Skagen. Frederikshavn. Aalborg Ø. Ryomgård. Odense. Nyborg. Ringe. Korinth

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skagen. Frederikshavn. Aalborg Ø. Ryomgård. Odense. Nyborg. Ringe. Korinth"

Transkript

1 Virksomhedsregnskab 2001

2 Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Godsbane Godsbane p.t. spærret Skagen Hillerød Restbane Ringbane ( planlagt ) Hirtshals Frederikssund Amters og privates baner med passagertrafik Amters og privates baner iøvrigt Metro ( planlagt ) Øresundsforbindelsen ( svensk del ) Hjørring Brønderslev Frederikshavn Glostrup Farum Ballerup Holte Lyngby Klampenborg Hellerup Ryparken Østerport Nørreport Vanløse Valby København H Høje Taastrup Ny Ellebjerg Kastrup Ørestad Aalborg Aalborg Ø Thisted Løgstør Køge Thyborøn Hobro Mariager Lemvig Skive Fårup Vemb Struer Holstebro Viborg Randers Langå Ryomgård Grenaa Videbæk Herning Silkeborg Århus Gilleleje Ringkøbing Skjern Skanderborg Odder Hundested Nykøbing Sj. Tisvildeleje Kagerup Hillerød Helsingør Snekkersten Nymindegab Nørre Nebel Oksbøl Varde Esbjerg Grindsted Bramming Ribe Vojens Vejle Taulov Kolding Lunderskov Haderslev Horsens Fredericia Middelfart Tommerup Assens Odense Ringe Nyborg Korsør Kalundborg Gørlev Høng Slagelse Skælskør Dalmose Tølløse Næstved Holbæk Frederikssund Ringsted Høje Taastrup Roskilde Hårlev Nærum Farum Jægersborg Køge Rødvig Fakse Ladeplads Hellerup København H Kastrup Klampenborg Malmø Rødekro Aabenraa Faaborg Korinth Svendborg Vordingborg Tønder Tinglev Sønderborg Padborg Nakskov Bandholm Maribo Nykøbing Falster Jernbaner i Danmark 2002 Rødby Færge Kortet medtager ikke visse veteranbaner, rangerspor, firmaspor, andre småspor og lignende. I kortudsnittet er kun vist S-bane, hvor S-bane og fjernbane løber parallelt. Planlagt Metro er kun vist i kortudsnittet. Amtslige og private baner samt planlagt Metro er ikke Banestyrelsens ansvarsområde. Gedser

3 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Banestyrelsen, maj

4 INDHOLD FORORD 4 1 OPGAVER OG DISPOSITION 6 2. BERETNING 8 3. RESULTATANALYSE REGNSKAB OG PERSONALE Hovedtal for banestyrelsen Driftsregnskab for udbydende del ( ) Anlægsregnskab for udbydende del ( ) Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen ( ) Infrastrukturafgifter m.v. ( ) Servicedivisionen ( og ) Rådgivningsdivisionen ( og ) MILJØREGNSKAB DATABLADE PÅTEGNING 119 BILAG 1: BEVILLINGSAFREGNING 122 BILAG 2: DE ENKELTE ANLÆGSPROJEKTER OG ANLÆGSPULJER 128 3

5 FORORD Effektivisering, fokusering og bedre resultatstyring. Det er nøgleordene for Banestyrelsen. Ikke kun i 2001, men over en årrække. Det er krav, som ikke bare kan indfries her og nu på et enkelt år. Da den 5-årige ramme for Banestyrelsen blev fastlagt for , gik Banestyrelsen i gang med "Ny start", der netop byggede på et program, der over flere år skulle give de resultater, som kravene og forventningerne til Banestyrelsen tilsiger. Programmet forudsætter derfor, at indsatsen ses i et flerårigt perspektiv og ikke bare som et enkelt års indsats. Men det forudsætter også, at der sker en håndfast styring af fremdriften, så den røde tråd i realiseringen af de resultater, der kun gradvist slår igennem, holdes. De rammer, der er udstukket for Banestyrelsen, stiller meget store krav til vores evne til at effektivisere og reducere de reale omkostninger. Det kræver løbende ændringer, omlægninger og en håndfast målretning af Banestyrelsens aktiviteter, så der er fuld overensstemmelse mellem aktiviteterne og vores grundlag og eksistensberettigelse som virksomhed. I 2001 brugte vi mange kræfter på at gennemføre nogle omlægninger samt forberede og tilrettelægge endnu flere. Banestyrelsen er godt på vej om end der er et stykke vej endnu, før vi kan betragtes som en fuldt forretningsorienteret og veldrevet virksomhed med en professionel resultat- og økonomistyring. Man kan mene, at det vigtigste trods alt er, at der rent faktisk produceres og leveres fra Banestyrelsens side. Men det er ikke nok. Der skal selvfølgelig være stringent styring bagved, så vi altid har fuldt overblik over, om vi leverer det, vi har lovet, og over fremdriften eller mangel på samme. Der har været gode fremskridt de sidste par år, men der er fortsat plads til en planlagt forbedring. I den forbindelse skal 2001 nævnes som startåret for den første resultatkontrakt med Trafikministeriets departement. Allerede nu kan det konstateres, at den er et nyttigt instrument til at målrette og tydeliggøre de gensidige forventninger. I 2001 lykkedes det at levere en væsentligt forbedret regularitet til DSB for passagertog og for godstog (nu Railion Denmark A/S) men ikke for S-tog. Det gode resultat sættes i perspektiv af, at forbedringen skete samtidig med en væsentlig forøgelse af togtrafikken, og samtidig med at der var mange fornyelsesarbejder i gang i sporet forhold der traditionelt har en negativ påvirkning af regulariteten var også året, hvor den første af fire milepæle i den 5-årige politiske aftale for Banestyrelsen blev indfriet. Vores Rådgivningsdivision blev solgt til det store engelske rådgivende ingeniørfirma WS Atkins International. Et vellykket forløb, baseret på de velrenommerede kompetencer, som ledelse og medarbejdere i Rådgivningsdivisionen havde opbygget. De tre øvrige milepæle i den 5 årige aftale er genopretningen af det eksisterende jernbanenet, hjemtagning af markante effektiviseringer og konkurrenceudsættelse af vores tekniske 4

6 produktion i Servicedivisionen. Sidstnævnte blev forberedt ved den strategi og plan for vores drifts- og vedligeholdelsesarbejder på nettet, der blev fastlagt i I 2002 begynder udrulningen af denne plan, der i løbet af et par år skal betyde fuld konkurrenceudsættelse. I 2002 bliver der også i samklang med vores Forretningsprojekt set på, hvordan Banestyrelsen kan stille helt skarpt på vores identitet som den statsvirksomhed, der ejer, anlægger og driver det statslige jernbanenet med det formål at afsætte jernbanekanaler til togselskaberne. Det kan betyde, at mere politiske og myndighedsbaserede opgaver nedtones, og at identiteten som netselskab rendyrkes. Det anser jeg for en væsentlig forudsætning for, at forventningerne til Banestyrelsen om målretning, effektivisering og forretningsorientering kan realiseres. Virksomhedsregnskabet for 2001 er Banestyrelsens samlede årsrapportering, der giver et dækkende og retvisende billede af Banestyrelsens økonomi, faglige aktiviteter og vigtige resultater. Virksomhedsregnskabet er et centralt element i styringen af Banestyrelsen, først og fremmest for Banestyrelsen selv og vores ejer. Jens Andersen Banestyrelsens direktør 5

7 1. OPGAVER OG DISPOSITION Banestyrelsen er oprettet pr. 1. januar 1997 og er med virkning fra 1. marts 2001 omfattet af lov om jernbanevirksomhed m.v. Banestyrelsen er etableret som en statsvirksomhed i Trafikministeriet og skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur. I 2001 var Banestyrelsens bevillinger på finansloven opført på følgende otte hovedkonti: Banestyrelsen (Statsvirksomhed), Banestyrelsen (Anlægsbevilling), Banestyrelsen fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed), Infrastrukturafgifter mv. (Anden bevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Statsvirksomhed), Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Servicedivision (Statsvirksomhed), Banestyrelsens Servicedivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision blev solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 27. juni Virksomhedsregnskabets disposition. Banestyrelsens virksomhedsregnskab er aflagt efter de gældende regler, herunder aktstykke nr. 82 af 4. december 1996 og svarende til finanslovens bevillingsstruktur og kontoopdeling samt Banestyrelsens organisatoriske opdeling. Dispositionen følger stort set Økonomistyrelsens vejledning af januar Resultatanalysen i kapitel 3 indeholder en beskrivelse af Banestyrelsens resultater i 2001 i relation til "Resultatkontrakt for Banestyrelsen ", og disponeringen af dette kapitel følger derfor de fire fokusområder og 17 målsætninger i resultatkontrakten, hvilket afviger fra den opdeling i tre perspektiver, som anbefales i Økonomistyrelsens vejledning. De efterfølgende dele af virksomhedsregnskabet er således disponeret på følgende måde, jf. indholdsfortegnelsen: Kapitel 2 indeholder beretningen for den samlede Banestyrelse, og kapitel 3 indeholder resultatanalysen. Kapitel 4 indeholder oplysninger om regnskab og personale, herunder et særligt afsnit med hovedtal og organisationsbeskrivelse for den samlede Banestyrelsen efterfulgt af afsnit for hver af Banestyrelsens hovedkonti på finansloven. Der er et afsnit for Banestyrelsens Servicedivision, som omfatter to hovedkonti, og det sidste afsnit i kapitel 4 omhandler Banestyrelsens Rådgivningsdivision, der som nævnt ovenfor blev solgt pr. 1. juli Som kapitel 5 er medtaget et "Miljøregnskab" for Banestyrelsen, og kapitel 6 omfatter datablade, der bl.a. indeholder strækningsregnskaber og balance for Banestyrelsen mm. 6

8 Endelig er som kapitel 7 medtaget påtegningen af virksomhedsregnskabet, herunder en særlig revisionspåtegning i henhold til indgået 9-aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor. Den teknisk betonede bevillingsafregning indgår i bilag 1, medens bilag 2 indeholder beskrivelser af de igangværende anlægsprojekter. Beskrivelserne omfatter dels karakteren af projekterne, dels forklaringer på eventuelle væsentlige mer- eller mindreudgifter i forhold til finanslovsbevillingerne. Da tabeller og figurer er opbygget svarende til bevillingsstruktur og kontoopdelingen i finansloven for 2001 (og 2002) er oplysningerne vedrørende 2000 og tidligere år i disse tabeller og figurer tilpasset strukturen i finansloven for 2001 for at forbedre sammenligningsmulighederne. I alle tabeller og figurer er beløb anført i årets priser. Beløb vedrørende er dog angivet i 2002 priser, som i finansloven for Endelig bemærkes, at det i nogle tabelopstillinger på grund af almindelig afrunding kan forekomme, at summen af de anførte beløb afviger en smule fra totalerne. 7

9 2. BERETNING Året 2001 er år 1 i Banestyrelsens første resultatkontrakt "Resultatkontrakt for Banestyrelsen ". Resultatkontrakten, der omfatter hele Banestyrelsens aktivitetsområde og alle Banestyrelsens bevillinger på finansloven, præciserer og synliggør krav og forventninger til Banestyrelsens resultater og udvikling i kontraktperioden. Som forudsat i resultatkontrakten iværksatte Banestyrelsen fra starten af 2001 med ekstern konsulentbistand et omfattende projekt (Forretningsprojektet) med det formål at tilrettelægge en gennemgribende og altfavnende omstillingsproces. Forretningsprojektet er omdrejningspunktet for Banestyrelsens udviklingsaktiviteter generelt og en meget væsentlig bidragsyder til realisering af Banestyrelsens effektiviseringsprogram og den i finansloven forudsatte effektiviseringsgevinst på 705 mio. kr. for perioden Der er tale om et effektiviseringskrav og en omstillingsproces, som er en meget stor udfordring for Banestyrelsen at gennemføre og efterleve. GRUNDLAG, VISION OG FORRETNINGSMODEL Nedenfor fremgår Banestyrelsens grundlag, vision og forretningsmodel, der omfatter styringsfilosofi, kerneprocesser og støtteprocesser. Banestyrelsens grundlag: Banestyrelsen er en jernbanevirksomhed, der driver og udvikler det statslige danske jernbanenet. Banestyrelsen afsætter sit produkt, jernbanekanaler, til de operatører, der kører togdrift. Banestyrelsen er en statsvirksomhed i Trafikministeriet. Banestyrelsens vision: Banestyrelsen vil medvirke til, at togtransport bliver en attraktiv, betydningsfuld og integreret del af det samlede danske og internationale trafikmønster. Det forudsætter en aktiv og nytænkende indsats, hvor: Banestyrelsen vil være en åben og professionel forretningspartner og leverandør, Banestyrelsen i alle opgaver vil være så effektiv som de bedste "søster"-virksomheder i Europa, Banestyrelsen vil være konkurrencedygtig på markedet. Banestyrelsens forretningsmodel Med udgangspunkt i Banestyrelsens grundlag og vision, der blev formuleret og lagt fast i 2000, udarbejdede Forretningsprojektet i 2001 et oplæg til forretningsmodel for Banestyrelsen. Denne forretningsmodel skal være udgangspunktet for Banestyrelsens videre udvikling. 8

10 Forretningsmodellen fastlægger det overordnede styringsprincip, som bl.a. skal sikre en optimering af Banestyrelsens samlede ressourceanvendelse. Forretningsmodellen definerer desuden på overordnet niveau Banestyrelsens kerneprocesser. Styringsfilosofi: Banestyrelsen er én virksomhed, der skal styres som én forretning med ét produkt. Kerneprocesser: Afsætte og tilrettelægge produktet omfatter afsætning af jernbanekanaler til operatører gennem varetagelse af nøglekundeansvar, som sikrer sammenhængen til den overordnede tværgående planlægning i Banestyrelsen. Køreplanlægningen og planlægningen i forbindelse med La (midlertidig hastighedsbegrænsning eller sporspærring) indgår i dette procesområde. Planlægge og styre jernbanen omfatter planlægning af aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejder, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen med dertil hørende udbud og kontrahering med entreprenører. Bygge og vedligeholde jernbanen omfatter den praktiske udførelse af anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder af entreprenørmæssig karakter. Operere jernbanen omfatter styring og overvågning af jernbanenettet inden for områderne afvikling af togtrafikken, trafikinformation, kørestrøm samt overvågning af Storebælts og Øresunds baneanlæg. Desuden indgår bl.a. dirigering af fejlretning på banenettet (visitatoropgaven). Støtteprocesser: Støtte til kerneprocesser m.v. omfatter planlægning, styring og støtte til kerneprocesserne og aktiv medvirken i tilvejebringelsen af beslutningsgrundlag for udøvelse af den strategiske ledelse og fælles styring. Styringsfilosofien indebærer, at alle processer og informationer som udgangspunkt er et fælles anliggende. Med dette udgangspunkt vil det konkret blive fastlagt, hvorledes konkurrenceudsættelsen af Servicedivisionens produktionsopgaver nødvendiggør en adskillelse af beslutningsprocesser og information. I forbindelse med udbud og kontrolbud forudsættes "vandtætte skotter" mellem udbydende og tilbudsgivende dele af Banestyrelsen. Banestyrelsens produkt er jernbanekanaler, der afsættes til kunderne. En jernbanekanal er den samlede sum af egenskaber ved en jernbanestrækning i et givet tidsrum det, der afgør omkostning og kvalitet for kunden (f.eks. hvilket akseltryk kan benyttes, hvilken maksimal hastighed kan der køres med, hvilket sikkerhedssystem kan der tilbydes, hvornår er jernbanekanalen ledig etc.). 9

11 Banestyrelsens væsentligste interessenter er ejeren og kunderne. Banestyrelsens ejer er Trafikministeriet, der stiller opgaver i opdrag med tilhørende finansiering. Ejerinteresserne omfatter også overholdelse af gældende lovgivning og statslige politikker. Kunderne er togoperatører med DSB som den største kunde. Railion Denmark A/S er en stor godstogskunde, og fra 2003 bliver Arriva en stor passagertogskunde. Herudover har et antal andre togselskaber etableret godstrafik på Banestyrelsens jernbanenet, og i foråret 2002 begynder Ikea Rail AB, der er stiftet af den svenske møbelkoncern IKEA, at drive international godstogstransport gennem Danmark. Banestyrelsen skal drive sin virksomhed inden for de rammer, der gælder for statsvirksomheder. Forretningsorienteringen skal afspejle sig i en professionel styring af virksomheden i forhold til en samlet tværgående optimering af afsætningen samt en tværgående effektivisering af forretningsprocesserne. Banestyrelsens overordnede kritiske succesfaktorer er økonomi og kapacitet (at etablere mest mulig jernbane, med en defineret kvalitet, for pengene). Kvaliteten af produktet indgår som en tredje succesfaktor. Styringsfilosofien har således flyttet fokus fra indtægtssiden som altovervejende består af bevillinger til omkostningssiden med vægt på at reducere enhedsomkostningerne. Figur 2.1 illustrerer Banestyrelsens forretningsmodel, jf. beskrivelsen af styringsfilosofi og processer ovenfor med de interne kontraktrelationer mellem kerneprocesserne, støtteprocesser, strategisk ledelse og fælles styring samt kontraktrelationer til de vigtigste eksterne interessenter: dvs. ejer og kunder. Banestyrelsens forretningsmodel med interne kontraktrelationer og eksterne kontraktrelationer til ejer og kunder Figur 2.1. Trafikministeriet Strategisk ledelse og fælles styring Bygge og vedligholde jernbanen Operere jernbanen Planlægge og styre jernbanen Afsætte og tilrettelægge produktet Operatør kunder Støtteprocesser Forretningsunderstøttelse Kontrakt, Aftale 10

12 Banestyrelsens forretningsmodel er grundlaget for den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdet med Banestyrelsens opgaver. Den primo 2002 gennemførte centralisering af Banestyrelsens økonomi-, IT- og personaleorganisation skal således ses som første led i bestræbelserne på både at understøtte forretningsmodellen og udmønte effektiviseringskravet gennem stordriftsfordele. PERSONALE OG ORGANISATION Ved indgangen til 2001 bestod Banestyrelsen af en Rådgivningsdivision med kernekompetence indenfor jernbanerådgivning, en Servicedivision, der udfører jernbaneteknisk entreprenørvirksomhed, samt udbydende divisioner m.v., der omfatter såvel hele trafikstyringen som planlægning, IT, administration, stabe og central ledelse. Både Servicedivisionen og Rådgivningsdivisionen afsætter og afsatte deres ydelser til Banestyrelsen og eksterne kunder til markedspriser, jf. de særlige hovedkonti på finansloven. Rådgivningsdivisionen blev solgt pr. 1. juli 2001 til det engelskejede rådgivningsfirma WS Atkins International Ltd., hvilket er sket for at realisere rammeaftalens krav om at afhænde væsentlige dele af Rådgivningsdivisionen. Det betød, at Banestyrelsens personalestyrke samtidig blev formindsket med mere end 300 personer, idet kun enkelte tjenestemænd valgte at opretholde ansættelsen i Banestyrelsen. Banestyrelsen vurderer, at afhændelsen er forløbet tilfredsstillende og skal her fremhæve: at afhændelsen af divisionen, som var kravet i rammeaftalen, resulterede i et egentligt salg, at salget skete tidligt i rammeaftaleperioden , og at køberen WS Atkins blev fundet efter en målrettet søgning blandt de store europæiske rådgivningsfirmaer med jernbanekompetence. Ultimo 2001 var der således ansatte i Banestyrelsen, som fordelte sig med i Servicedivisionen og i de udbydende divisioner og stabe m.v. I personaletallet for udbydende del indgår bl.a. godt 400 trafikstyringsmedarbejdere. I april 2001 tog Banestyrelsen sit nye hovedkvarter Banehuset i brug i den tidligere Nordisk Fjer bygning på Østerbro i København. Huset er totalt ombygget og rummer etagemeter på fem etager med plads til ca. 450 medarbejdere. Indretningen er foretaget med åbne arbejdsarealer med faste eller skiftende arbejdspladser, med formelle og uformelle mødesteder og -rum samt fælles reoler til sagsopbevaring, litteratur mv. Indretningen skal være med til at underbygge ønsket om en moderne, udfordrende og ændringsparat virksomhed med større videndeling, flere projektarbejder og fleksibilitet. 11

13 BANESTYRELSENS ØKONOMI Figur 2.2 viser en oversigt over Banestyrelsens økonomi i perioden Tallene for er regnskabstal, medens tallene for er bevillingerne på finansloven for Figuren viser udgifterne fordelt på de primære opgaver, som Banestyrelsen varetager. Figuren viser udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillingerne fordelt på vedligeholdelse af jernbanenettet, øvrige driftsudgifter (netto), fornyelse af jernbanenettet, nyinvesteringer vedrørende jernbanenettet samt øvrige investeringer i biler, inventar, administrativ IT og entreprenørmaskiner m.v. Af figuren fremgår størrelsen og udviklingen af de viste udgiftstyper, herunder bemærkes især den markante stigning fra 1999 til 2001 i udgifter til fornyelse af jernbanenettet og bevillingerne til disse fornyelsesaktiviteter. Det skal bemærkes, at øvrige driftsudgifter er opgjort netto og indeholder indtægterne fra driftsoverskuddene i Rådgivningsdivisionen og Servicedivisionen, selvom disse driftsoverskud er fremkommet ved arbejder med både drifts- og anlægsaktiviteter for Banestyrelsen samt ved arbejder for eksterne kunder. Udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillinger fordelt på anvendelse, i mio. kr. Figur R1998 R1999 R2000 R2001 FL Øvrige investeringer Nyanlæg Fornyelse Øvrige driftsudgifter Vedligeholdelse ANM: Af hensyn til sammenlignelighed er tallene, der ligger til grund for søjlerne, opgjort excl. infrastrukturafgifter, overførte overskud i Rådgivnings- og Servicedivisionen samt excl. driftsudgifter og anlægsindtægter ved konvertering af gældsbrev til Mobilixaktier. Prisniveauet er årets priser for og 2002 priser for Aktivitetsniveauet er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000, hvilket er i overensstemmelse med rammeaftalens løft i bevillingerne. Det fremgår af finansloven for 2002, at bevillingsniveauet efter rammeaftalens udløb i 2005 falder markant. Banestyrelsen og Trafikministe- 12

14 riets departement vil i de kommende år udarbejde analyser og oplæg, der skal tjene som grundlag for en politisk beslutning om en eventuel fornyelse af rammeaftalen. I 2002 gennemføres en analyse af tilstandsniveauet på sporområdet. Banestyrelsen har i 2001 afholdt nettoudgifter på mio. kr., hvilket stort set svarer til bevillingen for 2001, der udgjorde mio. kr. Der har ikke været overskridelse af bevillingsgrænser på de enkelte konti på finansloven. De samlede nettoudgifter er ca. 250 mio. kr. højere end i 2000 og ca. 700 mio. kr. højere end i overgangsåret 1999, hvor der ikke forelå en rammeaftale. Stigningen er primært udtryk for, at Banestyrelsen har påbegyndt den forudsatte genopretning af jernbanenettet i form af øgede fornyelsesaktiviteter (primært sporudskiftninger), der er givet bevilling til med rammeaftalen for Finansieringen af udgifterne til genopretning skal udover ved bevillingsforøgelsen opnås ved en effektivisering af Banestyrelsens opgavevaretagelse på i alt ca. 700 mio. kr. i rammeaftaleperioden. Det er en stor udfordring for Banestyrelsen at tilvejebringe denne effektivisering, der er forudsat at være stigende i løbet af perioden. EFFEKTIVISERING OG DET ØKONOMISKE RESULTAT I 2001 er registreret en effektivisering på 35 mio. kr., hvilket er mindre end rammeaftalens mål på 51 mio. kr., jf. målsætning 17 i kapitel 3. Der var en mereffektivisering i 2000, så for 2000 og 2001 under ét opfyldes kravet i rammeaftalen. Effektiviseringsgevinsten i 2001 er bl.a. opnået ved, at der i Servicedivisionen er tilvejebragt et driftsoverskud, der er 47 mio. kr. større end forudsat på finansloven og 11 mio. kr. bedre end i Den samlede omsætning i Servicedivisionen har udgjort 1,3 mia. kr. i 2001, hvilket er en smule højere end i % af omsætningen er afsat internt i Banestyrelsen. Det økonomiske resultat for Servicedivisionen er således tilfredsstillende, men skal vurderes på baggrund af, at der endnu i 2001 kun er en mindre del af de opgaver, som Servicedivisionen varetager, der har været i udbud. Disse opgaver vil løbende blive udbudt i de kommende år. Det er således afgørende for Banestyrelsen at forberede sig på denne konkurrencesituation ved at sikre en fortsat effektivisering af opgavevaretagelsen i Servicedivisionen, således at en stor andel af udbudene kan vindes, og således at der opnås lavere priser til gavn for effektiviseringen på øvrige områder. Der er med Forretningsprojektet igangsat en række initiativer for at tilvejebringe denne effektivisering, bl.a. forberedes omlægning af møde- og arbejdstidsregler. Der er opnået en effektivisering i 2001 på 28 mio. kr. ved gennemførelse af sporombygningsprojekter. Effektiviseringen ved sporombygningsprojekterne er primært opnået som følge af, at opgaverne nu udbydes og ved etablering af længere sporspærringer i forbindelse 13

15 med arbejderne. Effektiviseringsopgørelsen omfatter kun projekter, der fuldt ud er afsluttet i Der er igangsat arbejder, som først afsluttes endeligt i 2002, og hvor effektiviseringsgevinsten derfor først indgår i opgørelsen for dette år. På de øvrige områder har effektiviseringsgevinsten været negativ. På vedligeholdelsesområdet har det ikke været muligt at overholde det fastsatte budget, hvilket er utilfredsstillende og har medført en negativ effektivisering på 7 mio. kr. Ved driftsbudgettet til trafikstyring og administration er der en negativ effektivisering på 29 mio.kr. Dette skyldes først og fremmest, at Banestyrelsen har fundet det nødvendigt at gennemføre Forretningsprojektet for at være i stand til på længere sigt at kunne imødekomme effektiviseringskravene. Der er afholdt 39 mio.kr. hertil i 2001, hvilket i sig selv bidrager negativt til effektiviseringen, men er at betragte som en investering i at kunne tilvejebringe de omfattende effektiviseringer i de kommende år. Over Banestyrelsens driftskonto er der i 2001 afholdt lønudgifter på godt 50 mio.kr. mere end i 2000, og der er ved udgangen af 2001 godt 50 flere ansatte på dette område end ved udgangen af 2000, jf. tabel (side 60 i kapitel 4), der viser en oversigt over udviklingen i antal ansatte i Banestyrelsen. Størstedelen af denne stigning har været bevidst og planlagt, idet det ved rammeperiodens start var forudset, at det villle blive nødvendigt at øge udgifterne til opbygning af særlige kompetencer i begyndelsen af perioden, uanset at der over hele 5-årsperioden skulle reduceres. Bl.a. har Banestyrelsen i forbindelse med salget af Rådgivningsdivisionen tilstræbt at bevare og opbygge intern ekspertise i projektstyring frem for at skulle købe denne som rådgivningsydelse. Endvidere er en del ansatte i Servicedivisionen overført til den øvrige del af Banestyrelsen i forbindelse med en justering af opgavefordelingen. Noget af stigningen må imidlertid tilskrives en ikke tilstrækkelig stram styring af lønudvikling og rekruttering. Lønudgifterne kan ikke opretholdes på 2001-nivaeauet i de kommende år. Der gennemføres i 2002 afskedigelser i Banestyrelsen, og der etableres en strammere styring af lønområdet. Nyanlæg indgår ikke i effektiviseringsopgørelsen. Der har generelt set været den forudsatte fremdrift i de store anlægsprojekter. Det er i 2001 konstateret, at de samlede totaludgifter for de igangværende projekter oversteg summen af bevillinger og opsparede midler med godt 100 mio. kr. Endvidere er der konstateret en forventet fordyrelse af Ringbaneprojektet med godt 200 mio. kr. i forhold til totaludgiften på finansloven for Begge disse bevillingsproblemer er håndteret på finansloven for 2002 ved besparelser på nogle af Banestyrelsens anlægsprojekter, ved omdisponeringer inden for Trafikministeriets budget samt ved bevillingsforøgelse. I 2001 har de væsentligste store anlægsprojekter været følgende: Etablering af dobbeltspor på Frederikssundsbanen, der tages i brug helt til Frederikssund i efteråret

16 Etablering af Ringbanen rundt om Københavns centrum. I 2001 er udført væsentlige dele af broanlæggene og den nye Flintholm station, der etableres i samarbejde med Metroprojektet. Hele Ringbaneprojektet forventes afsluttet i Forøgelse af kapaciteten mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station (LOKO-projektet), hvor anlægsarbejderne, der blev påbegyndt i 2001, tages i brug løbende og forventes afsluttet i Planlægning af S-tog til Roskilde, der bl.a. har omfattet forberedelse af oplæg til anlægslov, og der er gennemført offentlig høring i efteråret Herudover har Banestyrelsen, som det fremgår af afsnit 4.3, arbejdet med planlægning og udførelse af en række andre nyanlægsprojekter, herunder også projekter til forbedring af sikkerheden og miljø, bl.a. ATC-projekter, nedlæggelse af overkørsler og opsætning af støjskærme m.v. Der er en række positive elementer i det økonomiske resultat for 2001: Bevillingsgrænserne er overholdt, der er et tilfredsstillende økonomisk resultat i Servicedivisionen, der er opnået markant effektivisering ved gennemførelse af sporombygning, og der er tilvejebragt sammenhæng mellem bevillinger og de planlagte aktiviteter på anlægsområdet. Den manglende opfyldelse af effektiviseringskravet bevirker imidlertid, at det økonomiske resultat samlet set ikke kan vurderes som værende fuldt tilfredsstillende. Det vurderes dog, at der i 2001 er etableret et grundlag for at tilvejebringe de store effektiviseringskrav, som Banestyrelsen står over for i ØVRIGE RESULTATER Det økonomiske resultat indgår som et element i resultatkontrakten, der fastlægger en række resultatkrav indenfor 17 målsætninger og fire fokusområder, jf. afrapporteringen heraf i kapitel 3. I det følgende redegøres for de vigtigste resultater af særlig interesse indenfor fokusområdet Banestyrelsens produkt og kunder. Regularitet I 2001 blev regulariteten væsentligt forbedret for godstog og øvrige persontog og lidt forringet for S-tog i forhold til året før. Figur 2.3 illustrerer de talmæssige opgørelser af den regularitet, som passagerer og godskunder oplevede i 2000 og Figuren viser den registrerede procentdel rettidige tog samt forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen og af andre årsager. Det ses, at Banestyrelsen i 2001 forårsagede lidt flere forsinkede S-tog og markant færre forsinkede øvrige persontog og godstog sammenlignet med I aftaler med DSB, DSB S-tog a/s og Railion Denmark A/S er der aftalt bods- og bonusbestemmelser, der afhænger af den "kanalregularitet", som Banestyrelsen stiller til rådighed for 15

17 sine kunder. I henhold til disse aftaler indebærer bod/bonus-betalingerne i 2001 en nettoindtægt for Banestyrelsen på knap 1,0 mio. kr., der fremkommer som en nettobod for S-tog på 1,6 mio. kr., en lille nettobonus for godstog og en væsentlig nettobonus på 2,5 mio. kr. for øvrige passagertog. Det er tilfredsstillende i betragtning af det forholdsvist høje niveau for fornyelsesarbejder og infrastrukturens tilstand især på S-banen. Det er lykkedes at forbedre planlægningen af arbejder i sporet med henblik på at sikre en bedre kanalregularitet, således som det også forudsættes i Banestyrelsens resultatkontrakt. Resultatanalysen i kapitel 3, punkt 1 indeholder en nærmere beskrivelse af regulariteten og bod/bonusbetalingerne. Rettidige og forsinkede tog i 2000 og 2001 i % Figur Forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen Forsinkede tog af andre årsager S-tog Øvrige persontog Godstog Rettidige tog med andel i % Adgang til jernbanenettet Markedet for jernbanetrafik er ændret markant i 2001 i forbindelse med salget af DSB Gods og etableringen af Railion Denmark A/S. Der er herefter ikke kun DSB som stor operatør på det statslige net. Udviklingen fortsætter i de kommende år, efter at Arriva i slutningen af 2001 vandt den udbudte jernbanetrafik i Midt- og Vestjylland. Banestyrelsen har ikke direkte indflydelse på disse store ændringer, men deltager i den praktiske forberedelse af nye operatørers anvendelse af jernbanenettet. Det er i resultatkontrakten forudsat, at Banestyrelsen skal tage en række initiativer til at tiltrække mindre operatører primært på godsområdet for at opnå en så god udnyttelse af banenettet som muligt. De forudsatte aktiviteter er stort set gennemført, og nye operatører forbereder aktuelt kørsel på Banestyrelsens net. For eksempel blev i april 2001 etableret det private selskab "IKEA Rail AB", som fra maj 2002 vil transportere møbelprodukter fra IKEA fabrikken i Älmhult i Sverige til Duisburg i Tyskland. Planen er senere at udvide trafikken til en lang række destinationer i Mellemeuropa. 16

18 Siden august 2000 har SJ (Statens Järnväger i Sverige) i samarbejde med DSB kørt flere daglige forbindelser med det svenske højhastighedspassagertog X2000 fra Stockholm via Malmø til København. Til formålet har SJ ombygget et antal af de svenske togsæt til danske strømog signalsystemer. Ligeledes åbnede LINX, der er et fælles selskab ejet af de norske og svenske nationale jernbaneoperatører, i sommeren 2001 en X2000 togforbindelse fra København til bl.a. Göteborg og Oslo. Både SJ og Linx kører på DSB s licens og har derfor ikke egen kontrakt med Banestyrelsen. Trafikomfang Trafikomfanget i form af antal kørte togkm. er i 2001 steget på passagerområdet, stagneret på S-togsområdet og faldet på godsområdet. Ses på transporterede mængder, er stigningen i antal passagerkm. i persontog, der er sket siden åbningen af Storebæltsbroen, fortsat i 2001, medens passagertallet er faldet en smule i de københavnske S-tog. På godsområdet er der på trods af det faldende trafikomfang i togkm. opretholdt en uændret transporteret mængde i ton-gods-km. i forhold til Der transporteres altså væsentligt større mængder gods pr. tog. Banestyrelsen arbejder med at etablere en samlet strategi-, markeds- og produktplan, der kan bidrage til at forbedre jernbanens konkurrenceevne og dermed til forøget trafikomfang og transporterede passagerer og godsmængder på det danske jernbanenet. I 2001 har arbejdet været koncentreret om at udarbejde en række oplæg til Trafikministeriets departement om mulige udviklingsmuligheder, mens den samlede markeds- og produktplan har måttet udskydes til Trafikomfang på statens jernbanenet , i mio. togkm. Figur ,1 7,3 6,9 5,8 5,9 5, ,5 37,3 39,1 40,4 41,3 42, ,6 14,2 14,4 14,2 13,9 13, Godstog Øvrige persontog S-tog 17

19 Udvikling i trafikomfang og transporterede mængder (indeks 100 = 1996) Figur Trafikomfang 130 Transporterede mængder Godstog Øvrige persontog S-tog Udviklingen i trafikomfanget på det statslige jernbanenet fra 1996 til 2000 fremgår af figur 2.4, medens figur 2.5 illustrerer udviklingen i trafikomfang i togkilometer og det udførte transportarbejde i passagerkilometer henholdsvis tons godskilometer i perioden for S-tog, øvrige persontog samt godstog. I forhold til 1996 er passagerkm. i øvrige persontog steget med godt 25%, medens de transporterede godsmængder i tonkm. er steget med knap 20%. Det kan således konstateres, at blandt andet de faste forbindelser har bidraget til at bremse årtiers tilbagegang i jernbanens markedsandel i Danmark, og at udviklingen i transporterede passager udenfor S-banen viser en markant fremgang. En væsentlig forklaring på væksten i de transporterede godsmængder målt i tonkm. er, at transitjernbanegods gennem Danmark nu kører den væsentligt længere strækning over Fyn i stedet for, som før 1996, via Rødby. Internationalt samarbejde EU Ministerrådets og Europa-Parlamentets direktiv om interoperabilitet for konventionelle tog blev endeligt godkendt i november 2000 og offentliggjort i marts Direktivet udstikker retningslinierne for udviklingen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der fremover skal gælde på de konventionelle strækninger på det transeuropæiske tognetværk, TEN. Udviklingen af TSI skal føre til ens tekniske standarder på det europæiske jernbanenet, således at grænseoverskridende jernbanetransporter gøres lettere, og jernbanen styrkes og fremmes som en konkurrencedygtig transportform for såvel passager- som godstransport. Banestyrelsen deltager på forskellig vis i udviklingen af TSI, både i EU-regi og indenfor NIM (Nordic Infrastructure Managers). 18

20 Banestyrelsen gennemførte i 2001 en vurdering af konsekvenserne af indførelse af standarderne i Danmark og har på den baggrund foreslået en revision af det danske TEN-kort, så de danske TEN-strækninger fremover er omfattet af det konventionelle direktiv og ikke af højhastighedsdirektivet. Banestyrelsen påbegyndte i 2001 et arbejde med at fastlægge en strategi for indførelse af fælleseuropæisk radio- og togkontrol og har på den baggrund anbefalet indførelse af den fælleseuropæiske togradio GSM-R som første skridt. På den trafikale og markedsføringsmæssige side arbejder Banestyrelsen også med forberedelsen af åbningen af det europæiske jernbanenet. Det sker gennem samarbejdet med en række europæiske infrastrukturforvaltere om tilrettelæggelse, markedsføring og afsætning af jernbanekanaler til international godstransport. I begge projekter leder Banestyrelsen marketingområdet. Banestyrelsen har desuden i 2001 besluttet at formalisere sit samarbejde med syv andre uafhængige infrastrukturforvaltere, EIM (European Infrastructure Managers), og etablere en egen brancheorganisation med et kontor i Bruxelles. SAMLET VURDERING For Banestyrelsen har 2001 været præget af systematisk arbejde med at opfylde målsætningerne i resultatkontrakten, hvilket på de fleste områder er opnået tilfredsstillende. Året har i høj grad været præget af at gennemføre analyser og forberede ændringer af arbejds- og forretningsgange i forbindelse med Forretningsprojektet og de kommende år vil blive præget af at virkeliggøre de mange idéer. Omlægningerne vil indebære en fokusering, således at kræfterne koncentreres om de områder, der har størst potentiale. Samtidig vil der ske en fortsat opstramning af den økonomiske styring. 19

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2000 ISBN: 87-90682-39-4 ISSN: 1600-4442

Virksomhedsregnskab 2000 ISBN: 87-90682-39-4 ISSN: 1600-4442 Virksomhedsregnskab 2000 ISBN: 87-90682-39-4 ISSN: 1600-4442 Hovedbane Regionalbane Hillerød S-bane Lokalbane Skagen Godsbane Godsbane p.t. spærret Restbane Ringbane ( planlagt ) Hirtshals Frederikssund

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

MÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016

MÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016 MÅNEDS- RAPPORT MARTS I HENHOLD TIL KONTRAKT MELLEM TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET OG DSB OM TRAFIK UDFØRT SOM OFFENTLIG SERVICE I PERIODEN 2015-2024 1 Rapportindhold Definitioner...3 Passagerindtægter...4

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen

TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004 Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten Jens Andersen Fire nøgleord Ny Sammenhæng Trafikkøb Planlægning Indlægget har to dele Den aktuelle jernbanestrukturændring

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014

Trafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane 2009/1 LSF 214 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 29. april 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

marts 2004 Årsrapport 2003

marts 2004 Årsrapport 2003 marts 2004 Årsrapport 2003 marts 2004 Banedanmark Ressourceområdet Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Forfatter mail: Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 6 udkast d. INDHOLD

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

april 2005 Årsrapport 2004

april 2005 Årsrapport 2004 april 2005 Årsrapport 2004 14. april 2005 Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Forfatter mail: Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: INDHOLD 1. BERETNING 5 1.1. Hovedopgaver

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Ang. udbetaling af provenu fra KMD-ejendomme

Ang. udbetaling af provenu fra KMD-ejendomme ULR Til kommunaldirektøren Kopi til økonomichefen samt kommunens it-/digitaliseringschef og programleder for monopolbruddet Ang. udbetaling af provenu fra KMD-ejendomme 16.marts 2016 KOMBIT orienterede

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014 Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet

Læs mere

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark

En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Jesper Rasmussen, Sikkerhedsdirektør Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere