De tre tilstandsformer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De tre tilstandsformer"

Transkript

1 digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013

2 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer dem, redigerer filmene og præsenterer de virkelige forsøg samt slowmotionfilm for fx yngre elever. Dette materiale henvender sig til læreren, der i et undervisningsforløb med Xciters Digital ønsker at arbejde med temaet De 3 tilstandsformer. I vejledningen er der en beskrivelse af flere forsøg til temaet De 3 tilstandsformer, hvoraf de fleste også egner sig til at blive vist i slowmotion til en fremlæggelse. Altså forsøg der egner sig til at blive filmet med et kamera, der kan lave high speed optagelser. Forløbet er målrettet elever i klasse. Forsøgsvejledningerne er udviklet til brug for projektet Xciters Digital, men kan også bruges af andre lærere, der har mod på undervisningsmetoden. De 3 tilstandformer er et tema ud af i alt 6. Nogle elev-grupper kan arbejde med De 3 tilstandsformer, mens andre fx kan arbejde med følgende temaer: Vands forvandling Beskyt din hjerne Raketter Bilmotoren Ildebrande Alle disse forsøgsvejledninger kan findes til download eller print på Her er der desuden en lærervejledning, der omhandler den samlede undervisningsmetode og -forløb samt en kameravejledning. Indhold Forsøg: Isklump på kogeplade side 3 Forsøg: Sammenkrøllet dåse side 4 Forsøg: Ægget i flasken side 5 Forsøg: CO 2-sprøjte side 6 Forsøg: CO 2-kanon side 7 Forsøg: Skyforsøg med flydende kvælstof side 8 Tekst: Karsten Madsen, Marie Lomann-Jensen, Karina Goyle Redaktør: Karina Goyle Fotograf: Momo Friis/KKArt, s8 Christian Rosenkvist Fotos: Elever og lærere fra Randersgade Skole, København Ø. Layout: PUNKT og PRIKKE a:s, Lise Rasted Copyright Experimentarium 2013, Fri kopiering til undervisningsbrug Tak til Nils Hornstrup, Experimentarium, for faglig korrektur. Tak til Det Obelske Familiefond der har finansieret Xciters Digital incl. dette materiale. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 2

3 Isklump på kogeplade Formål - At vise de tre tilstande og se skiftet fra den ene tilstand til den anden. - At vise vand i tilstandsformen fast form. - At vise vand i tilstandsformen væske form. - At vise vand i tilstandsformen gas form. - At vise alle tre tilstandsformer på en gang. - At vise, at varme kan skabe skift mellem disse tilstande. El-kogeplade Isklumper Lampe Kamera Find et godt sted at filme fx i et vindue. Der skal være masser af lys. Stil evt. en eller to lamper op. Tænd for kogepladen og læg isklumpen på og se, hvad der sker. Overfladen af isklumpen smelter ned på kogepladen. Vandet på kogepladen fordamper, før isklumpen er færdigsmeltet. Fint at filme. Teori/forklaring Vi forestiller os, at vand består af nogle små enkeltdele kaldet molekyler. Molekyler er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Hele forskellen på de 3 tilstande er, hvordan molekylerne hænger sammen. Mange tror, at vandet forsvinder og måske bliver til noget andet, når det fordamper. Men sådan er det ikke. Det er de samme små dele, det samme stof - bare i forskellige tilstande. - Is består af vand-molekyler der sidder sammen i et fast mønster. - Vand i væskeform består af vand-molekyler der flyder frit imellem hinanden, men de holdes sammen. - Vanddamp består af vand-molekyler der frit bevæger sig enkeltvis. Forsøget filmes. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 3

4 Sammenkrøllet dåse - Forstå at et stof kan eksistere i tre forskellige tilstandsformer: fastform, væskeform eller gasform. - At få en fornemmelse for begrebet tilstandsform. - At vise, at vand fylder mindre, når det skifter tilstandsform fra gas til væske. - At få en god oplevelse omkring det at lave forsøg og observere. Kar med lav kant Vand Tomme øl eller sodavandsdåser Tang, der kan holde om dåsen Gasblus Tændstikker Hæld en lille smule vand i dåsen - kun så det dækker bunden. Hæld vand i karret og tænd for gasblusset. Tag dåsen med tangen. Det er vigtigt, du holder, så du let kan vende dåsen med bunden i vejret ned i karret. Hold dåsen ind over gasblusset. Bevæg den lidt, ellers risikerer du at brænde hul i bunden af dåsen. Vent til vandet koger i dåsen, og det damper ud af åbningen. Vend nu dåsen ned i karret, så åbningen kommer ned under vandet. Dåsen krøller sammen, fordi vandet inden i dåsen skifter fase fra gas til flydende. Derved falder trykket inden i dåsen. Trykforskellen på trykket i dåsen og trykket udenfor bliver så stort, at dåsen bliver trykket flad. Teori/forklaring Når vand skifter tilstandsform fra gas til væske, kommer det til at fylde ca gange mindre (det modsatte sker, når vandet skifter fra væske til gas). Når der er meget vanddamp i dåsen, fylder det hele dåsen op og presser/skubber luften ud. Når vanddampen afkøles og bliver til vand, mangler der luft i dåsen. Der er mindre tryk inde i dåsen end udenfor dåsen, og den klasker sammen. Luften udenfor trykker dåsen sammen. Man kan godt lave forsøget i sin fremlæggelse for at vise, hvor hurtigt forsøget foregår. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 4

5 Ægget i flasken - Forstå forskellen på, at et stof kan eksistere på gasform eller på væskeform. - At få en fornemmelse for begrebet tilstandsform. - At vise, at vand trækker sig sammen, når det skifter fase fra damp til væske. - At blive fascineret af fænomener og forsøg omhandlende vores fysiske verden. Vand Hårdkogt, pillet æg Kogekande Konisk kolbe eller flaske med en åbning, der er smallere end ægget Hæld kogende vand i kolben og lad det stå et minut. Hæld det ud og placer ægget i åbningen, så det slutter helt tæt. Ægget vil langsomt blive trykket ned i kolben. Hvis det går for langsomt, kan du køle flasken og derved få forsøget til at gå hurtigere. Når det kogende vand bliver hældt ud, er kolben helt fyldt med varm damp. Ægget virker som en prop, så der ikke kan slippe luft ind udefra. Når vandampen bliver kølet af, glider ægget ned i flasken. Teori/forklaring Når vand skifter tilstandsform fra gas til væske, kommer det til at fylde ca gange mindre (det modsatte sker, når vand skifter fra væske til gas). Når vandampen i kolben bliver til vand, mangler der noget til at fylde kolben ud. Der er næsten tomt rum og ikke noget luft, der trykker på ægget nedefra flasken og op. Luften udefra suger ægget ned i flasken. Det er et rigtigt godt forsøg at bruge til fremlæggelsen. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 5

6 CO 2 -sprøjte - At vise, at selv CO2 kan eksistere i alle tre tilstandsformer. Tøris Stempelrør Lampe Kamera Find et godt sted at filme. Der skal være masser af lys. Stil evt. en eller to lamper op. Kom noget tøris ned i stemplet. Tryk stemplet ned. Træk stemplet op igen og se, hvad der sker. Se CO2 i fast form. Se, at CO2 smelter, når trykket øges. Se, at det også kan gå den modsatte vej. Det vil sige, se væsken bliver til fast form, når trykket igen falder - og se det fordampe. Teori/forklaringen CO2 er et stof der, som alle andre stoffer, kan findes i alle tre tilstandsformer. Vi hører mest om CO2 i atmosfæren, hvor det er i tilstanden gasform. Men vi kender CO2 i flydende form i nogle brandslukkere, hvor det er under højt tryk. Ryster du flasken, kan du høre væsken. Når væsken frigives fra flasken, bliver det til fastform (kulsyresne) og gasform. CO2-molekylerne i fastform hænger sammen i nogle krystaller, hvor de sidder fast bundet i mønstre. På gasform hænger molekylerne ikke sammen. De bevæger sig enkeltvis og frit. På væskeform rører molekylerne ved hinanden, men de kan stadig bevæge sig frit i forhold til hinanden. Når vi gør rumfanget mindre, er der mindre plads til molekylerne, og de trykker mere mod væggene. De bevæger sig nemlig hele tiden rundt imellem hinanden og rammer/trykker på væggen. Når trykket i et stof bliver større, kan det ændre stoffets tilstandsform. Og igen når trykket mindskes, kan man også ændre tilstandsformen som her fra fastform (is) til gasform. Man kan evt. lave forsøget til sin fremlæggelse. Prøv, hvis I har tid, at filme det. Gode historier Tøris-slukkere bruges til at kvæle ildebrande. CO2 er godt til at slukke brande, da det skubber ilt fra luften væk. CO2 på dampform er svært at have i en brandslukker, da du ikke kan se det, når det kommer ud. Du kan ikke se, om der er mere tilbage. Det fordamper nemt væk fra ilden, og du kan ikke se, om du rammer branden eller rammer ved siden af. Derfor er den bedste form at få det ud på i form af is/sne på fastform. Så lægger tørisen sig om ilden, indtil det fordamper. Flydende CO2 fylder ikke så meget som CO2 på gasform. Derfor kan en flaske indeholde meget mere CO2 på flydende form, end hvis CO2 var på dampform. Du vil simpelthen få mere is/sne ud af, at CO2 opbevares på flydende form, indtil det skal bruges. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 6

7 CO 2 -kanon - At vise CO2 på fastform. - At vise CO2 på dampform. - At vise overgangen mellem CO2 på fastform og CO2 på dampform. - At et stof på dampform fylder meget mere end det samme stof i fastform. - Stoffer kan i sjældne tilfælde gå direkte fra fastform til dampform. Plastik beholder Snapseglas i plast Tøris Find et godt sted at filme. Der skal være masser af lys. Stil evt. en eller to lamper op. Først kigger I lidt på tørisen. Lidt vand kommes i plastikbeholderen, og tøris kommes ned i. Husk handsker. Luk åbningen med et snapseglas, der vender bunden ned i beholderen. Se hvad der sker. Det kan gøres flere gange i træk. Kig på CO2 i fast form. Se snapseglasset ryge op i luften. Hvor er CO2 i fastform blevet af? Teori/forklaringen Når CO2 går fra fast form til gasform udvider det sig mange gange. Når CO2 fylder mere, presser det glasset op af beholderen. Man kan også forklare det ved hjælp af molekylemodellen. Der er lige mange CO2-molekyler tilstede uanset, om stoffet er på fastform eller på gasform. Men på gasform fylder stoffet mere, da molekylerne bevæger sig frit rundt mellem hinanden. Film forsøget. Film CO2 der opløses i vand. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 7

8 Sky-forsøg med flydende kvælstof - At vise de tre tilstandsformer og hvad der sker, når man skifter fra en form til en anden. - At vise kvælstof på væskeform. - At se kvælstof på gasform. - At se overgangen mellem væskeform og gasform. - At se, at stoffer fylder meget mere i tilstandsformen gas end i tilstandsformen væske eller fastform. Balje Flydende kvælstof 2 liter kogende vand Handsker Sikkerhedsbriller Kittel Taburet Lange bukser og lukkede sko Lampe Kamera Find en plastikbalje frem. Tag alt sikkerhedstøj på. Det giver brændemærker at få det kolde kvælstof på huden. Hent det flydende kvælstof. Sæt 2 elkedler med vand til at koge. Hæld flydende kvælstof ned i baljen. Hæld det kogende vand op i en termospand. Stil dig op på taburetten og hæld det kogende vand hurtigt ned i baljen over det flydende kvælstof. I virkeligheden ser vi ikke kvælstoffet. Kvælstof på gasform er usynligt. Når det kogende vand hældes ned i det kolde kvælstof, fryser vandet. Men da kvælstoffet fordamper, hiver det små iskrystaller af vand med sig. Dem ser vi som skyen. Sikkerhed: Dette forsøg laves af piloter eller lærere. Tag lukkede sko på og lange bukser. Husk sikkerhedsbriller. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 8

9 Sky-forsøg med flydende kvælstof (fortsat) Se kvælstof på væskeform. Se, hvordan det bliver til damp, når det varmes op af det kogende vand. Se, hvor meget mere kvælstof fylder på gasform end på væskeform. Teori/forklaring Når det kogende vand kommer ned til det kolde kvælstof, opvarmes kvælstof og fordamper. Et stof på gasform fylder meget mere, da det udvider sig. Der er mest kvælstof i den luft, vi indånder. Kvælstof er meget udbredt i vores atmosfære. Selvom vi er på Grønland i minus 50 grader, indånder vi stadig kvælstof i tilstanden dampform. Kvælstof bliver først flydende ved minus 178 grader celsius. Igen forestiller vi os, at kvælstof-molekylerne rører ved hinanden og bevæger sig rundt mellem hinanden. Når det varmes op til damp, forestiller vi os nu, at alle molekylerne drøner frit omkring uden at holde sammen på hinanden. Nej. Det skal filmes. Gode historier En sky. TEMA: DE TRE TILSTANDSFORMER 9

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

High Speed Kamera og Redigering

High Speed Kamera og Redigering digital Vejledning High Speed Kamera og Redigering Vejledning til læreren: Fra high speed optagelser til slowmotion film 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10.

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10. Pandekager og hjemmelavet is, på tøris Tidspunkt Aktivitet 10.15 10.30 10.30 10.50 10.50 12.00 Velkomst Dagen i dag Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler Klargøring af råvarer

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Algedråber og fotosyntese lærervejledning

Algedråber og fotosyntese lærervejledning Algedråber og fotosyntese lærervejledning Kære lærer Først og fremmest tak fordi du har tænkt dig at bruge dette forsøg som en del af din undervisning. Dette dokument er en komplet vejledning til dig,

Læs mere

Hvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials

Hvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials Vandets kredsløb 1 Lav en sky og regn: Hvis lader et glas vand stå I solen udenfor eller I en vindueskarm forsvinder vandet I løbet af nogel dage. Hvor bliver det af? Hvordan kommer det tilbage? Problem:

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Wellness lys til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer INDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys

Oversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys Schmelzfeuer Havefaklen til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer OUTDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

FESTIVALPAKKEN 2006 GYMNASIET COOL - HVORDAN?

FESTIVALPAKKEN 2006 GYMNASIET COOL - HVORDAN? COOL - HVORDAN? Udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Danfoss Universe som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2006 Indholdsfortegnelse Festivalpakken 2006........................

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Startpakke-small Dansk manual. Startpakke-small-dansk-2015-v01 Side 01

Startpakke-small Dansk manual. Startpakke-small-dansk-2015-v01 Side 01 Startpakke-small Dansk manual Startpakke-small-dansk-2015-v01 Side 01 Denne startpakke indeholder: Væskebeholder m. udskiftelig brænder USB oplader 650mah Batteri Vægoplader 1 x væskebeholder m. udskiftelig

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

Brugervejledning. Bærbar Helios system. www.medical.dk

Brugervejledning. Bærbar Helios system. www.medical.dk Brugervejledning Bærbar Helios system www.medical.dk Flydende ilt til stationær og bærbar Helios-systemet består af en stationær beholder, der kan benyttes i hjemmet, og en tilhørende bærbar beholder,

Læs mere

Startpakke-1 Dansk manual. start-dansk-2015-v04 Side 01

Startpakke-1 Dansk manual. start-dansk-2015-v04 Side 01 Startpakke-1 Dansk manual start-dansk-2015-v04 Side 01 Denne startpakke indeholder: Væskebeholder m. brænder Batteri USB oplader Vægoplader 1 x væskebeholder m. brænder 1 x batterier 1 x mundstykker 1

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen Fra fælles mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber

Læs mere

"Hvad sker der med isterningen i min sodavand?"

Hvad sker der med isterningen i min sodavand? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabs Undervisning for scientific

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade

KLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

STØVSUGER BRUGERVEJLEDNING. HN 9888 Model JCV-7001. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference.

STØVSUGER BRUGERVEJLEDNING. HN 9888 Model JCV-7001. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. STØVSUGER HN 9888 Model JCV-7001 BRUGERVEJLEDNING Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. Sikkerhedsinstruktioner Når De bruger støvsugeren, skal De altid tage

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Glimmer-meditationsflasker. Tanker Følelser - Handlinger

Glimmer-meditationsflasker. Tanker Følelser - Handlinger Glimmer-meditationsflasker Tanker Følelser - Handlinger Dette er et oplæg til inspiration du behøver ikke følge denne tale-opskrift til punkt og prikke. Det er skrevet ned sådan ca. som jeg taler med børnene

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Eriks Mad og Musik 26. juli 2008

Eriks Mad og Musik 26. juli 2008 Eriks Mad og Musik 6. juli 008 Snacks og meget mere Saltmandler Smuttede mandler Fint salt Rist mandlerne på en tør pande. Tag panden fra ilden, drys med en masse fint salt og ryst panden godt. De må gerne

Læs mere

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5 viden vækst balance Æg i køkkenet 1/5 Fakta om æg og hygiejne se hvordan ægget bliver dannet inde i hønen. den lille film er på engelsk: How an egg is made : http://www.youtube.com/watch?v=l_d1qtndyjc

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Op på måtten. Komme i og op ELEMENTSKIFT ELEMENTSKIFT

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Op på måtten. Komme i og op ELEMENTSKIFT ELEMENTSKIFT Nr.10376 Nr.10375 Alder: 4-6 år - Tid: 3 min. Op på måtten Elementskift: Lære at komme fra bunden og Komme i og op Lære at komme i vandet og op igen uden op på flyderedskab hjælp Måtte eller stort flydereskab

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Lærervejledning. 0.-3. klasse

Lærervejledning. 0.-3. klasse Lærervejledning 0.-3. klasse Indhold VAND et hav af oplevelser Experimentarium 2012 Tekst og redaktion: Lene Hybel Kofod. Tema for 0.-3. klasse: Vi undersøger vand side 3 Om undervisningsforløbet side

Læs mere

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer?

AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! AKTIVITET 1 FORLØB NR. 1. Hvad er affald, og hvad er ressourcer? AFFALDETS RESSOURCER LÆR AT SE VÆRDIEN I DIT AFFALD! FORLØB NR. 1 Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi? Vores affald indeholder det, man kalder ressourcer. Det betyder, at vores affald

Læs mere

Ølfysik. Gas og væske - ølfysik for begyndere

Ølfysik. Gas og væske - ølfysik for begyndere Ølfysik Af Klaus Seiersen, atomfysiker og Landsformand for Danske Ølentusiaster Publiceret i medlemsbladet Ølentusiasten. Prøv at åbne en øl og hæld den op i et glas. Hvad ser du? En ølentusiast vil nok

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere