Skagen. Frederikshavn. Aalborg Ø. Ryomgård. Odense. Nyborg. Ringe. Korinth

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skagen. Frederikshavn. Aalborg Ø. Ryomgård. Odense. Nyborg. Ringe. Korinth"

Transkript

1 Virksomhedsregnskab 2001

2 Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Godsbane Godsbane p.t. spærret Skagen Hillerød Restbane Ringbane ( planlagt ) Hirtshals Frederikssund Amters og privates baner med passagertrafik Amters og privates baner iøvrigt Metro ( planlagt ) Øresundsforbindelsen ( svensk del ) Hjørring Brønderslev Frederikshavn Glostrup Farum Ballerup Holte Lyngby Klampenborg Hellerup Ryparken Østerport Nørreport Vanløse Valby København H Høje Taastrup Ny Ellebjerg Kastrup Ørestad Aalborg Aalborg Ø Thisted Løgstør Køge Thyborøn Hobro Mariager Lemvig Skive Fårup Vemb Struer Holstebro Viborg Randers Langå Ryomgård Grenaa Videbæk Herning Silkeborg Århus Gilleleje Ringkøbing Skjern Skanderborg Odder Hundested Nykøbing Sj. Tisvildeleje Kagerup Hillerød Helsingør Snekkersten Nymindegab Nørre Nebel Oksbøl Varde Esbjerg Grindsted Bramming Ribe Vojens Vejle Taulov Kolding Lunderskov Haderslev Horsens Fredericia Middelfart Tommerup Assens Odense Ringe Nyborg Korsør Kalundborg Gørlev Høng Slagelse Skælskør Dalmose Tølløse Næstved Holbæk Frederikssund Ringsted Høje Taastrup Roskilde Hårlev Nærum Farum Jægersborg Køge Rødvig Fakse Ladeplads Hellerup København H Kastrup Klampenborg Malmø Rødekro Aabenraa Faaborg Korinth Svendborg Vordingborg Tønder Tinglev Sønderborg Padborg Nakskov Bandholm Maribo Nykøbing Falster Jernbaner i Danmark 2002 Rødby Færge Kortet medtager ikke visse veteranbaner, rangerspor, firmaspor, andre småspor og lignende. I kortudsnittet er kun vist S-bane, hvor S-bane og fjernbane løber parallelt. Planlagt Metro er kun vist i kortudsnittet. Amtslige og private baner samt planlagt Metro er ikke Banestyrelsens ansvarsområde. Gedser

3 VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001 Banestyrelsen, maj

4 INDHOLD FORORD 4 1 OPGAVER OG DISPOSITION 6 2. BERETNING 8 3. RESULTATANALYSE REGNSKAB OG PERSONALE Hovedtal for banestyrelsen Driftsregnskab for udbydende del ( ) Anlægsregnskab for udbydende del ( ) Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen ( ) Infrastrukturafgifter m.v. ( ) Servicedivisionen ( og ) Rådgivningsdivisionen ( og ) MILJØREGNSKAB DATABLADE PÅTEGNING 119 BILAG 1: BEVILLINGSAFREGNING 122 BILAG 2: DE ENKELTE ANLÆGSPROJEKTER OG ANLÆGSPULJER 128 3

5 FORORD Effektivisering, fokusering og bedre resultatstyring. Det er nøgleordene for Banestyrelsen. Ikke kun i 2001, men over en årrække. Det er krav, som ikke bare kan indfries her og nu på et enkelt år. Da den 5-årige ramme for Banestyrelsen blev fastlagt for , gik Banestyrelsen i gang med "Ny start", der netop byggede på et program, der over flere år skulle give de resultater, som kravene og forventningerne til Banestyrelsen tilsiger. Programmet forudsætter derfor, at indsatsen ses i et flerårigt perspektiv og ikke bare som et enkelt års indsats. Men det forudsætter også, at der sker en håndfast styring af fremdriften, så den røde tråd i realiseringen af de resultater, der kun gradvist slår igennem, holdes. De rammer, der er udstukket for Banestyrelsen, stiller meget store krav til vores evne til at effektivisere og reducere de reale omkostninger. Det kræver løbende ændringer, omlægninger og en håndfast målretning af Banestyrelsens aktiviteter, så der er fuld overensstemmelse mellem aktiviteterne og vores grundlag og eksistensberettigelse som virksomhed. I 2001 brugte vi mange kræfter på at gennemføre nogle omlægninger samt forberede og tilrettelægge endnu flere. Banestyrelsen er godt på vej om end der er et stykke vej endnu, før vi kan betragtes som en fuldt forretningsorienteret og veldrevet virksomhed med en professionel resultat- og økonomistyring. Man kan mene, at det vigtigste trods alt er, at der rent faktisk produceres og leveres fra Banestyrelsens side. Men det er ikke nok. Der skal selvfølgelig være stringent styring bagved, så vi altid har fuldt overblik over, om vi leverer det, vi har lovet, og over fremdriften eller mangel på samme. Der har været gode fremskridt de sidste par år, men der er fortsat plads til en planlagt forbedring. I den forbindelse skal 2001 nævnes som startåret for den første resultatkontrakt med Trafikministeriets departement. Allerede nu kan det konstateres, at den er et nyttigt instrument til at målrette og tydeliggøre de gensidige forventninger. I 2001 lykkedes det at levere en væsentligt forbedret regularitet til DSB for passagertog og for godstog (nu Railion Denmark A/S) men ikke for S-tog. Det gode resultat sættes i perspektiv af, at forbedringen skete samtidig med en væsentlig forøgelse af togtrafikken, og samtidig med at der var mange fornyelsesarbejder i gang i sporet forhold der traditionelt har en negativ påvirkning af regulariteten var også året, hvor den første af fire milepæle i den 5-årige politiske aftale for Banestyrelsen blev indfriet. Vores Rådgivningsdivision blev solgt til det store engelske rådgivende ingeniørfirma WS Atkins International. Et vellykket forløb, baseret på de velrenommerede kompetencer, som ledelse og medarbejdere i Rådgivningsdivisionen havde opbygget. De tre øvrige milepæle i den 5 årige aftale er genopretningen af det eksisterende jernbanenet, hjemtagning af markante effektiviseringer og konkurrenceudsættelse af vores tekniske 4

6 produktion i Servicedivisionen. Sidstnævnte blev forberedt ved den strategi og plan for vores drifts- og vedligeholdelsesarbejder på nettet, der blev fastlagt i I 2002 begynder udrulningen af denne plan, der i løbet af et par år skal betyde fuld konkurrenceudsættelse. I 2002 bliver der også i samklang med vores Forretningsprojekt set på, hvordan Banestyrelsen kan stille helt skarpt på vores identitet som den statsvirksomhed, der ejer, anlægger og driver det statslige jernbanenet med det formål at afsætte jernbanekanaler til togselskaberne. Det kan betyde, at mere politiske og myndighedsbaserede opgaver nedtones, og at identiteten som netselskab rendyrkes. Det anser jeg for en væsentlig forudsætning for, at forventningerne til Banestyrelsen om målretning, effektivisering og forretningsorientering kan realiseres. Virksomhedsregnskabet for 2001 er Banestyrelsens samlede årsrapportering, der giver et dækkende og retvisende billede af Banestyrelsens økonomi, faglige aktiviteter og vigtige resultater. Virksomhedsregnskabet er et centralt element i styringen af Banestyrelsen, først og fremmest for Banestyrelsen selv og vores ejer. Jens Andersen Banestyrelsens direktør 5

7 1. OPGAVER OG DISPOSITION Banestyrelsen er oprettet pr. 1. januar 1997 og er med virkning fra 1. marts 2001 omfattet af lov om jernbanevirksomhed m.v. Banestyrelsen er etableret som en statsvirksomhed i Trafikministeriet og skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur. I 2001 var Banestyrelsens bevillinger på finansloven opført på følgende otte hovedkonti: Banestyrelsen (Statsvirksomhed), Banestyrelsen (Anlægsbevilling), Banestyrelsen fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed), Infrastrukturafgifter mv. (Anden bevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Statsvirksomhed), Banestyrelsens Rådgivningsdivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Servicedivision (Statsvirksomhed), Banestyrelsens Servicedivision (Anlægsbevilling), Banestyrelsens Rådgivningsdivision blev solgt pr. 1. juli 2001, jf. aktstykke nr. 273, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 27. juni Virksomhedsregnskabets disposition. Banestyrelsens virksomhedsregnskab er aflagt efter de gældende regler, herunder aktstykke nr. 82 af 4. december 1996 og svarende til finanslovens bevillingsstruktur og kontoopdeling samt Banestyrelsens organisatoriske opdeling. Dispositionen følger stort set Økonomistyrelsens vejledning af januar Resultatanalysen i kapitel 3 indeholder en beskrivelse af Banestyrelsens resultater i 2001 i relation til "Resultatkontrakt for Banestyrelsen ", og disponeringen af dette kapitel følger derfor de fire fokusområder og 17 målsætninger i resultatkontrakten, hvilket afviger fra den opdeling i tre perspektiver, som anbefales i Økonomistyrelsens vejledning. De efterfølgende dele af virksomhedsregnskabet er således disponeret på følgende måde, jf. indholdsfortegnelsen: Kapitel 2 indeholder beretningen for den samlede Banestyrelse, og kapitel 3 indeholder resultatanalysen. Kapitel 4 indeholder oplysninger om regnskab og personale, herunder et særligt afsnit med hovedtal og organisationsbeskrivelse for den samlede Banestyrelsen efterfulgt af afsnit for hver af Banestyrelsens hovedkonti på finansloven. Der er et afsnit for Banestyrelsens Servicedivision, som omfatter to hovedkonti, og det sidste afsnit i kapitel 4 omhandler Banestyrelsens Rådgivningsdivision, der som nævnt ovenfor blev solgt pr. 1. juli Som kapitel 5 er medtaget et "Miljøregnskab" for Banestyrelsen, og kapitel 6 omfatter datablade, der bl.a. indeholder strækningsregnskaber og balance for Banestyrelsen mm. 6

8 Endelig er som kapitel 7 medtaget påtegningen af virksomhedsregnskabet, herunder en særlig revisionspåtegning i henhold til indgået 9-aftale mellem trafikministeren og rigsrevisor. Den teknisk betonede bevillingsafregning indgår i bilag 1, medens bilag 2 indeholder beskrivelser af de igangværende anlægsprojekter. Beskrivelserne omfatter dels karakteren af projekterne, dels forklaringer på eventuelle væsentlige mer- eller mindreudgifter i forhold til finanslovsbevillingerne. Da tabeller og figurer er opbygget svarende til bevillingsstruktur og kontoopdelingen i finansloven for 2001 (og 2002) er oplysningerne vedrørende 2000 og tidligere år i disse tabeller og figurer tilpasset strukturen i finansloven for 2001 for at forbedre sammenligningsmulighederne. I alle tabeller og figurer er beløb anført i årets priser. Beløb vedrørende er dog angivet i 2002 priser, som i finansloven for Endelig bemærkes, at det i nogle tabelopstillinger på grund af almindelig afrunding kan forekomme, at summen af de anførte beløb afviger en smule fra totalerne. 7

9 2. BERETNING Året 2001 er år 1 i Banestyrelsens første resultatkontrakt "Resultatkontrakt for Banestyrelsen ". Resultatkontrakten, der omfatter hele Banestyrelsens aktivitetsområde og alle Banestyrelsens bevillinger på finansloven, præciserer og synliggør krav og forventninger til Banestyrelsens resultater og udvikling i kontraktperioden. Som forudsat i resultatkontrakten iværksatte Banestyrelsen fra starten af 2001 med ekstern konsulentbistand et omfattende projekt (Forretningsprojektet) med det formål at tilrettelægge en gennemgribende og altfavnende omstillingsproces. Forretningsprojektet er omdrejningspunktet for Banestyrelsens udviklingsaktiviteter generelt og en meget væsentlig bidragsyder til realisering af Banestyrelsens effektiviseringsprogram og den i finansloven forudsatte effektiviseringsgevinst på 705 mio. kr. for perioden Der er tale om et effektiviseringskrav og en omstillingsproces, som er en meget stor udfordring for Banestyrelsen at gennemføre og efterleve. GRUNDLAG, VISION OG FORRETNINGSMODEL Nedenfor fremgår Banestyrelsens grundlag, vision og forretningsmodel, der omfatter styringsfilosofi, kerneprocesser og støtteprocesser. Banestyrelsens grundlag: Banestyrelsen er en jernbanevirksomhed, der driver og udvikler det statslige danske jernbanenet. Banestyrelsen afsætter sit produkt, jernbanekanaler, til de operatører, der kører togdrift. Banestyrelsen er en statsvirksomhed i Trafikministeriet. Banestyrelsens vision: Banestyrelsen vil medvirke til, at togtransport bliver en attraktiv, betydningsfuld og integreret del af det samlede danske og internationale trafikmønster. Det forudsætter en aktiv og nytænkende indsats, hvor: Banestyrelsen vil være en åben og professionel forretningspartner og leverandør, Banestyrelsen i alle opgaver vil være så effektiv som de bedste "søster"-virksomheder i Europa, Banestyrelsen vil være konkurrencedygtig på markedet. Banestyrelsens forretningsmodel Med udgangspunkt i Banestyrelsens grundlag og vision, der blev formuleret og lagt fast i 2000, udarbejdede Forretningsprojektet i 2001 et oplæg til forretningsmodel for Banestyrelsen. Denne forretningsmodel skal være udgangspunktet for Banestyrelsens videre udvikling. 8

10 Forretningsmodellen fastlægger det overordnede styringsprincip, som bl.a. skal sikre en optimering af Banestyrelsens samlede ressourceanvendelse. Forretningsmodellen definerer desuden på overordnet niveau Banestyrelsens kerneprocesser. Styringsfilosofi: Banestyrelsen er én virksomhed, der skal styres som én forretning med ét produkt. Kerneprocesser: Afsætte og tilrettelægge produktet omfatter afsætning af jernbanekanaler til operatører gennem varetagelse af nøglekundeansvar, som sikrer sammenhængen til den overordnede tværgående planlægning i Banestyrelsen. Køreplanlægningen og planlægningen i forbindelse med La (midlertidig hastighedsbegrænsning eller sporspærring) indgår i dette procesområde. Planlægge og styre jernbanen omfatter planlægning af aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejder, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen med dertil hørende udbud og kontrahering med entreprenører. Bygge og vedligeholde jernbanen omfatter den praktiske udførelse af anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder af entreprenørmæssig karakter. Operere jernbanen omfatter styring og overvågning af jernbanenettet inden for områderne afvikling af togtrafikken, trafikinformation, kørestrøm samt overvågning af Storebælts og Øresunds baneanlæg. Desuden indgår bl.a. dirigering af fejlretning på banenettet (visitatoropgaven). Støtteprocesser: Støtte til kerneprocesser m.v. omfatter planlægning, styring og støtte til kerneprocesserne og aktiv medvirken i tilvejebringelsen af beslutningsgrundlag for udøvelse af den strategiske ledelse og fælles styring. Styringsfilosofien indebærer, at alle processer og informationer som udgangspunkt er et fælles anliggende. Med dette udgangspunkt vil det konkret blive fastlagt, hvorledes konkurrenceudsættelsen af Servicedivisionens produktionsopgaver nødvendiggør en adskillelse af beslutningsprocesser og information. I forbindelse med udbud og kontrolbud forudsættes "vandtætte skotter" mellem udbydende og tilbudsgivende dele af Banestyrelsen. Banestyrelsens produkt er jernbanekanaler, der afsættes til kunderne. En jernbanekanal er den samlede sum af egenskaber ved en jernbanestrækning i et givet tidsrum det, der afgør omkostning og kvalitet for kunden (f.eks. hvilket akseltryk kan benyttes, hvilken maksimal hastighed kan der køres med, hvilket sikkerhedssystem kan der tilbydes, hvornår er jernbanekanalen ledig etc.). 9

11 Banestyrelsens væsentligste interessenter er ejeren og kunderne. Banestyrelsens ejer er Trafikministeriet, der stiller opgaver i opdrag med tilhørende finansiering. Ejerinteresserne omfatter også overholdelse af gældende lovgivning og statslige politikker. Kunderne er togoperatører med DSB som den største kunde. Railion Denmark A/S er en stor godstogskunde, og fra 2003 bliver Arriva en stor passagertogskunde. Herudover har et antal andre togselskaber etableret godstrafik på Banestyrelsens jernbanenet, og i foråret 2002 begynder Ikea Rail AB, der er stiftet af den svenske møbelkoncern IKEA, at drive international godstogstransport gennem Danmark. Banestyrelsen skal drive sin virksomhed inden for de rammer, der gælder for statsvirksomheder. Forretningsorienteringen skal afspejle sig i en professionel styring af virksomheden i forhold til en samlet tværgående optimering af afsætningen samt en tværgående effektivisering af forretningsprocesserne. Banestyrelsens overordnede kritiske succesfaktorer er økonomi og kapacitet (at etablere mest mulig jernbane, med en defineret kvalitet, for pengene). Kvaliteten af produktet indgår som en tredje succesfaktor. Styringsfilosofien har således flyttet fokus fra indtægtssiden som altovervejende består af bevillinger til omkostningssiden med vægt på at reducere enhedsomkostningerne. Figur 2.1 illustrerer Banestyrelsens forretningsmodel, jf. beskrivelsen af styringsfilosofi og processer ovenfor med de interne kontraktrelationer mellem kerneprocesserne, støtteprocesser, strategisk ledelse og fælles styring samt kontraktrelationer til de vigtigste eksterne interessenter: dvs. ejer og kunder. Banestyrelsens forretningsmodel med interne kontraktrelationer og eksterne kontraktrelationer til ejer og kunder Figur 2.1. Trafikministeriet Strategisk ledelse og fælles styring Bygge og vedligholde jernbanen Operere jernbanen Planlægge og styre jernbanen Afsætte og tilrettelægge produktet Operatør kunder Støtteprocesser Forretningsunderstøttelse Kontrakt, Aftale 10

12 Banestyrelsens forretningsmodel er grundlaget for den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdet med Banestyrelsens opgaver. Den primo 2002 gennemførte centralisering af Banestyrelsens økonomi-, IT- og personaleorganisation skal således ses som første led i bestræbelserne på både at understøtte forretningsmodellen og udmønte effektiviseringskravet gennem stordriftsfordele. PERSONALE OG ORGANISATION Ved indgangen til 2001 bestod Banestyrelsen af en Rådgivningsdivision med kernekompetence indenfor jernbanerådgivning, en Servicedivision, der udfører jernbaneteknisk entreprenørvirksomhed, samt udbydende divisioner m.v., der omfatter såvel hele trafikstyringen som planlægning, IT, administration, stabe og central ledelse. Både Servicedivisionen og Rådgivningsdivisionen afsætter og afsatte deres ydelser til Banestyrelsen og eksterne kunder til markedspriser, jf. de særlige hovedkonti på finansloven. Rådgivningsdivisionen blev solgt pr. 1. juli 2001 til det engelskejede rådgivningsfirma WS Atkins International Ltd., hvilket er sket for at realisere rammeaftalens krav om at afhænde væsentlige dele af Rådgivningsdivisionen. Det betød, at Banestyrelsens personalestyrke samtidig blev formindsket med mere end 300 personer, idet kun enkelte tjenestemænd valgte at opretholde ansættelsen i Banestyrelsen. Banestyrelsen vurderer, at afhændelsen er forløbet tilfredsstillende og skal her fremhæve: at afhændelsen af divisionen, som var kravet i rammeaftalen, resulterede i et egentligt salg, at salget skete tidligt i rammeaftaleperioden , og at køberen WS Atkins blev fundet efter en målrettet søgning blandt de store europæiske rådgivningsfirmaer med jernbanekompetence. Ultimo 2001 var der således ansatte i Banestyrelsen, som fordelte sig med i Servicedivisionen og i de udbydende divisioner og stabe m.v. I personaletallet for udbydende del indgår bl.a. godt 400 trafikstyringsmedarbejdere. I april 2001 tog Banestyrelsen sit nye hovedkvarter Banehuset i brug i den tidligere Nordisk Fjer bygning på Østerbro i København. Huset er totalt ombygget og rummer etagemeter på fem etager med plads til ca. 450 medarbejdere. Indretningen er foretaget med åbne arbejdsarealer med faste eller skiftende arbejdspladser, med formelle og uformelle mødesteder og -rum samt fælles reoler til sagsopbevaring, litteratur mv. Indretningen skal være med til at underbygge ønsket om en moderne, udfordrende og ændringsparat virksomhed med større videndeling, flere projektarbejder og fleksibilitet. 11

13 BANESTYRELSENS ØKONOMI Figur 2.2 viser en oversigt over Banestyrelsens økonomi i perioden Tallene for er regnskabstal, medens tallene for er bevillingerne på finansloven for Figuren viser udgifterne fordelt på de primære opgaver, som Banestyrelsen varetager. Figuren viser udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillingerne fordelt på vedligeholdelse af jernbanenettet, øvrige driftsudgifter (netto), fornyelse af jernbanenettet, nyinvesteringer vedrørende jernbanenettet samt øvrige investeringer i biler, inventar, administrativ IT og entreprenørmaskiner m.v. Af figuren fremgår størrelsen og udviklingen af de viste udgiftstyper, herunder bemærkes især den markante stigning fra 1999 til 2001 i udgifter til fornyelse af jernbanenettet og bevillingerne til disse fornyelsesaktiviteter. Det skal bemærkes, at øvrige driftsudgifter er opgjort netto og indeholder indtægterne fra driftsoverskuddene i Rådgivningsdivisionen og Servicedivisionen, selvom disse driftsoverskud er fremkommet ved arbejder med både drifts- og anlægsaktiviteter for Banestyrelsen samt ved arbejder for eksterne kunder. Udviklingen i Banestyrelsens samlede nettoudgifter fra 1998 til 2001 og bevillinger fordelt på anvendelse, i mio. kr. Figur R1998 R1999 R2000 R2001 FL Øvrige investeringer Nyanlæg Fornyelse Øvrige driftsudgifter Vedligeholdelse ANM: Af hensyn til sammenlignelighed er tallene, der ligger til grund for søjlerne, opgjort excl. infrastrukturafgifter, overførte overskud i Rådgivnings- og Servicedivisionen samt excl. driftsudgifter og anlægsindtægter ved konvertering af gældsbrev til Mobilixaktier. Prisniveauet er årets priser for og 2002 priser for Aktivitetsniveauet er steget i 2001 i forhold til 1999 og 2000, hvilket er i overensstemmelse med rammeaftalens løft i bevillingerne. Det fremgår af finansloven for 2002, at bevillingsniveauet efter rammeaftalens udløb i 2005 falder markant. Banestyrelsen og Trafikministe- 12

14 riets departement vil i de kommende år udarbejde analyser og oplæg, der skal tjene som grundlag for en politisk beslutning om en eventuel fornyelse af rammeaftalen. I 2002 gennemføres en analyse af tilstandsniveauet på sporområdet. Banestyrelsen har i 2001 afholdt nettoudgifter på mio. kr., hvilket stort set svarer til bevillingen for 2001, der udgjorde mio. kr. Der har ikke været overskridelse af bevillingsgrænser på de enkelte konti på finansloven. De samlede nettoudgifter er ca. 250 mio. kr. højere end i 2000 og ca. 700 mio. kr. højere end i overgangsåret 1999, hvor der ikke forelå en rammeaftale. Stigningen er primært udtryk for, at Banestyrelsen har påbegyndt den forudsatte genopretning af jernbanenettet i form af øgede fornyelsesaktiviteter (primært sporudskiftninger), der er givet bevilling til med rammeaftalen for Finansieringen af udgifterne til genopretning skal udover ved bevillingsforøgelsen opnås ved en effektivisering af Banestyrelsens opgavevaretagelse på i alt ca. 700 mio. kr. i rammeaftaleperioden. Det er en stor udfordring for Banestyrelsen at tilvejebringe denne effektivisering, der er forudsat at være stigende i løbet af perioden. EFFEKTIVISERING OG DET ØKONOMISKE RESULTAT I 2001 er registreret en effektivisering på 35 mio. kr., hvilket er mindre end rammeaftalens mål på 51 mio. kr., jf. målsætning 17 i kapitel 3. Der var en mereffektivisering i 2000, så for 2000 og 2001 under ét opfyldes kravet i rammeaftalen. Effektiviseringsgevinsten i 2001 er bl.a. opnået ved, at der i Servicedivisionen er tilvejebragt et driftsoverskud, der er 47 mio. kr. større end forudsat på finansloven og 11 mio. kr. bedre end i Den samlede omsætning i Servicedivisionen har udgjort 1,3 mia. kr. i 2001, hvilket er en smule højere end i % af omsætningen er afsat internt i Banestyrelsen. Det økonomiske resultat for Servicedivisionen er således tilfredsstillende, men skal vurderes på baggrund af, at der endnu i 2001 kun er en mindre del af de opgaver, som Servicedivisionen varetager, der har været i udbud. Disse opgaver vil løbende blive udbudt i de kommende år. Det er således afgørende for Banestyrelsen at forberede sig på denne konkurrencesituation ved at sikre en fortsat effektivisering af opgavevaretagelsen i Servicedivisionen, således at en stor andel af udbudene kan vindes, og således at der opnås lavere priser til gavn for effektiviseringen på øvrige områder. Der er med Forretningsprojektet igangsat en række initiativer for at tilvejebringe denne effektivisering, bl.a. forberedes omlægning af møde- og arbejdstidsregler. Der er opnået en effektivisering i 2001 på 28 mio. kr. ved gennemførelse af sporombygningsprojekter. Effektiviseringen ved sporombygningsprojekterne er primært opnået som følge af, at opgaverne nu udbydes og ved etablering af længere sporspærringer i forbindelse 13

15 med arbejderne. Effektiviseringsopgørelsen omfatter kun projekter, der fuldt ud er afsluttet i Der er igangsat arbejder, som først afsluttes endeligt i 2002, og hvor effektiviseringsgevinsten derfor først indgår i opgørelsen for dette år. På de øvrige områder har effektiviseringsgevinsten været negativ. På vedligeholdelsesområdet har det ikke været muligt at overholde det fastsatte budget, hvilket er utilfredsstillende og har medført en negativ effektivisering på 7 mio. kr. Ved driftsbudgettet til trafikstyring og administration er der en negativ effektivisering på 29 mio.kr. Dette skyldes først og fremmest, at Banestyrelsen har fundet det nødvendigt at gennemføre Forretningsprojektet for at være i stand til på længere sigt at kunne imødekomme effektiviseringskravene. Der er afholdt 39 mio.kr. hertil i 2001, hvilket i sig selv bidrager negativt til effektiviseringen, men er at betragte som en investering i at kunne tilvejebringe de omfattende effektiviseringer i de kommende år. Over Banestyrelsens driftskonto er der i 2001 afholdt lønudgifter på godt 50 mio.kr. mere end i 2000, og der er ved udgangen af 2001 godt 50 flere ansatte på dette område end ved udgangen af 2000, jf. tabel (side 60 i kapitel 4), der viser en oversigt over udviklingen i antal ansatte i Banestyrelsen. Størstedelen af denne stigning har været bevidst og planlagt, idet det ved rammeperiodens start var forudset, at det villle blive nødvendigt at øge udgifterne til opbygning af særlige kompetencer i begyndelsen af perioden, uanset at der over hele 5-årsperioden skulle reduceres. Bl.a. har Banestyrelsen i forbindelse med salget af Rådgivningsdivisionen tilstræbt at bevare og opbygge intern ekspertise i projektstyring frem for at skulle købe denne som rådgivningsydelse. Endvidere er en del ansatte i Servicedivisionen overført til den øvrige del af Banestyrelsen i forbindelse med en justering af opgavefordelingen. Noget af stigningen må imidlertid tilskrives en ikke tilstrækkelig stram styring af lønudvikling og rekruttering. Lønudgifterne kan ikke opretholdes på 2001-nivaeauet i de kommende år. Der gennemføres i 2002 afskedigelser i Banestyrelsen, og der etableres en strammere styring af lønområdet. Nyanlæg indgår ikke i effektiviseringsopgørelsen. Der har generelt set været den forudsatte fremdrift i de store anlægsprojekter. Det er i 2001 konstateret, at de samlede totaludgifter for de igangværende projekter oversteg summen af bevillinger og opsparede midler med godt 100 mio. kr. Endvidere er der konstateret en forventet fordyrelse af Ringbaneprojektet med godt 200 mio. kr. i forhold til totaludgiften på finansloven for Begge disse bevillingsproblemer er håndteret på finansloven for 2002 ved besparelser på nogle af Banestyrelsens anlægsprojekter, ved omdisponeringer inden for Trafikministeriets budget samt ved bevillingsforøgelse. I 2001 har de væsentligste store anlægsprojekter været følgende: Etablering af dobbeltspor på Frederikssundsbanen, der tages i brug helt til Frederikssund i efteråret

16 Etablering af Ringbanen rundt om Københavns centrum. I 2001 er udført væsentlige dele af broanlæggene og den nye Flintholm station, der etableres i samarbejde med Metroprojektet. Hele Ringbaneprojektet forventes afsluttet i Forøgelse af kapaciteten mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station (LOKO-projektet), hvor anlægsarbejderne, der blev påbegyndt i 2001, tages i brug løbende og forventes afsluttet i Planlægning af S-tog til Roskilde, der bl.a. har omfattet forberedelse af oplæg til anlægslov, og der er gennemført offentlig høring i efteråret Herudover har Banestyrelsen, som det fremgår af afsnit 4.3, arbejdet med planlægning og udførelse af en række andre nyanlægsprojekter, herunder også projekter til forbedring af sikkerheden og miljø, bl.a. ATC-projekter, nedlæggelse af overkørsler og opsætning af støjskærme m.v. Der er en række positive elementer i det økonomiske resultat for 2001: Bevillingsgrænserne er overholdt, der er et tilfredsstillende økonomisk resultat i Servicedivisionen, der er opnået markant effektivisering ved gennemførelse af sporombygning, og der er tilvejebragt sammenhæng mellem bevillinger og de planlagte aktiviteter på anlægsområdet. Den manglende opfyldelse af effektiviseringskravet bevirker imidlertid, at det økonomiske resultat samlet set ikke kan vurderes som værende fuldt tilfredsstillende. Det vurderes dog, at der i 2001 er etableret et grundlag for at tilvejebringe de store effektiviseringskrav, som Banestyrelsen står over for i ØVRIGE RESULTATER Det økonomiske resultat indgår som et element i resultatkontrakten, der fastlægger en række resultatkrav indenfor 17 målsætninger og fire fokusområder, jf. afrapporteringen heraf i kapitel 3. I det følgende redegøres for de vigtigste resultater af særlig interesse indenfor fokusområdet Banestyrelsens produkt og kunder. Regularitet I 2001 blev regulariteten væsentligt forbedret for godstog og øvrige persontog og lidt forringet for S-tog i forhold til året før. Figur 2.3 illustrerer de talmæssige opgørelser af den regularitet, som passagerer og godskunder oplevede i 2000 og Figuren viser den registrerede procentdel rettidige tog samt forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen og af andre årsager. Det ses, at Banestyrelsen i 2001 forårsagede lidt flere forsinkede S-tog og markant færre forsinkede øvrige persontog og godstog sammenlignet med I aftaler med DSB, DSB S-tog a/s og Railion Denmark A/S er der aftalt bods- og bonusbestemmelser, der afhænger af den "kanalregularitet", som Banestyrelsen stiller til rådighed for 15

17 sine kunder. I henhold til disse aftaler indebærer bod/bonus-betalingerne i 2001 en nettoindtægt for Banestyrelsen på knap 1,0 mio. kr., der fremkommer som en nettobod for S-tog på 1,6 mio. kr., en lille nettobonus for godstog og en væsentlig nettobonus på 2,5 mio. kr. for øvrige passagertog. Det er tilfredsstillende i betragtning af det forholdsvist høje niveau for fornyelsesarbejder og infrastrukturens tilstand især på S-banen. Det er lykkedes at forbedre planlægningen af arbejder i sporet med henblik på at sikre en bedre kanalregularitet, således som det også forudsættes i Banestyrelsens resultatkontrakt. Resultatanalysen i kapitel 3, punkt 1 indeholder en nærmere beskrivelse af regulariteten og bod/bonusbetalingerne. Rettidige og forsinkede tog i 2000 og 2001 i % Figur Forsinkede tog forårsaget af Banestyrelsen Forsinkede tog af andre årsager S-tog Øvrige persontog Godstog Rettidige tog med andel i % Adgang til jernbanenettet Markedet for jernbanetrafik er ændret markant i 2001 i forbindelse med salget af DSB Gods og etableringen af Railion Denmark A/S. Der er herefter ikke kun DSB som stor operatør på det statslige net. Udviklingen fortsætter i de kommende år, efter at Arriva i slutningen af 2001 vandt den udbudte jernbanetrafik i Midt- og Vestjylland. Banestyrelsen har ikke direkte indflydelse på disse store ændringer, men deltager i den praktiske forberedelse af nye operatørers anvendelse af jernbanenettet. Det er i resultatkontrakten forudsat, at Banestyrelsen skal tage en række initiativer til at tiltrække mindre operatører primært på godsområdet for at opnå en så god udnyttelse af banenettet som muligt. De forudsatte aktiviteter er stort set gennemført, og nye operatører forbereder aktuelt kørsel på Banestyrelsens net. For eksempel blev i april 2001 etableret det private selskab "IKEA Rail AB", som fra maj 2002 vil transportere møbelprodukter fra IKEA fabrikken i Älmhult i Sverige til Duisburg i Tyskland. Planen er senere at udvide trafikken til en lang række destinationer i Mellemeuropa. 16

18 Siden august 2000 har SJ (Statens Järnväger i Sverige) i samarbejde med DSB kørt flere daglige forbindelser med det svenske højhastighedspassagertog X2000 fra Stockholm via Malmø til København. Til formålet har SJ ombygget et antal af de svenske togsæt til danske strømog signalsystemer. Ligeledes åbnede LINX, der er et fælles selskab ejet af de norske og svenske nationale jernbaneoperatører, i sommeren 2001 en X2000 togforbindelse fra København til bl.a. Göteborg og Oslo. Både SJ og Linx kører på DSB s licens og har derfor ikke egen kontrakt med Banestyrelsen. Trafikomfang Trafikomfanget i form af antal kørte togkm. er i 2001 steget på passagerområdet, stagneret på S-togsområdet og faldet på godsområdet. Ses på transporterede mængder, er stigningen i antal passagerkm. i persontog, der er sket siden åbningen af Storebæltsbroen, fortsat i 2001, medens passagertallet er faldet en smule i de københavnske S-tog. På godsområdet er der på trods af det faldende trafikomfang i togkm. opretholdt en uændret transporteret mængde i ton-gods-km. i forhold til Der transporteres altså væsentligt større mængder gods pr. tog. Banestyrelsen arbejder med at etablere en samlet strategi-, markeds- og produktplan, der kan bidrage til at forbedre jernbanens konkurrenceevne og dermed til forøget trafikomfang og transporterede passagerer og godsmængder på det danske jernbanenet. I 2001 har arbejdet været koncentreret om at udarbejde en række oplæg til Trafikministeriets departement om mulige udviklingsmuligheder, mens den samlede markeds- og produktplan har måttet udskydes til Trafikomfang på statens jernbanenet , i mio. togkm. Figur ,1 7,3 6,9 5,8 5,9 5, ,5 37,3 39,1 40,4 41,3 42, ,6 14,2 14,4 14,2 13,9 13, Godstog Øvrige persontog S-tog 17

19 Udvikling i trafikomfang og transporterede mængder (indeks 100 = 1996) Figur Trafikomfang 130 Transporterede mængder Godstog Øvrige persontog S-tog Udviklingen i trafikomfanget på det statslige jernbanenet fra 1996 til 2000 fremgår af figur 2.4, medens figur 2.5 illustrerer udviklingen i trafikomfang i togkilometer og det udførte transportarbejde i passagerkilometer henholdsvis tons godskilometer i perioden for S-tog, øvrige persontog samt godstog. I forhold til 1996 er passagerkm. i øvrige persontog steget med godt 25%, medens de transporterede godsmængder i tonkm. er steget med knap 20%. Det kan således konstateres, at blandt andet de faste forbindelser har bidraget til at bremse årtiers tilbagegang i jernbanens markedsandel i Danmark, og at udviklingen i transporterede passager udenfor S-banen viser en markant fremgang. En væsentlig forklaring på væksten i de transporterede godsmængder målt i tonkm. er, at transitjernbanegods gennem Danmark nu kører den væsentligt længere strækning over Fyn i stedet for, som før 1996, via Rødby. Internationalt samarbejde EU Ministerrådets og Europa-Parlamentets direktiv om interoperabilitet for konventionelle tog blev endeligt godkendt i november 2000 og offentliggjort i marts Direktivet udstikker retningslinierne for udviklingen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der fremover skal gælde på de konventionelle strækninger på det transeuropæiske tognetværk, TEN. Udviklingen af TSI skal føre til ens tekniske standarder på det europæiske jernbanenet, således at grænseoverskridende jernbanetransporter gøres lettere, og jernbanen styrkes og fremmes som en konkurrencedygtig transportform for såvel passager- som godstransport. Banestyrelsen deltager på forskellig vis i udviklingen af TSI, både i EU-regi og indenfor NIM (Nordic Infrastructure Managers). 18

20 Banestyrelsen gennemførte i 2001 en vurdering af konsekvenserne af indførelse af standarderne i Danmark og har på den baggrund foreslået en revision af det danske TEN-kort, så de danske TEN-strækninger fremover er omfattet af det konventionelle direktiv og ikke af højhastighedsdirektivet. Banestyrelsen påbegyndte i 2001 et arbejde med at fastlægge en strategi for indførelse af fælleseuropæisk radio- og togkontrol og har på den baggrund anbefalet indførelse af den fælleseuropæiske togradio GSM-R som første skridt. På den trafikale og markedsføringsmæssige side arbejder Banestyrelsen også med forberedelsen af åbningen af det europæiske jernbanenet. Det sker gennem samarbejdet med en række europæiske infrastrukturforvaltere om tilrettelæggelse, markedsføring og afsætning af jernbanekanaler til international godstransport. I begge projekter leder Banestyrelsen marketingområdet. Banestyrelsen har desuden i 2001 besluttet at formalisere sit samarbejde med syv andre uafhængige infrastrukturforvaltere, EIM (European Infrastructure Managers), og etablere en egen brancheorganisation med et kontor i Bruxelles. SAMLET VURDERING For Banestyrelsen har 2001 været præget af systematisk arbejde med at opfylde målsætningerne i resultatkontrakten, hvilket på de fleste områder er opnået tilfredsstillende. Året har i høj grad været præget af at gennemføre analyser og forberede ændringer af arbejds- og forretningsgange i forbindelse med Forretningsprojektet og de kommende år vil blive præget af at virkeliggøre de mange idéer. Omlægningerne vil indebære en fokusering, således at kræfterne koncentreres om de områder, der har størst potentiale. Samtidig vil der ske en fortsat opstramning af den økonomiske styring. 19

Virksomhedsregnskab 2000 ISBN: 87-90682-39-4 ISSN: 1600-4442

Virksomhedsregnskab 2000 ISBN: 87-90682-39-4 ISSN: 1600-4442 Virksomhedsregnskab 2000 ISBN: 87-90682-39-4 ISSN: 1600-4442 Hovedbane Regionalbane Hillerød S-bane Lokalbane Skagen Godsbane Godsbane p.t. spærret Restbane Ringbane ( planlagt ) Hirtshals Frederikssund

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

april 2005 Årsrapport 2004

april 2005 Årsrapport 2004 april 2005 Årsrapport 2004 14. april 2005 Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Forfatter mail: Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: INDHOLD 1. BERETNING 5 1.1. Hovedopgaver

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet.

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet. Gyldig fra 0. januar 0 Om priser og rabatter DSB Zonekort DSB Pendlerkort til og fra Hovedstadsområdet Om priser og rabatter Priserne for billetter og kort til rejser med DSB s tog afhænger af, om du på

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt TSI implementering og anvendelse Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvad er TSI er? Navnet: Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet Formål: Redskaber til harmonisering af de europæiske

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7

Læs mere

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Gyldig fra 17. januar 2012

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Gyldig fra 17. januar 2012 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Gyldig fra 17. januar 2012 DSB Pendler Rejsetidsgaranti Er du pendler og rejser med DSB fjerntog, regionaltog eller S-tog med et togkort, som gælder i mindst 30 dage, så gælder

Læs mere

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet)

Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Niels Brejnbjerg Buch Projektleder Banestyrelsen, Planlægningsdivisionen Indledning I løbet af 2001 og 2002 har

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015.

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. februar 2015 Mads Lund Larsen 10 Kontraktprincipper for nye lokalbanekontrakter fra 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at nye trafikkontrakter

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

InterCity og InterCityLyn

InterCity og InterCityLyn Køreplan Timetable InterCity og InterCityLyn 12.12.2010-10.12.2011 Frederikshavn Thisted Aalborg Struer Viborg Herning Aarhus H Roskilde København Esbjerg Kolding Odense Ringsted Kbh.s Lufthavn, Kastrup

Læs mere

Jernbanen på rette spor

Jernbanen på rette spor Jernbanen på rette spor Indhold Jernbanen på rette spor... Side 3 Banedanmark som Selvstændig Offentlig Virksomhed - SOV... Side 4 Fornyelse af sporet... Side 9 Fornyelse af signal- og sikringsanlæg...

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Rettidighedsorganisationen

Rettidighedsorganisationen Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia Kollektiv transport som én enhed v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia DOT - Din Offentlige Transport 2 Lov om trafikselskaber 7, stk. 3 - med virkning fra den 1. januar 2015 Trafikselskabet

Læs mere