EfS A. Efterretninger for Søfarende. 7. januar 2011 Bilag til EfS 1. Generel oplysning

Transkript

1 EfS A Efterretninger for Søfarende 7. januar 2011 Bilag til EfS 1 Generel oplysning

2 side 2 Indholdsfortegnelse Løbenr. Side A/1 Forkortelser... 3 A/2 Forklaring til EfS... 4 A/3 EfS meddeles i følgende orden... 5 A/4 Danmark. Advarsel vedrørende vrag... 6 A/5 Danmark. Advarsel vedrørende fyr og afmærkning med lys... 6 A/6 Danmark. Oplysning om afmærkning i danske farvande under isforhold.. 6 A/7 Danmark. Advarsel vedrørende knækkede bundgarnspæle... 6 A/8 Danmark, Sverige og Norge. Områder, i hvilke der advares mod ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber og arbejder på havbunden... 7 A/9 Danmark. Nordsøen. Seismisk opmåling. Advarsel... 9 A/10 Danmark. Bekendtgørelse om afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde... 9 A/11 AIS på afmærkning A/12 Danmark. Søkabler og undersøiske rørledninger A/13 Danmark. Meddelelse fra SFS vedrørende beskyttelseszoner omkring søkabler og undersøiske rørledninger A/14 Danmark. Udsendelsestider for særlige tjenester over Lyngby Radio A/15 Danmark. Udsendelse af meteorologiske meldinger A/16 Danmark. Udsendelse af meteorologiske meldinger. Farvandsinddeling 14 A/17 Danmark, Grønland og Færøerne. Udsendelse af advarsler om overisning A/18 Udsendelse af navigationsadvarsler og meteorologiske meldinger m.m., som modtages på radiotelexskriver (NAVTEX-systemet) A/19 Grønland. Udsendelse af meteorologiske meldinger. Farvandsinddeling 17 A/20 Grønland. Udsendelse af navigationsadvarsler (navigational warnings) over de grønlandske kystradiostationer A/21 Grønland. Den Grønlandske Istjeneste, samt udsendelse af iskort for grønlandske farvande A/22 Grønland. Oplysning om GLK A/23 Grønland. Redningstjenesten i de grønlandske farvande A/24 Grønland. Udsendelse af farvandsefterretninger A/25 Grønland. W-grønlandske farvande. Udsendelser via NAVTEX A/26 Grønland. E-grønlandske farvande. Udsendelser via NAVTEX A/27 Færøerne. Farvandet omkring Færøerne. Udsendelser via NAVTEX A/28 Grønland. Information om GREENPOS systemet A/29 Grønland. Information om KYSTKONTROL systemet A/30 Radiomeldetjenesten AMVER A/31 Omregning mellem sekunder og decimaler af minutter A/32 FRV s udgivelser A/33 Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) udgivelser. Søkort og publikationer og vedligeholdelse af disse A/34 Priser for søkort og publikationer... 33

3 side 3 A/1. Forkortelser. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). Forkortelser vedrørende fyr og afmærkning; se publikationerne Kort 1 INT 1 og Afmærkning af danske farvande. Efterretninger for Søfarende mv. EfS Efterretninger for Søfarende, Danmark Efs Etterretninger for sjøfarende, Norge NfS Nachrichten für Seefahrer, Tyskland NtM Notices to Mariners, Storbritannien SKR Søkortrettelser, Danmark TtS Tilkynningar til Sjöfarenda, Island Ufs Underrättelser for sjöfarande, Sverige WZ Wiadomosci Zeglarskie, Polen Myndigheder mv. BHM Bornholms Marinedistrikt BSH Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie BV Bornholms Værn DHI Dansk Hydraulisk Institut DMI Danmarks Meteorologiske Institut DMU Danmarks Miljøundersøgelser DS Dansk Sejlunion DTU Danmarks Tekniske Universitet ENS Energistyrelsen FBE Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste FD Fiskeridirektoratet FKO Forsvarskommandoen FLV Flyvevåbnet FRK Færøernes Kommando FRV Farvandsvæsenet GLK Grønlands Kommando HAS Hærens Artilleriskole HVS NYM Hjemmeværnsskolen Nymindegablejren IMO International Maritime Organization JPL Jægersprislejren KDI Kystdirektoratet KMS Kort & Matrikelstyrelsen LV Landsverkfrøðingurin OKSBL Oksbøllejren SFS Søfartsstyrelsen SMHI Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut SMK Søværnets Materielkommando SOK Søværnets Operative Kommando VBK Søværnets Våbenkursus Publikation. [J.nr ].

4 side 4 A/2. Forklaring til EfS. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). I EfS bekendtgøres forhold af betydning for skibsfarten i danske og tilstødende farvande samt grønlandske og færøske farvande. Ved modtagelsen af EfS bør indholdet gennemgås, og tilføjelser, rettelser og henvisninger indføres i publikationer og søkort. Annullerede publikationer og søkort bør ikke anvendes, da der i EfS kun henvises til nyeste udgave. Nye udgaver af publikationer og søkort samt annullering af tidligere udgaver bekendtgøres i EfS og/eller SKR. Tidsangivelse. Hvor andet ikke er anført, er dato og klokkeslæt angivet i dansk normaltid. Positionsangivelser. Positioner angives i grader, minutter og decimaler af minutter. Omregningstabel mellem sekunder og decimaler af minutter, se A/31, side 30. Med mindre andet er anført, refererer positionsangivelser til World Geodetic System 1984 (WGS-84). Forkortelser. Forkortelser vedrørende fyr og afmærkning, se Kort 1 INT 1 og Afmærkning af danske farvande. Øvrige anvendte forkortelser, se A/1, side 3. Henvisning til søkort og publikationer. Under afsnittet Søkort anføres numrene på berørte søkort i rækkefølge efter bedste målestok. Under afsnittet Publikation henvises til berørte publikationer. Endvidere kan der i kantet parentes være anført numre, som er uden betydning for skibsfarten. Datum i søkort og publikationer. Positioner i de af KMS udgivne søkort refererer i søkort over danske farvande til WGS-84. I søkort over W-grønlandske farvande refererer positioner til Qornoq 1927 eller til WGS-84. I søkort over E-grønlandske farvande er datum ukendt. I søkort over færøske farvande refererer positioner til Thorshavn 1898 eller til WGS-84. Positioner i planer på samt i Den danske Havnelods, Erhvervshavne, refererer til WGS-84. Positioner i Dansk Fyrliste refererer til WGS-84 for Danmark og Færøerne, til Qornoq 1927 for W- Grønland og til ukendt datum for E-Grønland. SKR. I SKR refererer positionsangivelser til datum for det pågældende søkort. Vedrørende SKR, se i øvrigt A/33, side 32. Kildeangivelse. Oplysning om kilden til den enkelte efterretning anføres i parentes. P- og T-oversigt. En samlet oversigt over gældende foreløbige og midlertidige efterretninger udgives hver uge. Ved årets begyndelse gentages alle gældende foreløbige og midlertidige efterretninger. Indholdsfortegnelse. For 2011 udgives hver uge en indholdsfortegnelse for samtlige offentliggjorte EfS i indeværende år. Akkumuleret EfS. Hver uge udgives en samlet EfS med alle meddelelser fra nr. 1 til den pågældende uge. Publikation. [J.nr ].

5 side 5 A/3. EfS meddeles i følgende orden. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Danmark Generelle meddelelser vedrørende danske farvande. Østersøen Sundet Danmark: fra og med Vejsnæs Nakke til Stevns Fyr, og Bornholm. Sverige: fra Falsterbo. Polen. Tyskland: til og med Falshöft Tårn. Danmark: fra og med Gilbjerg Hoved til og med Stevns Fyr. Sverige: fra Kullen til og med Falsterbo. Smålandsfarvandet Mod Østersøen: ud for Bøgestrøm til og med en linje uden om Sandene gennem Bøgestrøm Lystønde; ud for Grønsund en linje uden om Tolken; ud for Guldborg Sund en linje fra Flinthorne Rev til Skelby. Mod Storebælt: en linje fra Korsør Kirke over W-kysten af Egholm, Agersø og Omø, over SW-lige Omø Stålgrund til den E-lige pynt af Onsevig. Storebælt Farvandet Syd for Fyn Lillebælt Kattegat Limfjorden Skagerrak Nordsøen Grønland Fra linjen»røsnæs - Fyns Hoved«til linjen»gulstav - Kappel Kirke«. Fra linjen»thurø Rev - Næs Hoved«på Langeland til linjen»skjoldnæs - Horne Næs«. Danmark: fra linjen»æbelø - Bjørnsknude«til Vejsnæs Nakke. Tyskland: Flensborg Fjord til Falshöft Tårn. Danmark: fra Gilbjerg Hoved til Skagen Fyr; se Storebælt og Lillebælt. Sverige: fra og med Kullen til Hamnskär Fyr. Fra og med Hals Barre Fyr til og med Thyborøn. Danmark: fra og med Skagen Fyr til Hanstholm Fyr. Sverige: fra og med Hamnskär Fyr. Norge: til og med Lindesnes Fyr. Danmark. Norge: til Lindesnes Fyr. Tyskland. Nederland. Storbritannien. W-kyst. E-kyst. Færøerne Øvrige N-lige Atlanterhav Bekendtgørelser m.m. Publikation. [J.nr ].

6 side 6 A/4. Danmark. Advarsel vedrørende vrag. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. Opmærksomheden henledes på, at skibsvrag og større vragrester på havbunden kan ændre stilling, hvorved dybden over sådanne vrag kan blive indtil flere m mindre end angivet i søkort. Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010) A/5. Danmark. Advarsel vedrørende fyr og afmærkning med lys. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. Opmærksomheden henledes på, at det røde og grønne lys i fyr og afmærkning på grund af overisning, sne eller rimfrost kan opfattes som hvidt, samt at lysevnen for fyr og afmærkning med lys af samme årsag kan være stærkt nedsat. Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010) A/6. Danmark. Oplysning om afmærkning i danske farvande under isforhold. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. En generel ombytning af lystønder og lysstager med vintersømærker finder ikke sted i de danske gennemsejlingsfarvande. Afmærkningen af gennemsejlingsruterne søges opretholdt vinteren igennem og ombyttes/inddrages kun i tilfælde af svær isdannelse. Såfremt et sømærke med lys ombyttes med et vintersømærke eller inddrages, bekendtgøres forholdet i EfS og udsendes i særlige tilfælde i Farvandsefterretninger over Danmarks Radio samt eventuelt som navigationsadvarsel (navigational warning) over Lyngby Radio og på NAVTEX. Lystønder og lysstager, som inddrages på grund af is, vil i visse tilfælde blive erstattet med vintersømærker forsynet med lysreflekterende materiale, men som regel ikke med lys. En del lystønder og lysstager kan forventes inddraget uden at blive erstattet med vintersømærker. I øvrigt må det påregnes, at afmærkningen i de indre danske farvande ikke er på plads og i orden under isforhold. Opmærksomheden henledes på, at afmærkningen kan blive beskadiget, trukket ned under isen eller trukket væk fra positionen under stærk isgang. Desuden slider isen farven af sømærkerne, ligesom en del sømærker mister stage og topbetegnelse. I tilfælde af svære isdannelser i eller ved trafiksepareringssystemerne vil afmærkningen her blive inddraget for at lette besejlingen. Såfremt afmærkningen i et trafiksepareringssystem inddrages på grund af is, henstilles det til skibsfarten, at der så vidt muligt navigeres i overensstemmelse med reglerne for sejlads i trafiksepareringssystemer. Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010) A/7. Danmark. Advarsel vedrørende knækkede bundgarnspæle. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. Overalt ved de danske kyster, hvor der findes bundgarnsstader, må det forventes, at der især i og efter vinterperioden kan findes knækkede og drivende bundgarnspæle, som kan være til fare for sejlads med mindre fartøjer. Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010)

7 side 7 A/8. Danmark, Sverige og Norge. Områder, i hvilke der advares mod ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber og arbejder på havbunden. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. På grund af formodning om tilstedeværelse af bundminer eller andre sprængstofholdige genstande (herunder krigsgas) advares mod ankring, fiskeri med bundslæbende redskaber samt arbejder på havbunden i de i søkort viste områder som følger: Danmark og Sverige. Østersøen. Position. 1) 54I 45,7J N 10I 29,1J E, Ærø S. 2) 54I 41,2J N 10I 36,9J E, Keldsnor SW. 3) 54I 38,3J N 10I 40,1J E, Keldsnor S. 4) 54I 41,0J N 10I 48,1J E, Keldsnor SE. 5) 54I 42,0J N 11I 01,0J E, Langeland SE - Lolland SW. 6) 55I 12,7J N 12I 40,7J E, Møn N - Falsterbo S, Sverige. 7) 55I 02,9J N 14I 39,8J E, Rønne SSW. 8) 55I 33,0J N 15I 01,9J E, Bornholm N. 9) 55I 34,4J N 15I 13,1J E, Bornholm N. 10) 55I 15,0J N 15I 41,0J E, Bornholm E. 11) 55I 16,0J N 16I 12,3J E, Bornholm E. 12) 55I 08,0J N 16I 10,5J E, Bornholm E. 13) 55I 12,3J N 15I 16,2J E, Bornholm E. 14) 55I 02,2J N 15I 09,5J E, Bornholm SE. 15) 54I 41,8J N 15I 02,4J E, Bornholm S. Ved position 1) - 15). 16) 55I 36,4J N 12I 42,9J E, Drogden. 17) 55I 30,8J N 12I 33,0J E, Køge Bugt. Ved position 16) og 17). 18) 54I 52,5J N 11I 00,1J E, Albuen NE. Ved position 18). 19) 55I 10,0J N 9I 36,3J E, Sandvig. Ved position 19). Sundet. Storebælt. Lillebælt.

8 side 8 Danmark og Sverige. Kattegat. 20) 56I 13,5J N 12I 09,0J E, Gilleleje NW. 21) 56I 01,8J N 11I 18,8J E, Gniben NE. 22) 56I 00,7J N 11I 14,2J E, Gniben W. 23) 56I 00,0J N 11I 02,7J E, Sejerø NW. 24) 55I 57,5J N 11I 21,1J E, Sjællands Odde S. 25) 55I 51,0J N 11I 12,3J E, Sejerø SE. 26) 55I 46,1J N 10I 33,1J E, Vesborg. 27) 56I 09,9J N 10I 21,2J E, Kjeldshoved W. 28) 56I 09,0J N 10I 26,7J E, Begtrup Vig. 29) 56I 03,5J N 10I 39,7J E, Øreflippen SSW. 30) 56I 05,0J N 10I 56,6J E, Hjelm - Sjællands Rev. 31) 56I 13,0J N 11I 28,9J E, Lille Lysegrund S. 32) 56I 15,9J N 11I 28,2J E, Lille Lysegrund S. 33) 56I 18,0J N 11I 13,9J E, Hastens Grund N. 34) 56I 19,7J N 11I 09,1J E, Hastens Grund N. 35) 56I 25,8J N 11I 46,5J E, Rute B, Lysegrund N. 36) 56I 28,6J N 11I 19,7J E, Gjerrild Bugt E. 37) 56I 36,5J N 11I 28,7J E, Anholt SW. 38) 56I 36,5J N 11I 39,9J E, Anholt SSE. 39) 56I 39,4J N 11I 25,4J E, Anholt SW. 40) 56I 40,0J N 11I 19,7J E, Anholt WSW. 41) 56I 40,9J N 11I 29,5J E, Stensøre. 42) 56I 43,2J N 11I 38,2J E, Pakhusbugt. 43) 56I 45,0J N 11I 29,7J E, Nordvestrev. 44) 56I 42,3J N 10I 24,7J E, Mariager Fjord E. 45) 56I 49,9J N 10I 34,7J E, Svitringen Rende S. 46) 57I 19,8J N 11I 06,6J E, Jegens Bugt. 47) 57I 22,2J N 11I 25,8J E, Bøchers Banke. 48) 57I 28,2J N 11I 19,3J E, Kummel Banke W. 49) 57I 30,5J N 10I 46,6J E, Hirsholm E. 50) 57I 31,3J N 10I 34,4J E, Ålbæk Bugt. 51) 57I 34,6J N 10I 40,7J E, Ålbæk Bugt E. 52) 57I 36,8J N 10I 26,7J E, Ålbæk Bugt. 53) 57I 42,0J N 11I 07,0J E, Skagen - St. Pölsan, Sverige. Ved position 20) - 53). Limfjorden. 54) 57I 05,4J N 9I 49,6J E, Egholm N. 55) 56I 49,0J N 9I 08,7J E, Fur E. 56) 56I 39,4J N 9I 14,5J E, Lovns Bredning. 57) 56I 35,0J N 9I 03,9J E, Skive Fjord. Inden for en afstand af 250 m fra position 54), som er uden for søkortdækning, samt omkring position 55) - 57).

9 side 9 Danmark og Norge. Skagerrak. 58) 57I 45,5J N 10I 42,4J E, Skagens Rev. 59) 57I 46,0J N 10I 10,6J E, Tannis Bugt. 60) 57I 44,6J N 9I 51,7J E, Tannis Bugt NW. 61) 57I 26,1J N 9I 03,7J E, Jammerbugt. 62) 57I 45,0J N 8I 59,0J E, Jammerbugt NNW, dansk-norsk grænse. 63) 57I 30,0J N 8I 00,0J E, Jylland NW-kyst - S-kyst, Norge. Ved position 58) - 63). Området omkring position 63) er et ca. 50 sm bredt, NW-SE-gående bælte mellem Jylland og Norge. Nordsøen. 64) 56I 15,0J N 8I 07,0J E, N-S-gående bælte ud for Jyllands W-kyst. 65) 55I 39,1J N 7I 42,9J E, Horns Rev N. 66) 55I 34,4J N 7I 59,5J E, Horns Rev E. 67) 55I 26,9J N 7I 09,8J E, Horns Rev WSW. 68) 55I 20,6J N 7I 14,1J E, Horns Rev SW. 69) 55I 20,7J N 8I 14,6J E, Knudedyb NW. 70) 55I 24,0J N 8I 22,4J E, Fanø W og S. Ved position 64) - 70). Note. Gældende regler om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri m.v. i visse danske farvande fremgår af SFS s bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005, som er ændret ved SFS s bekendtgørelse nr. 480 af 1. juni Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010) A/9. Danmark. Nordsøen. Seismisk opmåling. Advarsel. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. Opmærksomheden henledes på, at der overalt i Nordsøen foretages seismisk opmåling. Opmålingsfartøjerne kan have op til flere sm lange kabler på slæb. Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010) A/10. Danmark. Bekendtgørelse om afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. I medfør af 5 og 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet:* 1 1. Farvandsvæsenet iværksætter afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde. 2. Kontrol med afmærkning mv. udøves på Forsvarsministerens vegne af Farvandsvæsenet. Opståede fejl og mangler ved afmærkning mv. skal snarest muligt meddeles til Farvandsvæsenet. Meddelelse skal ligeledes omgående gives, når fejl eller mangler ved afmærning mv. er udbedret. * Se 34, stk 2, i lovbekendtgørelse nr. 903 af 12 juli 2007.

10 side Der må ikke uden tilladelse fra eller godkendelse af Farvandsvæsenet foretages afmærkning af farvandene som f.eks. udlægning af sømærker eller oprettelse af fyr, radiofyr, tågesignalanlæg, båker eller andre indretninger til vejledning for sejladsen. Der må heller ikke anbringes genstande i farvandene, der kan virke hindrende for sejladsen eller oprettes lysreklamer eller andre indretninger, der kan virke vildledende for sejladsen, ligesom ændringer ved eller nedlæggelse af bestående afmærkninger ikke må foretages. Det er ikke tilladt at anvende udlagte sømærker til fortøjning, fastgøring af fiskeredskaber o.lign. 4. Farvandsvæsenet kan kræve gennemført sådanne ændringer i bestående afmærkninger eller oprettelse af ny afmærkning, som anses for påkrævet af hensyn til sejladsens sikkerhed. 5. Oplysning om afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde bekendtgøres i søkort, Efterretninger for Søfarende og andre nautiske publikationer. 6. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde. 7. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. maj Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 544 af 5. november 1984 om afmærkning mv. i dansk afmærk ningsområde ophæves. Publikation. [J.nr ]. (SFS s bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989) A/11. AIS på afmærkning. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. Som en del af AIS (Automatic Identification System) kan alle typer afmærkning og faste konstruktioner, som f. eks. produktionsplatforme og havvindmøller, suppleres med AISafmærkning. Formålet med at supplere afmærkning med AIS er at gøre det nemmere for skibene at identificere en afmærkning eller fast konstruktion under alle vejrforhold. Skibe, der i henhold til SOLAS-konventionen, skal være udstyret med en AIS-transponder, kan som minimum for hver AIS-afmærkning forvente at modtage følgende meddelelse (Meddelelse 21) på deres udstyr: MMSI-nummer (identifikationsnummer) Navn (på afmærkningen) Position (på afmærkningen) Pejling og afstand til observatøren Visse typer af AIS-afmærkninger kan desuden udsende supplerende information om afmærkningens status, eksempelvis fejl på lanternen, eller meteorologiske og hydrografiske informationer. Typer af AIS-afmærkning. Der skelnes mellem 3 typer AIS-afmærkning: 1) Fysisk AIS-afmærkning - vil sige en fysisk anbragt AIS-sender på selve afmærkningen. Benyttes oftest på flydende afmærkning, da den løbende kan informere om afmærkningens position, og om denne er på plads - on station/off station. 2) Syntetisk AIS-afmærkning - er en AIS-afmærkning, der udsendes elektronisk via det danske landbaserede AIS-system. Denne type benyttes oftest til at markere bundfaste konstruktioner som produktionsplatforme og havvindmøller. 3) Virtuel AIS-afmærkning ligner type 2, men adskiller sig ved at afmærke ikke-fysiske afmærkninger og genstande. Hvor denne AIS-afmærkning udlægges, er der altså ikke noget i virkeligheden. Typen her benyttes oftest til akut afmærkning, ved pludselig opstået fare, som ved vrag og påsejlede fyr. Typen kan desuden benyttes til at supplere andre afmærkninger i et område, som for eksempel et vigtigt drejepunkt og lignende.

11 side 11 Visning af AIS-afmærkning. Måden hvorpå AIS-information vises på skibes AIS-udstyr kan variere alt efter fabrikat på skibenes udstyr. Visse typer RADAR og elektroniske søkort (ECDIS) kan fremvise det godkendte diamantformede symbol for AIS-afmærkning: Symbol for AIS afmærkning Diamant med trådkors centreret på rapporteret position. I søkort vises symbolet for afmærkning med AIS (type 1). Her eksemplificeret ved en N-kardinal med AIS: Note. Grundlæggende beskrivelse af AIS, samt oversigt over AIS-afmærkning i danske farvande findes i Dansk Fyrliste. For yderligere information om AIS-afmærkning henvises til IALA rekommandation A-126 The use of the Automatic Identification System (AIS) in Marine Aids to Navigation Services. Publikation. [J.nr ]. (FRV oktober 2010) A/12. Danmark. Søkabler og undersøiske rørledninger. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). EfS-henvisning. A/ Detaljer. Når arbejdet med at udlægge et søkabel eller en undersøisk rørledning skal påbegyndes, meddeles dette forud i detaljer til EfS. Ved bekendtgørelsen i EfS etableres samtidigt en beskyttelseszone på 200 m på hver side og langs med det pågældende tracé. Indtil et permanent kabel eller rørledning er indtegnet i søkortet, og dermed omfattet af kabelbekendtgørelsen (se Note), vil beskyttelseszonen endvidere skulle være bekendtgjort i Søkortrettelser fra Kort & Matrikelstyrelsen. Sigtet med beskyttelseszonen er at beskytte installationen mod skader fra ankre, sandsugning, stenfiskeri samt enhver form for brug af bundslæbende redskaber samt arbejder på eller i havbunden. Aktiviteter på eller i havbunden inden for beskyttelseszonen kræver, at dette forhandles med kabel- eller ledningsejeren. Efter at tele- og elmarkedet er givet frit, er der kommet en del nye operatører på markedet, der har ønsket egne distributionslinjer. Antallet af søkabler og undersøiske rørledninger er derfor steget betydeligt igennem de senere år. Samtidigt hermed er mulighederne for at udøve fiskeri med bundslæbende redskaber i disse områder blevet begrænset tilsvarende. Med henblik på fortsat at sikre fiskerne rimelige muligheder for at udøve deres erhverv skal SFS derfor henstille, at nye søkabler eller rørledninger så vidt muligt placeres i forbindelse med eksisterende linjeføringer, således at der ikke oprettes nye beskyttelseszoner. SFS skal samtidigt gøre opmærksom på, at ejeren, under forudsætning af at tracéet er tilstrækkeligt beskyttet, kan søge dispensation, så fiskeri med bundslæbende redskaber kan opretholdes i området. Derved kan ejeren blive fritaget for at betale erstatning for tabte fiskerettigheder. En dispensationsansøgning til opretholdelse af fiskeri i sikkerhedszonen omkring tracéet stiles til SFS og skal indeholde en erklæring om, at søkablet eller den undersøiske rørledning er tilstrækkeligt beskyttet mod bundslæbende redskaber. Note. Gældende regler vedrørende beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger (kabelbekendtgørelsen) fremgår af SFS s bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger, der trådte i kraft 1. januar Publikation. [J.nr ]. (SFS november 2010)

12 side 12 A/13. Danmark. Meddelelse fra SFS vedrørende beskyttelseszoner omkring søkabler og undersøiske rørledninger. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). EfS-henvisning. A/ SFS meddeler: SFS modtager indberetninger om overtrædelse af bestemmelserne om ankring og fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttelseszonerne omkring søkabler og undersøiske rørledninger, der er placeret på det danske sokkelområde. Denne form for aktivitet forøger faren for, at der kan opstå ledningsbrud, der kan medføre forurening, fare for skib og besætning, forstyrre forsynings- og kommunikationssikkerheden og skade samfundsværdier.bestemmelserne, der er indført for at sikre søkabler og undersøiske rørledninger (olie-, gas- og spildevandsledninger) mod beskadigelse, er fastsat i bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger. Bestemmelserne forbyder ankring og fiskeri med bundslæbende redskaber i et 200 m bredt bælte langs med og på hver side af kablet/ledningen. Overtrædelse kan straffes med bøde. Aktiviteter på eller i havbunden inden for beskyttelseszonen kræver, at dette forhandles med kabel- eller ledningsejeren. Publikation. [J.nr ]. (SFS november 2010) A/14. Danmark. Udsendelsestider for særlige tjenester over Lyngby Radio. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). Ismeldinger: MF/VHF UTC Udsendes kl på 1704, 1734, 1758 og 2586 khz og på VHF kanal 1, 2, 3, 4, 5, 7, 23, 61, 64, 65, 66, 83 og 85. Navigationsadvarsler: Varslerne udsendes første gang umiddelbart efter første tavshedsperiode efter modtagelsen, og derefter således: MF/VHF I tilknytning til tavshedsperioderne kl. 0133, 0533, 0933, 1333, 1733 og 2133 på 1704, 1734, 1758 og 2586 khz og på VHF kanal 1, 2, 3, 4, 5, 7, 23, 61, 64, 65, 66, 83 og 85. Publikation. [J.nr ]. (Lyngby Radio november 2010) A/15. Danmark. Udsendelse af meteorologiske meldinger. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). EfS-henvisning. A/ , A/ Detaljer. Udsendelser af vejroversigter, -udsigter og eventuelle kuling- og stormvarsler. Vedrørende udsendelse af advarsler om overisning, se A/17, side 15. I. Udsendelser over Danmarks Radios mellembølge (alle dage), idet tidsangivelsen er mellemeuropæisk (dansk). Kl. 0545, 0845, 1145 og 1745: Vejroversigt og -udsigter for Jylland, Øerne, Bornholm, Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker, Tyskebugt, samt eventuelle kuling- og stormvarsler. De seneste observationer af vind og vejr ved danske og udenlandske stationer. Kl og 1745 sendes endvidere: 7-døgnsudsigt for Jylland, Øerne og Bornholm. 5-døgnsudsigter for Østersøen (Østersøen omkring Bornholm og Vestlige Østersø), indre danske farvande (Sundet, Bælthavet og Kattegat), Skagerrak, Nordsøen (Fisker, Tyskebugt, Fladen, Dogger og Thames).

13 side 13 II. Udsendelser over Lyngby Radio på MF og VHF. Kuling- og stormvarsler samt varsler om overisning bliver udsendt over Lyngby Radio i henhold til nedenstående skema. Varslerne udsendes på dansk og engelsk på frekvenserne og kanalerne anført i skemaet efter forudgående annoncering på VHF kanal 16 og med DSC på 2187,5 khz, og gentages efter annoncering på 2182 khz og VHF kanal 16 ved udløbet af den tavshedsperiode, der indtræffer mindst en halv time senere. Varsling om svær overisning gentages efter annoncering på 2182 khz og VHF kanal 16, 5 minutter over hver ulige time, indtil de annulleres. På MF udsendes varsler for samtlige distrikter. På VHF udsendes kun varsler, når der foreligger varsler for et eller flere af ovennævnte varslingsdistrikter. Af skemaet fremgår hvilke VHF kanaler (positioner), der anvendes for de enkelte varslingsdistrikter. Lyngby Radio MF 1704, 1734, 1758 og 2586 khz VHF Varslingsdistrikt Kanal (position) 2. Østersøen omkring Bornholm 4 (Årsballe) 2 (Møn) 3. Vestlige Østersø 1 (Svendborg) 4 (Årsballe) 7 (Als) 28 (Karleby) 3 (København) 2 (Møn) 4. Bælthavet og Sundet 2 (Møn) 83 (Vejby) 7 (Als) 1 (Svendborg) 7 (Anholt) 5 (Fornæs) 28 (Karleby) 4 (Røsnæs) 65 (Vejle) 5. Kattegat 3 (Frejlev) 7 (Anholt) 5 (Fornæs) 3 (København) 83 (Vejby) 4 (Røsnæs) 65 (Vejle) 66 (Hirtshals) 64 (Læsø) 4 (Skagen) 6. Skagerrak 2 (Bovbjerg) 1 (Hanstholm) 66 (Hirtshals) 64 (Læsø) 4 (Skagen)

14 side Fisker 66 (Hirtshals) 23 (Blåvand) 2 (Bovbjerg) 1 (Hanstholm) 9. Tyskebugt 23 (Blåvand) 2 (Bovbjerg) III. Anmodning om vejrudsigter fra såvel danske som udenlandske skibe vil blive imødekommet af Lyngby Radio. Publikation. [J.nr ]. (Lyngby Radio og DMI november 2010) A/16. Danmark. Udsendelse af meteorologiske meldinger. Farvandsinddeling. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). EfS-henvisning. A/ , A/ Detaljer. Udsendelser af meteorologiske meldinger omfatter nedennævnte farvandsområder, hvis udstrækning fremgår af skitsen nedenfor: 2. Østersøen omkring Bornholm 3. Vestlige Østersø 4. Bælthavet og Sundet 5. Kattegat 6. Skagerrak 8. Fisker 9. Tyskebugt 22. Ytri 23. Munkegrund 24. Fugloy 25. Islandsryggen Publikation. [J.nr ]. (DMI oktober 2010)

15 side 15 A/17. Danmark, Grønland og Færøerne. Udsendelse af advarsler om overisning. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). EfS-henvisning. A/ , A/ , A/ Detaljer. Advarsel om overisning i danske og tilgrænsende farvande vil blive givet til skibsfarten af SOK. Advarslerne udsendes af kystradiostationerne og i timenyhederne over Danmarks Radio og lokalradioerne. Vedrørende varslingsdistrikter, se skitsen på side 14. Oplysninger om overisningsfare modtages i SOK fra DMI og eventuelt fra skibe i det pågældende område. Overisningsvarsler udfærdiges efter følgende retningslinjer: Der skelnes mellem: let overisning: overisning: stærk overisning: 1-3 cm på 24 timer, 4-14 cm på 24 timer og mere end 15 cm på 24 timer. a. For varslingsdistrikterne 2-7 og 9 udstedes overisningsvarsel ved forventede vindhastigher der større end eller lig med 7 m/s og lufttemperaturer mindre end eller lig med 2 IC. Overisningen rapporteres som let ved vindhastigheder større end eller lig med 7 m/s og mindre end eller lig med 10 m/s. Ved større vindhastigheder bestemmes overisningsgraden ved hjælp af diagrammerne på side 16. b. For farvandene omkring Færøerne (varslingsdistrikt 22) og de grønlandske farvande udstedes overisningsvarsel af henholdsvis MRCC Tórshavn/Tórshavn Radio og GLK/Tele Greenland ved forventede vindhastigheder større end eller lig med 11 m/s og lufttempera turer mindre end eller lig med 2 IC. Overisningsgraden bestemmes ved hjælp af dia grammerne på side 16. c. Varsler udstedes så vidt muligt timer, før overisningen forventes at indtræffe. d. Overisningsvarsler annulleres først, når kriterierne for overisning ikke længere er opfyldt. Det er ofte svært for meteorologerne at forudsige lufttemperaturer over åbent hav, og det er derfor vanskeligt at varsle overisningsgraden. Det må således anbefales skibsføreren at anvende diagrammet med den vindstyrke og de temperaturer, der observeres om bord. Herved kan føreren få et godt skøn over den ismængde, der kan forventes de nærmeste timer. Af diagrammet ses for eksempel, at en vindstyrke på m/s, en lufttemperatur på 8 IC og en havtemperatur på 1 IC vil give anledning til overisning (4-14 cm på 24 timer). Note. Opmærksomheden henledes på, at det i henhold til bekendtgørelse nr. 186 af 26. maj 1965 om skibsfartens betryggelse påhviler skibsføreren af ethvert skib, som møder lufttemperaturer under frysepunktet uopholdeligt i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på skibets overbygninger at give melding herom ved alle midler, der står til hans rådighed til skibe i nærheden samt til de kompetente myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i forbindelse med. Radiomelding om overisning sendes som en sikkerhedsmelding og skal indeholde: 1) dato og klokkeslæt (UTC) samt skibets position på tidspunktet for observationen, 2) luftens temperatur, 3) havvandets temperatur (om muligt), 4) vindstyrke og vindretning, 5) beskrivelse af overisningen mv. Melding om overisning, der fra et skib i søen afgives til en dansk kystradiostation, vil uanset skibets nationalitet uden omkostning for afsenderen blive sendt til vedkommende myndighed. Publikation. [J.nr ]. (SOK november 2010)

16 side 16

17 side 17 A/18. Udsendelse af navigationsadvarsler og meteorologiske meldinger m.m., som modtages på radiotelexskriver (NAVTEX-systemet). Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). EfS-henvisning. A/ , A/ , A/ Detaljer. I mange områder af verden, herunder i hele Østersø- og Nordsøområdet, findes et internationalt system - NAVTEX - for udsendelse af vigtige (important) og livsvigtige (vital) oplysninger til skibsfarten. NAVTEX-systemet er en del af det globale maritime nød- og sikkerhedssystem GMDSS og skal findes i alle lastskibe i international fart, i alle passagerskibe samt i de største fiskefartøjer. Danmark har ingen sendestation i NAVTEX-systemet. De danske farvande er dækket af udsendelser fra stationerne Gislövshammar og Grimeton i Sverige samt Rogaland Radio i Norge. De grønlandske farvande er dækket af en sender placeret i Island (E-Grønland) og en sender placeret ved Nuuk (W-Grønland). Udsendelserne fjernstyres fra GLK. De færøske farvande er dækket af en sender placeret i Tórshavn. Udsendelserne foretages af MRCC Tórshavn. Kategorier: NAVTEX-systemet udsender følgende kategorier af meddelelser: A. Kystnære navigationsadvarsler, B. Meteorologiske advarsler, C. Ismeldinger, D. Søredningsalarmeringer og piratoverfald, E. Meteorologiske vejrmeldinger, F. Lodsmeddelelser, H. LORAN C-meddelelser, J. Satnav-meddelelser, K. Andre navigatoriske meddelelser (radionavigation), L. Navigationsadvarsler - i tilknytning til A, V til Y. Specielle IMO-meddelelser og Z. Ingen meddelelser på vej. Note. Vedrørende udsendelsestider og -områder henvises til radiohåndbøgerne, f.eks. Admiralty List of Radio Signals, Volume 5. Publikation. [J.nr ]. (SFS oktober 2010) A/19. Grønland. Udsendelse af meteorologiske meldinger. Farvandsinddeling. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). Detaljer. Farvandsinddeling for de grønlandske farvande, se skitsen på side 19. I. Vejroversigter, farvandsudsigter og eventuelle kuling- og stormvarsler samt varsler om over isning udsendes af Kalaallit Nunaata Radio (KNR) over lokale FM-sendere på 90,5-104,0 MHz. Vedrørende sendetider henvises til KNR s til enhver tid gældende programmer. Udsendelse på mellembølge ophører med udgangen af februar II. Kystradiostationerne genudsender farvandsudsigter bragt af KNR på VHF arbejdskanalerne. Farvandsudsigterne udsendes uden yderligere annoncering på tidspunkterne 0805, som genudsendes 1205 og 1805, som genudsendes 2205 lokal vestgrønlandsk tid såvel sommer som vinter.disse vejrudsigter udsendes kun på grønlandsk og dansk. III. Kuling- og stormvarsler samt varsler om overisning udsendes over kystradiostationerne på MF og VHF som følger:

18 side 18 MF Kystradiostation Frekvens (position) Varslingsdistrikt Ammassalik 2250 khz (Ammassalik) 3250 khz (Ammassalik) Daneborg Kangikajik Aputiteeq Kulusuk Timmiarmiut Aasiaat 2265 khz (Ikerasassuaq) 2129 khz (Qaqortoq) 2225 khz (Paamiut) 2116 khz (Nuuk) 2400 khz (Maniitsoq) 3125 khz (Sisimiut) 2304 khz (Qeqertarsuaq) 3280 khz (Uummannaq) 3276 khz (Upernavik) Timmiarmiut Nunap Isuata Kangia Nunap Isuata Kitaa Nunarsuit Narsalik Meqquitsoq Attu Uiffaq Qimusseriarsuaq Kiatak VHF Kystradiostation Kanal (position) Varslingsdistrikt Ammassalik 25 (Pingels Fjeld) Kulusuk 26 (Sermiligaaq) 27 (Kap Tycho Brahe) Aasiaat 01 (Ikerasassuaq) 03 (Top 775) 04 (Nanortalik) 28 (Tretopfjeld) 25 og 02 (Qaqortoq) 24 (Narsaq) 23 (Narsarsuaq) 26 (Simiutaq) 27 (Arsuk Ø) 23 (Paamiut) 28 (Kangaarsuk) 03 (Qingaaq) 26 (Telegraføen) 25 (Maniitsoq) 24 (Kangaamiut) 26 (Dye One) 01 (Sisimiut) 28 (Rifkol) 27 (Aasiaat) 23 (Lyngmarksfjeld) 25 (Ilulissat) 24 (Pingo) 02 (Niaqornaq) 03 (Uummannaq) 63 (Uviq) 04 (Sandersons Hope) 60 (Tinu) Timmiarmiut Nunap Isuata Kangia Nunap Isuata Kitaa Nunarsuit Narsalik Meqquitsoq Attu Uiffaq Qimusseriarsuaq Kiatak

19 side 19 På såvel MF som VHF-telefoni udsendes kun varsler vedrørende et eller flere af de anførte varslingsdistrikter. Det fremgår af oversigten for MF og VHF-telefoni, side 18, hvilke positioner og frekvenser/kanaler, der anvendes for de enkelte distrikter. Varslerne udsendes som tidsfaste udsendelser på tidspunkterne 0605, 1105, 1605 og 2105 lokal W-grønlandsk tid. Udsendelserne annonceres på 2182 khz og VHF kanal 16 kort efter tavshedsperioden, og oplæsning af varslerne foretages på arbejdsfrekvenser og kanaler. Varsler, der modtages til udsendelse ud over de ovenstående tidspunkter, udsendes på arbejdsfrekvenser og kanaler efter forudgående annoncering på MF DSC (2187,5 khz), nødtrafikkanalerne 2182 khz og VHF kanal 16 og gentages ved udløbet af den tavshedsperiode, der indtræffer mindst en halv time efter. Varslerne udsendes på engelsk, grønlandsk og dansk på ovenstående frekvenser og kanaler. Publikation. [J.nr ]. (Tele Greenland, GLK og DMI november 2010)

20 side 20 A/20. Grønland. Udsendelse af navigationsadvarsler (navigational warnings) over de grønlandske kystradiostationer. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. Meddelelser, som har betydning for sikkerheden på søen, og som ikke med tilstrækkeligt varsel kan bekendtgøres i EfS, udsendes af de grønlandske kystradiostationer. Kystradiostationerne udsender meddelelserne pr. radiotelefoni på såvel dansk som engelsk. De udfærdiges af GLK i Grønnedal og indledes med: Navigationsadvarsel Grønlands Kommando og et nummer. Nummereringen foretages af GLK med fortløbende numre (3 cifre) regnet fra et kalenderårs begyndelse. Såfremt det findes påkrævet, ved for eksempel drivende genstande at tilkendegive tidspunktet for observationen, anføres en datotidsgruppe. En datotidsgruppe består af 6 cifre, hvoraf de 2 første cifre angiver dato, og de sidste 4 cifre angiver klokkeslæt. Alle tidsangivelser er i UTC. En kystradiostation udsender en navigationsadvarsel (navigational warning) første gang i umiddelbar fortsættelse af den tidsmæssigt nærmeste tavshedsperiode efter forudgående annoncering på nød- og kaldefrekvenserne MF DSC (2187,5 khz), MF (2182 khz) og VHF kanal 16. Dernæst i forbindelse med trafiklisterne i henhold til nedenstående oversigt efter forudgående annoncering på nød- og kaldefrekvenserne MF DSC (2187,5 khz), MF (2182 khz) og VHF kanal 16. Navigationsadvarsler udsendes kun på tilhørende frekvenser i det eller de farvandsafsnit, som findes påkrævet. Se endvidere skitsen på side 21. Sendestationer, frekvenser og trafiklistetidspunkter Farvandsafsnit Kystradiostation Sender-position Tid i UTC Frekvens 1 & 2 Ammassalik Radio/OZL Ammassalik osv khz 3250 khz 3 Aasiaat Ikerasassuaq khz 4 Radio/OYR Simiutaq osv khz 5 Paamiut 2225 khz 6 Nuuk 2116 khz Maniitsoq Sisimiut Qeqertarsuaq 2400 khz 3125 khz 2304 khz Udsendelsesperiode Navigationsadvarsler (navigational warnings) udsendes fra kystradiostationerne i 2 døgn (48 timer), hvis de ikke annulleres forinden. En navigationsadvarsel, der fortsat er gældende efter 2 døgns forløb, udgår automatisk af de ordinære udsendelser i forbindelse med trafiklisterne; visse advarsler dog først, når faren eller fejlen er afhjulpet. Skibsfarten kan indhente oplysning om gældende navigationsadvarsler i et farvandsafsnit ved henvendelse til den kystradiostation, hvorunder det pågældende farvandsafsnit hører, eller ved direkte henvendelse til GLK. Publikation. [J.nr ]. (Tele Greenland og GLK november 2010)

21 side 21 A/21. Grønland. Den Grønlandske Istjeneste, samt udsendelse af iskort for grønlandske farvande. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). Detaljer. Den Grønlandske Istjeneste hører under Center for Ocean og Is (COI) ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i København og er opdelt i en rekognosceringstjeneste, Iscentralen i Narsarsuaq (61I 10J N 45I 25J W), samt en satellitbaseret enhed, DMI Ice Service i København. DMI Ice Service, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf Telefax iskort@dmi.dk Iscentralen, Postboks 505, 3923 Narsarsuaq, Grønland Tlf Telefax isc@greennet.gl Oplysninger fra DMI Ice Service og Iscentralen er at betragte som vejledende for skibsførerne.

22 side 22 Iscentralen er hele året bemandet med skibsnavigatører og disponerer over en helikopter til udførelse af indenskærs isrekognosceringer. Der rekognosceres generelt 2-3 gange ugentligt, og det vurderes for hver rekognoscering, hvilket område der skal overflyves. Ydergrænserne for isrekognoscering er normalt Paamiut (Frederikshåb) og Ikerasassuaq (Prins Christian Sund). DMI Ice Service er bemandet med specialuddannet personale til analyse af satellitdata til isinformationer. Etablering af radioforbindelse mellem rekognosceringshelikopter og skibe: Iscentralens helikopter er udrustet til kommunikation med skibe på alle maritime VHF-kanaler (opkald: kanal 16). Helikopteren benytter kaldesignalet ISRECCO. Isoplysninger kan modtages direkte fra helikopteren. Islodsning kan på anmodning udføres, når forholdene tillader det. Udgifter for disse flyvninger pålægges det rekvirerende skib, rederi eller befragter efter dagsprisen for det anvendte materiel. Anmodninger om sådan assistance rettes til Iscentralen på telefon, telefax eller . Beskrivelse af informationstyper: DMI Ice Service udarbejder iskort baseret på flere typer satellitdata, herunder også radardata, som er uafhængig af skydække og dagslys. Observationsområdet er primært isområdet langs kyststrækningen Timmiarmiut - Kap Farvel - Paamiut (Frederikshåb) eller langs W-kysten til storisens N-ligste udbredelse. Datatolkninger og udarbejdelse af iskort uden for det primære observationsområde foretages lejlighedsvis. Specialkort kan mod betaling bestilles hos DMI Ice Service. Ved hver Kap Farvel-datatolkning udarbejdes en reduceret ismelding. Den reducerede ismelding består af informationer om isens udbredelse og angiver positioner for storisens ydergrænser. Lejlighedsvis udarbejdes en reduceret ismelding for øvrige observationsområder. Meldingen er udfærdiget på engelsk og udsendes via NAVTEX. Meldingen kan ligeledes rekvireres vederlagsfrit fra de grønlandske kystradiostationer. Meldingen har følgende grundform (eksempel): Reduced ice report South Greenland * (dato og tid (UTC)) Conc of ice/polar ice observed inside 5925N 4358W 5930N 4420Wfullstop Meldingernes værdi aftager for hver dag; efter et par dage har meldingen reelt kun statistisk værdi. Distribution af isinformationer Oplysninger givet direkte fra helikopteren under normal isrekognoscering samt alle tilgængelige isoplysninger er vederlagsfrie. Telefonisk: Oplysninger om isforholdene kan fås direkte fra Iscentralen på tlf , hverdage kl og lokal tid (UTC 3; sommer: UTC 2). I presserende tilfælde kan oplysninger fås uden for ovennævnte tidspunkter ved henvendelse på samme telefonnummer. Via telefax: Med telefax kan de seneste isoplysninger trækkes (polles) direkte fra Iscentralen. * Område: South Greenland = storisområdet S for 62I N; West Greenland = W-kysten, N for 62I N; East Greenland = E- kysten, N for 62I N.

23 side 23 På telefax ligger det seneste Kap Farvel iskort samt indenskærismeldingen. På telefax ligger det/de seneste iskort for Grønlands øst- og/eller vestkyst. Via kystradiostationer: Den reducerede ismelding kan rekvireres fra kystradiostationerne i Aasiaat og Ammassalik, som begge har døgnvagt. Via Inmarsat: Iskort kan, ved henvendelse til Iscentralen, udsendes via Inmarsat A, B eller M, eller trækkes (polles) som nævnt under afsnittet Via telefax. Via Ved henvendelse til Iscentralen kan iskort sendes via distribution. sendes til isc@greennet.gl, hvori specificeres for hvilke områder, der ønskes iskort via distributionen (Kap Farvel, Østkysten eller Vestkysten). Et iskort fylder ca. 90 kb. Isinformationer er tillige til rådighed på de lokale havnekontorer via . Via KNR - Kalaallit Nunaata Radio (Grønlands Radio): Indenskærsismeldingen udsendes via KNRs servicemeddelelser. Via internettet: Seneste iskort og indenskærs ismelding på dansk og grønlandsk er tilgængelig på DMI s hjemmeside: Via NAVTEX: Den reducerede ismelding bliver udsendt via NAVTEX [W] Grønlands W-kyst og [X] Grønlands E-kyst. Publikation. [J.nr ]. (DMI november 2010) A/22. Grønland. Oplysning om GLK. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). EfS-henvisning. A/ Detaljer. GLK er beliggende i Kangilinnguit (Grønnedal) i Arsuk Fjord (64I 14J N 48I 06J W). GLK er underlagt FKO, og chefen for GLK refererer direkte til forsvarschefen. GLK s primærer opgaver i Grønland er suverænitetshævdelse, herunder overvågning og fiskeriinspektion, søredningstjeneste, søopmåling, stationstjeneste, planlægning af forsvarsopgaver, maritim miljøovervågning og deltagelse i forureningsbekæmpelse, det obligatoriske skibsmeldesystem GREENPOS, udsendelse af navigationsadvarsler via KNR og kystradiostationerne. GLK står ligeledes som operatør af NAVTEX. Søopmåling Grønland er hjemmehørende i Kangilinnguit. Søopmålingen udfører hydrografiske målinger efter prioriteter, som er drøftet med blandt andet Grønlands Selvstyre. Fiskeriinspektion: På fiskeriinspektionsområdet har GLK og Grønlands Fiskeri Licenskontrol (GFLK) et snævert samarbejde omkring fiskefartøjernes meldepligt om ankomst, afgang og fangstmængder. Forsvarets fiskeriinspektion fører tilsyn med, at fiskefartøjerne på det grønlandske fiskeriterritorium overholder de love og bekendtgørelser, der er gældende for fiskeriet. Publikation. [J.nr ]. (GLK november 2010)

24 side 24 A/23. Grønland. Redningstjenesten i de grønlandske farvande. Tidligere EfS. A/ (ajourført gentagelse). EfS-henvisning. A/ , A/ , A/ Detaljer. Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR) i Grønland er tredelt mellem GLK, Flyveredningscentralen i Kangerlussuaq og Politimesteren i Grønland. GLK, som bemander MRCC Grønnedal, er ansvarlig for ledelsen af søredningstjenesten, hvorved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra fartøjer af enhver art på eller under havoverfladen, uanset om hjælpeforanstaltningerne udføres på søen, fra luften eller til lands. Statens Luftfartsvæsen er ansvarlig for ledelsen af flyvesikringstjenesten, hvorved forstås eftersøgning og redning af nødstedte fra luftfartøjer, uanset om hjælpeforanstaltningerne udføres fra luften, på søen eller til lands. Politimesteren i Grønland er ansvarlig for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer i lokale farvandsområder samt for eftersøgnings- og redningsoperationer til lands, lokal redningstjeneste. GLK har den operative kontrol med alt dansk skibs- og fartøjsmateriel, der indsættes i eftersøgnings- og redningsoperationer, og er bemyndiget til at tildele dette materiel særlige eftersøgningsområder. Den enkelte skibsfører har dog til enhver tid det fulde ansvar for eget skib og besætning. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på kapitel 5, regel 33, i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B (identisk med SOLAS V regel 33), hvorefter enhver skibsfører, dansk eller udenlandsk, som i søen modtager information fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning. Enhver skibsfører, der på egen hånd iværksætter en eftersøgnings- eller redningsoperation i grønlandske farvande, skal hurtigst muligt underrette GLK om den trufne disposition. Kontakt (døgnet rundt): GLK/MRCC Grønnedal Tlf Telefax Inmarsat C mrcc@glk.gl iscomgl@glk.gl RCC Sønderstrøm Tlf Telefax Politimester Embedet i Nuuk Tlf , lokal 200 Telefax Alarmering af søredningstjenesten i farvandene ved Grønland Generelt: Nødmelding, og dermed iværksættelse af redningsaktion, kan afhænge af, at en skibsstation opfanger og videresender nødmeldingen til MRCC Grønnedal, politiet eller en af kystradiostationerne. SFS skal derfor henstille alle skibe til at holde behørig vagt som krævet med radioudstyret om bord. Skibe med DSC-udstyr holder vagt på DSC-nødfrekvenserne, og skibe med VHF-radioanlæg holder kontinuerlig lyttevagt på VHF kanal 16, når skibet er i søen. GMDSS-udstyrede skibe skal, når muligt, holde kontinuerlig lyttevagt på VHF kanal 16. Opmærksomheden skal henledes på, at de grønlandske kystradiostationer har nedlagt lyttevagten på MF (2182 khz), og at alarmering på MF foretages med DSC-udstyr.

25 side 25 Betryggelse af skibsfarten: Opmærksomheden henledes på de af IMO vedtagne skibsrapporteringssystemer (meldesystemer) GREENPOS og KYSTKONTROL. GREENPOS-systemet er obligatorisk for alle skibe, som er på rejse til eller fra grønlandske farvande og befinder sig inden for den grønlandske kontinentalsokkel eller den eksklusive økonomiske zone. GREENPOS-meldinger skal afgives til GLK, eventuelt via kystradiostationerne. Kystkontrolmeldinger omfatter ethvert skib på 20 BT og derover samt fiskefartøjer på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser. Disse skibe skal afgive kystkontrolmeldinger til bestemmelsesstedets skibskontrolstation (kystradiostation). GLK opfordrer skibe i atlantfart, herunder især krydstogt- og havundersøgelseskibe, til at forblive i GREENPOS-systemet under hele rejsen. GLK og kystradiostationerne vil på grundlag af modtagne meldinger føre kontinuerlig oversigt over de i meldesystemet deltagende skibes position i grønlandsk farvand, således at der til enhver tid på fornødent grundlag kan etableres en eftersøgnings- og redningsoperation. Publikation. Ship s Routeing Edition Admiralty List of Radio Signals Vol. 5. [J.nr ]. (GLK og SFS november 2010) A/24. Grønland. Udsendelse af farvandsefterretninger. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). Detaljer. GLK udsender efter behov farvandsefterretninger i samarbejde med Grønlands Radio og kystradiostationerne, jævnfør A/20 side 20. Efterretningerne, der udsendes over Grønlands Radio hverdage kl og lørdag - søndag kl lokal tid, oplæses på dansk og grønlandsk, således at alle søfarende kan holde sig underrettet om ændringer i farvandsafmærkningen eller advarsler om nyopdagede farer for sejladsen. Efterretningerne udsendes også fra kystradiostationerne på dansk og engelsk. Ved GLK samles og udsendes oplysninger om farvandsafmærkningen ved de grønlandske kyster. GLK og dermed skibsfarten er meget afhængig af de indrapporteringer, der foretages fra de søfarende om slukkede fyr, væltede eller beskadigede båker og om observationer af ikke kendte skær i de opmålte farvandsområder. Sådanne meldinger kan indtelefoneres direkte til GLK eller via politiet, kommunefogeder, handelschefer og kystradiostationer. Publikation. [J.nr ]. (GLK november 2010) A/25. Grønland. W-grønlandske farvande. Udsendelser via NAVTEX. Tidligere EfS. A/ (gentagelse). EfS-henvisning. A/ Position. 64I 04J N 52I 01J W, Igdlutaligssuaq (Telegraføen). Detaljer. Som led i det verdensomspændende maritime nød- og sikkerhedssystem GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System) udsendes meddelelser af sikkerhedsmæssig betydning for W-grønlandske farvande fra NAVTEX-senderen på Igdlutaligssuaq (Telegraføen), Kookøerne ved Nuuk (Godthåb). NAVTEX ID: NAVTEX-frekvens: Udsendelsestider: W 518 khz kl. 0340, 0740, 1140, 1540, 1940 og 2340 UTC Ansvarlig operativ myndighed er GLK (Kangilinnguit/Grønnedal), der redigerer og prioriterer meddelelserne på FRV s vegne. Publikation. [J.nr ]. (FRV og GLK december 2010)