NORDATLANTEN - VANDUDVEKSLINGEN OMKRING FÆRØERNE OG GLOBALE KLIMASVINGNINGER (ENAM-PROJEKTET)
|
|
- Pernille Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 NORDATLANTEN - VANDUDVEKSLINGEN OMKRING FÆRØERNE OG GLOBALE KLIMASVINGNINGER (ENAM-PROJEKTET) Antoon Kuijpers Den nordlige del af Nordatlanten og dele af havet omkring det Antarktiske kontinent er de vigtigste områder, hvor der under de nutidige klimaforhold finder udvekslingsprocesser sted mellem atmosfæren og dybhavet. DET GLOBALE CIRKULA- TIONSSYSTEM I Nordatlanten strømmer overfladevand fra sydlige breddegrader mod nordøst, hvorved der afgives varme til atmosfæren. Denne strøm er kendt som Golfstrømmen og den Nordatlantiske Strøm. Fordampning og afkøling resulterer i, at vandets vægtfylde øges i farvandet mellem Grønland og Nordnorge, således at det synker ned i havet til dybder under m. Disse dybvandsmasser spredes via Danmark Strædet mellem Island og Grønland og via Færø-Shetlandkanalen til det nordlige Atlanterhav og videre til resten af verdensdybhavet (Figur 1). På denne måde dannes der et globalt cirkulationssystem, hvor ændringer i cirkulationen kan sættes direkte i forbindelse med de globale klimasvingninger. Figur 1. Globalt cirkulationssystem der viser områder med dybvandsdannelse ved Østgrønland og i Labradorhavet og dybvandstransport fra Nordatlanten til Stillehavet. Blå pile antyder dybvandstransport, mens de røde pile viser transport af varmt overfladevand. Den grønne pil viser transport af kold overfladevand ind i Atlanterhavet syd om Sydamerika. Suduroy ved Sumba, Færøerne 91
3 Scenarier fra globale klimamodeller viser, at Nordatlantregionen kan være afgørende for udløsningen af forandringer i global skala. Modelstudier viser bl.a., at en pludselig formindskelse af saltholdighed i overfladevand i Nordatlanten, f.eks. på grund af hastig nedbrydning af Grønlands indlandsis eller bortsmeltning af havisen i Arktis (drivhusklima!) resulterer i en stagnation af dybvandsdannelse og en hurtig (< 10 år) sænkning af Nordatlantens overfladetemperatur med 5º C. Således kan en global opvarmning af atmosfæren gennem denne tilbagekobling, paradoksalt nok, føre til en afkøling i Nordatlanten, med betydningsfulde konsekvenser for klimaet i Nordvest Europa. I denne sammenhæng skal det nævnes, at målinger fra en række år siden 1980 i havvandet øst for Grønland viser en tendens til aftagende dannelse af dybvand i den nordligste del af Nordatlanten. Desuden tyder målinger, foretaget de sidste 5 år, på en mindskning af saltholdighed i overfladevandet og i det udstrømmende dybvand i Danmark Strædet og i Færøområdet. Til gengæld har målinger i Labradorhavet, ud for Vestgrønland, hvor der også dannes dybvand, siden midt i firserne vist en overraskende forøget dannelse af koldt og salt dybvand. KLIMASVINGNINGER Usikkerheden ved vurderingen af de nutidige globale ændringer af oceancirkulationen og klimasystemet må først og fremmest tilskrives vores mangelfulde forståelse af det hydrologiske kredsløb - cirkulationen af vandet i oceanerne, atmosfæren og biosfæren. Rekonstruktioner af det fortidige klima og oceancirkulationen er derfor et vigtigt instrument, der giver mulighed for vurdering af betydningen af de nutidige klimasvingninger. Desuden er korrelationer mellem palæoklimatiske data fra oceanet, kontinenterne og iskapperne af stor interesse som middel til at identificere årsagerne til og virkningerne på den atmosfæriske og oceaniske cirkulation. 92
4 Figur 2. GEUS hovedindsatsområder samt bundstrømsmønster omkring Færøerne med position af TOBI side-scan sonar optagelsen (firkant; se Fig.3) og borekernen ENAM-33 (se Fig.4). Punktlinien viser NSOW-bundstrømsruten fra Wyville-Thomson Ryggen. Denne bundstrømsrute forklares i teksten. ENAM PROJEKTET I rammen af ENAM ( European North Atlantic Margin ) projektet, finansieret igennem EUs MAST-program, har GEUS siden 1993 arbejdet på at øge kendskabet til de variationer i vandudvekslingen igennem Færø-Shetlandkanalen, som har fundet sted i løbet af kvartærtiden. Undersøgelserne gælder især bestemmelse af udstrømning af det kolde bundstrømsvand, Norwegian Sea Overflow Water (NSOW, se Fig.2) fra Norskehavet. Der bliver især fokuseret på mulige sammenhænge mellem disse variationer og klimasvingninger fra istider til mellemistider. Forunderligt nok har palæo-oceanografiske studier af borekerner fra havbunden ikke hidtil i særlig høj grad udnyttet de muligheder, der ligger i at undersøge sedimenter taget direkte ved udløbet af NSOW-strømmen fra Færø-Shetlandkanalen, d.v.s. umiddelbart sydvest for Færøerne (se Fig.2). En af årsagerne til dette har nok været det meget uregelmæssige sedimentations- Island 2000 George Bligh 1 Rockall 200 ENAM - 33 East Icelandic water Norwegian Sea Overflow water Tobi side scan figur 3 Lousy Bill Bailey Rosemary Anton Dohrn Norwegian Sea Deep water Færø - banke kanal Færø 200 Wywille - Thomson Ryg Færø - platform Færøerne Færø - Shetland Kanalen Hebridiske sokkel Skotland 93
5 Figur 3. TOBI side-scan sonar optagelse fra et område i nærheden af NSOW-udløbet fra Færø- Kanal (se Fig.2). Optagelsen viser mere end 10 km lange erosionsfurer dannet i sand. Disse strømparallelle bundformer dannes typisk i et miljø med bundstrømshastigheder i nærheden af 100 cm/s. Pilen antyder hovedstrømsretning. A viser store ( m brede) sand striber, mens B viser et felt med talrige smalle sandstriber. Vanddybden er omkring 1400m. mønster, der er en følge af den stærke bundstrøm, som hersker i området. Maksimum bundstrømshastigheder i dette område er stedvis i nærheden af 100 cm/s (Figur 3), hvilket kan sammenlignes med strømhastigheder, der kan forekomme i Storebælt eller Øresund. En uundværlig del af undersøgelserne har været en mere nøjagtig kortlægning af de vigtigste NSOW-bundstrømsruter ved hjælp af seismisk (flerkanals sleevegun ) måleudstyr og side-scan sonar. Disse undersøgelser blev udført i nært samarbejde med Geofysisk Afdeling ved Århus Universitet, og det hollandske institut for havforskning NIOZ. Sidescan sonar undersøgelser af havbundens overflade med TOBI 6- km range side-scan sonar systemet blev udført i 1995 med finansiel støtte fra EUs Human Capital and Mobility Program i samarbejde med det engelske havforskningsinstitut Southampton Oceanography Center og NIOZ. Disse undersøgelser blev ikke kun foretaget ved udløbet af NSOWstrømmen, men også nordøst for Færøerne (Figur 2) ved indløbet af denne bundstrøm. Mens sedimentkerner fra det sidstnævnte område blev undersøgt på NIOZ og ved Københavns Universitet, har GEUS hovedindsats været fokuseret på sedimentkerner fra området sydvest for Færøerne. Undersøgelserne blev udført i tæt samarbejde med Geologisk Institut og Fysisk Institut ved Århus Universitet samt Forskningscenter RISØ. I udlandet samarbejdes med Göteborgs og Amsterdams Universitet ( Free University ) samt med Woods Hole Oceanografisk Institut i USA. I den nuværende 2. fase af ENAMprojektet ( ) gennemføres en del af de palæo-oceanografiske undersøgelser som et PhD-projekt finansieret af GEUS, og udført ved Geologisk Institut ved Århus Universitet. FORELØBIGE RESULTATER De første resultater af de seismiske undersøgelser og side-scan sonar undersøgelserne, der gennemførtes i fase-1 af ENAM-projektet, har bl.a. vist en NSOW bundstrømsrute fra Wyville- Thomson Ryggen til kanalen mellem Lousy og Bill Bailey Bank og videre mod nord (se punktlinie, Figur 2). Bundstrømsruten på denne strækning har hidtil været ukendt for oceanograferne. Der planlægges derfor, i samarbejde med oceanografer fra Sverige og Færøerne, at udlægge forankret måleudstyr på denne rute i kanalen mellem Lousy og Bill Bailey Bank. Resultater fra borekerneundersøgelserne giver et direkte og håndfast bevis på betydelige ændringer af NSOW-bundstrømmen i flere perioder indenfor de sidste ca år, dvs. siden den senere del af næstsidste istid, Saale istiden. Kernerne aldersbestemmes ved hjælp af AMS (Accelerator Mass 94
6 Spectrometry), C-14 (kulstof-14) metoden på sedimenter yngre end år samt ved brug af resultaterne fra målinger af O-16/O-18 forholdet ( mellem stabile ilt-isotoper) i planktoniske foraminiferer, fundet i sedimentet. Dette isotopforhold viser karakteristiske forandringer i forbindelse med klimaændringer fra istidsklima til mellemistidsklima (Figur 4). Ændringer af selve foraminiferfaunaen, som er en del af det marine plankton i overfladevandet samt af bundfaunaen, er i høj grad afhængig af de hydrografiske forandringer, d.v.s. forandringer i saltholdighed, temperatur, iltforhold, og næringsstoffer. En varierende bundstrømshastighed er en faktor, der har stor betydning for kornstørrelsesfordelingen i sedimentet. I borekernerne, fra undersøgelsesområdet sydvest for Færøerne, findes bestemte afsnit, hvor en grovere fraktion af silt og finsand (se Figur 4) er dominerende. Andre afsnit består hovedsagelig af siltrig ler med dropsten fra isbjerge. Sedimentets magnetiske egenskaber, målt som magnetisk susceptibilitet i borekerner fra undersøgelsesområdet, viser et meget karakteristisk profil (Figur 4). De højeste værdier forekommer i perioden omkring den sidste istids maksimum, dvs. for ca til ca år siden, samt ved slutningen af Saale-istiden. Disse magnetiske egenskaber er afhængige af flere faktorer, bl.a. sedimentets kalkindhold, kornstørrelse og mineralsammensætning. Jernrige mineraler fra basalten, som findes i store mængder og i store områder omkring Færøerne, giver typisk høje susceptibilitetværdier, mens erosionsprodukter fra den Hebridiske og Skotske sokkel, hvor undergrunden er anderledes og hvor basalten ikke kommer frem ved havbunden, viser lavere værdier. Aflejringer, der mest består af lokale erosionprodukter, og som har et højt indhold af magnetiske mineraler - udtrykt ved høje magnetiske susceptibilitets værdier -, skulle således være et tegn på stagnerende bundstrømsforhold med formindsket tilførsel af materialer fra Færø-Shetland Kanalen, forudsat at kalk og kornstørrelsesforholdet er konstant. Ved hjælp af alle disse parametre er det muligt at vise, at NSOWbundstrømmen - og dermed dybvandsdannelsen i Grønlands- og Norskehavet - er et typisk fænomen for mellemistider eller relativt varme klimaforhold. De planktoniske foraminiferfaunaer antyder at disse processer er koblet til en indstrømning af relativt varmt overfladevand fra Atlanterhavet ind i Norskehavet. Forhold med kraftig NSOWstrøm findes ikke kun i efteristiden (Holocæn tid) og den sidste mellemistid, Eem varmetiden, men også i flere relativt korte varmeperioder i den sidste istid (Weichsel istiden). En af disse kortere perioder kan dateres til lige før det sidste glaciale maksimum ved slutning af isotopstadium 3 (se Figur 4), d.v.s. til for mellem ca og år siden. 95
7 Figur 4. Lithologi af borekerne ENAM- 33 med O-16/O-18 profil målt på planktoniske foraminiferer, magnetisk susceptibilitet og kalkindhold. Afsnit med silt/finsand i kernen (grøn) afspejler perioder med NSOW-bundstrøm, mens de andre intervaller med siltrig ler og dropsten fra isbjerge tyder på stagnation af bundvandet under glaciale eller kolde klimaforhold. Isotopdata er fra Delia Oppo, Woods Hole Oceanografic Institute, USA. Lithologi Magnetic Susceptibilitet δ18 O ( ) CGS x 10-6 % CaCO G.bulloides T.quinqueloba δ 18 O ( ) N.pachyderma (s.) δ 18 O ( ) Dybde (m) Undersøgelserne viser interessant nok også, at der i Eem varmetiden forekom nogle kortvarige perioder, hvori NSOW-strømmen - og dermed dybvandsdannelse - var stærkt reduceret. Ved slutningen af den sidste istid har NSOW-strømmen gentagne gange ændret sig stærkt. En første fase af kraftig NSOW bundstrøm - og derfor også af intensiv dybvandsdannelse i Grønlandshavet og Norskehavet - optrådte for mellem og år siden. Dette sker stort set samtidig med Bølling-Allerød klimaopvarmningen i Nordvesteuropa. Derefter var NSOW-strømmen på ny stærkt reduceret (Yngre Dryas). Bundstrømshastigheder, der kan sammenlignes med det nutidige forhold, begyndte først at optræde lidt senere i efteristiden (Holocæn), d.v.s. på et tidspunkt som ligger højst 9000 år tilbage. Der findes flere parametre, bl.a. magnetiske susceptibilitet, der antyder lignende NSOW-strømssvingninger ved Saale-Eem overgangen (ilt-isotop stadium 5/6 grænsen, se Figur 4). De mest udprægede bundvandsstagnationer (ingen NSOWstrøm) i Norskehavet optrådte i en periode på år omkring det sidste glaciale maksimum, og i en lignende periode omkring det glaciale maksimum af Saale istiden. DANMARK STRÆDET Det kan endnu ikke fastslås, hvordan ovennævnte forandringer i vandudvekslingen mellem Atlanten og Grønlandshavet-Norskehavet hænger sammen med de atmosfæriske klimaforandringer, som de kan ses af målinger i de Grønlandske iskerner. Der findes dog indi- 96
8 kationer på, også fra andre recente palæoceanografiske studier i Nordatlanten, at det muligvis er cirkulationsændringerne i oceanet, der er afgørende for udløsningen af atmosfæriske klimaforandringer i stor skala. Et af formålene med GEUS PhDstudiet, som et bidrag til ENAMprojektet i perioden , er således at identificere disse mulige årsag/virkning sammenhænge ved hjælp af kerner med høj (> 15 cm/ år) sedimentationshastighed. Disse borekerner er taget i området SV for Færøerne. I sommeren 1997 er det planen at gennemføre et prøvetagningstogt i farvandet sydøst for Grønland i samarbejde med Amsterdam Free University. Formålet er at indsamle supplerende kernemateriale, der kan belyse vandudvekslingen via Danmark Strædet. Abstract Direct exchange between the atmosphere and the deep ocean basins takes place today in only two areas. These areas are located in the northern extremity of the North Atlantic Ocean, i.e. the central Greenland Sea and Labrador Sea, and in the Southern Ocean near the Antarctic continent. Export of deep waters formed in the Greenland Sea occurs via two major gateways, the Denmark Strait and the Faeroe-Shetland Channel ( Norwegian Sea Overflow Water, NSOW ). Since 1993 GEUS has been involved in the ENAM (European North Atlantic Margin) project as a part of the EU MAST (Marine Science and Technology) program. The main study areas of GEUS are located northeast, respectively southwest of the Faeroe Islands, at the entrance and outlet of the NSOW Faroe-Shetland gateway. The first results from studies made of Late Quaternary (< yrs) sediment cores taken southwest of the Faeroe Islands clearly demonstrate that enhanced circulation of NSOW occurs at times of increased Sea Surface Temperature (SST) and a reduction or ceasing of NSOW at times of low SST. During the last glacial (Weichselian) NSOW activity was at a minimum from about to C-14 yrs BP. After this, an initial strong flow pulse occurred between and C-14 yrs BP, coinciding with the Bølling-Allerød climatic warming. Renewed reduction of NSOW activity occurred during the Younger Dryas cold climate episode, and first later in the Holocene the NSOW current attained its intensity as observed today. During the second phase of the ENAM project ( ) GEUS will particularly focus on how the changes referred to above interact with past atmospheric circulation changes, amongst others through a GEUS PhD project carried out at Aarhus University. In order to additional also information on the Late Quaternary overflow history of Denmark Strait, a coring cruise will be made off SE Greenland in the summer of 1997 in cooperation with Amsterdam Free University as well as Aarhus University and funded by the Netherlands Research Council. 97
vores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereHistorisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution
Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt
Læs mereIstidens gådefulde klimaspring
14 A k t u e l a t u r v i d e n s k a b 6 2 1 1 Istidens gådefulde klimaspring Under sidste istid blev det nordatlantiske område ramt af ca. 25 abrupte temperaturspring med stigninger på op til ºC. Men
Læs mereNår klimaet bryder mønstret
i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereAtlantens rolle i klimasystemet
Aktuel Naturvidenskab 2 (2005), 23 27 Atlantens rolle i klimasystemet Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard DMI 18/4 2005 Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21.
Læs mereKlimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe
Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereHAVBUNDENS GEOLOGI I NORDATLANTEN - FRA FÆRØERNE TIL ØSTGRØNLAND
HAVBUNDENS GEOLOGI I NORDATLANTEN - FRA FÆRØERNE TIL ØSTGRØNLAND Tove Nielsen, Birger Larsen og Antoon Kuipers Vores viden om dybhavets geologiske processer og havbundens udformning er steget markant de
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereBesvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1
Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereDet "kolde hul", "Golfstrømmen" og Danmarks klima
Det "kolde hul", "Golfstrømmen" og Danmarks klima Af Bogi Hansen og Steffen M. Olsen Bogi Hansen er fra Færøernes Havforskningsinstitut og Steffen Malskær Olsen fra Danmarks Meteorologiske Institut. Sidste
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereDMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereIstiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereKLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE
KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede
Læs mereBiodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!
Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som
Læs mereDOWNLOAD OR READ : UNDER VITUS BERING S COMMAND PDF EBOOK EPUB MOBI
DOWNLOAD OR READ : UNDER VITUS BERING S COMMAND PDF EBOOK EPUB MOBI Page 1 Page 2 under vitus bering s command under vitus bering s pdf under vitus bering s command Vitus Jonassen Bering (baptised 5 August
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNoter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereAf Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Klima processer og sammenhænge Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Der er særdeles stor opmærksomhed på klimaforandringer, ikke mindst
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereRapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2
Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet et på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2 NMU j.nr. 2493 Jørgen Dencker Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereHav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 5 23 Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne
Læs mereUniversity of Southern Denmark. Notat om Diabetes i Danmark. Juel, Knud. Publication date: Document version Forlagets udgivne version
University of Southern Denmark Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 7 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA): Juel, K., (7). Notat om Diabetes
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereskifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereHvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereGolfstrømmen og fiskeri på Færøerne Gruppe 5. Golfstrømmen og fiskeri på Færøerne. The Gulfstream and Fisheries on the Faroe Islands
Golfstrømmen og fiskeri på Færøerne The Gulfstream and Fisheries on the Faroe Islands Eigil Engberg Andersen, Kamaran Rahim, Birgitte Nilsson Bergholt, Tilde Groslier Jeppesen, Kristian Hansen Højlund
Læs mereRødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI
Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereDKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark
DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske
Læs mereEt perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereEn fed vandloppe. Af Sigrún Huld Jónasdóttir
Af Sigrún Huld Jónasdóttir En fed vandloppe Afdeling for Havog Kystøkologi Danmarks Fiskeriundersøgelser Generelt Vandlopper er ganske små krebsdyr som dominerer dyreplanktonet i de fleste havøkosystemer.
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereSÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen,
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereMetanscreening på og omkring Hedeland deponi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 08, 2017 Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Mønster, Jacob; Scheutz, Charlotte Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereVejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste
Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereOcean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden
2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 Ocean, Is og Klimaændringer Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden Verdenshavets klima-maskine
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereOverfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereKontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen
Læs mereIdeen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab
Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereBekendtgørelse af aftale af 18. marts 2011 med Liechtenstein om Schengensamarbejdet
BKI nr 22 af 17/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2019 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., JTEU j.nr. 600.E.1.Liechtenstein. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereOpgave 1 - Grønlands størrelse
Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 2. maj årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 2. maj 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 98-100 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No
Læs mereKlimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh
university of copenhagen University of Copenhagen Klimaændringer de sidste 100.000 år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh Published in: Naturens Verden Publication date:
Læs mereStonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget
Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mere