Skagen. Frederikshavn. Aalborg Ø. Ryomgård. Odense. Nyborg. Ringe. Korinth

Transkript

1 Virksomhedsregnskab 2001

2 Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Godsbane Godsbane p.t. spærret Skagen Hillerød Restbane Ringbane ( planlagt ) Hirtshals Frederikssund Amters og privates baner med passagertrafik Amters og privates baner iøvrigt Metro ( planlagt ) Øresundsforbindelsen ( svensk del ) Hjørring Brønderslev Frederikshavn Glostrup Farum Ballerup Holte Lyngby Klampenborg Hellerup Ryparken Østerport Nørreport Vanløse Valby København H Høje Taastrup Ny Ellebjerg Kastrup Ørestad Aalborg Aalborg Ø Thisted Løgstør Køge Thyborøn Hobro Mariager Lemvig Skive Fårup Vemb Struer Holstebro Viborg Randers Langå Ryomgård Grenaa Videbæk Herning Silkeborg Århus Gilleleje Ringkøbing Skjern Skanderborg Odder Hundested Nykøbing Sj. Tisvildeleje Kagerup Hillerød Helsingør Snekkersten Nymindegab Nørre Nebel Oksbøl Varde Esbjerg Grindsted Bramming Ribe Vojens Vejle Taulov Kolding Lunderskov Haderslev Horsens Fredericia Middelfart Tommerup Assens Odense Ringe Nyborg Korsør Kalundborg Gørlev Høng Slagelse Skælskør Dalmose Tølløse Næstved Holbæk Frederikssund Ringsted Høje Taastrup Roskilde Hårlev Nærum Farum Jægersborg Køge Rødvig Fakse Ladeplads Hellerup København H Kastrup Klampenborg Malmø Rødekro Aabenraa Faaborg Korinth Svendborg Vordingborg Tønder Tinglev Sønderborg Padborg Nakskov Bandholm Maribo Nykøbing Falster Jernbaner i Danmark 2002 Rødby Færge Kortet medtager ikke visse veteranbaner, rangerspor, firmaspor, andre småspor og lignende. I kortudsnittet er kun vist S-bane, hvor S-bane og fjernbane løber parallelt. Planlagt Metro er kun vist i kortudsnittet. Amtslige og private baner samt planlagt Metro er ikke Banestyrelsens ansvarsområde. Gedser

3 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Banestyrelsen, maj

4 INDHOLD FORORD 4 1 OPGAVER OG DISPOSITION 6 2. BERETNING 8 3. RESULTATANALYSE REGNSKAB OG PERSONALE Hovedtal for banestyrelsen Driftsregnskab for udbydende del ( ) Anlægsregnskab for udbydende del ( ) Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen ( ) Infrastrukturafgifter m.v. ( ) Servicedivisionen ( og ) Rådgivningsdivisionen ( og ) MILJØREGNSKAB DATABLADE PÅTEGNING 119 BILAG 1: BEVILLINGSAFREGNING 122 BILAG 2: DE ENKELTE ANLÆGSPROJEKTER OG ANLÆGSPULJER 128 3

5 FORORD Effektivisering, fokusering og bedre resultatstyring. Det er nøgleordene for Banestyrelsen. Ikke kun i 2001, men over en årrække. Det er krav, som ikke bare kan indfries her og nu på et enkelt år. Da den 5-årige ramme for Banestyrelsen blev fastlagt for , gik Banestyrelsen i gang med "Ny start", der netop byggede på et program, der over flere år skulle give de resultater, som kravene og forventningerne til Banestyrelsen tilsiger. Programmet forudsætter derfor, at indsatsen ses i et flerårigt perspektiv og ikke bare som et enkelt års indsats. Men det forudsætter også, at der sker en håndfast styring af fremdriften, så den røde tråd i realiseringen af de resultater, der kun gradvist slår igennem, holdes. De rammer, der er udstukket for Banestyrelsen, stiller meget store krav til vores evne til at effektivisere og reducere de reale omkostninger. Det kræver løbende ændringer, omlægninger og en håndfast målretning af Banestyrelsens aktiviteter, så der er fuld overensstemmelse mellem aktiviteterne og vores grundlag og eksistensberettigelse som virksomhed. I 2001 brugte vi mange kræfter på at gennemføre nogle omlægninger samt forberede og tilrettelægge endnu flere. Banestyrelsen er godt på vej om end der er et stykke vej endnu, før vi kan betragtes som en fuldt forretningsorienteret og veldrevet virksomhed med en professionel resultat- og økonomistyring. Man kan mene, at det vigtigste trods alt er, at der rent faktisk produceres og leveres fra Banestyrelsens side. Men det er ikke nok. Der skal selvfølgelig være stringent styring bagved, så vi altid har fuldt overblik over, om vi leverer det, vi har lovet, og over fremdriften eller mangel på samme. Der har været gode fremskridt de sidste par år, men der er fortsat plads til en planlagt forbedring. I den forbindelse skal 2001 nævnes som startåret for den første resultatkontrakt med Trafikministeriets departement. Allerede nu kan det konstateres, at den er et nyttigt instrument til at målrette og tydeliggøre de gensidige forventninger. I 2001 lykkedes det at levere en væsentligt forbedret regularitet til DSB for passagertog og for godstog (nu Railion Denmark A/S) men ikke for S-tog. Det gode resultat sættes i perspektiv af, at forbedringen skete samtidig med en væsentlig forøgelse af togtrafikken, og samtidig med at der var mange fornyelsesarbejder i gang i sporet forhold der traditionelt har en negativ påvirkning af regulariteten var også året, hvor den første af fire milepæle i den 5-årige politiske aftale for Banestyrelsen blev indfriet. Vores Rådgivningsdivision blev solgt til det store engelske rådgivende ingeniørfirma WS Atkins International. Et vellykket forløb, baseret på de velrenommerede kompetencer, som ledelse og medarbejdere i Rådgivningsdivisionen havde opbygget. De tre øvrige milepæle i den 5 årige aftale er genopretningen af det eksisterende jernbanenet, hjemtagning af markante effektiviseringer og konkurrenceudsættelse af vores tekniske 4

6 produktion i Servicedivisionen. Sidstnævnte blev forberedt ved den strategi og plan for vores drifts- og vedligeholdelsesarbejder på nettet, der blev fastlagt i I 2002 begynder udrulningen af denne plan, der i løbet af et par år skal betyde fuld konkurrenceudsættelse. I 2002 bliver der også i samklang med vores Forretningsprojekt set på, hvordan Banestyrelsen kan stille helt skarpt på vores identitet som den statsvirksomhed, der ejer, anlægger og driver det statslige jernbanenet med det formål at afsætte jernbanekanaler til togselskaberne. Det kan betyde, at mere politiske og myndighedsbaserede opgaver nedtones, og at identiteten som netselskab rendyrkes. Det anser jeg for en væsentlig forudsætning for, at forventningerne til Banestyrelsen om målretning, effektivisering og forretningsorientering kan realiseres. Virksomhedsregnskabet for 2001 er Banestyrelsens samlede årsrapportering, der giver et dækkende og retvisende billede af Banestyrelsens økonomi, faglige aktiviteter og vigtige resultater. Virksomhedsregnskabet er et centralt element i styringen af Banestyrelsen, først og fremmest for Banestyrelsen selv og vores ejer. Jens Andersen Banestyrelsens direktør 5

7 1. OPGAVER OG DISPOSITION Banestyrelsen er oprettet pr. 1. januar 1997 og er med virkning fra 1. marts 2001 omfattet af lov om jernbanevirksomhed m.v. Banestyrelsen er etableret som en statsvirksomhed i Trafikministeriet og skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur. I 2001 var Banestyrelsens bevillinger på finansloven opført på følgende otte hovedkonti: Banestyrelsen (Statsvirksomhed), Banestyrelsen (Anlægsbevilling), Banestyrelsen fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed), Infrastrukturafgifter mv. (Anden bevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Statsvirksomhed), Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Servicedivision (Statsvirksomhed), Banestyrelsens Servicedivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision blev solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 27. juni Virksomhedsregnskabets disposition. Banestyrelsens virksomhedsregnskab er aflagt efter de gældende regler, herunder aktstykke nr. 82 af 4. december 1996 og svarende til finanslovens bevillingsstruktur og kontoopdeling samt Banestyrelsens organisatoriske opdeling. Dispositionen følger stort set Økonomistyrelsens vejledning af januar Resultatanalysen i kapitel 3 indeholder en beskrivelse af Banestyrelsens resultater i 2001 i relation til "Resultatkontrakt for Banestyrelsen ", og disponeringen af dette kapitel følger derfor de fire fokusområder og 17 målsætninger i resultatkontrakten, hvilket afviger fra den opdeling i tre perspektiver, som anbefales i Økonomistyrelsens vejledning. De efterfølgende dele af virksomhedsregnskabet er således disponeret på følgende måde, jf. indholdsfortegnelsen: Kapitel 2 indeholder beretningen for den samlede Banestyrelse, og kapitel 3 indeholder resultatanalysen. Kapitel 4 indeholder oplysninger om regnskab og personale, herunder et særligt afsnit med hovedtal og organisationsbeskrivelse for den samlede Banestyrelsen efterfulgt af afsnit for hver af Banestyrelsens hovedkonti på finansloven. Der er et afsnit for Banestyrelsens Servicedivision, som omfatter to hovedkonti, og det sidste afsnit i kapitel 4 omhandler Banestyrelsens Rådgivningsdivision, der som nævnt ovenfor blev solgt pr. 1. juli Som kapitel 5 er medtaget et "Miljøregnskab" for Banestyrelsen, og kapitel 6 omfatter datablade, der bl.a. indeholder strækningsregnskaber og balance for Banestyrelsen mm. 6

8 Endelig er som kapitel 7 medtaget påtegningen af virksomhedsregnskabet, herunder en særlig revisionspåtegning i henhold til indgået 9-aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor. Den teknisk betonede bevillingsafregning indgår i bilag 1, medens bilag 2 indeholder beskrivelser af de igangværende anlægsprojekter. Beskrivelserne omfatter dels karakteren af projekterne, dels forklaringer på eventuelle væsentlige mer- eller mindreudgifter i forhold til finanslovsbevillingerne. Da tabeller og figurer er opbygget svarende til bevillingsstruktur og kontoopdelingen i finansloven for 2001 (og 2002) er oplysningerne vedrørende 2000 og tidligere år i disse tabeller og figurer tilpasset strukturen i finansloven for 2001 for at forbedre sammenligningsmulighederne. I alle tabeller og figurer er beløb anført i årets priser. Beløb vedrørende er dog angivet i 2002 priser, som i finansloven for Endelig bemærkes, at det i nogle tabelopstillinger på grund af almindelig afrunding kan forekomme, at summen af de anførte beløb afviger en smule fra totalerne. 7

9 2. BERETNING Året 2001 er år 1 i Banestyrelsens første resultatkontrakt "Resultatkontrakt for Banestyrelsen ". Resultatkontrakten, der omfatter hele Banestyrelsens aktivitetsområde og alle Banestyrelsens bevillinger på finansloven, præciserer og synliggør krav og forventninger til Banestyrelsens resultater og udvikling i kontraktperioden. Som forudsat i resultatkontrakten iværksatte Banestyrelsen fra starten af 2001 med ekstern konsulentbistand et omfattende projekt (Forretningsprojektet) med det formål at tilrettelægge en gennemgribende og altfavnende omstillingsproces. Forretningsprojektet er omdrejningspunktet for Banestyrelsens udviklingsaktiviteter generelt og en meget væsentlig bidragsyder til realisering af Banestyrelsens effektiviseringsprogram og den i finansloven forudsatte effektiviseringsgevinst på 705 mio. kr. for perioden Der er tale om et effektiviseringskrav og en omstillingsproces, som er en meget stor udfordring for Banestyrelsen at gennemføre og efterleve. GRUNDLAG, VISION OG FORRETNINGSMODEL Nedenfor fremgår Banestyrelsens grundlag, vision og forretningsmodel, der omfatter styringsfilosofi, kerneprocesser og støtteprocesser. Banestyrelsens grundlag: Banestyrelsen er en jernbanevirksomhed, der driver og udvikler det statslige danske jernbanenet. Banestyrelsen afsætter sit produkt, jernbanekanaler, til de operatører, der kører togdrift. Banestyrelsen er en statsvirksomhed i Trafikministeriet. Banestyrelsens vision: Banestyrelsen vil medvirke til, at togtransport bliver en attraktiv, betydningsfuld og integreret del af det samlede danske og internationale trafikmønster. Det forudsætter en aktiv og nytænkende indsats, hvor: Banestyrelsen vil være en åben og professionel forretningspartner og leverandør, Banestyrelsen i alle opgaver vil være så effektiv som de bedste "søster"-virksomheder i Europa, Banestyrelsen vil være konkurrencedygtig på markedet. Banestyrelsens forretningsmodel Med udgangspunkt i Banestyrelsens grundlag og vision, der blev formuleret og lagt fast i 2000, udarbejdede Forretningsprojektet i 2001 et oplæg til forretningsmodel for Banestyrelsen. Denne forretningsmodel skal være udgangspunktet for Banestyrelsens videre udvikling. 8

10 Forretningsmodellen fastlægger det overordnede styringsprincip, som bl.a. skal sikre en optimering af Banestyrelsens samlede ressourceanvendelse. Forretningsmodellen definerer desuden på overordnet niveau Banestyrelsens kerneprocesser. Styringsfilosofi: Banestyrelsen er én virksomhed, der skal styres som én forretning med ét produkt. Kerneprocesser: Afsætte og tilrettelægge produktet omfatter afsætning af jernbanekanaler til operatører gennem varetagelse af nøglekundeansvar, som sikrer sammenhængen til den overordnede tværgående planlægning i Banestyrelsen. Køreplanlægningen og planlægningen i forbindelse med La (midlertidig hastighedsbegrænsning eller sporspærring) indgår i dette procesområde. Planlægge og styre jernbanen omfatter planlægning af aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejder, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen med dertil hørende udbud og kontrahering med entreprenører. Bygge og vedligeholde jernbanen omfatter den praktiske udførelse af anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder af entreprenørmæssig karakter. Operere jernbanen omfatter styring og overvågning af jernbanenettet inden for områderne afvikling af togtrafikken, trafikinformation, kørestrøm samt overvågning af Storebælts og Øresunds baneanlæg. Desuden indgår bl.a. dirigering af fejlretning på banenettet (visitatoropgaven). Støtteprocesser: Støtte til kerneprocesser m.v. omfatter planlægning, styring og støtte til kerneprocesserne og aktiv medvirken i tilvejebringelsen af beslutningsgrundlag for udøvelse af den strategiske ledelse og fælles styring. Styringsfilosofien indebærer, at alle processer og informationer som udgangspunkt er et fælles anliggende. Med dette udgangspunkt vil det konkret blive fastlagt, hvorledes konkurrenceudsættelsen af Servicedivisionens produktionsopgaver nødvendiggør en adskillelse af beslutningsprocesser og information. I forbindelse med udbud og kontrolbud forudsættes "vandtætte skotter" mellem udbydende og tilbudsgivende dele af Banestyrelsen. Banestyrelsens produkt er jernbanekanaler, der afsættes til kunderne. En jernbanekanal er den samlede sum af egenskaber ved en jernbanestrækning i et givet tidsrum det, der afgør omkostning og kvalitet for kunden (f.eks. hvilket akseltryk kan benyttes, hvilken maksimal hastighed kan der køres med, hvilket sikkerhedssystem kan der tilbydes, hvornår er jernbanekanalen ledig etc.). 9

11 Banestyrelsens væsentligste interessenter er ejeren og kunderne. Banestyrelsens ejer er Trafikministeriet, der stiller opgaver i opdrag med tilhørende finansiering. Ejerinteresserne omfatter også overholdelse af gældende lovgivning og statslige politikker. Kunderne er togoperatører med DSB som den største kunde. Railion Denmark A/S er en stor godstogskunde, og fra 2003 bliver Arriva en stor passagertogskunde. Herudover har et antal andre togselskaber etableret godstrafik på Banestyrelsens jernbanenet, og i foråret 2002 begynder Ikea Rail AB, der er stiftet af den svenske møbelkoncern IKEA, at drive international godstogstransport gennem Danmark. Banestyrelsen skal drive sin virksomhed inden for de rammer, der gælder for statsvirksomheder. Forretningsorienteringen skal afspejle sig i en professionel styring af virksomheden i forhold til en samlet tværgående optimering af afsætningen samt en tværgående effektivisering af forretningsprocesserne. Banestyrelsens overordnede kritiske succesfaktorer er økonomi og kapacitet (at etablere mest mulig jernbane, med en defineret kvalitet, for pengene). Kvaliteten af produktet indgår som en tredje succesfaktor. Styringsfilosofien har således flyttet fokus fra indtægtssiden som altovervejende består af bevillinger til omkostningssiden med vægt på at reducere enhedsomkostningerne. Figur 2.1 illustrerer Banestyrelsens forretningsmodel, jf. beskrivelsen af styringsfilosofi og processer ovenfor med de interne kontraktrelationer mellem kerneprocesserne, støtteprocesser, strategisk ledelse og fælles styring samt kontraktrelationer til de vigtigste eksterne interessenter: dvs. ejer og kunder. Banestyrelsens forretningsmodel med interne kontraktrelationer og eksterne kontraktrelationer til ejer og kunder Figur 2.1. Trafikministeriet Strategisk ledelse og fælles styring Bygge og vedligholde jernbanen Operere jernbanen Planlægge og styre jernbanen Afsætte og tilrettelægge produktet Operatør kunder Støtteprocesser Forretningsunderstøttelse Kontrakt, Aftale 10

12 Banestyrelsens forretningsmodel er grundlaget for den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdet med Banestyrelsens opgaver. Den primo 2002 gennemførte centralisering af Banestyrelsens økonomi-, IT- og personaleorganisation skal således ses som første led i bestræbelserne på både at understøtte forretningsmodellen og udmønte effektiviseringskravet gennem stordriftsfordele. PERSONALE OG ORGANISATION Ved indgangen til 2001 bestod Banestyrelsen af en Rådgivningsdivision med kernekompetence indenfor jernbanerådgivning, en Servicedivision, der udfører jernbaneteknisk entreprenørvirksomhed, samt udbydende divisioner m.v., der omfatter såvel hele trafikstyringen som planlægning, IT, administration, stabe og central ledelse. Både Servicedivisionen og Rådgivningsdivisionen afsætter og afsatte deres ydelser til Banestyrelsen og eksterne kunder til markedspriser, jf. de særlige hovedkonti på finansloven. Rådgivningsdivisionen blev solgt pr. 1. juli 2001 til det engelskejede rådgivningsfirma WS Atkins International Ltd., hvilket er sket for at realisere rammeaftalens krav om at afhænde væsentlige dele af Rådgivningsdivisionen. Det betød, at Banestyrelsens personalestyrke samtidig blev formindsket med mere end 300 personer, idet kun enkelte tjenestemænd valgte at opretholde ansættelsen i Banestyrelsen. Banestyrelsen vurderer, at afhændelsen er forløbet tilfredsstillende og skal her fremhæve: at afhændelsen af divisionen, som var kravet i rammeaftalen, resulterede i et egentligt salg, at salget skete tidligt i rammeaftaleperioden , og at køberen WS Atkins blev fundet efter en målrettet søgning blandt de store europæiske rådgivningsfirmaer med jernbanekompetence. Ultimo 2001 var der således ansatte i Banestyrelsen, som fordelte sig med i Servicedivisionen og i de udbydende divisioner og stabe m.v. I personaletallet for udbydende del indgår bl.a. godt 400 trafikstyringsmedarbejdere. I april 2001 tog Banestyrelsen sit nye hovedkvarter Banehuset i brug i den tidligere Nordisk Fjer bygning på Østerbro i København. Huset er totalt ombygget og rummer etagemeter på fem etager med plads til ca. 450 medarbejdere. Indretningen er foretaget med åbne arbejdsarealer med faste eller skiftende arbejdspladser, med formelle og uformelle mødesteder og -rum samt fælles reoler til sagsopbevaring, litteratur mv. Indretningen skal være med til at underbygge ønsket om en moderne, udfordrende og ændringsparat virksomhed med større videndeling, flere projektarbejder og fleksibilitet. 11

13 BANESTYRELSENS ØKONOMI Figur 2.2 viser en oversigt over Banestyrelsens økonomi i perioden Tallene for er regnskabstal, medens tallene for er bevillingerne på finansloven for Figuren viser udgifterne fordelt på de primære opgaver, som Banestyrelsen varetager. Figuren viser udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillingerne fordelt på vedligeholdelse af jernbanenettet, øvrige driftsudgifter (netto), fornyelse af jernbanenettet, nyinvesteringer vedrørende jernbanenettet samt øvrige investeringer i biler, inventar, administrativ IT og entreprenørmaskiner m.v. Af figuren fremgår størrelsen og udviklingen af de viste udgiftstyper, herunder bemærkes især den markante stigning fra 1999 til 2001 i udgifter til fornyelse af jernbanenettet og bevillingerne til disse fornyelsesaktiviteter. Det skal bemærkes, at øvrige driftsudgifter er opgjort netto og indeholder indtægterne fra driftsoverskuddene i Rådgivningsdivisionen og Servicedivisionen, selvom disse driftsoverskud er fremkommet ved arbejder med både drifts- og anlægsaktiviteter for Banestyrelsen samt ved arbejder for eksterne kunder. Udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillinger fordelt på anvendelse, i mio. kr. Figur R1998 R1999 R2000 R2001 FL Øvrige investeringer Nyanlæg Fornyelse Øvrige driftsudgifter Vedligeholdelse ANM: Af hensyn til sammenlignelighed er tallene, der ligger til grund for søjlerne, opgjort excl. infrastrukturafgifter, overførte overskud i Rådgivnings- og Servicedivisionen samt excl. driftsudgifter og anlægsindtægter ved konvertering af gældsbrev til Mobilixaktier. Prisniveauet er årets priser for og 2002 priser for Aktivitetsniveauet er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000, hvilket er i overensstemmelse med rammeaftalens løft i bevillingerne. Det fremgår af finansloven for 2002, at bevillingsniveauet efter rammeaftalens udløb i 2005 falder markant. Banestyrelsen og Trafikministe- 12

14 riets departement vil i de kommende år udarbejde analyser og oplæg, der skal tjene som grundlag for en politisk beslutning om en eventuel fornyelse af rammeaftalen. I 2002 gennemføres en analyse af tilstandsniveauet på sporområdet. Banestyrelsen har i 2001 afholdt nettoudgifter på mio. kr., hvilket stort set svarer til bevillingen for 2001, der udgjorde mio. kr. Der har ikke været overskridelse af bevillingsgrænser på de enkelte konti på finansloven. De samlede nettoudgifter er ca. 250 mio. kr. højere end i 2000 og ca. 700 mio. kr. højere end i overgangsåret 1999, hvor der ikke forelå en rammeaftale. Stigningen er primært udtryk for, at Banestyrelsen har påbegyndt den forudsatte genopretning af jernbanenettet i form af øgede fornyelsesaktiviteter (primært sporudskiftninger), der er givet bevilling til med rammeaftalen for Finansieringen af udgifterne til genopretning skal udover ved bevillingsforøgelsen opnås ved en effektivisering af Banestyrelsens opgavevaretagelse på i alt ca. 700 mio. kr. i rammeaftaleperioden. Det er en stor udfordring for Banestyrelsen at tilvejebringe denne effektivisering, der er forudsat at være stigende i løbet af perioden. EFFEKTIVISERING OG DET ØKONOMISKE RESULTAT I 2001 er registreret en effektivisering på 35 mio. kr., hvilket er mindre end rammeaftalens mål på 51 mio. kr., jf. målsætning 17 i kapitel 3. Der var en mereffektivisering i 2000, så for 2000 og 2001 under ét opfyldes kravet i rammeaftalen. Effektiviseringsgevinsten i 2001 er bl.a. opnået ved, at der i Servicedivisionen er tilvejebragt et driftsoverskud, der er 47 mio. kr. større end forudsat på finansloven og 11 mio. kr. bedre end i Den samlede omsætning i Servicedivisionen har udgjort 1,3 mia. kr. i 2001, hvilket er en smule højere end i % af omsætningen er afsat internt i Banestyrelsen. Det økonomiske resultat for Servicedivisionen er således tilfredsstillende, men skal vurderes på baggrund af, at der endnu i 2001 kun er en mindre del af de opgaver, som Servicedivisionen varetager, der har været i udbud. Disse opgaver vil løbende blive udbudt i de kommende år. Det er således afgørende for Banestyrelsen at forberede sig på denne konkurrencesituation ved at sikre en fortsat effektivisering af opgavevaretagelsen i Servicedivisionen, således at en stor andel af udbudene kan vindes, og således at der opnås lavere priser til gavn for effektiviseringen på øvrige områder. Der er med Forretningsprojektet igangsat en række initiativer for at tilvejebringe denne effektivisering, bl.a. forberedes omlægning af møde- og arbejdstidsregler. Der er opnået en effektivisering i 2001 på 28 mio. kr. ved gennemførelse af sporombygningsprojekter. Effektiviseringen ved sporombygningsprojekterne er primært opnået som følge af, at opgaverne nu udbydes og ved etablering af længere sporspærringer i forbindelse 13

15 med arbejderne. Effektiviseringsopgørelsen omfatter kun projekter, der fuldt ud er afsluttet i Der er igangsat arbejder, som først afsluttes endeligt i 2002, og hvor effektiviseringsgevinsten derfor først indgår i opgørelsen for dette år. På de øvrige områder har effektiviseringsgevinsten været negativ. På vedligeholdelsesområdet har det ikke været muligt at overholde det fastsatte budget, hvilket er utilfredsstillende og har medført en negativ effektivisering på 7 mio. kr. Ved driftsbudgettet til trafikstyring og administration er der en negativ effektivisering på 29 mio.kr. Dette skyldes først og fremmest, at Banestyrelsen har fundet det nødvendigt at gennemføre Forretningsprojektet for at være i stand til på længere sigt at kunne imødekomme effektiviseringskravene. Der er afholdt 39 mio.kr. hertil i 2001, hvilket i sig selv bidrager negativt til effektiviseringen, men er at betragte som en investering i at kunne tilvejebringe de omfattende effektiviseringer i de kommende år. Over Banestyrelsens driftskonto er der i 2001 afholdt lønudgifter på godt 50 mio.kr. mere end i 2000, og der er ved udgangen af 2001 godt 50 flere ansatte på dette område end ved udgangen af 2000, jf. tabel (side 60 i kapitel 4), der viser en oversigt over udviklingen i antal ansatte i Banestyrelsen. Størstedelen af denne stigning har været bevidst og planlagt, idet det ved rammeperiodens start var forudset, at det villle blive nødvendigt at øge udgifterne til opbygning af særlige kompetencer i begyndelsen af perioden, uanset at der over hele 5-årsperioden skulle reduceres. Bl.a. har Banestyrelsen i forbindelse med salget af Rådgivningsdivisionen tilstræbt at bevare og opbygge intern ekspertise i projektstyring frem for at skulle købe denne som rådgivningsydelse. Endvidere er en del ansatte i Servicedivisionen overført til den øvrige del af Banestyrelsen i forbindelse med en justering af opgavefordelingen. Noget af stigningen må imidlertid tilskrives en ikke tilstrækkelig stram styring af lønudvikling og rekruttering. Lønudgifterne kan ikke opretholdes på 2001-nivaeauet i de kommende år. Der gennemføres i 2002 afskedigelser i Banestyrelsen, og der etableres en strammere styring af lønområdet. Nyanlæg indgår ikke i effektiviseringsopgørelsen. Der har generelt set været den forudsatte fremdrift i de store anlægsprojekter. Det er i 2001 konstateret, at de samlede totaludgifter for de igangværende projekter oversteg summen af bevillinger og opsparede midler med godt 100 mio. kr. Endvidere er der konstateret en forventet fordyrelse af Ringbaneprojektet med godt 200 mio. kr. i forhold til totaludgiften på finansloven for Begge disse bevillingsproblemer er håndteret på finansloven for 2002 ved besparelser på nogle af Banestyrelsens anlægsprojekter, ved omdisponeringer inden for Trafikministeriets budget samt ved bevillingsforøgelse. I 2001 har de væsentligste store anlægsprojekter været følgende: Etablering af dobbeltspor på Frederikssundsbanen, der tages i brug helt til Frederikssund i efteråret

16 Etablering af Ringbanen rundt om Københavns centrum. I 2001 er udført væsentlige dele af broanlæggene og den nye Flintholm station, der etableres i samarbejde med Metroprojektet. Hele Ringbaneprojektet forventes afsluttet i Forøgelse af kapaciteten mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station (LOKO-projektet), hvor anlægsarbejderne, der blev påbegyndt i 2001, tages i brug løbende og forventes afsluttet i Planlægning af S-tog til Roskilde, der bl.a. har omfattet forberedelse af oplæg til anlægslov, og der er gennemført offentlig høring i efteråret Herudover har Banestyrelsen, som det fremgår af afsnit 4.3, arbejdet med planlægning og udførelse af en række andre nyanlægsprojekter, herunder også projekter til forbedring af sikkerheden og miljø, bl.a. ATC-projekter, nedlæggelse af overkørsler og opsætning af støjskærme m.v. Der er en række positive elementer i det økonomiske resultat for 2001: Bevillingsgrænserne er overholdt, der er et tilfredsstillende økonomisk resultat i Servicedivisionen, der er opnået markant effektivisering ved gennemførelse af sporombygning, og der er tilvejebragt sammenhæng mellem bevillinger og de planlagte aktiviteter på anlægsområdet. Den manglende opfyldelse af effektiviseringskravet bevirker imidlertid, at det økonomiske resultat samlet set ikke kan vurderes som værende fuldt tilfredsstillende. Det vurderes dog, at der i 2001 er etableret et grundlag for at tilvejebringe de store effektiviseringskrav, som Banestyrelsen står over for i ØVRIGE RESULTATER Det økonomiske resultat indgår som et element i resultatkontrakten, der fastlægger en række resultatkrav indenfor 17 målsætninger og fire fokusområder, jf. afrapporteringen heraf i kapitel 3. I det følgende redegøres for de vigtigste resultater af særlig interesse indenfor fokusområdet Banestyrelsens produkt og kunder. Regularitet I 2001 blev regulariteten væsentligt forbedret for godstog og øvrige persontog og lidt forringet for S-tog i forhold til året før. Figur 2.3 illustrerer de talmæssige opgørelser af den regularitet, som passagerer og godskunder oplevede i 2000 og Figuren viser den registrerede procentdel rettidige tog samt forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen og af andre årsager. Det ses, at Banestyrelsen i 2001 forårsagede lidt flere forsinkede S-tog og markant færre forsinkede øvrige persontog og godstog sammenlignet med I aftaler med DSB, DSB S-tog a/s og Railion Denmark A/S er der aftalt bods- og bonusbestemmelser, der afhænger af den "kanalregularitet", som Banestyrelsen stiller til rådighed for 15

17 sine kunder. I henhold til disse aftaler indebærer bod/bonus-betalingerne i 2001 en nettoindtægt for Banestyrelsen på knap 1,0 mio. kr., der fremkommer som en nettobod for S-tog på 1,6 mio. kr., en lille nettobonus for godstog og en væsentlig nettobonus på 2,5 mio. kr. for øvrige passagertog. Det er tilfredsstillende i betragtning af det forholdsvist høje niveau for fornyelsesarbejder og infrastrukturens tilstand især på S-banen. Det er lykkedes at forbedre planlægningen af arbejder i sporet med henblik på at sikre en bedre kanalregularitet, således som det også forudsættes i Banestyrelsens resultatkontrakt. Resultatanalysen i kapitel 3, punkt 1 indeholder en nærmere beskrivelse af regulariteten og bod/bonusbetalingerne. Rettidige og forsinkede tog i 2000 og 2001 i % Figur Forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen Forsinkede tog af andre årsager S-tog Øvrige persontog Godstog Rettidige tog med andel i % Adgang til jernbanenettet Markedet for jernbanetrafik er ændret markant i 2001 i forbindelse med salget af DSB Gods og etableringen af Railion Denmark A/S. Der er herefter ikke kun DSB som stor operatør på det statslige net. Udviklingen fortsætter i de kommende år, efter at Arriva i slutningen af 2001 vandt den udbudte jernbanetrafik i Midt- og Vestjylland. Banestyrelsen har ikke direkte indflydelse på disse store ændringer, men deltager i den praktiske forberedelse af nye operatørers anvendelse af jernbanenettet. Det er i resultatkontrakten forudsat, at Banestyrelsen skal tage en række initiativer til at tiltrække mindre operatører primært på godsområdet for at opnå en så god udnyttelse af banenettet som muligt. De forudsatte aktiviteter er stort set gennemført, og nye operatører forbereder aktuelt kørsel på Banestyrelsens net. For eksempel blev i april 2001 etableret det private selskab "IKEA Rail AB", som fra maj 2002 vil transportere møbelprodukter fra IKEA fabrikken i Älmhult i Sverige til Duisburg i Tyskland. Planen er senere at udvide trafikken til en lang række destinationer i Mellemeuropa. 16

18 Siden august 2000 har SJ (Statens Järnväger i Sverige) i samarbejde med DSB kørt flere daglige forbindelser med det svenske højhastighedspassagertog X2000 fra Stockholm via Malmø til København. Til formålet har SJ ombygget et antal af de svenske togsæt til danske strømog signalsystemer. Ligeledes åbnede LINX, der er et fælles selskab ejet af de norske og svenske nationale jernbaneoperatører, i sommeren 2001 en X2000 togforbindelse fra København til bl.a. Göteborg og Oslo. Både SJ og Linx kører på DSB s licens og har derfor ikke egen kontrakt med Banestyrelsen. Trafikomfang Trafikomfanget i form af antal kørte togkm. er i 2001 steget på passagerområdet, stagneret på S-togsområdet og faldet på godsområdet. Ses på transporterede mængder, er stigningen i antal passagerkm. i persontog, der er sket siden åbningen af Storebæltsbroen, fortsat i 2001, medens passagertallet er faldet en smule i de københavnske S-tog. På godsområdet er der på trods af det faldende trafikomfang i togkm. opretholdt en uændret transporteret mængde i ton-gods-km. i forhold til Der transporteres altså væsentligt større mængder gods pr. tog. Banestyrelsen arbejder med at etablere en samlet strategi-, markeds- og produktplan, der kan bidrage til at forbedre jernbanens konkurrenceevne og dermed til forøget trafikomfang og transporterede passagerer og godsmængder på det danske jernbanenet. I 2001 har arbejdet været koncentreret om at udarbejde en række oplæg til Trafikministeriets departement om mulige udviklingsmuligheder, mens den samlede markeds- og produktplan har måttet udskydes til Trafikomfang på statens jernbanenet , i mio. togkm. Figur ,1 7,3 6,9 5,8 5,9 5, ,5 37,3 39,1 40,4 41,3 42, ,6 14,2 14,4 14,2 13,9 13, Godstog Øvrige persontog S-tog 17

19 Udvikling i trafikomfang og transporterede mængder (indeks 100 = 1996) Figur Trafikomfang 130 Transporterede mængder Godstog Øvrige persontog S-tog Udviklingen i trafikomfanget på det statslige jernbanenet fra 1996 til 2000 fremgår af figur 2.4, medens figur 2.5 illustrerer udviklingen i trafikomfang i togkilometer og det udførte transportarbejde i passagerkilometer henholdsvis tons godskilometer i perioden for S-tog, øvrige persontog samt godstog. I forhold til 1996 er passagerkm. i øvrige persontog steget med godt 25%, medens de transporterede godsmængder i tonkm. er steget med knap 20%. Det kan således konstateres, at blandt andet de faste forbindelser har bidraget til at bremse årtiers tilbagegang i jernbanens markedsandel i Danmark, og at udviklingen i transporterede passager udenfor S-banen viser en markant fremgang. En væsentlig forklaring på væksten i de transporterede godsmængder målt i tonkm. er, at transitjernbanegods gennem Danmark nu kører den væsentligt længere strækning over Fyn i stedet for, som før 1996, via Rødby. Internationalt samarbejde EU Ministerrådets og Europa-Parlamentets direktiv om interoperabilitet for konventionelle tog blev endeligt godkendt i november 2000 og offentliggjort i marts Direktivet udstikker retningslinierne for udviklingen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der fremover skal gælde på de konventionelle strækninger på det transeuropæiske tognetværk, TEN. Udviklingen af TSI skal føre til ens tekniske standarder på det europæiske jernbanenet, således at grænseoverskridende jernbanetransporter gøres lettere, og jernbanen styrkes og fremmes som en konkurrencedygtig transportform for såvel passager- som godstransport. Banestyrelsen deltager på forskellig vis i udviklingen af TSI, både i EU-regi og indenfor NIM (Nordic Infrastructure Managers). 18

20 Banestyrelsen gennemførte i 2001 en vurdering af konsekvenserne af indførelse af standarderne i Danmark og har på den baggrund foreslået en revision af det danske TEN-kort, så de danske TEN-strækninger fremover er omfattet af det konventionelle direktiv og ikke af højhastighedsdirektivet. Banestyrelsen påbegyndte i 2001 et arbejde med at fastlægge en strategi for indførelse af fælleseuropæisk radio- og togkontrol og har på den baggrund anbefalet indførelse af den fælleseuropæiske togradio GSM-R som første skridt. På den trafikale og markedsføringsmæssige side arbejder Banestyrelsen også med forberedelsen af åbningen af det europæiske jernbanenet. Det sker gennem samarbejdet med en række europæiske infrastrukturforvaltere om tilrettelæggelse, markedsføring og afsætning af jernbanekanaler til international godstransport. I begge projekter leder Banestyrelsen marketingområdet. Banestyrelsen har desuden i 2001 besluttet at formalisere sit samarbejde med syv andre uafhængige infrastrukturforvaltere, EIM (European Infrastructure Managers), og etablere en egen brancheorganisation med et kontor i Bruxelles. SAMLET VURDERING For Banestyrelsen har 2001 været præget af systematisk arbejde med at opfylde målsætningerne i resultatkontrakten, hvilket på de fleste områder er opnået tilfredsstillende. Året har i høj grad været præget af at gennemføre analyser og forberede ændringer af arbejds- og forretningsgange i forbindelse med Forretningsprojektet og de kommende år vil blive præget af at virkeliggøre de mange idéer. Omlægningerne vil indebære en fokusering, således at kræfterne koncentreres om de områder, der har størst potentiale. Samtidig vil der ske en fortsat opstramning af den økonomiske styring. 19