E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning
|
|
- Augusta Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen
2 Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen, enten på grund af restriktiv fodring eller som følge af forskellige stressorer så som fraværet af soen, ændring i fodersammensætning, ukendte drikkenipler og ædetrug, sammenblanding af grise og flytning til omgivelser med stor smittepres. I de almindeligt anvendte anbefalinger for næringsstofbehov angives grisenes behov pr. foderenhed, og under ukomplicerede forhold med normal foderoptagelse er disse behovsangivelser dækkende. Men under forhold med unormal lav foderoptagelse, som f.eks. under sygdom og efter fravænning, er der en systematisk underforsyning i forhold til dyrenes daglige behov, selvom foderet opfylder de gængse anbefalinger til næringsstofindhold. Specielt for livsnødvendige mikro-næringsstoffer som visse vitaminer og mineraler er denne underforsyning alvorlig. Underforsyningen kan undgås ved at tilsætte ekstra mikro-næringsstoffer til foderet i mængder, som dækker det daglige behov ved den lave foderoptagelse. Hvis foderoptagelsen f.eks. skønnes at være det halve af det normale, skal indholdet af mikro-næringsstoffer være ca. det dobbelte af normen. 1 all-rac-ą-tokoferyl acetat 2 RRR-ą-tokoferol Diarré lige efter fravænning og den afledte negative virkning på foderoptagelse og tilvækst er et velkendt problem i økologiske såvel som i konventionelle svinebesætninger. Denne Grøn Viden beskriver resultatet fra en undersøgelse med tilsætning af ekstra E-vitamin i foderet til fravænnede økologiske grise. Det var formålet med undersøgelsen at teste, om ekstra E-vitamin kunne nedsætte graden af fravænningsdiarré og have en afledt positiv virkning på tilvæksten. E-vitamin Det er livsnødvendigt for grise at få tilført E-vitamin, da de ikke selv kan danne det. Der er flere former for E-vitamin, og vitaminet kan grupperes på flere måder. Almindeligvis skelnes der mellem syntetisk 1 og naturligt 2 E-vitamin. Syntetisk E-vitamin er bundet til acetat, hvorimod naturligt E-vitamin er på alkohol-form. Derudover er der en mellemform, hvor den naturlige RRR-ą-tokoferol er bundet til acetat. E-vitaminet skal være på alkohol-form for at kunne udnyttes, så grise, der får acetat-bundet E-vitamin, skal fraspalte acetaten så vitaminet kommer på alkoholform. Omdannelsen sker ved hjælp af et fedtspaltende enzym, som udskilles i grisenes bugspytkirtel. Produktionen af dette enzym er relativ lav hos nyfravænnede smågrise, og deres evne til at absorbere syntetisk E-vitamin er derfor begrænset lige efter fravænning, hvorefter udnyttelsen gradvist stiger. E-vitamin-normen til smågrise op til 20 kg er for nylig øget til 130 mg/fes, hvis E-vitaminet tildeles som syntetisk E-vitamin. Efter de nuværende regler må økologiske grise dog ikke få syntetisk E-vitamin. Syntetisk E-vitamin har kun ca. 50 % af den biologiske aktivitet sammenlignet med naturligt E-vitamin, i alt fald hos diegivende søer. Det skyldes, at naturligt E-vitamin består af en form som er mere biologisk tilgængelig end syntetisk E-vitamin. Dertil kommer, for smågrisenes vedkommende, den begrænsede udskillelse af det fedt-fraspaltende enzym, som gør det meste af det acetatbundne syntetiske E-vitamin utilgængeligt. For nyfravænnede smågrises vedkommende har naturligt E-vitamin derfor højst sandsynligt langt højere værdi end syntetisk E-vitamin. Der bør tages højde for, at naturligt E-vitamin ikke er særlig stabilt, og at der derfor ofte sker et tab fra foderemner under lagring. I deklarationer på foderblandinger opgives syntetisk E-vitamin ofte som all-rac-ą-tokoferyl acetat og naturligt E-vitamin ofte som D-ą-tokoferol eller som RRR-ątokoferol. Forsøg antyder, at E-vitamin har en immunstimulerende
3 3 effekt, således at dyrenes modstandskraft overfor infektiøse sygdomme, herunder diarré, øges. Forsøg har ligeledes vist, at koncentrationen af E-vitamin i blodet falder indenfor den første uge efter fravænning. Det understreger vigtigheden af at tildele tilstrækkeligt E- vitamin til smågrisene i denne periode, da mangel på E-vitamin kan føre til nedsat modstandskraft overfor sygdomme, ligesom grisenes evne til at modstå stressfaktorer efter fravænning nedsættes. Fravænningsdiarré Fravænningsdiarré kan forekomme i perioden lige efter fravænning, typisk efter 4-6 dage. Det stress, som grisene udsættes for i forbindelse med fravænningen, er med til at promovere udviklingen af fravænningsdiarré. Stressende faktorer medfører en øget produktion af stresshormoner, som for eksempel cortisol, der virker dæmpende på grisens immunforsvar. Selvom fravænningsdiarré er en kompleks multifaktoriel sygdom, udløses sygdommen af en infektion af E. coli bakterier. E. coli besidder adhæsionsfaktorer, som gør det muligt for bakterierne at sætte sig fast og dermed kolonisere tyndtarmsslimhinden. Ofte indgår også andre patogener end E. coli, herunder rotavirus. Toksiner fra E. coli stimulerer sekretionen af klorid til tyndtarmen samtidig med, at de hæmmer absorptionen af salte og dermed vand fra tyndtarmen. Så længe toksinerne er til stede i tarmen, kan grisen ikke hindre dette tab af salte og vand. Tabet af salte og vand med afføringen sætter en ond cirkel i gang, da det medfører at vand overføres fra blodet til tarmlumen og med yderligere tab af vand og salte til følge. Nettoresultatet bliver, at grisene dehydreres, bliver acidotiske (pga. tabet af klorid ioner) og får vandig diarré. I mild grad er diarréen forbigående, men vil alligevel medføre en reduktion i den daglige tilvækst. I svær grad udvikles en voldsom, vandig diarré. Grisene bliver hurtigt dehydrerede og nedstemte. I slutstadiet kan der ses blålig misfarvning af trynespidsen, ørene, mave og indersiden af lårene som følge af bakteriernes overgang til blodbanen. De dehydrerede og blåligt misfarvede grise har ofte en forvrængning af stemmen i forhold til det normale, og i svære tilfælde af sygdommen vil der ses vaklende og ukoordinerede bevægelser som tegn på, at nervesystemet er påvirket. Grise, der kommer sig efter en svær grad af diarré, vil ofte have en kronisk tyndtarmsbetændelse med tab af tarmvæv, der medfører en permanent væksthæmning. Besætningsundersøgelse I forsøget deltog tre økologiske svinebesætninger. I besætning 1 blev grisene fravænnet ved 7-8 ugers alderen. Der anvendtes to store fravænningsstier hver på ca. 115 m 2. Stibunden var af beton, med et lejeareal med halm i den ene ende. I den anden ende var der drikkekopper og foderautomater samt udgang til et areal tilsået med græs. Udgangsåbningen var dækket med en dug for at forhindre træk. Grisene fik
4 4 adgang til udearealet 5 dage efter fravænning. Stierne blev vasket, og der blev strøet med kalk på stibund og sider mellem hvert hold. Der blev indsat ca. 240 grise pr. sti ved hver fravænning. I hver sti blev der mærket 20 repræsentative grise, som blev fulgt i forsøgsperioden. Grisene blev fodret ad libitum i hele forsøgsperioden. Foderet indeholdt 1,07 FEs/kg og sammensætningen var 39,2 % hvede, 19,7 % havre, 20,0 % byg, 12,5 % fiskemel, 2,7 % ærter, 2,5 % rapsfrø, 2,0 % kartoffelproteinkoncentrat plus vitaminer og mineraler. Indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet var 150 mg alfa-tocoferol pr. kg. I tilfælde af diarré hos grise i en sti blev alle grise i stien behandlet med Linco-spectin vet. I besætning 2 blev grisene fravænnet ved ca. 8 ugers alderen, men nogle af grisene var dog 9-10 uger gamle. Der var 4 fravænningsstier á 32 m 2 og 6 á 38 m 2. Stierne var opdelt i et indendørs- og et udendørsareal. Stibunden var af beton. I indendørsarealet var der et overdækket lejeareal med halm. Mellem indendørsog udendørsarealet var der en plastikdug for at forhindre træk. I den ene type stier var der langtrug, mens der i den anden type stier var foderautomater. Stierne var forsynet med drikkenipler. Stierne blev ikke vasket mellem hvert fravænningshold, men blev rengjort mekanisk. Ved fravænning opdeltes grisene efter størrelse. Afhængig af stistørrelsen blev der indsat og grise i hver sti. Stierne lå i forlængelse af hinanden, og hver anden af stierne blev udvalgt til stier indeholdende grise fra kontrolgruppen henholdsvis behandlingsgruppen. Alle grise undtagen enkelte efternølere/utrivelige blev fulgt i forsøgsperioden. I stierne med langtrug blev grisene fodret to gange om dagen. Den tildelte fodermængde blev justeret efter hvor meget grisene optog. I stierne med foderautomater blev grisene fodret ad libitum i hele forsøgsperioden. Foderet indeholdt 1,01 FEs/kg og sammensætningen var 27,1 % byg, 20,0 % triticale, 24,0 % havre-ærter-byg blanding, 10,0 % lupin, 3,1 % fiskemel, 5,0 % rapskager, 7,7 % sojakager plus vitaminer og mineraler. Indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet var 110 mg alfa-tokoferol pr. kg. I tilfælde af diarré blev de syge grise fjernet og sat i sygesti, hvor de blev tildelt sofoder. Der blev ikke foretaget yderligere behandling. I besætning 3 blev grisene fravænnet ved 7 ugers alderen. Der var to fravænningsstier á 27 m 2 hvoraf de 8 m 2 var et overdækket lejeareal med halm. Stibunden var af beton. Fra stierne var der adgang til et 16 m 2 overdækket udeareal med bund af beton. Stierne var forsynet med drikkeautomater. Stierne blev vasket mellem hvert fravænningshold. Der blev indsat grise pr. sti. I hver sti blev der mærket 14 repræsentative grise, som blev fulgt i forsøgsperioden. Grisene blev fodret restriktivt ved gulvfodring 5-6 gange dagligt. Foderet indeholdt 1,20 FEs/kg og sammensætningen var 41,9 % hvede, 20,0 % byg, 10,0 % fiskemel, 8,0 % ostepulver, 5,0 % havre, 11,6 % toastede sojabønner, 1,1 % kartoffelproteinkoncentrat plus vitaminer og mineraler. Indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet var 142 mg alfa-tocoferol pr. kg. I tilfælde af diarré hos grise i en sti blev alle grise i stien behandlet med Nisoclyn vet. Alle forsøgsdyrene var krydsningsgrise af racerne Landrace, Yorkshire og Duroc. Dyrene i kontrolgrupperne fik ikke tildelt ekstra E-vitamin, mens dyrene i behandlingsgrupperne fik tildelt 100 mg naturligt E- vitamin (Natur-E Micelle) pr. kg foder fra fravænningsdagen. Forsøget sluttende ca. fem uger efter fravænning. Data blev indsamlet på fravænningsdagen, 5 dage efter fravænning og ca. 5 uger efter fravænning. Data bestod af vægt og gødningskarakter for hver enkelt gris. Gødningskarakteren blev givet efter vurdering af spontan afsat gødning
5 5 Tabel 1. Gødningskarakter på fravænningsdagen samt 5 dage og 5 uger efter fravænning hos grise der fik kontrolfoder eller kontrolfoder tilsat 100 mg E-vitamin pr. kg foder. Gødningskarakter eller af gødningsprøve fra endetarmen i henhold til følgende skala: 1 = knoldet/fast, 2 = blød med form, 3 = blød og udflydende og 4 = vandig. Da stierne, i modsætning til grisene inden for en sti, betragtes som uafhængige, er antallet af stier lig med antallet af observationer. Det er således gennemsnittene pr. sti, der ligger til grund for de statistiske analyser. Der har i alt været inddraget 44 stier i forsøget. Resultater Den generelle sundhedstilstand var god hos grisene i to besætninger, mens der var problemer med fravænningsdiarré i én besætning. Den statistiske analyse viser, at tilsætning af ekstra E-vitamin i foderet ikke har haft nogen virkning på de undersøgte P-værdi Periode Kontrol Ekstra E-vit. Besætning Behandling Dag 1 2,11 2,08 <0,01 0,63 Dag 5 2,38 2,36 0,04 0,89 Uge 5 2,41 2,33 0,51 0,22 Tabel 2. Den daglige tilvækst i forskellige perioder efter fravænning hos grise der fik kontrolfoder eller kontrolfoder tilsat 100 mg E-vitamin pr. kg foder. Daglig tilvækst, gram P-værdi Periode Kontrol Ekstra E-vit. Besætning Behandling Dag <0,01 0,54 Dag 6-uge <0,01 0,78 Dag 1-uge <0,01 0,99 parametre. Som det fremgår af tabel 1 og 2 blev hverken gødningskarakteren eller den daglige tilvækst påvirket af E- vitamin behandlingen. Det har ikke været muligt at finde resultater fra andre forsøg, hvor man har undersøgt effekten af E-vitamin til økologiske fravænningsgrise. Det er derfor heller ikke muligt at drage sammenligninger med andre resultater. E-vitamin har i andre dyrearter har vist sig at øge immunsvaret og dermed øge dyrenes modstandskraft overfor infektiøse sygdomme. Det var derfor forventningen, at dette forsøg ville vise en effekt af E-vitamin på forekomsten af fravænningsdiarré hos økologiske grise, således at gødningens konsistens efter fravænning ville være mere fast (lavere gødningskarakter) hos grisene, som fik tildeling af ekstra E-vitamin sammenlignet med grisene i kontrolgruppen. Der kan tænkes flere forklarende årsager til, at vi ikke fandt en effekt. For det første var der ikke problemer med fravænningsdiarré i de to af besætningerne. Det betyder, at der ikke var nogen infektionsbelastning for E-vitamin at afbøde. I den tredje besætning var der derimod hyppige tilfælde af fravænningsdiarré. Årsagen til diarréudbruddene blev ikke fastlagt ved laboratorieundersøgelser, hvorfor muligheden for andre diarréfremkaldende faktorer end E. coli ikke kan udelukkes (f.eks. høj grad af parasitbelastning). I denne besætning var diarré tilfældene imidlertid så alvorlige, at ekstra E-vitamin ikke alene kunne gøre nogen forskel. For det andet kan indholdet af E-vitamin i kontrolfoderet allerede have været så højt, at den fulde virkning af vitaminet er kommet til udtryk. En virkning af E-vitamin på tilvæksten var kun forventet såfremt forekomsten af diarré blev påvirket. Da dette ikke var tilfældet, havde E-vitamin som forventet heller ikke en afledt virkning på tilvæksten.
6 6 Resume Diarré lige efter fravænning er et kendt problem i økologiske såvel som i konventionelle svinebesætninger. Samtidig med en eventuel diarrétilstand falder foderoptagelsen, og der opstår en underforsyning af næringsstoffer i forhold til det daglige behov. Specielt for livsnødvendige mikro-næringsstoffer kan denne underforsyning tænkes at bidrage til en sygdomstilstand. Det blev undersøgt om tilskud af ekstra E-vitamin, et vitamin med kendt positiv virkning på immunsystemet, havde en positiv virkning på graden af diarré og den medfølgende nedgang i tilvæksten. I dette forsøg havde tildeling af E-vitamin, udover hvad der svarer til den nye anbefaling, ingen effekt på graden af fravænningsdiarré eller på den daglige tilvækst umiddelbart efter fravænning.. Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Konklusion Resultaterne fra dette forsøg tyder på, at et ekstra tilskud af E-vitamin, udover hvad der svarer til den nye anbefaling til smågrise, ikke har nogen virkning på graden af fravænningsdiarré eller på den daglige tilvækst umiddelbart efter fravænning ved 7 ugers alderen. Anerkendelser De tre forsøgsværter takkes for hjælpsomhed og velvilje under gennemførelsen af forsøget. Naturligt E-vitamin (NATUR-E Micelle) blev stillet til rådighed af firmaet Pharmalett A/S. Forsøget blev finansieret under FØJO II programmet. Prisen for 2005: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Husdyrbrug Forfattere: Martin Tang Sørensen Jane Rasmussen Ellen-Margrethe Vestergaard Søren Krogh Jensen
Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereEkstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning
Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter
Læs mereImmunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016
Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder Kvægs Kongres 29/2 2016 Antistofniveau Immunitet hos kalve (skematisk) Dårlig immunitet Her flyttes kalve! 0 1
Læs merehyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32
hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereFRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM VERSITET
25. APRIL 2017 FRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM UNI 1 VERSITET DET VED VI om zinks fysiologiske funktioner i kroppen:
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereDen første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.
Den første isotoniske proteindrik til grise Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen. Hvad er Tonisity Px? Tonisity Px er den første isotoniske proteindrik,
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereIngen Zn hvad siger verden? Fagchef Lisbeth Shooter Chefkonsulent Poul Bækbo SEGES Svineproduktion Kongres for Svineproducenter 2019
Ingen Zn hvad siger verden? Fagchef Lisbeth Shooter Chefkonsulent Poul Bækbo SEGES Svineproduktion Kongres for Svineproducenter 2019 Hvad er zink? Mineralsk zink Zink er et livsnødvendigt mineral for grises
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mereGrisenes behov for vitaminer
Grisenes behov for vitaminer Søren Krogh Jensen Seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab skj@anis.au.dk Hvorfor vitaminer? Vitaminer er vigtige for vækst, foderudnyttelse, sundhed,
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs merePattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereMULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK
JUNI, 2018 MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK, PROFESSOR, SEKTIONSLEDER - IMMUNOLOGI & MIKROBIOLOGI,, ÅRHUS Økologisk svineproduktion: Robuste Dyr I Robuste Systemer Praktikerdag
Læs mereGrøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs merePraktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereFODER - DECEMBER 2018
FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
Læs mereForsøg med ENERGY WATER til mink.
NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereSKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver
Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereVI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE
VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE TestGris Vi tester foder- og tilsætningsstoffer i praktisk svineproduktion og
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereDLG's fodersortiment til søer 2012-13
DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereGrøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004
Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereHVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?
HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG? Nicolai Weber, Husdyrsinnovation Dyrlæge, PhD 4. Oktober 2017 VKST, Sorø STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017:
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs merehar du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereMuligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Læs mere