Møde med Hans Blinkilde, NCC 01. juli 2003 Møde med Jacob R. Thomsen KF - Projektorganisation 03. juli 2003 Projektet er en realitet (brev til Arne Johansen) 14. juli 2003 Projektoplæg udarbejdes 15. juli 2003 Pressemeddelelse udformes 18. juli 2003 Møde med Erhvervs- og Byggestyrelsen Socialfonden 07. august 2003 Udformning af Socialfondsprojekt 08. august 2003 Møde med Håkon Pettersen Jakon 12. august 2003 Møde i NCC 13. august 2003 Møde med TIB i Herning 22. august 2003 Aftaler med Konstruktørforeningen 29. august 2003 Møde i Jakon 01. september 2003 Møde med HR-afdeling i NCC 02. september 2003 Møde med SiBo-Huse i Ikast/Herning 05. september 2003 Oplæg til direktion i NCC (Oplæg og endelig aftale) 10. september 2003 Opfølgningsmøde i NCC 22. september 2003 BAT og DB tiltræder projektet 25. september 2003 Møde i NCC 29. september 2003 Møde på Teknologisk Institut 9

10 03. oktober 2003 Møde med Socialfond ved Lea Kalizan 06. oktober 2003 Møde med Teknologisk Institut 07. oktober 2003 Koncernchef i NCC underskriver aftale 08. oktober 2003 Interne møder på Teknologisk Institut 10. oktober 2003 Ansøgning afleveres 21. oktober 2003 Møde i BAT-Kartellet afklaring af økonomimodel på TI 04. november 2003 Møde om vidensprogram i Horsens 07. november 2003 Regionalt møde i Herning 10. november 2003 Regionalt møde i Nordjylland 19. november 2003 Projektkonference BTH Haslev (Kick off) 28. november 2003 Rejsegilde Dalgasparken i Herning 15. december 2003 Afgørelse og tilsagn fra EBST 16. december 2003 Vidensprogram 1. møde i Horsens 12. januar Styregruppemøde 12. januar 2004 Vidensprogram på DTU 15. januar delprojekt starter (Svend Aage Jensen) 16. januar 2004 Lauri Koskela får Rockwool-prisen 18. februar 2004 Kick off Fruehøjgaard (Vingsted) 24. februar 2004 Stiftende generalforsamling Lean Construction 10. marts 2004 Optakt til møde med Amtsborgmester Orla Hav 01. april 2004 Orienteringsmøde i LO BILAG 3: FAKTABLADE 10

11 11

12 Forord I "Faktabladene" gives en faktuel redegørelse for følgende forhold i forbindelse med BygSoLimplementering oktober december 2006 i regionale netværk, i byggevirksomheder og på byggepladser: Initiativets/byggeopgavens navn. Fakta om initiativet/byggeopgaven. Initiativets/Byggeopgavens parter og organisering. Initiativets/byggeopgavens udviklingselementer. Faser og tidsplan. BygSoL-udviklingselementer. Afholdte aktiviteter. Faktabladene er blevet opdateret løbende og indgået som bilag i den periodiske afrapportering til Den Europæiske Socialfond. Taastrup, januar 2007 Allan Dam Projektkoordinator BygSoL Teknologisk Institut 12

13 1. BYGSOL-HERNING LOKALT/REGIONALT UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: BygSoL-Herning: Lokal/regional strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder i Herning/Ikast-området. Fakta om initiativet byggesagen: Udvikling af kompetence til implementering af BygSoL-udviklingselementet på/i: (1) Byggepladser, (2) partner netværk byggevirksomheder, (3) bygherrenetværk og netværk byggeriets organisationer. Faser og tidsplan: Fra oktober 2003 BygSoL-udviklingselementer: Strategi for udvikling af byggevirksomheder Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk Udvikling af undervisningskoncepter Udvikling skolesystemet Regional/lokal strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder Parterne og organisering BygSoL-implementeringsprogrammet i Herningområdet ledes af et netværk med deltagelse af: - Boligselskabet Fruehøjgaard. - SIBO Huse. - Dansk Byggeri Ringkøbing Amt. - Træ-Industri-BYG Herning. - CEU Herning. - Byggefagenes Samvirke, Herning/Ikast. - Ringkøbing Amt - Herning Kommune. - Ikast Kommune. Aktiviteter 3. september : Møde i foreløbigt netværk 7. november Møde i foreløbigt netværk - Formulering, afprøvning og forankring af strategi for udvikling af byggevirksomheder. - Udvikling af undervisningskoncepter, der kan understøtte udvikling af et midtjysk koncept for byggeriets kompetenceudvikling/-læring. - Udvikling, implementering og forankring af partnernetværk. - Formulering af en regional/lokal strategi for kompetenceudvikling og livslang læring i byggevirksomheder med deltagelse af byggeriets regionale og lokale organisationer, de faglige udvalg, ledelse og nøglemedarbejdere fra byggeriets uddannelsesinstitutioner, ledelse og medarbejdere fra byggevirksomheder, bygherrer m.fl. ; Til at koordinere relationerne mellem byggeriets uddannelsesinstitutioner, byggeriets organisationer og implementeringsprojekterne/byggeerhvervet i Herning-området er der nedsat en lokal uddannelsesgruppe med deltagelse fra: - Dansk Byggeri Ringkøbing Amt. - Træ-Industri-BYG Herning. - Byggefagenes samvirke Herning/Ikast - CEU Herning. - Vitus Bering Horsens. - Institut for produktion, Aalborg Universitet. 10. maj 2005: Møde med BB og BAT 14. juni 2005: Netværksmøde. 13

14 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Oplæg vedtaget på møde med DB og BAT 10. maj

15 Part Strategi Interesse i projektet Boligselskabet Fruehøjgaard SiBo HUSE Dansk Byggeri Ringkøbing Amt Træ- Industri-Byg Herning CEU Herning Styrkelse af selskabets position som en af de førende aktører på bygherresiden i udviklingen af byggeprocessen. Styrkelse af firmaets position, som en virksomhed, der evner at skabe fornyelse og samtidig holde fast i det bedste i traditionen håndværk, god byggeskik og gode kunderelationer. Styrke og udbygge firmaets evne til at fastholde og udvikle et optimalt samarbejde med andre fagentreprenører. Virksomheds-/kompetenceudvikling, læring Indtænkning af resultater fra Byg- SoL-implementeringen i lærlingeuddannelsen. F en lærlingelogbog om hvad de har lært om de bløde ting. Bedre ledelse og samarbejde i byggevirksomheder/øget værdsættelse af bygningsarbejdernes kompetence/markedsværdi/bedre arbejdsmiljø Konceptudvikling/udvikling af underviserkompetence baseret på en nyfortolkning af byggeriets natur og byggeprocessen til brug for både optimering af både grund- og efteruddannelse. Afprøvning og implementering af et bredt spektrum af idéer fra partnering over Trimmet Byggeri til BygLOK konceptet om at sætte bygningsarbejderne i centrum i byggeriets kompetenceudvikling og læring. Indgå i en dialog med firmaets samarbejdspartnere (rådgivere, andre byggevirksomheder, bygherrer, større kunder, byggemyndigheder, byggeriets uddannelsesinstitutioner, byggeriets organisationer m.fl. om: - Nye samarbejdsformer. - Hvordan byggevirksomheder og håndværket kan være med til at skabe mere værdi for pengene. - Hvad det stiller af udfordringer til udvikling kompetence i byggevirksomheder og hos deres medarbejdere. Styrke byggeriets konkurrenceevne ved øget værdi og lavere omkostninger, øget troværdighed overfor kunder/bygherrer og systemiske ændringer i uddannelsessystemet Bedre arbejdssituation/mere arbejdsglæde/bedre arbejdsmiljø og øget respekt for bygningsarbejdere, systematiserede uddannelsesstrategier/livslang læring, systemiske ændringer i uddannelsessystemet. Nye koncepter, øget lærerkompetence og skabe en basis for afsætning af bedre bygningsarbejdere til byggeerhvervet samt nye koncepter for læring og systemiske ændringer i byggeriets uddannelsessystem, 15

16 2. BOLIGSELSKABET FRUEHØJGAARD, HERNING UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: Boligselskabet Fruehøjgaard, Herning Udviklingsprogram Fakta om programmet: (1) etablering af en bedste praksis, (2) undersøgelse af nye former for samarbejde i leverancekæden supply chain management, (3) afklaring/afprøvning af ny principper og metoder for værdiledelse, (3) forsættelse af arbejdet med partnering og (4) undersøgelse af mulighederne for en øget industrialisering. Udviklingsprogrammet indgår i Erhvervs- og Boligstyrelsens initiativ Bygherrer skaber værdi. Projektet evalueres af Byggeriets Evaluerings Center med en udvidet pakke, som indeholder procesevaluering og nøgletal for projektering. Et væsentligt element i Fruehøjgaards program er etablering af et længerevarende samarbejde med et eller flere leveranceteams, hvor teamets deltagere forpligter sig til at deltage i udviklingen og selv yde bidrag til at skabe den anderledes kompetence, en samarbejds- og værdifokuseret byggeproces vil kræve. Der er således ikke tale om, at det alene er bygherren, der driver og finansierer innovationen, men at alle deltagerne bidrager til udviklingen med henblik på at skabe en bedre ydelse til deres kunder, leveret med en øget effektivitet. Faser og tidsplan: Fra februar 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Workshopprojektering Trimmet Projektering Parterne og organisering Boligselskabet Fruehøjgaard - bygherre. Kobra Arkitekter - Herning. - Skabelse af et videngrundlag for udvikling af kompetence i bygherreorganisationer og i strategiske partnerskaber mellem bygherre og leveranceteam om fælles mål, videndeling og fælles erfaringsdannelse. - Understøtte læringen, kommunikationen og samarbejdet i bygherreorganisationen, i det strategiske partnerskab og hos partnerskabets deltagere. - Få BygSoL-tænkningen indarbejdet i parternes strategi og personalepolitik.. - Få BygSoL-tænkningen om værdiskabelse til at præge partnersamarbejdet. KPC Byg Herning. Rambøll - Herning. Aktiviteter februar 2004: Kick of seminar på Vingsted Centret med leveranceteamet m.fl. 15. marts 2004: 1. møde Tovholdergruppen. 13. april 2004: Projektmøde med initiativtager i PKEConsult. 22. februar 2005: Styregruppemøde. BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Informationsfolder Kommissorier for udviklingsgrupper 10. marts 2005 Styregruppemøde. 19. maj 2005 Styregruppemøde. 15. august 2005: Styregruppemøde. 26.oktober 2005: styregruppemøde. 4. september 2006 Styregruppe møde. 26. oktober 2006: Styregruppemøde. 16

17 3. BOLIGSELSKABET FRUEHØJGAARD, HERNING - KOLLEKTIVCENTER BY- TOFTEN I TJØRRING Initiativets/Byggeopgavens navn: Boligselskabet Fruehøjgaard: BygSoL-implementering - Kollektivcenter Bytoften i Tjørring Fakta om byggeopgaven: Renovering af et nedslidt kollektivcenter i følgende tre etaper: 1: Opførelse af et nyt højhus med ca. 60 lejligheder og fællesfaciliteter. 2. Totalrenovering af eksisterende højhus i 7 etager med ca. 60 lejligheder. 3. Opførelse af yderligere 30 plejeegnede boliger og fællesfaciliteter. Faser og tidsplan: Workshopforløb: August 2004 april Udførelse: december 2005 december etape gennemføres efter BygSoL-perioden. BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Workshopprojektering Trimmet Projektering Parterne og organisering Kobra Arkitekter - Herning. KPC Byg Herning. Rambøll Herning. Q-Star VVS. Troldhede Installationsforretning. A/S Jensen & Christensen (murer). Svend Mortensen A/S (tømrer). Målene for BygSoL-initiativets medvirken til implementeringen er: - Udvikling af samarbejdet på mellemlederniveau mellem Fruehøjgaard og selskabets samarbejdsparterne i udviklingsprogrammet om værdiskabelse i byggeprocessen. - Taktisk og operationel udvikling og optimering af samarbejde mellem Fruehøjgaard og leverancesystemet mv. - Uddannelse af mellemledere og bygningsarbejdere i BygSoL-forståelsen og byggeprocessen (både i byggeriets koncept- og udførelsesfase). - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere. ; Bygherren er Tjørring Boligselskab, Herning Kommune og Ringkøbing Amt. Fruehøjgaard varetager den professionelle bygherrerolle. 17

18 Aktiviteter april 2004: Møder hos initiativtager med leveranceteamet juni 2004: Møder i projektorganisationen. 26. august : WS : Studietur og introduktion til værdiformulering, workshopforløb som arbejdsmetode mv. 9. december 2004: Møde mellem Fruehøjgaard og CEU Herning. 16. december 2004: Projekteringsworkshop marts 2005: Evaluering af projekteringsworkshop forløbet. 14. juni 2005: Koordineringsmøde vedr. arbejdsmiljøarbejdet på sagen. 14. oktober 2005: Procesplanlægning af projekteringsforløbet. 30. marts 2005: Evaluering af projekteringsworkshop forløbet. 14. juni 2005: Koordineringsmøde vedr. arbejdsmiljøarbejdet på sagen. 14. oktober 2005: Procesplanlægning af projekteringsforløbet 31. oktober 2005: Vinter-/arbejdsmiljøkursus for rådgiverne på sagen. 9. december 2005: 1. del af procesplanlægningen af byggeproduktionen 6. januar 2006: 2. del af procesplanlægning af byggeproduktionen. 09. maj 2006: Last Planner-kursus 22. august 2006: Evalueringsmøde vedr. projekteringsprocessen 22. august 2006: Erfaringsudveksling mellem håndværkere og rådgivere September - december 2006: Midtvejsevaluering fælles med håndværkerne, slutevaluering og interviews BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Procesinformation Overordnet organisationsdiagram Medarbejderhåndbog 1 Hele workshopforløbet er nærmere omtalt i Program for workshop 1, Boligselskabet Fruehøjgaard, august

19 4. SIBO HUSE, IKAST PARTNERDIALOG Initiativets/Byggeopgavens navn: SiBo Huse: BygSoL og samarbejde og værdioptimeringens rolle i fremtidens byggeri Fakta om initiativet: Dialog mellem SiBo-Huse og firmaets samarbejdspartnere (rådgivere, andre byggevirksomheder, bygherrer, større kunder, byggemyndigheder, byggeriets uddannelsesinstitutioner, byggeriets organisationer m.fl. fortrinsvis fra Ikast-området om: - Nye samarbejdsformer. - Hvordan byggevirksomheder og håndværket kan være med til at skabe mere værdi for pengene. - Hvad det stiller af udfordringer til udvikling kompetence i byggevirksomheder og hos deres medarbejdere. - Dialogens formål er at skabe en fælles forståelse for videndeling, samarbejde på tværs af fag og roller i byggeprocessen samt for en samlet strategi for efteruddannelse af medarbejdere. Faser og tidsplan: Medio medio 2005 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Samarbejde i leverancekæden Trimmet projektering Workshopprojektering Helhedsorienteret byggesagsbehandling Parterne og organisering Direktør Søren Nielsen, SiBo Huse. Aktiviteter 17. august 2004 Projektmøde i SiBo Huse 2. november 2004: Dialog møde november 2004: Dialog møde 2 BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsplan Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport Dialogmødeoplæg og dokumentation Udviklingselementerne blev behandlet på fire dialogmøder med ca. 30 deltagere fra byggefirmaer, rådgivere og leverandører og faglige organisationer fra Ikast-området samt fra Ikast Kommune, CEU Herning og Vitus Bering. ; 25. januar 2005: Dialog møde 3 8. februar 2005: Dialog møde 4 Som opfølgning på de fire dialogmøder var der bl.a. ønske om at der afholdes en BygSol-konference i området, hvor et af hovedemnerne skal være hvorledes Store byggeopgaver i Ikast-området baseret på BygSoL s-tankegang." Opfølgning er ikke gennemført. 19

20 5. JAKON A/S, BALLERUP UDVIKLINGSPROGRAM Initiativets/Byggeopgavens navn: Jakon A/S :BygSoL og Nye samarbejdsformer, medarbejderudvikling og Trimmet byggeri Fakta om byggeopgaven: I videreudviklingen af Jakon A/S lægger virksomheden især vægt på: - At få BygSoL-tænkningen indarbejdet i firmaets strategi, personalepolitik og praksis. - At BygSoL-tænkningen om værdiskabelse kommer til at præge samarbejdet med rådgivere/bygherrer m.fl. - At få trimmet byggeri og personlig udvikling til at hænge sammen. - At arbejde med praksisnære læringsformer i firmaets HR-strategi for bygningsarbejdere (svende). Faser og tidsplan: Fra januar 2004 BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling HR-strategi for bygningsarbejdere (svende) - Uddannelse af mellemledere og bygningsarbejdere. - Udvikling af samarbejdet mellem Jakon A/S og firmaets samarbejdsparter (rådgivere, bygherrer og andre byggevirksomheder) om værdiskabelse i byggeprocessen. - Udvikling og optimering af samarbejde mellem Jakon A/S og det øvrige leverancesystem. - Udvikling og optimering af samarbejdet i hverdagen på byggepladsen, med henblik på værdiskabelse i byggeprocessen og skabelse af en bedre og sikrere arbejdssituation for samtlige medvirkende bygnings- og andre medarbejdere. Parterne og organisering Der er etableret en kontaktgruppe i virksomheden med deltagelse af direktør Håkon Pettersen, afdelingsleder Kenneth Asbjerg og projektkoordinator Morten Christensen, Jakon A/S, der dels tager sig af relationerne til BygSoLsekretariatet og dels skal forestå den interne projektledelse, dvs. fastlægge operationelle mål for indsatsen, styre logistikken og sørge for den interne formidling og kommunikation. Aktiviteter 28. januar 2004: Projektmøde i Jakon A/S 26. februar 2004: Projektmøde i Jakon A/S BygSoL-dokumenter Aftale Implementeringsprogram Projektfolder Evalueringsskema - projektering Evalueringsskema - udførelse Slutrapport 2. juni 2005: Statusmøde i Jakon A/S. BygSoL: Implementeringen I Jakon A/S: Formål og indhold, BygSoL-sekretariatet, 26. februar BygSoL: Implementeringen I Jakon A/S:, Uddannelsesprogram, BygSoL-sekretariatet, 26. februar

21 6. JAKON A/S, BALLERUP - 1. ETAPE AF RENOVERING AF DANMARKS PÆDA- GOGISKE UNIVERSITET (DPU) Initiativets/Byggeopgavens navn: Jakon A/S: BygSoL implementering - Renovering af DPU 1. etape Fakta om initiativet/byggeopgaven: Byggeriet er beliggende på Emdrupvej 101 i den nordvestlige del af København. Bygherren er Danmarks Pædagogiske Universitet og omhandler første etape i en gennemgribende renovering af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Projektet gennemføres i totalentreprise, der involverer stort set alle fag. Jakon Bygningsentreprise A/S vil ved BygSoL-implementering ved renoveringen af DPU 1. etape have fokus på: - Partnersamarbejde og samarbejdet/arbejdsmiljøet på byggepladsen. - Styrkelse af planlægningen i projektet baseret på respekt for hinandens arbejdsområder. - Trimmet byggeri, herunder løsning af problemer ved tværfagligt samarbejde. - Arbejdsmiljøet, deling af viden og erfaringer fra tidligere projekter, så disse kommer bedre frem i dagens lys til gavn for alle. - Fokus på afleveringer til hinanden samt den endelige aflevering - nul mangler - bedre byggeri. - Samarbejdet i hverdagen på byggepladsen. Faser og tidsplan: August 2003 juli 2005 Første fase indledtes sommeren 2004 og anden fase oktober I anden fase kom der et nyt hold fagentreprenører. BygSoL-udviklingselementer: Partnersamarbejde Trimmet byggeri Skole på byggepladsen Kompetenceudvikling Fokus på aflevering Parterne og organisering Danmarks Pædagogiske Universitet YIT A/S Building Systems E.K. Jørgensen Rådgivende Ingeniører Arkitektfirmaet Holm & Grut - 2-dages startworkshop (internat) for bygningsarbejdere med deltagelse af repræsentanter for bygherren, byggeledelsen, fagentreprenørernes ledelse og rådgiverne, hvor deltagerne lærer Jakon A/S mål, målene for byggeopgaven, byggesagen, hinanden og BygSoLtænkningen nærmere at kende. - Månedlige BygSoL-møder på pladsen under byggeriets udførelse af tre timers varighed med deltagelse af alle tilstedeværende håndværkere og byggeledelsen om emner som kommunikation og samarbejde, kvalitet og værdiskabelse, arbejdsmiljø og sikkerhed, tværfagligt samarbejde, trimmet byggeri, mv. Samt emner, som håndværkere og ledelse finder aktuelle i hverdagen på byggepladsen. - Partner-erfamøder (ca. 2 timer hver anden måned) samt deltagelse i BygSoL s undervisningesprogram (efter behov). ; Der blev etableret et netværk bestående af en repræsentanter for kontaktgruppen i Jakon A/S, BygSol-Sekretariatet og byggepladsens procesleder. DPU var på baggrund af rollen som juridisk/økonomisk ansvarlig for BygLOK stærkt interesseret i at spille en aktiv rolle i BygSol-implementeringen ved DPU-byggeopgaven, både som bygherre og forskningsinstitution. 21