Velkomst til delegeretmøde

Transkript

1 Velkomst til delegeretmøde Kære delegerede, på vegne af Foreningen af mejeriledere og funktionærer er det mig en glæde at kunne byde jer velkommen til foreningens delegeretmøde nr Som bekendt blev vores forening oprettet ved den stiftende generalforsamling i Fredericia den 21. oktober 1887, her i 2012 kan vi derfor fejre foreningens 125 års jubilæum. Grunden til, at der kun er afholdt 123 delegeretmøder i foreningens 125 års virke, er, at der under 2. Verdenskrig kun blev afholdt 3 delegeretmøder grundet udgangs- og rejseforbud. Til vort delegeretmøde her i Korsør er der ud over jer delegerede inviteret repræsentanter fra nogle af vores samarbejdspartnere samt personalet fra sekretariatet i Odense. Det er derfor en stor glæde at kunne byde velkommen til Bertil Wennberg fra Livsmiddelbranchens Chefforening, Sverige. Martin Holst Petersen fra Dansk Mejeriingeniør Forening Lars Johannes Nielsen fra Landbrug & Fødevarer Henrik Welinder fra Revisionsfirmaet RSMplus Sven Ålborg fra Landbrug & Fødevarer Hanne Lindberg Greisen fra Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Jens Beierholm fra Foreningen Danmarks Privatmejerier Bjarne Vagn Larsen fra Kold College Vores 2 folkevalgte revisorer Lars Schmidt og Irene Christensen Byrgesen. Hjertelig velkommen til jer alle, jeg håber, at vi må få et rigtig godt delegeretmøde her i Korsør samt en rigtig god fest i aften. Mindeord Inden vi fortsætter delegeretmødet vil jeg gerne, at vi i fællesskab mindes afdøde medlemmer og samarbejdspartnere. Æret være deres minde! Jeg vil gerne bede forsamlingen rejse sig til et øjebliks stilhed. Tak! Traditionen tro vil vi også i år starte delegeretmødet med en sang, jeg vil foreslå, at vi synger Hvor smiler fager den danske kyst, som er i det omtalte materiale. Hvem synger for? Delegeretmøde Så er vi klar til at tage fat på afviklingen af vort jubilæumsdelegeretmøde. I henhold til foreningens vedtægter skal vi have valgt en dirigent. På vegne af hovedbestyrelsen vil jeg gerne foreslå foreningens næstformand Leif Friis Jørgensen, men jeg vil gerne høre, om der er andre forslag? Det lader ikke til at være tilfældet. Tillykke med valget Leif, du får hermed ordet! 1

2 Mejeribrugets udvikling Ja der er unægtelig sket utroligt meget på det moderne mejeribrugs rejse, siden Hjedding Andelsmejeri blev stiftet i Fremsynede landmænd tog bestik af udviklingen inden for verdensproduktionen af landbrugs- og fødevarer. De så store sletter i Nord- og Sydamerika blev udviklet til kornproduktion, effektiv og moderne transport blev mulig med jernbanedrift og maskindrevne skibe, kommunikationen rundt i verden blev mulig med post og telegraf, udviklingen gik ganske enkelt de danske bønder imod på markedspladsen for korn, som var en væsentlig indtægtskilde for de danske landbrug. Samtidig tog urbaniseringen fart i og med de nye industrier så dagens lys. De fremsynede bønder omkring Hjedding besluttede sig for, at vejen ud af krisen på kornmarkedet var forædling. Forædling af korn og andre markprodukter via mælk og kød var vejen frem. Bønderne opfandt en samarbejds- og ejerform, der hed andelsbevægelsen, en mand en stemme, fællesskab, ansvarlighed og fremsynethed blev fundamentet for det moderne danske mejeribrug, som vi alle er en del af på den ene eller anden måde. Vores forening - Foreningen af mejeriledere og funktionærer tidligere Dansk Mejeristforening er et barn af det moderne mejeribrug, som så dagens lys i 1880 erne. De nye andelsmejerier skabte mejeribestyrerstanden. Mejeribestyreren skulle forestå driften, lede og fordele arbejdet, opbygge relationer til andelshavere, bestyrelse, til kunder og leverandører af de hastige teknologiske udviklinger og teknikker. Der skulle arbejdes med produktkvalitet, sidst men ikke mindst skulle der opnås økonomiske resultater, som via afregningsmetoden skulle tilfalde den enkelte mælkeproducent og andelshaver. KPI et mælkeprisen blev sat i verden for mere end 100 år siden og er stadig gældende. Når vi her ved 125 års jubilæet for vores forening tager et tilbageblik på foreningens dannelse i Fredericia i 1887, er der ingen tvivl om, at det, at drive et mejeri og fungere socialt, var en kæmpe udfordring og opgave for mejeribestyrerne. Mejeristforeningens første formand i perioden 1887 til 1892, H.P. Phillipsen, udtalte ved en lejlighed Vi var socialt uden stand, hverken i eller uden bondesland. Optakten til vores forening blev taget af en gruppe mejeribestyrere i det sydlige Vestjylland i trekantsområdet Vejle, Kolding, Fredericia og på Fyn. 39 mejeribestyrer fra Ribe, Vejle og Fyn s amter opfordrede kollegaer til at give møde i Fredericia den 21. oktober 1887 med det formål at oprette en samlet landsdækkende forening for mejeribestyrere og andre, der hovedsagligt erhvervede deres udkomne fra mejerifaget. Ved foreningens oprettelse den 21. oktober 1887 blev der vedtaget en lov med 17 paragraffer, som beskriver foreningens formål og virke. I den første paragraf blev foreningens formål beskrevet: Foreningens formål er at virke i praktisk og økonomisk henseende. I praktisk henseende derved, at der udgives et medlemsblad samt afholdelse af fællesmøder til drøftelse og diskussion mejerisagen angående. I økonomisk henseende derved, at der i løbet af det første virkeår arbejdes hen mod oprettelsen af en enkeog forsørgelseskasse. Med udtrykkene praktisk og økonomisk beskrev man foreningens dobbelte opgave. Den skulle være en mejerifaglig sammenslutning, hvis formål var fremme af mejeribruget i bredest forstand. Og den skulle på samme tid være en sammenslutning af beskæftigede i mejeribruget, hvor formålet var gensidig hjælp og støtte. Fra hovedbestyrelsens side er vi af den helt klare opfattelse, at vi her ved foreningens 125 års jubilæum kan konstatere, at foreningen og dens medlemmer i gennem sit 125 års virke har bidraget betydeligt til fremme af dansk mejeribrug i bred forstand med stor ansvarlighed over for den lovbestemte dobbeltrolle, der er i at virke praktisk og økonomisk til gavn og glæde for en samlet mejeribranche 2

3 I bogen Som en skorsten af Linda Klitmøller omhandlende mejeribrugets uddannelse i Danmark i perioden , gengives et af Jeppe Aakjærs hovedstadsbrev, som blev trykt i avisen København i forbindelse med, at vores forening i 1898 holdt delegeretmøde i hovedstaden. Hovedstadsbrevet lyder: I de sidste år har der uformærket dannet sig en ny og interessant type i vort samfund, nemlig den danske mejerist. Han er udgået fra bondestanden, men er særdeles let at kende fra bonden i almindelighed. Han udmærker sig frem for denne ved større belevenhed og en betydeligere intelligens. Det massive og tunge har hos mejeristen veget pladsen for noget kvikt og adræt, der var den stand fremmed fra hvilken han gik ud. De som færdes meget blandt vor bondestand vil have lagt mærke til, i hvilken grad mejerivæsnet har omdannet vores lands karakter. Der, hvor man næppe før kendte en dampmaskine af navn, hejstes nu kransen over dens høje skorsten Nu anses mejeriet alle vegne som noget uundværligt, men det er de danske mejeristers skyld, når sejren blev så let, og det er deres uvisnelige ros, når vort land på smørindustriens område indtager en førsteplads. Men de danske mejeristers fortjeneste indskrænker sig langt fra til smørret alene. Det er i sin orden, at man i et demokratisk blad tillige gør opmærksom på, hvilken støtte vore frisindede bestræbelser har i disse folk, thi vort landbodemokrati tæller næppe pålideligere mænd end dem. Som sagt: Mejeristerne er noget for sig, de er mindre bornerte end mange af vores landlige læsere, som de tit distancerer i viden, og de er i besiddelse af større sans for reelle kundskabers værd end mange andre af vores højskoleungdom. Ja, sådan beskrev digteren Jeppe Aakjær i sit hovedstadsbrev i 1878 sit syn på vores forgængere ude på de danske mejerier og dermed vores forenings medlemmer. Uden vi i øvrigt skal blive alt for selvhøjtidelige, er der her i vores jubilæumsår efter hovedbestyrelsens opfattelse rigtig mange ord og vendinger i Jeppe Aakjærs hovedstadsbrev, som ganske godt beskriver den udvikling, som dansk mejeriindustri og dermed os ansatte i mejeriindustrien har sat gang i, der stadig er ganske holdbare, og som vi kan identificere os med i vores daglige virke ude på vores arbejdspladser. Som medarbejdere og ledere i den danske mejeriindustri vil vi i samarbejde med vores virksomheder og ejere bidrage til at sikre vores positioner nært og fjernt via: - Teknologisk udvikling - Uddannelse / træning - Omstillingsparathed - Kvalitetsbevidsthed - Det frie ord / dialog Ved en hurtig analyse af Jeppe Aakjærs hovedstadsbrev, som var tilegnet mejeristanden i 1878, er der faktisk rigtig godt sammenfald med det minde set, som vi her godt 100 år senere driver dansk mejeribrug efter. Jeppe Aakjær skrev: Omdannet vore lands karakter Dampmaskine høje skorstene Vi siger = teknologisk udvikling Jeppe Aakjær skrev: Viden og reelle kundskaber Højskoler intelligens Vi siger = kompetence, uddannelse og træning Jeppe Aakjær skrev: Belevenhed Kvikt og adræt Vi siger = omstillingsparathed 3

4 Jeppe Aakjær skrev: Sejren, uvisnelige ros omkring smør industriens førsteplads Vi siger = kvalitet, kvalitetsbevidsthed og produktudvikling Jeppe Aakjær skrev: Frisindede landbodemokrati pålidelig Vi siger = det frie ord, dialog, tillid og troværdighed Fra hovedbestyrelsens side er vi ganske klar over, at vi ikke kan sikre dansk mejeriindustris positioner og fremdrift ved at kigge 125 år bagud. Der skal kigges fremad, der skal tages bestik af utroligt mange pejlemærker. Der skal sættes en kurs, der skal være ressourcer både menneskelige og økonomiske til et langt og sejt træk på utroligt mange fronter, men når dette er sagt, er det ganske klogt en gang i mellem at skæve lidt i bakspejlet. Når vi her i 2012 fejrer vores forenings 125 års jubilæum, må og skal vi nikke anerkendende til den fremsynethed og visdom, som vores forgængere i mejeribruget udviste, da Dansk Mejeristforening blev stiftet i Fredericia den 21. oktober Foreningens første love vedtægter beskrev klart foreningens dobbeltopgave, nemlig at virke både praktisk og økonomisk med det formål at fremme mejeribruget i bredest forstand, samtidig med at der blev ydet gensidig hjælp og støtte til os medlemmer, når og hvis dette er påkrævet. Foreningens nuværende vedtægt er med minimale ændringer og redaktionelle tilretninger ganske identiske med 1887-vedtægterne. Dette vidner om langtidsholdbarhed, fremsynethed samt en stærk opbakning fra os medlemmer til et langt sejt træk for foreningens i en branche som igennem tiden har undergået store forandringer. Her på vort delegeretmøde, nummer 123 i rækken, kan vi igen konstatere, at siden vort sidste delegeretmøde i Vejle har vores branche i lighed med resten af den omkringliggende verden været i gennem en voldsom tur i rutsjebanen. De økonomiske bølger på lokalt, nationalt og internationalt plan vil ikke lægge sig. Det ser og hører vi alle dagligt. Vi hører om folk, som mister jobbet, folk som må gå fra hus og hjem, virksomheder som bukker under, virksomheder som der ikke kan få den daglige drift og udvikling finansieret, brancher store som små, der forsvinder fra landkortet, og rigtig mange lande hænger med en vis legemsdel i vandskorpen. Igen i år kan vi konstatere, at forbruget er inde i en særdeles negativ spiral, vi mærker det i vores mejerier og virksomheder ved mindre forbrug, vigende salg af vores mærkevarer, kæmpe prispres fra vores kunder. Stilstand, trading down, prispres og øget mælkeproduktion globalt er ensbetydende med vigende mælkepris til mejeriernes andelshavere og mælkeproducenter. Færre penge til mælkeproducenterne samtidig med stigende foderpriser, manglende eller skærpede krav til finansieringen, afgifter af forskellige art, er bestemt en meget farlig cocktail for den danske mælkeproduktion og dermed grundlaget for driften og udviklingen af mejerierne og vores arbejdspladser. Priserne på verdens råvarer kører op og ned i et tempo, som næsten ikke er til at forstå. Uro på råvarepriserne får helt naturligt afsmittende effekt på forædlede varer og den omkringliggende økonomi. Ved nærmere eftertanke og omtanke må vi i fælleskab erkende, at de moderne kommunikationsmidler, som hurtigt og effektivt fra minut til minut fortæller nyt fra verdens brændpunkter, om vejr og vind, godt og dårligt om økonomi, på få minutter kan vende op og ned på stort set alt. Vi mærker det alle både privat og når vi bevæger os på vores arbejdspladser. Beskæmmende er det, når man kan læse artikler i Børsen, som siger, at CNN bestemmer olieprisen via deres valgte fokus og vurderinger. Og 3 amerikanske ratingbureauer har fået en magt, der overstiger de mest magtfulde domstole. 4

5 Der er ingen tvivl om, at verdensøkonomien på godt og ondt er enorm følsom og sammensættes af en række faktorer, såsom fakta-beregningsmodeller og vurderinger, som af og til kan være helt spåkoneagtige, spekulanter og spekulationer kan ligeledes være en væsentlig spiller på pladen. Mælkeprisen er under pres. Som det fremgår af planchen fra Landbrug & Fødevarer var den gennemsnitlige mælkepris for standardmælk i ,69 kr./kg, hvilket må betegnes som værende OK uden at være prangende. Her skal vi som mejerifolk huske, at KPI en, mælkeprisen bruges over landgrænserne. Igen må vi konstatere, at Friesland Campina er truende tæt på, når der sammenlignes mælkepris. For nuværende er Arla s mælkepris 2,33 kr./kg. Så ved et kik på L&F s kurve peger pilen for mælkeprisen voldsomt nedad. Der arbejdes ihærdigt på at få mælkeprisen i opadgående retning igen. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en mælkepris, som er på niveau med 2008-mælkeprisen på 2,82, for at få en tiltrængt optimisme hos vores mælkeproducenter. Som det ses af overheaden er driftsresultaterne fra de mælkeproducerende bedrifter på den forkerte side af 0-linien. Stigende mælkepris til mælkeproducenterne er bestemt et langt sejt træk, især når detailkæderne på vores hjemmemarked bruger mejeriprodukterne som slagvarer i ugernes tilbudsblade. Som vi har set før, er Aldi hurtig på aftrækkeren, når det gælder om at sænke prisen på mejeriprodukter. Det skal dog bemærkes, at de øvrige detailkæder hurtigt følger efter! En Aldi-pris på 4,50 kr. for mikrofiltreret letmælk, ganske vist tysk, må vel næsten betegnes som uanstændigt. Og teksten siger, at prisen bliver nede. Ganske rigtigt er det, når Kristian Svendsen siger: Tysk pres på den danske mælkepris. Da man i det mælkerige Slesvig-Holstein for det meste afregner Tysklands laveste mælkepris til producenterne. Af Kristian Svendsens markedsstatus ultimo juni 2012 fremgår det på plussiden, at Tetra Pak vurderer, at 2,7 mia. lavindkomstforbrugere frem mod 2014 vil efterspørge forarbejdet mælk. Der er ligeledes en vurdering fra Fonterras side, som siger, at det kinesiske forbrug af mælk over en 10 års periode vil stige fra 30 kg til 60 kg pr. capita. En stigende efterspørgsel efter forarbejdet mælk i den befolkningsrige del af verden må vel siges at være et af lyspunkterne for mejeribranchen. Eva Karin Thomsens bog I dag trak jeg en prop ud af sjælen har nogle ganske gode illustrationer og tekster. En af teksterne siger: Jeg må ikke miste håbet, men det ville sørme være dejligt, hvis det snart dukkede op. Fra hovedbestyrelsens side er vi helt klart af den opfattelse, at dansk mejeribrug og os ansatte ikke har mistet håbet. Der er håb forude. Selvfølgelig kan det for mange være svært at finde håbet, når det netop er ens egen arbejdsplads som rammes af modgang eller lukning, eller hvis man på det helt personlige plan rammes af modgang eller sygdom. Det bedste tegn på håb i mejeribruget, er den virketrang og omstillingsparathed, som et samlet mejeribrug i Danmark udviser i hele forsyningskæden fra mælkeproducent til den globale markedsplads. Som det fremgår af L&F s planche over mælkeindvejning, er den danske mælkeproduktion de seneste år steget med godt 250 mio. kg. Som bekendt ophører EU s mælkekvote-system i 2015, og der er fra Videncenter for Landbrug opsat et scenarie, som indikerer, at den danske mælkeproduktion kan stige yderligere til omkring 6 mia. kg pr. år i år Strukturudviklingen hos mælkeproducenterne pr. april over de sidste år fremgår af næste planche. I 2012 var der mælkeproducenter med en gennemsnitlig mælkekvote på tons. Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men vi ved alle, at her spiller mælkeprisen en kæmpe rolle. Det politiske klima fra Christiansborg er heller ikke en ubetydelig faktor, når vi taler om motivation hos mælkeproducenterne. På 5

6 mejerierne og i mejeriselskaberne kan vi igen konstatere, at utroligt meget er sket siden sidste delegeretmøde. Dansk mejeribrug udvikler sig i utrolig mange retninger i disse år. Fællesnævneren for udviklingen kan vi kalde håb. Vi kender alle ordene som beskriver udviklingen i dansk mejeribrug: globalisering, effektivitet, stordrift, specialiteter, mangfoldighed, produkt og teknologiudvikling. Alt sammen gode tanker og ideer som skal understøtte det formål at sikre en tilfredsstillende mælkepris til producenterne samt sikre os ansatte gode og spændende arbejdspladser, hvor arbejdsmiljø og trivsel er i højsæde. Globalisering i dansk mejeribrug har indenfor det sidste år virkelig fået luft under vingerne. Flot er det, at Arla Foods som en dansk mejerivirksomhed bliver en væsentlig spiller blandt verdens mejerigiganter via nye grænseoverskridende opkøb og fusioner med svenske Milko, MUH i Tyskland, Milklink i UK samt opkøb for 1,7 mia. kr. aktier i Kina s største mejeriselskab Mengniu. På Ruslands fronter opstartes osteproduktion i samarbejde med en lokal partner. Alle disse nye aktiviteter vil helt givet resultere i nye og spændende samarbejdsrelationer for danske mejerifolk. På hjemmebanen blev de vanskelige vilkår på markedspladsen og hermed den faldende mælkepris startskuddet til Arla s besparelsesprogram Tetris. Peder Thuborg bebudede, at der skal findes vedvarende besparelser på 500 mio. kr. via effektivitetsfremmende aktiviteter, hvilket betød afskedigelse af 250 medarbejdere, optimering af indkøb + reduktion på en række marketingsaktiviteter. Ved siden af projekt Tetris med diverse aktiviteter har Arla ifølge Børsen ligeledes opstartet projekt Zero, som skal sætte fokus på cash flow for at frigøre kapital til vækststrategien. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange Arlafolk mærker effekten af effektiviseringsprogrammerne i deres daglige virke på godt og ondt, hvor et mistet job helt klart tæller på minussiden. Mistede jobs er ligeledes en negativ effekt af de besluttede strukturtilpasninger, som gennemføres i flere af Arla s produktionsgrupper. Siden sidste delegeretmøde er Varde Smørmejeri og Klovborg driftstandset og der er gennemført strukturtilpasninger i forbindelse med Arla s gulost-forædling på mejerierne i Taulov og Nr. Vium. Som bekendt er der flere lukninger på vej, idet Hjørring mejeri er planlagt driftstandset medio Her på det sidste er det ligeledes oplyst, at den sidste del af Thrane/Ørbæk-produktion i Ørbæk indstilles. Heldigvis er der utrolig mange aktiviteter i dansk mejeribrug, som tæller på plussiden, om jeg så må sige. Som bekendt pågår der pt. udvidelse af Taulov og Nr. Vium for et stort 3-cifret millionbeløb. DP i Nr. Vium udvides med ekstra produktionskapacitet. Mammen Mejeri har så småt skudt gang i en modernisering og kapacitetsudvidelse til over 100 mio. kr. Amerikanske La Belle er rykket ind på Hirtshals mejer med en produktion af colostrum produkter. Ud over de nævnte store og nye projekter som jeg lige har omtalt, er vi alle bekendt med, at der også pågår utrolig mange vigtige og spændende projekter i den anden ende af skalaen. Projekter som også på hver sin måde er med til at sikre effektiviteten og konkurrencekraften for vores branche. Her skal vi lige huske, at mange projekter, som på skrivebordet ser let og ligetil ud, ganske ofte kræver en stor indsats inden de er rullende. På produktudviklingssiden er der også mange nye tiltag, som ser dagens lys. Godt og spændende er det, når vores nye produkter får rosende ord og gode historier med på vejen. Især på ostesiden er der i gennem de sidste år mange nye produkter, som kommer frem i rampelyset, ja helt frem til stjernekokkene og gourmetrestauranterne. Ingen nævnt, ingen glemt men alligevel vil jeg nævne osten Hodde Kristian fra Naturmælk, Thises nye vesterhavsost RAV-Aage og Arla s unika-program. Old fashion Lurpak mejeribrugets flagskib igennem godt 6

7 hundrede år fik lige efter årsskiftet luft under vingerne med et nyt familiemedlem Lurpak Lightest med 40 % fedt, laktosefri mejeriprodukter med store vækstrater til en kundegruppe, som vi ikke tidligere kunne sælge til, er ligeledes med til at give merværdig og hermed bedre indtjening. Merværdig og bedre indtjening er ligeledes driveren, når der i disse år forædles utroligt meget på valle og permeat, tidligere tiders spild og foderprodukter fra osteproduktionen er nærmest blevet til gyldne dråber. På mælkepulversiden af dansk mejeribrug sker der ligeledes utrolig meget, mange nye forædlede og kundetilpassede produkter ser dagens lys. Igen med gode bidrag til bundlinien. Der er ingen tvivl om, at meget af den øgede efterspørgsel efter mælkeprodukter i verden i første omgang vil være inden for pulverkategorien. Igen i år kan vi her på jubilæumsdelegeretmødet i fælleskab konstatere, at der er liv i alle hjørner af Mejeridanmark, et mejeriliv som vi alle bidrager til i vores daglige virke, vi skal ved fælles hjælp holde dansk mejeribrug i verdensklasse. Medlemsforhold i FTF-A, FTF, AP og Mejeriliv Foreningen af mejeriledere og funktionærer har i det år, der er gået og for 2. år i træk optaget mange nye medlemmer. I de fleste af kredsene er der gjort en målrettet indsats for at hverve nye medlemmer, og det er med glæde og anerkendelse, at vi fra hovedbestyrelsens side kan se, hvordan indsatsen har båret frugt. Vi har de senere år afholdt et årligt temamøde med kredsbestyrelserne og da vi for et par år siden på et sådan møde drøftede netop medlemshvervning og vores målsætning på dette område, var det med en vis skepsis, at målene på 50 eller måske 100 nye medlemmer blev foreslået. En skepsis som er godt på vej til at blive gjort til skamme, for i dag kan vi nemlig med glæde konstatere, at tallene på ingen måde var urealistiske og vi er sikre på, at der er endnu flere potentielle medlemmer derude, så det er bare om at klø på. Flere medlemmer har betydning på mange fronter og opgørelsen her pr. september 2012 tæller 808 medlemmer hvilket, som I ser, er en markant fremgang. Opgørelse viser, at vi i dag er 562 aktive medlemmer, hvoraf 43 er dobbeltmedlemmer, altså medlemmer her hos os og i mejeriingeniørforeningen, samt 77 passive medlemmer og 169 kontingentfrie medlemmer. Hvervningen af medlemmer er foregået ved, at der fra kredsbestyrelsernes side er lavet en oversigt over potentielle medlemmer, som alle efterfølgende har modtaget et hvervebrev. Dette brev er så blevet fulgt op med personlige kontakt. Metoden har virket og i 2011 gjorde Østjylland og Østlige Øer indsatsen. Siden sidste år har Nord og Vest været i gang hvilket ses af tallene, og Kreds Syd samt Fyn skal snarest igennem en tilsvarende runde. Samtidig er der også enkeltvirksomheder, som kunne være relevante at gøre en ekstra indsats på. Det er virksomheder hvor der potentielt kunne være mange medlemmer, men hvor vi ikke kan komme i dialog med medlemmerne. Vi skal finde en form og tilgang til disse virksomheder. Med den nuværende erfaring i baglommen må vi konstatere, at det er vigtigt at følge op med information og hvervebreve, når og hvis der dukker nye ansigter og navne op på mejerierne så vi vil derfor fra hovedbestyrelsens side og helt i tråd med det vi sagde sidste år, slå et slag for, at I lader jeres kredsbestyrelser høre, når og hvis der dukker potentielle medlemmer op omkring jer. Vi vil meget gerne følge det til dørs. Et andet element når vi taler medlemskab er naturligvis kontingentet. For nogle medlemmer eller potentielle medlemmer, er dette meget vigtigt mens det for andre ikke har ligeså stor betydning, og hvor fokus er mere rettet på, hvad der er i den pakke man får for kontingentet hvad Foreningen har på hylderne! 7

8 Vi kan heldigvis stadig bryste os af at have et yderst konkurrencedygtigt kontingent i forhold til andre sammenlignelige foreninger, og vi ligger oven i købet på et niveau, hvor kontingentet er fuldt fradragsberettiget hvilket er tilfældet hvis kontingentet ligger under kr. pr. år. Og - når vi nu er så mange samlet, som tilfældet er her ved vores delegeretmøde så bør vi også dvæle et øjeblik på det man får i medlemspakken altså på det, som vi har på hylderne i Foreningen. Vi ved, at det altid er værd at fremhæve, for vi kan høre på nogle af de henvendelser vi får, og de spørgsmål der bliver rejst, at mange faktisk ikke rigtigt ved, hvad det er de rent faktisk har adgang til, og hvad det kan betyde for dem i forskellige sammenhænge. Nogle af vores hyldevarer er den pakke, som giver adgang til hjælp, til tryghed og til nogle ret kontante fordele: - Overenskomst som giver visse rettigheder og adgang til en rigtig god pensionsordning, frihed, barsel, sundhedsordning m.m. forhold som er vigtige og værdigfulde, men som alt for mange desværre ikke gør brug af, fordi de ikke bliver ansat efter overenskomsten, selvom de egentlig er berettiget hertil. I hovedbestyrelsen og i sekretariatet bliver vi af og til mødt med den holdning, at en overenskomst, som ikke direkte foreskriver en given løn eller lønudvikling, slet ikke er noget værd eller er ligegyldig. Men. der er langt mere i overenskomsten end blot løn, og ikke mindst pensionsdelen giver klare fordele hvad angår omkostningsprocent, adgang til ordningen, gruppelivsdækning, og som resultat af Foreningens overenskomstforhandling sidste år, indgår der nu pr. 1/10 i år også betalt invalidedækning op til 40 % af lønnen. Dertil kommer, at der allerede i de yngre år ligger forholdsvis høje pensionsindbetalinger, hvis vi sammenligner vores ordning med mange andre pensionsordninger. Et andet element er adgang til frihed/fridage og løn under barsel her giver overenskomsten også fordele, som er håndgribelige og har økonomisk betydning. Sundhedsordningen hos PensionDanmark som overenskomstansatte medlemmer også har adgang til, er ligeledes et gode, og vi henviser hvert år et antal medlemmer til at søge hjælp der. Ordningen giver adgang til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut eller massør og derudover findes en telefonrådgivning, som yder psykologhjælp, misbrugsrådgivning og en guide om muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet. - Faglig rådgivning og advokatbistand kommer vi tilbage til senere i dag men vi har hvert år mange medlemmer, som gør brug af disse muligheder. - Socialrådgiver og arbejdsskadeordning er også inkluderet i medlemspakken, og disse ordninger køres af vores hovedorganisation FTF, som har stor kompetence på området. Vi har medlemmer, som gør brug af disse ordninger, og der er typisk tale om medlemmer, som f.eks. har fået en arbejdsskade, og har brug for hjælp og vejledning i forbindelse med en behandling af sagen. - Sidst med ikke mindst er der muligheden for at tegne forsikringer via Mejeriliv. Der er også de hyldevarer, som er af en lidt anden karakter men som mange medlemmer sætter pris på, og det er: - Mejeristhuset. - Mælkeritidende i postkassen 23 gange pr. år. - Danish Dairy & Food Industry. - Elektronisk UgeNyt. 8

9 - Faglige og sociale arrangementer. - Konferencer, seminarer og kurser. - Mulighed for medlemskab af Forbrugsforeningen. - Mulighed for at søge legater til rejse, kurser og lignende samt uddeling af enkelegater også kaldet julelegater som de seneste år har været på 800 kr. til alle enker efter afdøde medlemmer af foreningen fra foreningens Hjælpefond. Ja der er mange gode tilbud på hylderne og mange muligheder afhængig af om man har en konkret problemstilling man skal have løst, eller som de fleste mest har brug for at vide, at trygheden og hjælpen er i baghånden, samtidig med at man benytter de muligheder og tilbud, som bidrager til udvikling, netværk og på anden måde giver værdi. Der er naturligvis masser af informationer om disse ting på vores hjemmeside, og vi håber at I med jævne mellemrum kigger derind for at blive opdateret for at finde lidt flere fakta eller noget helt andet. Fra hovedbestyrelsens side håber vi, at I vil være med til at formidle de positive elementer, der er forbundet med medlemskab af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, og, at I vil være gode ambassadører for Foreningen. Da vi sidste år var i Vejle, var vi rigtigt glade for at kunne fortælle, at vi sammen med FTF-A, Kold College og de studerende på mejeriteknologlinjen havde fået etableret Dairy Students Club, som skulle være et omdrejningspunkt for vores og FTF-A s samarbejde med de mejeriteknologstuderende på Kold College. Vi havde i et rigtig godt samarbejde med de studerende, og var ved at have skabt en rød tråd i aktiviteter og i samarbejdet. Men som I jo nok alle ved, så er tilstrømningen af mejeriteknologstuderende på et minimum. Der er ingen mejeriteknologlinje i år og det bliver der formentlig heller ikke næste år, så dermed har Dairy Students Club efter mindre end to års aktivitet lukket sig eller i hvert fald er klubben stillet i bero indtil videre. Det er rigtig ærgerligt, for vi har i år oplevet, at flere af de nyuddannede mejeriteknologer har haft brug for råd og vejledning i forbindelse med deres første jobs, og her er de kommet til os, og har fået den fornødne bistand. Vi har haft værdi for dem lige fra begyndelsen af deres erhvervskarriere! Blandt vores øvrige samarbejdspartnere har vi AP Pension, med hvem vi har et godt og tæt samarbejde, som vi er sikre på, kommer os medlemmer til gode. Vi har indenfor det seneste år haft et hovedbestyrelsesmøde, hvor AP Pension deltog og orienterede om en række nye tiltag. Derudover deltog Anette Green Madsen fra AP Pension på forårets temamøde for kredsbestyrelser, hvor hun fortalte om de mange nye tiltag og lovindgreb på pensionsområdet, samt hvordan man kunne og skulle samtænke pension og efterløn. Alt sammen yderst relevante temaer i år hvor beslutningen om efterlønsordning skal træffes og ja, hvis opsparingen skal udbetales skattefrit så er sidste frist for at melde sig ud, jo rent faktisk i morgen! Derudover har vi på sekretariatsniveau et par årlige møder med AP Pension, og her drøftes vores pensionsaftale og vores samarbejdsrelationer bliver behandlet. AP Pension er efterhånden også fast inventar på Landsmejeriudstillingen og alle disse fælles aktiviteter understreger tydeligt, at vi er en god og vigtig kunde hos AP Pension, og at vi i løbet af året får koordineret de indsatser, som gerne skulle være til jeres os medlemmers - bedste. Der er kommet nye regler på pensionsområdet, som ganske givet har betydning for mange af os, og betydning for hvordan vores pensionsopsparing placeres og forrentes, ligesom det reducerede skattefradragsloft på ratepensionsområdet kr. berører de fleste. Formentlig er I alle godt orienteret, men hvis dette ikke er tilfældet, kan vi kun opfordre jer til at få en aftale med jeres 9

10 pensionsrådgiver og få lavet en gennemgang, så I stiller jer selv bedst muligt. En god tommelfingerregel er i øvrigt, at man bør lave en sådan gennemgang hvert 3. år; hvis der sker væsentlig ændringer i ens forhold eller som i dette tilfælde i andre forhold. Vi skal også være forberedt på, at der som en følge af skattereformen kommer nye ændringer på pensionsområdet i 2013 og der vil formentlig igen være forhold, som mange af os skal tage stilling til i forhold til vores pension og opsparing. Hvis vi kigger lidt på fakta på pensionsområdet så har året budt på endnu et fald i vores omkostningsprocent for tredje år i træk hvilket er yderst positivt. De to foregående år er omkostningerne på vores aftale reduceret og i år faldt de så yderligere fra 2,5 % til 2,25 %. Til sammenligning er AP Pensions gennemsnitlige omkostningsprocent på 2,7 %. Samtidig er det også værd at bemærke, at AP Pension gennem en årrække har budt på et af de allerbedste pensionsafkast i branchen og søjlerne her bagved angiver akkumuleret afkast over 10 år, og viser at AP Pension ligger flot til. Dette står naturligvis lidt i kontrast til, at AP Pensions bestyrelse her sidst på sommeren besluttede at nedsætte depotrenten til 3,25 % for at imødekomme en aftale, som er indgået mellem pensionsbranchen og Erhvervs- og Vækstministeriet. Aftalen indeholdt egentlig en indstilling til, at alle pensionsselskaber skulle reducere deres depotrente til 2 %, men AP Pension har så høje afkast, at de 2 % slet ikke står mål med de afkast som selskabet opnår i øjeblikket, og derfor valgte bestyrelsen kun delvist at imødekomme den indgåede aftale, og ligger derved på et højt niveau sammenlignet med en række andre pensionsselskaber. Vedr. AP Pension og vores aftale omkring pensionsordning, så vil vi også fra hovedbestyrelsens side nævne, at vi i året der er gået har foretaget en gennemgang af, hvem der gør brug af vores aftale. Denne gennemgang viste lidt overraskende, at der var et større antal ikke-medlemmer, som bruger aftalen. Vi har i årets løb rettet henvendelse til alle disse, og i samarbejde med AP Pension fået rettet op på forholdet, således at de der brugte aftalen enten nu er medlemmer hos os i dag eller er blevet overført til en anden pensionsordning, som for nogles vedkommende kan være en privat indgået aftale, som er væsentlig dyrere at holde kørende end en gruppe-aftale som vores. AP Pension er i øjeblikket ved at foretage de sidste overflytninger. Mejeriliv er en anden samarbejdsrelation som vi driver sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening, og med Optima forsikring som udførende part. Mejeriliv blev etableret pr. 1/1 2011,da Dansk Mejeristforenings Gensidige Ulykkesforsikring indstillede driften, og tilbød alle medlemmer at blive overflyttet til Mejeriliv. Efterfølgende er der kommet sundhedsforsikring til, og i øjeblikket er vi ved at tage næste skridt nemlig omkring de almindelige familieforsikringer, hvor Optima har forhandlet en rabataftale hjem til foreningernes medlemmer. Vi kan ikke garantere at alle vil opnå en billigere forsikringspakke eller måske mere forsikring for de samme penge, men vi vil opfordre jer til at gøre forsøget og kontakte Optima v./claus Rasthøj for en forsikringsgennemgang. Vi har konkrete eksempler på, at en gennemgang og skift af forsikring kan betyde både færre omkostninger og bedre forsikringsdækning. Ved Mejerilivs årsmøde her i august så vi, at antallet af medlemmer som har tegnet ulykkesforsikringen er 304 personer, og at antallet med sundhedsforsikring er 8 personer. Vi måtte også konstatere, at tallene for ulykkesforsikringen viste et mindre fald fra 2011 til 2012, hvilket iflg. Claus Rasthøj tegner det generelle billede i forsikringsverdenen i disse år folk forsikrer sig i et lidt 10

11 mindre omfang end tidligere. Der er endvidere 250 medlemmer, som har tanskadeforsikring igennem Mejeriliv mod 261 sidste år. Sidste år sagde vi fra talersolen i Vejle at skader sker, og desværre har både 2011 og 2012 været hårde år hvad angår skader, så på den front er Mejeriliv kommet lidt uheldigt fra start. En tendens, som vi for de skadeslidtes skyld, håber hurtigt retter sig tilbage til det niveau, vi i en årrække havde set i Dansk Mejeristforenings Gensidige Ulykkesforsikring, og som dannede baggrund for de aftaler vi kunne indgå pr. 1. januar Nu kommer vi til den del af beretningen, hvor vi kigger på ledigheden blandt vores medlemmer. Statistikken, som udarbejdes af FTF-A, hvor langt de fleste af vores medlemmer faktisk helt præcist 501 personer har a-kasse, så fremgår det, at der i august 2012 var 10 ledighedsberørte medlemmer svarende til 6 fuldtidsledige og ledighed på 1,3 % af forsikrede. For de, som er berørt, er tallet naturligvis for højt, men set i lyset af de generelle tal, som for FTF-A s vedkommende er 4,2 % ledige, så er niveauet og den faldende tendens for vores område på et acceptabelt niveau, og vores erfaring er da heldigvis også, at mange af dem, som bliver ramt af ledighed, forholdsvis hurtigt kommer i job igen. Vi er også glade for at konstatere, at langt de fleste af vores medlemmer er i a-kasse og reelt må vi i dag også formode, at endnu flere end de 501 vi ser hos FTF-A er i a-kasse de har blot valgt en anden a-kasse eller måske at blive i den a-kasse de allerede havde, da de blev meldt ind hos os. Det sker dog en sjælden gang, at vi hører fra et opsagt medlem, som ikke har stået i a-kasse. Den situation kan være helt uoverskuelig for kontanthjælp er som de fleste ved ikke et alternativ for ret mange, og desværre er der i det perspektiv og den situation ikke ret meget, vi kan gøre for at hjælpe. Vi kan derfor kun opfordre til, at man gør sig grundige overvejelser og skaber klarhed over de mulige konsekvenser, hvis man vælger at stå uden A-kassen. I forhold til valg af A-kasse, så kan vi fra Foreningens side glæde os over at vores samarbejde med FTF-A fungerer vældig godt, og at vi med jævne mellemrum i fællesskab med FTF-A kan hjælpe et medlem, som sidder i en eller anden lidt speciel situation eller har brug for noget særlig vejledning. FTF-A har en særlig organisationsservice som er en funktion rettet mod os som Forening, og hvor vores samarbejde og relation kan hjælpe en sag eller et medlem, som har et særligt behov bedre på vej i de store systemer. Dertil kommer at FTF-A er en af landets billigste A-kasser, hvilket jo også er værd at tage med. I de mapper vi har udleveret til jer ligger også materiale fra FTF-A herunder en lille oversigt over muligheden for ekstra lønsikring altså ekstra understøttelse i tilfælde af ledighed. Fra hovedbestyrelsens side vil vi ikke anbefale at tegne forsikring omkring ekstra tryghed eller anbefale at lade være det som er vigtigt, er at I kender til muligheden, og i forhold til jeres egen situation afgør om det er relevant at kigge lidt mere på. Som det netop fremgik så er der hvert år en antal medlemmer, som opsiges fra deres job. Dette og mange andre ansættelsesmæssige spørgsmål giver anledning til henvendelser til sekretariatet. Et antal af disse henvendelser er af en karakter, hvor de kan håndteres i sekretariatet andre må en tur omkring foreningens advokat. I 2011 havde 10 medlemmer behov for juridisk bistand og 20 medlemshenvendelser kunne håndteres i sekretariatet. År til dato er tallene, at 7 medlemmer har været i kontakt med vores advokat og 22 medlemmer har fået hjælp i sekretariatet. Der er stadig et kvartal tilbage af 2012 så tendensen i år er at flere medlemmer end de foregående år har haft behov for hjælp og gør brug af muligheden for at få hjælp vedr. deres 11

12 ansættelsesforhold. Til gengæld er sagerne ikke så juridisk tunge og giver ikke i helt så mange tilfælde anledning til advokatbistand. De henvendelser vi får strækker sig fra alt fra ansættelseskontrakter konkurrenceklausuler opsigelser til behovet for en samtale om, hvordan man f.eks. kan eller bør agere i en given jobmæssig situation, til rådgivning vedr. ansættelsesforhold, overenskomst og funktionærlov eller til henvisning eller formidling af hjælp fra f.eks. FTF, FTF-A, AP Pension eller Pension Danmark. Henvendelserne er af mange forskellige karakterer! Foreningens omkostninger til advokathjælp udgjorde sidste år lige godt kr. til medlemssager, og selvom dette beløb kan virke betragteligt, så er det helt klart et vigtigt område, og vi vil opfordre jer til at bruge jeres forening i de forhold, som måtte have med jeres ansættelse at gøre. Hvis I står med en kontrakt, en klausul, en uklarhed i forbindelse med jeres ansættelsesforhold, et spørgsmål om jeres løn eller i den mest uheldige situation med en opsigelse, så kan det aldrig skade at få en gennemgang og få en samtale med sekretariatet. Selvom alt ser fint ud på papirer, kan der måske være en eller anden knast noget I ikke er opmærksomme på eller bare noget, som er godt at vide. Så herfra skal lyde en opfordring til at bruge vores sekretariat og evt. vores advokat i den slags sammenhænge og det er naturligvis en selvfølge, at vi har vandtætte skodder og der er fuld diskretion. Mange af de samarbejdsrelationer, som er jeg netop har omtalt, vil stå sammen med os på Landsmejeriudstillingen eller Danish International Food Contest, som udstillingen hedder og ja, kært barn har mange navne men uanset navnet så slås dørene op til hal M og til FoodTech i de øvrige haller i MesseCenter Herning i dagene fra den november i år. Foreningen vil igen være repræsenteret på en fællesstand på Landsmejeriudstillingen. Formålet med standen er helt enkelt synlighed i medlemskredsen samt som udstillingsvindue for potentielle medlemmer. Vi ved også pr. erfaring, at mange i løbet af de 3 dage udstillingen varer henvender sig på standen med stort og småt så vi er helt sikre på, at vores deltagelse har værdi selvom det naturligvis er en vanskelig størrelse at måle på. Der vil ligesom de foregående år være en lille forfriskning på vores stand, og vi skal også nok sørge for en quiz eller en anden form for happening, så jeg håber, at vi ses på stand 9894, hvor I netop også kan møde AP Pension, FTF-A, Optima forsikring, Mælkeritidende, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Mejeriingeniør Forening. Når vi nu er ved Landsmejeriudstillingen så kan vi se tilbage på en Landsmejeriudstilling, som i 2011 var en skelsættende udstilling på den måde, at vi fra Udstillingsudvalgets side havde besluttet, at tiden var inde til fornyelse og forandring, mejerier i nye lande blev inviteret, det samme gjorde andre brancher. Vi kom lidt sent i gang, men de nye tiltag i 2011 resulterede i en besøgsfremgang på 25 %, og således fik Udstillingsudvalget jo bekræftet, at vi er inde på noget rigtigt. Samtidig kunne vi sælge flere stande til vores virksomhedsleverandører. Salg af stande er jo væsentlig forudsætning for, at vi kan gøre noget til glæde for mejeribrugets personale. I alt deltog 1265 produkter mod kun 857 i Af andre fødevarer havde vi som bekendt deltagelse af vin, krydderurter, brød, bær og fødevareklynger. Meget tilfredsstillende af dette første år. Af events havde vi kokkeelever fra Kold, BGB stand og undervisning samt Dinner Event i stedet for den traditionelle reception, som Mælkeritidende laver. Vinderne i 2011 blev: Resultater for dansk vin 12

13 - Skærsøgaard Dons Róse Brut 2010 fra Skærsøgaard vin v/ Sven Moesgaard Resultater for friske krydderurter - Purløg sprøjtefri fra Gloria Mundi v/johnny Albertsen og Henning Jørgensen Resultater for mejeriprodukter - Danmarksmesterskab 2011: - Ost Arla Foods Klovborg Danbo folie m/k 9 kg. - Konsum Arla Foods Hobro Skummetmælk, Øko Harmonie - Smør Arla Foods Holstebro 500 g salt DK Lurpak Under paraplynavnet, Danish Internationale Food Contest, er vi som nævnt igen klar med Landsmejeriudstillingen og FoodTech i Messecenter Herning fra den november. Ud over stærk deltagelse fra alle danske mejerier, forventes der deltagelse af produkter fra de nordiske lande, produkter fra Tyskland, Holland, USA, Canada, UK med flere. Kohberg og Kolds kokkeelever er på plads, 3 fødevareklynger, Væksthus Syddanmark, Smagen af Sønderjylland og Smagen af Fyn har ligeledes meldt sig under fanerne. Danske Vingårde og Krydderurter er ligeledes på plads. Som noget nyt uddeler vi gourmetprisen igen i år. Det har vi ikke gjort siden 2009, så det glæder vi os meget til. Gourmet prisen uddeles jo ikke ud fra en faglig vurdering, men ud fra hvad et panel af trendsættere kan lide. Det kan vi også rumme og lære af. Herudover vil Udstilling specielt den første dag bære præg af Mejeriforeningens 100 års jubilæum, som vil blive fejret i umiddelbar forlængelse af den officielle åbning om tirsdagen kl Dette jubilæum er for alle og gennemføres i hal M sammen med alle produkterne. Som en del af Mejeriforeningens 100 års jubilæum inviteres der til stående buffet. Efter jubilæet dækkes der ved produkterne også op til festen om aftenen. Vi vil lade produkterne blive i hallen og pynte dem med lys. Det bliver festligt. Glæd jer til nogle gode dage igen i år i Messecenter Herning den november vel mødt. Uddannelsesforhold Her ved delegeretmødet plejer vi også at kaste et blik på mejeriuddannelserne her i Danmark, og i år er perspektivet knap så opmuntrende, som det før har været. Søgningen til Kold Colleges Mejeriteknologuddannelse har som tidligere nævnt været minimal i år. 24 studerende søgte her i sommer ind på procesteknologuddannelsen og med den profil disse studerende har, er forventningen, at der kun er 3, som vil søge mejerteknologilinjen til årsskiftet der kan komme flere til fra andre skoler, men sandsynligheden for, at der vil blive etableret et hold til årsskiftet, er desværre minimal. Fra holdet, som blev optaget i 2011 var der kun én studerende, som søgte mejeriteknologlinjen, så reelt står vi formentlig foran en erkendelse af at mejeriteknologen - én af Danmarks tre hæderkronede mejeriuddannelser formentlig har lukket sig selv. En trist udvikling og mange i branchen er bekymrede over at komme til at mangle den kompetence, som mejeriteknologerne og tidligere mejeriteknikerne besad. Mælkeritidende slog et stort slag for uddannelsen i foråret

14 Der blev lavet et temanummer, hvor uddannelsen blev markedsført i stor stil mange virksomheder støttede op og tilkendegav deres behov for mejeriteknologer og mejeriteknologens værdi som medarbejder, leder og nøgleperson i virksomhederne. Bladet blev udover almindelig distribution sendt ud til de seneste 5 års mejeristelever sammen med et brev fra enten Kold College, Fødevareforbundet NNF eller Danske Mejeristers Fagforening. Her opfordrede man alle disse unge mejerister til at søge ind på teknologuddannelsen og til at søge yderligere information på de informationsmøder, som Kold College havde planlagt 3 steder i landet. Desværre gav indsatsen ikke bonus eller i hvert fald ikke tilstrækkeligt med ansøgere. Mejeristuddannelsen forventes igen i år at nå et optag på 95 studerende. Sidste hold er ikke startet endnu, så tallet kan ændres lidt, men vi ser i år et stort set uforandret optag sammenlignet med sidste år. Dette optag styres i høj grad fra mejerierne, og ud fra hvor mange elever de tager ind. Der er endvidere den udvikling i forhold til foregående år, at der bliver etableret et hold mejerielever, som har studentereksamen på forhånd, og som dermed burde være kvalificeret på et lidt højere niveau, og måske kan fortsætte på mejeriingeniøruddannelsen efter at de har afsluttet deres mejeristuddannelse. Dette kan som alternativ til teknologerne give nogle mejeriingeniører, som er både teoretisk og praktisk velfunderede Men det kræver jo at nogle vælger at gå den vej og tage 5 år til på skolebænken - når de står med svendebrevet i hånden. De foreløbige meldinger er imidlertid, er der er udsigt til lavere optag de kommende år, og det er bekymrende, hvis vi også på dette område, skal se at det samlede antal elever og studerende falder. Hvis vi kigger til vores nabolande, som har været uden mejeriuddannelser i nogle årtier så er kompetencerne i nogle af disse lande rystende dårlige, og i f.eks. England er man, som I sikkert ved, startet helt forfra stort set med den form for erhvervsuddannelse, som vi kender fra mejeristuddannelsen i Danmark. Hvis vi ikke skal havne i samme kritiske situation, må vi gøre vores yderste for at holde uddannelserne i hævd og få dygtige unge ind på uddannelserne. Ved dette års generalforsamlingen i Mejeriforeningen holdt Gourmetkokken Bo Jacobsen et indlæg ganske vist om et noget andet emne men i den forbindelse sagde han noget i retning af: Fra en uddannelse forsvinder, går der to generationer så er faget glemt. Et skræmmende perspektiv, hvis vi tænkte os, at Danmarks position som mejerination på verdenskortet skulle kunne trues af, at vi ikke i et lille land som Danmark kan finde ud af at sikre det brede uddannelsesniveau i branchen. Mejeriingeniøruddannelse er jo den tredje af de velansete danske mejeriuddannelser, og den har også været igennem nogle hårde år med vigende søgning. Der gøres nu fra brancheside med Arla Foods i spidsen og i samarbejde med Københavns Universitet en stor indsats for at skabe midler og fokus, sådan at antallet af ansøgere og dermed færdige mejeriingeniører kan komme op. Selvom der endnu ikke ses et øget antal færdiguddannede mejeriingeniører, så er der en klar tendens til øget søgning til den fødevarevidenskabelige bacheloruddannelse, som fører videre til kandidatstudiet til mejeriingeniør. Dette betyder i praksis, at basis er til stede den kritiske masse er øget. Der skal derfor gøres en indsats for at få flest muligt af disse bachelorer til at vælge mejeriingeniørvejen 25 om året er målsætningen mod et nuværende gennemsnit omkring 12 kandidater pr. år! Når der samarbejdes med disse studerende, kan vi høre, at deres mejeripraktik er af stor betydning for om de vælger at gå mælkevejen, og her spiller vi jo så en rolle, for kan vi give dem nogle gode og meningsfulde praktikforløb der styrker deres interesse for branchen og faget så ser vi dem forhåbentlig igen som nyuddannede kandidater 2-3 år senere. Vi er på den måde med til at styrke vores branche! 14

15 Udover de tre egentlige mejeriuddannelser, så er der jo også hele feltet af efteruddannelser kurser, som udbydes i branchen. Dette foregår i regi af Mejerifagets Fællesudvalg som sammen med Kold College, som udbyder en lang række mejerifaglige kurser. Desværre oplever vi alt for lille søgning til de mejerifaglige kurser en kritisk og problematisk lille søgning, som betyder, at langt de fleste kurser må aflyses. Konsekvensen heraf er, at vi meget let kan havne i en situation, hvor kursustilbuddene ikke kan fastholdes, hvis søgningen ikke bliver bedre end vi oplever i øjeblikket. Der findes en folder med hele det nuværende kursusudbud, som er moderniseret gennem de seneste år, og deri findes også fire nye kurser. Kursusfolderen ligger omdelt til jer alle. Der er stort pres på dagligdagen. Lean SAP osv. sluger megen tid fra os alle, men vi må ikke glemme at investere i fremtiden, og i vores faglige kompetencer, som er så vigtige på den lange bane. Husk Bo Jacobsens dystre udsagn at faget forsvinder hvis uddannelsen forsvinder. Det samme scenarie tegner sig, hvis man ikke udvikler sig faglig og holder sine kompetencer ved lige. Her fra kan vi kun opfordre jer til at prioritere jeres egen og jeres medarbejderes tid i forhold til de mejerifaglige kurser, så tag et kig i det omdelte materiale og se om der ikke skulle være noget, som rent faktisk kunne styrke jer selv eller jeres medarbejdere. Aktiviteter - Medlemsarrangementer Der har været fuld damp på arrangementsgeneratoren, siden vi var samlet i Vejle for et års tid siden. Vi har vist sjældent haft et år med så stor aktivitet, og vi håber, at I med jævne mellemrum gør brug af disse tilbud. Vi bestræber os på at lave forskellige aktiviteter, så der er noget for enhver smag og interesse. Som Forening og sekretariat er vi involveret i næsten alle de aktiviteter, der er i branchen, og vi er glade for på den måde at være med til at sætte vores aftryk på de ting, der foregår. Det vil være alt for omfattende at nævne alle aktiviteter her, men et par af arrangementer skal have et ord med på vejen. Landsmejerudstillingen er jo et af flagskibene men den er jo allerede omtalt og det samme gælder Dinner Event 2011 men Arbejdsmiljøkonferencen slog i november måned 2011 rekord med 350 deltagere og alt tegner til at den forestående konference her i november 2012 får endnu flere deltagere. Først i 2012 kom Mejeribrugets Dag og Kredsudstillingen i hallen på Dalum Landbrugsskole, og her var temaet Mælkemarkedet. Igen i år var der fantastisk mange deltagere som lagde vejen forbi Odense. Som I ser her og også kunne se på den foregående planche så havde Mejeriteknisk Selskab også en aktiv vinter der var gang i rigtigt mange både hel- og halvdagsseminarer og generelt var alle møderne vel besøgt. Vi kom ind i foråret og lagde ud med et temamøde for kredsbestyrelsesmedlemmer. Vi satte som tidligere nævnt fokus på pension og efterløn og havde både AP Pension og FTF-A på banen med indlæg og informationer. Senere på foråret stod der studietur på planen og i år var der tre lande på programmet Tyskland, Polen og Lolland. Vi kom vidt omkring og besøgte nogle spændende virksomheder undervejs. Vi tilbragte en del timer i bussen men stemningen var god og humøret højt. En god ramme at dyrke netværket i. På forårets sidste dag den 31. maj var der kredsudstillingen i Thise. Der blæste en strid vind men det betød blot at de mange flag der var hejst i Thise by i anledning af MejeriDanmarks besøg, vejrede flot i vinden. Thise Mejeri og arrangørerne af kredsudstillingen havde sørget for et meget flot arrangement, som blev rundet af med en middag på Fur Bryghus. I juni inviterede vi til 125 års jubilæumsarrangement i forbindelse med Landbrugsmessen på Gl. Estrup. Her var i forbindelse med de mange jubilæer i mejeribranchen arrangeret en temaudstilling om mælk og mejeriprodukter gennem 100 år. Dagen blev indledt med brunch på Gl. Estrup og efterfølgende kunne 15

16 landbrugsmessen besøges. Her var blandt andet Mejerilauget i arbejde, og der var fra mange sider i Dansk Mejeribrug sponsoreret ost til udstilling og til smagsprøver. En rigtig god dag! Efter sommerferien tog vi hul på en ny sæson med Gå-hjem møde på Løgismose Mejeri i forbindelse med mejeriingeniørforeningens generalforsamling. En spændende dag og interessant indblik i Løgismosekoncernens virksomhed. Umiddelbart derefter fulgte Leverandørens Dag 2012 hvor undertitlen var Konkurrencekraft gennem partnerskab. Konferencen var en nyskabelse, som har fået mange rosende ord med på vejen. Opfordringen fra både de deltagende mejerifolk og de leverandørvirksomheder der deltog, er helt klart, at arrangementet skal gennemføres igen om et par år, og at vi skal sørge for at markedsføre konference endnu bedre på mejerier. Der var trods 120 deltagere ikke helt så mange mejerifolk blandt deltagene, som man kunne ønske sig. Endeligt har vi jo dagen i dag og vi er godt og vel hundrede delegerede og gæster samlet lige nu. Så er vi vist igennem året og kan kaste blikket fremad for der er naturligvis noget i støbeskeen for den kommende tid og det kommende år. Foreningen af mejeriledere og funktionærer har sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening taget et nyt initiativ, og udbyder med start her i efteråret en modulopbygget projektlederuddannelse. Uddannelsen varetages af Promentum, som har stor ekspertise på området. Vi håber, at dette initiativ tages godt i mod i medlemskredsen i begge foreninger, og at vi kan mønstre et hold på ca. 10 deltagere. Vi har tilmeldingsfrist om en uges tid nærmere bestemt den 5. oktober. 9. oktober Seminar i Danmarks Mejeritekniske Selskab ½ dag PAT i mejeriindustrien ½ dag Bæredygtig mælk Her er der også åben for tilmelding, nogle dage endnu. Man kan deltage i de to arrangementer enkeltvis eller samlet. 24. oktober Virksomhedsbesøg og Generalforsamling Danmarks Mejeritekniske Selskab KMC Brande KMC i Brande er den tidligere Kartoffelmel Central, og der vil på dagen være introduktion til virksomheden samt rundvisning på både kartoffelmel produktion samt derivatfabrikken november Landsmejeriudstilling/Danish International Food Contest 13. november Dinner Event 29. november Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference december Seminar i Danmarks Mejeritekniske Selskab - Proteinkoagulering 17. januar Seminar i Danmarks Mejeritekniske Selskab 6. februar Mejeribrugets Dag april Mejeriforskningens Dag maj Studietur juni Nordisk Mejerikongres 2013 i Lofoten Norge 5. oktober Delegeretmøde november Landsmejeriudstilling Fremtiden 16

17 Vi ved det alle, krisen kradser, de mørke skyer, der trak sammen over verdensøkonomien i 2008, er stadig truende, lokalt er der endda lyn og torden, vores hjemmemarked er nærmest i sort. Er der lys og håb forude, fristes man en gang imellem til at spørge om. Ingen kender naturligvis svaret - økonomi er som bekendt ikke nogen eksakt videnskab! Men fakta er, at vi ved, at verdens forbrugere uanset økonomisk krise i større eller mindre omfang køber fødevarer køber mad hver dag mad kan ganske enkelt ikke fravælges i det lange løb. Verdens befolkning nær eller fjern er på markedspladsen for at forsyne sig. Som bekendt er vores produkter i alle afskygninger lige fra bulk produkter til forædlede produkter rigt repræsenteret alverdens steder. Og netop derfor er der håb forude, hvis vi til enhver tid forstår at være på hylderne med det rette sortiment, med sikre produkter i en ensartet høj kvalitet til den rigtige pris, produceret på effektive og miljørigtige mejerier og anlæg af dygtige og engagerede medarbejder, ja så skal vi ganske enkelt lykkedes. En voksende middelklasse vil efterspørge forædlede fødevarer, og det er jo lige præcis her, hvor vi er med vores danske mejerprodukter, ja danske landbrugsprodukter. Som det fremgår af Jyllandsposten sidste lørdag er den samlede landbrugseksport på rekordkurs. Der forventes ifølge Landbrug og Fødevarer en eksport af landbrugsvarer og agroindustrielle produkter til en værdi af 122 mia. kr. her i I 2011 var eksporttallet 119 mia. kr. Altså en forventet stigning på 3 mia. kr. på et hårdt marked ganske flot. Af artiklen fremgår det, at det forventes, at handlen med landbrugsvarer og agroindustrielle produkter i 2012 vil bidrag med mellem 66 og 70 % af nettooverskuddet på handelsbalancen. Det fremgår ligeledes af artiklen, at eksporten af landbrugsmaskiner, staldinventar og maskiner og udstyr til fødevareindustrien er hastigt voksende og forventes at stige til12,6 mia. kr. her i Med alle disse flotte eksporttal i mente samt Novozymes topdirektør Steen Riisgaards opfordring om at satse på fødevare- og landbrugserhvervet som områder, hvor der kan skabes stor vækst og jobs, er der bestemt håb forude. Steen Riisgaard udtaler ligeledes, at en af de helt klare kompetenceklynger er den, der starter med landbruget. Af landbruget udspringer nemlig fødevareindustrien og ingrediensindustrien, hvor store selskaber som Arla, Danish Crown, Chr. Hansen og Danisco indbringer milliardindtægter til Danmark. Stigende eksportindtægter, stærke kompetenceklynger omkring landbruget, nedsættelse af Vækstteam for Fødevarer med Arla s Peder Thuborg som formand, med det mål at øge værdien af sektorens eksport med 30 mio. kroner må bestemt være et klart signal om håb forude, og selvfølgelig skal der fra Christiansborg være en vilje til gode rammevilkår, som giver rum og plads til at udvikle landbrugssektoren og forædlingsindustrien med respekt for både internt og eksternt miljø. Når man af og til ser og hører om lange og nærmest tåbelige behandlingstider og vanskelige processer og procedurer for at få godkendelse til at udvide produktionen, må man tage sig til hovedet. Og selvfølgelig skal vi tage ansvar om miljøet i stort og småt. Når formanden for de danske pelsdyrsavlere udtaler, at det kan tage år for at få tilladelse til at udvide en minkfarm, en minkfarm og ikke et atomkraftværk eller et atomdepot, må vi sige, at tingene er kørt rigeligt på spidsen. Jeg ved også, at nogle af jer her i salen har mødt lang og sej sagsbehandling omkring forholdsvis simple godkendelser. Et friskt spørgsmål kunne være: har vi som samfund tid og råd til disse langtrukne behandlingstider? Hvad med en omgang sund fornuft og lidt LEAN. Om et års tid er der kommunal- og regionsvalg ud over det ganske land. En opfordring her fra delegeretmødet kunne være: gå til et eller to valgmøder, stil et par udfordrende spørgsmål omkring sagsbehandling til lokalpolitikerne. Stive regler står ganske enkelt i vejen for nye jobs samt øget vækst. 17

18 Vækst, udvikling, effektivitet, bæredygtig produktion, gode og sikre arbejdspladser kræver veluddannede og topmotiverede medarbejdere, og det er præcist det, som har kendetegnet danske mejerifolk igennem mere end 100 år. SPX-koncernen investerer et tocifret millionbeløb i et nyt innovationscenter i Silkeborg, da koncernen har en særlig tro på dansk viden og knowhow inden for fødevareproduktion, en viden som ikke fås meget bedre andre steder i verden. Chr. Hansen stryger til tops. Iflg. adm. direktør Lars Frederiksen skyldes successen de dygtige ansatte der skal tiltrækkes og fastholdes kloge hoveder, gode medarbejdere giver en virksomhed succeskraft, siger Lars Frederiksen. Fra hovedbestyrelsens side er vi helt klart af den opfattelse, at dansk mejeribrugs fremdrift og succes, både i den primære mejeriindustri og i de omkringliggende industrier, som blandt andet tælles forannævnte SPX og Chr. Hansen, for en stor dels vedkommende kan tilskrives det 3-strengede/delte uddannelsessystem, som startede med Niels Pedersens første kursus for mejerister på Ladelundgård Landbrugsskole i 1887, og som vi i dagens mejeribrug kender som 3 hæderkronede mejeriuddannelser, som fører frem til titlerne mejerist, mejeriteknolog og mejeriingeniør, godt suppleret med et stærkt set up omkring efteruddannelser, både indenfor mejeriteknologi samt ledelsesdimissioner. Skal vi som dansk mejeribranche sikre vores positioner i fremtiden, er der helt sikkert behov for, at vi i fælleskab samler kræfterne omkring vores 3-delte mejeriuddannelsessystem. Mejerier, mejeriselskaber, omkringliggende industrier, uddannelsesinstitutioner, faglige arrangementer og foreningslivet vil helt klart blive fattigere og negativt påvirket på mange områder, både på kort og lang sigt, hvis det ikke lykkedes at holde liv i 3-kløveret i mejeribrugets uddannelsessystem. Glædeligt er det derfor, at mejeriingeniøruddannelsen har fået fornyet fokus fra branchen via et nyt samarbejdsforum kaldet Mejerikontaktudvalget. Via Mejerikontaktudvalget er der lagt op til en løbende dialog med det formål at sikre kontakten mellem studerende, virksomheder og universitetet, således at kandidaterne får en international anerkendt akademisk uddannelse. Som det fremgår af artiklen i Levnedsmiddelbladet er der rift om mejeriingeniørerne. Mejeriteknologuddannelsen på Kold College er til gengæld nødlidende. Som jeg før har omtalt, er søgningen til vores mejeriteknologuddannelse i disse år meget minimal. I indeværende år er der kun 3 studerende, som har søgt mejerilinjen på Kold. En utrolig trist udvikling for en ellers hæderkronet og anderkendt uddannelse i mejeriverdenen. En uddannelse som på bedste vis udfylder rummet mellem det akademiske og praktiske mejeribrug. Mange i branchen er meget bekymrede over at komme til at mangle den kompetence, som mejeriteknologerne og tidligere mejeriteknikere besad. Jobsituationen for mejeriteknologer er særdeles positiv. Med den udvikling, som vi ser i mejeribruget, vil der være masser af jobs i branchen, som efterspørger netop mejeriteknologkompetencer for at udfylde rollen som specialister eller ledere, der omsætter avanceret teori til praktisk produktion. Som før omtalt satte Mælkeritidende i blad nr. 7 fokus på mejeriteknologuddannelsen. Med den opbakning, som der blev udvist til uddannelsen fra stort set hele mejeribruget og omkringliggende industrier, kan vi fra hovedbestyrelsens side konstatere, at branchen vil mejeriteknologuddannelsen. Derfor støtter vi som forening stærkt op omkring mejeriteknologuddannelsen og de aktiviteter der sættes i værk for at få uddannelsen tilbage på det fra branchen nødvendige spor. Vi her i salen skal som gode ambassadører, for et stærkt uddannelses-set up i branchen, give opbakningen til mejeriteknolog ekstra bevågenhed. Som det fremgår af stillingsopslaget fra Erhvervsakademi Aarhus satset der her stærkt på teknologuddannelsen. Man har udviklet en ny miljøteknologuddannelse og søger syv nye medarbejdere. 18

19 Dette fortæller med alt tydelighed, at der bestemt er et stort behov for at udfylde rummet i mellem avanceret teori til den praktiske verden. Mejeristuddannelsen er som før omtalt ligeledes under pres. Jungletrommerne siger, at vi i 2013 kan forvente en reduktion i optaget af mejerielever, og fra hovedbestyrelsens side ser vi klart med stor bekymring på et mindre årlige optag. Vores bekymring går på, om mindre optag er begyndelsen på en rutsjetur, som i sidste ende betyder farvel til den faglige mejeristuddannelse. Hvis vi som mejeribranche stille og roligt kommer ned på et årligt optag på elever, tror vi ganske enkelt, at uddannelsen på sigt dør ud. Flowet bliver ganske enkelt for lille til, at uddannelsessystemet kan opretholdes. I en verden hvor også skolerne skal prioritere deres midler, er det helt naturligt, at de drejer deres prioritet mod de områder, hvor der er større flow. Hvad gør vi selv ude på mejerierne? Vi jagter flow og kompleksitetsreduktion. Måske burde vi i bund og grund øge vores lærlingeflow fra de nuværende 80 til 100 eller 120 årselever, dels for at understøtte vores 3-delte mejeriuddannelser, flere mejerister, flere mejeriteknologer, flere mejeriingeniører, større flow i hele systemet giver helt sikkert bedre og større studiemiljø, flere ressourcer til udvikling af uddannelserne, og hermed bedre mulighed for at sikre de rette kompetencer, når vi står med de nyuddannede mejerister, mejeriteknologer og mejeriingeniører. Fra Christiansborg, hele vejen ud gennem erhvervslivet til organisationerne, efterspørges der kompetence. I det nuværende regeringsgrundlag er der formuleret et nationalt mål om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelsen, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% skal have en lang videregående uddannelse. Ved at øge flowet i vores uddannelsessystemer er der ligeledes en større kritisk masse af medarbejdere, når vi skal besætte vores ledige stillinger ude på virksomhederne. Er der så jobs til alle nyuddannede, kan man med rette spørge om. Det er der naturligvis ingen, som kan svare på. Måske måske ikke. Sat på spidsen, så er der vel ingen, som kan være uenige i, at ved eventuel arbejdsløshed, så er det bedre at være en uddannet arbejdsløs end en ufaglært/uuddannet arbejdsløs. Vore svenske kollegaer lukkede som bekendt ned for de faglige mejeriuddannelser i 1968, netop nu mærker man i Sverige manglen på mejerikompetence. Tilfældigvis er der netop nu gået to generationer, siden mejeriuddannelserne stoppede i Sverige. Her er det værd at huske på gourmetkokken Bo Jacobsens udtalelse ved generalforsamlingen i Mejeriforeningen: Fra en uddannelse forsvinder, går der to generationer så er faget glemt. Blot til skræk og advarsel, om jeg så må sige. Fra hovedbestyrelsens side ser vi klart, at der er store forandringer på vej i dansk mejeribrug. Vores produkter har i hundrede år været globale, idet 2/3-del af den danske mælkeproduktion er blevet solgt udenfor landets grænser. Mejerikontoret, MD Foods, Arla Foods har i mange år haft betydelige produktionsaktiviteter uden for landets grænser. Det vi ser nu i disse dage er, at globaliseringen for Arla Foods når nye højder. Om føje tid modtager og behandler Arla 50 % af den årlige mælkemængde uden for landets grænser. For et samlet dansk mejeribrug og hermed os ansatte bliver det utroligt spændende at følge Arlas veje ud i verden- Hvordan bliver den fremtidige fokus på danske forhold, lige fra jord til bord, omkring lovgivningen, uddannelsesforhold, markedsforhold, arbejdsmarkedsforhold osv. Ingen kender vel rigtigt svaret, men forandringer vil helt sikkert komme og gå. Med den energi og virketrang der er i det danske mejeribrug, er vi fra hovedbestyrelsens side overbevist om, at Arla s globale rejse vil gå godt i hånd med de mindre mejeriers planer og strategier for deres udviklingsrejse. En rejse som helt sikkert vil tage afset i nærhed, fleksibilitet og hurtigreagerende organisationer, der er håb for alle. 19

20 Global lokal eller midt i mellem, så er der ingen tvivl om, at vores kunder og forbrugere vil forlange gode og sikre mejeriprodukter, høj leveringssikkerhed, produkter som overholder specifikationerne, rette pris, nye og spændende innovative produkter side om side med de kendte hverdagsprodukter, respekt for dyrevelfærd, respekt for intern og ekstern miljø samt gode og sikre arbejdspladser for os ansatte. Vi danske mejerifolk i alle kroge af branchen er kendt for at levere varerne, det har vi gjort i de 125 år Foreningen af mejeriledere og funktionærer har eksisteret og det vil vi vedblive med at gøre i medgang og modgang. Der er håb for branchen, vi kan og vil i fælleskab møde morgendagens udfordring, men vi skal som Lars Staunsbæk fra Mammen udtaler til Mejeri opføre os ordentligt, producere nogle gode produkter og betale en god mælkepris, så er der plads til os på det danske mejerilandkort. Las os i fælleskab her fra delegeretmødet efterleve Lars ord, så er der plads til alle lokalt og globalt, som branche er vi alle i samme båd! På vegne af hovedbestyrelsen vil jeg også i år opfordre alle foreningens medlemmer til at være stærke og stolte ambassadører for vores branche, virksomhedens produkter og personale vi skal ved fælles hjælp sikre passion for vores produkter i alle afskygninger. Vi skal sikre passion for vores mejerikultur og vore unikke branchekultur. Her har vi nøglen til at fortsætte fremdriften for dansk mejeribrug, til gavn og glæde for mælkeproducenter og os ansætte store som små. Husk vi ved det alle mejerikulturen skal passes og plejes. Som medlemmer i Foreningen af mejeriledere og funktionærer skal vi også passes og plejes. Som forening er vores fokusområde jer os medlemmer, så enkelt er det. Så derfor vil vi fra hovedbestyrelsens side opfordre foreningens medlemmer til at søge råd og vejledning hos Fie og Co., når og hvis der opstår behov herfor. Igen en illustration og tekst fra Eva Karin Thomsens bog: En lille mus kan ikke klare alting selv. Det kan en stor mus heller ikke. Husk søg hjælp i tide! Afslutning På vegne af hovedbestyrelsen vil jeg gerne afslutte beretningen her på vort jubilæumsdelegeretmøde med at takke foreningens medlemmer for støtte og opbakning til vores aktiviteter. Vi håber, at I alle vil fortsætte som gode ambassadører for vores forening samt holde øjne og ører åbne for vores forening. Der skal ligeledes lyde en tak til foreningens samarbejdspartnere, som vi i gennem året har haft et godt og givtigt samarbejde med, et samarbejde vi sætter utrolig stor pris på både i det daglige, men også i forbindelse med afviklingen af vores forskellige aktiviteter. Det drejer sig om: - Dansk Mejeriingeniør Forening - Mejeribrugets Arbejdsgiverforening med diverse udvalg. Som bekendt har Arbejdsgiverforeningen og SALA indstillet deres selvstændige drift medio Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er pr. 1. juli 2012 blevet optaget i Dansk Industri. Fra Foreningen af mejeriledere og funktionærers side ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde i det nye regi. Her kan jeg oplyse, at foreningen er indtrådt i Mejeribrugets SamarbejdsForum, som administrerer Samarbejdsaftalen på mejeribrugets område. - AP Pension 20